GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

Transkript

1 GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg?

2 HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes af verden omkring os. Vi bliver hele tiden stillet over for alle mulige valg, og der er rigtig mange forskellige faktorer, der kan påvirke disse valg også faktorer som vi normalt ikke tænker over. Det kan bl.a. være påvirkning fra dine kammerater, reklamer og lovgivning. Hvis vi tror, at vores handlinger har nogle bestemte konsekvenser, kan det også have betydning for, hvad vi vælger at gøre. Dette tema drejer sig derfor også om risikovillighed og om rygningens konsekvenser. Hvorfor gør vi, som vi gør? 2-8 Opgaver: Flertalsmisforståelsen Risikovillighed Interview om rygning Har reklamer, TV og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? 9-14 Opgaver: Hvordan skal Danmarks rygelov være? Hvad er et kræftfremkaldende stof? Din krop, dit valg? Opgaver: Kort- og langtidskonsekvenser Den første cigaret Hvor farligt er rygning? Udfordringen Lungernes funktion og hvad der sker, når de udsættes for røg. 1

3 Hvem bestemmer dine valg? HVORFOR GØR VI, SOM VI GØR? Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder. Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret? Alle andre gør det jo? Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt. Man kalder det for flertalsmisforståelser, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, selvom det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting. Hvordan påvirkes du af dem, du er sammen med, f.eks. i forhold til musik, mad, tøj, holdninger og lignende? Hvilken gruppe tilhører du? Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge. Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klammeste i verden. Ryger aldrig igen. Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester og lignende. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du rykker videre til gruppe 4! Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig.?? Hvad opnår man ved at ryge? Flere grunde til at begynde at ryge kan være, at man gerne vil opnå noget for eksempel at have opmærksomhed til en fest, eller have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde? Tør du risikovillighed Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan f.eks. være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet eller lignende. Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne også selvom det er farligt. Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt, fortæller Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug. Lev stærkt dø ung Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fylder 100. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de f.eks. ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller? Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt? Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner?? 2

4 Føler du dig presset? De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende. Man kan godt føle sig presset til at ryge, selvom der ikke er nogen, der direkte siger man skal gøre det. Hvis man er sammen med andre der ryger, føles det måske som om, at man bliver nødt til selv at ryge, hvis man vil være med i fællesskabet. Det er også en slags pres, hvis de andre får en til at føle sig uden for fællesskabet, fordi man ikke ryger. Har du prøvet at føle dig presset? I hvilke situationer? Tænk på tre pres-situationer, der er særligt problematiske hvilken af de tre er den allerværste?? Det er en stor styrke, hvis man kan finde ud af at sige fra overfor noget man ikke har lyst til. Hvis man ender med at gøre noget, fordi andre siger man skal, kan man nemlig have en tom følelse bagefter, fordi det i virkeligheden var nogle andre der tog valget for en. Sig nej Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan f.eks. være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge. Her er nogle tips til, hvordan man kan sige nej på en god måde: Sig det ligeud Nej Nej, tak Giv en grund Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg Snak om noget andet Nej, tak. Skal du til fest på fredag? Kom med alternativer Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for? Gentag Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere Gå din vej Gå væk fra dem, der presser dig Bliv væk Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til Find selv på flere! Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres? 3

5 Hvorfor gør vi, som vi gør? ØVELSER TIL TEKSTEN Er der en risiko ved at ryge? Her ser du nogle citater fra tre unge rygere: Folk dør af alt muligt forskelligt. Jeg kan godt lide at ryge Det har ikke påvirket mit helbred på nuværende tidspunkt, så jeg er nok ikke i farezonen Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af? (Fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006) Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge? Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu? Hvad kan man gøre i stedet for at ryge? Her skal du finde alternativer til at ryge: Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge Eksempel Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest Alternativ: At være god til at danse eller have noget godt musik med til festen 4

6 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Flertalsmisforståelsen 1) Spørgsmål til klassen (svar f.eks. 3 ud af 10 eller 30 procent ) Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger? Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger? Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i Danmark, tror du, ryger? Husk at skrive dine svar ned! 2) Spørgeskema om unges rygning Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge, ryger engang imellem eller hver dag? Og er der forskel på din klasse og andre klasser? Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at nogen får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med parallelklassen, en ældre eller yngre klasse og diskuter resultaterne. 3) Hvor mange ryger i Danmark? I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge på 13 og 15 år der ryger i hele Danmark. Kan du finde ud af: Hvem ryger mest, piger eller drenge? Ryger unge mere eller mindre end tidligere? Procent der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere Procent der ryger dagligt Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Side 1 af 2 5

7 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Flertalsmisforståelsen 4) Kig nu på dine svar fra punkt 2: Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne er der forskel? Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser? Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være? 5) Giv eksempler på flertalsmisforståelser i andre sammenhænge end rygning Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser? Side 2 af 2 6

8 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Risikovillighed Tænk over nedenstående spørgsmål og diskuter dem gerne med dine kammerater. Vælg derefter et produkt, hvormed du kan formidle dine svar videre. Det kan for eksempel være gennem et essay, en film, en sang eller en artikel. Det kan også være du finder på en hel anden måde at videreformidle dine tanker. Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko? Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l.? Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l.? Er unge mere risikovillige end voksne? Hvorfor? Kan der være noget positivt ved risikovillighed? Hvad betyder unge føler sig udødelige? Side 1 af 1 7

9 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Interview om rygning I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole eller lignende. Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning. Et interview kræver forberedelse. Tænk over, hvad du vil have ud af interviewet og lav en grundig interviewguide, så du er sikker på at få svar på dine spørgsmål. Produkt: Interviewet præsenteres for eksempel som en avisartikel eller som et filmklip. Du kan finde inspiration i avisartikler eller TV indslag til, hvordan man præsenterer et interview. Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske De 6 HV er, f.eks.: Hvem er den person du interviewer? Hvad var grunden til at personen startede med at ryge? Hvor prøvede personen at ryge første gang? Hvornår begyndte personen at ryge? Hvordan var det at ryge første gang? Hvorfor ryger personen? Side 1 af 1 8

10 Hvem bestemmer dine valg? HAR REKLAMER, TV OG LOVGIVNING INDFLYDELSE PÅ, OM DU BEGYNDER AT RYGE? Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fællesskab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det. Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis f.eks. skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle prøve at ligne dem ved også at begynde at ryge. Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spændende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen. Reklamer Indtil 2002 kunne man se tobaksreklamerne i ugeblade, på plakater og mange andre steder i hverdagen. Billederne præsenterede rygning som noget sejt, festligt og socialt, og rygerne som nogle sexede, glade og succesfulde mennesker. De situationer, der udløser trangen til cigaretter, blev også udnyttet af tobaksindustrien i deres reklamer. De allerførste reklamer for cigaretter fortalte oven i købet, at rygning var sundt og mildt. I 50 erne var det næsten kun mænd, der røg. Men for også at få kvinderne til at ryge, producerede industrien reklamer, der viste rygning som et symbol på selvstændighed og kvindefrigørelse. I dag er der ikke længere tobaksreklamer I Danmark. Siden 2002 har det været forbudt at reklamere for cigaretter og tobak i Danmark. Tobaksindustrien må heller ikke sponsorere arrangementer og aktiviteter med penge, dvs. give penge til f.eks. koncerter eller sportsbegivenheder. Norge vedtog allerede i 1975 en lov mod tobaksreklame, og i årene efter faldt tobaksforbruget blandt unge med 15 %. Ved man altid selv, om man bliver påvirket af en reklame? Hvilke reklamer påvirker dig? Tidslinje over reklameforbud 1972 I Danmark indgår tobaksindustrien og staten en frivillig aftale om ikke at vise tobaksannoncer i ungdomsblade, og om at reklamerne ikke viser unge eller kendte mennesker 1975 Norge forbyder al tobaksreklame ved lov 1986 Den frivillige aftale fra 1972 bliver set efter i sømmene og ændret i Danmark. Reklamer skal nu forsynes med en advarsel fra Sundhedsstyrelsen 2002 Danmark vedtager Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse?? Film og TV Hvis du ser de nyeste film i biografen eller på dvd, er der i gennemsnit ti scener, hvor personerne ryger. Antallet af rygere i filmene er meget højere end antallet af rygere i befolkningen. Ofte giver filmen et forkert billede af, hvem der ryger: På film er det tit de unge, rige og smukke, der ryger i virkeligheden er det omvendt. Der er f.eks. dobbelt så mange rygere blandt folk med en kort uddannelse i forhold til dem med en lang uddannelse. Filmenes skæve billede af rygning betyder, at vi oplever, at der er mange flere rygere, end der egentlig er, og at rygere er cool, kloge, attraktive, sexede og oprørske. De unge, der ser mest rygning på film, har tre gange så stor risiko for selv at blive rygere end dem, der ser mindst rygning på film. Eller sagt på en anden måde: Ud af tre unge rygere er den ene startet, fordi han eller hun har set rygning på film. Der kan hurtigt peges på mange eksempler på film, serier og TV hvor de medvirkende personer ryger. Tænk for eksempel på skuespillerne i danske film og TV-serier som Borgen, Rita og Broen. Også i reality shows som X-factor og Paradise Hotel og i Kan du komme på eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV?? 9

11 spil som GTA er cigaretten tit i billedet. Du kan sikkert nemt komme i tanke om mange andre eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV. Lovgivning Siden 1950 erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadelig. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man måtte ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Den 15. august 2012 blev loven skærpet yderligere, men der er stadig undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område: Hvorfor må man ryge på de små værtshuse, men ikke på de store? Er det i orden at unge under 18 år ikke beskyttes af rygeloven, kun fordi de er på en uddannelse, hvor de fleste andre er over 18 år?? Skoler og institutioner Børn og unge må ikke ryge på institutionens område. Hvis en døgninstitution fungerer som midlertidigt hjem for unge, kan det besluttes, at eleverne må ryge udendørs på institutionens areal. Hvis en døgninstitution fungerer som bolig for unge, må man ryge på eget værelse, i rygerum eller udendørs på institutionens areal. Uddannelsessteder Det er forbudt at ryge på uddannelsessteder, som optager flest unge under 18 år. Hvis et uddannelsessted har flest optagne over 18 år, vil de studerende altså ikke være beskyttet af rygeloven. Dette er for eksempel tilfældet på mange produktions- og erhvervsskoler. Arbejdspladser Man må ikke ryge på sin arbejdsplads heller ikke hvis man sidder på et enkeltmandskontor. Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge, men der skal skiltes med, at luften omkring rygerummet er sundhedsskadeligt. Hvis man har sin arbejdsplads i egen bolig, er det tilladt at ryge udenfor arbejdstiden. Dette er f.eks. tilfældet i hjem til børnedagpleje. Tobaksrøgen bliver hængende i hjemmet og dagplejebørn udsættes for de skadelige partikler, selvom dagplejeren kun ryger uden for arbejdstiden. Offentlige steder På alle steder med offentlig adgang er det forbudt at ryge indendørs. Det er f.eks. posthuse, butikker, biografer, biblioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser og lignende. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner. Transport Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer. Det er stadig tilladt at ryge i ventezonerne eksempelvis busstoppesteder og togperroner hvor der typisk er mange mennesker samlet. Caféer og restauranter Der er forbudt at ryge indendørs på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge. Debatten om rygeloven er ikke slut endnu. I aviser, TV og på nettet bliver der stadig snakket om, at vi skal have endnu strammere regler, så der ikke er mulighed for at lave så mange undtagelser i loven. Man må for eksempel ikke ryge indendørs på en café, men udenfor er det ok. Nogle synes, at forbuddet også skal gælde udendørs, fordi røgen fra rygernes cigaretter er Ville du blive væk fra en café, fordi der blev røget? Ville du holde fest et sted, hvor gæsterne ikke må ryge?? 10

12 irriterende for andre gæster, der sidder ved udendørs borde. Næsten halvdelen af danskerne synes, at rygning skal være forbudt udendørs, hvis mange mennesker er samlet, f.eks. til koncerter eller på caféer. Nogle lande har skrappere regler end Danmark. Skal vi også gå den vej? 6 meters-reglen Den amerikanske by Calabas har indført en lov om, at man ikke må ryge, hvis man er mindre end 6 meter fra andre mennesker. Rygning i biler Nogle steder i Canada, Australien og USA er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn med som passagerer. På den måde bliver børn sikret imod at sidde i de voksnes røg. Røgfri boligblokke I USA bliver der bygget røgfri boligejendomme, fordi røgen fra én lejlighed kan sive ind til naboen. I Danmark er man også begyndt at diskutere problemer med naborøg. Kan lovgivning påvirke dit valg? Formålet med at lave rygelove og stramme regler for tobak er for det første at undgå passiv rygning og dermed beskytte ikke-rygerne mod den skadelige røg. For det andet vil man beskytte børn og unge imod fristelsen til at ryge. Hvis du færdes i et miljø, hvor der ryges, eller f.eks. kan se dine lærere ryge på skolen, er der større risiko for, at du selv begynder at ryge. Reklamer for tobak øger også risikoen for at begynde at ryge. Gennem lovgivning forsøges det at påvirke børn og unge til et valg om ikke at ryge. 11

13 Har reklamer, tv og lovgivning indflydelse på, om du begynder at ryge? ØVELSER TIL TEKSTEN Spion-opgave Læg mærke til rygescener, næste gang du ser en film eller tv-serie: Hvem ryger, hvornår og hvorfor? Hvilket billede giver filmen af rygning og rygere? Svarer det til din opfattelse af rygning? Sammenlign med statistikkerne: Er der forskel på rygning i den virkelige verden og på film? Hvordan påvirker det seerne? Reklamernes magt Hvad er reklame? Hvilke metoder bliver der brugt i reklamer? Hvilke reklamer påvirker dig? Ved man altid selv, om man bliver påvirket af en reklame? Forslag til produkt: Debat i klassen eller en aflevering i form af et essay eller en artikel. 12

14 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvordan skal Danmarks rygelov være? Opgave Hvad synes du om den nuværende rygelov og dens undtagelser? Er det for eksempel i orden at små børn ikke er beskyttet imod tobak, hvis de er i dagpleje, og at unge under 18 år ikke beskyttes af rygeloven, hvis de er på en uddannelse, hvor de fleste andre er over 18 år? Og hvorfor må man ryge på de små værtshuse, men ikke på de store? Målet helliger midlet Dette udsagn betyder, at målet er vigtigere end det middel, der bruges til at opnå det. Passer udsagnet til rygeloven? Altså er det okay at begrænse rygernes handlefrihed til fordel for målet om at beskytte ikke-rygerne? Er der områder hvor loven burde være enten strammere eller mere fri, og hvor går grænsen for, hvad man kan lovgive om? Hvilken betydning har rygeloven for dig i din hverdag? Og tror du at den kan påvirke valget om et røgfrit liv? Med udgangspunkt i baggrundsteksten og disse spørgsmål skal du argumentere for og imod rygeloven og derefter komme med et bud på, hvordan du synes den bør være. Side 1 af 1 13

15 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttede godt nok mod disse stoffer? Opgave Lav gruppearbejde om nedenstående spørgsmål. Lav en søgning af information til afdækning af spørgsmålene: Hvilken lovgivning og regler er der for anvendelse af stoffer, der er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker, i arbejdsmiljøer og levnedsmidler? Er der stoffer i røgen fra tobak, som er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker? Grupperne fremlægger deres resultater i klassen, og der tages en diskussion om: Hvilke grænser skal der være for, om man må påføre mennesker kræftfremkaldende stoffer? Hvordan vil grænserne have indflydelse på rygning? Hvordan vil det påvirke rygeren og den, der er udsat for passiv rygning? Side 1 af 1 14

16 Hvem bestemmer dine valg? DIN KROP, DIT VALG? Hvad sker der med kroppen, hvis du begynder at ryge? Når man begynder at ryge vil kroppen blive påvirket på mange måder. Her kan du lære om de forandringer, som vil ske med kroppen inden for de nærmeste år, hvis man begynder at ryge. Derudover vil du opdage, hvor store konsekvenser rygningen kan have i fremtiden. Hvis man kender tobakkens skadelige virkninger på kroppen kan det måske påvirke ens holdning til rygning, og dermed om man vælger at ryge eller ej. Korttidskonsekvenser Der er nogle rygere der tror, at deres vane først vil få konsekvenser langt ude i fremtiden, men allerede kort tid efter man er begyndt at ryge, vil det påvirke kroppen. Dårligere lugte- og smagssans Der er stor forskel på, hvordan maden smager for en ryger og en ikke-ryger, og der er stor forskel på hvor kraftigt de oplever lugte. Jo mere man ryger, desto dårligere bliver ens lugte- og smagssanser. Når vi smager og lugter, så er det to af vores fem sanseorganer, der bruges. Vi kan opleve smag og lugt, fordi nogle af vores nerver kan opfatte forskellige former for stoffer og giver hjernen besked om oplevelse af smag og dufte. De samme nerver fungerer samtidigt som et advarselssystem overfor røg, gasudslip og forurening. De ætsende og irriterende stoffer i røgen påvirker nerverne i lugte- og smagssanserne på samme måde, som når man spiser noget meget stærkt. Men påvirkningen fra rygningen bliver ved. Nerverne bliver bedøvet, trækker sig tilbage og nogle dør, hvorved evnen til at lugte og smage bliver dårligere. Urene lunger og dårligere kondi Har du prøvet at løbe om kap med en storryger? Hvis ja, var det sikkert dig, der vandt, hvis du er ikke-ryger. Kulilte (CO) er en gas, der dannes ved rygning. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer transporter oxygen (O2) rundt i din krop. Når kulilten sætter sig på de røde blodlegemer, kan de ikke længere transportere den samme mængde oxygen rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Det betyder, at kroppen kommer til at mangle oxygen og konditionen bliver derfor betydeligt dårligere. Efter et rygestop kan kroppen ikke reparere alle skaderne, som tobaksrøgen har været med til at forårsage. Hvis lungevævet er beskadiget, og der er dannet bindevæv, som det f.eks. ses ved rygerlunger, så kan skaden ikke rettes op igen, fordi lungevævet ikke kan gendannes i sådan et område. Det kan betyde, at man fortsat hoster meget for at få fremmedstoffer op af lungerne. Mundens lugte- og smagssanser bliver bedøvet eller ødelagt af tobaksrøgen. Smagsløgene findes hovedsagelig på tungen. Kan du komme på eksempler, hvor cigaretter bruges i film og TV? Sanseorganer: De organer, som vi opfatter omgivelserne med. Menneskekroppen har fem sanser: lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følelsessansen (som blandt andet opfatter varme og smerte). Kulilte, carbonmonooxid, CO: En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Røde blodlegemer: En celletype i blodet. De røde blodlegemer transporterer oxygen ud til kroppens celler ved hjælp af stoffet hæmoglobin.? Bindevæv: Væv, der ligger mellem kroppens væv og organer. Det består af celler, tråde og grundsubstanserne: Vand, salte, proteiner og kulhydrater. 15

17 Uren hud og gulere tænder Det er ikke kun inde i kroppen, at røgen kan lave skader. Huden og tænderne kan også tage skade og blive grimme af røgen. Huden består af tre lag: Overhud (epidermis), læderhud (dermis) og underhud (subcutis). Overhuden er den del af huden, man kan se. Det er et beskyttende lag for kroppen, der forhindrer invasion af fremmedlegemer, beskytter mod infektioner og holder fugten i huden. Læderhuden ligger under overhuden og består af en masse stærke fibre, kaldet kollagen, der giver huden sin elasticitet og styrke. I underhuden findes en masse fedtvæv, svedkirtler, blodkar og muskelfibre (se billedet til højre). Når man ryger, sker der en direkte påvirkning af huden. Det betyder, at de naturlige aldringsprocesser kommer til at gå hurtigere. Huden bliver rynket og bleg. Sammen med solens stråler medvirker rygning til, at man udvikler rynker tidligere end ellers. Rygere får rynker af to årsager. For det første bliver huden tør og irritabel, hvis den er i direkte kontakt med røgen. Det gælder for eksempel i ansigtet. For det andet nedsætter røgens stoffer dannelsen af kollagen. Alt sammen betyder, at huden bliver mindre elastisk, og der dannes derfor rynker. Samtidig bliver huden også langsommere og dårligere til at hele sår og ar. Har rygningens helbredskonsekvenser betydning for dit valg om at ryge eller lade være? Epidermis Dermis? Når man ryger, bliver der dannet flere bakterier i munden, som kan give huller i tænderne, tandkødsbetændelse og misfarvninger. En ryger får altså dårligere mundhygiejne, gulere tænder og en øget risiko for parodontose, tandsten og tandkødsbetændelse. Dårligere potens og frugtbarhed En mandlig ryger har formentlig et dårligere sexliv end en ikke-ryger, da hans potens bliver dårligere af at ryge. Hos ældre rygere er forkalkede blodårer den væsentligste årsag til dårlig potens, men hos unge rygere ser man også en nedsat potens. Det har vist sig, at mandlige rygere kan få en bedre potens og sædkvalitet, hvis de stopper med at ryge. Rygere øger deres risiko for impotens med op mod 50 %. Desværre ser det ud til, at de ikke vinder potensen helt tilbage efter et rygestop. Flere videnskabelige studier har vist, at rygning nedsætter frugtbarheden. En kvindelig ryger får sværere ved at blive gravid og få børn. Meget tyder på, at det kun er kvinders aktive rygning, der har betydning for den nedsatte frugtbarhed. Der er lavet undersøgelser af kvindelige rygere, der begyndte at ryge, inden de fyldte 18 år. Undersøgelserne viser, at kvinderne havde en nedsat frugtbarhed sammenlignet med kvindelige rygere, som var startet med at ryge, efter de var fyldt 18 år. Den nedsatte frugtbarhed blev desværre ikke forbedret ved et rygestop. Langtidskonsekvenser Rygere lever i gennemsnit 10 år kortere end ikke-rygere, og i de sidste cirka 15 år af deres liv må de ofte leve med belastende kroniske sygdomme, fordi deres kroppe ikke længere fungerer optimalt. Nogle af de mest udbredte rygerelaterede sygdomme er kræft, hjerte-karsygdomme og rygerlunger. Lige nu virker det måske som rigtig langt ude i fremtiden, men det kan alligevel være rystende at finde ud af, at rygning faktisk kan have så stor betydning for ens levetid og livskvalitet. Subkutis Hudens opbygning Illustrationen viser hudens overhud (epidermis), læderhud (dermis), underhud (subcutis), blodårer (arterier og vener) og et hår med hårsæk. Potens: Mænds evne til at få rejsning i forbindelse med sex. Frugtbarhed: Evnen til at kunne få børn. Forsvinder risikoen for sygdomme? Det tager tid, før en eksryger bliver fri for risikoen for, at de mere alvorlige sygdomme kan opstå. Risikoen for kræftsygdomme kan også opstå efter, man er holdt op med at ryge, fordi fejlene i cellerne (kaldet mutationer) allerede kan være sket og først viser sig som kræftsvulster mange år efter. I Udfordringen kan du lære mere om, hvordan lungerne fungerer, hvad der kommer ned i lungerne når man ryger, og hvordan kroppen forsøger at skille sig af med røgens stoffer. 16

18 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Rygningens kort- og langtidskonsekvenser og deres betydning for dit valg om at ryge Baggrund I undervisningsmaterialet er der beskrevet en del ændringer, der sker, når man starter med at ryge. Men det er ikke alle ændringer, der er beskrevet her. At starte med at ryge har også betydning for ens humør, kroppens funktioner og velbefindende. Opgave I skal i klassen lave en fælles liste over alle de ændringer, der sker med en person, der er begyndt at ryge. Brug den viden I nu har fået, men skriv også, hvad I selv mener, det kan have af konsekvenser at begynde at ryge. Inddel ændringer i følgende kategorier: 1. Følelsesmæssige ændringer 2. Ændringer her og nu i forhold til udseende 3. Ændringer her og nu i forhold til helbred 4. Ændringer i fremtiden i forhold til udseende 5. Helbredsmæssige ændringer i forhold til fremtiden Hvilke af disse konsekvenser af rygning har størst betydning for om du vælger at ryge/vælger at stoppe med at ryge? Frygter du mest for de kort- eller langsigtede konsekvenser? Hvorfor tror du, at du vægter dem som du gør? Side 1 af 1 17

19 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvor mange begynder at ryste eller kaster op efter første cigaret? Formål Formålet er at undersøge, hvad konsekvenserne af at ryge den første cigaret er. Teori Tobaksrøg og andre typer af røg er ikke naturlige at få ned i lungerne. Lungerne er ikke lavet til at få varm, ætsende og irriterende røg ned i sig. Der vil straks ske nogle reaktioner bl.a. i form af hoste. Kroppen er heller ikke beregnet til at modtage alle de stoffer, der er i tobaksrøgen, herunder nikotin. Stofferne optages i lungerne og føres rundt i hele kroppen, så hele kroppen modreagerer. Ofte bliver man meget syg, får kvalme, hoster, kaster op, ryster eller får hovedpine. Apparatur Materialer til at lave et skema på computer eller på papir. Forsøget Lav et skema over de reaktioner og gener, der forekommer ved de første par cigaretter. Når I har lavet skemaet, skal I spørge minimum 15 rygere (samlet for hele klassen), om de havde nogle af de nævnte gener ved de første cigaretter. Bearbejdning Opgør de gener og reaktioner, der oftest forekom, og find ud af, hvad årsagen var til reaktionerne og generne. Hvordan kan det være, at man starter med at ryge, selvom der er så mange gener og reaktioner i forbindelse med røgen? Side 1 af 1 18

20 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Hvor farligt er rygning egentlig? Baggrund I tobaksrøgen findes der mange forskellige stoffer. En del af stofferne er kræftfremkaldende. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om der opstår kræft i en celle. Det er meget individuelt, hvad risikoen for at få kræft er, og hvor i organismen den kan opstå. Antallet af rygere i Danmark har været faldende, men der sælges stadig meget tobak. Det betyder, at der er mange flere storrygere end tidligere. Opgaver Find tal for følgende områder i litteraturen eller på internettet (søg evt. via google): Hvor mange dør per år af sygdomme, hvor rygning er årsagen, i forhold til dødsfald ved selvmord, bilulykker, alkohol og AIDS? Hvor mange rygere er der i Danmark? Hvor mange leveår mister man som følge af rygning? Hvor meget forøger man kræftrisikoen, når man ryger, i forhold til hvis man aldrig har røget? Find tallene for sygdommene lungekræft, strubekræft og urinblærekræft. Vurder ud fra ovenstående, hvilken betydning rygning vil få for den enkelte person igennem et helt liv. Hvor stor en byrde vil rygningen være, og hvor stor en risiko er der for at få en rygerelateret sygdom? Hvilken betydning har rygningen for samfundet og sundhedssystemet? Side 1 af 1 19

21 Gå op i røg Hvem bestemmer dine valg? Udfordringen Denne udfordring handler om lungerne. Du kan arbejde mere dybdegående med, hvordan lungerne er opbygget og fungerer. Når man ryger en cigaret, hives røgen fra cigaretten ned i lungerne. Det føles ikke rart, slet ikke de første gange man ryger. Du vil i denne udfordring lære om røgens vej fra den tændte cigaret og ned til lungerne og videre rundt i kroppen. Du vil finde ud af, hvad kroppen gør for at slippe af med røgen, som føles ubehagelig. Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 3.1 i biologilokalet eller 3.2 i kemilokalet. Forsøg 3.1 handler om lungernes funktion og hvordan de ser ud indeni. Forsøg 3.2 handler om, hvor meget tjære der sætter sig i lungerne når man ryger. Røg i lungerne og videre rundt i kroppen Røg ned i lungerne Røgen fra cigaretter er varm og indeholder forskellige partikler* og gasser, der irriterer og ætser lungesystemets væv. Lungerne er ikke lavet til at modtage røgen, og vil straks forsøge at fjerne den. Man hoster og hoster. Det er en reflekshandling at hoste, og det fungerer som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod fremmede ting i lungerne. Røg ud af lungerne Hvis røgen ikke bliver hostet op, er der to muligheder for at få den væk og ud af lungerne. Her ses et tværsnit af et luftrør, hvor man kan se, hvordan slimkirtlers transportmekanisme virker ved at udskille slim. Røgen samles i slimen, som transporteres op af lungerne ved hjælp af fimrehårene. Side 1 af 3 20

22 Den første mulighed er, at røgen bliver transporteret væk med lungesystemets slim, som lungesystemet producerer hele tiden. Slimen opsamler røgen og partiklerne. På indersiden af luftrøret og nede i bronkierne er der nogle celler* med helt små, fine hår, der kaldes fimrehår. Fimrehårene transporterer slimen op af lungesystemet. Slimen kommer op i munden, her synkes den og kommer så ned til maven. Herfra kommer den videre ud i tarmene, og til slut kommer den ud af kroppen via afføringen. Den anden mulighed for at få røgen ud af lungerne er nedbrydning af stofferne i røgen. Det sker længere nede i lungesystemet og ude i alveolerne, hvor fremmede stoffer bliver nedbrudt ved hjælp af hvide blodlegemer*. En tegning af lungesystemet med udsnit af alveolerne. Indåndingsluften føres fra næse og mund til luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier - en til hver lunge. Hovedbronkierne forgrener sig til mindre og mindre bronkier nede i lungerne. De mindste bronkier kaldes bronkioler. Bronkiolerne ender i mange millioner små, ballonagtige luftblærer, som kaldes alveoler. Alveolerne omgives af blodårerne nede i lungerne. Oxygen (O 2 ) fra indåndingsluften går gennem alveolers vægge ud til blodet. Oxygen kommer med blodet rundt i hele kroppen og ud til alle cellerne, som skal bruge oxygen. Det er især undergruppen af hvide blodlegemer, der kaldes makrofager, der nedbryder stofferne. Makrofager spiser fremmede stoffer nede i lungerne, hvorefter de vandrer ud af lungerne og videre rundt i kroppen. På den måde bliver en del af de fremmede stoffer fra røgen fjernet. Side 2 af 3 21

23 Makrofagen optager partiklerne ved at indfange og omslutte partiklen (det kaldes fagocytose). Den fremmede partikel bliver en del af cellen. Partiklen smelter herefter sammen med nogle af cellens lysosomer. Lysosomerne indeholder fordøjelsesenzymer, som makrofagerne bruger til at fordøje partiklerne med. Makrofagerne er en undergruppe af hvide blodlegemer og en del af vores immunforsvar, som bekæmper bakterier, virus og i mindre grad partikler. Nogle af stofferne fra røgen behøver slet ikke hjælp til at komme ud af lungerne. De forsvinder uden problemer ud i kroppen. En del af stofferne transporteres hurtigt rundt i hele kroppen, og flere af dem har en giftig virkning. Det er grunden til, at man ved de første cigaretter oplever en direkte forgiftning af kroppen, og derfor får man symptomer som kvalme, svimmelhed, opkastning og sløvhed. Kroppen skal først vende sig til at modtage de giftige stoffer, før der ikke opstår disse symptomer. Modellen her kan man bruge til at beskrive giftstoffers optagelse og transport rundt i kroppen, og hvordan giften udskilles fra kroppen igen. Man kan se på hvor giftstofferne har en virkning og vurdere hvor farlige giftstofferne er. Målorgan er det organ, hvor de giftige stoffer gør skade. Ordforklaring Partikler: En større samling af molekyler. Celle: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Hvide blodlegemer: En celletype i blodet. De hvide blodlegemer forsvarer blandt andet kroppen mod infektioner med for eksempel virus, bakterier og partikler. Side 3 af 3 22

24 På opiroeg.dk kan du se hele Gå op i Røg-materialet. Her finder du også en række små film om unge, tobak og rygning, som supplerer indholdet i dette hæfte. Du kan finde mere materiale og viden om børn, unge og rygning på følgende hjemmesider: liv.dk Information og undervisningsmateriale til unge om rygning rygning.dk Information til fagfolk om unge og rygning xhale.dk og xhale-app Rygestop til unge xit-web.dk Rygeforebyggelsesprogram til udskolingselever skoddetnu.dk Kampagnesite til begrænsning af rygning blandt unge snakomtobak.dk Dialogværkstøj til forældre, der vil snakke med deres barn om rygning Gå op i Røg er produceret med støtte fra Undervisnings-ministeriets Tips- og Lotto-midler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler Kræftens Bekæmpelse Børn, Unge & Rygning unge-rygning@cancer.dk unge-rygning.dk 23