estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

Transkript

1 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge- og anlægsbranchen er aktivitetsniveauet de seneste år øget markant, især i Hovedstadsregionen og i Jyllands største byer, som har overvundet finanskrisen. På landsplan ligger branchens jobniveau stadig 8 procent under førkrise-niveauet, hvilket hænger sammen med, at iværksætternes jobskabelse ligger 40 lavere end under højkonjunkturen. Finanskrisen ramte i særdeleshed den private sektor, hvor beskæftigelsen faldt med 10 procent fra 2008 til På trods af en svag stigning i den offentlige beskæftigelse betød dette, at der var et fald på 5,5 procent i det samlede antal lønmodtagere fra 2008 til Antal lønmodtagere i den private sektor var konstant i den efterfølgende periode fra 2010 til Siden 2013 har den private beskæftigelse været stigende, hvilket betyder, at man i dag ligger blot 2,5 procent under 2008-niveauet. Effekten på den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er dog mindre udtalt, da den offentlige beskæftigelse har været nedadgående siden Figur 1. Udvikling i antal lønmodtagere opgjort på sektor, årsgennemsnit (2008=100) , ,5 90,4 98,2 97,6 97, I alt Privat Offentlig Kilde: Danmarks Statistiks LBESK04 beregninger foretaget af estatistik 1

2 Alene fra 2015 til 2016 er den private fuldtidsbeskæftigelse er steget med personer svarende til knap 3 procent. Der er beskæftigelsesfremgang i samtlige landsdele. Byen København, Københavns omegn og Østjylland tegner sig samlet for mere end halvdelen af beskæftigelsesfremgangen. Selvom de tre landsdele er landets største, er de også i toppen målt på relativ vækst, hvor de alle ligger over landsgennemsnittet. Østsjælland overgår som den eneste de tre store med en vækst i fuldtidsbeskæftigelsen på næsten 5 procent, mens alle de resterende landsdele har haft lavere vækst end hele landet. Figur 2. Absolut og relativ vækst i privat fuldtidsbeskæftigelse opgjort på landsdele, årsgennemsnit Bornholm 119 Østsjælland 4,8% Byen København Byen København 4,4% Fyn Københavns omegn 3,7% Københavns omegn Østjylland 3,4% Nordjylland Hele landet 2,9% Nordsjælland Nordjylland 2,8% Sydjylland Vest- og Sydsjælland 2,4% Vest- og Sydsjælland Sydjylland 1,9% Vestjylland Nordsjælland 1,9% Østjylland Fyn 1,9% Østsjælland Vestjylland 1,8% Uden for Danmark -67 Bornholm 1,8% ,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% Kilde: Danmarks Statistiks LBESK33 beregninger foretaget af estatistik 2

3 Bygge og anlæg banker de andre Den meget konjunkturfølsomme Bygge og anlægssektor har det seneste år skabt flere fuldtidsstillinger end nogen anden branche. Fra 2015 til 2016 steg fuldtidsbeskæftigelsen med svarende til en stigning på 5,3 procent. Bygge og anlægssektoren er dermed ved at lukke gabet op til niveauet fra før finanskrisen, og stigningen betyder, at der nu kun mangler fuldtidsstillinger i forhold til Til sammenligning har industrien har skabt næstflest job, med en fremgang på fuldtidsstillinger, mens Videnservice og Operationelle serviceerhverv, der blandt andet indeholder vikarbureauer og rengøring, begge har haft en fremgang på cirka fuldtidsstillinger. Operationel service er sammen med Hoteller og restauranter den branche med størst relativ fremgang. Tabel 1: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort på brancher, Vækst I procent Alle brancher ,9% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6% Råstofindvinding og forsyning ,2% Industri ,2% Bygge og anlæg ,3% Handel ,4% Transport ,6% Hoteller og restauranter ,0% Information og kommunikation ,8% Finansiering og forsikring ,8% Ejendomshandel og udlejning ,3% Videnservice ,7% Operationel service mv ,0% Offentlig administration mv ,2% Undervisning ,0% Sundhed og socialvæsen ,6% Kultur og fritid ,7% Andre serviceydelser mv ,9% Kilde: Danmarks Statistiks LBESK32 beregninger foretaget af estatistik 3

4 Bygge og anlægssektoren blev ramt endnu hårdere af finanskrisen end hele den private sektor. Mens den private sektor mistede hver tiende fuldtidsstilling, måtte Bygge og anlæg sige farvel til hver femte fra 2008 til Dette er i høj grad et udtryk for Bygge og anlægssektoren store konjunkturfølsomhed. Branchen bliver således hårdt ramt i perioder med lav økonomisk aktivitet, mens den omvendt også profiterer i økonomiske opsving. Dette illustreres af væksten de seneste tre år, hvor Bygge og anlægssektoren har haft en beskæftigelsesfremgang på 11 procent mod den private sektors 6 procent. Figur 3. Udviklingen i antal fuldtidsstillinger, årsgennemsnit (2008=100) Bygge og anlæg Privat sektor Kilde: Danmarks Statistiks LBESK32 beregninger foretaget af estatistik 4

5 Byggeriet skaber job i de store byer På trods af den positive beskæftigelsesudvikling i bygge og anlægssektoren fra 2013 til 2016 har blot 17 kommuner flere fuldtidsbeskæftigede i 2016 end de havde i Fælles for de 17 kommuner er, at de ligger omkring landets større byer. 14 af de 17 kommuner med beskæftigelsesfremgang ligger tæt på hovedstaden, mens de resterende tre er Jyllands største byer, Aarhus, Esbjerg og Aalborg. Figur 4. Kommuner med fremgang i Bygge og anlægssektoren (mørkeblå) fra 2008 til 2016 (årsgennemsnit) Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks LBESK beregninger foretaget af estatistik 5

6 De jyske kommuner er dog ikke i nærheden af væksten i Bygge og anlæg omkring København. Herlev og Greve topper vækstbarometeret med over 50 procents fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen fra 2008 til Herefter følger fem kommuner med tæt tilknytning til hovedstaden, der alle har fremgang på mere end 10 procent. Aarhus er til sammenligning den bedste jyske kommune med en vækst på godt 6 procent. Figur 5. Kommuner med fremgang i Bygge og anlægssektoren fra 2008 til 2016 Herlev Greve Gladsaxe Dragør Høje-Taastrup Hvidovre København Sorø Køge Solrød Vallensbæk Rudersdal Glostrup Aarhus Aalborg Esbjerg Ringsted Ishøj Tårnby Ballerup Fredensborg 20,0% 17,1% 15,0% 14,7% 11,8% 11,4% 10,4% 8,8% 7,7% 6,4% 3,9% 3,2% 2,0% 1,2% 0,9% 0,7% 0,2% 33,1% 32,6% 51,5% 54,1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks LBESK beregninger foretaget af estatistik Der mangler iværksætterjob i Bygge og anlægssektoren Iværksætternes bidrag under højkonjunkturen var markant i Bygge og anlægssektoren. I 2008 var job i Bygge og anlægssektoren skabt af de seneste 5 iværksætterårgange. Det vil sige, at næsten hver sjette beskæftigede i Bygge og anlægssektoren var ansat i en virksomhed, der var etableret under højkonjunkturen i perioden Til sammenligning har iværksætterårgangene , det vil sige virksomheder etableret efter finanskrisens start, kun skabt i Bygge og anlæg. Det svarer til, at godt hver tiende beskæftigede ved udgangen af 2014 er ansat i en virksomhed etableret under krisen. Iværksætteres jobskabelse er dermed faldet med over beskæftigede svarende til næsten 40 procent i en periode, hvor branchens samlede beskæftigelse kun er faldet med 11 procent. Det fortæller i høj grad om iværksætternes udsatte position, når en branche eller økonomien som helhed møder modgang. 6

7 Tabel 2. De seneste fem iværksætterårganges jobskabelse i Bygge og anlæg, november 2008 og november 2015 Samlet jobskabelse Andel af beskæftigelsen ,5% ,9% Kilde: Iværksætterdatabasen og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik beregninger foretaget af estatistik Danmarks Statistik har opgjort antallet af nye iværksættervirksomheder siden 2001 og udviklingen i antallet af iværksættere inden for Bygge og anlæg. Fra 2002 til 2006 sker der mere end en fordobling af antallet af iværksættervirksomheder, mens antallet halveres frem til 2009, hvilket er året med det laveste niveau registreret i perioden Efterfølgende er der tale en mindre stigning frem til Ovenstående illustreres yderligere i antallet af reelle iværksættervirksomheder og nye virksomheder ifølge CVR, hvor en reel virksomhed er defineret ved at kunne præstere, hvad der svarer til et halvt årsværk. Antallet af iværksættervirksomheder i 2015 og 2016 er udregnet med baggrund i udviklingen af antal nye virksomheder ifølge CVR, som historisk har været en god indikator. Konverteringen af nye virksomheder til reelle virksomheder var lavest i 2009 og 2010, men har siden ligget på cirka 70 procent. Dette konverteringstal er det højeste blandt alle brancher, der i gennemsnit ligger på 48 procent. Figur 8. Udvikling i antallet af reelle iværksættervirksomheder, * Reelle virksomheder CVR Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase beregninger foretaget af estatistik * antallet af reelle virksomheder i 2015 og 2016 er regnet under forudsætning af, at udviklingen følger antallet af CVR-numre 7

8 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 2017K1 estatistik April 2017 Halvering i antallet af konkurser i aktive virksomheder De mange nye virksomheder, der blev etableret under højkonjunkturen, blev ramt hårdt af konkurser, da finanskrisen satte ind. Konkurstallet toppede i første kvartal 2010 med 287 konkursramte virksomheder i Bygge og anlæg. Antallet af konkurser var støt faldende frem til I første og andet kvartal 2016 lå det samlede konkurstal i Bygge- og anlægsbranchen på henholdsvis 237 og 255, hvilket ikke ligger langt fra finanskriseniveauet i første halvår Den store stigning fra 2015 til 2016 skyldes dog i høj grad de såkaldte nulvirksomheder. Nulvirksomheder har ingen ansatte og en årlig omsætning på under en million kroner, hvorfor de ofte udelades, når man skal vurdere den samfundsøkonomiske effekt af konkurserne. Renses konkurstallene for nulvirksomheder, er billedet mindre bekymrende. Udviklingen i antallet af virksomheder, der var aktive frem til konkursen vises i figur 9. Her lå konkursantallet på 117 i første kvartal 2016, mens det i første kvartal 2010 lå på 201. I første kvartal 2017 faldt antallet af konkurser i aktive virksomheder til 104, hvilket er et fald på 48 procent sammenlignet med niveauet fra første kvartal Figur 9. Udvikling i det samlede konkurstal og konkurser i aktive virksomheder, Bygge og anlæg, 2009K1-2017K Aktive virksomheder I alt Kilde: Specialkørsel på Danmarks Statistiks konkursstatistik beregninger foretaget af estatistik 8