Dansk Knæalloplastik Register

Transkript

1 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

2

3 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

4 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport , Den Ortopædiske Fællesdatabase, Århus Udarbejdet med OpenOffice ( Printed in Denmark ISBN Den Ortopædiske Fællesdatabase Kompetencecenter Nord Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle Aarhus N

5 Indholdsfortegnelse Forord 1 Resume 2 Konklusioner og anbefalinger 4 Indledning 6 Baggrund 6 Organisation og drift 8 Datagrundlag og -kvalitet 9 Indberetninger og komplethed 10 Indberetninger 10 Komplethedsgrader 12 Revisionsbyrde 17 Kommentarer 19 Kvalitetsindikatorer 20 1: Genindlæggelse 21 2: Revisionsrate det første postoperative år 24 3: Revisionsrate de første 2 postoperative år 27 4: Revisionsrate de første 5 postoperative år 30 5: Mortalitet efter 90 dage 33 Kommentarer 35 Primæroperationer 36 Indberetninger 36 Implantattyper 53 Kommentarer 57 Revisioner 59 Indberetninger 59 Kommentarer 65 Implantatoverlevelse 67 Kommentarer 77 Appendices 79 Revisionspåtegning 79 Indberetningsskemaer 80

6 Forord Det er med glæde, at styregruppen for Dansk Knæalloplastik Register (DKR) kan præsentere den foreliggende rapport. Rapporten er resultatet af utallige personers indsats, der spænder fra kirurgers indberetninger af operationer over sekretærers gennemgang af mangellister til Danske Regioners bevilling til registret. Alle, der har været involveret i registrets arbejde og i tilvejebringelsen af denne rapport, takkes for deres indsats. Der er desværre sket et fald i indberetningerne for 2010, således at komplethedsgraden for alle operationer igen er under 90%. Det bliver forhåbentlig rettet op i 2011, således at registret igen kan leve op til regionernes målsætning for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Rapportens indhold er som altid ændret på det detaljerede niveau, mens den overordnede struktur og designet er uændret i forhold til sidste års rapport. Dansk Knæalloplastik Register har som et af sine væsentlige mål at identificere prædiktorer for resultaterne af operationer med indsættelse af knæprotese og derved forbedre patientbehandlingen og mindske antallet af komplikationer og revisioner. Idealet er, at registret ved indsamling af oplysninger om patienter, behandlere, teknikker og implantater kan identificere god praksis og tidligt erkende mulige problemer i den anvendte praksis, og at rapportering af disse forhold kan medføre forbedringer. Dansk Knæalloplastik Register bruger som andre registre videnskabelige metoder i analysen af indsamlede data, men de indsamlede data er ikke resultatet af et videnskabeligt eksperiment. Der er ikke foretaget randomisering af behandlingerne, observationerne er antageligt confoundede, der er med stor sikkerhed betydelig bias, den eksterne validitet af resultaterne er usikker, og omstændighederne for behandlingerne er ikke kontrollerede som i et videnskabeligt eksperiment. Disse forhold skal erindres, når f.eks. forskelle mellem protesefabrikater vurderes. De observationer, som registret præsenterer, vil på trods af de metodologiske problemer være hypotesegenererende og kan udpege potentielt problematiske områder i den anvendte praksis. Indsamlingen af epidemiologiske data vedrørende patienterne, protesevalg, kirurgiske teknikker og sygehusenes aktivitet kan næppe tilvejebringes på anden vis end med et landsdækkende register. Denne information vil være relevant for alle de parter, der er involverede i behandlinger med indsættelse af knæalloplastik. Den enkelte ortopædkirurg er i et kvalitetsmæssigt perspektiv det vigtigste element, og han vil umiddelbart i rapporten kunne sammenligne sin egen afdelings praksis og resultater med andre afdelingers. Målene med DKR adskiller sig ikke fra alloplastikregistre i andre lande, der indsamler tilsvarende data og udfører tilsvarende analyser. Epidemiologiske data for Danmark kan naturligvis kun opnås ved registrering i Danmark, men også resultater vedrørende tekniske forhold kræver dansk registrering for at kunne tolkes på valid måde i Danmark. Der er en række forhold, der varierer mellem lande, og resultaterne fra et lands register kan ikke uden videre antages at gælde i et andet land. Ved gennemgang af forskellige nationale registres resultater kan man f.eks. finde, at en protesetype, der i et land give gode resultater, i et andet land kan give dårligere resultater. Dette kan bl.a. skyldes forskelle i organisering, konkret operations erfaring og indikationsstilling. Det er derfor vigtigt, at analyser fra registret vurderes i et nationalt perspektiv. Resultaterne af behandling med knæprotese lader sig ikke entydigt måle, da der er multiple faktorer. De kvalitetsindikatorer, der redegøres for i denne rapport, er derfor i nogle henseender utilstrækkelige. Traditionelt har man i nationale alloplastikregistre fokuseret på proteseoverlevelse som den væsentligste resultatparameter. Hidtil har DKR anvendt 10-års implantatoverlevelse som indikator. M.h.p. bedre at afspejle resultatet af afdelingernes aktuelle praksis, er indikatorerne ændret, således at revisionsraten efter både 1, 2 og 5 år indgår, ligesom genindlæggelse inden for 30 dage er medtaget. Holdningen i DKR og Den Ortopædiske Fællesdatabase er, at patienternes egenvurdering af resultatet efter knæalloplastik fremover i højere grad skal inddrages. I nogle lande indsamles denne type af information allerede. Der er derfor iværksat forsøg herhjemme med indsamling af denne form for data for hofte- og knæalloplastikpatienter (Danprom). DKR er lægefagligt funderet, og udviklingen i DKR skal nødvendigvis ske i et tæt samarbejde med ortopædkirurger og ortopædkirurgiske afdelinger. For at fremme samarbejdet mellem DKR og afdelingerne er der etableret et netværk af lokalkontakter, ligesom der er etableret en ny portal for søgning af afdelingsspecifikke data (RM Info), og vi ser i styregruppen frem til et tættere samarbejde med afdelingerne. Århus, september 2011 Styregruppen Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

7 Resumé Oplysningerne på denne og næste side er et kort resumé af resultaterne af de analyser, der er udført på baggrund af indrapporterede operationer. Resuméet er opdelt i 10 hovedområder. Henvisning til disse data bør ikke foretages uden at studere de tilgrundliggende tabeller. Styregruppen står til rådighed for nærmere diskussion af resultaterne. 1 Den foreliggende 2011-rapport fra Dansk Knæalloplastik Register (DKR) redegør for praksis og resultater af operationer med indsættelse af kunstigt knæ (knæprotese eller knæalloplastik) i Danmark. Rapporten omhandler specielt indberetninger af operationer foretaget i perioden 1. januar til 31. december Disse indberetninger bliver i en serie analyser føjet til alle tidligere indberetninger fra registrets start i Siden registrets start er der indrapporteret knap operationer. Rapporten henvender sig hovedsagligt til en sundhedspolitisk og lægevidenskabelig læser kreds, og sproget i rapporten afspejler dette. 2 Baseret på indberetninger til Landspatientregistret og DKR blev der i 2010 på danske sygehuse udført primæroperationer (første indsættelse af knæprotese i et knæ) revisioner (operation med udskiftning, fjernelse eller tilføjelse af protesekomponent i et knæ, hvor der allerede tidligere har været indsat en knæprotese). Antallet af primæroperationer har været stigende siden 2000, hvor der blev udført ca operationer, men er stagneret i Antallet af revisioner har ligeledes været stigende fra 2001, hvor der blev udført knapt 350 operationer, frem til 2009, men er stagneret i Komplethedsgraden for indberetninger udtrykker den andel af knæalloplastikoperationer, der indberettes til DKR. Målet er, at alle operationer skal indberettes. Den samlede komplethedsgrad for indberetning af operationer udført i 2010 er godt 89%, og det er lavere end 2009, hvor komplethedsgraden for første gang var over 90%. De specifikke kompletheder af indberetninger i 2010 er: primæroperationer: 88% revisioner: 88% Komplethedsgraden i 2009 var henholdsvis 92% og 89%. Der er betydelig variation i den samlede komplethedsgrad mellem regionerne: Region Sjælland 98% (fald fra 99%) Region Syddanmark 98% (uændret) Region Midtjylland 97% (steget fra 96%) Region Nordjylland 95% (fald fra 98%) Region Hovedstaden 76% (fald fra 85%) Der er mindre forskelle mellem private og offentlige sygehuses komplethedsgrader: offentlige sygehuse 88% for både primære og revisioner. private sygehuse 92% for primære og 78% for revisioner. 4 Operationerne blev i 2010 ifølge Landspatientregistret udført på i alt 60 sygehuse, hvoraf 35 var offentlige sygehuse, og 25 var private. DKR modtog lovpligtige indberetninger fra 57 af de 60 sygehuse, der foretager operationer med knæproteser. Af alle indberetninger til DKR kom 86% fra offentlige sygehuse. Andelen af indberetninger fra private sygehuse er 14%, og dermed faldende fra henholdsvis 27% og 17% i 2008 og Primæroperationerne: Der blev i 2010 indrapporteret 155 knæalloplastikker pr indbyggere mod 41 i 1998 og mod 163 i tallet er dog ikke korrigeret for indberetninger til LPR. Patienternes gennemsnitsalder i 2010 var 67 år. Gennemsnitsalderen har været let men sikkert faldende fra 69 år i I 2010 var 23% af patienterne under 60 år, hvilket er en stigning i forhold til 20% i Forholdet mellem kvinder og mænd var 59:41 i Andelen af kvinder er faldet fra forholdet 66:34 i Primær artrose var indikationen for operation hos 86% i Andelen af patienter med artrose er stigende. 88% af alle alloplastikker i 2010 var totalalloplastikker mod 97% i perioden % af alle alloplastikker blev fikseret med knoglecement mod 74% i perioden Sværhedsgraden af sygdom i knæet før operation med alloplastik har været svagt faldende fra 1998 til 2005, men synes at have været uændret fra 2005 til Offentlige sygehuse har i mange år opereret patienter med højere knæscore (mindre smerte, bedre bevægelse og stabilitet) end private sygehuse, men siden 2008 er denne forskel udlignet. Det skal dog erindres, at en entydig vurdering af en knælidelses sværhedsgrad er tvivlsom, men der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at private sygehuse har opereret lettere tilfælde. Tilstedeværelse af andre betydende lidelser kan ikke uden videre vurderes. 6 Revisionerne: Ca. 11% af alle knæalloplastikoperationer i 2010 var revisioner, hvilket er uændret siden For offentlige sygehuse er andelen 12% mod 5% på private sygehuse. 27% af revisionspatienterne i 2010 var under 60 år. Forholdet mellem kvinder og mænd var 58:42 i Mændenes andel af revisioner er lidt større end for primæroperationer. Som for primæroperationer ses en stigende andel af mænd. De hyppigste indikationer for revision i 2010 var aseptisk løsning, dyb infektion, instabilitet og smerter uden løsning. Hyppigheden af infektions-indikationen er faldet til 26% (32% i 2008 og 29% i 2009). Stor variation i brugen af komponentsupplement mellem sygehusene antyder, at der er stor variation i casemix. 2 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

8 Resumé 7 Protesetyperne i 2010: Der blev indberettet 31 forskellige TKR-femurkomponentmodeller og 39 forskellige TKR-tibiakomponentmodeller fra 10 forskellige producenter. De 5 hyppigst anvendte TKR-modeller (fra 3 forskellige producenter) udgjorde ca. 70% af det samlede antal indrapporterede TKR. Der blev indberettet 5 forskellige typer mediale/laterale UKR proteser. Den hyppigst anvendte type udgjorde ca. 98% af det samlede antal. Der blev indberettet 3 forskellige typer patello-femorale UKR. Den hyppigst anvendte udgjorde ca. 85% af alle patello-femorale UKR. 8 Implantatoverlevelsen udtrykker den andel af knæ, der efter en given periode ikke har fået foretaget fjernelse, udskiftning eller supplerende indsættelse af implantatkomponenter. Analyser viser, at implantatoverlevelsen er 10 Rapporten indeholder opgørelser over forskelle mellem de enkelte sygehuse og regioner. De påpegede forskelle i resultaterne af kvalitets-indikatorerne bør i de enkelte afdelinger medføre overvejelser om den anvendte praksis, således at de enkelte afdelinger hele tiden tilstræber den bedste praksis. På længere sigt skulle dette gerne medføre bedring i indikatorerne og den generelle kvalitet af behandlingen, dels for de enkelte afdelinger og dels for landet som helhed. Rapporten indeholder ranglister over afdelingerne. Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5. pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egen praksis og resultater og antageligt også at implementere forbedringer. bedre hos kvinder end hos mænd. bedre hos patienter, der på operationstidspunktet er fyldt 66 år, end hos patienter, der endnu ikke er fyldt 66 år. bedre for proteser indsat i perioden end for proteser indsat i perioden Proteseoverlevelsen for de senest opgjorte år, afviger ikke signifikant fra perioden 10 år tidligere. bedre for patienter, der er opereret for reumatoid artrit, end hos patienter, der er opereret for primær artrose. bedre for totalalloplastik end for unikompartmental alloplastik. bedre for hybrid proteser end for cementerede proteser, og bedre for cementerede proteser end for ucementerede proteser. bedre for PCL-bevarende proteser end for PCLerstattende proteser. 9 DKR anvender kvalitetsindikatorer, som for nogles vedkommende er nye, og rapporten indeholder afdelingsog regionsspecifikke tal for hver af disse indikatorer. For nogle indikatorer er der væsentlige forskelle mellem sygehuse og regioner. For landsgennemsnittet gælder følgende forhold baseret på analyser af indikatorerne: Genindlæggelse op til 30 dage efter primær-operation i 2009 var 9% med højeste andel i Region Hovedstaden. Revisionsraten det første postoperative år efter primær alloplastik ligger på 2,3%, hvilket er uændret fra 2008, men i den høje ende set over hele registrets levetid. Revisionsraten de første 2 postoperative år for primæroperation i 2008 er 4,7%, hvilket er det hidtil højeste i registrets levetid. Revisionsraten de første 5 postoperative år efter primæroperation i 2005 er 6.6%. Region Sjælland ligger signifikant under landsresultatet. Risikoen for at dø inden for 3 måneder efter en knæproteseoperation ligger på landsplan på 0,4%. Dette har været uden væsentlige ændringer over de seneste år. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

9 Konklusioner og anbefalinger Rapportens enkelte afsnit præsenterer mange observationer og resultater baseret på de foretagne indberetninger. I slutningen af hvert afsnit kommenteres hovedtræk i observationerne. Herunder fremdrages 10 konklusioner, der for nogles vedkommende går på tværs af afsnittene. Hver konklusion bliver fulgt af en anbefaling. 1 Dansk Knæalloplastik Register (DKR) har eksisteret siden1997 og har aktuelt status som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase med godkendelse af Sundhedsstyrelsen og finansiering fra Danske Regioner. Der er udviklet en effektiv styrelse, der er lægevidenskabeligt forankret, og registret er tilknyttet Kompetencecenter Nord. Anbefaling: DKR bør fortsætte som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. 2 Der er til registret i alt indrapporteret operationer med knæalloplastik. Heraf er primæroperationer, er revisioner, og der er yderligere en lille del, hvor operationens type ikke er angivet. De operationer, der indberettes til DKR, er kun en del af alle operationer med indsættelse af knæalloplastik. I 2010 blev der i Danmark udført primæroperationer og revisioner, og af disse blev der indberettet henholdsvis og 953 operationer. Dette betyder, at 89% af alle knæalloplastik operationer i 2010 blev indrapporteret til DKR. Komplethedsgraden er ikke jævnt fordelt mellem sygehusene. Langt de fleste sygehuse indberetter på helt tilfredsstillende vis. Der findes imidlertid nogle få sygehuse, der stort set ikke indberetter til registret, og der er enkelte sygehuse (med ganske få operationer), der i 2010 slet ikke har indberettet alloplastikoperationer, der ellers optræder i Landspatientregistret. Validiteten af registret og dermed registrets mulighed for at leve op til sin rolle som klinisk kvalitetsdatabase er afhængig af en ensartet høj indberetning. Det er med bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen i 2006 lovpligtigt at indberette til registret. Set i dette lys er det ikke tilfredsstillende, at der i 2010 var faldende indberetning, efter at kompletheden i 2009 for første gang i registrets historie var over 90%. Anbefaling: Regions-, sygehus- og afdelingsledelser skal fortsat sikre og motivere til indberetning til DKR og andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt tilvejebringe ressourcer for, at dette kan ske. 3 Selvom målet på minimum 90% indberetning, som det er udstukket af Danske Regioner, ikke blev nået i 2010, er forventningen, at dette nås igen i Imidlertid er der problemer med indberetningen af postoperative kontroller, hvor der indberettes mindre end 30% afkontroller efter 1 år. Den ringe indberetning af kontroller har antageligt to hovedårsager. Dels er der manglende opmærksomhed på kravet om indberetning af kontroller, og dels foretages kontroller ikke nødvendigvist et år postoperativt, som anbefalet af registret. Anbefaling: Opmærksomheden skal henledes på, at ønsket om indberetning af postoperative kontroller nu er ændret fra et krav til en anbefaling. Dels er de postoperative kontroller p.g.a. lav indberetning forladt som kvalitetsindikator. Dels pågår aktuelt et arbejde med indrapportering af patienternes egne vurderinger af behandlingsresultater (Danprom), hvilket på sigt måske kan erstatte indberetning af kliniske kontroller, og evt. blive en ny og forhåbentlig mere valid indikator. Postoperativ kontrol vurderes dog fortsat at være værdifuld for både patient og operatør. 4 DKR's styregruppe fremlægger i denne rapport resultaterne af et nyt sæt kvalitetsindikatorer m.h.p. bedre at afspejle resultatet af afdelingernes aktuelle praksis. Resultaterne varierer mellem afdelinger og regioner. Forskellene skal tolkes med stor varsomhed, men det må antages, at de afspejler forskelle i kvalitet. Anbefaling: Afdelinger og regioner skal vurdere egen position i rangordenen for hver indikator, og denne kvalitetsmonitorering skal evt. medføre overvejelser om ændringer i organisation eller praksis. 5 Antallet af primæroperationer har været stigende gennem registrets levetid, og incidensen udtrykt som antal indberettede operationer pr indbyggere er steget kraftigt fra 30 i 1997 til 155 i Dette er ikke noget isoleret dansk fænomen. Der er prognoser, der forudsiger en stadig stigning i antallet af alloplastikoperationer, og udbuddet vil ifølge nogle prognoser have vanskeligt ved at opfylde efterspørgslen. Den præoperative knæstatus har, bedømt ved American Knee Society's knæscore, ændret sig signifikant fra en middelværdi på 31 i 1997 til 36 i (uændret fra 2009) Der kan opstilles flere mulige forklaringer på denne ændring. Dels har operationernes generelt gode resultater medført større efterspørgsel, dels har de gode resultater medført en mindre tærskel hos de praktiserende læger for henvisning og hos ortopædkirurger for operation, dels er forventningerne til aktivitetsniveauet i de ældre årgange antageligt steget, og endelig er udbuddet af operationer steget som følge af strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet. Det har været hævdet, at der sker et skadeligt indikationsskred, men den relative betydning af de nævnte faktorer kan ikke afgøres entydigt ud fra de foreliggende analyser, og den præoperative knæscore har været uændret de seneste 5 år. Der er netop kommet nye retningslinjer for behandling af knæartrose fra Sundhedsstyrelsen, som måske vil påvirke det fremtidige antal operationer. Anbefaling: Knækirurger skal vedvarende vurdere indikationerne for alloplastik, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer, selv om der ikke er holdepunkter for, at der er sket et uønsket eller skadeligt indikationsskred. Regionerne skal være opmærksomme på den stadige stigning i antallet af 4 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

10 Konklusioner og anbefalinger operationer, der forudsiges af nogle prognoser. 6 Forholdet mellem offentlige og private sygehuse er fortsat emnet for megen debat. Andelen af indberetninger fra private sygehuse var i 2008 rekordstort med 28% af alle indberetninger, men andelen i 2009 er faldet til 17% og i 2010 yderliggere til 14%. Arbejdskonflikten i foråret 2008 forklarer antageligt den høje andel i det år. Komplethedsgraden af indberetninger fra private sygehuse var i 2010 med 92% for primære og 78% for revisioner lidt bedre end de offentlige sygehuses komplethedsgrad for primære, men væsentlig dårligere for revisioner. De private sygehuses komplethedsgrad har været kraftigt stigende indenfor de seneste år. Revisionsbyrden er i denne rapport defineret som revisionernes andel af det samlede antal operationer. I 2010 var revisionsbyrden for de private sygehuse på 5% mod 12% i det offentlige, hvilket er uændret i forhold til Den præoperative knæstatus har i de seneste 10 år været dårligere for patienter opereret på private sygehuse end for patienter opereret på offentlige sygehuse, men i 2010 er denne forskel udlignet. Der er ikke regnet på eventuelle forskelle mellem private og offentlige sygehuse for kvalitetsindikatorerne. Anbefaling: De hastige ændringer i sundhedsvæsenets struktur nødvendiggør vedvarende monitorering af kvaliteten i de forskellige sektorer. gennemgået de implantater, der aktuelt findes på der danske marked. 9 Analyser af implantatoverlevelse viser signifikante forskelle mellem forskellige typer og fabrikater af implantater. Der kan imidlertid i den enkelte kliniske situation være gode grunde til at vælge et implantat, der umiddelbart måtte have dårligere implantatoverlevelse. Anbefaling: De fremlagte forskelle i implantatoverlevelser må naturligvis mane til revurdering af egen praksis i de afdelinger, der i vid udstrækning anvender implantater med dårlig overlevelse. 10 Der introduceres løbende nye implantatfabrikater og typer. I de seneste år er der observeret en numerisk beskeden, men relativt kraftig stigning i anvendelsen af lateral unikompartmentel alloplastik, og UniCap mini-implantater er for første gang blevet indrapporteret i Anbefaling: Introduktion af nye implantattyper og fabrikater bør medføre øget opmærksomhed på eventuelle problemer. Såfremt det videnskabelige grundlag eller det kliniske erfaringsgrundlag for anvendelsen af nye implantater er beskeden, bør introduktion kun ske i protokollerede studier. 7 Revisionsbyrden har uændret ligget på omkring 10% siden Imidlertid synes der at være ændringer i indikationsmønstret for revision, idet infektionsindikationen de seneste 4 år har udgjort væsentlig over 20% mod indtil da knap 20%. I hvor høj grad denne stigning i indikationen er udtryk for en reel stigning i antallet af infektioner kan ikke besvares eksakt ud fra de foreliggende analyser. Det er dog påfaldende, at hyppigheden af tidlig revision (indikator 2 og 3) ligger højt i samme periode. Anbefaling: Registrets data antyder, at antallet af infektioner er højere end forventet. Der synes at være behov for undersøgelser, der yderligere kan belyse forholdet. 8 Der indberettes fortsat adskillige implantatnavne, der ikke længere er tilgængelige på det danske marked. Dette beror antageligt på vanehandlinger ved udfyldelse af det peroperative skema. Det afspejler imidlertid et generelt problem vedrørende validiteten af implantat indberetningen. Flere steder i udlandet aflæser man de stregkoder, der findes i implantatpakningerne. Anbefaling: DKR's styregruppe skal fortsat overveje mulige mekanismer til forbedring af validitet af implantat indberetningerne. Som et første skridt har man Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

11 Indledning Baggrund Dansk Knæalloplastik Register Dansk Knæalloplastik Register (DKR) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der er finansieret af Danske Regioner, og DKR skal efterleve de almene bestemmelser for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb (1). Kvalitetsdatabasen skal ses som et instrument til kvalitetsudvikling, der kan monitorere, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten. DKR er udsprunget af Dansk Ortopædisk Selskab og Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi. Der er vedvarende tætte relationer mellem disse selskaber og registret. DKR's styregruppe mener, at DKR har til opgave at følge den epidemiologiske udvikling i anvendelsen af alloplastik i behandlingen af knælidelser at overvåge kvaliteten af behandling med knæalloplastik at rapportere resultaterne af ovennævnte monitoreringer til ortopædkirurger, de faglige organisationer, proteseindustrien, Danske Regioner og offentligheden i bredere forstand at opfylde basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser som de er formulerede af regionerne Ovennævnte opgaver skal ses i en dansk sammenhæng. Ud over disse primært nationale opgaver, har DKR yderligere til opgave at bidrage til den internationale registerforskning. Årsrapport 2011 Den foreliggende årsrapport indeholder oplysninger om: Indberetninger af operationer foretaget i 2010 Resultaterne for operationer foretaget i 2005 samt 2008 og 2009 Overlevelsesrater for operationer foretaget i hele registrets levetid Deadline for indrapportering af data til denne rapport var fastsat til 1. april 2011, men deadline blev for enkelte udskudt til 1. maj. De beregninger, der ligger bag denne rapport, blev udført i løbet af maj, og alle indberetninger før dette tidspunkt, er medtaget i rapporten. Der er siden indberettet yderligere operationer fra 2010, men disse har ikke kunnet indgå i tabellerne. Rapportens indhold er delt i følgende hovedafsnit: Indberetninger og komplethed Kvalitetsindikatorer Primæroperationer Revisioner Implantatoverlevelse De enkelte tabeller vil løbende blive kommenteret, mens sammenfattende kommentarer vil blive givet som afslutningen på hvert afsnit. Konklusioner og anbefalinger vil blive givet umiddelbart efter det indledende resume. Styregruppen har under udarbejdelse af rapporten omhyggeligt kontrolleret data i tabellerne, og konklusionerne skulle være valide. Der tages dog forbehold for trykfejl samt generelle forhold vedrørende komplethedsgrad og validitet. Årsrapporten 2011 vil blive offentliggjort på dansk på samt på registrets hjemmeside Der er udenlandsk interesse for registrets arbejde, og der planlægges som sidste år en engelsk oversættelse. Der vil på hjemmesiderne for Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi ( og Dansk Ortopædisk Selskab ( være links til registrets hjemmeside. 1. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, 2001 Et resumé af rapportens indhold fremlægges ved årsmødet i Dansk Ortopædisk Selskab i regi af Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastikkirurgi, hvor der vil være mulighed for diskussion af DKR's aktiviteter. Definitioner Ved plastik forstås kirurgisk tildannelse eller udformning. Præfixet allo betegner fremmedmateriale. Alloplastik betegner således kirurgisk tildannelse eller udformning med anvendelse af fremmedmateriale. Såfremt alloplastikken udføres i et led, f.eks. knæet eller hoften, taler man om ledalloplastik (2). I dagligdags sprogbrug anvendes termen alloplastik ikke alene om selve den kirurgiske tildannelse, men også om det indsatte materiale (protesen). Ved knæalloplastikoperation forstås operation med indsættelse af fremmedmateriale (f.eks. metal) som erstatning for ledoverflade i knæet. Ved primær operation forstås den første operation med indsættelse af alloplastik (knæprotese). Ved revision forstås enhver senere operation, hvor den indsatte alloplastik (knæprotesen) suppleres, modificeres eller udskiftes. Ved søgninger i Landspatientregistret anvendes operationskoder omhandlende primær og sekundær indsættelse af knæalloplastik (3). 2. På engelsk anvendes termen arthroplasty synonymt med alloplastik, hvor præfix arthro- refererer til et led (græsk arthron = led) og postfix plasty refererer til plastik. Der er altså på engelsk ikke eksplicit tale om operation med indsættelse af fremmedmateriale. På dansk kan udtrykket artroplastik bruges om enhver plastik på et led, uanset omder anvendes fremmedmateriale. Brugen af artroplastik bør på dansk begrænses til plastik uden brug af fremmedmateriale. Indberetning til DKR I bekendtgørelse fra juni 2006 har Sundhedsstyrelsen pålagt både offentlige og private sygehuse samt klinikker at foretage indberetning af oplysninger til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser. Bekendtgørelsen har endvidere givet hjemmel for, at denne indberetning kan foretages uden samtykke fra patienten. 6 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

12 Indledning Alle indberetninger foretages til KMS, som er Den Ortopædiske Fællesdatabases IT-platform. En tilslutning til Sundhedsdatanettet er en forudsætning for indberetningen. Vejledning for privathospitalers tilslutning kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Foretagne indberetninger til DKR sammenlignes en gang i kvartalet med indberetninger til Landspatientregistret(LPR). Baseret på forskelle mellem indberetninger til DKR og LPR udsendes mangellister til de enkelte afdelinger, og forskellene anvendes også til beregning af de komplethedsgrader, der rapporteres af DKR. Kvalitetsindikatorer DKR s styregruppe har udarbejdet et sæt kvalitetsindikatorer, som i år er blevet justeret. Indikatorerne kan anvendes af afdelinger og sygehuse som et hjælpemiddel til forbedring af kvaliteten i egen afdeling samt sammenligning med andre afdelinger. Årsrapporten indeholder afdelingsspecifikke opgørelser af indikatorerne, og man vil også finde rangordning af afdelingerne baseret på indikatorerne. Dette sker som efterlevelse af basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser. 3. Følgende operationskoder anses for at repræsentere primæroperation: NGB0y, NGB1y, NGB20, NGB30, NGB40,NGB59, NGB99. Følgende koder anses for at repræsentere revisioner:ngc0y, NGC1y, NGC20, NGC21, NGC22, NGC23, NGC24,NGC29, NGC30, NGC31, NGC32, NGC33, NGC34, NGC39,NGC40, NGC41, NGC42, NGC43, NGC44, NGC49, NGC59,NGC99, NGU10, NGU11, NGU12, NGU13, NGU14, NGU19 Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5.pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egne resultater og antageligt også at iværksætte forbedringer. Overlevelsesstatistik Siden påbegyndelsen af behandling med alloplastik har man naturligt interesseret sig for holdbarheden af behandlingen. Det er umuligt at angive gennemsnitlig holdbarhed af en protese, da mange patienter vil dø af naturlige årsager med en velfungerende knæprotese. Af denne grund anvendes overlevelsesstatistik til vurdering af knæprotesers holdbarhed. med en relativt lav overlevelse (f.eks. 94% efter 5 år) giver en væsentligt bedre funktion end en protese med en relativt høj overlevelse (f.eks. 98% efter 5 år). Som udgangspunkter det dog naturligvis målet, at knæproteser skal have en høj overlevelse. Et andet problem med overlevelsesstatistikken er, at reoperation kun vil ske efter anbefaling fra kirurgen. Forskelle mellem proteseoverlevelse i f.eks. to lande (eller 2 afdelinger) kan naturligvis afspejle forskelle i kvaliteten af den kirurgiske behandling, men de kan også afspejle forskellige niveauer af kirurgisk ambition og dermed tærsklen for at tilbyde revision til en patient med en dårligt fungerende protese. Ved sammenligning af resultaterne af anvendelse af forskellige protesetyper skal der også udvises stor varsomhed i tolkningen af overlevelsesdata. Det er f.eks. i det New Zealandske register vist, at nogle protesetyper revideres ved en nedsættelse af knæfunktionen, der ikke ville have medført revision for andre protesetyper. I den foreliggende rapport er der gjort overlevelsesanalyser, der beskriver overlevelsesstatistik for forskellige protesetyper, grundlidelser og demografiske variabler. Knæfunktion Der findes forskellige metoder til at udtrykke knæfunktion. I DKR har man tidligt valgt at anvende det scoresystem, der anbefales af American Knee Society (4). Systemet tillader at give to forskellige scores. Den ene score (knæscore) relaterer sig alene til knæet, mens den anden score (funktions-score) udtrykker patientens mobilitet. I beregningen af knæscore indgår smerte, stabilitet, knæakse og bevægeudslag. Et smertefrit knæ med normal knæakse (alignment), normal stabilitet og normalt bevægeudslag vil få 100 point i knæscore. Det skal dog bemærkes, at et bevægeudslag på 125 betragtes som et fuldt bevægeudslag, skønt det normale knæs bevægeudslag er på op til 155. I beregningen af funktionsscore indgår gangdistance, evnen til at gå på trapper og behov for ganghjælpemidler. En person, der uden brug af stok/krykker kan gå normalt på trapper, og som har ubegrænset gangdistance, vil få 100 point i funktionsscore. Funktionsscore vil til dels være bestemt af knæets tilstand, men også andre muskuloskeletale og medicinske problemer vil have indflydelse. 4. Insall JN, Dorr LD, Scott RD, Scott WN: Rationale of the Knee Society clinical rating system. ClinOrthopRelat Res 248: 13-4, 1989 Overlevelsesstatistikken giver oplysninger om, hvor mange knæproteser har overlevet en givet tidsperiode. F.eks. angiver 5-årsoverlevelsen den procentdel af indsatte knæproteser, der stadig fungerer efter 5 år; dvs. ikke er blevet opereret igen. Man skal være opmærksom på, at overlevelsesstatistikken ikke siger noget om, hvor godt en knæprotese fungerer. Man kan således godt tænke sig, at en protese Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

13 Indledning Organisation og drift Dansk Knæalloplastik Register ledes af en styregruppe, hvis sammensætning følger de retningslinjer, der er udstukket af Danske Regioner. Styregruppen har repræsentanter fra hver af de fem regioner, Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastikkirurgi (DSHK), Kompetencecenter Nord samt den registeransvarlige myndighed. Styregruppen har aktuelt følgende sammensætning: Overlæge, dr. med. Anders Odgaard Formand for styregruppen Århus Sygehus Repræsentant for DSHK Overlæge, ph.d. Claus Emmeluth Odense Universitetshospital Repræsentant for Region Syd Dansk Knæalloplastik Register) er finansieret af en bevilling fra Danske Regioner efter ansøgning. DKR har ikke modtaget støtte fra medicinalindustri eller proteseproducenter. Henvendelse til Dansk Knæalloplastik Register og Den Ortopædiske Fællesdatabase bedes rettet til Sekretær Anne Hjelm Kompetencecenter Nord Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle Aarhus N Telefon: [email protected] Registrets hjemmeside har addressen: Overlæge Jesper Fabrin Køge Sygehus Repræsentant for Region Sjælland Overlæge Lars Peter Jorn Regionshospitalet Viborg Repræsentant for Region Midt Overlæge Andreas Kappel Aalborg Sygehus Repræsentant for Region Nordjylland Overlæge Henrik Schrøder Rigshospitalet Repræsentant for Region Hovedstaden Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen Kompetencecenter Nord Overlæge Hans Peder Graversen Region Midt Repræsentant for den registeransvarlige myndighed Der er i 2010 etableret et netværk af lokalkontakter, som formidler oplysninger og ønsker mellem styregruppen og de enkelte afdelinger. Der er udpeget en lokalkontakt på hvert af de indberettende sygehuse. Ved henvendelse til sekretariatet kan man få oplyst information om lokalkontakterne. Dansk Knæalloplastik Register er som de øvrige registre under Den Ortopædiske Fællesdatabase tilknyttet Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital ( Statistiske analyser og udtræk fra databaser er udført af statistiker Frank Mehnert. Den Ortopædiske Fællesdatabase er en sammenslutning af følgende landsdækkende ortopædkirurgiske kvalitetsdatabaser: Dansk Knæalloplastik Register Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Skulderalloplastik Register Dansk Korsbånds Register Driften af Den Ortopædiske Fællesdatabase (herunder 8 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

14 Indledning Datagrundlag og datakvalitet Under gennemlæsning af rapporten og tolkning af resultaterne er det af afgørende betydning at have et indtryk af validiteten, dvs. kompletheden og kvaliteten, af de indsamlede data. Komplethed DKR's komplethed defineres som antal operationer i DKR antal operationer i DKR og/eller LPR Med operationer menes både primæroperationer og revisioner. Kompletheden for primæroperationer og revisioner defineres på tilsvarende vis. Målet for DKR er, at alle primæroperationer og revisioner inkluderes for at sikre, at databasen giver et retvisende billede af epidemiologien og kvaliteten af behandlingen i Danmark. Det tilstræbes yderligere, at alle patienter ses til klinisk kontrol efter operation med knæalloplastik, og at disse kontroller resulterer i udfyldelse af postoperativt skema. Det postoperative skema danner basis for vurdering af patienttilfredshed og bedring af knæfunktionen, som dog begge er fjernet som kvalitetsindikatorer p.g.a. lav indberetningsfrekvens. Indberetningsskemaerne Alle indberetninger til DKR sker vha. skemaer, der udfyldes af sundhedspersonale. Indberetningen fra sygehusene til DKR foregår i elektronisk form. Patienterne deltager ikke direkte i udfyldelsen af disse skemaer. Der er tale om 3 skemaer, som kort skal omtales. Det præoperative skema sikrer registrering af patientens højde og vægt, tilgrundliggende lidelse, evt. tidligere operationer samt den præoperative knæstatus, som den udtrykkes af American Knee Society-score (knæscore). Det peroperative skema sikrer registrering af forhold omkring operationen. Man registrerer teknikker, forskellige farmakologiske behandlinger, protesetyper, operationstid og peroperative komplikationer. I tilfælde af revision udfyldes yderligere et afsnit om knæets præ- og postoperative status. Det postoperative skema sikrer registrering af eventuelle postoperative komplikationer, tilfredsheden med behandlingsresultatet samt den postoperative knæstatus. Det præ- og postoperative skema er det samme for alle sygehuse, mens det peroperative skema vil afspejle sygehusets valg af implantater. Det præ- og postoperative skema samt eksempel på det peroperative skema kan ses i appendix. Kvaliteten af registrerede data I praksis er det kun muligt at få et indtryk af kvaliteten af de registrerede data, dvs. i hvilket omfang de registrerede data afspejler virkeligheden, ved at gennemføre validering på stikprøver af de registrerede operationer. Der er endnu ikke foretaget en decentral kontrol af kvaliteten af de registrerede data. DKR håber at kunne fremskaffe nødvendige økonomiske midler til gennemførelse af et PhD-studie, der vil kunne validere data. Landspatientregistret Data fra Landspatientregistret (LPR) under Sundhedsstyrelsen anvendes til opgørelse af registreringskompletheden. LPR omfatter principielt samtlige patientkontakter på offentlige og private sygehuse og indeholder værdifulde data, som ikke er tilgængelige fra andre kilder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på LPR s begrænsninger i forbindelse med tolkningen af komplethedsgrader. Det er velkendt, at LPR ikke er en perfekt reference, idet kodning af diagnoser og kirurgiske procedurer i den kliniske dagligdag er forbundet med variation i lokal praksis samt deciderede fejl. Omfanget af fejlklassifikationen varierer antageligt fra diagnose til diagnose og fra operationskode til operationskode. Anvendelse af LPR-data forudsætter derfor ideelt set en regelret videnskabelig undersøgelse af validiteten. Sådanne undersøgelser er ressourcekrævende og er endnu ikke gennemført for knæalloplastik området. Tolkningen af data baseret på LPR-data må som alle andre registerdata tages med forbehold for fejlregistreringer. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

15 Indberetninger og komplethed Sygehusenes indberetninger af operationer Tabel 1 viser de enkelte sygehuses indberetninger til DKR siden registrets start i De anførte indberetninger udgør summen af indberettede primæroperationer og revisioner, og der er yderligere få indberetninger uden angivelse af, om der er tale om primæroperation eller revision. Operationerne er opført under operationsåret, som ikke nødvendigvis er indberetningsåret. Ved sammenligning med tidligere års rapporter, kan der derfor være afvigelser for operationsår før Operationerne er opført under det indberettende sygehus, hvilket ikke altid er det samme sygehus, som har registreret operationen i LPR. Dette giver små uoverensstemmelser med tallene i tabel 2. Tabellen er sorteret efter region og sygehusets navn. De første ti år er delt i to perioder på fire ( ) og seks ( ) år. Procenterne angiver sygehusets andel af periodens totale antal indberetninger. Tomme felter angiver, at der ikke er foretaget indberetning i perioden. Der er siden 1997 foretaget fusioner, en del sygehuse er kommet til og enkelte er nedlagt. De aktuelle sygehusnavne anvendes så vidt vides i alle tilfælde, og det skulle være muligt at identificere alle indberettende sygehuse. Tabel 1 Region Sygehus I alt n % n % n % n % n % n % Hovedstaden Amager Hospital Arresødal Privathospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Erichsens Privathospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Furesø Privathospital Gentofte Hospital Gildhøj Privathospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hamlet Rigshospitalet Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Skive Sygehus Specialhospitalet Akselholm Viborg Privathospital eira Privathospitalet Skejby Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Århus Sygehus, Nørrebrogade Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

16 Indberetninger og komplethed Region Sygehus I alt n % n % n % n % n % n % Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital Aleris Privathospitaler, Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted Sygehus Vendsyssel Hjørring Sjælland Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F Sygehus Næstved Sygehus Privathospitalet Valdemar Ringsted Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense Damp Sundhedscenter Tønder Kolding Sygehus OUH Middelfart Sygehus OUH Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Aabenraa Sygehus Sønderjylland Haderslev Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus I alt Antal indberettende afdelinger Antallet af indberettende sygehuse har ændret sig siden 1997, hvilket hovedsagligt forklares ved en stigning i antallet af private sygehuse (figur 1). Ikke alle opererende sygehuse har indberettet til registret. Antal indberettende sygehuse Private Offentlige Figur 1 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

17 Indberetninger og komplethed Komplethedsgrader for 2010 Komplethedsgraden udtrykker den procentdel af indberetningspligtige operationer, der indberettes til DKR. Den beregnes som antallet af operationer indberettet til DKR divideret med antallet indberettet til enten DKR eller Landspatientregistret (LPR). Det bedste estimat for det totale antal operationer er summen af indberetninger til DKR og LPR. En høj og ensartet komplethedsgrad er afgørende for at kunne drage valide konklusioner af analyser af de registrerede data. Derfor er en høj komplethedsgrad vigtig for alle afdelinger.tabellen herunder viser komplethedsgrader for de enkelte sygehuses indberetninger i Der er angivet komplethedsgrad for primæroperationer og for revisioner. Tabellen er sorteret efter den totale komplethedsgrad og antallet af operationer. For kompletheder over landsgennemsnittet er der sorteret efter faldende antal operationer, mens der for kompletheder under landsgennemsnittet er sorteret efter stigende antal operationer. Der er således tale om en rangordning af sygehusenes indberetninger. Antallet af alle operationer kan afvige fra summen af primæroperationer og revisioner, da enkelte indrapporteringer foretaget uden angivelse af operationstype. Hvis der er uoverensstemmelse mellem DKR- og LPRindberetningerne mht. det hospital, der har udført operationen, så betragtes LPR-indberetningen som den mest valide. Dette giver enkelte uoverensstemmelser mellem det anførte antal DKR-indberetninger i denne tabel og i tabel 1. Gennemgang af tallene vil yderligere afsløre, at antallet af alle operationer i LPR+DKR er mindre end summen af primæroperationer og revisioner i LPR+DKR. Dette forklares af, at nogle operationer er indberettet til LPR med både primær og revisionskode, hvilket demonstrerer et valideringsproblem i LPR. Tabel 2 Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Landsresultat I alt Hovedstaden Amager Hospital Arresødal Privathospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Erichsens Privathospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Furesø Privathospital Gentofte Hospital Gildhøj Privathospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Københavns Privathospital Parkens Privathospital Privathospitalet Danmark Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

18 Indberetninger og komplethed Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Privathospitalet Hamlet Rigshospitalet I alt Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Quattro clinic Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Specialhospitalet Akselholm Viborg Privathospital Eira Privathospitalet Skejby Århus Sygehus Tage- Hansens Gade Århus Sygehus, Nørrebrogade I alt Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted I alt Sjælland Køge Sygehus Nykøbing F Sygehus Næstved Sygehus Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

19 Indberetninger og komplethed Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Privathospitalet Valdemar Ringsted Sygehus Slagelse Sygehus I alt Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense Damp Sundhedscenter Tønder Kolding Sygehus OUH Odense Universitetshospital (inkl. Middelfart) OUH Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus I alt Fordelingen af komplethedsgrader Komplethedsgraden varierer ikke jævnt mellem sygehusene, som det fremgår af nedenstående figur. Antal sygehuse Priv ate Of f entlige Komplethedsgrad Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

20 Indberetninger og komplethed Private vs. offentlige indberetninger og komplethedsgrader Tabellen herunder angiver summen af primær operationer og revision indberettet fra offentlige og private sygehuse. Siden registerets start har andelen af indberetninger fra private sygehuse været stigende. I 2008 udgjorde de private indberetninger 28% af alle Tabel 3 indberetninger, men i 2009 faldt denne andel til 17%. I 2010 faldt andelen yderligere til 14% I alt N % N % N % N % N % N % Offentlige sygehuse Private sygehuse I alt De følgende figurer viser komplethedsgrader for offentlige og private sygehuse for primære operationer (Figur. 3) og revisioner (Figur. 4) På de offentlige sygehuse var komplethedsgraden i ,5% og 88,3% for henholdsvis primæroperationer og revisioner. De tilsvarende tal for de private sygehuse var henholdsvis 91,5% og 77,5%. Komplethedsgraden for samtlige operationer i 2010 var 88,7%. Komplethedsgrad primæroperationer (%) Offentlig Privat Komplethedsgrad revisioner (%) Offentlig Privat År Figur 3 Figur 4 År Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

21 Indberetninger og komplethed Udviklingen i antal operationer og komplethedsgrad I de følgende figurer vises udviklingen for primær operationer (til venstre) og revisioner (til højre) De øverste figurer viser antallet af udførte operationer (LPR+DKR) og den grønne del af hver søjle angiver den del, der er indberettet til DKR. De nederste figurer viser udviklingen i komplethedsgrad for operationerne Antal primæroperationer Antal revisioner Komplethedsgrad primæroperationer (%) År År Figur 5 Figur Komplethedsgrad revisioner (%) Figur 7 Figur 8 Antal operationer på de enkelte sygehuse I de følgende figurer er det totale antal indberetninger til LPR og DKR i 2010 opdelt i intervaller af 100 primæralloplastikker og intervaller af 10 og 20 for Antal sygehuse År Primæroperationer Private Offentlige 10 revisioner. Figurerne viser, hvor mange sygehuse, der findes i hvert interval. Antal sygehuse År Revisioner Private Offentlige Antal operationer Antal operationer Figur 9 Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

22 Indberetninger og komplethed Revisionsbyrde for afdelingerne i 2010 Revisionsbyrden er her defineret som den procentvise andel, som revisioner udgør af det samlede antal operationer. Kun afdelinger, der har udført over 50 operationer (primæroperationer + revisioner), er medtaget i den følgende tabel. Tabellen er sorteret efter region og revisionsbyrde. Det skal understreges, at Tabel 4 revisioner tæller med uanset, hvor primæroperationen er foretaget. Revisionsbyrden er altså et udtryk for den operative aktivitet, som sygehuset har, og den er ikke et udtryk for revisionsfrekvensen af egne primæroperationer. Region Sygehus Revisioner LPR+DKR Primærop. LPR+DKR Revisionsbyrde (%) Hovedstaden Privathospitalet Danmark Arresødal Privathospital Herlev Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Glostrup Hospital Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Kysthospitalet Skodsborg Gentofte Hospital Helsingør Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Midtjylland Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Nordjylland Skørping Privathospital ARTROS - Aalborg Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Sjælland Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus Køge Sygehus Privathospitalet Valdemar Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

23 Indberetninger og komplethed Region Sygehus Revisioner LPR+DKR Primærop. LPR+DKR Revisionsbyrde (%) Slagelse Sygehus Syddanmark OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus Kolding Sygehus Sydvestjysk Sygehus Grindsted OUH Odense Universitetshospital (inkl. Middelfart) Revisionsbyrde for offentlige vs. private sygehuse Revisionsbyrden på offentlige og private sygehuse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5 Sygehus Revisioner LPR+DKR Primærop. LPR+DKR Revisionsbyrde Offentlig ,8 Privat Udviklingen i revisionsbyrde Den gennemsnitlige revisionsbyrde har de seneste 7 år ligget stabilt omkring 10,6%. 20 Revisionsbyrde (%) ,7 13,9 12,6 9,9 9, ,6 10,1 11,2 9,2 10,5 11,2 10, År Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

24 Indberetninger og komplethed Kommentarer til indberetninger og komplethed 1. Antallet af indberettende sygehuse er reduceret med et sammenlignet med Der er fortsat et stort antal sygehuse (både offentlige og private), der laver et beskedent antal primæroperationer og revisioner (tabel 2 og figurerne 9 og 10). Specialevejledningen for ortopædisk anbefaler at samle ekspertiser på færre og større enheder. Unicompartmentelle knæalloplastikker er placeret på regionsniveau, og kompleks primær knæalloplastik og revisions knæalloplastik med stort knogletab elle huddefekt er højt specialiserede funktioner. Det er ikke oplagt, at dette vil få nogen væsentlig betydning for fordelingen af operationsantallet på de enkelte sygehuse. For nogle typer af operationer er der god dokumentation for, at resultatet afhænger direkte af ekspertisen. Der er imidlertid ingen simpel måde at sammenholde antallet af operationer på de enkelte sygehuse med det antal operationer, som den enkelte knæ kirurg udfører, eller med den enkelte kirurgs ekspertise. Det er således heller ikke i registrets nuværende form muligt at udtale sig om antallet af knækirurger stiger, eller om det er de samme kirurger, der arbejder på flere sygehuse. 2. Antallet af primæroperationer har været stigende i hele registrets levetid (figur 5), og det totale antal indberetninger er nu tæt på I de seneste 10 år synes der at have været en lineær stigning i indberetningerne fra omkring primæroperationer i 2000 til ca i I 2010 var der dog et mindre fald til Der har været fremført forskellige forklaringer på det stigende antal operationer, der kan observeres både i Danmark og i udlandet. Fra USA foreligger der prognoser, der siger, at antallet vil stige i endnu nogle år, og at antallet og det dertil knyttede ressourceforbrug vil komme til at udgøre et væsentligt problem for sundhedsvæsenet (1). Den øgede hyppighed af disse operationer må nødvendigvis medføre øget omkostningsbevidsthed og øget brug af evidensbaserede teknikker og metoder. Kritisk evidensvurdering må inddrages i alle dele af behandlingen: når patienten først henvender sig til egen læge, når indikationen for operation skal stilles, når genoptræningsbehovet skal vurderes og når indikationen for revision skal overvejes. Faldet i 2010 kan have flere forklaringer. For det første kan det være, at man har arbejdet en pukkel af som følge af tidligere tiders ventetid. For det andet kan den økonomiske krise bevirke at nogle patienter, som har arbejde, vælger at udsætte operationen. 3. Den samlede komplethedsgrad er desværre atter faldet til under 90%. Der er tale om et fald hos både offentlige og private sygehuse. Kompletheden for revisioner på private sygehuse ligger stadig på et utilfredsstillende lavt niveau, 77,5%. Det er målet for DKR, som for de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, at opnå ensartet høj komplethed over 90%, så indsatsen må intensiveres for at nå dette mål. Indberetning af operationer bør være en fast og indarbejdet del af det daglige kliniske arbejde, der sikrer, at alle operationer indberettes. Registrene er kun berettigede, hvis indberetningen er konstant høj, således at registeret kan levere valid information til klinikeren. 4. De private sygehuse havde i 2008 en rekordstor andel på 28% af de samlede indberetninger. I 2009 er andelen reduceret til 17%. Den store andel i 2008 kan antageligt tilskrives sygeplejekonflikten. I 2010 faldt den private andel til 14%. 5. Komplethedsgraden for offentlige og private sygehuse er for operationer i 2009 på 89%. De offentlige sygehuse har for primæroperationer og revisioner en komplethed på henholdsvis 87% og 88%. De tilsvarende tal for de private sygehuse er 92% og 78%. I de første år efter registrets start havde de private sygehuse en høj komplethedssgrad, men omkring 2000 faldt deres komplethedsgrad dramatisk. Fra 2005/2006 er der sket en betydelig stigning i de private sygehuses komplethedsgrad, så den nu for primæroperationerne er marginalt bedre end de offentlige sygehuses. Tallene bekræfter, at der tidligere har været problemer med de private sygehuses indberetninger, hvilket har været fremført i sundhedsdebatten. 6. Revisionsbyrden har på landsplan i flere år ligger på ca. 10%, men der er stor variation mellem sygehusene. De private sygehuse har generelt en lavere revisionsbyrde end de offentlige sygehuse (5% mod 12%), hvilket er uændret fra sidste år. Rigshospitalet har fortsat den højeste revisionsbyrde med 56%. Dette kan afspejle en koncentration af revisioner i Region Hovedstaden, mens der i de øvrige regioner ses mindre forskelle mellem sygehusenes revisionsbyrder. I Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgi er revisioner placeret på hovedfunktionsniveau. Det er derfor tvivlsomt, om fordelingen af revisionsbyrden vil ændres væsentligt. Revisionsalloplastik med stort knogletab eller huddefekt skal foretages på højt specialiseret niveau. Revisionsbyrden vil afhænge af stigningstakten i primæroperationer, idet der er en faseforskydning på nogle år mellem primæroperation og revision. Såfremt primæroperationernes stigningstakt falder, vil revisionsbyrden stige. 1. Kurtz et al.: Projections of primary and revision hip and knee arthroplasty in the United States from 2005 to J Bone Joint Surg 89A: , 2007 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

25 Kvalitetsindikatorer Kvalitetsindikatorer Kvaliteten af behandlingen med indsættelse af knæalloplastik kan ikke entydigt defineres, idet der indgår multiple faktorer i en sådan kvalitetsvurdering. For den enkelte patient skulle behandlingen gerne være med minimal risiko og samtidigt resultere i et knæ som er langtidsholdbart, smertefrit og funktionsforbedrende. I et bredere perspektiv skulle behandlingen gerne være omkostningseffektiv. Hvert af disse mål kan anskues fra forskellige vinkler, og man kan forestille sig adskillige indikatorer for behandlingens kvalitet. Nedenstående indikatorer for kvalitet er opstillet af DKR s styregruppe. Indikatorerne er resultat af kompromis mellem det ønskelige og det praktisk målbare. I forhold til 2010 årsrapporten er der foretaget en væsentlig ændring af indikatorsættet. Der er således kun en enkelt indikator, 90 dages mortalitet efter operation, som er bevaret. Ændringerne i indikatorsættet har været til høring ved DOS årsmødet 2010 forud for vedtagelsen. Der er angivet en standardreference for hver indikator. Referencen er dels udtryk for en vurdering af (minimalt) acceptabel standard i behandlingen og dels udtryk for en ambition om den fremtidige behandling. I figurerne med rangordning af sygehusene er standardreferencen angivet med en stiplet rød linje. De enkelte indikatorer og standardreferencer vil naturligvis også fremadrettet blive vurderet og optimeret i forhold til at belyse kvaliteten af behandling med knæalloplastik. 1. Genindlæggelse (side 21) Denne indikator udtrykker hvor stor en del af patienterne der efter en primæroperation bliver genindlagt i perioden mellem 1 døgn og 30 dage efter udskrivelsen. For at undgå registrering af flytning imellem afdelinger er der valgt at registrere genindlæggelser som tidligst finder sted dagen efter udskrivelse. En lav genindlæggelsesrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 10%. 2. Revisionsrate det første postoperative år (side 24) Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor det første postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Indikatoren anvendes for primæroperationer. En lav revisionsrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 4%. 3. Revisionsrate de første 2 postoperative år (side 27) Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor de første 2 postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Indikatoren anvendes for primæroperationer. En lav revisionsrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 6%. 4. Revisionsrate de første 5 postoperative år (side 30) Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor de første 5 postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Indikatoren anvendes for primæroperationer. En lav revisionsrate indikerer høj kvalitet. Referencen er sat til 8%. 5. Mortalitet efter 90 dage (side 33) Indikatoren udtrykker den andel af patienter, der dør indenfor de første 90 dage efter operation med knæalloplastik. Indikatoren beregnes for en periode på 5 år. Indikatoren beregnes for primæroperationer. En lav mortalitetsrate angiver høj kvalitet. Referencen er sat til 1%. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

26 Indikator 1 - Genindlæggelse Indikator 1: Genindlæggelse Genindlæggelse angives som den andel (%) af patienter der i et givent operationsår efter en primæroperation genindlægges i perioden mellem 1 døgn og 30 dage efter udskrivelsen. Tabellen herunder er sorteret efter region. Der er angivet konfidensintervaller (95%) i parenteser. Data vedrører operationsår 2009, resultater for 2008 er medtaget til sammenligning. Tabel 6 Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren i 2009 (95% CI) Andel, i %, som opfylder indikatoren i 2008 (95% CI) Hovedstaden Amager Hospital ( ) 16.2 ( ) Bispebjerg Hospital ( ) 8.9 ( ) Bornholms Hospital ( ) Erichsens Privathospital ( ) 11.8 ( ) Frederiksberg Hospital ( ) 3.0 ( ) Frederikssund Hospital ( ) 0.0 ( ) Furesø Privathospital ( ) 18.2 ( ) Gentofte Hospital ( ) 10.5 ( ) Gildhøj Privathospital ( ) 4.5 ( ) Glostrup Hospital ( ) 16.8 ( ) Helsingør Hospital ( ) 16.0 ( ) Herlev Hospital ( ) 22.2 ( ) Hvidovre Hospital ( ) 15.7 ( ) Hørsholm Hospital ( ) 15.8 ( ) Kysthospitalet Skodsborg ( ) 12.2 ( ) Parkens Privathospital ( ) 2.9 ( ) Privathospitalet Danmark ( ) Privathospitalet Hamlet ( ) 10.0 ( ) Rigshospitalet ( ) 14.3 ( ) Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning ( ) 11.1 ( ) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ( ) 4.0 ( ) Regionshospitalet Holstebro ( ) 9.3 ( ) Regionshospitalet Horsens ( ) 6.3 ( ) Regionshospitalet Randers ( ) 8.6 ( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) 7.8 ( ) Regionshospitalet Viborg ( ) 16.8 ( ) Specialhospitalet Akselholm ( ) Viborg Privathospital ( ) 9.1 ( ) eira Privathospitalet Skejby ( ) 5.1 ( ) Århus Sygehus Tage-Hansens Gade ( ) 7.7 ( ) Århus Sygehus, Nørrebrogade ( ) Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital ( ) 5.4 ( ) Aleris Privathospitaler, Aalborg ( ) 0.0 ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg ( ) 0.0 ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ( ) 11.3 ( ) ( ) 7.1 ( ) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

27 Indikator 1 - Genindlæggelse Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren i 2009 (95% CI) Andel, i %, som opfylder indikatoren i 2008 (95% CI) Skørping Privathospital ( ) 8.9 ( ) Sygehus Thy-Mors Thisted ( ) 6.0 ( ) Sjælland Køge Sygehus ( ) 9.6 ( ) Nykøbing F Sygehus ( ) 12.8 ( ) Næstved Sygehus ( ) 9.3 ( ) Privathospitalet Valdemar ( ) 15.4 ( ) Ringsted Sygehus ( ) Slagelse Sygehus ( ) 13.0 ( ) Region Aleris Privathospitaler, Esbjerg ( ) 11.1 ( ) Syddanmark Aleris Privathospitaler, Odense ( ) Damp Sundhedscenter Tønder ( ) 10.7 ( ) Kolding Sygehus ( ) 8.5 ( ) OUH Middelfart Sygehus ( ) 9.4 ( ) OUH Odense Universitetshospital ( ) 22.2 ( ) OUH Svendborg Sygehus ( ) 9.8 ( ) Ortopædkirurgisk Center Varde ( ) 12.1 ( ) Privathospitalet Kollund ( ) 11.4 ( ) Privathospitalet Mølholm, Vejle ( ) 5.6 ( ) Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ( ) 25.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus Grindsted ( ) 9.4 ( ) Sygehus Sønderjylland Sønderborg ( ) 11.4 ( ) Vejle Sygehus ( ) 7.9 ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Sjælland ( ) Landsresultat ( ) Region Midtjylland ( ) Region Syddanmark ( ) Region Nordjylland ( ) Udviklingen i andel af genindlæggelse Figur 12 Genindlæggelser (%) ,6 10,4 9,2 9,3 9,3 8,8 8,7 8,4 7,7 7,8 7,3 7,4 6, År 22 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

28 Indikator 1 - Genindlæggelse Rangordning af sygehusene baseret på genindlæggelse, operationsår Den røde stiplede linje angiver standardreferencen på 10%. Figur 13 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

29 Indikator 2 - Revisionsrate det første postoperative år Indikator 2: Revisionsrate det første postoperative år Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor det første postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Tabellen herunder viser 1 års revisionsrate for primæroperationer, sorteret efter region. Der er angivet konfidensintervaller (95%) i parantes. Data vedrører operationsår 2009, resultater for 2008 er medtaget til sammenligning. Den samlede rate for for perioden er 1.8 ( ). Tabel 7 Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2009 med revision indenfor 1 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2008 med revision indenfor 1 år (95% CI) Hovedstaden Amager Hospital ( ) 3.0 ( ) Bispebjerg Hospital ( ) 2.7 ( ) Bornholms Hospital ( ) Erichsens Privathospital ( ) 1.2 ( ) Frederiksberg Hospital ( ) 0.0 ( ) Frederikssund Hospital ( ) 0.0 ( ) Furesø Privathospital ( ) 7.0 ( ) Gentofte Hospital ( ) 6.5 ( ) Gildhøj Privathospital ( ) 0.0 ( ) Glostrup Hospital ( ) 0.8 ( ) Helsingør Hospital ( ) 8.5 ( ) Herlev Hospital ( ) 0.0 ( ) Hvidovre Hospital ( ) 1.8 ( ) Hørsholm Hospital ( ) 5.0 ( ) Kysthospitalet Skodsborg ( ) 8.2 ( ) Parkens Privathospital ( ) 3.0 ( ) Privathospitalet Danmark ( ) 7.1 ( ) Privathospitalet Hamlet ( ) 1.6 ( ) Rigshospitalet ( ) 0.0 ( ) Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning ( ) 16.7 ( ) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ( ) 1.6 ( ) Regionshospitalet Holstebro ( ) 1.5 ( ) Regionshospitalet Horsens ( ) 0.0 ( ) Regionshospitalet Randers ( ) 0.0 ( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) 1.8 ( ) Regionshospitalet Viborg ( ) 3.2 ( ) Specialhospitalet Akselholm ( ) Viborg Privathospital ( ) 0.0 ( ) eira Privathospitalet Skejby ( ) 0.0 ( ) Århus Sygehus Tage-Hansens Gade ( ) 0.4 ( ) Århus Sygehus, Nørrebrogade ( ) Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital ( ) 5.6 ( ) Aleris Privathospitaler, Aalborg ( ) 8.3 ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg ( ) 0.0 ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ( ) 1.8 ( ) ( ) 0.9 ( ) 24 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

30 Indikator 2 - Revisionsrate det første postoperative år Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2009 med revision indenfor 1 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2008 med revision indenfor 1 år (95% CI) Skørping Privathospital ( ) 2.0 ( ) Sygehus Thy-Mors Thisted ( ) 2.0 ( ) Sjælland Køge Sygehus ( ) 1.7 ( ) Nykøbing F Sygehus ( ) 0.7 ( ) Næstved Sygehus ( ) 0.0 ( ) Privathospitalet Valdemar ( ) 4.1 ( ) Ringsted Sygehus ( ) Slagelse Sygehus ( ) 4.1 ( ) Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg ( ) 0.0 ( ) Aleris Privathospitaler, Odense ( ) Damp Sundhedscenter Tønder ( ) 0.0 ( ) Kolding Sygehus ( ) 0.5 ( ) OUH Middelfart Sygehus ( ) 0.7 ( ) OUH Odense Universitetshospital ( ) 0.0 ( ) OUH Svendborg Sygehus ( ) 3.3 ( ) Ortopædkirurgisk Center Varde ( ) 3.0 ( ) Privathospitalet Kollund ( ) 0.0 ( ) Privathospitalet Mølholm, Vejle ( ) 0.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ( ) 0.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus Grindsted ( ) 3.2 ( ) Sygehus Sønderjylland Sønderborg ( ) 0.5 ( ) Vejle Sygehus ( ) 1.1 ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Sjælland ( ) Region Nordjylland ( ) Landsresultat ( ) Region Midtjylland ( ) Region Syddanmark ( ) Udvikling i revisionsrate det første postoperative år og tilfredshed ved 1-års kontrol 1-års-incidencerate for revision (%) ,3 2,3 2 1,9 2 1,7 1,3 1,3 1,4 1,6 1,7 1,7 1,3 1, Tilfredshed ved 1-års kontrol (%) ,3 91,2 92, ,7 88,6 89,3 88,2 86,4 83, Operationsår Operationsår Figur 14 Figur 15 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

31 Indikator 2 - Revisionsrate det første postoperative år Rangordning af sygehusene baseret på revisionsrate det første postoperative år, operationsår Den røde stiplede linie angiver standardreferencen på 4%. Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

32 Indikator 3 - Revisionsrate de første 2 postoperative år Indikator 3: Revisionsrate de første 2 postoperative år Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor de første 2 postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Tabellen herunder viser 2 års revisionsrate for primæroperationer, sorteret efter region. Der er angivet Tabel 8 konfidensintervaller (95%) i parentes. Data vedrører operationsår 2008, resultater for 2007 er medtaget til sammenligning. Den samlede rate for perioden er 3.3 ( ). Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2008 med revision indenfor 2 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2007 med revision indenfor 2 år (95% CI) Hovedstaden Amager Hospital ( ) 1.1 ( ) Bispebjerg Hospital ( ) 12.5 ( ) Erichsens Privathospital ( ) 9.8 ( ) Frederiksberg Hospital ( ) 0.7 ( ) Frederikssund Hospital ( ) Furesø Privathospital ( ) Gentofte Hospital ( ) 10.6 ( ) Gildhøj Privathospital ( ) 0.0 ( ) Glostrup Hospital ( ) 4.6 ( ) Helsingør Hospital ( ) 5.6 ( ) Herlev Hospital ( ) 2.2 ( ) Hvidovre Hospital ( ) 3.2 ( ) Hørsholm Hospital ( ) 3.3 ( ) Kysthospitalet Skodsborg ( ) 10.3 ( ) Parkens Privathospital ( ) 8.7 ( ) Privathospitalet Danmark ( ) 7.7 ( ) Privathospitalet Hamlet ( ) 4.3 ( ) Rigshospitalet ( ) 0.0 ( ) Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning ( ) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ( ) 8.0 ( ) Regionshospitalet Herning ( ) 2.7 ( ) Regionshospitalet Holstebro ( ) 2.7 ( ) Regionshospitalet Horsens ( ) 0.5 ( ) Regionshospitalet Randers ( ) 0.0 ( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) 1.8 ( ) Regionshospitalet Viborg ( ) 5.3 ( ) Viborg Privathospital ( ) eira Privathospitalet Skejby ( ) 8.3 ( ) Århus Sygehus Tage-Hansens Gade ( ) 1.7 ( ) Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital ( ) 6.5 ( ) Aleris Privathospitaler, Aalborg ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg ( ) 40.0 ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø ( ) 4.2 ( ) Ortopædkirurgien Region ( ) 3.3 ( ) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

33 Indikator 3 - Revisionsrate de første 2 postoperative år Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2008 med revision indenfor 2 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2007 med revision indenfor 2 år (95% CI) Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital ( ) 1.9 ( ) Sygehus Thy-Mors Thisted ( ) 9.3 ( ) Sjælland Køge Sygehus ( ) 2.5 ( ) Nykøbing F Sygehus ( ) 2.6 ( ) Næstved Sygehus ( ) 4.1 ( ) Privathospitalet Valdemar ( ) 4.7 ( ) Slagelse Sygehus ( ) 2.8 ( ) Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg ( ) 25.0 ( ) Damp Sundhedscenter Tønder ( ) 0.0 ( ) Kolding Sygehus ( ) 2.6 ( ) OUH Middelfart Sygehus ( ) 0.6 ( ) OUH Odense Universitetshospital ( ) 3.8 ( ) OUH Svendborg Sygehus ( ) 1.0 ( ) Ortopædkirurgisk Center Varde ( ) 0.0 ( ) Privathospitalet Kollund ( ) 6.7 ( ) Privathospitalet Mølholm, Vejle ( ) 0.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ( ) - Sydvestjysk Sygehus Grindsted ( ) 4.6 ( ) Sygehus Sønderjylland Sønderborg ( ) 2.6 ( ) Vejle Sygehus ( ) 1.5 ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Sjælland ( ) Landsresultat ( ) Region Nordjylland ( ) Region Midtjylland ( ) Region Syddanmark ( ) Udviklingen i revisionsrate de første 2 postoperative år 5 4,7 2-års-incidensrate for revision (%) ,7 3,5 3,3 3,1 2,9 2, , Operationsår Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

34 Indikator 3 - Revisionsrate de første 2 postoperative år Rangordning af sygehusene baseret på revisionsrate de første 2 postoperative år, operationsår Den røde stiplede linie angiver standardreferencen på 6%. Figur 18 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

35 Indikator 4 - Revisionsrate de første 5 postoperative år Indikator 4: Revisionsrate de første 5 postoperative år Angiver hvor stor en del af patienterne fra et givent operationsår der indenfor de første 5 postoperative år gennemgår operation med revision af komponenter eller indsættelse af yderligere komponenter. Tabellen herunder viser 5 års revisionsrate for primæroperationer, sorteret efter region. Der er angivet konfidensintervaller (95%) i parentes. Data vedrører operationsår 2005, resultater for 2004 er medtaget til sammenligning. Den samlede rate for perioden er 5.5. ( ). Tabel 9 Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2005 med revision indenfor 5 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2004 med revision indenfor 5 år (95% CI) Hovedstaden Amager Hospital ( ) 4.8 ( ) Bispebjerg Hospital ( ) 6.4 ( ) Bornholms Hospital ( ) 6.7 ( ) Erichsens Privathospital ( ) 13.0 ( ) Frederiksberg Hospital ( ) 4.5 ( ) Gentofte Hospital ( ) 19.0 ( ) Glostrup Hospital ( ) 3.2 ( ) Helsingør Hospital ( ) Herlev Hospital ( ) 9.7 ( ) Hvidovre Hospital ( ) 5.3 ( ) Hørsholm Hospital ( ) 5.6 ( ) Privathospitalet Hamlet ( ) 2.5 ( ) Rigshospitalet ( ) 7.7 ( ) Midtjylland Regionshospitalet Herning ( ) 1.6 ( ) Regionshospitalet Holstebro ( ) 3.3 ( ) Regionshospitalet Horsens ( ) 7.5 ( ) Regionshospitalet Randers ( ) 3.8 ( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) 3.6 ( ) Regionshospitalet Viborg ( ) 9.0 ( ) Århus Sygehus Tage-Hansens Gade ( ) 2.2 ( ) Nordjylland Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ( ) 16.7 ( ) ( ) 0.0 ( ) ( ) 2.9 ( ) Skørping Privathospital ( ) 0.0 ( ) Sygehus Thy-Mors Thisted ( ) 0.0 ( ) Sjælland Køge Sygehus ( ) 1.5 ( ) Nykøbing F Sygehus ( ) 3.8 ( ) Næstved Sygehus ( ) 3.0 ( ) Slagelse Sygehus ( ) 5.6 ( ) Syddanmark Damp Sundhedscenter Tønder ( ) Kolding Sygehus ( ) 7.2 ( ) OUH Middelfart Sygehus ( ) 7.6 ( ) OUH Odense Universitetshospital ( ) 10.3 ( ) OUH Svendborg Sygehus ( ) 2.3 ( ) Privathospitalet Mølholm, Vejle ( ) 30 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

36 Indikator 4 - Revisionsrate de første 5 postoperative år Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel [%] primær operationer i 2005 med revision indenfor 5 år (95% CI) Andel [%] primær operationer i 2004 med revision indenfor 5 år (95% CI) Sydvestjysk Sygehus Grindsted ( ) 11.5 ( ) Sygehus Sønderjylland Sønderborg ( ) 3.3 ( ) Vejle Sygehus ( ) 7.3 ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Syddanmark ( ) Landsresultat ( ) Region Nordjylland ( ) Region Midtjylland ( ) Region Sjælland ( ) Udviklingen i revisionsrate de første 5 postoperative år 10 5-års-incidensrate for revision (%) ,3 6,6 6 5,4 5,3 5,5 5,2 5,1 4, Operationsår Figur 19 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

37 Indikator 4 - Revisionsrate de første 5 postoperative år Rangordning af sygehusene baseret på revisionsrate de første 5 postoperative år, operationsår Den røde stiplede linie angiver standardreferencen på 8%. Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

38 Indikator 5 - Mortalitet efter 90 dage Indikator 5: Mortalitet efter 90 dage Tabel 10 Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal primær knæoperationer (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95% CI) Hovedstaden Amager Hospital ( ) Bispebjerg Hospital ( ) Bornholms Hospital ( ) Erichsens Privathospital ( ) Frederiksberg Hospital ( ) Frederikssund Hospital ( ) Furesø Privathospital ( ) Gentofte Hospital ( ) Gildhøj Privathospital ( ) Glostrup Hospital ( ) Helsingør Hospital ( ) Herlev Hospital ( ) Hillerød Hospital ( ) Hvidovre Hospital ( ) Hørsholm Hospital ( ) Kysthospitalet Skodsborg ( ) Parkens Privathospital ( ) Privathospitalet Danmark ( ) Privathospitalet Hamlet ( ) Rigshospitalet ( ) Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning ( ) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ( ) Regionshospitalet Herning ( ) Regionshospitalet Holstebro ( ) Regionshospitalet Horsens ( ) Regionshospitalet Randers ( ) Regionshospitalet Silkeborg ( ) Regionshospitalet Viborg ( ) Specialhospitalet Akselholm ( ) Viborg Privathospital ( ) eira Privathospitalet Skejby ( ) Århus Sygehus Tage-Hansens Gade ( ) Århus Sygehus, Nørrebrogade ( ) Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital ( ) Aleris Privathospitaler, Aalborg ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg ( ) Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Mortalitet er opgjort for primæroperationer. På grund af de lave mortalitetsrater benyttes den summerede mortalitet for operationsårene Tallene er baseret på oplysninger fra CPR-registret ( ) ( ) Skørping Privathospital ( ) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

39 Indikator 5 - Mortalitet efter 90 dage Region Sygehus Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal primær knæoperationer (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95% CI) Sygehus Thy-Mors Thisted ( ) Sjælland Køge Sygehus ( ) Nykøbing F Sygehus ( ) Næstved Sygehus ( ) Privathospitalet Valdemar ( ) Ringsted Sygehus ( ) Slagelse Sygehus ( ) Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg ( ) Aleris Privathospitaler, Odense ( ) Damp Sundhedscenter Tønder ( ) Kolding Sygehus ( ) OUH Middelfart Sygehus ( ) OUH Odense Universitetshospital ( ) OUH Svendborg Sygehus ( ) Ortopædkirurgisk Center Varde ( ) Privathospitalet Kollund ( ) Privathospitalet Mølholm, Vejle ( ) Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ( ) Sydvestjysk Sygehus Grindsted ( ) Sygehus Sønderjylland Haderslev ( ) Sygehus Sønderjylland Sønderborg ( ) Vejle Sygehus ( ) Region Sjælland ( ) Region Hovedstaden ( ) Region Nordjylland ( ) Landsresultat ( ) Region Midtjylland ( ) Region Syddanmark ( ) Udvikling i 90-dages mortalitet efter primæroperation 2 90-dages mortalitet (%) 1,5 1 0,5 0,3 0,4 0,6 0,4 0,4 0, Operationsår Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

40 1. Genindlæggelse Der er betydelig variation imellem sygehusene i forhold til hvor stor en andel af de primært opererede patienter der genindlægges. Standardreferencen er valgt til 10% og ligger lige over landsresultatet for operationsår 2009, som er på 8,7%. De fleste sygehuse ligger altså under standardreferencen, og i flere tilfælde er dette signifikant. En del sygehuse ligger dog over standardreferencen i frekvens af genindlæggelse, men kun i et tilfælde er dette signifikant. Der er mindre regionale forskelle, dog således at Region Syddanmark og Region Nordjylland har signifikant færre genindlæggelser end Region Hovedstaden. Andelen af patienter, som bliver genindlagt, har udvist nogen årlig variation lavest i 1999, hvor det var 6,9%, der blev genindlagt og højest i 2008, hvor det var 10,4%, der blev genindlagt. Det er glædeligt, at der i 2009 har været en signifikant reduktion i andelen af genindlæggelser sammenlignet med 2008, hvor der er vist den hidtil højeste andel. For at undgå at registrere overflytninger til for eksempel patienthotel som en genindlæggelse, er det valgt at genindlæggelser ikke registreres, hvis de finder sted på samme dato som udskrivelsen efter operationen. Genindlæggelse er i denne sammenhæng indlæggelser som finder sted tidligst datoen efter udskrivelse og senest 30 dage efter udskrivelse. Muligvis medfører dette en underrapportering af genindlæggelser. (Det kan ej heller udelukkes at lokale forhold vedrørende udskrivelse og overflytning kan medføre overrapportering af genindlæggelse). Alle sygehuse opfordres til at gennemgå egne resultater for hyppighed af genindlæggelse og vurdere om der er grundlag for en justering af egen praksis. Indikator 2,3 og 4 Ved udregning af implantatoverlevelser har der hidtil været benyttet kumulerede data i beregningerne, altså implantatoverlevelse udregnet for hele registeret levetid. Med de nye indikatorer 2, 3 og 4 i denne årsrapport, introduceres revisionsrater udregnet for specifikke år. Forhåbentligt vil de nye indikatorer kunne levere yderligere bidrag til sygehusenes monitorering af deres aktuelle praksis. 2. Revisionsrate det første postoperative år 1-års revisionsraten for primære knæalloplastikker varierer fra 0% til 12,5% for operationsåret Nogle afdelinger har dog foretaget få operationer og konfidensintervaller skal medtages ved vurdering af tallene. Standardreferencen på 4% er valgt ud fra et landsgennemsnit på 2,3%. Med baggrund i en forventet infektionshyppighed på 1-2% og kun få revisioner på andre indikationer synes der at være en fornuftig margin til de 4%. Kun få sygehuse ligger højere end standard-referencen og kun i ét tilfælde er det signifikant. Der er mindre regionale forskelle i revisionsrate det første postoperative år, forskellene er ikke signifikante. Det er ikke tilfredsstillende, at udviklingen i 1 års revisionsrate for primæroperationer viser en stigende tendens. 1 års revisionsraten er uændret fra 2008 til 2009, begge år med den højeste rate i registerets levetid. Alle sygehuse opfordres til at gennemgå egne resultater for revisionsrate det første postoperative år og vurdere om der er grundlag for en justering af egen praksis. Kvalitetsindikatorer Kommentarer til kvalitetsindikatorer 3. Revisionsrate de første 2 postoperative år Der er betydelig variation i resultaterne for revisionsrate de første 2 postoperative år for operationsåret Konfidensintervaller bør medtages i vurdering af resultaterne, hvilket eksemplificeres ved at den afdeling, som har højest revisionsrate, blot har 2 patienter med i analysen. Landsgennemsnit er 4,7% og standardreferencen er valgt til 6%. I årsrapporten for 2010 er der angivet en samlet 2 års overlevelse på 96,8% for alle primæroperationer i hele registerets levetid, dette svarende til en kumuleret 2 års revisionsrate på 3,2% (Årsrapport 2010, Tabel 12). 17 ud af 53 sygehuse ligger over standardreferencen og i 4 tilfælde er dette signifikant. Der er mindre men ikke signifikante variationer imellem regionerne. Revisionsrate de første 2 postoperative år er for operationsåret 2008 den højeste i registerets levetid og adskiller sig signifikant fra operationsåret Alle sygehuse opfordres til at gennemgå egne resultater for revisionsrate de første 2 postoperative år og vurdere, om der er grundlag for en justering af egen praksis. 4. Revisionsrate de første 5 postoperative år Revisionsraten de første 5 postoperative år varierer fra 0% til 15,4% for operationsåret Landsresultatet for 2005 er 6,6% og standardreferencen er valgt til 8%. I årsrapporten for 2010 er der angivet en kumuleret 5 års overlevelse på 95%, dette svarende til en kumuleret 5 års revisionsrate på 5% (Årsrapport 2010, Tabel 12). 28 ud af 38 sygehuse ligger under standardreferencen, og i 9 tilfælde er dette signifikant. 10 sygehuse ligger over standardreferencen, og i 2 tilfælde er dette signifikant. Der er forholdsmæssigt stor variation i de regionale resultater. Region Sjælland ligger signifikant under landsresultatet for operationsåret Udviklingen i 5 års revisionsrate for de enkelte operationsår viser en stigende tendens, der er i 2005 påvist den højeste revisionsrate i registerets levetid. Operationsår 2005 adskiller sig også fra de foregående år ved at have relativt høj revisionsrate efter 1 og 2 år, se venligst indikator 2 og 3. Alle sygehuse opfordres til at gennemgå egne resultater for revisionsrate de først 5 postoperative år og vurdere, om der er grundlag for en justering af egen praksis dages mortalitet efter operation 90 dages mortalitet efter primæroperation har været konstant omkring 0,5% i hele registerets levetid. Landsresultatet for perioden fra 2004 til 2009 er 0,4%. Ved sammenligning af sygehusene bør konfidensintervaller og casemix indgå. Der er ingen signifikant variation imellem regionerne. 90 dages mortalitet efter revision viser meget lille variation. Ethvert perioperativt dødsfald bør medføre lokal audit. FOKUSBOKS: Alle knæalloplastik registerets lokalkontakter har modtaget invitation til at blive oprettet som brugere af RM-info. RM-info giver lokalkontakterne adgang til afdelingernes egne indberettede data og kan være et værdifuldt redskab for sygehusene både ved forskning og kvalitetssikring. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

41 Primæroperationer Indberetninger af primæroperationer På de følgende sider redegøres for praksis vedrørende indsættelse af primær knæalloplastik. Tabellerne summerer de indberetninger, der er foretaget siden registrets start i Følgende analyser er foretaget: 1. Indberetninger af primæroperationer 2. Kønsfordeling 3. Aldersfordeling 4. Incidens 5. Grundlidelse og funktionsgrupper 6. Tidl. operationer i samme knæ 7. Anæstesiform 8. Fiksationsform 9. Alloplastik type 10. Adgang 11. Operationstid 12. Komponentsupplement 13. Implantattyper 14. Patella komponent 15. Præoperativ knæscore 16. Navigation Tabel 11 Region Sygehus I alt N % N % N % N % N % N % Hovedstaden Amager Hospital Arresødal Privathospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Erichsens Privathospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Furesø Privathospital Gentofte Hospital Gildhøj Privathospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hamlet Rigshospitalet Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Skive Sygehus Specialhospitalet Akselholm Viborg Privathospital eira Privathospitalet Skejby Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Århus Sygehus, Nørrebrogade Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

42 Primæroperationer Region Sygehus I alt N % N % N % N % N % N % Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital Aleris Privathospitaler, Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted Sygehus Vendsyssel Hjørring Sjælland Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F Sygehus Næstved Sygehus Privathospitalet Valdemar Ringsted Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense Damp Sundhedscenter Tønder Kolding Sygehus OUH Middelfart Sygehus OUH Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Aabenraa Sygehus Sønderjylland Haderslev Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus I alt Region I alt N % N % N % N % N % N % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

43 Primæroperationer Kønsfordeling Tabel 12 Køn I alt n % n % n % n % n % n % Kvinder Mænd I alt Kønsfordeling (%) Operationsår Figur 22 Mænd Kvinder Aldersfordeling Tabel 13 Alder I alt N % N % N % N % N % N % I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

44 Primæroperationer Gennemsnitsalder (år) ,9 68,6 68,55 68,4 68,5 68,2 67,9 67,9 67,9 67,8 67,5 67,6 67,2 Aldersfordeling (%) >= < Operationsår Operationsår Figur 23 Figur 24 Antal primæroperationer pr indbyggere Antal ,5 134,7 135,4134, , ,1 110,6 97, ,2 103,4 106, , ,1 81,8 77, , , ,9 58,8 61,2 55,3 56,7 40,3 35,8 38, , , ,6 30, Kvinder Mænd Ialt Operationsår 180,4180,9 161,2161,2 151,4 155,2 Antal ,8 Kvinder Mænd 60 43,8 239,1 166,2 498,5 414,2 806,2 623,9 462,8 368, ,9 0 2, Aldersgruppe Figur 25 Figur 26 Grundlidelse Tabel 14 Grundlidelse I alt N % N % N % N % N % N % Primær (idiopatisk) artrose Sek. artrose (f.eks. meniskektomi) Reumatoid artrit Følger efter tibiakondylfraktur Andet Følger efter anden artrit Følger efter femurkondylfraktur Følger efter patellafraktur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

45 Primæroperationer Hæmofili Total Primær OA Sekundær OA Arthrit Andet Grundlidelse (%) Operationsår Figur 27 Præoperativ funktionsgruppe Tabel 15 Funktionsgruppe Ialt N % N % N % N % N % N % I: Kun aktuelle knæled afficeret II: Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ III: Velfungerende protese i modsatte knæ IV: Anden funktionshæmmende lidelse Ikke oplyst I alt Funktionsgruppe (%) IV III II I Operationsår Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

46 Tidligere operationer i samme knæ Primæroperationer Tabellen herunder viser de tidligere operationer, der er indberettet. Det skal bemærkes, at procenttallene relaterer sig til de primæroperationer, hvor der er angivet tidligere operation, og ikke til det totale antal primæroperationer i hver periode. For 2010 er nævneren således 1730 og ikke 7899 (som er det totale antal indberetninger). Tabel 16 Tidligere operation Ialt N % N % N % N % N % N % Partiel eller total meniskektomi Andet Proksimal tibiaosteotomi Osteosyntese af kondylfraktur Korsbåndsrekonstruktion Patellektomi Ialt Anæstesiform Tabel 17 Anæstesiform Ialt N % N % N % N % N % N % Regional (spinal / epidural) Universel Kombineret Andet Ikke oplyst I alt Anæstesiform (%) Andet Universel Regional Operationsår Figur 29 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

47 Primæroperationer Fixationsform Den følgende tabel viser fixationsform for de enkelte afdelinger for operationer udført fra 2007 til Tabel 18 Region Sygehus Cementeret Ucementeret Hybrid Ikke oplyst I alt n % n % n % n % n % Hovedstaden Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Erichsens Privathospital Hørsholm Hospital Bornholms Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Gildhøj Privathospital Privathospitalet Danmark Furesø Privathospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital I alt Midtjylland Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Silkeborg Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg Århus Sygehus, Nørrebrogade OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Aleris Privathospitaler, Herning Viborg Privathospital Specialhospitalet Akselholm Eira Privathospital Skejby I alt Nordjylland Sygehus Thy-Mors Thisted Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ARTROS - Aalborg Privathospital Aleris Privathospitaler, Aalborg Skørping Privathospital Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

48 Primæroperationer Cementeret Ucementeret Hybrid Ikke oplyst I alt Region Sygehus n % n % n % n % n % I alt Sjæland Køge Sygehus Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus Ringsted Sygehus Privathospitalet Valdemar I alt Syddanmark OUH Odense Universitetshospital OUH Middelfart Sygehus OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sønderborg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Kolding Sygehus Vejle Sygehus Damp Sundhedscenter Tønder Ortopædkirurgisk Center Varde Aleris Privathospitaler, Esbjerg Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Aleris Privathospitaler, Odense I alt I alt Den følgende tabel viser fixationsform for de enkelte afdelinger for operationer udført i Tabel 19 Region Hovedstaden Sygehuse Cementeret Ucementeret Hybrid Ikke oplyst I alt n % n % n % n % n % Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Erichsens Privathospital Hillerød Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Gildhøj Privathospital Privathospitalet Danmark Furesø Privathospital Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

49 Primæroperationer Cementeret Ucementeret Hybrid Ikke oplyst I alt Sygehuse Region n % n % n % n % n % Arresødal Privathospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital I alt Midtjylland Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Silkeborg Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Aleris Privathospitaler, Herning Viborg Privathospital Specialhospitalet Akselholm Eira Privathospital Skejby I alt Nordjylland Sygehus Thy-Mors Thisted Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ARTROS - Aalborg Privathospital Skørping Privathospital I alt Sjælland Køge Sygehus Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus Ringsted Sygehus Privathospitalet Valdemar I alt Syddanmark OUH Odense Universitetshospital OUH Middelfart Sygehus OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sønderborg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Kolding Sygehus Vejle Sygehus Damp Sundhedscenter Tønder Ortopædkirurgisk Center Varde Aleris Privathospitaler, Esbjerg Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Aleris Privathospitaler, Odense I alt I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

50 Primæroperationer Følgende tabel viser udviklingen i fixationsform i hele landet. Tabel 20 Fixationsform I alt N % N % N % N % N % N % Cementeret Ucementeret Hybrid Ikke oplyst I alt Fixationsform (%) Hybrid Ucementeret Cementeret Operationsår Figur 30 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

51 Alloplastiktype Primæroperationer Den følgende tabel viser alloplastiktypen for den enkelte afdelinger for operationer udført i Tabel 21 Region Sygehus Totalalloplastik Medial/Lateral unikompartmentel Andet/ Ikke oplyst Femoropatell ar alloplastik I alt n % n % n % n % n % Hovedstaden Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Privathospitalet Danmark Glostrup Hospital Privathospitalet Hamlet Bispebjerg Hospital Arresødal Privathospital Herlev Hospital Helsingør Hospital Frederiksberg Hospital Kysthospitalet Skodsborg Rigshospitalet Amager Hospital Gildhøj Privathospital Furesø Privathospital Erichsens Privathospital Parkens Privathospital Frederikssund Hospital Hillerød Hospital I alt Syddanmark Vejle Sygehus Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Sønderborg Kolding Sygehus OUH Svendborg Sygehus OUH Middelfart Sygehus Privathospitalet Mølholm, Vejle Damp Sundhedscenter Tønder OUH Odense Universitetshospital Privathospitalet Kollund Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Ortopædkirurgisk Center Varde Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense I alt Midtjylland Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Holstebro Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Aleris Privathospitaler, Herning Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

52 Primæroperationer Region Sygehus Totalalloplastik Medial/Lateral unikompartmentel Andet/ Ikke oplyst Femoropatell ar alloplastik I alt n % n % n % n % n % Viborg Privathospital Specialhospitalet Akselholm Eira Privathospital Skejby I alt Nordjylland Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ARTROS - Aalborg Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted Skørping Privathospital Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg I alt Sjælland Køge Sygehus Privathospitalet Valdemar Nykøbing F Sygehus Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Ringsted Sygehus I alt I alt Tabel 22 Alloplastiktype Ialt N % N % N % N % N % N % Totalalloplastik Medial unikompartmentel Lateral unikompartmentel Patellofemoral alloplastik Total hængselalloplastik Resektionsprotese Roterende hængselalloplastik Andet Ikke oplyst I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

53 Primæroperationer Adgang Tabel 23 Operativ adgang I alt N % N % N % N % N % N % Medial parapatellar, gennem quadricepssenen Medial parapatellar, vastus medialis split Midtlinie, gennem quadricepssenen Midtlinie, vastus medialis split Lateral adgang Minimal invasive surgery Andet Ikke oplyst I alt Operationstid Tabel 24 Operationstid I alt N % N % N % N % N % N % 0-60 min min min min Missing I alt Gennemsnitlige op.tid (min) , , ,7 81,5 78,5 79,5 78,4 76,1 74,9 73,4 71, , Operationsår Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

54 Primæroperationer Komponentsupplement Tabel 25 Komponentsupplement I alt n % n % n % n % n % n % Nej Ja Missing I alt Tabel 26 Komponentsupplement I alt N % N % N % N % N % N % Tibia stem Stabilizing insert Tibia wedge Femur stem Andet Femur spacer Tibia spacer Den følgende tabel viser brugen af komponentsupplement på de enkelte sygehuse for primæroperationer udført fra 1997 til Tabel Ikke Ikke Ja Nej oplyst Total Ja Nej oplyst I alt Sygehus N % N % N % N % N % N % N % N % Rigshospitalet Aleris Privathospitaler, Aalborg Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Glostrup Hospital OUH Odense Universitetshospital Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Regionshospitalet Silkeborg Vejle Sygehus Hørsholm Hospital Køge Sygehus Slagelse Sygehus Ringsted Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Holbæk Sygehus Sygehus Sønderjylland Haderslev Gentofte Hospital OUH Middelfart Sygehus Privathospitalet Valdemar Sydvestjysk Sygehus Grindsted Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

55 Primæroperationer Ja Nej Ikke oplyst Total Ja Nej Ikke oplyst Sygehus N % N % N % N % N % N % N % N % Regionshospitalet Viborg Frederiksberg Hospital Regionshospitalet Horsens Kolding Sygehus Skive Sygehus Damp Sundhedscenter Tønder Sygehus Sønderjylland Sønderborg Næstved Sygehus Bispebjerg Hospital Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn OUH Svendborg Sygehus Nykøbing F Sygehus Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Regionshospitalet Randers Helsingør Hospital Regionshospitalet Holstebro Amager Hospital Hvidovre Hospital Sygehus Sønderjylland Aabenraa Erichsens Privathospital ARTROS - Aalborg Privathospital Privathospitalet Hamlet Herlev Hospital Hillerød Hospital Bornholms Hospital Regionshospitalet Herning Sygehus Thy-Mors Thisted Sygehus Vendsyssel Hjørring Århus Sygehus, Nørrebrogade OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Kysthospitalet Skodsborg Aleris Privathospitaler, Esbjerg Parkens Privathospital Gildhøj Privathospital Privathospitalet Danmark Furesø Privathospital Arresødal Privathospital Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Aleris Privathospitaler, Herning Skørping Privathospital Viborg Privathospital Frederikssund Hospital Aleris Privathospitaler, Odense Specialhospitalet Akselholm Eira Privathospital Skejby I alt 50 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

56 Primæroperationer Patellakomponenter Tabellen tillader ikke direkte at aflæse praksis for patella resurfacing, da ingen patellakomponent vil blive angivet ved medial og lateral UKR. Hvis man imidlertid anvender tallene for totalalloplastik fra tabel 22 i nævneren, og lader tælleren bestå af summen af polyetylen og metalbacking i tabellen herunder, kan man få et forsigtigt skøn over brugen af patella resurfacing. Tabel 28 Patellakomponent I alt N % N % N % N % N % N % Ingen Polyetylen Metal-backing Fjernelse af patellakomponent Andet Ikke oplyst I alt Patellakomponenter (%) Andet Ingen PE Operationsår Figur 32 Præoperativ knæfunktion Tabellen og figurerne herunder viser udviklingen i præoperativ AKSS som udtryk for den præoperative knæfunktion. Figur 34 viser udviklingen i AKSS for private og offentlige sygehuse. Tabel 29 n Mean Std Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

57 Primæroperationer Præoperativ knæscore ,1 30,8 30,4 30,8 29,5 29, ,2 35,9 35,5 36,3 36,4 36,2 34,2 Præoperativ knæscore 40 36,3 36,3 36,1 35,7 36,8 36,5 37, ,4 35,1 34,2 32,6 33,1 30,7 30,2 29,8 30,8 31,2 31,2 31, ,6 24,2 23,2 21,4 21, , År År Offentlige Private Figur 33 Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

58 Primæroperationer Implantattyper I de følgende fire tabeller vises de femur- og tibiakomponenter, der er indberettet til registret. Der er enkelte implantater, hvis klassifikation er usikker. LCSfemurkomponenten fra DePuy er antageligt anvendt i 2008 som del af den patellofemorale LCS-protese, mens den i perioden blev anvendt som del af LCStotalalloplastikken. Femurkomponenter Tabel I alt n % n % n % n % n % n % Ingen Fjernelse af femurkomponent Andet Search 2LC (Aesculap) Avon (Stryker/Howmedica) AGC V2 Anatomic (Biomet) AGC V2 Universal (Biomet) AGC HP Posterior Stabilizer (Biomet) Maxim Primary (Biomet) Maxim Constrained (Biomet) Maxim Posterior Stabilized (Biomet) Oxford Phase II Uni (Biomet) Repicci II (Biomet) Oxford Phase III Uni (Biomet) Vanguard CR (Biomet) Vanguard PS (Biomet) Vanguard Revision/Constrained (Biomet) Oxford Phase III alpha (Biomet) Vanguard PFR (Biomet) Vanguard Unicompartmental (Biomet) RHK Rotating Hinge Knee (Biomet) Vanguard SSK (Biomet) Vanguard ROCC - Interlok Femur (Biomet) Vanguard CR Flex (Biomet) Oxford domed lateral PKR (Biomet) LCS (DePuy) Duracon Standard (Howmedica) GMRS (Stryker) Scorpio CR (Stryker) Triathlon CR (Stryker) Triathlon PS (Stryker) Triathlon TS (Stryker) PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Uni (Johnson & Johnson) S-ROM Noiles (Protesekomp.) PFC Sigma TC3 (Johnson & Johnson) Endo-Model Rotational (LINK) Endo-Model Total Hinge (LINK) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

59 Primæroperationer I alt n % n % n % n % n % n % Endo-Model Sled Hemi (LINK) Genesis Cruciate-Retaining (Smith & Nephew) Genesis II Cruciate Retaining (Smith & Nephew) Genesis Uni (Smith & Nephew) Patella Mod III Cartier (Smith & Nephew) Competitor PFJ (Smith & Nephew) Journey PFJ (Smith & Nephew) Profix Cruciate Retaining (Smith & Nephew) Profix Posterior Stabilized (Smith & Nephew) Advance (Wright) Advance Revision (Wright) Advance Medial Pivot (Wright) Advance Stemmet (Wright) HemiCAP (Ortotech) Unicap - producent arthrosurface (Arthrosurface) Hemicap PF - producent arthrosurface (Arthrosurface) Advance Stature - producent Wright (Wright) Standard (Osteonics) NexGen CR (Zimmer) NexGen LPS (Zimmer) NexGen LPS-Flex (Zimmer) NexGen LCCK (Zimmer) NexGen RHK (Zimmer) NexGen CR Flex Gender (Zimmer) NexGen CR Flex (Zimmer) Miller Galante (Zimmer) Preservation St. Georg (LINK) Komponent som ikke blevt brugt i de sidste 3 år Ikke oplyst I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

60 Primæroperationer Tibiakomponenter Tabel I alt n % n % n % n % n % n % Ingen Fjernelse af tibiakomponent Andet AGC V2 (Biomet) AGC Modular (Biomet) AGC Dual Articular (Biomet) Maxim (Biomet) Oxford Phase II Uni (Biomet) Oxford Phase III Uni (Biomet) Repicci II (Biomet) Vanguard CR (Biomet) Vanguard PS (Biomet) Vanguard Revision (Biomet) Maxim Constrained (Biomet) Maxim PS (Biomet) Oxford Phase III alpha (Biomet) Vanguard Unicompartmental (Biomet) Oxford domed lateral PKR (Biomet) RHK Rotating Hinge Knee (Biomet) Vanguard ROCC - Interlok Tibia (Biomet) Vanguard ROCC - Tibia PPS + HA (Biomet) Rotaglide (Corin) Tibia Offset Tray (Biomet) Duracon All-Plastic (Howmedica) Duracon Cruciform (Howmedica) Kinemax Plus Standard (Howmedica) Triathlon All Poly (Stryker) Triathlon PKR (Stryker) Triathlon Universal (Stryker) Scorpio All Poly (Stryker) Scorpio + Mobile bearing (Stryker) Scorpio (Stryker) Scorpio TS (Stryker) Triathlon (Stryker) Modular Rotation Hinge (Stryker) GMRS (Stryker) CKS All Poly (Implex) CKS Modular (Implex) PFC Modular (Johnson & Johnson) PFC Uni (Johnson & Johnson) PFC Sigma Standard (Johnson & Johnson) PFC Sigma All-Poly (Johnson & Johnson) PFC Sigma Uni (Johnson & Johnson) PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Revision and TC3 (Johnson & Johnson) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

61 Primæroperationer I alt n % n % n % n % n % n % PFC Sigma RP Stabilized (Johnson & Johnson) PFC Sigma PS (Johnson & Johnson) PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) S-ROM Noiles (Protesekomp.) Endo-Model Rotational (LINK) Endo-Model Total Hinge (LINK) Endo-Model Sled Hemi (LINK) Genesis (Smith & Nephew) Genesis II (Smith & Nephew) Genesis Uni (Smith & Nephew) Profix All-Poly (Smith & Nephew) Advance (Wright) Advance Medial Pivot (Wright) Advance Revision PS (Wright) Advance Revision Constrained (Wright) NexGen CR (Zimmer) NexGen Stemmed (Zimmer) NexGen All Poly (Zimmer) NexGen LPS (Zimmer) NexGen LPS-Flex (Zimmer) NexGen LCCK (Zimmer) NexGen CR Cementeret (Zimmer) NexGen CR med 4 pegs (Zimmer) NexGen CR med 2 pegs (Zimmer) NexGen RHK (Zimmer) NexGen CR TMT (Zimmer) NexGen CR Flex (Zimmer) Preservation St. Georg (LINK) Komponent som ikke blevt brugt i de sidste 3 år Ikke oplyst I alt Navigation Tabel I alt n % n % n % n % n % Nej Ja Missing I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

62 1. Indledning De følgende kommentarer er alene baseret på indberetningen af de operationer som DKR har modtaget og som fremstår på de foregående sider. Det bemærkes, at der på landsplan er sket et mindre fald i antallet af alloplastikker. Faldet er størst i Region Hovedstaden, mindre i Region Sjælland, mens de øvrige regioner alle har haft en stigning i antal operationer (tabel 11). 2. Komplethedsgrad Som det fremgår af figur 7 er komplethedsgraden for primæroperationer i 2010 faldet til 2006-niveau. Komplethedsgraden har dog ingen væsentlig indflydelse på kønsfordelingen, som viser en fortsat udjævning mellem kønnene. 3. Aldersfordelingen Der er atter sket et fald i gennemsnitsalderen for alloplastik opererede. Der opereres fortsat flest i aldersgruppen år, mens der er sket en lille stigning i alloplastikker i den unge aldersgruppe under 50 år. Andelen af patienter over 80 år er det laveste i registrets levetid. 4. Incidensen Antallet af primære alloplastikker pr indbyggere viser fortsat en stigende tendens, men det er bemærkelsesværdigt, at stigningen først og fremmest ses hos mændene mens incidensen hos kvinderne, er stort set uændret sammenlignet med Ser man på den aldersspeciikke incidens, er fordelingen mellem grupperne stort set uændret. Det er fortsat de årige, der tegner sig for de fleste alloplastikker, både hos kvinder og mænd. 5. Grundlidelsen & funktionsgrupper Langt de fleste alloplastikker er udført hos patienter med primær artrose - 86% - mens antallet af patienter med sekundær artrose ligger omkring 10%. Da incidensen er højst hos de årige, må man forvente, at der går endnu nogle år inden man ser et signifikant fald i antallet af patienter med sekundær artrose, selvom der i en årrække har været udført meniskbevarende kirurgi. Det er glædeligt, at der gennem mange år har været et fald i antallet af operationer hos rheumatoid artit patienter, hvilket formentlig skyldes en forbedret behandling af grundlidelsen. 6. Tidligere operationer i samme knæ Ca. 20% af alloplastikker foretages hos patienter, der har en velfungerende protese i modsatte knæ mens 40% af patienterne kun har aktuelle knæ afficeret. Knap 2/3 af patienterne har således kun gener fra det opererede knæ. 7. Anæstesiform Langt de fleste patienter opereres i regional analgesi. Tallet har i hele registrets levetid, ligget på omkring 75%, hvilket harmonerer med opgørelser, der viser en lavere infektiøs komplikationsfrekvens efter spinal/epidural analgesi. 8. Fiksationsform Cementeret total alloplastik, er fortsat den hyppigste fiksationsform, men der er stor spredning mellem de Primæroperationer Kommentarer til primæroperationer enkelte sygehuse og regioner. Eksempelvis foretages der i Region Hovedstaden 71,9% cementerede alloplastikker og 14,7% ucementerede, mens der i Region Nordjylland kun er 0,2% ucementerede mod 93,5% cementerede. Antallet af hybrid alloplastikker har på landsplan ligget nogenlunde konstant gennem årene. 9. Alloplastiktype TKR er fortsat den dominerende alloplastiktype, selvom andelen gennem årende har vist en svag faldende tendens. Tilsvarende har andelen af medial UKR vist en svag stigende tendens, en stigning der er fortsat i Efter den nye specialeplan, er UKR blevet en regionsfunktion, og tiden vil vise om dette får betydning for antallet af udførte unicompartmentelle alloplastikker. 10. Operativ adgang Knap 87% anvender adgang gennem qudricepssenen, enten via midtlinje incision (56%) eller medial parapatellar incision (31%). Enkelte anvender vastus medialis split, formentlig i forbindelse med UKR eller peroperativ konvertering fra UKR til TKR. Den laterale adgang synes helt forladt. 11. Operationstid Tidsintervallerne er i årets rapport ændret, i håb om, at få en mere nuanceret vurdering af operationstidens indflydelse på resultatet af knæalloplastisk kirurgi. Godt 40% af alle alloplastikker er i 2010 afsluttet inden for 60 min, og mere end 90% er afsluttet inden for 90 min. Operationstiderne er generelt faldet betydeligt i hele registrets levetid. I perioden var 17,6% af operationerne udført på under 60 min, mens lange operationstider (over 90min) udgjorde næsten 1/ Komponentsupplement Komponentsupplement anvendes fortsat i en forsvindende lille del af primær-alloplastikkerne og tallene adskiller sig ikke væsentlig fra værdierne. 13. Implantat-typer Korsbåndsbevarende implantater er fortsat den hyppigst anvendte implantattype, hvad angår TKR. PFC-knæet er det mest anvendte total-knæ. Tilsvarende er hovedparten af de mediale UNI-knæ af typen Oxford Phase III Alpha. Som det fremgår af tabel 30 og 31 omfatter registret fortsat mange implantattyper fra forskellige leverandører. Med hjælp fra de enkelte firmaer, pågår en sanering, men også i 2010 rapporten er det vanskeligt, at danne sig et overblik over anvendelsen af de enkelte implantattyper. 14. Patellakomponent Patella-resurfacing var fokusområdet i sidste års rapport. Andelen af alloplastikker med indsættelse af patella-komponent er uændret, 70% - stort set alle patellakomponenter er af polyethylen. 15. Præoperativ knæscore Den præoperative knæscore har generelt holdt sig uændret i de sidste 3 år. Der er dog fortsat en vis forskel på private og offentlige sygehuse; således er scoren for private sygehuse for første gang siden Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

63 Primæroperationer 1997 højere end på de offentlige sygehuse. Den gradvise stigning i den præoperative knæscore gennem årene, skal formentlig ses som udtryk for bedring af resultaterne efter knæalloplastik. Det skal blive interessant at sammenligne de præoperative værdier med slutresultaterne, når PROM erne foreligger. 16. Navigation Der er fortsat ret få knæalloplastikker der navigeres. I 2010 under 2%. Antallet vil muligvis falde yderligere, hvis ny teknologi, såsom MR-baseret custom-fit bliver udbredt. FOKUSBOKS: Rheumatoid artrit: Antallet af knæalloplastikker hos rheumatoid artritpatienter udgør en stadig mindre del af samtlige operationer. I 2010 udgjorde RA-patienter 1,9,% af samtlige operationer. Dette er på linie med andre registre. I Australien blev 1,8,% af TKR foretaget hos RA-patienter Der har i hele registrets levetid været et jævnt fald i incidensen hos rheumatoid-artrit patienter, et fald der også ses i det Norske register. Det glædelige fald i antallet af TKA hos RA-patienter må formodes at være forårsaget af bl.a bedre medicinske behandlingsmetoder. 58 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

64 Revisioner Indberetninger af revisioner På de følgende sider redegøres for praksis vedrørende revisionsknæalloplastik. Tabellen herunder summerer de indberetninger, der er foretaget siden registrets start i Indberetninger af revisioner i perioden (tabel 33) 2. Fordeling på køn (tabel 34) 3. Fordeling på aldersgrupper (tabel 35) 4. Indikation for revision (tabel 36) 5. Indikation for revision (figur 35) 6. Operationstid (tabel 37) 7. Gennemsnits operationstid (figur 36) 8. Komponentsupplement (tabel 38) 9. Efter udskiftning af både femur og tibia (tabel 39) 10. Type (tabel 40) 11. Patellakomponent (tabel 41) 12. Per- og postoperative komplikationer (tabel ) 13. Status efter aktuel revision (tabel 44) Tabel I alt Region Sygehus N % N % N % N % N % N % Hovedstaden Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Privathospitalet Hamlet Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Erichsens Privathospital Hillerød Hospital Hørsholm Hospital Bornholms Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Gildhøj Privathospital Furesø Privathospital Arresødal Privathospital Helsingør Hospital I alt Midtjylland Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Silkeborg Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg Skive Sygehus OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Eira Privat hospital Skejby I alt Nordjylland Sygehus Thy-Mors Thisted Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

65 Revisioner I alt Region Sygehus N % N % N % N % N % N % Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Sygehus Vendsyssel Hjørring Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn ARTROS - Aalborg Privathospital Skørping Privathospital I alt Sjælland Køge Sygehus Holbæk Sygehus Slagelse Sygehus Næstved Sygehus Nykøbing F Sygehus Privathospitalet Valdemar I alt Syddanmark OUH Odense Universitetshospital OUH Middelfart Sygehus OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Sønderborg Sygehus Sønderjylland Haderslev Sygehus Sønderjylland Aabenraa Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Kolding Sygehus Vejle Sygehus Damp Sundhedscenter Tønder Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle I alt I alt Kønsfordeling Tabel 34 Køn I alt N % N % N % N % N % N % Kvinder Mænd I alt Aldersfordeling Tabel 35 Aldersgruppe Ialt N % N % N % N % N % N % Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

66 Revisioner I alt Indikationer De 4 store indikationer for revision angives sædvanligvis som infektion, aseptisk løsning, instabilitet og smerter uden løsning. Kirurgen kan på operationsskemaet afkrydse disse muligheder og kan yderligere vælge indikationerne sekundær patella indsættelse og polyetylensvigt, og endeligt kan han angive en anden indikation i fri tekst. Disse indikationer findes i tabellen herunder. Det skal bemærkes, at den procentvise sum af indikationer er større end 100 for alle tidsperioder, og dette skyldes, at kirurgen kan angive flere indikationer for den samme operation. I figur 35 vises udviklingen af de fire store indikationer siden registrets start i På de næste sider redegøres for praksis vedrørende revisions knæalloplastik. Tabel 36 Indikation I alt N % N % N % N % N % N % Aseptisk løsning Smerter uden løsning Sekundær isættelse af patellakomponent Dyb infektion Knæinstabilitet Polyetylen-svigt tibia Andet Polyetylen-svigt patella Andel af revisioner med indikation (%) Infektion Asep. løsn. Instabilitet Smerter u. løsn Figur 35 År Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

67 Revisioner Operationstid Tabel 37 Operationstid I alt N % N % N % N % N % N % 0-60 min min min min min Ikke oplyst I alt Gennemsnittlig op. tid (min) Operationsår Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

68 Revisioner Komponentsupplement Ved komponentsupplement forstås stems eller augments (wedges, steps, blokke etc.). Komponentsupplement har til formål at bedre stabiliteten af revisionsimplantatet. Generelt vil større og mere omfattende revisioner typisk fordre brug af komponentsupplement. De følgende tabeller redegør for brugen af komponentsupplement. Den første tabel viser udviklingen i brugen af komponentsupplement siden registrets start. Den anden tabel viser de typer af komponentsupplement, der anvendes. Den tredje tabel viser brugen af komponentsupplement i forbindelse med revision med nyindsættelse af femur- og tibiakomponent. Tabel 38 Supplement Ialt N % N % N % N % N % N % Nej Ja Ikke oplyst Tabel 39 Supplement Ialt N % N % N % N % N % N % Femur stem Tibia stem Stabilizing insert Femur spacer Tibia wedge Andet Tibia spacer Tabel 40 Supplement Ialt N % N % N % N % N % N % Nej Ja Ikke oplyst I alt Patellakomponenter Tabel 41 Patellakomponent I alt N % N % N % N % N % N % Ingen Polyetylen Metal-backing Komponent fjernet Ikke udskiftet (ved revision) Andet Ikke oplyst I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

69 Revisioner Peroperative komplikationer Tabel 42 Komplikation I alt N % N % N % N % N % N % Ingen Patellafraktur Tibiafraktur Femurfraktur Ruptur af patellasene Andet Ikke oplyst I alt Postoperative komplikationer Tabel 43 Komplikation I alt N % N % N % N % N % N % Andet Dyb infektion Patella sub-/luksation Operationskrævende adhærencer AK-behandlingskrævende tromboflebit Operationskrævende hudnekrose Patellafraktur Permanent peroneuspareses Lungeemboli Status efter revision Tabel 44 Status I alt N % N % N % N % N % N % Cementeret totalalloplastik Ucementeret totalalloplastik Hybrid totalalloplastik Hængselprotese Cementspacer Artrodese Femur amputation Andet Ikke oplyst I alt Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

70 Revisioner Kommentarer til revisioner 1. Alle følgende kommentarer er baseret på de indberetninger, som DKR har modtaget, og som er fremlagt på de foregående sider. 2. Revisionsbyrden har på landsplan i flere år ligget på ca. 10%, men der er stor variation mellem sygehusene. De private har generelt en lavere revisionsbyrde end de offentlige sygehuse (5% mod 12%), hvilket er uændret i år. Rigshospitalet har fortsat den højeste revisionsbyrde (56%). Dette kan afspejle en koncentration af revisioner i region hovedstaden, mens der i de øvrige regioner ses mindre forskelle mellem sygehusenes revisionsbyrde. Det skal dog nævnes at region Sjælland skiller sig ud med en revisionsbyrde på 25%. Formentlig som et udtryk for udlicitering af primæroperationer. I sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgi er revisioner placeret på hovedfunktionsniveau. Det er derfor tvivlsomt om fordelingen af revisionsbyrden vil ændres væsentligt. Revisioner med stort knogletab eller huddefekter skal foretages på højt specialiseret niveau. Revisionsbyrden vil afhænge af stigningstakten i primæroperationer, idet der er en faseforskydning på nogle år mellem primæroperation og revision. Hvis primæroperationernes stigningstakt falder, vil revisionsbyrden stige. Som tidligere anbefales det, at afdelinger uden højt specialiseret funktion med en revisionsbyrde på over 15% foretager en kritisk gennemgang af baggrunden for dette, herunder evt. udlicitering af primære operationer men også af indikationsstilling, protesevalg og teknik. 3. Kønsfordelingen (tabel 34) har ændret sig lidt, idet den relative overvægt af mænd nu er marginal, idet de fra at udgøre 44% i 2009 faldt til 42% i Se også den signifikante kønsforskel i implantatoverlevelse (figur 38). 4. Aldersfordelingen viser heller ikke større ændringer, og som tidligere ses størst hyppighed hos de årige (32.5%). Tendensen til at patienterne bliver yngre fortsætter, og andelen af revisionspatienter under 60 år er steget fra 23% til 26.9%. Der er færre 90+-årige, men de absolutte tal er meget små (6 til 4). 5. Indikationerne har igen flyttet sig lidt hen mod det forventelige for de to hovedindikationers vedkommende. Der har de seneste år været en klart øget hyppighed af infektion, som nu er faldet med 3% til 25.8% i 2010, mens aseptisk løsning er steget med 1% til 28.6%. Hvorvidt den øgede forekomst af infektion er reel vil fremover kunne bedømmes bedre ud fra et nyt peroperativt indberetningsskema, som tages i brug i løbet af 2011, og som bl.a. indeholder oplysning om bakteriologi. Smerter uden løsning er steget lidt 16.7%. Indikationen kan rumme flere relative indikationer så som overstuffing og skæv akse, som kan være relevante indikationer, men i sin rene form, d.v.s. intet påviseligt problem ved det eksisterende proteseled fraset smerter, skal indikationen overvejes nøje grundet lav patienttilfredshed. Knæinstabilitet udgør uændret godt 17% af indikationerne. Hyppigheden af polyetylensvigt (patella og tibia) er steget marginalt, men ligger fortsat på et lavt niveau (6.7%), mens sekundær patellaknap fortsætter med at falde til nu 4.3%. Andelen af primær patellaknap ved knæalloplastik har i de seneste 10 år svinget omkring 30%, så anvendelse af mere patella-venlige implantater kan spille en rolle. Andet som indikation udgør 13.4%. Vi ved ikke hvad dette rummer, og en nærmere analyse kunne være ønskelig. 6. Operationstiden er igen faldet lidt til nu gennemsnitligt minutter. Det er 16 minutter mindre end i Opgørelsen dækker alle slags revisioner. Godt halvdelen af alle revisioner varer 90+ minutter (53.2%), men næsten en fjerdedel varer max. 1 time (22.6%). 7. Anvendelsen af komponentsupplement øges fortsat, og bruges nu ved knap halvdelen af alle revisioner (48.8%). Det er forventeligt, at der ved revision af femur og/eller tibia ved bare moderat knogletab anvendes modulære komponenter, som v.h.a opbygning med blokke og stem kan kompensere for knogletabet. Ved revision med nyindsættelse af femur- og tibia-kompomponent anvendes komponentsupplement da også hos næsten 2/3 (65.6%), en stigning på 14% i løbet af 2 år. Stigningen ses inden for alle typer supplement. Stem er hyppigst anvendt, mens femurblok kun anvendes hos ca. 16%. Ved revision af femur skal der typisk anvendes både distal blok a.h.t. ledlinjeniveauet og posterior blok a.h.t. fleksionsstabiliteten, så der er formentlig fortsat plads til forbedring af den tekniske kvalitet. Det har efter 2007 ikke været muligt at indrapportere brugen af stabilizing insert og tibia wedge (Tabel 39). 8. Status efter revision er stort set uændret fra Cementeret totalalloplastik udgør således igen godt 72%. Eneste mindre forskydning er lidt flere ucementerede knæ og lidt færre hybrid knæ. Cementspacer udgør fortsat godt 10%, d.v.s. en højere end gennemsnitligt forekomst. Patellakomponent (all poly) indsættes hos 41.3%, hos 30% udskiftes patellakomponenten ikke, og hos 18% indsættes ingen komponent. Artrodese er iflg. DKR et sjældent slutresultat, mens femuramputation ikke forekommer i år, og kun er observeret én gang i registrets levetid. Dette er næppe rigtigt, og de indberettende kirurger opfordres til at være opmærksomme på registrering heraf. I SKAR er der f.eks. i en 10-års periode indberettet 21 amputationer efter primær alloplastik. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

71 Revisioner FOKUSBOKS: Sammenlignes nyeste danske og udenlandske indikationer for revision i registrene ( er der flere forskelle, som bl.a. beror på forskelligt detaljeringsniveau. I DK udgør andet med godt 13% mere end i andre lande så som Sverige med ca. 7%, UK med 11%, og Australien med 0.8%. Der er hhv. 8, 8 (delvis forskellige), 13 og 27 indikationer. Instabilitet udgør tilsvarende ca. 18%, 12%, 15% og 3%. Infektion har generelt ligget under 20% i DK, men har de seneste 4 år været højere, aktuelt ca. 26%. Andre tal er ca. 20% (Sverige), 23% (UK) og 18% (Australien). Ser man på udviklingen i enkeltserier fandt Sharkey (1) for godt 10 år siden 17% infektion, mens et nyere tysk studie (2) finder 31% infektioner, primært pga. stigning i antallet af sløve infektioner. Ovenstående leder til 2 overvejelser. Dels kan man overveje en større detaljering af indikationerne. Dels kan det relativt høje danske infektionstal meget vel afspejle den reelle infektionsfrekvens. 1) Sharkey, PF et al. Clin Orthop 2002;404:7-13 2) Calliess, T et al. EFORT Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

72 Implantatoverlevelse På de følgende sider præsenteres en række overlevelsesanalyser af alloplastikker. Nogle analyser er rent deskriptive, mens andre analyser har til formål at sammenligne forskellige kliniske relevante situationer. De optegnede Kaplan-Meierkurver angiver tiden i år på x- aksen og andelen af overlevende proteser på y-aksen. Bemærk, at y-aksen er trunkeret, og at dette kan medføre, at man visuelt overvurderer evt. forskelle i proteseoverlevelse. For analyserne gælder det generelt, at der ikke nødvendigvis er en statistisk betydende forskel på to overlevelseskurver, blot fordi kurverne ikke er sammenfaldende. Til vurdering af, om der er statistisk signifikant forskel på to kurver, anvendes hazard ratio, der kan fortolkes som den relative risiko, og 95% sikkerhedsgrænserne på denne. I de følgende analyser anvendes hazard ratio justeret for alder og køn. Hvis sikkerhedsintervallet omkring en beregnet hazard ratio inkluderer 1, så er der ikke statistisk signifikant forskel på de to grupper. Hvis 1 omvendt ikke er inkluderet i sikkerhedsintervallet omkring den beregnede hazard ratio, så er der statistisk signifikant forskel på de to overlevelseskurver. F.eks. kan man i analysen af proteseoverlevelsen for kvinder og mænd (figur 38) se, at hazard ratio går fra 1,01 til 1,18. Da dette interval ikke inkluderer 1, er der statistisk signifikant forskel på de to grupper. En hazardratio på 1,09 betyder her, at risikoen for revision er 9% større for mænd end for kvinder. Følgende analyser er udført for primæroperationer: Alle primæroperationer (figur 37) Kvinder vs. mænd (figur 38) Alder (figur 39) Operationsår (figur 40) Grundlidelse (figur 41) TKR vs. medial UKR (figur 42) Fixationsmetoder (figur 43) CS vs. CR (figur 44) Operationstiden (figur 45) Dræn (figur 46) Funktionsgrupper (figur 47) TKR fabrikater (figur 48) Figur 37 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

73 Implantatoverlevelse Figur 38 Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

74 Implantatoverlevelse Figur 40 Figur 41 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

75 Implantatoverlevelse Figur 42 Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

76 Implantatoverlevelse Figur 44 Figur 45 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

77 Implantatoverlevelse Figur 46 Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

78 Implantatoverlevelse Figur 48 Tabel 45 Reference PFC Sigma Cruciate- Retaining (Johnson & Johnson) AGC V2 Universal (Biomet) NexGen CR (Zimmer) PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) Vanguard CR (Biomet) PFC Sigma Cruciate- Retaining (Johnson & Johnson) 1.11 ( ) 0.98 ( ) 1.61 ( ) 1.13 ( ) AGC V2 Universal (Biomet) 0.90 ( ) 0.89 ( ) 1.45 ( ) 1.02 ( ) NexGen CR (Zimmer) 1.02 ( ) 1.13 ( ) 1.63 ( ) 1.15 ( ) PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) 0.62 ( ) 0.69 ( ) 0.61 ( ) 0.70 ( ) Vanguard CR (Biomet) 0.89 ( ) 0.98 ( ) 0.87 ( ) 1.42 ( ) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

79 Implantatoverlevelse Den følgende tabel viser implantatoverlevelsen for specifikke kombinationer af komponenter. Der er kun medtaget kombinationer, der siden 1997 er blevet indberettet mere end 20 gange. Efter kombinationens navn angives det, om der er tale om cementeret (C), hybrid (H) eller ucementeret (U) fiksation. For hver kombination vises indberetningsperiode, antal indberetninger samt implantoverlevelsen for 5 og 10 år med 95% confidensinterval. Tabel 46 Kombination Fiksation Periode Antal 5 år 95% CI 10 år 95% CI AGC Dual Articular (Biomet) - AGC Dual Articular (Biomet) U AGC Modular (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) C AGC V2 (Biomet) - AGC HP Posterior Stabilizer (Biomet) C AGC V2 (Biomet) - AGC V2 Anatomic (Biomet) C AGC V2 (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) C AGC V2 (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) H AGC V2 (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) U AMK All-Poly (DePuy) - AMK Standard (DePuy) C AMK Standard (DePuy) - AMK Porocoat (DePuy) H AMK Standard (DePuy) - AMK Standard (DePuy) C AMK Standard (DePuy) - AMK Standard (DePuy) H Advance (Wright) - Advance (Wright) C Advance Medial Pivot (Wright) - Advance (Wright) C Advance Medial Pivot (Wright) - Advance (Wright) H Advance Medial Pivot (Wright) - Advance Medial Pivot (Ortotech) Advance Medial Pivot (Wright) - Advance Medial Pivot (Ortotech) C H Advance PS (Wright) - Advance (Wright) C Andet - AMK Porocoat (DePuy) H Andet - Andet C Andet - Andet H Andet - Andet U Andet - Maxim Primary (Biomet) C Andet - NexGen LPS-Flex (Zimmer) C Andet - Oxford Phase III Uni (Biomet) C Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) C Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) H Andet - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) U Andet - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) C Andet - PFC Sigma TC3 (Johnson & Johnson) C Andet - Preservation C Andet - Repicci II (Biomet) C Endo-Model Rotational (LINK) - Endo-Model Rotational (LINK) C Genesis All-Poly (Smith & Nephew) - Genesis Cruciate- Retaining (Smith & Nephew) Kinemax Plus Standard (Howmedica) - Kinemax Plus Standard (Howmedica) C C Maxim (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) C Maxim (Biomet) - AGC V2 Universal (Biomet) U Maxim (Biomet) - Andet C Maxim (Biomet) - Maxim Posterior Stabilized (Biomet) C Maxim (Biomet) - Maxim Primary (Biomet) C Maxim (Biomet) - Vanguard CR (Biomet) C Maxim PS (Biomet) - Maxim Posterior Stabilized (Biomet) C Maxim Stemmed (Biomet) - Maxim Posterior Stabilized C Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

80 Implantatoverlevelse Kombination Fiksation Periode Antal 5 år 95% CI 10 år 95% CI (Biomet) Maxim Stemmed (Biomet) - Maxim Primary (Biomet) C Miller Galante (Zimmer) - Miller Galante (Zimmer) C Missing - Missing C NexGen CR (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) C NexGen CR (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) H NexGen CR (Zimmer) - NexGen CR Flex (Zimmer) C NexGen CR (Zimmer) - NexGen CR Flex (Zimmer) H NexGen CR (Zimmer) - NexGen CR Flex Gender (Zimmer) C NexGen CR (Zimmer) - NexGen LPS (Zimmer) C NexGen CR Cementeret (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) C NexGen CR Cementeret (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) H NexGen CR Flex (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) C NexGen CR Flex (Zimmer) - NexGen CR Flex (Zimmer) C NexGen CR Flex (Zimmer) - NexGen CR Flex (Zimmer) H NexGen CR Flex (Zimmer) - NexGen CR Flex Gender (Zimmer) C NexGen CR Flex (Zimmer) - NexGen LPS (Zimmer) C NexGen CR TMT (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) H NexGen CR med 4 pegs (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) H NexGen LCCK (Zimmer) - NexGen LCCK (Zimmer) C NexGen LPS (Zimmer) - NexGen LPS (Zimmer) C NexGen LPS (Zimmer) - NexGen LPS (Zimmer) H NexGen LPS-Flex (Zimmer) - NexGen LPS-Flex (Zimmer) C NexGen Stemmed (Zimmer) - NexGen CR (Zimmer) C Oxford Phase III Uni (Biomet) - Oxford Phase III Uni (Biomet) C Oxford Phase III Uni (Biomet) - Oxford Phase III alpha (Biomet) Oxford Phase III alpha (Biomet) - Oxford Phase III Uni (Biomet) Oxford Phase III alpha (Biomet) - Oxford Phase III alpha (Biomet) Oxford domed lateral PKR (Biomet) - Oxford domed lateral PKR (Biomet) PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) - PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) C C C C C C C PFC Modular (Johnson & Johnson) - Andet C PFC Modular (Johnson & Johnson) - Andet H PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Retaining (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Retaining (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Retaining (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) C C H U C H U PFC Modular (Johnson & Johnson) - PFC Sigma TC3 C Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

81 Implantatoverlevelse Kombination Fiksation Periode Antal 5 år 95% CI 10 år 95% CI (Johnson & Johnson) PFC Sigma All-Poly (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma All-Poly (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma All-Poly (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) - PFC Sigma TC3 (Johnson & Johnson) PFC Sigma PS (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate- Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma RP Stabilized (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma RP Stabilized (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Revision and TC3 (Johnson & Johnson) - PFC Sigma TC3 (Johnson & Johnson) C H U C H C C C C C C PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - Andet C PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - PFC Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Rotating Platform (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) C C H U C PFC Sigma Standard (Johnson & Johnson) - Andet C PFC Sigma Standard (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Standard (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Retaining (Johnson & Johnson) PFC Sigma Standard (Johnson & Johnson) - PFC Sigma Cruciate-Substituting (Johnson & Johnson) C H C PFC Uni (Johnson & Johnson) - PFC Uni (Johnson & Johnson) C PFC Uni (Johnson & Johnson) - PFC Uni (Johnson & Johnson) H Preservation - Preservation C Scorpio (Stryker) - Andet C Triathlon (Stryker) - Triathlon CR (Stryker) H Triathlon Universal (Stryker) - Triathlon CR (Stryker) C Triathlon Universal (Stryker) - Triathlon CR (Stryker) H Vanguard CR (Biomet) - Vanguard CR (Biomet) C Vanguard PS (Biomet) - Vanguard PS (Biomet) C Vanguard ROCC - Interlok Tibia (Biomet) - Vanguard ROCC - Interlok Femur (Biomet) C Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

82 1. For alle overlevelsesanalyser skal det erindres, at proteseoverlevelser ikke er det samme som god funktion af protesen. Kun infektion kan betragtes som en tilnærmelsesvist absolut revisionsindikation, mens løsning, instabilitet, og ikke mindst smerter uden løsning er mere relative revisionsindikationer. Adskillige andre forhold (motivation, generelle helbred, alder etc.) vil bidrage til den samlede indikationsvurdering. 2. Analysen af kvinder vs. mænd (figur 38) viser for andet år i træk statistisk signifikant forskel mellem de to kurver. Risikoen for revision er for mænd således 1,09 gange risikoen for revision for kvinder. 3. Analysen af forskellige aldersgrupper (figur 39) viser, at implantatoverlevelsen for patienter, der endnu ikke er fyldt 66 år på operationstidspunktet, er væsentligt ringere end overlevelsen for patienter, der er fyldt år, og specielt ringere end for patienter, der er fyldt 76 år. Disse forskelle er alle statistisk signifikante. De observerede forskelle kan bl.a. skyldes bias i behandlingen af disse patienter. En 90- årig med et dårligt fungerende alloplastikknæ vil næppe blive tilbudt revision på samme indikationer som en 60-årig. 4. Analysen af operationsåret (figur 40) viser, at proteseoverlevelsen for operationer foretaget i perioden er statistisk signifikant bedre end overlevelsen for operationer foretaget i perioden Proteseoverlevelsen for de fire senest opgjorte år, , er ikke signifikant ringere end for perioden 10 år tidligere. Dette repræsenterer en svag forbedring i overlevelsen for de sidste år i forhold til resultaterne fra Årsrapport 2010, men står stadig i modsætning til tendensen til bedre proteseoverlevelse beskrevet i de øvrige nordiske knæregistre. Der er ikke foretaget analyser, der tillader nærmere tolkning af dette resultat. 5. Analysen af grundlidelsen (figur 41) viser, at patienter med reumatoid arthrit har en statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse end patienter med primær artrose. Disse har igen en statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse end patienter med sekundær artrose. Det skal bemærkes, at gruppen sekundær artrose er inhomogen med både lette og svære følger efter tidligere knæledskirurgi. 6. Analysen af TKR vs. medial UKR (figur 42) viser, at der er statistisk signifikant bedre proteseoverlevelse for TKR. Risikoen for revision ved medial UKR er 2,22 gange risikoen for revision ved TKR. Forskellen i implantatoverlevelse for de to protesetyper henleder opmærksomheden på de betydelige meningsforskelle vedr. medial UKR, der eksisterer blandt knækirurger. Som det fremgår af tabel 21, i afsnittet om primæroperationer, anvendes medial UKR i stor udstrækning på nogle sygehuse, mens den praktisk taget ikke anvendes på andre sygehuse. Tilhængerne af medial UKR hævder at knæfunktionen er bedre end efter TKA, hvilket begrunder anvendelsen. Undersøgelser har vist, at implantatoverlevelse af den aktuelt mest anvendte mediale UKR (Oxfordprotesen) afhænger af Implantatoverlevelse Kommentarer til implantatoverlevelse kirurgens erfaring. Det er derfor problematisk, at et stort antal sygehuse de senere år alligevel har anvendt UKR i meget små serier. Registret kan ikke afklare kontroversen men kan alene konstatere den lavere implantatoverlevelse. 7. Analysen af fixationsmetoder (figur 43) viser, at ucementerede totalproteser har statistisk signifikant ringere implantatoverlevelse end cementerede proteser. Risikoen for revision ved anvendelse af ucementeret protese er forøget 1,48 gange eller med næsten 50 %. Der er endvidere, som et nyt fund i år, en signifikant større risiko for revision ved anvendelse af cementeret protese i forhold til anvendelse af hybridprotese. Se fokusboks. 8. Analysen af forskelle mellem CS og CR totalproteser (figur 44) viser, at risikoen for revision ved anvendelse af korsbåndsbevarende totalprotese er statistisk signifikant mindre (0,87 gange) end ved anvendelse af CS protese. 9. Analysen af operationstid for cementerede totalproteser indsat efter 2004 (figur 45) er i år inddelt i fem klinisk relevante tidsintevaller. Ingen af de anførte tidsintervaller adskiller sig i revisionsfrekvens fra operationer udført på minutter. Kort operationstid må formodes at afspejle både høj operativ erfaring og en relativt simpel kirurgisk situation. 10. Analysen af dræn vs. ikke-dræn postoperativt (figur 46) præsenteres her for første gang. Analysen er begrænset til total knæproteser udført efter 2004 hvor operation uden dræn begyndte at vinde indpas. Risikoen for revision ved anvendelse af dræn er statistisk signifikant formindsket med 11 % i forhold til ikke at anvende dræn. Der er ikke foretaget analyser, der tillader nærmere tolkning af dette resultat. 11. Analysen af funktionsgrupper (figur 47) viser, at patienter hvor kun aktuelle knæled er afficeret har en signifikant højere risiko for revision, end patienter med funktionshæmmende lidelse, eller velfungerende knæprotese i det modsatte knæled. Der er ikke foretaget analyser, der tillader nærmere tolkning af dette resultat. 12. Figur 48 viser implantat overlevelsen for fem hyppigt anvendte TKR fabrikater. Analysen af PFC Sigma CR og PFC Sigma CS er begrænset til operationer udført efter 2002 hvilket skulle sikre, at kun PFC Sigma modeller er vurderet. Analysen viser, at implantatoverlevelsen for PFC Sigma CS protesen er statistisk signifikant ringere end overlevelsen for de andre fire proteser (PFC Sigma CR, AGC V2 Universal, Nexgen CR og Vanguard CR). Disse fire proteser adskiller sig ikke signifikant indbyrdes. 13. Tabel 46 over implantatkombinationer indeholder trods ihærdig indsats fra styregruppen fortsat en del fejl og problemer, som relaterer sig til de generelle problemer vedr. korrekt indberetning af navne på implantaterne. Styregruppen har iværksat et arbejde med korrekt beskrivelse og differentiering af bl.a bearing af de enkelte komponenter for at undgå mange af disse fejlrapporteringer Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

83 Implantatoverlevelse FOKUSBOKS: Revisionsfrekvensen for ucementerede knæproteser er som anført betydeligt højere end for cementerede. (figur 43). Tilsvarende forskelle er fundet i en tidligere årsperiode i det svenske knæregister og aktuelt i det finske register. I Sverige benyttes ucementerede knæproteser de senere år meget sjældent, hvorimod andelen af ucementerede primærproteser holder sig relativt konstant på knap 10 % i Danmark, men med stor spredning mellem de enkelte sygehuse og Regioner (tabel 19 og 20 samt figur 30). De gode danske resultater for hybrid knæalloplastik med ucementerede femurkomponenter, giver dog anledning til en vis optimisme for den ucementerede teknik ved brug af nyere protesedesign. På linje hermed ses også mere homogene resultater for cementerede og ucementerede knæproteser i National Joint Registry for England og Wales Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

84 Appendix 1 : Revisionspåtegning Kompetencecenter Nord har gennemgået overstående årsrapport med udgangspunkt i Basiskrav for landsækkende kliniske kvalitetsdatabaser fra d. 11. maj 2007 opstillet af Danske Regioner. Dansk Knæalloplastik Register har eksisteret siden 1. januar 1997 og omfatter registrering af primære knæoperationer og revisioner. Denne årsrapport er baseret på alle patienter opereret i perioden fra 1. januar 1997 indtil 31. december 2010 og indberettet indtil 1. maj Databasen er tilknyttet Kompetencecenter Nord. Alle statistiske analyser i rapporten er foretaget af personale ved centeret. Årsrapporten indeholder et særskilt afsnit, hvor databasens 5 resultatindikatorer er beskrevet og offentliggjort på ikkeanonymiseret afdelingsspecifikt niveau med angivelse af landsresultater til sammenligning. Desuden, opgørelse på regionsniveau er præsenteret i rapporten. I forhold til 2010 årsrapporten er der foretaget en væsentlig ændring af indikatorsættet. Der er således kun en enkelt indikator, 90 dages mortalitet efter operation, som er bevaret. Fire nye indikatorer, genindlæggelse indenfor 30 efter udskrivelsen, revisionsrate det første postoperative år, revisionsrate de første 2 postoperative år og revisionsrate de første 5 postoperative år, er indført og udvikling i de nye indikatorer i de sidste 3 år er præsenteret. Afsnittet med kvalitetsindikatorerne afsluttes med kommentarer og anbefalinger, samt fokusboks. Styregruppen bør overveje andre indikatorer end resultatindikatorer, såsom procesindikatorer og strukturindikatorer, som et vigtig led i vurdering af kvaliteten af behandling af knæalloplastik patienter. I forhold til det godkendte indikatorsæt, mangler der opgørelse af genindlæggelser og mortalitet for revisioner. Rapporten indeholder et samlet afsnit med konklusion og anbefalinger fra styregruppen, med konkrete forslag til hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. Rapportens datagrundlag og statistiske analyser kan bære rapportens angivne konklusioner og anbefalinger. Rapporten indeholder et afsnit Datagrundlag og datakvalitet, hvor der redegøres for komplethed, kvaliteten af registrerede data og indberetningsskemaer. I andet afsnit Indberetninger og komplethed præsenteres detaljerede opgørelser af komplethed i forhold til operationstype og sygehustype, ledsaget med kommentarer og anbefalinger. Sammenfattende er det vores vurdering, at Dansk Knæalloplastik Registers årsrapport 2011 lever op til Basiskrav for landsækkende kliniske kvalitetsdatabaser specificeret af Danske Regioner og også opfylder Sundhedsstyrelsens krav vedr. afrapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Den 17. november 2011 Søren P. Johnsen, Forskningsoverlæge, PhD Kompetencecenter Nord Kompetencecenter Nord Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

85 Appendix 2 : Indberetningsskemaer Dansk Knæalloplastik Register (2009) CPR-nummer - Præoperative data Sygehuskode XXXX Patientnavn Xxxxx Sygehus (evt. label) Pt. s vægt kg Operationsdato Side 1 Højre 2 Venstre Revisionsalloplastik 1 Nej 2 Ja Grundlidelse (evt. flere markeringer) Primær (idiopatisk artrose) Sek. artrose (f.eks. meniskektomi) Følger efter tibiakondylfraktur Følger efter femurkondylfraktur Følger efter patellafraktur Reumatoid artrit Følger efter anden artrit Hæmofili Anden grundlidelse Tidligere operationer i samme knæ (evt. flere markeringer) Nej Partiel eller total meniskektomi Korsbåndsrekonstruktion Proksimal tibiaosteotomi Hemialloplastik Osteosyntese af kondylfraktur Patellektomi Totalalloplastik Artrodese Anden tidl. OP Funktionsgruppe 1 Kun aktuelle knæled afficeret 2 Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ 3 Velfungerende protese i modsatte knæ 4 Anden funktionshæmmende lidelse Knæscore Smerter 1 Ingen 2 Lette i perioder 3 Lette, kun ved trappegang 4 Lette ved almindelig gang 5 Moderate i perioder 6 Moderate konstant 7 Svære Knæakse 1 <0 (=varus) valgus (normal) (valgus) 5 >15 valgus Skuffeinstabilitet 1 < 5 mm mm 3 > 10 mm Sideinstabilitet 1 < > 14 Bevægelse Ekstensionsdefekt( ) Maksimal fleksion( ) Gangdistance 1 Ubegrænset 2 > 1 km 3 ½-1 km 4 < ½ km 5 Går kun indendørs 6 Kan ikke gå Trappegang 1 Normal 2 Normal op, gelænder ned 3 Anvender altid gelænder 4 Yderst besværlig 5 Kan ikke gå på trapper Hjælpemidler 1 Ingen 2 1 stok 3 2 stokke/1 krykkestok 4 2 krykkestokke/gangstativ Kommentar 80 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

86 Appendix 2 : Indberetningsskemaer Dansk Knæalloplastik Register - Peroperative data - side 1 Operatør: Assistent: Operationsstue 1 Flowstue/Green House 2 Konventionel stue Anæstesiform 1 Regional (spinal/epidural) 2 Universel 3 Kombineret 99 Andet, anfør: Alloplastiktype 1 Totalalloplastik 2 Medial hemialloplastik 3 Lateral hemialloplastik 4 Femoropatellar alloplastik 5 Roterende hængselalloplastik 99 Andet, anfør: Antibiotikaprofylakse 1 Nej 2 Penicillin 3 Cefalosporin 99 Anden antibiotika, anfør: Femurkomponent xxx [Fabrikat A] yyy [Fabrikat B] zzz [Fabrikat C] abc [Fabrikat D] Tromboseprofylakse 1 Nej 2 Ja Blodtomhed 1 Nej 2 Ja Operativ adgang (hud, strækkeapparat) 1 Medial parapatellar, gennem quadridepssenen 2 Medial parapatellar, vastus medialis split 3 Midtlinie, gennem quadricepssenen 6 Minimal invasive surgery 99 Anden adgang, anfør: Navigation 1 Nej 2 Ja 1 Ingen 97 Fjernelse af femurkomponent 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Anden komponent: Fiksation af femurkomponent 1 Cement u. antibiotika: 2 Cement m. antibiotika: 3 Ucementeret 4 Ucementeret med hydroxyapatit 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Andet, anfør: Knogletransplantation femur 1 Nej 2 Mindre transplantation (lidt knoglesmuld) 3 Massiv transplantation 4 Strukturel graft 99 Andet, anfør: Peroperative komplikationer 1 Nej 2 Patellafraktur 3 Tibiafraktur 4 Femurfraktur 5 Ruptur af patellasene 99 Andet, anfør: Dræn 1 Nej 2 Ja Tibiakomponent xxx [Fabrikat A] yyy [Fabrikat B] zzz [Fabrikat C] abc [Fabrikat D] 100 Polyethylen skift (ved revision) 1 Ingen 97 Fjernelse af tibiakomponent 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Anden komponent: Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

87 Appendix 2 : Indberetningsskemaer Dansk Knæalloplastik Register - Peroperative data - side 2 Fiksation af tibiakomponent 1 Cement u. antibiotika 2 Cement m. antibiotika 3 Ucementeret med hydroxyapatit 4 Ucementeret 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Andet, anfør: Fiksation af patellakomponent 1 Cement u. antibiotika 2 Cement m. antibiotika 3 Ucementeret 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Andet, anfør: Knogletransplantation tibia 1 Nej 2 Mindre transplantation (lidt knoglesmuld) 3 Massiv transplantation 4 Strukturel graft 99 Andet, anfør: Operationstid minutter Patellakomponent 1 Ingen 2 Polyethylen 3 Metal-backing 97 Fjernelse af patellakomponent 98 Ikke udskiftet (ved revision) 99 Anden komponent: Komponent supplement 1 Nej 2 Femurstem 3 Femurspacer 4 Tibia stem 5 Tibia spacer 99 Andet, anfør: Udfyldes ved revisionsalloplastik Antal tidligere revisioner med udskifting af én eller flere komponenter (0 = Ingen) Indikation for revision (evt. flere markeringer) Aseptisk løsning Smerter uden løsning Knæinstabilitet Dyb infektion Sekundær isættelse af patellakomponent Polyethylen-svigt patella Polyethylen-svigt tibia Andet, anfør Status før aktuel revision 1 Cementeret totalalloplastik 2 Ucementeret totalalloplastik 3 Hybrid totalalloplastik 4 Hemialloplastik 5 Femoropatellaralloplastik 6 Hængselprotese 7 Cementspacer 99 Anden status før, anfør: Status efter aktuel revision 1 Cementeret totalalloplastik 2 Ucementeret totalalloplastik 3 Hybrid totalalloplastik 6 Hængselprotese 7 Cementspacer 8 Artrodese 98 Femuramputation 99 Anden status efter, anfør: Kommentar: Signatur: 82 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

88 Appendix 2 : Indberetningsskemaer Dansk Knæalloplastik Register - Postoperative data Kontroldato Operationsdato Side 1 Højre 2 Venstre Follow-up status 1 Kommer til planlagt kontrol 2 Kommer til ikke planlagt kontrol Funktionsgruppe 1 Kun aktuelle knæled afficeret 2 Funktionshæmmende lidelse i modsatte knæ 3 Velfungerende protese i modsatte knæ 4 Anden funktionshæmmende lidelse Postoperative komplikationer (evt. flere markeringer) Nej Dyb infektion AK-behandlingskrævende tromboflebit Lungeemboli Operationskrævende hudnekrose Operationskrævende adhærencer/brisement Patella sub-/luksation Patellafraktur Suprakondylær femurfraktur Permanent peroneusparese Anden postop. komplikation: Pt. s egen vurdering 1 Meget tilfreds 2 Tilfreds 3 Ikke helt tilfreds 4 Utilfreds Knæscore Smerter 1 Ingen 2 Lette i perioder 3 Lette, kun ved trappegang 4 Lette ved almindelig gang 5 Moderate i perioder 6 Moderate konstant 7 Svære Knæakse 1 <0 (=varus) valgus (normal) (valgus) 5 >15 valgus Skuffeinstabilitet 1 < 5 mm mm 3 > 10 mm Sideinstabilitet 1 < > 14 Gangdistance 1 Ubegrænset 2 > 1 km 3 ½-1 km 4 < ½ km 5 Går kun indendørs 6 Kan ikke gå Trappegang 1 Normal 2 Normal op, gelænder ned 3 Anvender altid gelænder 4 Yderst besværlig 5 Kan ikke gå på trapper Hjælpemidler 1 Ingen 2 1 stok 3 2 stokke/1 krykkestok 4 2 krykkestokke/gangstativ Kommentar Bevægelse Ekstensionsdefekt( ) Maksimal fleksion( ) Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

89

90 DKR 2011 ISBN