The Global Voice of Women Oktober 2008

Transkript

1 The Global Voice of Women Oktober 2008 Trafficking handel med kvinder Høring torsdag den 25. september 2008 Landstingssalen, Christiansborg Soroptimist International i Danmark arrangerede i samarbejde med Reden International (tidligere Reden Stop-Kvindehandel) en høring om Trafficking - handel med kvinder den 25. september Høringen blev afholdt med følgende program og Helle Bygum, journalist, som ordstyrer Velkomst v/unionspræsident, Thea Dalsgård Vibeke Abel, afdelingschef i Velfærdsministeriets Ligestillingsafdelingen åbnede høringen Identifikation af hvilke kvinder, der er ofre for kvindehandel Debat Ann Maskell, konsulent i Center mod Menneskehandel Maya Brenna Nielsen, informationsansvarlig i ROSA under Krisecentersekretariatet i Norge Nanna Margrethe Krusaa, fuldmægtig i Klagekomittéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder Frokostpause Fokus på Rumænien Ana Muntean, psykolog. Baggrunden for den aktuelle situation i Rumænien. Iana Matei, leder af den rumænske institution Reaching Out Annelise Thomsen, formand for Soroptimist International Danmark s Trafficking projekt Stop handel med Kvinder. Paneldiskussion med følgende deltagere: Paneldebat Afslutning Dorit Otzen, forstander, Reden Helle Sjelle, MF Johanne Schmidt-Nielsen, MF Ann Maskell Nanna Margrethe Krusaa

2 - 2 - Uddrag af høringen Unionspræsident Thea Dalsgaard indledte høringen med at byde velkommen til oplægsholderne og til deltagerne i høringen. Hun oplyste, at Trafficking har været et tema, som har optaget Soroptimist International i Danmark i flere år. I denne periode har Soroptimist International i Danmark indsamlet mere end 1,2 mio. kr. ved salg af den lilla sløjfe til fordel for Reden. For 2 år siden havde Soroptimist International i Danmark arrangeret en tilsvarende høring, men dagens høring har et andet emne end den første høring. Temaet er dels spørgsmålet om identifikation af hvilke kvinder, der er ofre for kvindehandel, og dels fokus på Rumænien, som Soroptimist International i Danmark har indledt et samarbejde med. Thea Dalsgaard afsluttede derfor velkomsten med at byde velkommen til høringens rumænske gæster. Vibeke Abel, afdelingschef i velfærdsministeriet åbnede høringen på vegne af Velfærdsministeren, der i sin egenskab af Ligestillingsminister var inviteret til at åbne høringen, men desværre var forhindret. Hun indledte med at rose, at Soroptimist International har udvist en forbavsende ihærdighed og fastholdelse af emnet, hvilket er sjældent, når organisationer tager et emne op. De to emner, der er valgt til høringen, er meget relevante.der er desværre brug for at få foretaget identifikation, da det er den første forudsætning for at kunne yde den rette hjælp. På samme måde er det vigtigt at sætte fokus på Rumænien, idet det er vigtigt at optimere samarbejdet mellem et afsenderland og et modtagerland. Vibeke Abel gennemgik den struktur, der i Danmark er opbygget på statsligt niveau med tværministerielt samarbejde. Dette suppleres med det samarbejde, der er etableret mellem det statslige niveau og andre offentlige instanser og med en lang række NGO er og andre interesseorganisationer. Dog er en lang række problemer vanskelige at løse, da de hænger sammen med de økonomiske problemer i afsenderlandene, afhængigheden af bagmænd og de åbne grænser i Europa. Vibeke Abel understregede, at informationen om trafficking har virket takket være den samlede indsats. Ann Maskell, konsulent i Center mod Menneskehandel indledte sit indlæg med at fastslå, at menneskehandel er en proces, der rummer forskellig grader af tvang (rufferi, smugleri og menneskehandel). Identifikationen foretages af forskellige offentlige instanser fx ved opsøgende socialt arbejde, på såkaldte Drop in centre eller via en Hot Line. Desuden er træning af fagpersoner og undervisning på politiskolen vigtigt for at udbrede kendskabet til, hvorledes man identificerer ofre. For at brede det helt ud har centret også afholdt road show i alle politikredse. Center mod Menneskehandel har oprettet 6 regionale referencegrupper, som melder tilbage til den nationale referencegruppe.

3 - 3 - Identifikationen kan være vanskelig, hvis de pågældende frygter repressalier fra bagmænd, frygter udvisning og stigmatisering. Det samme er tilfældet, hvis de pågældende ikke har noget at vende hjem til eller har mistillid til autoriteterne. Mange afviser at være i en offerrolle. Det er også et dilemma, at de kan opfattes som mislykkede emigranter, når de kommer hjem uden penge. Maya Brenna Nielsen, som er informationsansvarlig i ROSA under Krisecentersekretariatet i Norge, indledte med at forklare ROSA som en hjælpeorganisation i prostitutionsmiljøet. ROSA står for Reetablering, Oppholdssteder, Sikkerhet og Assistance og blev oprettet i forbindelse med regeringens handlingsplan mod handel med kvinder og børn. Hvis man er identificeret som offer får man bevilget en refleksionsperiode på 6 måneder med arbejds- og opholdstilladelse i Norge I såvel Palermo-protokollen som i Europarådets konvention definerer man perioden, som den tid der skal til for at sikre behov for beskyttelse af den pågældende, give en sikret bopæl og i det hele taget undersøge det pågældende offers fysiske, psykiske og sociale forhold. I Norge har man set en tendens til, at det er kvinder, der bliver sat til at kontrollere de prostituerede, da kvinder vil være mindre synlige i det miljø. Ofte er der tale om kvinder, som selv er eller har været ofre og som bagmændene har en klemme på. Identifikationen foretages af politi, udlændingeservice og eventuelt børneværn, da der ofte kan være tale om mindreårige. I Norge har man foruden muligheden for en refleksionsperiode på 6 måneder, nu et forslag i Stortinget om at indføre en kriminalisering af prostitution. ROSA har nogle gange udstyret de hjemsendte ofre med en kuffert med ingredienser til at arbejde med kosmetik, som kan gavne dem, når de kommer hjem. Nanna Krusaa, fuldmægtig i Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder indledte med at gøre opmærksom på, at samarbejde over grænserne er utrolig vigtig. Således har der være et eksemplarisk samarbejde mellem Østrig og Rumænien bl.a. med udstationering af politi i de respektive lande. Handel med mennesker er en menneskerettighedskrænkelse, idet der er tale om krænkelse af værdighed, frihed og rettigheder. Kvinden har rettigheder i kraft af bindende konventioner og er ikke illegal indvandrer. En lang række konventioner beskriver forholdene om menneskerettigheder fx Palermo-protokollen og Europarådets konvention om handel med mennesker samt EU s charter. Menneskehandel er forbudt, hvilket også fremgår af den danske straffelovs 262a.

4 - 4 - Det fremgår af Europarådets konvention, at der skal foretages en identifikation, men det kan være tidskrævende, og de pågældende må ikke fjernes fra stedet. Refleksionsperioden må hverken være betinget af, at de pågældende giver tilsagn om at hjælpe ved retsforfølgelse af bagmænd eller betinget af aftale om hjemsendelse. Kvinden skal sikres den nødvendige støtte under identifikationsprocessen og skal om nødvendigt tildeles en opholdstilladelse. Identifikationen skal udføres af offentlige myndigheder med dertil uddannet personale. Det påhviler derfor Danmark at sikre sig, at myndighedernes personale har den fornødne kompetence på området. Ana Muntean, psykolog redegjorde for baggrunden for den aktuelle situation i Rumænien med udgangspunkt i Rumæniens politiske fortid. Hun omtalte det rumænske samfund som traumatiseret efter den lange periode under det kommunistiske styre, som hun karakteriserede som et patriarkalsk samfund. Alle kendetegn for et sådant samfund var til stede fx at manden tog stilling på kvindens vegne, at al ejendom tilhørte manden, at kvinden havde en lavstatus og betragtes som mandens ejendom. Hun gennemgik de økonomiske forhold i Rumænien, som er årsag til, at meget i det offentlige system ikke fungerer. Der er ikke tilstrækkelige ressourcer til at opbygge tilstrækkelige kompetente organisationer. Men den traumatiske arv fra kommunist tiden betyder, samfundet skal bruge længere tid til en helingsproces. Et stort antal børn efterlades i Rumænien af forældre, der rejser til udlandet for at skabe sig en tilværelse der. Iana Matei, leder af den rumænske institution Reaching Out oplyste, at der er arbejdet med nationale planer og arbejdet med offerrådgivning, men efter 10 års forløb må man konstatere, at problemerne stadig er de samme. Lovgivning er på plads i henhold til Palermo-protokollen, ligesom der er masser af regler på området. Prostitution er fx forbudt. For at implementere lovene kræver det, at politikere træder i karakter. I den forbindelse efterlyste hun deltagelse af politikere i høringen. Det er nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem regering og NGOer. Spørgsmålet er om politi og andre myndigheder har ressourcer nok, og indgår i de rette samarbejdsmønstre fx ved direkte udveksling af informationer via udstationerede politifolk. Der bør fokuseres meget mere på mellemhandlerne. Efter dette indlæg overrakte Thea Dalsgaard en check på kr ,00 til Iana Matei s institution Reaching Out. Pengene var doneret af Soroptimist International, Brande og Ikast. Annelise Thomsen, formand for Soroptimist International s Trafficking projekt Stop handel med kvinder indledte med at oplyse, at denne sag blev igangsat i 2005 med en langsom start med salg af lilla sløjfer. Efter 8. marts 2006 var der kommet gang i aktiviteterne med møder landet over om Trafficking. Projektet har været en succes, idet der er indkommet langt flere midler end forventet. Sam-

5 - 5 - tidig kunne effekten af de åbne grænser ses, idet der kom busser hertil med ganske unge piger fra Rumænien med udskiftninger med korte mellemrum. Soroptimist International, Danmark blev mentor for Rumænien, hvor der er 8 klubber. Anledningen var en dansk journalists bevis på, hvor let det var at købe en rumænsk pige, som han betalte ,00 kr. for. Hun blev selvfølgelig ikke prostitueret, men blev overladt til Iana Matei s organisation Reaching Out. Annelise Thomsen præsenterede de rumænske gæster, som dels var medlemmer af Soroptimist International i Rumænien og dels repræsentanter fra statslige organisationer. Soroptimist International, Danmark havde tilrettelagt et besøgsprogram for gæsterne. Der var derefter en paneldiskussion med deltagelse af Dorit Otzen, Reden, Helle Sjelle, MF for Det Konservative Folkeparti og Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten, samt oplægsholderne Ann Maskell og Nanna Krusaa. Lis Ehmer Olsen, Soroptimist International, Region 5 afsluttede høringen ved at konstatere, at denne høring viser, at det er den kontinuerlige indsats, der tæller. Det er derfor vigtigt at fortsætte i dette spor og benytte såvel de nationale som de internationale netværk Soroptimist International har. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan bidrage med bl.a. information, hvor de små skridt tæller. Soroptimist International fortsætter med at arbejde for afskaffelse af handel med kvinder til prostitution og arrangerer gerne en høring til. Et oplagt tema vil være fokus på kunderne til prostitution. EH