Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet
|
|
|
- Camilla Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig opsporing ved at kombinere data fra skoleog socialområdet
2 Indhold a) Hvorfor dette projekt b) Hvordan gjorde vi c) Hvilke resultater fik vi d) Hvad gav projektet anledning til e) Hvilke udfordringer kan der være Kasper Sonne, centerchef Lotte Rahbek-Slott, konsulent Center for Familie, Social & Beskæftigelse Faxe Kommune InterForce
3 Hvorfor dette projekt Harmonerer med Faxe Kommunes øvrige udvikling og fokus; Faxe i Fællesskab. Øget datadreven ledelse og digitalisering. Behov for at løse mere og mere for de samme eller færre ressourcer. Drevet af nysgerrighed og ønske om viden konkret hvordan målrettet brug af data kan understøtte en forebyggende indsats for at nedbringe fravær blandt skolefravær. Derfor tog vi imod KMD s tilbud om en drøftelse af, hvordan et projekt om kombination af data kunne formes.
4 Hvordan gjorde vi 1. Vi brainstormede med KMD s konsulenter og kom frem til et pilotprojekt med formål om at blive klogere på, om og hvordan skolefravær hænger sammen med stigende antal elever med sociale sager. 2. Vi afsøgte muligheder for dataudtræk. 3. Datasæt på tværs af henholdsvis skoleområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet blev krydstabuleret denne del tog KMD sig af. 4. Resultaterne blev fremstillet letforståeligt og overskueligt denne del tog KMD sig af. 5. Møder blev holdt, resultater drøftet og initiativer blev planlagt. Phil McKinnney IconBug
5 Hvordan gjorde vi hypoteser som udgangspunkt Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for barnets fravær jo længere væk fra arbejdsmarkedet jo større fravær. Hvis der er en underretning på barnet, er der højt fravær. Hvis familien/barnet har en foranstaltning (hos PPR eller efter Serviceloven), er der højt fravær. Jo større klasser jo højere fravær. Jo ældre børn jo højere fravær. Jo yngre forældre, jo højere fravær. lauramarkedsføringsøkonom
6 Datamodel Fravær Skole/Klasse PPR Beskæftigelse Børnesag efter Serviceloven Elev Mor/Far Underretning CPR Foranstaltning
7 Definition af fravær Som udgangspunkt Fravær i mindre omfang kan være bekymrende fx: Hvis en elev ofte kommer for sent Hvis en elev kommer og går i skoletiden Trods hjemmets orientering om fraværets årsager, vurderes det stadig, at være bekymrende Hvis en elev har langvarig sygdom Bekymrende fravær har et omfang på: Mindst 3 sammenhængende fraværsdage uden kontakt 5 dage i en periode på en måned 12 dage i en periode på tre måneder Fravær fra skolen inddeles i tre grupper: Fravær på grund af sygdom Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) Ulovligt fravær Der er altid tale om en individuel vurdering hvorvidt fravær er bekymrende eller ej.
8 Hvilke resultater fik vi
9 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser I Skoleforhold: - Klassestørrelse Ikke klar tendens - Klassetrin Klar tendens til stigende fravær med stigende klassetrin - Skolestørrelse Ikke klar tendens - Socioøkonomisk Kun mindre forskel på forældrenes tilknytning til arbejdsmarked mellem skolerne - Skift af skole efter 6. klassetrin Mindre forskel, men ikke statistisk signifikant Herkomst: - Statsborgerskab barn Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Statsborgerskab mor Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Statsborgerskab far Ikke klar tendens, generelt for små populationer - Ukendt far og/eller mor Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (8 %-point)
10 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser, II Andele med aktive indsatser: - PPR-sag Højere fravær (3 %-point) og andel ulovligt fravær (4 %-point) - Børnesag Højere fravær (5 %-point) og andel ulovligt fravær (13 %-point) - Åben underretning Højere fravær (6 %-point) og andel ulovligt fravær (16 %-point) - Foranstaltning Højere fravær (5 %-point) og andel ulovligt fravær (24 %-point) - Heraf anbringelser Lille population (26 elever) - Netværksplejefamilier Lavere fravær (4 %-point) og andel ulovligt fravær (17 %-point) - Plejefamilier Gns. fravær og lavere andel ulovligt fravær (5 %-point) - Opholdssteder Højere fravær (30 %-point) og andel ulovligt fravær (42 %-point)
11 Hvilke resultater fik vi afprøvning af hypoteser, III Socioøkonomiske forhold: - Placering af bopæl (land vs. by, villa vs. lejlighed etc.) Ikke klar tendens - Forældre bor ikke sammen Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (6 %-point) - Mor med aktivt kontaktforløb Højere fravær (15 %-point) og andel ulovligt fravær (9 %-point), dog primært ved varighed i <½ år og +2 år - Mors målgruppe Der er tendens til højere fravær ved de midlertidige ydelser (kontanthjælp etc.) end hos de øvrige (fleksjob, FØP etc.) - Mors alder ved fødsel Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (27 %-point) ved meget ung mor (< 20 år). Ligeledes højere fravær i grupperne og +40 år - Mor med foranstaltning Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (9 %-point) - Far med aktivt kontaktforløb Højere fravær (1,5 %-point) og andel ulovligt fravær (10 %-point), dog primært ved varighed i ½-1 år og +2 år - Fars målgruppe Der er tendens til højere fravær ved de midlertidige ydelser (kontanthjælp etc.) end hos de øvrige (fleksjob, FØP etc.) - Far med foranstaltning Højere fravær (2 %-point) og andel ulovligt fravær (3 %-point), men meget lille population (9 elever) - Fars alder ved fødsel Højere fravær (7 %-point) og andel ulovligt fravær (25 %-point) ved < 20 år, men meget lille population (12 elever). Ligeledes højere fravær i grupperne og +40 år
12 Hvilke resultater fik vi opsamling I Generelle tendenser: Forældres beskæftigelses- og livssituation har betydning Forældres modenhed har betydning Fravær stiger med alderen Fravær er højere, hvor der er igangværende indsatser
13 Hvilke resultater fik vi opsamling II Forældre Elever med mødre i nystartede (<½ år) eller i langvarige kontaktforløb (+2 år) på midlertidige ydelser har væsentligt højere fravær og andel ulovligt fravær end de øvrige elever (m/u kontaktforløb). Det samme gør sig gældende for elever med fædre i langvarige (+2 år) og især med varighed ½- 1 år. Skoler Det viste sig, at der er forskel på registreringspraksis på tværs af skoler og lærere, hvilket underbygges af fraværsdata. Eksempel: På trods af ca. 1 procentpoint højere fravær på A-skole ift. B-skole og C-skole udgør ulovligt fravær kun godt 10 % mod % på de to andre skoler. Børn som flyver under radaren Hvis man betragter normalgruppen (elever uden sag/foranstaltning), er der en væsentlig andel, (ca. 16 % elever) som har 10 % fravær eller mere, og ud af denne gruppe har mere end ¾ højere fravær end året før.
14 Hvad gav projektet anledning til, I Opstramning på registrering af fraværssager; procedurer for registrering af fravær er blevet tilpasset og der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med området. Styrket koordinering mellem skole, sociale myndigheder og foranstaltning/indsats-niveau; det tværfaglige mødeforum foregår nu på alle skoler og i alle dagtilbud. Der implementeres netop nu et dialogværktøj Familiedialog. Kategorisering og ensretning af underretninger; der er blevet lavet en ny skabelon til underretninger, som skal understøtte ensretningen. Når underretningerne modtages og registreres, gøres dette nu af så få medarbejdere som muligt, så kategoriseringen styrkes. Alle underretninger skal vurderes inden for 24 timer. I 2017 modtog vi 1023 underretninger. Kvalitative forløbsanalyser; enkelte specifikke områder er der lavet særlige analyser af efterfølgende, bl.a. henvisning til særligt skoletilbud.
15 Hvad gav projektet anledning til, II Bevidsthed om de børn, der flyver under radaren; opmærksomhed, nedbringe fravær. Ændring af mindset; brug af data, foranstaltningers og forældres indflydelse på mængden af fravær. Ændringer i tilgange; andre måder at gøre tingene på Hypotese Resultat Initiativ
16 Hvilke udfordringer kan der være Lovgivning og tolkning af hvad man må dele inden for lovgivningens rammer. Datakvalitet historiske data langt hen ad vejen. Forskellige it-systemer anvendes i de forskellige enheder. Integrationer og snitflader mellem forskellige IT systemer kan være en stor udfordring. GuideMojo
17 Tak for jeres deltagelse Spørgsmål? Kontakt os endelig efterfølgende
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Handlevejledning bekymrende fravær. Skoleudvalget 20. marts
Handlevejledning bekymrende fravær Skoleudvalget 20. marts Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget besluttede i foråret 2017: At der skal implementeres en handlevejledning om bekymrende fravær Der
VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR
VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg
Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen
Godkendt af Uddannelsesudvalget 1. februar 2016 Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen Baggrund Elevers fravær i folkeskolen har direkte betydning for deres afgangskarakterer,
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune
Rådhuset Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Til Byrådsservice Besvarelse af 10-dagesforespørgsel om sanktioner ved skolefravær Lone Norlander fra Enhedslisten i Aarhus Byråd har stillet en række spørgsmål
God håndtering af børns fravær
God håndtering af børns fravær Indhold Hvorfor er opmærksomheden på bekymrende fravær vigtig? 4 Definition af bekymrende fravær 5 Tidlig indsats 6 Ansvarsfordeling 6 Lovgivning vedr. fravær 7 Fravær og
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Bekymrende fravær i folkeskolen
Bekymrende fravær i folkeskolen Pilotprojektet Op, lille Hans - i Distrikt Tarup Baggrund Når elever udebliver fra undervisning, er det tit og ofte udtryk for mistrivsel. De senere års erfaringer på området
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune Ved distriktsleder Vivian Anditsch & socialfaglige rådgivere Nina Møller Kristiansen og Christina Damgaard 2 3 Tværfagligt Center for Børn
1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune
1. Status og håndtering af bekymrende fravær i Randers Kommune Forvaltningen har i den seneste tid modtaget en række henvendelser vedrørende Randers Kommunes håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen.
Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:
De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
NOTAT: Redegørelse om skolevægring i Roskilde Kommune
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313643 Brevid. 3124387 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 [email protected] NOTAT: Redegørelse om skolevægring i Roskilde Kommune 28. marts 2019 Skole- og Børneudvalget
Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.
Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.
Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 [email protected] Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
BEKYMRENDE SKOLEFRAVÆR
Til forældre BEKYMRENDE SKOLEFRAVÆR ET FÆLLES ANSVAR EN FÆLLES OPGAVE Det handler om sammenhæng! Bekymrende skolefravær handler om et barn/en ung, der ikke trives handler om et barns relationer til andre
Assens Kommune Projekt Job og Familie Alle borgere er en del af vores fællesskab. Stautsmåling Februar 2019
Assens Kommune Projekt Job og Familie Alle borgere er en del af vores fællesskab Stautsmåling Februar 2019 Overordnede konklusioner Statusmålingen har givet anledning til følgende overordnede konklusioner
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse
Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet
Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget
Introduktion til børnehandicapområdet Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget Målgruppe Børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende
Kommunerne og det boligsociale arbejde. V/ Sevin Cilgin, konsulent i KL og Birgitta Gomez Nielsen, konsulent i BL
Kommunerne og det boligsociale arbejde V/ Sevin Cilgin, konsulent i KL og Birgitta Gomez Nielsen, konsulent i BL Oplæggets formål Motivation til at samarbejde med kommunen Fire centrale pointer: Kommunernes
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Nøgletal. Udsatte børn og unge
Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune
Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune Det er bedst når vi alle er her 1 Indhold Formål... 3 Definition af bekymrende fravær:... 3 Registrering af bekymrende fravær... 3 Denne
POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 [email protected] Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Standarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Underretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
