Fornyelse. Ild. Næring. Frø. Fornyelse. Næring. Gyvel
|
|
- Mia Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frø Molinia caerulea Behøver lyng at plejes? Hvorfor, hvornår og hvor? (redigerede uddrag fra debat i Danmarks Naturfredningsforenings naturplejenetværk sensommer 2014) Thomas Møller På vores naturgrund i sommerlandet har lyngen bredt sig støt og roligt gennem årtier. Vi har ikke foretaget nogen pleje af nogen slags bortset fra med mellemrum at trække småtræer op. Den er hverken blevet slået, afbrændt eller udsat for andre overgreb, men vi har fældet nogle store træer rundt omkring, så der er blevet mere åbent. Jeg undrer mig over, at det 'på bjerget' er vedtaget, at lyngen kun klarer sig, hvis den med mellemrum bliver 'forynget' - dvs. afbrændt. Afbrænding kan måske være ønskværdig for at fjerne næringsstof og for på en nem måde at komme af med opvoksende buske og småtræer, men lyngen kan klare sig helt fint uden og forynger sig selv med eller uden afbrænding, skulle jeg hilse og sige. Peter Gjelstrup Hvis jordbunden er næringsfattig nok, tror jeg ikke lyng har problemer med at forynge sig og brede sig. Kan du ikke beskrive den jordbund du taler om? Ellers er det jo velkendt at lyng ældes og falder fra hinanden med årene - men da lyngfrø kan ligge spiringsdygtige i jorden i utallige år, er en let jordbearbejdning en yderst effektiv metode til foryngelse af et lyngområde. - Så den lynghede vi alle har for vort indre blik, er et rent kulturskabt fænomen. - men flot er det, og mange organismer - både planter og dyr- er tilpasset lyngheden. Anna Bodil Hald Hej Thomas. Nu ved jeg ikke om du har fulgt lyngplanterne i 50 år og set hvad der sker? Du bør også overveje, at du laver naturpleje, idet jeg formoder, at du bevæger dig rundt i lyngen på din grund. Du tramper i jorden og trigger nye frø til spiring. Din fod knækker lyngskud og forynger dermed. Bliv ved med det. Alfred Borg Spændende diskussion. I min familie har vi arvet en ejendom fra en gammel onkel. Her er en masse natur på en bakkeø. Selvsået egeskov efter at en rødgranplantage er væltet i storme gennem tiden og næsten væk. Og så en sydvendt hedeskråning med en del opvækst af bl.a. contortafyr, rødgran og eg + lidt birk og asp. En del var vokset helt til skov gennem 70 år eller meget mere, hvor der ikke var gjort noget som helst. Det afdrevne materiale ligger endnu og skal flises næste vinter. Spørgsmålet er om der er så meget næring tilbage i rødderne, at vi skal gennem en længere rydning efterfølgende for at udpine jorden igen. Der står enkelte egetræer tilbage, som jeg har anbefalet at få væk også, da de er med til at skabe ny opvækst. Selvom de er flotte. På det nederste stykke ser det ud til at der er kommet noget blåtop (Molinia caerulea). Det kan jeg huske er et problem andre steder. Desværre har vi vist ikke mulighed for at fjerne det, men måske vi får en aftale med kommunen om afgræsning af et større område, hvor det måske kan hjælpe? (De var ret begejstrede fra kommunen, da de var ude at besigtige i forbindelse med 3-tilladelsen.) Blåtop kan angiveligt ikke fjernes ved afbrænding heller. (Så Thomas: Der kan altså være andre udfordringer, du skal være opmærksom på...) En af nabomarkerne har ligget brak siden 95 og der kommer nu lyng-pletter i tuer og dyrespor mm. Og desværre også andre træer og nu også gyvel (Cytisus scoparius). Vi diskuterer om vi kan få fjernet gyvelen, men der ligger jo en del frø i jorden. Hvor længe kan gyvelfrø overleve? Jeg håber diskussionen her kan blive samlet til en Håndbog for Hedeejere...
2 Frø Skrælning Nedbrydning Genskabelse Får Nedbrydning Frø Pløjning Peter Gjelstrup Hej Alfred. Hvis opvæksten er nåletræ, er problemet nok ikke så stort.- lidt jordbearbejdning vil bringe gamle lyngfrø til spiring (de siges at kunne ligge i 100 år). frø skal have kontakt med mineraljord og gerne skades f.eks. ved græsning/tygning? for at spire (derfor er græsning en sikker vej til øgede gyvelproblemer i gyvelområder). Her kan jeg kun foreslå at få skrællet det øverste organiske lag med gyvelfrø helt af og fjernet helt. Naturstyrelsen har lavet denne øvelse i Mols Bakker på et stort areal 1 km fra hvor jeg bor. Det var helt overvokset af gyvel og fyr. I stedet står nu -allerede efter første år- en formidabel blomstermark af aktiverede frøplanter - som alle i øvrigt burde se. Anna Bodil Hald Hej Alfred Dansk Botanisk Forening's fond, Hammerbakkefonden, går i gang med at fjerne graner på et areal på mellem 15 og 20 ha i Hammer Bakker (nord for Aalborg). Her får nedbryder-svampe og -fauna lov at tage stubbene. DBF har sikret sig afgræsning og hegning inden vi går i gang med fældning. Ellers kommer der efterfølgende vedplanteopvækst - og det går hurtigt. Vi har valgt at lade enkelte ege stå tilbage. Egetræer er vigtige for mange arter. Målet er mere og afgræsset hede. Erfaringer herfra er i øvrigt at når får selv bestemmer, tager de græsset fra de mest næringsrige områder. Derfor er Vandre Hyrde en god ide. Alternativt må der arbejdes med foldskifte. Blogaktørens bemærkning: Har man tid og kræfter, kan man hjælpe nedbryderne ved at give stubbene nogle sår, fx med en stor hammer. Massakreret væv er et rigtig godt vækstmedie for svampe. Peter Gjelstrup Artikler af Rita Buttenschøn fortæller at ved det laveste græsningstryk er der den største udvikling i flora og artsantal pr m² - men det er også her du finder muldvarpe, der jo virker som små miniplove, der vender op og ned på jorden og bringer gemte frø frem i dagen på de nye skud. Jeg har i mange år godt kunne tænke mig at få lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem græsningstryk og forekomsten af muldvarpeskud, men endnu ikke haft tid.- Måske et emne for naturplejenetværket? Svedjebrug lyder i mine ører som en rigtig god ide som bør prøves mange steder. Og udviklingen i botanik og fauna følges. - Men måske skulle vi først diskutere hvilken jordbearbejdning, der er bedst aktiverer flest frø fra flest forskellige jordlag. Pløjning er ikke bare pløjning.se: "Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ". Anna Bodil Hald Hej Peter. Der ligger mange store og gode erfaringer fra Mols Bjerge. Spændende, at det har været muligt at lave eksperimenter der. Ellers er der i naturforvaltning stor mangel på eksperimenter - alt for mange 'bare registreringer'. Nå, men når det gælder naturpleje, så er det min erfaring, at der ikke er lineære forhold mellem påvirkning og effekt. Derfor er lav græsningstryk ikke svar på alting. Nogle steder er det faktisk problemet. Hvad der er vigtigt er, hvad man på det konkrete areal gerne vil fremme og hvad man vil hæmme - om noget. Udgangspunktet er vigtigt. Mængden af nødvendig forstyrrelse i form af græsning, tramp, muldvarpeskud, kanin-aktivitet (vigtigt for overdrev i England) etc. er afhæng af, hvor på produktivitetsskalaen man er. Lavproduktive områder med f.eks. tørkestress behøver langt mindre påvirkning end mere produktive områder. Græsningsperiode og dyrerace er også vigtig. Man bør naturligvis også overveje om det stadium, man er glad for, er stabilt. Vi kunne blive ved. Men som vi så ofte konstaterer, så er det ikke gået op for de mange, at naturpleje ikke bare er at sætte et hegn op og så smide nogle dyr på. Lad os få flere eksperimenter, hvor udgangspunktet er kendt.
3 Thomas Møller Interessant diskussion. Til Peter: Vores jordbund er meget sandet. Nærmest rent sand, når man kommer et spadestik ned. Samtidig er der generelt en høj grundvandsstand, så der er en blanding af tagrør, bjergrørhvene, mosser og lyng m.m. Vi kommer stort set ikke i 'det høje', hvor lyngen vokser (bl.a. pga mange flåter.) Så det er ikke pga tramp, at lyngen vedholdende ser ung og fin ud, Anna. Jeg tror simpelthen, at den klarer sig helt fint uden. I øvrigt varierer bevoksningen over årene. Til tider er det tagrør, der dominerer billedet. I år er det bjergrørhvenen. Men lyngen virker ret stabil. Jeg kan i øvrigt tilføje, at vi andre steder i sommerlandet her, også ser lyng vokse frem, hvor der er fældet træer, men ikke har været lyng at se i adskillige årtier, hvad der bekræfter frøenes lange spireevne. Jeg er i øvrigt glad for at høre, at der er stigende opmærksomhed på, at naturpleje ikke blot bør handle om at indhegne et område og slippe nogle dyr løs på det, som det har været god latin i de senere år. Lyder interessant med forsøgene i Mols Bjerge. Hvis man nærlæser resultatet af en klassisk svensk undersøgelse, som i min studietid blev brugt til at påvise, at afgræsning var den metode, der skabte den største diversitet af planter, så vil man se, at det faktisk ikke er afgræsning men derimod høslæt, der giver størst diversitet. Også blandt planterne. Men meget afhænger som bekendt af det, man gerne vil se. Jan Pedersen Mit indtryk fra sommerens familiecykeltur i Vestjylland er, at man både fandt intakte, lyngdominerede og blomstrende heder. Øster Lem Hede, for eksempel, der blandt andet er kendt for massevis af kulturspor fra en tidlig agerbrugskultur. (De kan faktisk alle ses på hvis man klikker højdemodellen til!). Men også en masse heder, der var så langt fra deres naturlige næringsstofbalance, at det var svært at finde spor af det autentiske lyngpræg. Og midlerne for at komme tilbage så ofte ret voldsomme og brutale ud - fræsning eller pløjning, afskrælning, afbrænding og diverse kombinationer inklusiv hegning med får, heste m.v. Dejbjerg Hede, Trehøje Hede og andre større heder var alle omfattet af en eller flere af den type indgreb. Det så dog pt. ikke ud til at have hjulpet på lyngens dækningsgrad (groft estimat foretaget fra cykel med 20-25km/t). Så mon ikke vi ser en indlandshede, hvis lyngpræg der uanset diverse indgreb, vil være mest styret af naboskabet til mere eller mindre svinende og afdunstende naboer? Som krølle på historien kan jeg supplere med passageroplysninger fra nylig biltur i Österlen i Skåne, at Brösarp Bakkar og Brösarp Norra Bakker havde fint lyngtæppe, græssende kvæg og sikkert en enormt spændende flora, som jeg får set en anden god gang. Store svinebrug så jeg ingen af. Bjørn Petersen Jaha. Klart at gylleregn må forværre hedelyngens chancer, og mere generelt: Hvis en eller anden faktor (såsom fx svineproduktion eller asfaltering eller opdyrkning) dominerer, så vil (næsten) ingen pleje kunne hamle op. Uanset om man tager meget grove metoder i brug. At lynghedernes beståen i lidt længere perioder (end år ad gangen) også inden gylleregnens tid var afhængige af pleje med ild og uld, fremgår ret tydeligt af denne tekst fra DNs årsskrift "Vort landskab" fra 1969, hvor langt de fleste svinebedrifter endnu var ret små, og faktisk lugtede helt hyggeligt når man cyklede forbi. Jeg har fotograferet en side og indrammet de 2 for sagen mest relevante afsnit.
4 Får
5 Genskabelse Får Køer Bivirkninger Insekter Bjørn Petersen En anden sjov observation er fra Äskhult i Halland, hvor man efter renafdrift af en grankultur ville have hede igen. Det lykkedes ikke fårene at føre tilstanden tilbage, men da man prøvede med køer istedet, gik det pludselig stærkt. På Fjärås Bräcka (også i Halland) gik der først får i 12 år + blev ryddet opslag af eg gentagne gange, uden at den ryddede fyrreskov udviklede sig til hede. Men det hjalp gevaldigt da man satte køer på istedet (helårsgræsning). Det er jo også klassisk svensk (og logisk) viden at den sikreste måde at vedligeholde eller genskabe et bestemt landskab på, er at så godt som muligt efterligne den drift, der traditionelt har skabt og vedligeholdt det. På det enkelte konkrete sted, og ikke bare efter en generel universal-opskrift Måske er tunge køer bedre til at træde huller i den førne og aske, der hindrer frøspiring. Jeg læste også lige den svenske erfaring at køer er gode til genetablering, mens får ofte er det rette til vedligehold af lyng i god rotation. (Det hænger måske nok også sammen med jordbund, kvælstofbelastning og andre forhold.) Peter Gjelstrup Hej Anna Bodil - Afgræsning (og afbrænding) bør foregå med omtanke,- og forlods bør det undersøges om der findes sjældne insekter som ikke vil kunne tåle afgræsning (eller evt. kun i meget beskedent omfang). - Hvor planter jo har frø, der kan ligge i jorden i flere år og spire, så har insekter ikke denne mulighed. En hård afgræsning kan derfor udslette følsomme arter, og tilbagespredning må efterfølgende ske fra andre egnede lokaliteter, som måske ikke findes - eller kun meget langt væk, så sandsynligheden for spredning er lille. - en hård afgræsning har også helt andre konsekvenser, for dyrene trykker -compacter- jorden, så dens egenskaber ændres jo mere der trykkes. - Jordcompaction er måske bedst kendt i forbindelse med skovbrug og de store maskiner der bruges her (traktose). Parti fra Øster Lem Hede. Foto: Jan Pedersen
Pleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereKan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereEn stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.
Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereNaturpleje og Invasive planter på Anholt:
Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereForslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereRydning og hegning af Avernakke, Fejø
Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereUDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H119
UDKAST 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016-21 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Natura 2000-område nr. 135 Habitatområde H119 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev,
Læs mereDispensation til etablering af dyrehold indenfor byzone Dato:
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Dispensation til etablering af dyrehold indenfor byzone Dato: 08-12-2016 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af et dyrehold
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mere2010/ Ejer af 3v Bøgelund By, Karup Martin Byskov Jeppesen Vallerbækvej Karup Tlf: /
2010/63153 Notat vedr. opdyrkning af hede på matr. 3v Bøgelund By, Karup og samt etablering af hjortefarm på hede på matr. 3l Bøgelund By, Karup Naturplan/JMH/08.12.2011 Ejer af 3v Bøgelund By, Karup Martin
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereNATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN
12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger
Læs mereSkovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie
Læs mereDispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen
Læs mereEmne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:
Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereTemadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af hede
Erik Juul Rasmussen Rosmarksvej 3 4900 Nakskov Sendt til e-mail: juuljuul@mail.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79946800 vardekommune@varde.dk Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning
1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,
Læs mere10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden
10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereReferat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018
Initialer: bendy Sag: 306-2013-62218 Dok.: 306-2018-179302 Oprettet: 20. august 2018 Deltagere: Benjamin Dyre og Lena Bau; Odsherred Kommune René og Janne fra Gyvelbugtens Grf. Carsten og Asger fra Klitrosebugten
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereUDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116
UDKAST 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereDu var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.
MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs mereSKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?
SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mere120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?
Processer som målsætning 120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært? Inger Kappel Schmidt Geosciences and Natural Ressource Management Der bør skabes mere plads til naturens frie og dynamiske
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereHøringssvar og bemærkninger fra Administrationen
Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen vedr. plejeplan for fredningen: Tunneldale ved Ganløse og Slagslunde Acadresag nr. 17/14241 Januar 2018 Partshøring af forslag til plejeplan for fredningen
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning af beskyttet hede
Jens Eskildsen Stenbæksvej 9 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning af beskyttet hede Du har søgt om tilladelse til afgræsning og rydning af et beskyttet hedeareal
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereMPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mere