Danmarks græsser 2. reviderede udgave

Transkript

1

2 Danmarks græsser 2. reviderede udgave Af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard Udover diverse rettelser og tilføjelser i tekstdelen adskiller 2. udgave sig fra 1. udgave ved at være trykt helt i farver. Stregtegningerne er forsat sort/hvide, men hvor pladsen tillod det, er der indsat farvefotos i såvel artsbeskrivelser som i nøgler og indledende afsnit. Ved langt de fleste arter ses nu små kort, der viser fra hvilke TBU-distrikter arten er kendt. Der er nye afsnit om græsser foderværdi, anvendelse og rajsvingler. Yderligere 4 arter er tilføjet som nye for den danske græsflora de 3 er mere eller mindre tilfældige indslæbninge, den 4. er veletableret og måske spontan på kystskrænt. Bogen er i stift bind, på 544 sider og omfatter: Introduktion til græsfamilien med gennemgang af de nødvendige fagudtryk Græssers foderværdi Anvendelse af græsser Rajsvingler En to-delt, illustreret nøgle til blomstrende græsser En synoptisk nøgle ligeledes til blomstrende græsser En vegetativ nøgle 162 opslag med tekst, tegninger og udbredelseskort af i alt 205 arter, 15 underarter og 32 krydsninger Et illustreret appendix med kort beskrivelse af yderligere 51 sjældent indslæbte græsarter 48 farvetavler med fotos af 123 arter Liste med fagudtryk Litteratur Index Danmarks græsser udkommer i uge 15/16. Pris kr. 300, incl. moms + forsendelsesomkostninger. Bogen kan bestilles via BFN s Forlags hjemmeside på mailadressen [email protected] Forudbestilte bøger vil blive sendt straks efter at de er leveret fra trykkeriet. På samme hjemmeside er det også muligt at bestille: Danmarks siv og frytler af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard sider. Pris kr. 174,50 inkl. forsendelse. Danmarks halvgræsser af Jens Christian Schou. 2. reviderede udgave sider. Pris kr. 217,50 inkl. forsendelse Danmarks skærmplanter af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou sider. Pris kr. 299,50 inkl. forsendelse. Giftige planter af Niels Faurholdt, Ole B. Lyshede og Jens Christian Schou sider. Pris kr. 150,00 + forsendelse

3 Koeleria - Kambunke Koeleria-slægten omfatter på verdensplan omkring 35 arter. Det er flerårige, tuedannende arter. Blomsterstanden er en akslignende dusk. Småaks 2-4- blomstrede, fladtrykte. Yderavner blivende, tynde, af noget forskellig længde, den nedre 1- ribbet, den øvre 3-ribbet og kun lidt kortere end det nederste dækblad. Dækblade tynde, spidse eller butte, 3-5-ribbede. Såvel yderavner som dækblade med bred, glinsende hindekant. 1. Dækblade noget butspidsede, fig Ved basis med talrige optrævlende bladskeder, fig Dækblade spidse, fig Ved basis med få ikke optrævlende bladskeder, fig Småaks 5,5-7 mm lange. Blade som regel fladt udbredte, mod skedemundingen med 0,5-1,5 mm lange, glasagtige børstehår på kanterne, fig Småaks 4,5-5 mm lange. Blade som regel noget sammenrullede, uden glasagtige børstehår på kanterne 104. K. glauca (Klit-Kambunke) 105. K. pyramidata (Dansk Kambunke) K. macrantha (Spinkel Kambunke) Melica - Flitteraks Melica-slægten omfatter på verdensplan omkring 80 arter. De er flerårige, tuedannende eller med kort krybende jordstængel og lukkede bladskeder. Blomsterstanden er en top, der hos nogle arter er ganske kortgrenet og sammentrængt, hos andre større og åben. Småaks forholdsvis store med 2 eller flere blomster, hvoraf kun de nederste 1-2 er fertile, mens de øverste golde dækblade er samlede i en kølleformet dannelse. Fertile dækblade 7-9-ribbede, uden eller med en kort lige stak yderst. Yderavner blivende, 3-7-ribbede. 1. Blomsterstand med forlængede nedre grene, noget ensidig, med oprette småaks, fig Småaks med 1 fertil og 1-3 golde og reducerede blomster, fig Skedehinde rørformet, modsat bladpladen forlænget i en brodspids, fig Blomsterstand med korte grene, ensidig, bueformet nikkende, hængende småaks, fig Småaks med 2-3 fertile blomster og 2-4 golde og reducerede blomster, fig Skedehinde ikke rørformet, uden brodspids, fig M. uniflora (Enblomstret Flitteraks) 113. M. nutans (Nikkende Flitteraks) Nikkende Flitteraks 80

4 81

5 70. Elytrigia juncea (L.) Nevski ssp. boreoatlantica (Simonet & Guin.) Hyl. Strand-Kvik Foto 23 Elymus farctus (Viv.) Runemark ex Melderis ssp. boreoatlanticus (Simonet & Guin.) Melderis; Agropyron junceum (L.) P. Beauv. ssp. boreoatlanticum Simonet & Guin.; Agropyron junceiforme Á. Löve & D. Löve. Vækstform: Flerårig, geofyt. Danner løse tuer eller store blågrå til blågrønne bevoksninger, der breder sig ved lange underjordiske udløbere. Strå: cm høje, glatte, buet overhængende eller oprette. Bladskeder: Glatte, åbne og uden hår på den overlappende rand. Skedehinde < 1 mm, fint tandet. Blade: cm lange, 2-6 mm brede, bløde, buede, langt og fint tilspidsede, blågrønne, fladt udbredte eller mere eller mindre sammenrullede afhængigt af udtørring. Bladundersiden er glat, oversiden har mange tætsiddende rækker af hår på og mellem hver af de tætstillede, stærkt fremtrædende ribber. Ribbemellemrummene er smalle og dybe. Blomsterstand: Aks, 5-20 cm langt, smalt, blågrønt, med småaks i to rækker, skiftevis på hver side af hovedaksen. Småaksene er med den flade brede side lidt indsænkede i hovedaksen og overlapper hinanden i 1/4-1/2 af deres længde. Hovedaksen er glat og uden hår. Blomstringstid: Juni - august Biologi: Arten er delvist selvbestøvende og frugterne spredes ved vindslyngspredning. Den spredes vegetativt langs kysterne ved at rhizomstykker føres med strømmen. Biotoper: På næringsrig sandbund på sandstrand og strandvolde, i forklit og hvidklit. Udbredelse og status: Hjemmehørende; almindelig langs klitkysterne i Vest- og Nordjylland, ret almindelig i de indre danske farvande, hvor der er sandpålejring. Ikke truet, LC. Totaludbredelse: Udbredt langs kysterne i Vesteuropa. Kendetegn og lignende arter: Arten kendes på de bløde, buede, ofte sammenrullede blade, hvis overside (spændt hen over en finger) viser en næsten fløjlsagtig behåring på de stærkt fremtrædende og tætsiddende ribber. Småaksene er butte, stakløse og noget nedsænkede i aksen. Ved modenhed brækker de hele af sammen med det nedenfor siddende stykke af hovedaksen. Danner hybrid med 108. Marehalm - se denne. Småaks: Lancetformede - bredt lancetformede, mm lange, med 3-8 blomster, grågrønlige. Rachilla er meget korthåret og solid. Ved modenhed falder småaksene hele af sammen med det nedenfor siddende stykke af hovedaksen. Yderavner: mm, den nedre 1-2 mm kortere end den øvre, med 7-11 meget tydelige ribber, glatte, lancetformede, butspidsede eller buttandede. Dækblade og forblade: Dækblade mm lange, 5-ribbede, glatte, lancetformede, noget butte, med kort udløbende midtribbe. Forblade noget kortere end dækbladene, med 2 ribber, kort hårede langs randene. Blomster: Støvknapper 6-8 mm lange, gullige - rødviolette. Frugt 6 mm, håret foroven. 278

6 279

7 Hainardia cylindrica (Willd.) Greuter Lang Spidshale Enårig cm høj. Ligner 118. Spidshale men afviger ved at småaksene, med undtagelse af det øverste, kun har 1 yderavne, samt ved at stråene ikke er hule. Hjemmehørende langs Vesteuropas kyster og i middelhavsområdet. Pedersborg korkplads ved Sorø 1964, 1968, København 1917, 1927, Holte Holcus setiglumis Boiss. & Reut. Enårig Fløjlsgræs Holcus setosus Trin.; Holcus annuus Salzm. ex C.A.Mey. Enårig, fra grunden grenet plante. Ligner 93. Fløjlsgræs, der dog er flerårig med talrige vegetative skud. Strå cm høje. Blade 1-4 mm brede. Begge yderavner hårede, 3-4 mm lange, den nedre med 0,5-1 mm lang stak, den øvre med 1,5-3 mm lang stak. Dækblad på den nederste blomst uden stak, på den øverste blomst med 2-3 mm lang, kroget stak, der rager ud af småakset. Hjemmehørende i Sydvesteuropa og dele af Asien. Pedersborg korkplads Hordeum bulbosum L. Knold-Byg Flerårig. Indtil cm høj. Ligner 99. Eng- Byg, men har strå med 1-4 knoldformet opsvulmede internodier ved basis og en skedemunding med veludviklede bladører. Hjemmehørende i middelhavsområdet og det vestlige Asien. Københavns Frihavn Hordeum violaceum Boiss. & Hohen Violettonet Byg Hordeum brevisubulatum (Trin.) Link ssp. violaceum (Boiss. & Hohen.) Tzvelev Flerårig, tæt tuedannende, cm høj. Ligner mest 99. Eng-Byg, men dækbladets stak meget kortere end selve dækbladet. Tilhører et kompleks af vanskeligt adskillelige arter. Hjemmehørende i Asien. Kløvermarken på Amager *Lamarckia aurea (L.) Moench Guldgræs Lamarckia aurea Enårig cm høj. Blade bløde, 3-7 mm brede. Skedehinde indtil 10 cm lang. Blomsterstand 2-7 cm lang, 1-2 cm bred, ret tæt, ensidig med gyldengule, hængende småaksgrupper med 1 fertilt og 1-3 golde småaks. De fertile småaks ca. 2 mm lange med stak på dækbladene, de golde 6-8 mm lange, med udrandede dækblade. Hjemmehørende i middelhavsområdet. Hørdum, Thy 1968, Skivum krat 1967, København 1972, Islands Brygge, København Melica altissima L. Kæmpe-Flitteraks Flerårig. Løst tueformet. Strå cm høje. Blade 5-15 mm brede, flade. Bladskeder ru. Skedehinde indtil 5 mm lang, but. Top cm lang, især opefter tæt, med korte oprette grene. Småaks 7-10 mm lange, gulgrønne til brunviolet anløbne, med 2 fertile blomster og 2-3 golde blomster samlede til en kølleformet dannelse yderst, ved modningen ofte ensidigt hængende. Yderavner ens, kortere end småakset. Dækblade på de fertile blomster 7-10 mm lange, spidse, noget ru, faste med tynd rand. Hjemmehørende i Østeuropa og Centralasien. Dyrkes som pryd- eller fodergræs. Forvildet ved Hoffmansgave på Fyn

8 *Melica ciliata L. Randhåret Flitteraks Flerårig. Tueformet. Strå cm høje. Blade 1-4 mm brede. Bladskeder nøgne eller med korte, spredte hår. Skedehinde indtil 4 mm lang, evt. noget flosset. Top 4-8 mm lang, opret, noget løs, med korte oprette grene. Småaks 4-8 mm lange, blegbrune til noget purpuranløbne, med 1(-2) fertil og 2-3 golde blomster samlet til en kølleformet dannelse yderst. Yderavner lidt uens, så lange som småakset. Den fertile blomsts dækblad med indtil 4 mm lange hår på randen og på de ydre ribber. Hjemmehørende i Europa, Nordvestafrika og det sydvestlige Asien. Angivet som forvildet N. f. Rønne,