PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde studerende. Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2

3 C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som gælder for den eller de specialiseringer, man tilbyder. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Hadsund SFO ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Stadionvej Hadsund / fldja@mariagerfjord.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Skolefritidsordning, Skolefagenheden Variabelt børnetal mellem børn og 10 pædagoger / medhjælper 0. klasse til og med 3. klasse 3 stuer Mandag torsdag og , Fredag og ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 9 pædagoger 1 medhjælper 1 SFO leder KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN SFO leder Flemming Jacobsen Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: August

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Vi er en del af Hadsund Skole og hører derfor under folkeskoleloven 3 stk Se vores virksomhedsplan på under SFO og virksomhedsplan for Hadsund SFO KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Vores målgruppe er børn i alderen 5 11 år. De går i 0., 1., 2., og 3. klasse. Derudover har vi en lille gruppe børn med specielle behov. De er tilknyttet 0. og 1. klasse samt 2. klasse i år. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vores opgave er at give børnene mulighed for at udfordre, udvikle samt udfolde deres kreative og motoriske kompetencer. Dette mener vi gøres bedst ved at stille diverse materialer til rådighed ude som inde. Desuden vil vi være rollemodeller samt medforskere på børnenes præmisser. Vi vil desuden være åbne overfor børnenes egne ideer og tiltag. Vi vil give børnene omsorg, hvilket også indebærer, at vi vil give børnene redskaberne til at drage omsorg for sig selv og andre,herunder konfliktløsning. Dette gør vi ved at trøste dem og sætte ord på sammen med dem, hvilket resulterer i øgede kompetencer iforhold til at beskrive egne behov og følelser. Vi vil være rollemodeller, så børnene kan lære af vores måde at handle i forhold til andre. Dette er en forudsætning for at lære at udvise omsorg for andre. I konfliktløsningssituationer vil vi være lydhøre og forsøge at se sagen fra alles synspunkter. Vi vil desuden appellere til at børnene sætter ord på egne følelser, oplevelser og handlinger, samt lytter til den andens udsagn. Målet med denne form for konfliktløsning er at give børnene kompetencerne til selv at løse konflikter samt at bruge deres erfaringer konstruktivt. Lærer/pædagogsamarbejdet: Pædagogerne deltager i undervisningen i indskolingen samt i specialklasseundervisningstimer. Det betyder, at arbejdsfordeling, fagligt fokus og samarbejdet generelt lærer og pædagog i mellem, skal være afklaret, for at få det optimale udbytte af samarbejdet. Der afholdes ugentlige teammøder, hvor både lærer og pædagog er repræsenteret. Anerkendende tilgang er også her en afgørende faktor for kontinuerlig udvikling og et grundlæggende godt samarbejde! de%20a5folderskole ashx PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 5

6 Vi er opdelt i 3 grupper. 0. klasses gruppe med ca. 55 børn 1. klasses gruppe med ca. 55 børn klasses gruppe med ca. 75 børn Vores lille gruppe børn med specielle behov er tilknyttet 0. og 1. årgang. Personalets ressourcer og kompetencer, børnenes initiativer og begejstring er i løbende forandring og er afgørende for, hvilke aktiviteter, der føres ud i livet. Udgangspunktet er altid i MFK s overordnede mål og indholdsbeskrivelse, samt vores egen mål og indhold beskrivelse (virksomhedsplan). 02/bilag/Punkt_46_Bilag_2.pdf Der er en pædagog med i hver klasse fra klassse i skolen, hvilket betyder, det er den pædagog, der fungerer som kontaktpædagog for forældrene i SFO en. 2. klassespædagogerne er også kontaktpædagoger for 3. klassesbørnene. Klassens pædagog deltager i forældresamtaler og tager ligeledes kontakt, i samarbejde med læreren, til andre faglige instanser og ledere, hvis behovet opstår PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Det er skolelederen der har det administrative, økonomiske og pædagogiske ansvar sammen med skolebestyrelsen. SFO ledere har det daglige driftmæssige ansvar. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Hver mandag har vi 1,5 time personalemøde fra Til personalemøderne er hele det pædagogiske personale samlet. Der er på forhånd lavet dagsorden, hor der er faste og nye punkter på. Alle kan skrive punkter / emner på. Skolepædagogerne indgår i et team med lærerne på den pågældende årgang. Skolepædagogerne deltager i teammøde, som afholdes en gang ugentligt. Skolepædagogerne deltager ligeledes i skolehjemsamtaler, som foregår to gange årligt. Pædagogiskrådsmøder afholdes 4 gange årligt fra Der er lavet dagsorden på forhånd. Afdelingsmøder afholdes ca. en gang månedligt kl Der er en eller to pædagoger med. Det første og sidste afdelingsmøde afholdes kl og alle pædagoger deltager. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi samarbejder med PPR, sagsbehandlere, privatpraktiserende psykiatere og skolepsykologer, talepædagog, fysioterapeut, sundhedsplejerske mf. igennem vores teamsamarbejde med skolen. 6

7 Derudover samarbejder vi med Væksthuset (førskolegruppe). ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes børneattest på samtlige medarbejdere, således også på studerende og vikarer. Personalet på Hadsund skole og SFO har tavshedspligt. Dette indebærer, at vi ikke må videregive oplysninger, vi får kendskab til i forbindelse med vores arbejde. Hvis vi ved eller formoder, at et barns udvikling og trivsel er truet og det har behov for hjælp, har vi pligt til at underrette de sociale myndigheder. Mere uddybende om tavshedspligt UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som udgangspunkt bliver du som studerende i Hadsund SFO tilknyttet den klasse og årgang, din vejleder har. Der vil være ca. 5 klokketimer (10 lektioner) i skolen og resten vil være i SFO ens åbningstid. Der vil være en åbnevagt om ugen fra kl Du deltager i personalemøder og teammøder. Du deltager i afdelingsmøder og pædagogiskrådsmøder samt øvrige møder efter aftale med din vejleder. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi forventer at den studerende i alle praktikperioder kan: - Indgå aktivt i SFO en; personalemæssigt som del af medarbejderstaben, og fagligt i forhold til børnene - Være synlig i det daglige arbejde og vise aktiv deltagelse - Fremstå som engageret i sit arbejde og vise selvstændigt initiativ - Deltage aktivt i kommunikationen med forældrene - Udvise fleksibilitet og anerkendelse af den anden - Formå at indgå i løsningen af problemstillinger - Være ærlig og troværdig over for kolleger, forældre og børn - Være indstillet på at modtage konstruktiv feedback ift. arbejdet og kollegerne. - Reflektere over egen praksis og kunne fremsætte alternativer i forhold hertil - Deltage aktivt i vores mødeaktivitet og fremkomme med egne holdninger og meninger. (Afdelingsmøder, pædagogisk råds møder, forældrearrangementer m.m.) - Deltage i SFO ens årlige kolonitur, som ligger i uge 27 (hvis den bliver til noget 2013). - Være aktiv i vejledning både i forhold til at udforme og sætte dagsorden samt lave referat af de enkelte 7

8 vejledningstimer. - Være velforberedt til vejledningstimerne. - Møde til aftalt tid. - Ved sygdom og raskmelding straks give besked til SFO en Praktikdokumentet forventes løbende evalueret og ajourført af den studerende. Den studerende anbefales at skrive logbog dagligt, heri noteres fx praksisfortællinger og spørgsmål til brug ved den ugentlige vejledning. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Der vil være ca. 5 klokketimer (10 lektioner) i skolen og resten vil være i SFO ens åbningstid. Der vil være en åbnevagt om ugen fra kl Du deltager i personalemøder og teammøder. Du deltager i afdelingsmøder og pædagogiskrådsmøder samt øvrige møder efter aftale med din vejleder. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Afhængigt af om det er praktik fra august til februar eller omvendt er det forskellig arrangementer den studerende deltager i. Vi forventer at den studerende deltager i den fælles skolefest, koloni (uge 27 hvis den bliver til noget), forældremøder både skole og SFO. Skole er to gange årligt og SFO er en gang årlig (Januar). TILBUD TIL DEN STUDERENDE Vi lægger vægt på, at du som studerende skal føle dig velkommen i Hadsund SFO / Hadsund Skole. Da vi vægter et godt samarbejde meget, får den studerende mulighed for at gennemføre sin praktik i et godt kollegialt miljø med mange dejlige børn. Du indgår i det pædagogiske arbejdsmiljø og er med i skolen, så du ligeledes oplever, hvad pædagogens arbejdsopgave er i skolen. Alt er muligt det er kun ens egen fantasi, der sætter begrænsningerne (og vejlederens). Vi bliver i kommende skoleår idræts-, leg og bevægelses SFO. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende tager kontakt til os for at aftale dato for forbesøget. Besøget aftales og afholdes sammen med vejleder, som informerer den studerende om stedet og viser den studerende rundt. Vi forventer, at den studerende møder op som aftalt og er forberedt. 8

9 PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejlederen i Hadsund SFO er uddannet pædagog. På nuværende tidspunkt er det ikke besluttet hvem der er praktikvejleder, så det kan i princippet være alle, som er uddannet pædagog og vejleder. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vi sætter stor pris på at have studerende i vores institution, da det hele tiden giver os mulighed for at holde os opdaterede i forhold til de nyeste pædagogiske teorier og hvad der rører sig på seminariet. Samtidig er det givtigt for udviklingen af vores praksis, at vi mødes af nye mennesker, som stiller sig undrende til vores hverdag og kommer med nye input og vinkler på vores praksis. Det at have studerende medvirker i høj grad til, at vi bliver mere bevidste om vores praksis og vore værdier. Den studerende skal indgå på lige fod med de øvrige ansatte, og har ligeledes et ansvar for trivsel og miljø. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet den samme gruppe, som din vejleder er tilknyttet. I det daglige vil du blive tilknyttet en årgang og indgå i et team bestående af tre kontaktpædagoger og dig. Det er dette team, der tilrettelægger aktiviteter, ture, fremmødekontrol mm. i forhold til årgangen, og som er med til at skabe en tryg hverdag i skole og SFO. Sammen med kontaktpædagogerne deltager du dermed også i årgangsteamet og deres møder. Årgangsteamet består af de pædagoger og lærere, der er tilknyttet samme årgang som dig. Det forventes at du gennemsnitligt har 32 timer om ugen, hvoraf du deltager i skolen i ca. 5 klokketimer om ugen. Ved udarbejdelse af læringsmålene i praktikdokumentet vil vejleder i samarbejde med den studerende sætte eksempler på de forskellige kompetencemål. Herefter vil der løbende til vejledning blive fulgt op på, hvordan der arbejdes med målene. Der afholdes vejledning en gang om ugen i ca. 1½ time efter aftale med vejleder. Vejleder vil i samarbejde med det øvrige personale evaluere den studerendes indsats, udbytte og arbejde med læringsmålene. Ved praktikkens afslutning udarbejdes en evaluering, der danner grundlag for indstillingen til uddannelsesinstitutionen. Den studerende sørger for dagsorden og skriver ligeledes referat, som efterfølgende underskrives af begge parter. Både den studerende og vejleder kan sætte punkter på dagsordnen. Den studerende har et punkt på personalemøderne, hvor den øvrige personalegruppe blive orienteret om praktikkens forløb. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Som ovenstående beskrevet, kan både den studerende og vejlederen sætte punkter på dagsordenen. Vejleder og 9

10 den studerende har et fælles ansvar for at skrive relevante emner på, således der gives mulighed for optimal vejledning til at den studerende opnår sine mål. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Læringsmålene færdiggøres indenfor tidsfristen på 3 uger efter den studerendes start. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Statusudtalelse udarbejdes af praktikvejlederen i samarbejde med kollegaer og evt. SFO-lederen. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) I besøget deltager den studerende, seminariet, praktikvejlederen og evt. SFO-lederen. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Vejleder på UCN kontaktes omgående, i det tidspresset er relativt stort i 1.praktik. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Senest 3 uger før slutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til pædagoguddannelsen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi har fokus på sund kost. Børnene får eftermiddagsfrugt hver dag. Vi tilbyder alm. og økologisk frugt samt brød og pålæg hertil. Vi starter SFO dagen med at være ude på legepladsen i en halv time. Der har vi ca m2 legeplads samt fodboldklubbens baner at spille på. På vores legeplads har vi 20 mooncar 7 banancykler samt diverse cykler til rådighed. Derudover er der en Tarzan/forhindringsbane, rutschebane, bålplads, multibane og gynger vi bruger året rundt. Indenfor har vi mulighed for at bruge gymnastiksalene hver eftermiddag. Fra 1. oktober til 31. marts svømmer vi 10

11 med vores klasses børn. Vi bliver i kommende skoleår idræts-, leg og bevægelses SFO. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Udtryk og drama er der rig mulighed for ude såvel som inde. Vi har kasser med udklædning, ansigtssminke og scenekasser til rådighed. Musikinstrumenter har vi i mulighed for at låne hvis dette skulle være aktuelt. Dette kan aftales med musiklærerne og kulturskolen der bruger musiklokalet. Vi deltager i Funky Festival, der er et tilbagevendende årligt arrangement for alle SFO er i Mariagerfjord Kommune. Her er der musik, gøgl, sport og underholdning for alle pengene. Se vores mål og indholdsbeskrivelse VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Den studerende har mulighed for at arbejde med værksted, natur og teknik. Vi har rigtig gode udendørs muligheder. Der er ca. 500 meter til skov og ca meter til Mariagerfjord. Vi laver værksteder på stuerne derudover laver vi værksteder på tværs af stuerne. Vi har også mulighed for at bruge skolens sløjdværksted og skolekøkken. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 11

12 Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vores arbejde i SFO en er et vigtigt supplement til skolen, inklusion, børnenes almene udvikling og personlige dannelse. Der skabes en rød tråd fra skole til SFO og omvendt. Vi arbejder udfra Mariagerfjords Kommunes overordnede mål og indhold i SFO. SFO en skal være et sted, hvor børnene er glade for at være og føler sig trygge. Vi vil gerne have en åben og god atmosfære, så alle føler sig velkomne. Vi taler pænt til hinanden og beder pænt hinanden om hjælp derved lærer vi bedst, hvordan vi henvender os til hinanden i forskellige situationer. I f.eks. hvilke situationer er noget sjov og hvor er det ikke. De mange aktivitetstilbud er frivillige og vi sætter legen i centrum, da det jo er børnenes fritid. Vi vil gøre SFO-tiden udviklende, lærerig og sjov. Legen indtager en central plads, hvor kammeratskabet dyrkes og de sociale kompetencer, selvbestemmelse, kreativitet og konfliktløsning udvikles. Vi er med til at understøtte børnenes sociale relationer ved at sætte ord på følelser og handlinger (empati at kunne sætte sig i andres sted). VI tilstræber at der er aktiviteter ind og ude. Det pædagogiske arbejde i SFO en tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte børnegruppers behov. Børnene skal have mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo, hvor forskelligheder respekteres af de andre børn og af de voksne. Dagligdagen tilpasses børnenes behov, alt efter alder og udvikling. Barnet styrkes i sit selvværd og udvikler nye kompetencer og færdigheder. I afdeling A har vi en I-klasse. Her er dagen tilrettelagt så den er overskuelig og struktureret. Det behov har børnene også om eftermiddagen, derfor har vi to pædagoger tilknyttet disse børn i SFO-tiden. Der holdes børnemøder mindst en gang om måneden, hvor børnene kan komme med ønsker til aktiviteter i denne kommende periode. 12

13 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis - indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer - deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer - opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis - demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces - Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen - Kommunikation, samspil og konflikter i relationen - Magt og etik i relationer 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende deltager i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. 13

14 Et af vores vigtigste redskaber er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til kommunikationsbegrebet generelt og mere specifikt øger egen bevidsthed om verbal og nonverbal kommunikation. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Den studerende skal deltage aktivt i at etablere en god relation til børn, forældre og personale. Dette kan gøres i spontane og planlagte aktiviteter med børnene. Den studerende kan snakke med forældre og kolleger om små og store episoder, som han/hun har oplevet i løbet af dagen. Ud fra den anerkendende tilgang hjælper den studerende børnene med at skabe gode relationer. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende har mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis selv eller i samarbejde med sin vejleder og kolleger på stuen. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis På vejledningstimerne har den studerende mulighed for at reflektere, opsamle og debattere erfaringer fra praksis. Den studerende må også gerne reflektere/tænke højt i hverdagen sammen med andre kolleger end sin vejleder. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Dette kan gøre i praksis hver dag i både Skole og SFO. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen de%20a5folderskole ashx Hadsund Skoles hjemmeside Folkeskoleloven 14

15 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se afsnittet på side 12 om Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 15

16 Faglige kompetencemål Den studerende skal: - indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde - deltage i udviklings- og forandringsprocesser - planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer - dokumentere og formidle pædagogisk praksis - begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende - Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling - Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår - Praktikstedets organisation, kultur og ledelse - Internt og eksternt samarbejde - Magt og etik i den institutionelle ramme 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende deltager i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. Et af vores vigtigste redskaber er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til kommunikationsbegrebet generelt og mere specifikt øger egen bevidsthed om verbal og nonverbal kommunikation. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Dette kan den studerende gøre i hverdagen og på personalemøder samt vejledningstimer. 16

17 Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende har mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis selv eller i samarbejde med sin vejleder og kolleger på stuen. Den studerende kan dokumentere det på personalemøder, opslagstavler og på forældreintra. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere det på personalemøder, opslagstavler og på forældreintra mm. Formen i formidlingen er op til den studerende / det er kun fantasien der sætter begrænsningen og ens vejleder ;-) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Dette kan den studerende gøre i hverdagen og på personalemøder samt vejledningstimer. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen de%20a5folderskole ashx Hadsund Skoles hjemmeside Folkeskoleloven 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 17

18 Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se afsnittet på side 12 om Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Faglige kompetencemål Den studerende skal: - beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession - yde en målrettet indsats i forhold til valgt målgruppes behov - redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt - skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder - redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder - Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis - Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis - Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring - Etik, værdier og menneskesyn 18

19 - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis - Professionens arbejdsområder og opgavefelt - Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder - Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder - Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling - Professionsbevidsthed og identitet - Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Dette kan den studerende gøre i hverdagen ved at deltage i aktiviteter, ved at deltage aktivt i debatterne på personalemøderne og vejledningstimerne. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Dette kan den studerende gøre ved at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med vores målgruppe, ydermere kan den studerende gøre det i hverdagen ved at tænke højt, på personalemøderne og vejledningstimerne. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Dette kan den studerende gøre på vores personalemøder og på vejledningstimerne. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis 19

20 på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Dette kan den studerende gøre ved at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med vores målgruppe, ydermere kan den studerende gøre det i hverdagen ved at tænke højt, på personalemøderne og vejledningstimerne. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen de%20a5folderskole ashx Hadsund Skoles hjemmeside Folkeskoleloven PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 20

21 BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser I Hadsund SFO mener vi, at vi udvikler os bedst i et trygt, anerkendende og tillidsfuldt miljø, hvor der er plads til forskellighed. Der er også tid til at vi leger, undersøger og udforsker os selv og hinanden i leg, aktiviteter og bevægelse. Vi debatterer, løbende vores pædagogiske praksis på personalemøderne, så vi er klædt bedst muligt på til at lave aktiviteter med børnene, som understøtter deres alsidige og personlige udvikling. Vi inddrager børnene i beslutninger (demokrati) og valg af aktiviteter. Derudover er vi rollemodeller for børnene på godt og ondt derfor tilstræber vi at være det på den positive måde. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. Se ovenstående beskrivelse. Derudover har vi på Hadsund Skole en mobbepolitik (denne bliver udleveret ved praktik start). Inklusion og eksklusion Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. Vi ser det enkelte barn der hvor det er i sin udvikling derved er vi med til at styrke barnets selvtillid og selvværd. Vi er inkluderende, omsorgsfulde, giver tryghed og viser respekt for det enkelte barn. Vi inddrager børnene i beslutninger (demokrati) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Den studerende får kendskab til børns leg, hvad kan de på forskellige alderstrin. Kønsopdelte aktiviteter hvad er drenge og piger optaget af sammen og hver for sig. Får kendskab til relationens betydning i legen eller legens betydning i relationen. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Vi har et forældreråd som vi samarbejder med ifht. at udvikle praksis. Derudover har vi dagligt kontakt med de fleste forældre, hvor vi fortæller om barnet. I skolehjem samarbejdet fortæller lærer og pædagoger om barnets trivsel (både skole og SFO). Samtaler vedr. barnets trivsel i SFO udover skolehjemsamtalerne, tilbydes efter behov. Vi samarbejder med PPR, sagsbehandlere, privatpraktiserende psykiatere og skolepsykologer, talepædagog, fysioterapeut, sundhedsplejerske mf. igennem vores teamsamarbejde med skolen Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Vi hjælper hinanden med at se tegn hos et barn, som kan tyde på mistrivsel, hvilket vi handler på. Vi laver iagttagelser/observationer af barnet og samarbejder med læreren i skolen. Dette for at beskrive/danne et nuanceret helhedsbillede af barnet. Barnets udvikling er punkt på teammøder med PPR, 21

22 personalemøder i SFO samt evt,. tværfagligt teammøde. Vi laver udtalelser på børn, hvis andre instanser beder om det. Forebyggende arbejde og interventionsformer Vi har fokus på bevægelse, kost, omsorg, tryghed, nærvær. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Den studerende får kendskab til Folkeskoleloven Mariagerfjord Kommunes overordnet mål og indhold i SFO Mariagerfjord Kommunes børnepolitik 0familie/børnepolitik_2008.ashx Tavshedspligt Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Hadsund SFO s virksomhedsplan under SFO og virksomhedsplan for Hadsund SFO Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole De kommende skolepædagoger til næste skoleår er med på besøgsdagene, hvor de kommende skolebørn er på besøg. Derudover deltager SFO-leder i orienteringsløb (forældremøde i maj) for kommende skolebørn. Der fortælles om hvad vi laver, vores deltagelse i undervisningen og praktiske informationer. Skolepædagogerne er på forbesøg i Væksthuset (børnehave for de kommende skolebørn) forud for det kommende skoleår. 22

23 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 23

24 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 24