Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter. Handlingsplan og politikker Feb. 2009

Transkript

1 Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter Handlingsplan og politikker Feb. 2009

2 Formål Indholdet af denne handlingsplan har til formål at skabe og fastholde grundlaget for at Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter kan fungere og udvikle sig dynamisk. Derigennem sikres det at der i Frederikssund skabes og vedligeholdes et aktivt sejlsportsmiljø for børn og unge, med et tilbud der sikrer personlige udviklingsmuligheder for den enkelte i både det sociale og sportslige element i sejlsporten. Vi vil i sikre og trygge rammer skabe det fundament hos de unge der kan åbne døren til: Sejlsport for livet Start ved DM i ZOOM

3 Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af Juniorsejlcentret Beskrivelse Juniorsejlcentrets udvikling indtil fra 2003 til fra Handlingsplanen Organisation Organisationsplan Forældrepolitik og forældre organisation Forældrenes rolle Deltagelse i det sociale liv på pladsen Leder/træner organisation Lederrollen Trænerrollen Hvervning af nye trænere Uddannelse af trænere Lønnede trænere Kommunikation Til moderklubberne Til juniorene Til forældrene Til Kredsen / DS Til offentligheden, PR samt hjemmeside Materiel Materiel inventory Mål og ønsker Jolleleje Faciliteter Jolleplads / Jolleskur FD klubhus MSM klubhus Trænings struktur Kapasitet / hold Diplomsejlerskole Træningsaftner Weekends og feriearrangementer Kapsejlads / Træningslejre Vinteraktiviteter Sikkerhed Personlig sikkerhed Materielkrav Sikkerhedsforskrifter Sejl selv Økonomi Budget Offentlig støtte Sponsorpolitik Identitetsskabende beklædning Ungdomsvenlig sejlklub...fejl! Bogmærke er ikke defineret DS Ungdomsvenlig sejlklub Side 3 af 33

4 1 Beskrivelse af Juniorsejlcentret 1.1 Beskrivelse Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter er et fælles initiativ mellem Marbæk Sejl- og Motorbådsklub og Frederikssund Sejlklub. Tanken i det fælles initiativ er at styrke interessen for sejlsport blandt børn og unge i Frederikssund og omegn. Juniorsejlcenteret råder over optimistjoller, flipperjoller, 405 joller, europajoller samt en 606'er. Før hver sæson arbejder vi på at fortsætte den gode udvikling og sikre at vore joller er både sjove og sikre at sejle i. Hvad er sejlsport i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter: Sejlsport er friluftsliv med masser af fart og action. Sejlsport kræver teknik og styrke. Sejlsport er en kultur og en livsstil, som i allerhøjeste grad underbygges i det sociale samvær og kammeratskab. Sejlsport er foruden det aktive friluftsliv også en sportsgren, hvor man hele tiden kan prøve sine grænser af og søge nye udfordringer. Et godt tilbud til piger og drenge fra 8 år til 18 år. med udviklingsmuligheder helt til du bliver 25 år. Træningen i Juniorsejlcentret tager sit udgangspunkt i et indlæringsprincip for de unge nye sejlere, som fokuserer på hver enkelt juniorsejler, og som fundament kombinerer leg og konkurrence. Juniorsejlcentrets trænere er uddannet af Dansk Sejlunion, og træningen tager sit udgangspunkt i de nyeste teorier inden for ungdomsarbejde. Det betyder, at vores juniorsejlere oplever en stor personlig tilfredsstillelse i at møde op til de respektive klubaftener. Aldrig en klubaften uden nye udfordringer. Vi har 2 sejladsaftener om ugen i sejlsæsonen samt mulighed for også at sejle i skoleferien. Herudover vinterklubaftener med teori og spændende sejlsportsfilm. Man skal være fyldt 8 år og ikke være bange for vand, i løbet af det første år skal man kunne svømme 200 mtr. iført svømmevest. Side 4 af 33

5 2 Juniorsejlcentrets udvikling 2.1 indtil 2003 Historien omkring de to optimistjolle afdelinger er, at der stort set altid har været mulighed for at sejle jolle for børn. Afdelingerne har imidlertid som oftest været drevet af en-mandshære og som følge deraf med et varieret resultat til følge. 2.2 fra 2003 til 2005 På basis af samtaler mellem klubbernes formænd blev der i 2003 etableret et formaliseret samarbejde mellem de to juniorafdelinger og aktiviteterne blev naturligt anlagt med Frederikssund Sejlklubs jolleplads som udgangspunkt. Driften deles ligeligt mellem klubberne og materiellet aftaltes at forblive de respektive klubbers ejendom. Positivt set var det en god beslutning, der har givet junioraktiviteterne et løft der indeholder grundlag for fortsat udvikling. Ulemperne er på den side, at der er ikke er en fastsat beslutningskompetence hos juniorlederne, hvilket betyder at alle beslutninger principielt skal afklares i to bestyrelser inden endelig vedtagelse. 2.3 fra 2006 I forsommeren 2006 blev en ny 5 årig samarbejdsaftale indgået mellem klubberne. Denne indeholder en klar definition af Juniorsejlcentrets organisation, økonomiske fundament, samt overdragelse af beslutningskompetence inden for budget. 2.4 Handlingsplanen Handlingsplanen har i sin første udgave i 2006 dannet grundlag for udarbejdelsen af den nye samarbejdsaftale. Fremover skal den være redskab til at styrer udviklingen og konsolideringen af Juniorsejlcentret i de kommende år. Derudover er der i planen indarbejdet de politikker m.m. som ligger til grund for arbejdet i Juniorsejlcentret, således at denne udgør en samlet beskrivelse af arbejdets mål såvel som indhold. Derved sikres det at nye der træder ind i arbejdet som trænere, forældre eller ledere lettere kan få overblik over hvad Juniorsejlcentret er. Side 5 af 33

6 2.5 Handlingsplanen Efter at have fået skabt den tilgang af medlemmer der var forudsat for at kunne skabe et overlevelsesesdygtigt junior og ungdomsarbejde bliver fokus i de kommende år rettet mod fastholdelse af vore juniorer gennem opbygning og veligeholdelse af et stærkt konkurrence team, og sideløbende opbygning af et kølbåds, jolle og surf tilbud for juniorer der ikke er konkuranceorrienteret. Sideløbende med det ovenstående skal vi i samarbejde med sejlklubberne påbegynde en udvikling af tidssvarende tilbud for ungdomssejlere mellem 18 og 24 år. For at kunne sikre det ovenstående er udviklingen af faciliteterne for junior og ungdomssejlere et hovedelement i denne handlingsplan. Derudover er det målet i de kommende år i højere grad at få mange af de små praktiske opgaver løftet af en bredere flok. Side 6 af 33

7 3 Organisation 3.1 Organisationsplan Juniorsejlcentret har en 2 benet organisation således at arbejdet støtter både på et forældreben og et leder/træner ben. Fundamentet i dette er et forretningsudvalg hvor trænere/ledere, forældre samt juniorer er repræsenteret for at skabe den nødvendige kobling mellem engagement og beslutninger. Dynamikken fastholdes ved at beslutningvejen bliver markant kortere. Begge moderklubberne skal være repræsenteret ved juniorledere der har kontakten til de respektive klubbers bestyrelser. Hvert år når sejlsæsonen slutter indkaldes til et forældremøde, hvor der vælges mindst to repræsentanter blandt forældrene til forretningsudvalget. På første teoriaften i efteråret vælges en juniorsejler blandt de ældste juniorer der skal repræsentere sejlerne i udvalget den følgende sæson. Juniorlederene kan derudover indstille til forretningsudvalget at en af de tilknyttede trænere repræsenterer trænerne i forretningsudvalget. Forældre og juniorer er på valg hvert år. Forældreorganisation beskrives i afsnit 4 FD MSM Trænere Juniorer Forældremøde DS / Kreds Stævne logistik Materiel Følgebåde 2 Juniorledere 1 Træner 1 Junior 2 Forældre Landvagt Socialt liv / mad / kaffe Jolleplads / skur Trænere Sæl FMJSC forretningsudvalg Forældrekontakt liste Opgave Trænere Delfin Trænere Kapsejl Trænere Sponsorer PR Kommunen Weekendleje r Beklædning Side 7 af 33

8 4 Forældrepolitik og forældre organisation 4.1 Forældrenes rolle Forældrenes rolle i at drive juniorsejlcenteret er af afgørende betydning for kvaliteten og niveauet af det tilbud vi kan stille til rådighed. Den grundlæggende drivkraft i Juniorsejlcenteret er de forældrekræfter der involverer sig aktivt i arbejdet. Det bør derfor tilstræbes, at der er mindst en aktiv forælder pr. junior der deltager i de praktiske og/eller organisatoriske opgaver på træningsaftener/dage. Sejlsport er en tung udstyrssport, derfor er forældrenes hjælp med håndtering af joller og følgebåde m.m. i de første år en nødvendighed for at sikre at sejlaftnerne bliver en positiv oplevelse for både børn og trænere. Da udstyret og jollerne repræsenterer en betydelig værdi, og vi ikke ønsker at det skal blive meget dyrt at prøve at sejle, er der et fortløbende behov for vedligeholdelse af materiellet. Da mange af vedligeholdelsesarbejder ikke kan gøres af børnene alene, må forældre være beredt på at skulle hjælpe med vedligeholdelsen af børnenes joller, samt i øvrigt være behjælpelig med vedligeholdelsen af følgebåde og jolleskur. Dette sker selvfølgelig under vejledning fra ledere / materielansvarlige. Efter 1-2 år vil en del af sejlerne begynde at få interesse for kapsejlads, og de vil gennem deltagelse i stævner og træningslejre først rundt om på Sjælland og siden i hele landet, få mulighed for at udvikle sig og skabe kontakter og venskaber på tværs af sejlklubberne. Dette kan kun lade sig gøre, hvis forældrene til de kapsejlads interesserede sejlere er indstillet på at bakke op både organisatorisk, logistisk og økonomisk om børnenes interesse. Det er dog samtidig et mål at juniorsejlcentret deltager i så mange stævner som muligt som en samlet gruppe, hvor forældre med på skift tager slæbet, således at sejlerne kan opleve at være af sted både med og uden deres forældre på sidelinjen. Det at skabe en stærk holdånd er et vigtigt mål, både når det gælder sejlerene og forældrene, derfor prioriteres det at tage af sted på lejerbasis med telte, og det overvejes om juniorsejlcentret skal anskaffe et stort holdtelt. For at sikre at arbejdet i Juniorsejlcentret er forankret blandt forældrene skal mindst to forældre som beskrevet indvælges i forretningsudvalget. Disse to forældre er ankermænd omkring fordelingen af praktiske opgaver blandt forældrene. Derudover står de for at introducerer nye forældre til livet som sejlerforældre i Juniorsejlcentret, både hvad angår det praktiske og det sociale. Opgaver som beklædning, weekendlejre, havnefestmedhjælp m.m. løses i underudvalg under forretningsudvalget, jf. organisationsplanen. Side 8 af 33

9 4.2 Deltagelse i det sociale liv på pladsen Det viser sig erfaringsmæssigt fra andre sejlklubbers juniorafdelinger, at opbygning af sociale aktiviteter blandt forældrene er uhyre vigtigt for udviklingen af engagementet og organisationen. Eksempler på disse aktiviteter kan være - Kaffe / kage / saft til træningsaftner - Logistik ved stævner - Landvagter på træningsaftner - Deltagelse I PR - Praktiske gøremål iøvrigt - Fællesspisning / Grill en gang om ugen Målet er, at sejladsaktiviteten og livet på jollepladsen / havnen involverer hele familien, og at det måske kan medvirke til at skabe en øget interesse for sejlsportens glæder hos ikke sejlende forældre. Afslutnings fest for børn og forældre Side 9 af 33

10 5 Leder/træner organisation 5.1 Lederrollen Det er juniorlederens overordnede ansvar, at der er det nødvendige materiel og de nødvendige træner resourcer i forhold til det konkrete antal sejlende juniorer. 5.2 Trænerrollen Det skal være udpeget en ledende træner (kan være Juniorlederen). Denne koordinerer den samlede træningsindsats i trænergruppen. Trænergruppen består ideelt af to trænere pr. hold sejlere, en træner og en assisterende træner. Det er trænerens opgave at planlægge og gennemføre det planlagte træningsprogram. Det er vigtigt, at træneren kan optræde som den naturlige vejleder og desuden kan fungere som forbillede og/eller rollemodel. Derfor er det målet at involvere store juniorer samt unge professionelle trænere. Alle nye ledere/trænere over 18 år der formelt indgår i arbejdet i Juniorsejlcentret underkastes obligatorisk pædofili-tjek hos politiet i henhold til Dansk Idrætsforbunds regler. Det er juniorlederens ansvar at dette opfølges ved opstart ca. 1. maj og igen efter sommerferien ca. 1. august. 5.3 Hvervning af nye trænere Der er tre veje til at tilvejebringe nye trænere ind i arbejdet. Der skal arbejdes aktivt på alle tre veje men på sigt med prioritet de to sidstnævnte. - Blandt sejlende forældre. - Internt blandt egne store juniorer - Tidligere elitesejlere udefra som lønnede trænere 5.4 Uddannelse af instruktører og trænere For at sikre fortsat kompetenceudviklingen i Juniorsejlcentret er det et mål at vore trænere og ledere deltager i DS s træneruddannelses program, dette vil normalt blive betalt af Juniorsejlcentret indtil træner 1 uddannelsen (kursuspris 4000). Såfremt der er trænere der ønsker at fortsætte med træner 2 uddannelsen (kursuspris 8000) kan der evt. indgås særlige aftaler herom. Side 10 af 33

11 Det er målet at vi hvert år har: - Mindst 2-3 nye instruktører på instruktør 1 og 2 kursus. - Mindst 1-2 trænere på træner 1 kursus Derudover bør der etableres mulighed for deltagelse for trænere og vore store sejlere i et førstehjælpskursus. Udover træneruddannelsen så er der også mulighed for at aktive forældre kan opfordres til at tage stævneleder / dommeruddannelse såfremt de har interesse herfor. 5.5 Lønnede trænere Brugen af professionelle trænere er almindelig udbredt i store dele af dansk idrætsliv når niveauet skal hæves over begynderniveau. Og viser sig i andre sejlklubber at give gode forudsætninger for at udvikle såvel juniorsejlere som selve juniorarbejdet.. I løbet af de sidste 2 år har vi opbygget en stab af lønnede instruktører og trænere bestående af dels af vore egne bedste juniorer der sideløbende med deres egen sejlads arbejder som instruktører for vore begyndersejlere om mandagen, og dels af lidt ældre top sejlere udefra der fungerer som trænere for vore bedste juniorer på frelance basis. inden 2011 er det målet at blive selvforsynende med trænere til vores grundstab, og fremover kun at bruge externe trænere der hvor vi ikke selv kan leverer varen. Veligeholdelsen og udvikling af trænerstaben er derfor en løbende opgave som evalueres mindst 2 gang om året af juniorlederene. 5.6 Lønforhold Grundlæggende er tanken at det kontingent vi får ind fra juniormedlemmerne går til trænerlønninger således at vort budget til trænerlønninger er skalerbart med antallet af medlemmer. Derudover vil vi hvis vi laver specielle træningsforløb for mindre grupper f.eks. om vinteren evt. opkræve et tillæg for træningen. Fra 2009 vil vi have trænere over 18 år, og derfor bør vi justerer vore lønsatser, således at de svare til de fritidsjobs de unge ellers ville have valgt. Vi har valgt at lægge os op ad 3F overenskomst for unge medarbejdere på tankstationer, men det knyttes også til at vi forventer en vist kvalifikationsniveau opnås inden for det pågældene år. Side 11 af 33

12 Nedenstående lønsatser vil blive anvendt i 2009: Unge under 17 år Unge under 17 år Unge under 18 år Unge over 18 år Hjælpetræner uden uddannelse Hjælpetræner - uddannelses niveau Instruktør 1 Træner - Uddannelses niveau Instruktør 2 Træner - Uddannelses niveau Træner 1 45 kr. 65 kr. 90 kr. 105 kr. Hjælpetrænere forventes at planlægge og varetage træningen i samarbejde med en voksen bådføre eller anden træner. Trænere forventes at kunne planlægge og varetage træningen selvstændigt. Lønreguleringer sker enten 1 / 4 eller 1 / 8. Lønnen udbetales kun for selve træningstiden, typisk 3 timer pr. aften, forberedelse, møder, transport, uddannelse, og frivilligt arbejde betales ikke medmindre der er indgået specielle aftaler. Der kan dog gives et transport tillæg til eksterne trænere der ikke er fast tilknyttede. I forbindelse med sommercamp, og weekendsarrangementer udbetales et Lommepenge honorar til trænere, der er lavere end timebetaling, da vi forventer at de også er med fordi de syndes at det er sjovt. Skippermøde Side 12 af 33

13 6 Kommunikation 6.1 Til moderklubberne Det er juniorlederens ansvar at varetage kommunikationen med moderklubbernes bestyrelser, samt at aflægge mindst en årlig beretning om arbejdet til bestyrelser / generalforsamlinger. Derudover er det målet at der mindst i hvert andet klub blad er en spændende artikel om livet i Juniorsejlcentret. 6.2 Til juniorerne Det er fortrinsvis trænerne der kommunikerer med juniorerne. Hver sejler placeres i en defineret gruppe og det er denne gruppes faste trænere der gennemfører træningen og til hvem kontakten sker. 6.3 Til forældrene Forældrene i foretningsudvalget har en vigtig rolle med at introducerer de nye forældre til kulturen og dagligdagen i Juniorsejlcentret. Der udarbejdes en infofolder der giver kortfattet konkret information til nye forældre om hvad det indeholder at sejle og hvilke muligheder der er samt til konkret praktisk udstyr. Derudover opfordres forældrene generelt til at læse denne handlingsplan. Ved indmeldelse foregår dette normalt altid af en forældre til juniorlederen, denne videresender oplysningerne til FD s medlemsregister. Den daglige dialog med forældrene varetages efter behov af både ledere, trænere samt forældrerepræsentanterne i forretningsudvalget. Der sigtes mod hvert år at afholde et forældremøde om foråret ved sæsonstart og et ved opstart af vinterperioden. 6.4 Til Trænerene Juniorlederne varetager normalt denne opgave, men kan uddelegerer kontakten til enkelte trænere til en anden person der påtager sig ansvaret for den pågældende gruppe. Side 13 af 33

14 Såfremt forældre har kommentarer og indvendinger til trænernes arbejde skal disse rettes til juniorlederen. 6.5 Til Kredsen / DS Juniorlederne varetager normalt denne opgave, men den kan uddelegeres ved behov, ligesom det er et mål at flere bliver informeret om de større perspektiver af arbejdet. 6.6 Til offentligheden, PR samt hjemmeside Juniorlederne har det primære ansvar for denne opgave, men denne kan uddelegerer enkeltopgaver som for eksempel information på hjemmesiden, udsendelse af pressemeddelelser om stævnedeltagelse m.m. til trænere samt forældre. Hjemmesiden holdes fortløbende gennem året opdateret med billeder og artikler samt links, og alle både sejlere og forældre opfordres til at bruge den aktivt. Det er et mål, at der er stof om arbejdet i juniorsejlcentret i lokalaviserne og sejlerblade mindst 4 gange årligt. Ligeledes er det vigtigt at havnearrangementet i august bruges aktivt til synliggørelse af arbejdet i Juniorsejlcentret i forhold til potentielle sejlere, sejlklubbernes medlemmer, sponsorer, kommune, m. f. Derfor forventer vi at alle, både sejlere og forældre samt trænere, bakker op om dette arrangement. Havnefest 2006 Side 14 af 33

15 7 Materiel 7.1 Materiel inventory Status inventory (materielliste) over alt materiel med oprindelsesklub, tilstand, vedligeholdelsesbehov, anslået værdi, samt forsikringsforhold opdateres hvert år i foråret når jollerne tages frem af vinterhiet. Efter listen er gennemgået hvert forår skal forsikringsaftalen opdateres såfremt der er ændringer. Grundlæggende er alle joller samt 606éren ansvarsforsikrede, og alle følgebåde kaskoforsikrede. Grundlæggende bliver materiellet betragtet vedligeholdt som en fælles materielpulje ud af det fastlagte budget uanset oprindelsesklub. Registreringsattester, forsikringsbeviser, samt klassebeviser scannes ind og lægges på hjemmesiden så man kan downloade disse ved behov. 7.2 Mål og ønsker Det er målet at understøtte udviklingen af en bred kultur med kølbåde,2 mands joller samt surfbrædder i Juniorsejlcentret for bedre at fastholde de større juniorer der vokser ud af optimistjollen. Juniorsejlcentrets kapacitet i klubjoller skal for at kunne dække de fleste behov med ca aktive juniorer ideelt set være: 12 begynder D opti, (samt ekstra reserve kapacitet på 6 stk. gamle joller.) 12 C opti. (kapsejlads begyndere) 6 B / A opti. (kapsejlads fortsættere) 2-3 Zoom8 joller til de kapsejladssejlere der vokser ud af optimisten. 2-mands joller til beyndere og kapsejlads til 8 juniorer. En mandsjoller til 3-6 større juniorer. 2 stk. 606ére Status for klubjoller i 2008: - Begynderjoller D joller med skolerigge ca. 14 stk. - C joller med trimbare rigge ca. 10 stk. - 4 nyere B / A joller med bedre rig og sejl er anskaffet i stk. Flipper joller, det er målet at reducerer bestanden til 2 stk. i stk. 405 joller er anskaffet i 2006, målet er at forsøge at anskaffe endnu en. - 3 stk. Europajoller, udskiftning med Laserjoller skal overvejes frem mod stk Zoom 8-1 stk 606. Der arbejdes på at anskaffe endnu en i 2009 for b.la at kunne træne Matchrace. Side 15 af 33

16 Status for Følgebåde i 2008: - Rib 4,2 m. med 25 hk og trailer, opbevares indelåst på land - Lille rib 3,2 m. med ny 9,9 hk til begyndertræning i havn, opbevares indelåst på land - MSM Nixpille med ny 15 hk suzukki,. - FD Rydsjolle med gl. 30 hk 2 takt, dommerbåd, reservebåd, forældrefærge - Behovet for ribbåde med det aktivitetsniveau vi har i 2008 er min 3, hvorfor Nixpilles skrov overvejes udskiftet med brugt ribskrov der kan ligge i vandet i På sigt bør vi have 2 større og 2 mindre ribbåde som følgebåde. Øvrigt materiel m.m. - Ny trailer fleksibel synsfri 1000 kg. ladtrailer med løst stativ for opti anskaffet i eks. ældre trailer m. stativ.(registreringsattest på nummerplade skal fremskaffes). Denne bør overvejes udskiftet før 2011 med endnu en 600 kg. ladtrailer med et flexibelt stativ der passer til 1 og 2 mandsjoller samt optimister. - Flere nye jollevogne indkøbes, målet er 1 pr. 4 joller. Hjul skaffes i Jollevogne til Europajoller skal renoveres eller fornys hvis jollerne skal beholdes. Der er en konstant udvikling i nye jolletilbud, samt hvilke joller der er hot. dette betyder at vi nok skal belave os på løbende at skulle tage stilling til nye jolletyper i de kommende år, lige nu er Zoom8, Laser, 420ér og ikke mindst 29érne i stærk fremgang. og det er meget muligt at vi før 2011 skal have både Laser og 29ér på programmet for at kunne leverer varen, og holde sejlerne sejlende lokalt. VI skal derfor være bedre til at agerer på de DS tilbud der kommer frem, således at vi får mest muligt for pengene. Pt. er det surfpakker DS støtter, og for at give et nyt tilbud i bredden til vore sejlere er det besluttet at der anskaffes mindst en DS støttet surf pakke med 3 brædder og 6 rigge i for havnefestmidlerne i 2009 afhængigt af hvilke kommunale midler vi yderligere kan få. 7.3 Jolleleje Efter 1. sejl sæson skal juniorerne betale leje for at anvende Juniorsejlcentrets materiel. Ligeledes indgås en lejekontrakt der fastlægger at det er forældrene der har ansvaret for vedligeholdelse og skader ud over alm. slitage. Udfærdigelse af lejekontrakter samt opkrævning af leje sker ved sæsonstart i April måned, og forestås af den materielansvarlige. Side 16 af 33

17 Lejen fastsættes hver vinter af forretningsudvalget, og det er målet at lejen som minimum betaler de løbende omkostninger ved at drive jollerne med en fornuftig standart., inkl. ansvarsforsikring på ca. 230 kr. pr. jolle. Juniorsejlcentret opfordre forældrene til de engagerede kapsejlere på B og A niveau til at anskaffe egne joller til deres børn for at sikre at de opbygger en Jollekapital, og får et ejerforhold til deres jolle. Tilbudet om at leje joller til B Optimister og Zoom8 er derfor tidsbegrænset til max. 2 år, medmindre specielle forhold gør sig gældende. Det er juniorlederen i samråd med trænerne der fordeler Juniorsejlcentrets materiel til juniorerne således at det tildelte materiel så vidt muligt svarer til sejlerens niveau hvad angår talent og evne til at passe på det. Såfremt der anvendes privat grej, til en udlejningsjolle skal dette mærkes tydeligt med sejlerens eget navn. Ligeledes mærkes private joller og tilhørende grej med navn samt sejlnummer. I 2009 fastsættes lejen til at blive: 0 kr. for D Optimistjolle første år 500 kr. for C optimistjolle kr. for en B optimistjolle med opgraderet rig og sejl samt målerbrev kr. for Zoom 8 jolle. 500 kr. for 606 samt flipper, pr. sejler under 14 år kr. for 606, 405 og nyere europajoller pr. sejler over 14 år. For alle konkurancejoller gælder det at der et godt træningssejl med, såfremt sejleren ønsker et nye / bedre kapsejladssejl skal de selv anskaffe disse. For at give en større fleksibilitet er leje for 606, Flipper og 405 samt europajoller en brugsafgift der er ikke bundet på den enkelte jolle. Men sejlerne forventes at deltage aktivt i vedligeholdelse samt evt. reparationer på de joller de anvender. Såfremt man betaler jolleleje kan man også bruge vort nye surftilbud, men ellers koster dette ligeledes 500 kr. pr. år. Side 17 af 33

18 8 Faciliteter 8.1 Jolleplads / Jolleskur - Jolleskuret er Juniorsejlcentrets eget klub og materielhus, der opbygges 2 mindre simple omklædningsrum heri i i 2009 forventes det at vi får sejl m.m. ud således at de to rum begge bliver på ca. 5 m2. - i 2009 er der afsat penge fra FD til renovering af slæbested før sæsonstart. - På længere sigt bør der etableres yderligere et slæbested således at optier og øvrige joller har separate slæbesteder. - Skure for sejl og Rib opbygges med 2 stk. Containere, samt mellemskur i første omgang. - Derudover kan det tænkes at vi skal lave et skur til surfmateriel, evt. i endnu en container. - Det er målet i løbet af 2009 at få skabt en selvstændig plads til private optimistjoller på rør uden for midterrabatten. - Nøgler til jolleskur udleveres til Sejl selv juniorer mod depositum på 100 kr. - Privatejede juniorjoller skal betale jollepladsleje til FD. - Evt. interessekonflikter mellem Juniorsejlcenter og FD jolleplads afklares af juniorlederne i samarbejde med FD jollepladsadministrator / FD bestyrelse. - Vedligeholdelse og rydning m.m. på jollepladsen forestås af FD jollepladsadministrator i samarbejde med Juniorsejlcentret. - Udgifter til normalt vedligehold af jolleskur samt containere og optistativer til klubjoller varetages af Juniorsejlcentret. - Udgifter til vedligehold af jolleplads, bom, kaj, kran samt slæbested og optistativ til private joller afholdes af FD jolleplads. - Udgifter til vedligehold af jollebro er ikke afklaret. Jollebroen er oprindelig lavet af MSM og flyttet over til FD jolleplads. Denne er ved at være slidt, og i de næste par år må der påregnes stigende veligeholdelsesudgifter som pt. tages over driften af jolleplads, lige som vi skal overveje hvorledes en fornyelse finansieres, Bobo skønner at den har en restlevetid på ca. 3 år. og at en ny bygget på samme måde kan bygges af frivillige på 1 weekend FD klubhus - Alle juniorer og forældre har adgang hertil, og det er åbent 24 timer i døgnet i sommerhalvåret. - Der er gratis badefaciliteter der må anvendes frit af juniorer. - Til arrangementer m.m. skal klubhuset bookes, information herom på FD s hjemmeside. I vinteråret er der booket alle mandag aftener til teori og møder. - Det er målet at forældre organiserer et tilbud om aftensmad i klubhuset om mandagen, dette skal i givet fald koordineres med pigesejlerene. - Juniorlederen fra FD har A-nøgle til køkken m.m. - Juniorlederen fra MSM har B-nøgle til klublokale. Side 18 af 33

19 8.3 MSM klubhus - er aldrig aflåst, og kan anvendes af Juniorsejlcentret ved behov. Klubhuset kan ikke bookes. Klubbens medlemmer har altid adgang. 8.4 Fremtidsplaner Udviklingen af juniorsejlcentrets faciliteter foregår i dag fra hånden og i munden i den takt arbejdet vokser. Men hvis succesen skal fastholdes er det bydende nødvendigt at få etableret nutidige faciliteter inden for en overskuelig periode. Faciliteter skabes dog ikke som tidligere ved hjælp af frivilligt arbejde, da hænderne ikke er tilstede i samme omfang. I dag må vi regne med at det er noget vi skal købe færdigt (eller næsten færdigt). FD har derfor i 2008 ansøgt kommunen om 2.3 mill. til halvdelen af udgifterne til et nyt juniorklubhus, og såfremt pengene bevilges er det målet at søge yderligere 2.3 mill. fra fonde. Det er målet at vi i 2011 er ved at opføre huset. Driften af huset søges forminsket ved at det i videst muligt omfang bliver indarbejdet vedvarende energikilder som medfinansieres fra begyndelsen. FD bør derudover overveje om de vil være i stand til at financierer driften af jollepladsen på sigt, eller om man ikke burde arbejde på at udgiften til driften af dette idrætsanlæg ikke også i højere grad burde påhvile kommunen. Side 19 af 33

20 9 Trænings struktur 9.1 Kapacitet / hold For at sikre en god alderssammensætning er det vort mål at have min. ca. 36 aktive juniorer jævnt fordelt i aldersgruppen fra Da der erfaringsmæssigt er et frafald på ca. 50 %, arbejder vi på at sikre en nyoptagelse på min. ca. 12 nye optimistsejlere pr. år. Dette mål er vi ved at overskride med en optagelse af ca. 22 nye i 2008, noget der gør at vi skal overveje mange parametre i de kommende år, hvis dynamikken kan holdes og faciliteterne kan følge med vil vi vokse til over 50 aktive sejlere i Primært er det målet at optage 8-10 årlige på begynder Opti holdet. Men derudover er der mulighed for at vi kan tage også ældre begyndere ind i Optimist og Flipperjoller såfremt trænerresurserne er til stede. Grundlæggende er vor træningsstruktur opbygget på denne måde: Det er i 2009 målet at videreudvikle vores kølbådsprojekt i 606 samt at prøve at etablere et nyt tilbud om surf i klubben evt. om onsdagen hvor vi pt. ikke har noget på programmet. For at kunne sikre træningstilbud af tilstrækkelig god kvalitet i forskellige jolletyper her på Roskilde fjord er der i 2008 startet et uformelt samarbejde op, hvor Side 20 af 33

21 juniorafdelingerne i meget højre grad samarbejder end tidligere, og hvor det at samle større grupper af teenagesejlere har forrang for evt. klubtilhørsforhold. Konkret ses dette initiativ i Fjordzoom konceptet som vi i Juniorsejlcentret har sat i værk. Dette vil vi arbejde på at udbygge og styrke i de kommende år. For derigennem at kunne sikre at vore bedste sejlere bliver i de lokale farvande. 9.2 Diplomsejlerskole For at sikre en klar linje i træningsforløbet i Juniorsejlcentret er det besluttet at bruge DS s diplomsejlerskole som fundament i størst muligt omfang. I juniorsejlcentret arbejdes der med DS s diplomsejlerskole for alle de nye optimist sejlere. Det er et mål at skabe et tilsvarende forløb for de nyere 606 og jollesejlere.for at sikre at der her er et udviklingsorienteret forløb der ikke kun er konkuranceorienteret for de årige. Beskrivelse af Dansk sejlunions koncept for Diplomsejlerskole findes på DS hjemmeside. 9.3 Træningsaftner Grundlæggende hold opdeling i 2009: - Nybegyndere (sæl) løbende start hos bobo ca år Mandag - Begynder træning Opti (Sæl - Søløve) ca år Mandag - Teknik træning Opti (delfin sejler1) ca år Mandag sejlerskole og 2 mandsjoller ca år Mandag - Zoom 8 træning Tirsdag - Evt. Surftræning Onsdag - Kapsejlads træning Opti og Zoom Torsdag - 2 mandsjoller/en-mandsjoller øvet Tirs / Torsdag Før sæsonstart fastlægger træner og juniorsejler sammen hvilket niveau der er opnået og hvad der er målet for enkelte sejler i løber at året. Om mandagen sejles primært trænings- og hyggesejlads. Om tirsdagen og torsdagen trænes der kapsejlads. Side 21 af 33

22 Grundlæggende plan for træningsaftenerne: Tilrigning fra begynd bare selv Skippermøde ved sejlbordet kl Der sejles fra til ca Afrigning til Hygge og debriefing til ca På aftner med godt vejr og varmt badevand skal forældrene være klar over at det kan trække lidt ud (vi forsøger dog at begrænse det til ca ). 9.4 Weekends og feriearrangementer Det er målet at vi i Juniorsejlcentret har 2 interne weekend arrangementer om året for alle vore sejlere. På disse weekender er fokus lagt på det sociale. Evt. kan de arrangeres i samarbejde med naboklubber. Derudover er det er målet at Juniorsejlcentret fortsætter med at arrangerer åben Sommer Sejler Camp hver sommer for ca. 45 sejlere For at sikre sejlsport i den bedste sendetid arbejdes derudover på at sikre, at der er et sommerferie tilbud i juniorsejlcentret, som fast mandagssejlads sommeren igennem. Sommercamp 2008 Side 22 af 33

23 9.5 Kapsejlads / Træningslejre Fokus for kapsejlads i Juniorsejlcentret lægges på C og B niveau for optimisterne, men såfremt vi efterhånden udvikler sejlere med eliteambitioner (DM/NM niveau), støttes disse selvfølgeligt og hjælpes til træning i andre klubber eller træningskoncepter, såfremt FJSC ikke selv kan tilbyde fornøden kompetence når de har brug for det. Det er Juniorsejlcentrets mål at deltage i mindst 4 mindre C stævner hvert år med så mange sejlere som muligt. Det er ikke et krav at alle sejler, men de kan være med for at se på og på den måde få lyst til selv at prøve. Til disse stævner har følgebåd og evt. træner prioritet. Derudover er det målet at deltage med B og evt. A sejlere på så mange stævner og træningslejer som det er nødvendigt for at sikre sejlernes udvikling, drivkraften heri er primært de deltagende sejleres forældre der skiftes til at tage slæbet. Efter aftale med juniorlederen kan følgebåd medtages, ligesom der kan indgås aftale med træner om deltagelse, dette afregnes normalt direkte med forældre. vi kan i overveje at lave et C+B stævne for kredsen, evt. i forbindelse med havnefesten.. Træningslejer på Fejø Side 23 af 33

24 9.6 Ungdomstilbud Da vi nu begynder at få sejlere på over 18 er det nødvendigt at vi arbejder målrettet på at opbygge et eller flere specifikke tilbud for kunne fastholde disse, i form af jolle, surf og kølbådssejlads tilbud. Ungdomssejlere opfordres til at danne Fleet i en bådtype, og jollerne kan træne/kapsejle med om torsdagen. Det er målet i løbet af i samarbejde med sejlklubberne at planlægge hvorledes et der kan huse ungdomsoverbygningen samt evt. matchracecenter kan opbygges. Dette kan evt. kombineres med et nyt tilbud for taskesejlere uden egen båd, og kan i første gang opbygges på grundlag af 606ére hvis vi kan anskaffe endnu en båd. Det er ligeledes målet at der skabes en bedre kobling til MSM sejlerskole for store juniorer og ungdomssejlere, således at denne kan udgøre en naturlig forsættelse af arbejdet med navigationsundervisning og Duelighedsprøve Endvidere arbejdes der på at få en bedre kobling til tirsdags kapsejladsen således, at store juniorer og ungdomssejlere lettere kan gaste på kølbåde og på denne måde få dette sejladsmæssige perspektiv med. Side 24 af 33

25 9.7 Vinteraktiviteter Vinteraktiviteter, hver 2-3 uge: - Teori (Sæl - Søløve) - Teori (delfin Sejler 3) - DVD (forbilleder) - Tilbud om svømning i svømmehal skal overvejes i Tilbud om fysisk tørtræning skal overvejes i Tur, gerne med forældre, evt. Bellacenteret, gerne i samarbejde med klubberne (seniorudvalg?) C, B og A sejlere opfordres til at deltage i vintersejlads i andre klubber i fjorden med faciliteter herfor, hvis de har lyst og fornøden forældrelogistik kan tilvejebringes. Et grundlæggende krav ved al vintersejlads er at sejleren skal bære tørdragt. De sejlere der ikke ønsker at fryse opfordres til at finde en vintersport som kan afgrænses tidsmæssigt, som eks. gymnastik / svømning m.m. således at de ikke kommer i et dilemma når sejlsæsonen igen starter. På sigt skal vi overveje selv at opbygge en fysisk tørtræning. Julesejlads i Jyllinge den 17. dec. Side 25 af 33

26 10 Sikkerhed 10.1 Personlig sikkerhed - Svømmevest skal bæres af ALLE ALTID på vandet. - Nye begyndere skal være vandtilvænnede. - Skal vise at de kan svømme 200 m med svømmevest i løbet af 1. år. - Juniorer sejler kun når der er trænere på vandet i klubbens materiel, med mindre at de er blevet frigivet til sejl selv. - Skiftetøj og håndklæde er vigtigt at have med i tilfælde af en vandtur. - Førstehjælpskurser evt. sammen med klubberne bør overvejes for så mange som muligt Materielkrav - Alle sejljoller skal sikkerhedsmæssigt være i god stand og have det fulde sikkerhedsudstyr som klassereglerne specificerer. - Følgebåde med Motorer i god vedligeholdt stand, dødemandsknap med elastik skal være monteret på alle motorer / både, og skal anvendes ved sejlads. Følgebåde skal medfører anker og slæbeline. - Kran til 606 ved slæbestedet må ikke anvendes mandag og torsdag når der er juniorer på pladsen Sikkerhedsforskrifter - Før der sejles ud skal jollen gennemgås af sejleren som skal sikre sig at følgende er i orden: fangline, mastesikring, opdrift (luftsække), sværsikring, sværelastik samt ror. - Det er træneren for det enkelte hold der vurderer vejret og bestemmer om sejlerne på holdet sejler ud eller ej. - Den enkelte sejler kan altid vælge ikke at sejle ud. - På vandet skal trænernes anvisninger altid følges. - Ved sejlads om vinteren skal sejleren bære tørdragt. - Der skal altid være mindst en startklar følgebåd i vandet ved sejlads i havnen. - Der skal altid være mindst en følgebåd med ude ved sejlads uden for havnen. - Fører af følgebåd skal altid anvende dødemandssikring, og skal medbringe mobiltelefon. - Hvis der er sejlere i vandet skal følgebåde sejles yderst forsigtigt, og båden bør så vidt muligt have slukket motor. - Følgebåde må ikke sejles af juniorer under 16 år, medmindre de fungerer som hjælpetræner og der er en ansvarlig træner/voksen ombord. - Såfremt følgebåd kræver førebevis (over 25 hk) skal alle der fører den have et sådanne og være over 16 år. - Førstehjælpskasse samt isposer skal altid være på deres plads i skuret. - Hvis der er tilskadekommende skal forældrene samt juniorlederen kontaktes af træneren umiddelbart efter at skaden er stabiliseret, og 112 evt. er tilkaldt såfremt dette skønnes nødvendigt. Side 26 af 33

27 10.4 Sejl selv Nedenstående kriterier og regler gælder for at blive frigivet til sejl selv for sejlere under 18 år der sejler i klubmateriel. Det henstilles desuden at forældre til sejlere der har egen jolle videst muligt omfang anvender frigivelsen og følger reglerne for sejl selv (en undtagelse kan være ferier m.m.). Udlevering af nøgle til skur kræver at man er frigivet. Kriterier for at blive frigivet til sejl selv for sejlere under 18 år: - Sejleren kan dokumenterer / vise at kunne svømme 500 m. - Sejleren er på et niveau svarende til minimum sejler 1 diplom. - Sejleren har vist at turde / kunne håndtere jollen sikkert i hård vind. - Juniorlederen og en træner er uanset ovenstående enige om at sejleren er moden og dygtig nok. Juniorlederen underskriver sejl selv frigivelsen. - Forældre underskriver sejl selv frigivelsen, og er dermed indforstået med at sejl selv uden trænere og følgebåde foregår på forældrenes ansvar. - Sejleren selv underskriver ligeledes frigivelsen, og i den forbindelse gennemgås reglerne en for en med juniorlederen. Regler for sejl selv uden trænere / følgebåde på vandet: - Der sejles ALDRIG ud alene. - Der sejles altid i en gruppe på mindst 2 joller der følges ad hele tiden på vandet. I 606 kan der sejles med kun 1 båd med min. 2 sejlere ombord. - Der sejles aldrig ud i vindstyrker over 10 sek./m. (tjek vejrudsigten) - Forældre skal altid have besked om hvornår og hvor længe i sejler. - Mindst en sejler i gruppen skal medbringe mobiltelefon i plastpose. - På tavlen ved døren på jolleskuret skrives altid hvem der er sejlet ud i hvilke joller, hvornår i er tilbage, samt mobilnummer. Dette slettes altid igen ved hjemkomst. - Kun sejlads i området fra den gamle jernbanedæmning mod nord til den 1. røde bøje i kølholmsrenden mod syd er tilladt, uden at der foreligger en særlig aftale med juniorlederen. - Såfremt reglerne overtrædes kan juniorlederen med øjeblikkelig varsel fratage retten til Sejl selv samt kræve skurnøgle tilbageleveret. Side 27 af 33

28 11 Økonomi 11.1 Budget Der udarbejdes et drift og anskaffelses budget for de næste 3 år, det revideres og ajourføres hver vinter af Forretningsudvalget, og forelægges herefter for moderklubberne. Grundlæggende overføres det fulde juniorkontingent, samt et seniorstøtte beløb på 70 kr. pr. senior til juniorsejlcentrets budget fra begge klubber. Herudover modtager juniorsejlcentret et mindre støttebeløb jvf. folkeoplysningsloven fra kommunen til træneruddannelse, trænerlønninger m.m. For at sikre ansvarsfølelse for materiel samt dække udgifterne til vedligehold indføres der en jolleleje for alle der sejler i klubmateriel efter første år. Dette muliggør økonomisk sammenhæng i ønsket om at kunne stille bedre joller til rådighed. Forretningsudvalget i juniorsejlcentret har beslutningskompetence indenfor budgetrammen for det løbende år når dette er godkendt af bestyrelserne i moderklubberne. Forretningsudvalget har ligeledes kompetence til at søge kommunal støtte og indgå sponsoraftaler for nyt materiel udover det der er angivet i budgettet såfremt sådanne kan skaffes Offentlig støtte Vores kommunale støtte er direkte afhænig af antallet af juniormedlemmer under 25, og vi skal for at stille os bedst muligt i denne sammenhæng ved at sikre at vort medlemstal i denne kategori er så højt som muligt. Derudover skal vi sikre at vi bliver mere synlige som sportsklub både i medier og i det politiske landskab Sponsorpolitik I juniorsejlcenteret mener vi det er vigtigt, at det lokale erhvervsliv får mulighed for at være synlige på og omkring fjorden. Der skal udpeges en sponsoransvarlig og alle midler tilvejebragt ad denne vej tilhører suverænt juniorsejlcenteret. I Frederikssund Juniorsejlcenter må vi erkende at vi i en overskuelig fremtid nok ikke vil være i stand til at tilbyde vore sponsorer topresultater på eliteniveau. Således må vi rette os mod de blødere værdier; ungdomspleje, livskvalitet samt lokalkultur. Side 28 af 33

29 Sponsormålgruppe vil typisk være de lokale private virksomheder, der ønsker at være synlige i lokalmiljøet. Vi skal nøje definere hvad vi kan tilbyde for et sponsorat, value for money. Hvis vi ikke er i stand til at definere pay back kan vi heller ikke forvente at virksomheder vil putte penge i os. Det nuværende Hovedsponsorat med Lokalbanken vil vi arbejde aktivt på at sikre forlængelse af i de kommende år, ved i så høj grad som muligt at vise flaget og fremhæve sponsoratet ved de lejligheder hvor dette er muligt Identitetsskabende beklædning For at styrke hold ånden og dermed de unges identifikation med Junior sejlcenteret skal der være et jakke/fleece tilbud til juniorerne. Dette skal være omkostningsneutralt og kan evt. være indarbejdet i en sponsoraftale. Dette arbejde forestås af et beklædningsudvalg i samarbejde med den sponsoransvarlige. Side 29 af 33

30 Side 30 af 33

31 12.1 DS Ungdomsvenlig sejlklub Denne handlingsplan i sin første udgave dannede i 2007 grundlag for vores ansøgning til DS om at blive Ungdomsvenlig Sejlklub. Det er målet at bevare denne status i yderligere 3 år ved fornyelsen i Sejlklubber der er medlem af Dansk Sejlunion, kan søge om at blive godkendt som Ungdomsvenlig sejlklub. Når klubben er godkendt, som ungdomsvenlig, tilbydes den følgende fordele: ret til at anvende det officielle logo for at være Ungdomsvenlig Sejlklub på sit brevpapir, i rekrutteringssammenhæng o.s.v. Højt prioriteret ved uddeling af DS både Stander til at sætte op ved klubben Ret til at bære speciel logo på profiltøj Portræt af en ungdomsvenlig Sejlklub, hver gang sejlerbladet udkommer Klubbesøg af en landsholdssejler Deltagelse i et årligt specialarrangement for ungdomsvenlige sejlklubber Godkendelsen er for en periode på 3 år, hvorefter godkendelsen skal fornyes. Formålet med godkendelsen er at hjælpe klubberne til at blive bevidstgjort om deres ungdomsafdeling er velfungerende. Det vil sige, er ungdomsafdelingen velstruktureret, udføres der aktiviteter med henblik på at rekruttere nye medlemmer, har ungdomsafdelingen en beskrevet politik og visioner, samt er ungdomsafdelingen en klub på to ben. Flere ungdomsafdelinger i forskellige klubber har desværre haft meget svære arbejdsbetingelser, hvilket ofte skyldes, at de respektive klubbers bestyrelser ofte ikke er bevidst om, hvad der skal til for at have et velfungerende ungdomsarbejde. Den ungdomsvenlige sejlklub er derfor også et redskab til klubberne til at sikre ungdomsafdelingerne optimale arbejdsbetingelser. En klub kan godkendes som ungdomsvenlig sejlklub ved at indsende relevant materiale til Dansk Sejlunion mrk. Ungdomsvenlig Sejlklub. Side 31 af 33

32 For at blive godkendt som ungdomsvenlig sejlklub skal ungdomsafdelingen opfylde de første af 8 følgende punkter samt opfylde to af de sidste fem punkter: Klubben skal: 1. Have valgt en ungdomsleder, som varetager et nært samarbejde mellem klubbens bestyrelse og ungdomsafdelingen. 2. Have planlagt aktiviteter, der dækker både kapsejlads og ikkekapsejladsorienterede arrangementer. 3. Have en handlingsplan med mål for ungdomsafdelingen, som skal være godkendt af bestyrelsen og offentliggjort til klubbens medlemmer. 4. Have et godkendt budget for ungdomsafdelingen. 5. Anvende Diplomsejlerskolen i ungdomsafdelingen. 6. Tilbyde sejladsaktiviteter i sommerferien. 7. Have e n beskrevet forældrepolitik, herunder hvad der forventes af forældrene. 8. Have en beskrevet politik til, hvilke krav der stilles til trænerne med hensyn til løn og uddannelse, hvoraf den hovedansvarlige har en træneruddannelse. 9. Have omklædningsfaciliteter. 10. Give ungdomssejlere adgang til klubfaciliteter på alle tidspunkter. 11. Have et rum for ungdomssejlere. 12. Tilbyde vinteraktiviteter. 13. Tilbyde ungdomssejlerne rentefrie lån til køb af båd. Forklaring og uddybning til ovenstående: 1. Der skal være en leder af ungdomsafdelingen, der gerne skal være formand for et ungdomsudvalg. Klubben skal have etableret en fast praksis for kontakt og samarbejde mellem bestyrelse og ungdomsafdeling, der sikrer at ungdomsafdelingen har en direkte, løbende dialog med klubbens ledelse omkring planlægning, opgaver, økonomi og evt. opståede problemer, f.eks. ved at have mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder, hvor ungdomsemner er til drøftelse/beslutning.effektiviteten heraf indgår som et vigtigt element i evaluering af klubben som Ungdomsvenlig sejlklub. 2. Det er væsentligt, at det er muligt for ungdomssejlerne at deltage i kapsejlads samt mere breddeorienteret arrangementer som tursejlads, sommerlejre, fredagssejlads, klubaftner o.s.v. En aktivitetskalender med planlagte aktiviteter skal derfor afspejle ungdomsafdelingens holdning om, at der er tilbud til alle sejlere. 3. Ungdomsafdelingen skal have beskrevet mål med ungdomsarbejdet, på både kort og lang sigt. Målene er beskrevet. En kort handlingsplan/aktivitetskalender herunder rekruttering af nye medlemmer er udarbejdet. Handlingsplanen understøtter de beskrevne mål således, at målene for ungdomsarbejdet ikke er urealistiske løfter. Målene og handlingsplanen skal godkendes af bestyrelsen og offentliggøres til klubbens medlemmer, hvilket skal sikre at alle er bevidste om, hvad klubben vil med sit ungdomsarbejde. 4. En ungdomsafdeling skal have sit eget årsbudget med henblik på at kunne planlægge, så der er sammenhæng mellem handlingsplanen og budgettet. Budgettet skal som minimum være på samme beløb, som den indtægt der er fra ungdomsafdelingens medlemmer, det er dog Dansk Sejlunions holdning at seniormedlemmerne bør være med til at finansiere ungdomsafdelingen. 5. Den ungdomsvenlige sejlklub anvender naturligvis sejlunionens diplomsejlerskole, hvilket giver sejlerne andre mål end at vinde kapsejladser, giver sejlerne en bred sejleruddannelse og varierer den daglige træning. 6. Sejleren skal have mulighed for at sejle i sommerferien, og ungdomsafdelingen bør animerer sejlerne til at sejle i sommerferien ved at tilbyde sejlerne aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at være som de traditionelle træningsaftner. Side 32 af 33

33 Sommeraktiviteter kan også være sommerlejr, fællestræning med andre klubber hvor man skifter hver uge med at træne hos hinanden, aktiv sommer hvor der er klub aktiviteter hele dage i eksempelvis en uge o.s.v. 7. Der skal være en beskrevet forældrepolitik, hvor det fremgår hvilke krav der stilles til forældrene med hensyn til frivilligt arbejde, hvad gør ungdomsafdelingen med nye børns forældre, hvad og hvordan forældrene gør for at støtte sine børn og klubben. Dansk Sejlunion har lavet et kompendium, som kan bruges som vejledning. 8. Klubben skal beskrive, hvilke krav de stiller til deres trænere, herunder løn og uddannelse. I beskrivelsen skal indgå en funktionsbeskrivelse (hvilke opgaver skal de udfylde)for hver enkelt træner i klubben. Klubben skal have overvejet lønnede trænere, hvilke fordele og ulemper er der ved at have en eller flere lønnede træner i klubben. To af følgende fem punkter skal opfyldes, men det er fint hvis alle punkter kan opfyldes: 9. Klubben skal have omklædningsfaciliteter, så det er muligt at tage et bad (uden at det koster noget) og mulighed for at kunne klæde om. Det er ikke nødvendigt, men det er hensigtsmæssigt, hvis sejlerne har mulighed at have sejlertøj o. lign. liggende/hængende i et skab. 10. Det skal være muligt for ungdomssejlerne af få adgang til klubbens faciliteter d.v.s. klubhus og joller når de ønsker det. Hvis det påkræves at have en nøgle, skal det være muligt for sejlerne at få en nøgle. Målet er, at de unge kan komme ud at sejle, når de ønsker det fx i ferien. 11. I forlængelse af punkt 10, er det ligeledes vigtigt at have et lokale, hvor de unge kan bestemme og rode efter behov. Målet er at klubben er sted, hvor man går hen, også selvom det ikke er for at sejle. Hvis det mål skal opnås, skal der være et rum, hvor man kan være, præge og indrette, uden at chikanere resten af klubbens medlemmer. 12. Klubben skal tilbyde vinteraktiviteter, så klubben er aktiv hele året. Et af problemerne ved at fastholde unge er, at de i lange perioder ikke kommer i klubben eksempelvis om vinteren, p.g.a. manglende aktivitet. Vinteraktivitet er ikke kun sejlads, men kan også være fysisk træning, teori o. lign.dansk Sejlunion anbefaler at perioden fra jul til 1. marts primært anvendes til teori, fysisk træning og kun lidt sejladsaktiviteter. Fra 1. marts kan sejladsaktiviteten intensiveres, da sejlads for meget unge sejlere i januar og februar kan have uheldige fysiske bivirkninger som slidgigt. 13. Et stort problem for unge sejlere er at nye både og udstyr er dyrt. Derfor kan Side 33 af 33