Status Monitering Stevns Klint 2014

Transkript

1 Status Monitering Stevns Klint

2 Indhold 0. Forord Tilbagerykning og erosion Indsamling af geologisk materiale generelt Indsamling af geologisk materiale forskning Udsigtspunkter Flora og Fauna Slitage og affald i naturen Forskning Kommunikation Lodsejeroplevelser Slitage og affald på besøgsstederne Besøgendes oplevelser Statistik Trafikbelastning Parkering

3 1. Forord Forvaltningsplan Stevns Klint fra 2011 har særligt fokus på monitering af klintens geologiske kerneværdier. Formålet med at monitere er at få indikationer på det nominerede områdes aktuelle tilstand, herunder eventuelle ændringer i bevaringstilstanden. Monitering tilvejebringer værdifulde informationer, som skal evalueres og anvendes i forhold til den fremtidige forvaltning af området, således at visionen, målsætningerne og målene for Forvaltningsplan Stevns Klint bliver nået. En velfungerende monitering forudsætter indsamling af opdaterede informationer om de indikatorer, der angiver tilstanden af Stevns Klint, dens værdier og den menneskelige påvirkning heraf. Der er derfor lagt vægt på, at disse informationer er præcise og pålidelige, og det er tilstræbt at etablere en monitering, som kan foretages på baggrund af samme metoder fra gang til gang. Desuden er der lagt vægt på, at moniteringen er realistisk, praktisk og tilfredsstillende i forhold til de til formålet til rådighed værende midler. Forvaltningsplanen Stevns Klint er udarbejdet af Stevns Kommune som et led i ansøgningen om optagelse af Stevns Klint på UNESCOs liste over verdensarv, og etablerer derved grundlaget for en forvaltningspraksis, som lever op til UNESCOs krav til steder på verdensarvslisten. Det er målet for den løbende evaluering, at den skal sætte Styregruppen for Stevns Klint i stand til at vurdere, om forvaltningen af Stevns Klint er effektiv og velfungerende. Monitering og evaluering er med andre ord styringsværktøjer, der er med til sikre Stevns Klints værdier og integritet. Udviklingsgruppen Stevns Klint er udøvende og koordinerende ansvarlig for udarbejdelsen af moniteringen, Stevns Kommune er forvaltningsmyndighed og Østsjællands Museum har bidraget med input. Rapporten skal godkendes af Styregruppen Stevns Klint og dens anbefalinger vil fremadrettet blive operationaliseret af Udviklingsgruppen Stevns Klint. Naja Habermann Site Manager, Udviklingsgruppen Stevns Klint Maj

4 1. Moniteringspunkt 89: Tilbagerykning og erosion 89.1 Målsætning At overvåge betydningen af Stevns Klints naturlige tilbagerykning for kerneværdiens integritet. At udvide forståelsen af de geologiske processer med henblik på at kunne forudsige skred Analyse/metode Geologisk og geomorfologisk fjeldskredsanalyse baseret på kortanalyse og fotogrammetrisk opmåling af Stevns Klint. Foretaget ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Årlig indrapportering til Stevns Kommune fra lodsejere ved lodsejermøde for trampesti i november måned. Løbende indrapportering til Østsjællands Museum fra naturvejledere, kommunale medarbejdere, lokalbefolkning og gæster ved klinten. Kun større skred, dvs. over ca. 25m 3 registreres. Ved større skred udarbejdes en skredrapport som arkiveres på Østsjællands Museum. Rapporten omfatter dato, sted, volumen og beskrivelse af risiko for yderligere skred. Inspektion og indrapportering af data sker i forhold til hver enkelt af de 22 afsnit, som klinten er inddelt i jf. rapport om skredanalyse (Pedersen & Strunck 2011) Frekvens Fjeldskredsanalyse: hvert 10. år. Indrapportering og inspektion: løbende Resultat/data a) Fjeldskredsanalyse 2011 Baseret på kortanalyse, der dækker en periode på 120 år og fotogrammetrisk opmålinger i hhv og 2011 er den gennemsnitlige kysterosion beregnet til ca. 15 cm. pr. år. Den højeste rate er på ca. 35 cm (strækningen Lilledal og Storedal) (Pedersen & Strunck 2011). Flere steder langs kysten sker akkumulation, dels på grund af nedfaldne blokke fra skred og dels på grund af aflejring af strandvolde. Strandvoldsdannelse er særligt udtalt ved Korsnæb, hvor det sker en udbygning med ca. 12 cm pr. år. Den højeste erosionsrate langs danske kystklinter findes ved Lønstrup Klint og er på 1,25 meter årligt. På den baggrund kan erosionsgraden langs Stevns Klint beskrives som behersket (Pedersen & Strunck 2011). 4

5 Sandsynligheden for skred er analyseret gennem en samlet vurdering af overhængets størrelse, tykkelse og eksponering. Områderne er angivet på kort 1 nedenfor. Områdebetegnelse Overhæng Tykkelse Eksponering Færdsel Risiko 1 Korsnæb Boesdal Stevnsfort S Stevnsfort N Lille Heddinge Vig Harvig S Harvig C Harvig N Knøsen Kirkevig Vindehuse Stevns Fyr Tommestrup Telemasten Barmhjertigheden Storedal Sigerslev Flagbanken Mandehoved Køgebugt Holtug Bøgeskov Havn Tabel 1: Skredrisiko fra skredrapport (Pedersen & Strunck 2011). Risiko angives på en skala fra 1 til 3, hvor 3 angiver højeste risiko. Kolonnen til højre angiver vurdering af den samlede personrisiko. 5

6 Kort 1: Location map of Stevns Klint with the division into segments indicated by red numbers (GEUS 2011). b) Indrapporteringer større skred (lodsejere, besøgende, inspektører) Site Manager og personale ved Østsjællands Museum har noteret at to mindre blokke (ca. 2 x 1 m) er faldet ned ved Alvarez-stedet lige syd for trappen i Højerup. Østsjællands Museum har i 2014 indstillet offentlige ture forbi Korsnæb pga. hvad der vurderes som forøget skredfare. Der er ikke rapporteret om mindre skred fra lodsejere eller besøgende i

7 6. november 2011 er registreret skred ved Knøsen, m syd for Højerup Gl. Kirke (sektion 9). Indrapporteret af borger til Østsjællands Museum. Skredet indeholdt grænselag. Estimeret volumen 300 m 3. Ingen trussel for bevaring af grænselag, da forekomsten fortsætter i den fastsiddende klippe. Ved skredet blev grænseler indsamlet og prøverne videreformidlet til nationale og internationale forskere. På kort sigt vurderes der at være risiko for mindre skred (et par m 3 ). Det vurderes, at skredet har betydet lokalt reduceret risiko for større nedstyrtning men at strækningens samlede skredrisiko er uændret december 2014 er der registreret et skred 200 meter nord for udskibningsmolen ved Omya AS, Sigerslev Kridtbrud (sektion 17). Skredet blev opdaget af ansatte ved Omya. Den nedskredne del udgør bunden af et gammelt skær. Estimeret volumen 300 m 3. Skredet indeholdt en mindre mængde grænselag. Ingen trussel for bevaring af grænselag, da forekomsten fortsætter i den fastsiddende klippe. Ved skredet blev grænseler indsamlet af en repræsentant for Statens Naturhistoriske Museum til forskningsbrug. På kort sigt vurderes der at være risiko for mindre skred (et par m 3 ). Det vurderes, at skredet har betydet lokalt reduceret risiko for større nedstyrtning men at strækningens samlede skredrisiko er uændret Konklusion Det konkluderes kerneværdierne i Stevns Klint fortsat er velbevarede, som følge af naturlig erosion. Den gennemførte skredanalyse er et veldokumenteret referenceniveau for den videre tilbagerykning. Det begrænsede antal større skred siden seneste skredanalyse i 2011 tyder på, at den overordnede skredrisiko generelt må anses for uændret. Systematisk indsamling af skreddata fra borgere nær klinten udgør den bedste kilde til løbende registerring af skred, da borgerne færdes ofte og tilsammen dækker store strækninger Anbefaling Det anbefales fortsat, at fortsætte programmet med ny analyse i 2021 og fortsat løbende indsamling af data om større skred. I forbindelse med skredanalyse i 2021 bør tilbagerykningshastighed og risiko for skred revurderes. Registreringer af skred fra lodsejere kan med fordel indsamles i regi af Referencegruppen, der er etableret under Udviklingsgruppen Stevns Klint. Det anbefales, at der af hensyn til personsikkerhed årligt foretages en geologisk vurdering af skredrisiko ved de mest besøgte steder bl.a. Kirkevig og Alvarez-lokaliteten ved Højerup samt strækningen Rødvig- Korsnæb inden sæsonstart. Det anbefales, at stiforløbet over klinten årligt vurderes med henblik på sikkerhedsrisiko som følge af skred. Endelig anbefales det, at der i 2015 udarbejdes en samlet rapport for håndtering af personsikkerhed samt en kommunikationsstrategi, der beskriver, hvordan sikkerheden formidles. 7

8 2. Moniteringspunkt 90: Indsamling af geologisk materiale generelt 90.1 Målsætning Systematisk overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt Analyse/metode Særligt udsatte lokaliteter er identificeret: Strækningen Rødvig-Korsnæb, Højerup (Kirkevig), Holtug Kridtbrud og Kulsti Rende. Stederne inspiceres hvert år i maj og oktober hvor klintens tilstand registreres med særligt fokus på spor efter redskaber og med særligt fokus på grænselagene. Registrering kan suppleres med beskrivelse og fotodokumentation og foretages ved en simpel skala fra 1-4, efter kategorierne: 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt (forsvinder ikke naturligt) Løbende indrapportering fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning Frekvens Visuel inspektion én gang årligt (i 2014 foretaget i december) 90.3 Resultat/data 8

9 Variabel Punkt Moniteringsplan Rødvig- Korsnæb Højerup Holtug Kridtbrud Kulsti Fiskelerets tilstand Bemærkninger Rødvig-Korsnæb: Profil FL fjernet 4-5 m + 10 meter (sidste er ikke en ny hændelse). Mange besøgende og meget brugt af skoler og universitet. Holtug syd: Adskillige meter Fiskeler systematisk bortfjernet i vestlig side af profilet (ny hændelse, Naturstyrelsen kontaktet). 90/(91) Spor efter redskaber Klinten Nedfald Bemærkninger: Generelt større aktivitet i Rødvig-Korsnæb og Holtug fx fritlagte profiler Holtug Nord: store, vandrette prøveudtagninger (over 1m2) i plateau overfor Fiskeler 98 Hærværk (graffiti, initialer m.v) Bemærkninger Generelt mere graffiti ved Rødvig-Korsnæb og Holtug 89/92 Bemærkninger Tilgroning Klinten Nedfald Klinten Nedfald Inspektion af Stevns Klint (Monitering foretaget af Site Manager Naja Habermann, Naturvejleder Kirsten Føhns, Geolog Jesper Milàn og Geolog Ane Schrøder) Konklusion Det konkluderes, at tilstanden af de geologiske lag og særligt grænselagene på de udvalgte særligt sårbare lokaliteter generelt er god, men at der er tegn på let øget menneskelig aktivitet langs hele klinten. Spor af redskaber og graffiti er blevet mere almindelige og forekommer nu på alle moniterede lokaliteter. Der er derfor iværksat en generel kommunikationskampagne omkring fossilindsamling og prøvetagning ved Stevns Klint Anbefaling Det anbefales, at fortsætte med visuel monitering og fotodokumentation af de udlagte lokaliteter en gang årligt. Det anbefales at der indhentes data fra lokale beboere vedr. indsamling af materiale gennem Referencegruppen under Udviklingsgruppen Stevns Klint. 9

10 4. Moniteringspunkt 91: Indsamling af geologisk materiale forskning 91.1 Målsætning Overvågning af om den geologiske værdi og integritet (særligt grænselagene) er truet på nuværende tidspunkt eller på sigt i forbindelse med forskningsaktivitet Analyse/metode Monitering af de mest udsatte grænselokaliteter jf. punkt 90 herunder fotodokumentation og registrering af løbende indrapporteringer fra medarbejdere hos Stevns Kommune, Østsjællands Museum samt lodsejere og øvrig lokalbefolkning. Forskere opfordres til at anmelde feltstudier til Østsjællands Museum, som registrerer og anviser område til forskning Frekvens Monitering gennemføres årligt jf. anbefalinger i punkt 90. Opfordring gennemføres løbende Resultat Se punkt 90. Forskningskontakt vedr. indsamling har i 2013 alene omhandlet indsamling i Sigerslev Kridtbrud, som ikke er en del af det nominerede område. Vi har ikke kendskab til nye forskningsprojekter i Konklusion Der er ved monitering ikke set tegn på nyere indsamling af videnskabeligt materiale. Der ses spor efter indsamling af centimenterstore plugs til mikropalæontologi og mineralogi i 1980 erne ved klinten i Boesdal og i mindre omfang i Højerup. Gældende retningslinjer for indsamling vil blive kommunikeret til forskningsverdenen gennem igangværende kommunikationskampagne omkring fossilindsamling og prøvetagning ved Stevns Klint Anbefaling Det anbefales, at fortsætte med visuel monitering og fotodokumentation af de udlagte lokaliteter en gang årligt. Det anbefales at der indhentes data fra lokale beboere vedr. indsamling af materiale gennem Referencegruppen under Udviklingsgruppen Stevns Klint. 10

11 5. Moniteringspunkt 92: Udsigtspunkter 92.1 Målsætning Opretholdelse af frit udsyn til kerneværdi fra udsigtspunkter langs klinten Analyse/metode Væsentlige udsigtspunkter langs den nominerede del af Stevns Klint er udvalgt (tabel 4 og 5). Systematisk overvågning ved hjælp af nedenstående scoringsredskab, foretages årligt i tredje kvartal. Stevns Kommunes konsulent med ansvar for trampesti besigtiger områder med scoring på tre eller fire med henblik på beskæring. Supplerende indrapporteringer fra lodsejere Frekvens Systematisk vurdering ved scoringsredskab gennemføres årligt i tredje kvartal. Inspektion og vurdering v/kommunens konsulent foretages løbende og på baggrund af indrapporteringer fra bl.a. naturvejledere og lodsejere Resultat Scoringskategorier 1. Intet at bemærke 2. Ja, men det er ubetydeligt 3. Ja, i skæmmende grad 4. Ja, det er ekstremt 2013 Tilgroning set fra klintekant Tilgroning set fra strand Bemærkning Kulsti mod nord Ikke relevant 1 Kulsti mod syd Ikke relevant 1 Holtug N mod N 1 1 Mindre krat fjernes på sigt Foran Stevns Naturcenter 2 Ikke relevant Mindre busk fjernes på sigt Mandehoved mod syd 1 Ikke relevant 11

12 Mandehoved fugletårn mod S 2 Ikke relevant Mindre buske Sigerslev mod nord Ikke relevant 1 Sigerslev mod syd Ikke relevant 1 Stevns Fyr (fra fyret mod N) Bråten (nord for Mindelund) 1 Ikke relevant 1 Ikke relevant Evt lille busk midt på klint) Mindelund, mod S 2 1 I gamle skær på klinten: 3 Højerup Gl. Kirke, mod N 1 1 Højerup Gl. Kirke, mod S Ikke relevant 1 Højerup syd for trappe 2 Ikke relevant Stevnsfort N, mod N 1 1 Stevnsfort, mod N 1 1 Stevnsfort, mod S 1 Ikke relevant Boesdal Syd, mod S 1 1 Et enkelt lille træ på stranden Rødvig, v. Flintovn mod N Ikke relevant 1 Klassifikation af udsigtspunkter Nye moniteringspunkter, der ikke var med i 2012 markeret med blå skrift (Monitering foretaget af Tove Damholt). Der er ikke foretaget monitering af udsigtspunkter i 2014 pga. travlhed efter verdensarvsoptagelsen Konklusion Langs Stevns Klint findes mange gode udsigtspunkter med uforstyrret udsyn. Tilgroning er en konstant trussel mod udsyn fra udsigtspunkter fra klintekant til Stevns Klint (dvs. kerneværdien). 12

13 Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende ved Højerup (omkring trappen ved Højerup Gl. Kirke) hvor den forhindrede udsyn til klinten fra klintekant og fra strand. Kraftig beskæring er foretaget i Højerup i sommeren 2013 af Stevns Kommune. Tilgroning var i 2012 karakteriseret som skæmmende i Holtug Kridtbrud hvor den forhindrede udsyn til bruddets profiler. Kraftig beskæring er foretaget i Holtug Kridtbrud i januar 2013 af Naturstyrelsen. Beskæringer, som øger udsyn til havet er foretaget bl.a. ved Stevns Fyr i 2012 og 2013, har der på baggrund af indrapporteringer og inspektion været beskåret i varierende omfang i 2012 og I efteråret 2013 blev strækningen mellem Rødvig og Boesdal beskåret, hvilket har betydet øget udsyn til havet og i mindre grad til kerneværdierne Anbefaling Det anbefales at fortsætte de valgte metoder og procedurer fremadrettet, da de kan medvirke til, at det frie udsyn fra udsigtspunkter bevares. Det kan overvejes at inkludere flere udsigtspunkter, som f.eks. Harvig og Bøgeskov. 13

14 6. Moniteringspunkt 93: Flora og fauna 93.1 Målsætning Overvågning og registrering af særlige planter og dyr på udpegede kalkoverdrev langs Stevns Klint Analyse/metode Kvantitativ måling af udvikling af biodiversiteten ved konsulentfirma Aglaja Vurdering af om kommunens plejeplaner for området lever op til deres formål ved kommunens konsulenter (Plejeplan for bl.a. marksfirben 1 (jf. Habitatdirektivets bilag IV) Indrapporteringer fra lodsejere, forskere og borgere Frekvens Gennemgang af klintområdet for ændringer i biodiversiteten for nedenstående særlige planter og dyr hvert 5. år ved Aglaja Løbende implementering og vurdering af plejeplan for markfirben 93.3 Resultat Sjældne, karakteristiske og rødlistede arter, beskrevet i Naturregistreringsrapport ved Stevns Klint Botanik Karplanter Bakketidsel, Langbladet* Klokke, Smalbladet Scabiose, Due-* Baldrian, Læge- Knopurt, Stor* Sneglebælg, Humle-* Borst, Stivhåret Limurt, Nikkende* Soløje, Filtet Gyvelkvæler, Stor Merian Star, Blågrøn Hejre, Opret* Mjødurt, Knoldet Star, Vår-* Hjertegræs Mælkeurt, Almindelig Tidsel, Lav Høgeurt, Kvast- Månerude, Almindelig Timian, Bredbladet* Hør, Vild Sandkarse, Kalk-* Vikke, Langklaset Kalkkarse, Stivhåret* *: er arter, der er naturtypekarakteristiske for habitatnaturtypen Kalkoverdrev, typekode 6210 Tabel 6: Karplanter langs Stevns Klint (Aglaja 2011) 1 Handleplan for Markfirben, Stevns Kommune (Godkendt i Kommunalbestyrelsen d ) 2 Rapport: Naturregistrering Stevns Klint 2011 v/aglaja Konsulentvirksomhed (Acadre sagsnr: 10/704). 14

15 Botanik, mosser Skygge-Kalkmos (Seligeria calcarea) Kransbladet Gaffelmos (Eucladium verticillatum) Butbladet Hindemos (Gyroweisia tenuis) Spidsbladet Tøffelmos (Aloina Aloides) Roset-Småmos (Microbryum davallianum) Voksested Holtug Kridtbrud Undergrunden Stevnsfort Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Holtug Kridtbrud, Boesdal Kalkbrud Stevns Fyr Tabel 7: Mosser langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Padder og krybdyr Beskyttelse Bestand og levested Markfirben Habitatdirektivets Bilag IV Adskillige bestande langs klinten Skovfirben Udbredt i hele klinteområdet Hugorm Fredet i Danmark 3-5 bestande langs klinten Stor Vandsalamander Fredet i Danmark, opført på Habitatdirektivets Bilag IV og II Holtug Kridtbrud Lille Vandsalamander Fredet i Danmark Kalkgravene Springfrø Habitatdirektivets Bilag IV Kalkgravene Grøn Frø Fredet i Danmark Kalkgravene Skrubtudse Fredet i Danmark Kalkgravene Tabel 8: Padder og Krybdyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) Pattedyr - Flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Skimmelflagermus Beskyttelse Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV, Rødlistet som sårbar (VU) Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Fredet i DK, Habitatdirektivets Bilag IV Tabel 9: Pattedyr langs Stevns Klint (Aglaja 2011) 15

16 Insekter og edderkopper Klinten og tilgrænsende tidligere råstofgrave er meget værdifulde som levested for insekter. Som naturtype er de varme og eksponerede skrænter med naturlig dynamik, der er sjældne i Danmark. Da både råstofgravene og den egentlige klintflade er uden afgræsning eller anden form for drift, betyder det, at mængden af nektarrige blomster er stor. Klinteområdet er på nuværende tidspunkt ikke velundersøgt for insekter, men ovennævnte forhold medfører en stor artsrigdom af insekter og givetvis en lang række rødlistede arter. Med godt 20 ynglende dagsommerfuglearter, er området væsentligt mere artsrigt end på Sjælland generelt. Af iøjnefaldende dagsommerfugle forekommer Seksplettet Køllesværmer, Blotplet, Rødfrynset Bjørnespinder og Duehale. Disse arter er ualmindelige og lokalt sjældne. Af rødlistede arter findes bl.a. den meget specielle parasit, Snegleblødvinge, der lever af snegle. I gangene under Stevnsfort lever den specielle Grotteedderkop. Den lever i klippehuler, kældre og underjordiske gange. Grotteedderkoppen er ikke rødlistet i Danmark, men er i kraft af sit specielle levested ikke almindelig (Ibid). Fugle Forekomsten af ynglende Vandrefalk er en ornitologisk seværdighed på Stevns Klint. Den ynglende Vandrefalk har siden 2007, fået unger på vingerne langs klinten. Arten var tidligere rødlistevurderet, idet den var forsvundet fra landet. I dag har den ca. fem yngleforekomster i Danmark. Klinten er ligeledes et velegnet observationspunkt for trækfugle på deres vej til eller fra yngle- og rasteområder i Skandinavien og Østeuropa. Af de mest usædvanlige trækfugle, der kan observeres ved Stevns Klint kan Steppeørn, Lærkefalk, Jagtfalk, Rød Glemte, Fiskeørn, Karmindompap, Hvidbrynet Løvsanger og Rødtoppet Fuglekonge nævnes (Ibid) Konklusion Floraen og faunaen: Er et godt udgangspunkt for vurdering af den udvikling, som sker naturmæssigt langs Stevns Klint. Derfor vil en områdemonitering give et godt billede af den botaniske udvikling. Vandrefalken: Udover floraen forventes der at være et godt grundlag for at gennemføre monitering af Vandrefalken (ynglepar). Parret er særlig følsomt overfor stort brugertryk i yngletiden. Markfirben: Arten giver ligesom floraen et godt indtryk af udviklingen af naturen langs Stevns Klint. Dagsommerfugle: Artsgruppen giver et godt billede af den udvikling, der sker i naturen Anbefalinger På baggrund af ovenstående undersøgelser anbefales det, at der fremadrettet fokuseres på tre udvalgte fokusområder, som i dag alle har karakter af naturtypen næringsfattigt kalkrigt overdrev. Men områder, 16

17 hvor der også stadig er mulighed for at opnå yderligere forbedringer. Ex. i forhold at fremme artsdiversiteten og udbredelsen af de enkelte arter. De udvalgte fokusområder fremgår af kortet nedenfor. A: Stevns Fyr B: Området uden for Koldkrigsmuseum Stevnsfort C: Området syd for Højerup A B C Kort 2: Overdrevsområder langs Stevns Klint, Stevns Kommune 2013 (biolog Steen Roed) For områderne anbefales det, at der sker en kvalitativ monitering ved en årlig undersøgelse efter en tilpasset 3 metode. For at sikre og fortsat graduere beskyttelse af den lokale natur anbefales det, at der med passende intervaller gennemføres kvantitativ vurdering af de naturmæssige forhold. Dette bør ske ved dialog med lokale / besøgende med naturfaglig baggrund, fx. Dansk Botanisk forening, Dansk Ornitologisk Forening osv. i forhold til problemstillinger, som de rejser. Der kan være akut behov for regulering af færdsel omkring vandrefalkereden (hvilket allerede er tilfældet nu), men også henvendelser om særlige problemer omkring slid på vegetation, registrering af særlige blomster osv. Der kan evt. fokuseres på strækningen fra Højerup til Stevns Fyr. Udover den årlige kvantitative og kvalitative undersøgelse på de udvalgte steder anbefales det, at der foretages en grundigere 3 undersøgelse af overdrevsarealerne langs klinten efter den standardiserede metode fra Miljøstyrelsen hvert femte år. Registreringerne indrapporteres i Miljøstyrelsens naturdatabase. 17

18 Overvågning af Holtug Kridtbrud som Natura2000-område foretages af Staten og bør indgå i den fremtidige overvågning. Der skal sideløbende arbejdes på, at de politisk vedtagne mål om udvidelse af- og etablering af nye overdrevsområder implementeres 3. 3 Naturpolitik, Stevns Kommune (2013) 18

19 7. Moniteringspunkt 94: Slitage og affald i naturen 94.1 Målsætning Vurdering af om slitage som følge af rekreativ anvendelse udgør et problem (behandles under afsnit 98). Vurdering af mængde og håndtering af affald i naturen 94.2 Metode Affald Inspektion og vurdering ved kommunens affaldsafdeling (Materielgården) Affaldsspande tømmes af medarbejdere på Materielgården en gang om ugen i sæsonen. Hvis affaldsmængden stiger, vil det hurtigt opdages ved den ugentlige tømning, hvilket medarbejderne indrapporterer, når de har været på arealerne. Indrapportering ved lodsejere Survey blandt besøgende langs Trampesti og ved besøgssteder Frekvens Løbende vurdering ved Materielgården Indrapportering ved det årlige lodsejermøde i november Survey en gang årligt i højsæsonen for besøgende 94.3 Resultat Materielgård: Der er ikke indgået rapporteringer om øget affaldsmængde i Lodsejere: Ved lodsejermøderne har affald ikke være indrapporteret som et problem i Brugerundersøgelse lavet d. 20. juli 2014 blandt besøgende langs Trampestien, viser høj tilfredshed med renholdelsen af stiområder og besøgssteder, om end et mindre fald i tilfredsheden i forhold til Spørgsmål Dårlig Middel God I hvor høj grad oplever du stiområderne renholdt? 0% (0%) I hvor høj grad oplever du startstederne renholdt? 0% (0%) 12% (5%) 9% (2%) 82 % (94%) 85% (95%) Tabel 10: Spørgeskemaundersøgelse Trampesti 2014 (til i parentes fra 2013). 19

20 94.4 Konklusion De tre anvendte datakilder til vurdering af affaldsmængden vurderes som velegnede og komplementerende. På baggrund af data vurderes, at affald langs sti og ved startsteder ikke udgør et problem Anbefaling Det anbefales at fortsætte affaldsregistreringerne som foreskrevet. Næste survey foretages i juli Øvrige undersøgelser fortsætter som løbende indrapporteringer. Såfremt der indrapporteres om øgede affaldsmængder, må det vurderes om metoderne skal fortsætte uændrede og om forebyggende tiltag skal iværksættes. 20

21 8. Moniteringspunkt 95: Forskning 95.1 Formål At opretholde et overblik over ny forskning om Stevns Klint med henblik på evt. formidling til publikum Metode Registrering af artikler publiceret i videnskabelige tidsskrifter med Peer-review. Bibliografien over videnskabelige publikationer vedrørende Kridt-Tertiær grænsen på Stevns Klint der præsenteres i Verdensarvs ansøgningen (Damholt og Surlyk, 2012) er blevet opdateret ved hjælp af den samme metode som i nomineringen. Databaserne GeoRef og Web of Science blev brugt i juli 2013, hvor Web of Science-database skiftede navn til Web of Knowledge. I GeoRef, som daterer sig tilbage til år 1785, blev der fundet 534 publikationer med Stevns Klint som søgeord og 350 blev fundet med Stevns som søgeord. I Web of Knowledge, der går tilbage til år 1900, blev der fundet 133 publikationer med Stevns Klint som søgeord og 145 blev fundet med Stevns som søgeord. Mange af disse publikationer er imidlertid kun henvisninger til tidligere arbejder af andre forfattere. I både den opdaterede litteraturliste og i bibliografien i Verdensarvs ansøgningen er kun medtaget artikler der præsenterer originale forskningsprojekter på Stevns Klint. Den opdaterede bibliografi er tilgængelig på Østsjællands Museum hjemmeside Frekvens Årligt (juli) 95.3 Resultat Den opdaterede bibliografi indeholder 49 publikationer om Stevns Klint, som ikke er på bibliografien i verdensarvsansøgningen. Den opdaterede bibliografi omfatter Videnskabelige artikler, bogkapitler og lærebøger. Interne rapporter og abstracts fra konferencer samt populærvidenskabelige artikler er ikke medtaget. I alt er der fra publiceret 279 publikationer om Stevns Klint. I perioden er det gennemsnitlige årlige antal publikationer 6,3 pr. år. I 2014, blev der publiceret fem videnskabelige artikler baseret på materiale der er indsamlet direkte fra Stevns Klint. Af de fem artikler beskæftiger de fire sig specifikt med faunaændringer hen over grænsen, hvilket understøtter netop Stevns Klints vigtighed som international videnskabelig lokalitet der også i fremtiden skal være tilgængelig for både nationale og internationale forskere. 21

22 Videnskabelige publikationer pr. år Antal videnskabelige publikationer pr. år (geolog Anne Mehlin Sørensen og geolog Jesper Milán) 95.4 Konklusion Der har været lidt færre videnskabelige publikationer i 2014 end gennemsnittet for Der er ikke beregnet tendenser for en længere periode. Bibliografien er offentlig tilgængelig Anbefalinger Det anbefales at fortsætte registreringerne af videnskabelige publikationer om Stevns Klint. 22

23 9. Moniteringspunkt 96: Formidling 96.1 Formål Indsamling af kvantitative og kvalitative data omkring formidlingen af Stevns Klint til de besøgende, herunder identificering af hvilke behov de besøgende har i dag og fremover Metode Årets publikumsundersøgelse blev udført søndag d. 20. juli 2014 mellem kl. 10 og 17, hvor alle voksne fik udleveret spørgeskemaer ved ved hhv. Rødvig, Højerup Syd, Højerup Nord og Stevns Fyr. I alt 222 spørgeskemaer blev besvaret, og svarprocenten estimeres til ca. 90% Der blev ikke foretaget publikumsundersøgelse på de guidede ture i 2014 pga. travlhed som følge af verdensarvsoptagelse Frekvens Årlig (juli) Resultater Publikumsundersøgelse 2014 ved fire startsteder (Rødvig, Stevns Fyr nord og syd samt Stevns Fyr) Lav Middel Høj Ved ikke Muligheden for at finde vej langs Trampestien 4% 14% 67% 15% (3%) (14%) (80%) (3%) Informationen på skiltene på startstederne 3% 17% 62% 17% (3%) (18%) (68%) (11%) Informationen på skiltene langs Trampestien 1 % 17% 61% 20% (2%) (8%) (82%) (8%) Stevns Klint App en 0% (3%) 2% (1%) 14% (4%) Resultater fra publikumsundersøgelsen, juli 2014 (Naja Habermann). Tal i parentes fra % (91%) Hvilken beskrivelse beskriver bedst hvorfor du besøger Stevns Klint idag? Oplader - jeg er her for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse 23% (51 %) Fagligt jeg er her på grund af en særlig faglig interesse 4% (4 %) Oplevelsesjæger - jeg er her for at opleve det vigtigste. Jeg behøver ikke at se alt. 22 % (29 %) 23

24 Vært - jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem jeg er sammen med. 9 % (11 %) Videbegærlig - jeg er nysgerrig og interesseret. Jeg er her for at få ny viden. 29% (16 %) Vedhæng - jeg er her, fordi jeg følges med andre. 5 % (12 %) Andre 4 8 % (21%) Hvilken betydning har Stevns Klints status som UNESCO Verdensarv, for at du har valgt at besøge stedet? Lav Middel Høj Ved ikke 43 % 22 % 31% 5 % Resultater fra publikumsundersøgelsen, juli 2014 (Naja Habermann). Tal i parentes fra Question Poor Medium Good N Please give an overall assessment of your experience of the guided tour on a scale from % 6 % 94 % 33 Tabel 14: Results from the survey: What do you think? Stevns Cliff Guided Tour, July 2013 Undersøgelserne tyder på, at der generelt er høj tilfredshed med formidlingen på informationstavler og de guidede ture. En stor del af de adspurgte er ikke bekendte med Stevns Klint App, men dog færre end året før. Interviewerne angiver at mange ikke kender til app en og at nogle har haft problemer med at downloade den pga. dårlig mobilt bredbånd i området. Undersøgelsen viser bl.a., at der efter optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste er sket en markant ændring i gæsternes besøgstype, fra den såkaldte Oplader (få ny energi og finde ro til fordybelse) til de såkaldte Videbegærlige (nysgerrig og interesseret i ny viden). I 2014 begyndte man at spørge om verdensarvsstatussen betydning for gæsterne, ca. en tredjedel angiver at den har høj betydning for deres valg af Stevns Klint som besøgsmål. 24

25 Begge undersøgelsers omfang er små og ikke repræsentative. Resultaterne kan derfor være udtryk for en tilfældighed Konklusion De gennemførte undersøgelser tyder på høj grad af brugertilfredshed med informationstavler og guidede ture. Der skal dog tages forbehold for, at det indsamlede materiale er begrænset, og resultaterne skal derfor betragtes som indikationer. Surveymetoden med manuel uddeling af spørgeskemaer vurderes som værende effektiv, hvilket understøttes af den høje svarprocent. De fire udvalgte uddelingssteder er ikke repræsentative for hele klinten, men for den del, som formodes at være den mest brugte del af turister Anbefaling Det anbefales, at surveymetoden fastholdes og undersøgelsen gentages i sommerferien For at styrke stikprøvestørrelsen og dækningsgraden af området anbefales det at inkludere flere uddelingsstrækninger (f.eks. strækningen mellem Boesdal og Stevnsfort og/eller Mandehoved). Det anbefales, at resultater fra nye persontællinger langs Trampestien lægges til grund for udvælgelse af steder til evaluering. Øget information om Stevns Klint App bør være et fokuspunkt fremover, ligesom uddybende spørgsmål i næste års survey bør tilføjes for at afklare, om besvareren er bekendt med, at der findes en app og har downloadet app en. Endelig kan det anbefales, at der udvikles en interviewguide, hvilket vil styrke undersøgelsens kvalitative del. 25

26 10. Moniteringspunkt 97: Lodsejeroplevelser 97.1 Målsætning At sikre overvågning af turismens påvirkning på lodsejernes velfærd i det nominerede område Analyse/metode Indrapportering ved lodsejermøde som eventuelt suppleres med fokusgruppemøde. Survey blandt lodsejere langs det nominerede område. Det sikres, at alle lodsejere får tilbud om udfyldelse af spørgeskema fx ved fremsendelse på mail eller med post Frekvens Årligt (november) 97.3 Resultat Trampestien er ikke er en del af det nominerede område, men har stor betydning for både besøgende og lodsejere, der frivilligt stillet en del af deres jord til rådighed for offentligheden 5. Et stigende antal besøgende langs stien vil kunne påvirke dagligdagen. Derfor er det naturligt, at Trampestien er et vigtigt fokuspunkt for lodsejerne og på samme baggrund et centralt punkt på de årlige lodsejermøder. Ligeledes har lodsejere udtrykt bekymring for, at antallet af turister, der besøger landsbyen Højerup, vil stige. En gang årligt afholdes lodsejermøder, hvor naturvejleder fra Østsjællands Museum og naturkonsulent fra Stevns Kommune deltager. Det er Stevns Kommune, der er vært ved møderne. Der er svingende fremmøde til møderne og ikke alle lodsejere deltager. Dog er der gennemgående et tilfredsstillende fremmøde. Både på lodsejermøde i 2010 og 2012 er der indrapporteret problemer med, at manglende skiltning af Trampestiens forløb, og der har været problemer med hunde uden snor samt cyklister og knallerter på nogle strækninger. Skiltning og øvrige gener, som er indrapporteret fra lodsejerne, har løbende været søgt afhjulpet med opsætning af flere skilte og piktogrammer. Aftaler mellem lodsejere og kommune om beskæring af vegetation på tiltrængte områder er også løbende indgået. Ligeledes er der i samarbejde med lodsejerne i 2013 udarbejdet en folder målrettet besøgende langs klinten. Denne indeholder bl.a. en introduktion til Trampestien, stiens ejerforhold og regler om færdsel langs stien. På lodsejermødet i 2014 var der 11 fremmødte lodsejere fra 8 ejendomme. Der var fortsat mindre problemer på enkelte steder med skiltning af stiens forløb, samt problemer med cyklister på stien særligt ved Boesdal og Stevns fyr, kommunen opsætter tydeligere skiltning i Trappen ved Hærvejen 32 og i Holtug Kridtbrud renoveres ligeledes i Der meldes om overnattende teltcampister langs Trampestien ved Holtug Kridt og Bråten. 5 Aftale om stiforløb langs Stevns Klint, 2003 (lodsejeraftale om Trampesti) 26

27 Det er en prioriteret og fortløbende proces at få fundet løsninger og håndterer udfordringerne i fællesskab. Der er overvejende enighed om, at Trampestien er en succes Konklusion Blandt lodsejerne er der generelt en positiv opfattelse af Stevns Klints kandidatur til verdensarvslisten. I forhold til et eventuelt stigende turistpres har lodsejerne særligt fokus på Trampestien og området omkring den lille landsby, Højerup (afsnit 101 og 102). I november 2014 blev, som beskrevet i Forvaltningsplanen, nedsat en lokal referencegruppe med lodsejere, foreninger og andre interessenter som medlemmer, der mødes ca. hver anden måned og drøfter aktuelle temaer for Stevns Klint verdensarv, bl.a. i forhold til besøgende langs Trampestien. Drøftelse og afhjælpning af gener er en fortløbende proces, der foregår i dialog Anbefaling Det anbefales at fastholde det årlige lodsejermøde samt løbende møder i den lokale referencegruppe, for at fremme dialog og samarbejde omkring Trampestien og verdensarvsområdet Stevns Klint. Ligeledes kan det anbefales, at der udarbejdes et spørgeskema målrettet lodsejerne til besvarelse hvert eller hvert andet år. Dette kan supplere de besøgendes oplevelser jf. afsnit 99 og fungere som en væsentlig indikator for lodsejernes oplevelser. En sådan undersøgelse kan med fordel placeres i september, så resultaterne kan drøftes ved lodsejermødet i november. 27

28 11. Moniteringspunkt 98: Slitage og affald på besøgsstederne (Jf. punkt 94) 98.1 Målsætning Vurdering af om slitage på sti og vegetation som følge af rekreativ anvendelse udgør et problem Vurdering af mængde og håndtering af affald i naturen 98.2 Metode Slitage på stier og vegetation Systematisk monitering af stiens og vegetationens fysiske fremtræden med henblik på vurdering af eventuel slitage. Undersøgelsen foretages på syv udvalgte spots med størst besøgspres ved hjælp af nedenstående slitageparametre v/ Stevns Kommunes naturkonsulent. Samtidig fotoregistrering på de syv udvalgte steder Der suppleres med indrapporteringer fra lodsejere og besøgende. Der findes i Danmark ikke validerede slidparametre, der moniterer slid fremkommet som følge af rekreativ anvendelse. De parametre, der anvendes her, er udvalgt og vurderet som veldokumenterede og bedst egnede til monitering af slitage langs Stevns Klint. Parametrene er velunderbyggede på baggrund af udenlandske undersøgelser, beskrevet og afprøvet af Skov & Landskab, Københavns Universitet i forbindelse med registrering af slitage som følge af rekreativ anvendelse ved danske vandløb. Der er udvalgt syv spots for slidvurdering. De syv spots er som udgangspunkt de samme steder som der, hvor besøgstællerne er placeret. Dels fordi man på disse steder kan sammenholde slitagen med udviklingen i besøgstal og dels fordi de fleste besøgstællere netop er opsat på steder, hvor besøgstallet antages at være stort. Der er dog få afvigelser fra dette princip. Besøgstællerplaceringen ved Holtug Kridtbrud nord er fravalgt som spot, da der er få passager på dette sted. Fravalgt er også de to besøgssteder Stevns Fyr (p-plads) og Højerup (trappen), der som udgangspunkt har hårdfør belægning. I steder er to andre steder vurderet relevante at inddrage, da de kan være ekstra slidudsatte. Det er trappen ved Holtug Kridtbrud, der fører op til Trampestien og udkigspunktet Brudesengen nær Stevnsfortet. Undersøgelsessteder fremgår af tabellen nedenfor. Affald Inspektion og vurdering ved kommunens affaldsafdeling (Materielgården). Affaldsspande tømmes af medarbejdere på Materielgården 1 gang om ugen i sæsonen. Hvis affaldsmængden stiger, vil det hurtigt opdages af ved den ugentlige tømning, hvilket medarbejderne vil melde tilbage, når de har været på arealerne Indrapportering ved lodsejere Survey blandt besøgende langs Trampesti og ved besøgssteder 28

29 Frekvens Slitage Systematisk monitering ved slitageparametre inkl. fotos: Årligt (september) Indrapporteringer: Ved lodsejermøde årligt (november) samt løbende Affald Løbende vurdering ved Materielgården Indrapportering ved det årlige lodsejermøde i november Survey en gang årligt i højsæsonen for besøgende September 2013 Stibredde meter Overfladenedslidning 98.3 Resultat Slitage Langs Stevns Klint er det særligt stiforløbet, der vurderes udsat for slid. Mange steder slås græsset løbende i sæsonen på ca. en meters bredde. En del steder dannes der alligevel en gangfure på mellem 0,3-0,4 meter. Det er tilsyneladende ikke et pladsproblem, men snarere et spørgsmål om den måde, stien betrædes på (en og en). Alle spots er dokumenteret ved fotos og placering på kort. Hjulspor Forurening/ affald Rødvig Nej 1,8 Nej ganske lidt Nej Nej Nej Æstetiske forstyrrelser Hærværk Boesdal Nej 1,4 Ja græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Brudeseng Nej 0,3-0,4 Ja- græs slidt af + slidfure Nej Nej Nej Højerup nord Stevns Fyr syd Stevns Fyr nord Nej 1,0 (0,4) Ja, græs slidt af både på det smalle og brede stykke Nej 1,2 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej 1,3 (0,4) Ja, græs slidt af på det smalle stykke Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 29

30 Holtug Kridtbrud Nej 0,4 - ved siden af trappe Sti dannet ved siden trappe+græs slidt af+slidfure. Belægning i trappetrin udhulet. Nej Nej Nej Bemærkninger: Varm og tør sommer med meget lidt nedbør. Dagen for scoring regn + regn om natten. Ingen af stederne vurderes kritiske. Dog ses trappen ved Holtug Kridtbrud med udhulet belægning på trin og dermed ikke god at gå på. Antageligt årsagen til stidannelsen. Tabel 15: Slitagescoring, september 2013 (Monitering og fotos af cand.scient Louise Nordgaard) Stevns Kommune har ikke foretaget slitagescoring i Site Manager bemærker dog et vidst forøget slid ved Højerup Nord og nordover, dog ikke i en grad der kræver særlige tiltag. Billede: Stevns Fyr syd, (sept. 2013) Billede: Holtug Kridtbrud trappe (sept. 2013) Affald Materielgården: Der har ikke været indrapporteret øgede affaldsmængder i perioden Lodsejere: Ved lodsejermøderne har affald ikke være rapporteret som et problem. Tværtimod er der tilfredshed med renholdelsen af Trampesti og besøgssteder. 30

31 Spørgeskemaundersøgelse d. 4. august 2013, foretaget blandt besøgende langs Trampestien: Spørgsmål Dårlig Middel God Ved ikke I hvor høj grad oplever du stiområderne renholdt? 0% (0%) 12% (5%) 82% (94%) 6% I hvor høj grad oplever du startstederne renholdt? 0% (0%) 7% (2%) 85% (95%) 9% Tabel 16: Spørgeskemaundersøgelse Trampesti 2014 (tal i parentes 2013) 98.4 Konklusion På baggrund af baselineregistreringerne af slitagegraden ovenfor må slitage på sti og vegetation på nuværende tidspunkt generelt anses for uproblematisk. Enkelte steder som Brudesengen ved Stevnsfort, stistykket ved Boesdal er præget af overfladenedsliding, men i acceptabel grad. Trappen ved Holtug Kridtbrud vurderes som slidt med udhuling af belægning på trin. På grund af trappens konstruktion gør det den ikke god at gå på. Den utilsigtede stidannelse ved siden af trappen skyldes iflg. lodsejere autoriseret cykling. Systematisk monitering ved hjælp af slitageparametrene vurderes som et velegnet værktøj. Suppleret med fotos og løbende indrapporteringer fra lokalbefolkning giver det et godt udgangspunkt for vurdering af slitage, særligt af stisystemet i området. De tre anvendte datakilder til vurdering af affaldsmængden vurderes som velegnede og komplementerende. De tilgængelige data tyder på, at affald langs sti og ved startsteder ikke udgør et væsentligt problem. Dog tyder tallene fra publikumsanalysen på at publikum oplever lidt mere affald i forhold til året før, hvilket bør lede til øget fokus på affaldsproblematikken, hvis tendensen fortsætter. 8.5 Anbefaling Det anbefales at fastholde de beskrevne slitage- og affaldsregistreringer. Næste slitagemonitering foretages i september 2015 og spørgeskemaundersøgelsen i juli Øvrige undersøgelser fortsætter som løbende indrapporteringer. Det kan overvejes, om der skal inkluderes flere spots for slitagevurdering. 31

32 12. Moniteringspunkt 99: Besøgendes oplevelser 99.1 Målsætning At sikre løbende viden om besøgendes vurdering af Stevns Klint, besøgsstederne, faciliteter, service og informationer. (Jf. punkt 96) 99.2 Metode Der udføres en spørgeskemaundersøgelse af besøgende langs Stevns Klint. I 2011 fik Stevns Klint et skilt ved motorvej E20 afkørsel 34 sydgående og afkørsel 37 nordgående. I 2012 blev der opsat skilte ved landeveje fra motorvejsafkørslen frem til Stevns Klint. I samme periode blev alle markeringer af Trampestien gennemgået efter dialog med lodsejere og efterfølgende blev nye markeringer tilføjet og gamle forbedret. Skiltene blev koordineret med det nye program for informationsskilte langs Stevns Klint. På grund af de mange ændringer blev der ikke udført en tilfredshedsundersøgelse i I 2013 blev spørgeskemaundersøgelsen udført søndag d. 4. august kl (sidste dag i turisthøjsæsonen). Uddelingssteder: Højerup (Højerup nordlig retning og Højerup sydlig retning) samt på strækningen mellem Rødvig og Boesdal. 130 besvarelser. I 2014 fandt spørgeskemaundersøgelsen sted søndag d. 20. juli kl Tidspunktet blev rykket frem for at ramme både dansk og udenlandsk højsæson. Uddelingssteder: Højerup (Højerup nordlig retning og Højerup sydlig retning) samt på strækningen mellem Rødvig og Boesdal og Stevns Fyr. 222 besvarelser, anslået svarprocent 95% Spørgeskemaet blev uddelt manuelt til alle voksne forbipasserende Frekvens Årligt i juli måned 99.3 Resultat spørgeskemaundersøgelse 2014 Spørgsmål Hvad er din samlede vurdering af oplevelsen ved Stevns Klint Hvilken betydning har Stevns Klints status som UNESCO Verdensarv, for at du har valgt at besøge stedet* Lav % Mellem % God % Ved ikke % 0 (0) 12 (4) 88 (94) 1 (2) Vejskiltningen til Stevns Klint 3 (0) 21 (15) 64 (74) 13 (11) Muligheden for at finde vej langs Trampestien 4 (3) 14 (14) 67 (80) 15 (3) Informationen på oplysningsskiltene ved startsteder 3 (3) 17 (18) 62 (68) 17 (11) Informationen på oplysningsskiltene langs Trampestien 1 (2) 17 (8) 61 (82) 20 (8) 32

33 Stevns Klint App en 0 (3) 2 (1) 14 (4) 83 (91) Hvordan vurderer du antallet af borde og bænke 2 (0) 18 (20) 65 (67) 15 (12) Hvordan vurderer du antallet af toiletter 13 (6) 20 (25) 21 (20) 46 (48) Hvordan vurderer du tilstanden af borde og bænke 1 (0) 19 (18) 59 (50) 21 (24) Hvordan vurderer du tilstanden af toiletterne Hvordan er din oplevelse af parkeringsforholdene 2 (1) 13 (13) 72 (72) 13 (14) Resultater fra publikumsundersøgelse Trampesti 2014 (tal i parentes fra 2013) *nyt spørgsmål fra Konklusion Undersøgelserne indikerer, at besøgende generelt vurderer Stevns Klint, faciliteter og information med stor tilfredshed. Surveymetoden og manuel uddeling vurderes som velegnet og effektiv, hvilket den høje svarprocent understøtter. Undersøgelsesdesignet indeholder også enkelte svagheder, særligt er stikprøvens størrelse for lille til kunne drage konklusioner på. De tre valgte spots for uddeling af spørgeskemaer kan være mangelfuldt dækkende for området. Uddeling af spørgeskemaer over en enkelt dag kan endvidere resultere i et skævt billede grundet den relativt store dagsvariation af antallet af besøgende. Den kvalitative del af moniteringen udgøres af åbne spørgsmål i spørgeskemaet, som kun er sporadisk besvaret, hvilket gør den kvalitative dækning svagere Anbefaling Det anbefales, at surveymetoden forsætter med næste undersøgelse i juli For at styrke stikprøvestørrelsen og dækningsgraden af området anbefales det, at den udvides med én dag og evt. udvides med flere uddelingssteder. Fx strækningen mellem Boesdal/Stevnsfort og evt. Mandehoved. Endelig kan det på sigt anbefales, at der udvikles en interviewguide og foretages en supplerende interviewundersøgelse blandt besøgende på stien. En sådan vil kunne styrke undersøgelsens kvalitative del. Øget information om Stevns Klint App anbefales som et fokuspunkt. 33

34 13. Moniteringspunkt 100: Statistik Målsætning Overvågning af antal besøgende, fordeling og overnatninger med henblik på løbende vurdering af områdets kapacitet ikke overbelastes Metode Samlet skøn af antallet af besøgende langs Stevns Klint. Her indgår data fra besøgssteder med entre, parkeringsanlæg og besøgstællere. Udvikling i antallet af besøgende i Højerup vurderes på baggrund af data fra parkeringsanlægget. Tallet anvendes som løbende indikator for besøgstallet. Antallet af besøgende langs Trampesti følges på baggrund af antal passager ved besøgstællere. Tallene anvendes løbende som indikator for udvikling af besøgstallet. Vurdering af antal overnatninger indhentes via Stevns Turistbureaus registreringer Frekvens Et samlet skøn over besøgsantallet foretages årligt. Antallet af solgte parkeringsbilletter registreres løbende af Selskabet Højeruplund Data fra besøgstællere langs Trampestien indhentes løbende og mindst to gange årligt, hvoraf den ene er i højsæsonen. Overnatningsdata indhentes årligt Resultat Samlet skøn over besøgstal: Det årlige besøgstal for Stevns Klint har tidligere ofte været angivet som Det har ikke været muligt at opspore, hvor dette tal stammer fra, hvilket svækker tallets troværdighed betydeligt. Der følger derfor her en opsummering af viden om besøgstal mhp. en vurdering af det samlede besøgstal. En nøjagtig opgørelse er vanskelig at producere, da Stevns Klint er en besøgsattraktion med få muligheder for at tage entre og dermed tælle antal besøgende. Det er et åbent naturområde tilgængeligt fra mange besøgssteder. Tilgængelige registreringer af besøgende ved Stevns Klint udgøres af tællinger af varierende troværdighed fra besøgsattraktioner, dvs. steder med mulighed for entre samt tællinger af solgte parkeringsbilletter ved parkeringspladsen i Højerup. Disse data er samlet præsenteret i tabellen nedenfor. 6 F.eks. Turistpolitisk redegørelse 2011:5 34

35 Besøgssteder uden entre Bøgeskov Havn Klintens nordlige del, uden for alfarvej Ukendt Ukendt Holtug Kridtbrud Rekreativt område i nedlagt kridtbrud Ukendt Ukendt Flagbanken Stevns Fyr Højeruplund Rekreativt område. Døgnåben gratis udstilling - tallet stammer fra tæller Rekreativt område. Besøgende fyr, fyrmesterbolig og udkig (gratis) Rekreativt område, Højerup Gl. Kirke, Stevns Museum Ca Ca Ca Ca Ca Ca Stevnsfort (uden for hegnet) Rekreativt område ved Stevns Klint Trampesti Ukendt Ukendt Boesdal Rekreativt område i nedlagt kridtbrud Ukendt Ukendt Stevns Klint ved Rødvig Strand tæt ved Rødvig Ukendt Ukendt Besøgssteder med entre Stevns Naturcenter Skoleforløb Naturvejleder Offentlige ture inkl. Verdensarvsture Stevns Museum Kulturhistorisk museum Koldkrigsmuseum Stevnsfort Museum Skønnede besøgstal Stevns Klint i 2013 og 2014 Antallet af besøgende ved Stevns Fyr er estimeret af Stevns Kommunes ansatte på stedet. For det centrale besøgssted Højeruplund kan besøgstal beregnes ud fra hhv. antal solgte parkeringsbilletter og antal passager gennem tæller ned til klinten. Fra det sammenlignelige besøgssted Høje Møn ved Møns Klint, er antallet af passagerer i hver personbil optalt til 3,2 (Niels Natorp, pers comm 2013). Det 7 Tallet stammer fra tælleren i den gratis udstilling, der dog var lukket fra og året ud pga. hærværk. Der er sandsynligvis flere besøgende udendørs 8 Tallet er estimeret af serviceleder Stevns Fyr, Dan Christensen, Stevns Kommune (50 % af persontællertal p-plads) 9 Tallet er estimeret af kulturkonsulent Carsten Grønholt, Stevns Kommune før der kom tællere 10 Tallet er beregnet ud fra antal parkeringer i betalingsanlægget x 3, busser á 35 pers (estimat, da data fra busoptælling 2014 er ikke tilgængelige pt.) 11 Tallet er beregnet ud fra antal parkeringer i betalingsanlægget x 3, busser á 35 pers. (estimat) 12 Tal opgjort af naturvejleder Kirsten Føns, Østsjællands Museum 13 Tal fra Østsjællands Museums Årsrapport Tal fra Østsjællands Museums Årsrapport