Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
|
|
|
- Anita Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien. Det overordnede princip for arbejdet i Hjemløsestrategien og dermed arbejdet med ICM metoden er Housing First. I Housing First tilgangen ses tidlig stabilisering af den hjemløses boligsituation kombineret med individuel social støtte som et vigtigt element i en recovery proces. Den individuelle støtte forsøges opnået gennem en række støtteforanstaltninger, fx praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, behandlingstilbud og lignende. Det vægtes i den forbindelse højt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og sammenhængende rettet mod den enkeltes konkrete behov. Housing First tilgangen står i modsætning til den såkaldte trappetrinstilgang/housing Ready tilgang, hvor den hjemløse skal kvalificere sig til en bolig ud fra motivation, parathed og bo evne og hvor egen bolig er sidste trin på trappen. Dette er altså udgangspunktet for arbejdet med ICM metoden. Grundprincipper og syn på borgeren Med afsæt i Housing First tænkningen er empowerment er et vigtigt element i ICM metoden. Det er ICM medarbejderens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte ham eller hende i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. ICM metoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således indgå i planlægningen af forløbet og i udarbejdelsen af planen for arbejdet. Arbejdet med ICM metoden foregår ud fra et recovery perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at 'komme sig' og blive (re)integreret i samfundet. Udover at sikre koordinering og give tryghed og omsorg i hverdagen fokuserer metoden på at udvikle borgerens kompetencer og at identificere og styrke borgerens ressourcer. ICM støtten er en 85 støtte, som indeholder konkret bostøtte til den enkelte borger. Herunder giver ICM medarbejderen praktisk støtte til borgeren i dagligdagen, og har fokus på at styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer samt sociale og familiære netværk. Det er ligeledes en central opgave for ICM medarbejderen at bidrage til at skabe overblik og sammenhæng i den enkelte borgers samlede støtte og behandlingsmæssige indsats. Et overblik og 1
2 en sammenhæng som både vil være til gavn for borgeren og for de forskellige aktører, som er tilknyttet den enkelte borgers samlede støtte og behandlingsmæssige indsats. Det er ICM medarbejderens opgave at holde en løbende kontakt med borgeren og at sikre kontakten til de relevante enheder, som borgeren har brug for at komme i kontakt med, fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, beskæftigelsesmæssig indsats, afklaring af forsørgelsesgrundlag og social støtte og aktiviteter mv. I arbejdet med ICM metoden er det afgørende at ICM medarbejderen er vedholdende i sin kontakt til borgeren. I perioder kan det være nødvendigt i forhold til den enkelte borger, at arbejde opsøgende med fokus på at få skabt eller genskabt den nødvendige relation og tillid. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor borgeren efter visitation til ICM indsatsen ikke vil åben for ICM medarbejderen, eller hvis medarbejderen i perioder ikke ved, hvor borgeren opholder sig. Indsatsens målgruppe og formål ICM metoden er en metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse. Målgruppen for ICM metoden er borgere med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser. Der er eksempelvis tale om borgere der udover hjemløshed har psykiske problemer og/eller et misbrug.. Der er tale om borgere, som både har behov for konkret bostøtte ( 85 støtte), og som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte og behandlingsmæssige indsats, men der er samtidig tale om borgere, som vurderes at være i stand til at profitere af støtte og behandling fra det etablerede system, men som har behov for støtte til at skabe og fastholde kontakten hertil. ICM indsatsen kan iværksættes både i forhold til borgere som opholder sig og lever på gaden, til borgere som står over for at skulle flytte fra en boform ud i egen bolig, og til borgere som allerede bor i egen bolig. Der er tale om en indsats, som borgeren er visiteret til på baggrund af en udredning. ICM indsatsen adskiller sig fra det opsøgende og kontaktskabende arbejde under Hjemløsestrategien ved at målgruppen primært omhandler borgere, som står over for at skulle flytte i egen bolig, og har behov for støtte hertil, eller borgeren som allerede har egen bolig, men som har behov for støtte til at fastholde denne og/eller opholde sig her. ICM indsatsen adskiller sig fra CTI indsatsen ved at det på baggrund af udredningen af borgeren er vurderet, at borgeren har behov for længerevarende støtte. Formålet med ICM indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at: styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer styrke borgerens sociale og familiære netværk styrke borgerens integration i lokalsamfundet I indsatsen vil der dermed være fokus på at udvikle og styrke specifikke kompetencer hos borgeren, 2
3 så han eller hun bliver i stand til på sigt at klare sig selv i egen bolig, evt. med støtte fra allerede etablerede støttetilbud eller almindelige tilbud i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at integrere borgeren i det lokale samfund og introducere til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Det er karakteristisk for ICM indsatsen, at den er lokalt forankret og altså foregår der, hvor borgeren er: på gaden, på et forsorgshjem eller i egen bolig. I tilrettelæggelsen af indsatsen er fokus på den enkelte borger, og det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. Udgangspunktet for indsatsen er dermed borgerens hverdag og de udfordringer, borgeren møder her, og indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold til borgerens aktuelle behov. ICM medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab en plan for indsatsen, som de sammen løbende evaluerer og justerer. Den enkelte borger tilknyttes én kontaktperson (en ICM medarbejder). ICM medarbejderens rolle er at holde løbende kontakt med borgeren og støtte borgeren i dennes kontakt til øvrige støtte og behandlingstilbud. Der er tale om en individuelt tilpasset indsats for borgere som har svært ved at navigere i det komplekse system som den offentlige forvaltning ofte er, og som ofte har svært ved at skelne mellem forskellige aktører (fx sociale støtte tilbud og behandlingstilbud). Det er dermed ICM medarbejderens ansvar at skabe overblik over borgerens samlede situation samt sikre, at der sker en koordinering mellem de aktuelle aktører og handleplaner, herunder 141 handleplanen (SEL). ICM medarbejderen skal ligeledes bistå med praktisk støtte og social træning i forhold til at få dagligdagen til at fungere i egen bolig og i det hele taget. ICM medarbejderen får blandt andet en vigtig rolle i forhold til optræning af sociale kompetencer hos borgeren både i forhold til at etablere en konstruktiv kontakt og dialog med øvrige støtte og behandlingstilbud og i forhold til brugen af lokalområdet og det at blive integreret som borger her. Der kan også være behov for støtte til at finde ud af at bo i egen lejlighed, og hvordan man får en hverdag til at fungere her fx hvordan man køber ind, og hjælp til at lave et budget. Der ligger dermed udover koordineringen en vis grad af social træning i forhold til borgeren i indsatsen. Det er afgørende for indsatsen, at: 1. Indsatsen betragtes og sidestilles med kommunens øvrige 85 tilbud til borgeren eller anden støtte, som er tildelt borgeren, for at opfylde samme behov. Evt. anden indsats skal derfor afsluttes når forløbet opstartes, herunder efterforsorgs forløb. 2. Der er en klar og tydelig visitationspraksis for tildelingen af ICM indsatsen. Der et herunder afgørende at indsatsen kobles sammen med myndighedsområdet og udarbejdelsen af borgerens 141 handleplan. Metodens overordnede indsatser ICM metoden er bygget op omkring følgende indsatser: 3
4 Udredning. Forud for visiteringen til ICM indsatsen skal borgeren være tilstrækkelig udredt til, at beslutning om iværksættelse af ICM indsatsen kan træffes. Derudover er ICM medarbejderen ansvarlig for løbende at danne et overblik over borgerens samlede ressourcer og behov. Da der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger er det afgørende, at man ved visitation til ICM indsatsen ikke betragter borgeren som færdigudredt. En løbende udredning og revurdering af borgerens behov skal betragtes som en integreret del af ICM indsatsen. Planlægning. ICM medarbejderen og borgeren planlægger i samarbejde det følgende indsatsforløb. En opgave for ICM medarbejderen er her at undersøge, hvilke barrierer borgeren selv oplever i forbindelse med at søge hjælp, for eksempel om borgeren er skeptisk i forhold til overhovedet at søge hjælp, og om borgeren frem til nu har haft vanskeligheder med at fastholde en kontinuerlig kontakt med det sociale og behandlingsmæssige system. Dette arbejde vil være et kontinuerligt arbejde gennem hele forløbet. Koordinering. ICM medarbejderen sikrer, at der sker en koordinering mellem borgerens forskellige tilbud om støtte og behandling. Borgeren skal inddrages i planlægningen af indsatserne, men koordinationen er ICM medarbejderens ansvar. Dette skal sikre, at støtte og behandling ikke bryder sammen i tilfælde af, at borgeren ikke tager kontakt til øvrige dele af systemet, samt sikre, at der overordnet er sammenhæng mellem de forskellige tiltag og mål, der igangsættes i forhold til borgeren. Fortalerrolle. ICM medarbejderen er fortaler for borgeren. Borgere som er tilknyttet en ICM medarbejderen, har hidtil ofte haft en dårlig og en ikke kontinuerlig kontakt med det sociale system og behandlingssystemet. ICM medarbejderen har dermed en betydningsfuld rolle i forhold til at skabe dialog og tillid mellem borgeren og de forskellige aktører. Og ICM medarbejderen skal dermed arbejde for, at de barrierer, der er imellem borgeren og udbuddet af indsatserne, nedbrydes. Via indsatsen samt det overblik og den sammenhæng, der som følge heraf kommer, skabes der mulighed for, at borgeren får tillid til, at systemet vil ham eller hende det godt, og at der kan komme noget godt ud af indsatsen. Indsatsen bliver både til gavn for borgeren, men også de forskellige aktører, der er i kontakt med borgeren, kan profitere af indsatsen. Borgeren har nu én kontaktperson, der følger borgeren og kender borgerens aktuelle situation og samlede indsatser. ICM medarbejderen får således ofte en rolle i forhold til at skabe gensidig forståelse mellem borgeren og de øvrige aktører. Social træning og støtte. ICM medarbejderne arbejder med at styrke borgerens sociale kompetencer og ressourcer med henblik på at få dagligdagen struktureret og til at fungere for den enkelte borger og styrke denne i at kunne indgå i sociale relationer. Opfølgning. ICM medarbejderen er ansvarlig for at følge borgeren gennem de forskellige støtte og behandlingstilbud og sikre, at de aftalte planer gennemføres eller tilpasses, sådan at de passer til borgerens eventuelle behov og ønsker. ICM medarbejderen må således ikke slippe sit ansvar for borgeren, selvom denne vælger ikke at søge den aftalte hjælp, og indsatsen kan i perioder være præget af opsøgende og relationsskabende arbejde 4
5 Det kontinuerlige fokus på opfølgning betyder dog også, at hvis det vurderes, at borgeren kan klare sig med støtte i en begrænset periode efter at relevante støttesystemer har taget over, eller at borgeren kan profitere af andre mindre omfattende tilbud kan borgere overgå hertil. Dette kan eksempelvis omhandle CTI støtte eller andre indsatser i kommunalt regi. ICM medarbejderens rolle er som udgangspunkt meget aktiv og vedholdende. Dette er et vigtigt element i indsatsen, men det er for ICM medarbejderen vigtigt at have for øje, at der også kan være dilemmaer forbundet hermed. En risiko kan være, at borgeren passiveres (yderligere), og at han/hun gøres meget afhængig af sin ICM medarbejder og dermed ikke får øvet sig i gradvist på egen hånd at kunne indgå i det normale støtte og behandlingssystem og samfundet som helhed. Det er derfor meget vigtigt at indtænke dilemmaer som dette i den måde, indsatsen tilrettelægges på, for at undgå det. Effekter og erfaringer Erfaringer med ICM metoden viser, at koordinationen af støtte og behandling til hjemløse forbedres, når den hjemløse kun har én indgang til systemet, nemlig indgangen gennem case manageren. ICM medarbejderen kommer således til at fungere som en effektiv tovholder i forhold borgerens samlede støtte og behandlingsmæssige indsats. Desuden viser erfaringer, at kontinuiteten i kontakten mellem borger og ICM medarbejder sikrer, at borgeren får den nødvendige støtte, både i dagligdagen og gennem andre støtte og behandlingstilbud. Kontinuiteten sikrer desuden, at der skabes et tillidsforhold, som er nødvendigt for at målretningen af støtteindsats og behandling bliver så effektive som muligt. Randomiserede studier af effekten af ICM metoden er blevet foretaget i USA, og metoden har dokumenterede positive effekter i forhold til at reducere hjemløshed. På baggrund af disse studier er det blandt andet påvist, at borgere, der modtog intensive case management indsatser, i højere grad befandt sig i en stabil boligsituation over en 2 års periode end borgere, der modtog standard indsatser. Der er ligeledes evidens for, at ICM metoden mindsker omfanget af psykiatriske hospitalsindlæggelser. I studierne peges der generelt på vigtigheden af, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens behov for støtte, frem for at adgangen til støtte gøres afhængig af, at borgeren opfylder bestemte krav, som for eksempel afholdenhed. Studier har desuden vist, at case management indsatser giver de bedste effekter, når de tilbydes sammen med en målrettet boligløsning 1. 1 Kilder: David L. Shern et al., 2000, Serving Street Dwelling Individuals With Psychiatric Disabilities: Outcomes of a Psychiatric Rehabilitation Clinical Trial, American Journal of Public Health; Robert Rosenheck, 2000, Cost Effectiveness of Services for Mentally Ill Homeless People: The Application of Research to Policy and Practice, Am J Psychiatry 157:10, October 2000 og Geoffrey Nelson et al., 2007, A Review of the Literature on the Effectiveness of Housing and Support, Assertive Community Treatment, and Intensive Case Management Interventions for Persons With Mental Illness Who Have Been Homeless, American Journal of Orthopsychiatry 5
6 Mindstekrav Der er følgende mindstekrav til metoden: Borgeren skal tilknyttes én bestemt kontaktperson (en ICM medarbejder). ICM medarbejderens arbejde skal omfatte: udredning af borgerens problemer og behov. planlægning af indsatsen i samarbejde med borgeren. koordinering af borgerens samlede støtte og behandlingstilbud. udfyldelse af fortalerrolle og nedbrydning af barrierer mellem borgeren og støtte og behandlingstilbuddene. opfølgning på om aftalte planer gennemføres samt tilpasning af eksisterende planer. ICM medarbejderen har ansvar for at fortsætte kontakten med borgeren, selv hvis borgeren ikke søger den aftalte hjælp Indsatser for case manageren Indsats tilpasset borgerens individuelle støtte behov Indsats der, hvor borgeren er: på gaden, på forsorgshjem eller i egen bolig Fokus på forankring i borgerens lokalområde, herunder støtte til at opsøge og benytte relevante tilbud Udredning af borgerens behov og ressourcer Udarbejdelse og opdatering af plan for case manager forløbet i samarbejde med borgeren Koordinering af borgerens samlede støtte og behandlingsindsats Deltage i møder med relevante støttepersoner Støtte og rådgivning til borgeren og de relevante støttepersoner Konfliktløsning Udvikling og styrkelse af borgerens problemløsningskompetencer samt sociale ressourcer og kompetencer ICM medarbejderen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en langsigtet plan for ICM forløbet, og skal sikre koordinering med eventuelle andre planer, som er gældende for borgeren, herunder 141 handleplan (SEL). Indsatsen skal være lokalt baseret og dermed foregå, hvor borgeren opholder sig. Antallet af borgere pr. medarbejder, skal være lavt. Målt i forhold til en fuldtidsstilling må ICM medarbejder forholdet maksimalt være 8:1. Empowerment/brugerinddragelse skal være et vigtigt element i arbejdet med borgeren Desuden skal mindstekrav fra Housing First princippet følges (Housing First fastsætter overordnede minimumskrav for alle metoderne). ICM medarbejderen skal have kendskab til arbejdet med målgruppen. ICM medarbejderen skal have kendskab til den organisatoriske forankring, som indsatsen indgår i. Herunder skal der være kendskab til øvrige kommunale tilbud til målgruppen, og hvordan samspillet mellem dem forventes at være. 6
7 ICM medarbejderen skal være bekendt med både lovgivning, procedurer, regler og praktiske problemstillinger inden for en række forskellige områder, blandt andet arbejdsrelaterede indsatser, hjemløsetilbud, hospitaler, misbrugsbehandling og kriminalforsorg. ICM medarbejderen skal have et godt kendskab til andre hjælpesystemer og boformer i lokalområdet. 7
Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT)
Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT) Grundprincipper og syn på borgeren Indsatsen fra et Assertive Community Treatment team (ACT team) er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor
Metodebeskrivelse: Critical Time Intervention (CTI)
Metodebeskrivelse: Critical Time Intervention (CTI) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og CTI metoden CTI metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling
INDIVIDUAL CASE MANAGEMENT (ICM)
METODEBESKRIVELSE INDIVIDUAL CASE MANAGEMENT (ICM) 1. En international bostøttemetode tilpasset dansk kontekst ICM er en international bostøttemetode, som under Hjemløsestrategien 2009-2013 er blevet afprøvet
Housing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Beskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Housing First. - en del af Hjemløsestrategien
Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?
Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? KL s misbrugskonference 2013 Lars Benjaminsen 08-10-2013 1 Hjemløshed og misbrug Kategori Pct. af hjemløse mænd Pct
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN
HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden
Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse
Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013
Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4
Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien
Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien Titel Baggrund Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien i Viborg Kommune. Hjemløsestrategien 2009-2013 blev iværksat med henblik
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Critical Time Intervention
Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark
Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet?
Kan metoderne fra hjemløsestrategien også bruges på misbrugsområdet? Behandlingscenter Nordenfjord, Hjørring KL s misbrugskonference i Kolding den 07.10 2014 Steen Bengtsson Kan metoderne fra hjemløsestrategien
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013
Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.
CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Udbredelse af Hjemløsestrategien
Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.
Intensive Case Management (ICM) Manual
Intensive Case Management (ICM) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet
Modul 3 Strategier og praksis i CTI
Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af
CTI-manual Trin for trin
CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE
HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget
HJEMLØSESTRATEGI Vejle Kommune 2019-2021 Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE en fælles indsats Tværgående hjemløsestrategi Vejle Kommune 2019-2021
Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien
Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg
Assertive Community Treatment (ACT) Manual
Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen
Critical Time Intervention (CTI) Manual
Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Lov om Social Service 99
/ Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-
Assertive Community Treatment (ACT) Manual
Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen
Puljeansøgning: Housing First
Social- og Sundhedsforvaltningen Misbrusgorganisationen Overmarksgården Dato 10. februar 2014 Puljeansøgning: Housing First Implementering og forankring af bostøttemetoderne Critical Time Intervention
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Critical Time Intervention (CTI) Manual
Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)
Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i
Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats
Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Dette notat beskriver værdigrundlaget og principperne for Housing First-tilgangen. Notatet er en del af implementeringen og forankringen
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: [email protected] Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats
Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Indhold 1. Introduktion... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 5 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5
KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE
KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter
Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt
Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: [email protected] Præsentation af tilbuddet:
Politik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Generelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet FL konto: 15.75.21.10 Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. https://tilskudsportal.sm.dk/sider/forside.aspx For yderligere information
Serviceniveau. for Voksen / Handicap
Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE
Assertive Community Treatment (ACT) Manual
Assertive Community Treatment (ACT) Manual September 2015 1 Denne manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99
KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
