Notat om brugermålinger i de grønne områder 2015

Transkript

1 Notat om brugermålinger i de grønne områder 2015 Resumé By- og Miljøområdet foretager hvert år to brugermålinger i en række af kommunens grønne områder. Målingerne skal vise, hvordan brugerne anvender og opfatter de grønne områder. Undersøgelserne fokuserer blandt andet på brugernes tilfredshed i forhold til arealerne, vedligeholdelsesniveauet, renholdelsen, graden af tryghed og formålet med opholdet i det grønne område. Resultatet heraf fremgår af to årlige rapporter. I 2015 viser rapporterne, at tilfredsheden blandt brugerne af de grønne områder fortsat er meget høj i forhold til kommunens renholdelse og pleje af arealerne. Den høje tilfredshed gør sig gældende både i de udliciterede grønne områder og i de kommunalt passede områder. Om brugermålingerne 400 brugere af de grønne områder fra 12 år og opefter deltager i hver måling, som bliver foretaget to gange årligt i juni og september. Første måling blev gennemført i juni Der er sikret en spredning på køn og alder, og svarene er indsamlet over flere uger på varierende tidspunkter på dagen og ugen. Som noget nyt er undersøgelserne i 2015 blevet udvidet med en måling på Søndermark Kirkegård. Dette giver mulighed for at sammenholde brugertilfredsheden på to kirkegårde. Antallet af grønne områder i undersøgelserne fra 2015 og fremover er derfor 10 frem for 9 målinger i 2014: De 10 områder Antal respondenter Driftes af adspurgt i 2015 Aksel Møllers Have 40 (10 %) Grøn Vækst Egernvej 40 (10 %) Grøn Vækst Frederiksberg Ældre Kirkegård 40 (10 %) Grøn Vækst Grøndalen 40 (10 %) FGV Grøndalsengen 40 (10 %) Grøn Vækst Hostrup Have 40 (10 %) FGV Julius Thomsens Plads 40 (10 %) FGV Lindevangsparken 40 (10 %) FGV Søfronten 40 (10 %) FGV Søndermark Kirkegård 40 (10 %) FGV I dette notat bliver resultaterne af begge årets målinger på brugertilfredsheden behandlet. Samlet set er billedet, at der fortsat er en meget høj tilfredshed med renholdelse og plejen af de grønne arealer. Resultaterne af brugermåling 3 og 4 i 2015 En overordnet konklusion på de to nyeste målinger fra juni og september 2015 er, at tendensen fra målingerne i 2014 fortsætter med en meget høj tilfredshed med såvel renholdelsen som plejen blandt brugerne af de grønne områder. På to af de fire vedligeholdelses-parametre er tilfredsheden steget, mens de to øvrige parametre er faldet siden sidste måling i september 2014 men steget siden målingen i juni Udviklingen kan ses i nedenstående figur. 1

2 renholdelsen (i %) vedligeholdelsen af hække, buske etc. (i %) vedligeholdelsen af belægninger (i %) vedligeholdelsen/renholdelsen af byudstyret (i %) måling i juni 2014 måling i september 2014 måling i juni 2015 måling i september 2015 Den røde streg ved 80 % angiver forvaltningens målsætning for tilfredshedsniveauet. Af figuren fremgår det, at niveauet for tilfredshed med renhold og vedligehold er konstant højt på alle parametre i de fire målinger. Endda er tilfredsheden steget lidt fra dette års juni-måling til september-målingen. Dog træder sidste års september-måling eksemplarisk ud på to af parametrene. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt i de to seneste målinger, at der er langt flere brugere end tidligere, som har angivet at være meget tilfredse med alle vedligeholdelsesparametrene. Det kan derfor udledes, at der er mange adspurgte, der er rykket fra gruppen af tilfredse til gruppen af de meget tilfredse eller til gruppen af de neutrale. Der er også meget få utilfredse brugere i lighed med de foregående målinger, så alt i alt er der stor tilfredshed at spore blandt brugerene af de grønne områder på Frederiksberg. Alle brugere af både Grøndalen og Søndermark Kirkegård er i begge undersøgelser i 2015 enten tilfredse eller meget tilfredse med renholdelsen, og det vil sige helt uden brugere, der er utilfredse eller blot forholder sig neutralt til renholdelsen. Det samme gælder for brugerne af Lindevangsparken i efterårsmålingen Især Søndermark Kirkegård er værd at fremhæve for juni-målingen i 2015, da der er ingen utilfredse brugere i alle fire vedligeholdelsesparametre, og alle adspurgte er meget tilfredse med renholdelsen, hvilket ikke er registreret i nogen områder i de tre andre målinger. Renhold, hundeluftning, opholdssteder, belægninger og bænke Da der kun er spurgt 40 brugere i hvert område, kan det godt resultere i, at et grønt område kommer til at fremstå i meget værre stand end resten af områderne, idet målingen isoleret set er meget personafhængig. Det skal dog understreges, at der er tale om et meget lavt antal mennesker ud af de i alt 400 adspurgte, der er utilfredse i ét område. Et eksempel herpå er Egernvej, hvor den samlede tilfredshed med renholdelse er faldet fra 100 % i september sidste år til 77 % i dette års juni-måling og igen er steget til % i september-målingen. Det virker som en meget stor forskel, men faldet på næsten en fjerdedel fra september 2014 til juni 2015 skyldes faktisk kun tre brugere, der har været utilfredse med affald på græsset og i bedene, og sammen med de mange neutrale får disse tre adspurgte Egernvej til at træde negativt frem i målingen. 2

3 Af samme grund er det stadig vigtigt at holde øje med, hvad utilfredsheden bunder i på Egernvej. Området bliver flittigt brugt til hundeluftning, og der har i foråret været problemer med et buskads, som var beboet af hjemløse, hvilket kan have været medvirkende til utilfredsheden med renholdelsen. Dog viser målingen ingen utryghed i området. Der er der nu ryddet op, de hjemløses møbler er fjernet, og der er tyndet ud i buskadset. Hvad angår renholdelsen (mængden af affald) har 19 brugere i juni og 21 i september 2015 eller 5 % af de 400 adspurgte tilkendegivet, at de er utilfredse. I juni-målingen er der tale om 1-4 personer i 8 områder, mens der i september-målingen er 2-6 personer i 7 områder, så der er ikke tale om mange i hvert område, men der er et par utilfredse brugere i næsten alle områder, hvilket næppe kan undgås. De områder med flest utilfredse er Grøndalsengen og Julius Thomsens Plads, og i begge områder er der nævnt affald på græs, på belægninger, i bede og omkring affaldskurve som årsager. Begge områder er præget af at være gennemgangsområder, hvorfor der kan ophobe sig mere affald, og forvaltningen vil derfor have særligt fokus på disse områder fremadrettet. En god historie er Lindevangsparken, som i høj grad har været præget af ombygningen til klimatilpasningspark i Trods parkens fremtræden som byggeplads, er der stadig en meget høj tilfredshed med alle vedligeholdelsesparametrene i parken. Der er således kun 5 brugere i junimålingen og 1 i september-målingen, der har tilkendegivet at være utilfredse med renhold og vedligehold, mens kun 1 føler sig utryg i området. Blandt besvarelser kan der være gengangere. Dette års målinger viser imidlertid også, at der er sket et fald hvad angår tilfredsheden med både renhold og byudstyr på Julius Thomsens Plads. Det er forvaltningens erfaring, at der er rigtig mange mennesker og især mange unge menensker (i både juni og september er 40 % af de adspurgte i Julius Thomsens Plads under 29 år), der benytter pladsen til gennemgang, frokostophold og som rygeplads. Så der er i det hele taget et stort pres på parken, hvilket hurtigt kan resultere i et slidt og misligeholdt udseende. Derfor har forvaltningen taget initiativ til dialog med Niels Brock for at indgå et fællesskab omkring oprydningen i parken. Desuden er der en del problemer med fugle, der går i skraldespandene, så der ligger affald ved siden af affaldskurvene, og derfor vil forvaltningen opsætte særlig fuglebeskyttelse på skraldespandene i området. Hvad angår byudstyret (det vil sige bænke, affaldskurve, hundeposestativer og så videre) er der 5 % af alle adspurgte, der har tilkendegivet utilfredshed, hvilket primært skyldes bænkenes renhold og antallet af dem. Efter sidste års målinger iværksatte forvaltningen et udvidet fokus på bænkenes renhold. Ved dette års målinger er der langt færre, der har tilkendegivet at være utilfredse med bænkenes renhold end sidste års juni-måling, men der er imidlertid stadig grund til at arbejde videre med renholdelsen af bænke i de grønne områder. Eksempelvis er der i Aksel Møllers Have 10 personer i juni og 5 personer i september, der er utilfredse med bænkenes renhold, og på Julius Thomsens Plads gælder det for 9 brugere i juni og 6 i september. På Julius Thomsens Plads var der i juni-målingen endvidere utilfredshed med antallet af bænke, hvilket forvaltningen dog ikke kan genkende billedet af, da der er opstillet rigtig mange i forhold til områdets størrelse, men det kan hænge sammen med den førnævnte brug af området. Da bænkene i Aksel Møllers Have ikke er malet i den traditionelle Frederiksberg-grønne farve, kan de godt fremstå mere smudsede med deres rå og naturlige træ-look end andre af byens bænke med en ensfarvet grøn overflade. Derfor vil forvaltningen udskifte bænkene i Aksel Møllers 3

4 Have. Sammen med metrobyggepladsen, græssets vanskelige kår og det yndede udflugtsmåls for hundeluftning kan bænkenes udseende være årsagen til, at de adspurgte brugere heller ikke er helt tilfredse med renholdelsen i området. Desuden benyttes områdets hundegård ikke nær så meget som området omkring hundegården til luftning af hunde, og når vi taler med brugerne af området, forklarer de det med, at hundegården ikke virker så hyggelig, Derfor vil forvaltningen tage initiativ til at opsætte flere bænke og skilte samt udføre renovering af hundegården i form af grusopfriskning og fjernelse af beplatning, så den fremstår mere lys og tiltalende. Forvaltningens egne erfaringer fra Søfronten stemmer godt overens med hvad tilfredshedstallene for renhold afslører, idet der er tale om et belastet område, hvor alle fire målingerne viser, at tilfredsheden generelt ligger lavere end i de øvrige områder. Søfronten ligger på grænsen til København, hvorfor brugernes ejerskab til området kan være mindre, ligesom klientellet ikke ligner resten af Frederiksbergs borgere, da området både benyttes af mange hundeejere og som campingplads og opholdssted for hjemløse og misbrugere. Derfor er forvaltningen løbende i dialog med politiet, og vi overvejer, hvordan parken fremadrettet kan tilpasses det aktuelle brug. I modsætning til hvad man skulle tro, er der ikke mange direkte utilfredse adspurgte i målingerne fra 2015, men der er derimod forholdsvis mange, der tilkendegiver, at de er hverken er tilfredse eller utilfredse. Det skal dog bemærkes, at tilfredsheden med alle vedligeholdelses-parametrene er steget fra dette års juni- til september-måling. Tryghed, affaldskurve, formål med besøget og benyttelse af andre grønne områder Tilfredsheden med parametrene i nedenstående figur ligger jævnt fordelt på et fortsat højt niveau, og faktisk er dette års septembermåling faldet rigtig flot ud på fire af parametrene. Andelen af brugere, der føler sig trygge (i %) tømningen af affaldskurve (i %) antallet af affaldskurve (i %) Andelen af brugere, der får opfyldt deres formål med besøget (i %) Andelen af brugere, der benytter andre grønne områder (i %) måling i juni 2014 måling i september 2014 måling i juni 2015 måling i september 2015 Igen indikerer den røde streg ved 80 % forvaltningens målsætning for tilfredshedsniveauet. 4

5 Generelt er brugerne meget trygge, når de færdes i de grønne områder trods den mindre tilbagegang i forhold til de to målinger i Omvendt har flere brugere tilkendegivet i dette års målinger, at de er meget trygge end i de to foregående målinger. Dog føler 2 % sig utrygge i målingerne fra 2015, og heraf er der primært registreret brugere på Søndermark Kirkegård og i Søfronten, hvor de henholdsvis har peget på løse hunde, de øvrige brugere af parken samt for tæt beplantningen og belysningen i Søfronten som årsag til utrygheden. På kommunens kirkegårde bliver der sat flere og nye skilte op som følge af udfordringer med løse hunde. Teksten på skiltene fokuserer på, at besøgende ikke må have løse hunde samt konsekvenserne heraf. Det er derfor håbet, at opsætningen af ordensreglementet vil være med til at skabe færre problemer med løse hunde og dermed større grad af tryghed for de besøgende. Det nye undersøgelsessted, Søndermark Kirkegård, skiller sig i juni-målingen ud ved sammenlignet med de andre grønne områder at have en høj andel af brugere (5 stk.), der er utrygge samt 7 brugere, der ikke føler, at de får opfyldt deres formål med besøget på grund af manglende ro. Imidlertid har brugerne været yderst tilfredse med renholdelsen og vedligeholdelsen som beskrevet ovenfor. Så et forsigtigt gæt på disse brugeres polarisering af deres svar er, at vi her har med en meget bevidst brugergruppe at gøre, som har høje forventninger til deres besøg. Ligeledes skiller de sig ud fra de øvrige områder (med undtagelse af den anden kirkegård) ved at have en stor andel af de adspurgte i aldersgruppen over 59 år samt at have mange, der benytter området til at gå tur i anlægget. Slutteligt er det også værd at overveje, om der er brug for at skabe mere ro i det grønne område, da fællesgravstedet på kirkegården tiltrækker mange besøgende, hvilket kan skabe en del uro i det forholdsvis lille område. Det skal dog bemærkes, at alle de adspurgte brugere i september-målingen var trygge, og at de i højere grad benyttede området til gennemgang og hundeluftning frem for mere sædvanlige kirkegårdsformål som at gå tur. Hvad angår tilfredsheden med affaldskurvene er der også flere brugere, der er meget enige i, at de bliver tømt ofte nok, og at antallet af dem er tilpas i forhold til sidste års to målinger, selvom den samlede andel af de meget enige og de enige er faldet siden sidste års september-måling (med undtagelse af tilfredsheden med tømningen af affaldskurvene i dette års september-måling). Faldet i tilfredsheden var især udtalt på Grøndalsengen og Julius Thomsens Plads i juni-målingen, men begge steder er tilfredsheden igen steget i september-målingen. Det samme gør sig gældende med opfyldelsen af formålet med besøget, hvor hele 90 % af brugerne i juni og % i september 2015 i høj grad mener, at området opfylder deres formål med besøget, hvilket er den højeste andel i de fire målinger. Kun 2 % er uenige i juni-målingen og 0,5 % i september, og i juni er 7 af de 9 utilfredse brugere fundet på Søndermark Kirkegård som følge af manglende ro. Desuden er Frederiksberg Have og Søndermarken fortsat topscorere hvad gælder brugernes besøg i andre grønne områder på Frederiksberg, men mange brugere benytter også flittigt Landbohøjskolens arealer. Afsluttende bemærkninger 5

6 Det er glædeligt at bemærke, at for alle parametre i denne måling gælder det, at den samlede tilfredshed ligger over 80 %, hvilket er det måltal, der tidligere har været opereret med for tilfredsheden qua kommunens kvalitetskontrakt. Der ses en lille tendens til, at brugerne generelt er mere tilfredse i september-målingerne end i juni-målingerne. Dette kan måske hænge sammen med det større pres på de grønne områder i juni, hvor mange mennesker igen bruger områderne i det gode vejr efter en lang venten henover vinter og forår samt det mere frodige udtryk, som områderne har tidligere på sæsonen. Der er rigtig mange brugere af de grønne områder på tværs af alder og køn, og forvaltningen oplever af samme grund et stort pres på de grømme områdder. I målingerne fra 2015 er der flere adspugte, der bruger området dagligt end i de to målinger fra 2014, og rigtig mange brugere opholder sig i området i mere end en halv time af gangen. De benytter typisk områderne til afslapning men også til passage, leg og til at lufte hund i, så der er mange forskellige former for brug af og slid på områderne Andelen i % af de adspurgte brugere i området, der benytter det dagligt eller flere gange om ugen juni '14 september '14 juni '15 september '15 Sidst men ikke mindst giver målingerne ikke indikatorer på, at brugertilfredsheden er afhængig af hvilken entreprenør, der drifter de respektive grønne områder. 6