DNA og Fiskerikontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DNA og Fiskerikontrol"

Transkript

1 ?

2 DNA og Fiskerikontrol Læringsmål: Vide hvad en DNA analyse er Forstå hvordan DNA analyser anvendes i fiskeriforvaltning Få kendskab til hvilke DNA metoder der kan anvendes til fiskerikontrol Kunne vurdere om en DNA analyse ville kunne hjælpe i en given sag At kunne udtage en vævsprøve til DNA analyse

3 DNA og retsmedicin 1995 OJ Simpson frikendt! Anvendes nu rutinemæssigt til at identificere forbrydere genetisk fingeraftryk Også andre applikationer på planter og dyr, som kan hjælpe til sagsopklaring (træer, kattehår)

4 Hvorfor DNA Genetisk kode for alt liv DNA findes i (næsten)alle celler Selv små mængder nedbrudt DNA kan bruges Alt kan bruges fra båd til bord (toilet!): Fersk fisk Blod/slim på en kniv Fiskefilet

5 Den genetiske kode

6 DNA analyse DNA kerne mtdna Proteinase Celle

7 DNA oprensning

8 ATCTGA PCR ATCGAT SNP Microsatellite GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCCTCTCTCTCTCTCGAAAGTC GGTAACATCCCTCTCTCTCTCCTCTCTGAAAGTC

9 Hvad er en (genetisk) bestand/population? Individer af en art der findes indenfor et ICES område? Individer af en art der findes indenfor et bestemt havområde ( Østersøtorsk )? Grupper af individer som er delvist reproduktivt isolerede fra andre artsfæller?

10 Oprindelige genetisk forskellige ørredbestande i Danmark Hansen et al nu

11 Oprindelige laksebestande i DK Storå Skjern Å Varde Å Ribe Å Nielsen et al. 1997; 1999

12 Ruzzante et al Bestande af torsk

13 % genetisk afstand Østersøen/Nordsøen Østersø Skagerrak Nordsø Atlanten kilometer Nielsen et al. 2003; 2004; Bekkevold et al. 2005;Hemmer- Hansen et al. 2007; Limborg et al. 2009

14 Torsk i Grønland

15 Frimærkesamling eller af betydning? Uanset hvad, begrænset migration mellem bestande! 3 2 1

16 Betydning for forvaltning og kvoter for Nordsøtorsk Tre genetisk adskilte bestande identificeret ved hjælp af DNA analyse Selvom den Nordøstlige komponent har det bedst i øjeblikket er den også den mest sårbare overfor fiskeri (lavere vækstrate) Selvom man fortsætter med en overordnet bæredygtig kvote for hele Nordsøen kan den Nordøstige komponent blive overfisket Kendskab til bestandsstruktur er derfor nødvendige for at sikre et bæredygtigt fiskeri på langt sigt Heath et al. submitted. Natural Environment Research Council (NERC) Sustainable Marine Bioresources Programme

17 Men hvad betyder det for fisken? Isolation giver mulighed for at bestandene kan tilpasse sig genetisk til det lokale miljø Bestand Udbredelsesområde Temperatur

18 What s so f****** special? Temperatur tolerance Vandringsmønster Størrelse og alder ved kønsmodning Sygdoms-resistens Gydetidspunkt

19 % Indikationer på lokale tilpasninger Massive udsætninger af fremmede laks i Ribe Å Laks Ribe Å voksne yngel oprindelige fremmede

20 Laksedræberen! Gyrodactylus

21 Fst salinity ( ) Indikationer på lokale tilpasninger 40 a b Flounder Cod Turbot 0.01 Sprat Herring Km from Bothnian bay Bothnian Bay/Sea Western Baltic North Sea Baltic proper Kattegat Eastern Atlantic Limborg et al. 2009

22 Kender i til andre tilpasninger?

23 Hvad kan det bruges til i fiskerikontrol? Identificere art Identificere genetisk bestand Identificere individer

24 Individ ID Individuel DNA profil Norsk register for alle lovligt fangede vågehvaler Kan til enhver til teste om en solgt bøf kommer fra en af hvalerne Hvis ikke.

25 Arts-identification Barcoding Barcoding of life database Et gen COI (cytochrome c oxidase subunit I ) 650 baser ACTG.. Adskiller 98% af de undersøgte fiske arter arter ( ) Simpel, da den bygger på kategoriske forskelle

26 Arts-identification Barcoding GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC Art 1 Art 2

27 Fish and Chips 80 supermarkeder, fiskebutikker og fish and chips udsalg i Dublin checket ved hjælp af DNA barcoding 82% af påståede torsk og kuller produkter var andre arter sej, hvilling og værre!

28 Kuller med torsken!? Fælles razzia med Fiskeri- og Fødevare-kontrol December 2011 hos fiskehandlere og eksportører En eksportør og to forhandlere solgte kuller og andet som torsk

29 Hvor stor tror i chancen for at få en skrubbe er når man bestiller en rødspætte?

30 Blandede fiskeprodukter

31 Snyd med torskerogn? Fødevarekontrollen havde msitanke om at torskerogn (Gadus morhua) blev helt eller delvist substitueret med rogn fra andre arter De bad os om at komme med en metode for identifikation af artssammensætning i torske-rogn på dåse

32 Resultater Nogle produkter viste en høj andel af andre arter Nogle producenter viste altid andre arter, nogle aldrig

33 Forveksling af arter problemer?!

34 Metoder til afsløring af oprindelsesbestand/område for enkelte Morphometrisk karakterisering Otolith: form mikrokemi Parasitter Bakterier Fedtsyrer DNA baserede metoder generelt mere sikre og standardiserede fisk

35 Genetisk bestands identifikation (GBI) af fisk og fiskeprodukter Fordeling og migration af bestande Styring af effort Kontrol af ulovligt fiskeri Fødevare autenticitet Øko-certificering

36 Genetisk landkort for gydebestande af torsk Jo mere ens i farve jo mere genetisk ens

37 % genetisk afstand Genetisk adskilte bestande mere regel end undtagelse specielt i danske farvande 100 Østersø Skagerrak Nordsø Atlanten kilometer Nielsen et al. 2003; 2004; Bekkevold et al. 2005;Hemmer- Hansen et al. 2007; Limborg et al. 2009

38 Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

39 Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Ser på mange gener = høj statistisk styrke GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC Bestand A Bestand B

40 Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis fra? GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCACGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC GGTAACATCCCGAAAGTC Bestand A Bestand B Sandsynlighed: 0.2 Sandsynlighed: 0.6 Person ID

41 % genetisk afstand Genetisk afstand Østersø Skagerrak Nordsø Atlanten kilometer

42 Fiskerikontrol Flere ton 1ér torsk landet af vestkyst kutter i Østersøen Torskene lignede Nordsøtorsk Torskenes kvalitetsmæssige tilstand passede ikke godt med fangsttidspunktet 5 torsk indleveret til genetisk analyse

43

44 Resultat Alle fem torsk grupperede med Nordsøen Sandsynligheden for at det skulle skyldes fejlklassification alene: Østersøen: 0,09 5 = 5,9*10-6 (cirka 6 milliontedele) Vestlige Østersø: 0,25 5 = 9*10-4 (cirka en tusindedel) 6 Januar 2006 ved retten i Thisted: i bøde og konfiskation af fangst

45 Fødevarekontrol/autencitet Mistanke om salg af Østersøtorsk som Nordsøtorsk i Sverige. Nordsø-torsk = bedre kvalitet = højere pris Svensk TV4 sendte os 42 torsk fra en række butikker i Sverige Alle torsk blev solgt som Vesterhavstorsk eller Nordøst-atlantisk torsk

46 Nordsø torsk sælges her!

47 Resultat 20 torsk grupperede med Nordsøen 17 torsk grupperede med Østersøen 5 torsk grupperede hverken med Nordsøen eller Østersøen Sandsynligheden for at basisprøverne og torsk fra de svenske forretninger stammer fra den samme sample/population = 0 Én leverandør påstår at torskene er fanget i Bælthavet: 2 af 10 torsk grupperede med Nordsøen. P = Samme butikker taget to gange sommer/vinter

48 Begrænsninger Genetiske forskelle manglende eller for små ( torske-kasser i Nordsøen) Genetiske bestande ikke områder hvis fejl er det? Bestande kan blande sig udenfor gydetidspunkt Fisk kan svømme!

49 Genetisk forskel Var vi bare heldige? 0,25 Generelt ringe mulighed for sikker bestemmele af oprindelse på grund af små genetiske forskelle mellem bestande 0,2 0,15 0,1 Average Median 0,05 0 ferskvand anadrome marine fra Ward et al. 1994

50 Nyt koncept gen-associerede markører Identificere SNPs i funktionelle gener som er vigtige for tilpasning (eller kvalitet!) til lokale miljøforhold forventes at være mere forskellige end en gennemsnitlig DNA markør Anvendelse af et panel de markører der viser de største genetiske forskelle til at henføre individuelle fisk til oprindelsesbestand/område Minimum paneler med maximal power Nielsen et al Nature Com.

51 Genetisk differentiering i % Tænkt eksempel; Hovedracer af mennesker Pigmentgener forventes at udvise langt større forskelle En prik = et gen Neutrale gener 10% Sandsynlighed (P-værdi/Bayesfaktor)

52 Traditionelle genetiske værktøjer Neutrale markører

53 Nye værktøjer: Gener påvirket af (miljømæssig) selektion

54 Database med fisk fra hele udbredelsen?

55 Praktisk anvendelse: Hvor kommer fisken fra? Eksempel: 8 udvalgte gener der viser maksimale forskelle mellem bestande Canada Lofoten? Nordsø Østersø 100% Korrekt henførsel til oprindelsesbestand

56 Case 1 Atlantic sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand er af interesse for MSC for at certificere fiskerier der opererer i de respektive farvande Vi udviklede et sporingspanel med 32 SNPs

57 Hvor kommer silden fra?

58 Case 2: Kulmule Mindstemål for kulmule er forskellige i Middelhavet og Atlanterhavet (20 og 27 cm) Undermåls Atlantiske kulmuler bliver ofte fejlrapporteret som værende af Middelhavs-oprindelse Vi udviklede et SNP sporingspanel med 17 markører

59 Hvor kommer kulmulen fra?

60 Konklusion for minimum paneler med maximal power Stort potentiale for at anvende gen-associerede SNPs under selektion til at henføre marine fisk (og mange andre organismer) til deres oprindelsesbestand SNP baserede metoder er lette at validere og standardisere og er derfor brugbare som bevismateriale i retssager, til fiskeriforvaltning og til produktcertificering Ikke bare kan man afgøre om et individ sandsynligvis stammer fra en given bestand, man kan også afgøre hvor usandsynligt det er at det stammer fra et eller flere alternativer Én central valideret database kan anvendes af alle brugere på Europæisk (verdens) plan

61 Analyser af mixede bestande Skagerrak er et vigtigt opvækstområde for sild fra Nordsøen, indre danske farvande og Vestlige Østersø Traditionelle metoder kan kun adskille NS og VØ (Rügen) Ca. halvdelen som kaldes Vårgydere fra WØ i mixede prøver fra Skagerrak er ikke fra Rügen Bekkevold et al in press

62 Fokus på sporbarhed i EU Alle fiskeprodukter skal mærkes, men hvem skal checke at indholdet svarer til mærkerne?

63 Hvad skal man ikke gøre! 1995 OJ Simpson frikendt! 1/ Forsvarer: cirka 150 andre amerikanske mænd kunne have gjort det. Anklager: Givet alle andre indicier øger det sandsynligheden gange

64 Hvad kan man lære af det? Stikprøvekontrol er vanskeligt af føre til dom da: Ingen andre beviser Fisk kan svømme! Derfor: Brug DNA når man mangler det afgørende bevis når man har indicier Eller hvis man vil have en indikation af problemets omfang!!!

65 Prioriteter At identificere fra art til art, de vigtigste problemstillinger og hvilke genetiske data der er nødvendige for sikker bestemmelse af oprindelsesbestand Dette kræver kontinuerligt samarbejde mellem forskere (DTU Aqua), fiskerikontrollen og EU (DG Mare og Community Fisheries Control Agency,CFCA)

66 Har i nogen problemstillinger hvor i tror DNA kan hjælpe?

67 Kogebog 1) I får mistanke om ulovligt (erhvervs/fritids/sports) fiskeri, hvor i mener DNA kan gøre en forskel (arts- eller bestands-identifikation) 2) Ring til DTU AQUA , Einar Eg Nielsen eller Dorte Bekkevold )Udtag vævs-prøver, finneklip, med en saks der aftørres grundigt efter hvert individ Vævet fryses individuelt i poser eller i spritrør Antallet af prøver (fisk) der skal udtages afhænger af analysen: arts/bestands-id, IA eller MSA og spørgsmålet. For bestands IA 10-50, men hvis der kun er én fisk kan det også gå i visse tilfælde. 4) Dokumentation længde, vægt, evt modenhed + billeder Gem et rep. udsnit af hele fisk (om muligt) 5) Afrapportering Rapport og samtale om rapporten Afregning (? )

68 Skema

69 Vi udtager prøver på torsdag!

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri 34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Genetik hos fisk i Grønland

Genetik hos fisk i Grønland Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 791 af 15/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2018-16329 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2015 (OR. en) 9341/15 ADD 1 PECHE 185 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2015 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2017 COM(2017) 774 final 2017/0348 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår intervaller

Læs mere

Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri

Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri Marine Stewardship Council Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri MSC s årsmøde i Danmark 2015 Our vision is of the world s oceans teeming with life, and seafood supplies safeguarded for this

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Kvalitet i den ubrudte kølekæde

Kvalitet i den ubrudte kølekæde Kvalitet i den ubrudte kølekæde Torger Børresen, Ph.D. Forskningschef Afdeling for Fiskeindustriel Forskning 1/18 DFU i DTU DFU er selvstændigt institut med struktur som tidligere Myndighedsopgaver og

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Kapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27

Kapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27 243 7DEHORYHUVLJW 'HQGDQVNHILVNHUIOnGH Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19 1.2 Fartøjer,

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget Handlingsplan 2013 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2012-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2012 (opgør feb.13) 3.363.183 Fiskepleje

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt Brexit-følgegruppen EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

How illegal discarding. failing EU fisheries. and citizens. Hvordan ulovlig kassering. Referat

How illegal discarding. failing EU fisheries. and citizens. Hvordan ulovlig kassering. Referat THROWN Smidt Ud AWAY Hvordan ulovlig kassering in i Østersøen the Baltic svigter Sea EUfiskerier og is -borgere How illegal discarding failing EU fisheries Referat and citizens Rebecca Hubbard, Programme

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR

Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Miljøtilstand for danske kommercielle fiskebestande Fra DTU Aqua December 2017 Jr nr. 17/12767 MV/JKP/AR DTU Aqua er blevet anmodet om, i forbindelse med beskrivelsen af

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.: FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning

Læs mere

kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Bidrag til vandløbsrestaurering 10.000.000

kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Bidrag til vandløbsrestaurering 10.000.000 Handlingsplan 2015 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Fiskepleje 2015 - til disposition:

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

Fangster / catches 39

Fangster / catches 39 er / catches 9 Tabel.: Belgiens kvoter og kvoteudnyttelse for 00, samt kvoter for 00. Belgium quotas and catches in 00 and quotas for 00. 00 00 00 00 bestand (art/område) bestand (art/område) Procent Procent

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Sporbarhed og troværdighed

Sporbarhed og troværdighed DET BÄSTA MILJÖVALET FÖR FISK OCH SKALDJUR Marine Stewardship Council Sporbarhed og troværdighed Cecilia Lenbäck Projektleder Østersøregionen Indhold - Kort intro til MSC s sporbarhedsstandard - Forbedringer

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 166 Offentligt Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg 9. december 2015 Dagsorden 1. Præsentation af Danmarks

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2011/0206(COD) 9.2.2012 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 165

Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

BILAG. til forslag til RÅDETS FORORDNING

BILAG. til forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final 2014/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1 Dagsorden

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN

NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514 Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: Pelagisk PO: DTU Aqua: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere