Sundhedsafdelingen opgaver og økonomi. Voksen- og Plejeudvalget den 27. januar 2011
|
|
|
- Gunnar Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsafdelingen opgaver og økonomi Voksen- og Plejeudvalget den 27. januar 2011
2 Sundhedsprofilundersøgelsen % af borgerne i Norddjurs Kommune har en livsstil, som udgør en alvorlig risiko for deres helbred. En stor andel af disse borgere ønsker at ændre livsstil i en sundere retning. Antal kroniske sygdomme pr. indbygger i Norddjurs Kommune er Borgerne i Norddjurs Kommune har årligt ca kontakter til praktiserende læger, ca indlæggelser og ca ambulante besøg. I de næste 15 år viser prognoser, at befolkningstallet i Norddjurs Kommune stort set er konstant. Aldersfordelingen vil derimod ændre sig, således at der vil blive flere 65+-årige, hvilket vil øge behovet for sundhedsfremme og forebyggelse. Det forventes, at der frem til 2020 vil ske en stigning i antallet af indlæggelser på ca. 15 % og af ambulante besøg på ca. 12 %. Den nye sundhedsprofilundersøgelse offentliggøres den 28. januar 2011.
3 Sundhedsloven Som led i kommunalreformen i 2007 blev en række love på sundhedsområdet sammenskrevet til en lov Sundhedsloven. Sundhedslovens 119 siger at: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (borgerrettede indsatser). Derudover har kommunen ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis (kronikerne).
4 Ansatte i sundhedsafdelingen Pia Moldt, sundhedschef, cand.scient.pol. Anne Chapion, sekretær Anne Aastrup, cand.scient.pol. Casper Kobberrød Glanz, Folkeskolelærer og diplomudd. i sundhedsfremme og forebyggelse Dorthe Bligård, sygeplejerske og cand.pæd. Dorte Kaysen, sygeplejerske (20 t.) Anne Aastrup, cand.scient.pol. Lene Gotlieb Dernert, psykolog og master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (25 t.) Malene Bach, bachelor i idræt og professionsbachelor i human ernæring Rikke Kamstrup Knudsen, antropolog (25 t.) Rikke Krogh Hansen, sygeplejerske Susanne Marie Bro, sekretær (indtil ) Tina Pultz Møller, professionsbachelor i human ernæring Torben Heiss Kristensen, cand.scient.adm. (15 t.)
5 Sundhedsafdelingens hovedopgaver Borgerrettede indsatser Patientrettede indsatser Medarbejdertilbud Konsulentopgaver Projekter Koordinering af sundhed internt i organisationen Planlægnings- og analyseopgaver Sundhedspolitik Sundhedsaftaler Eksternt kontaktled i forhold til sundhed Samarbejde med eksterne aktører vedr. sundhed Sundhedsøkonomi
6 Borgerrettede indsatser Sundhedsafdelingens indsatser Livsstilskursus bl.a. kost og motion (5 x 1 ½ time) Rygestop (individuel og gruppe) Seksuel sundhed Xhale rygestop for unge Forebyggelse af hudkræft Sundere mad i idrætshaller Derudover en række borgerettede tilbud i projekterne
7 Sundhedsafdelingens indsatser Patientrettede indsatser - Sundheds- og patientskolen i Grenaa Kost Motion Rygestop Lær at leve med kronisk sygdom Forstærket indsats for kronikere Kræftrehabilitering Diabetesskole Hjerterehabilitering Lungerehabilitering
8 Medarbejdertilbud Sundhedsafdelingens indsatser Livsstilskursus kost og motion (5 x 1 ½ time) Rygestop (individuel og gruppe) Vægtstop nu (Ny Kurs) Motionskampagner (Vi cykler til arbejde + Arbejdspladsen motionerer) Derudover tilbud i regi af projekterne
9 Konsulentopgaver - eksempler Sundhedsafdelingens indsatser Den pædagogiske assistentuddannelse (oplæg + sundhedstjek) Oplæg om sundhed (skoler, børnehaver mm.) 10. klasse centret (sundhedstjek + sundhedsevents) Sundhedslykkehjulet + uddeling af frugtspyd (skolefest) Åbent hus-arrangement i idrætsforening (sundhedstjek + uddeling af foldere) Undervisning af elever på sprogskolen A2B. Undervisning af dagplejemødre i distrikt Auning. Oplæg for nybagte mødre i babycafé
10 Sundhedsafdelingens indsatser Eksternt finansierede projekter pr. 27. januar 2011 Forstærket indsats for kronikere (borgere med hjertesygdom, lungesygdom eller diabetes) Ny Kurs (vægtstop for svært overvægtige voksne) Nøglepersonordningen (virksomhedsrettet sundhedsprojekt med fokus på svært overvægtige) Sluk smøgen, ud med røgen (rygestop og reduktion blandt socialt udsatte på væresteder) Sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs (indsats for 6. klasser) Høj sundhedsføring (virksomhedsrettet sundhedsprojekt for mænd)
11 Sundhedsafdelingens indsatser Udestående projektansøgninger og nye ansøgninger Udestående ansøgninger: Socialministeriet Udbredelse af erfaringer med fritidspas Sundhedsstyrelsen Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Nye ansøgninger Forebyggelsesfonden (marts) Ansøgning i samarbejde med ældreområdet Trygfonden (marts) Mit liv mit job Trygfonden (september) Syng dig glad Folkesundhed i midten (september) Baiatri Nordeafonden (ingen frist september) sundere mad i idrætshaller
12 Eks. på andre opgaver i sundhedsafdelingen Sundhedsberedskabet planen og håndteringen af influenzaen sidste efterår Sundhedsaftalerne, herunder koordinering mellem afdelinger. Arbejdet med sundhedsprofilen Sundhedspolitikken Økonomi, herunder projektøkonomier o.s.v
13 Økonomi budget 2011 Sundhedspuljen Aktivitetsbestemt medfinansiering
14 Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunerne medfinansierer en andel af borgernes sygehus- og sygesikringsforbrug på sundhedsområdet. Medfinansieringen beregnes på grundlag af faktisk aktivitet og omfatter somatisk og psykiatrisk aktivitet ved private og offentlige sygehuse samt i praksissektoren. Formålet med kommunal medfinansiering er at give kommunerne et incitament til at etablere forebyggende og substituerende tilbud, der kan reducere behovet for behandling. Kommunen er blevet en væsentlig part på sundhedsområdet.
15 Kommunal medfinansiering indenfor områderne Somatik: Somatik stationær Somatik stationær genoptræning Somatik ambulant Psykiatri: Psykiatri stationær Psykiatri ambulant Sygesikring: Sygesikring speciallæge Sygesikring almen læge Sygesikring fysioterapi Sygesikring kiropraktik Sygesikring psykologhjælp Sygesikring fodterapi Sygesikring tandlæge Sygesikring anden behandling
16
17 esundhed esundhed er Sundhedsstyrelsens informationssystem til formidling af opgørelser af finansiering, afregning og den bagvedliggende aktivitet baseret på DRG-systemet. Siden indførelsen af finansieringsreformen i 2007 har Sundhedsstyrelsen stillet et informations-og afregningssystem til rådighed inden for rammerne af esundhed. Systemet håndterer i praksis de afregnings- og betalingsstrømme, der finder sted i tilknytning til den kommunale medfinansiering og finansiering af sundhedsområdet. Herudover belyser systemet den aktivitet, der ligger bag de økonomiske opgørelser. Det sker bl.a. gennem et analyseværktøj, der giver mulighed for udarbejdelse af aggregerede beskrivelser af aktiviteten bag de opgjorte finansierings- og betalingsstrømme.
18 Faktorer, der påvirker den aktivitetsbestemte medfinansiering Økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen Overenskomster med praktiserende læger Kommunens forebyggende indsatser Kommunens demografiske udvikling Kommunens uddannelses og indkomstniveau osv
19 Udfordringer ved aktivitetsbestemt medfinansiering Stigende udgifter Ikke styrbart Nedbringe udgiften gennem kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser samt f.eks. indsatser med henblik på at nedbringe genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser Effekt af sundhedsfremme og forebyggelse mere langsigtet
20 Budget og forbrug aktivitetsbestemt medfinansiering i Norddjurs Kommune Korr. vedt. budget Forbrug Restkorr. årsbudget *
21 Aktivitetsbestemt medfinansiering budget 2011 Stationær somatik: Ambulant somatik: Stationær psykiatri: Ambulant psykiatri: Praksissektoren: Genoptræning under indlæggelse: Samlet budget 2011:
22 Anslået aktivitetsbestemt medfinansiering 2011 er beregnet således: Regnskab 2010 Befolknings- og alderskorrektion Prisfremskrivning Vækst Korrektion for mammografi 2011 Korrektion for DUT-sag psykiatri I alt 74,705 0,078 0,673 1,274 0,692 0,099 77,521
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected]
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected] Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Kommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Kommunens Projektplan
Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Mål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Medfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Sundhedsområdet Struer Kommune
Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf
Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Multisygdom. Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv
Multisygdom Tilbud, muligheder og Udfordringer Set fra et kommunalt perspektiv Lene Jensen, Sundhedschef Randers Kommune Multisygdom - september 2011-1 Jordemodercenter Blodprøvetagning Donortapning Mammografi
Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012
Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 [email protected] Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af
