Dansk Knæalloplastik Register

Transkript

1 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

2

3 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

4 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport , Den Ortopædiske Fællesdatabase, Århus Udarbejdet med OpenOffice ( Printed in Denmark ISBN Den Ortopædiske Fællesdatabase Kompetencecenter Nord Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle Aarhus N

5 Indholdsfortegnelse Forord 1 Resume 2 Konklusioner og anbefalinger 4 Indledning 6 Baggrund 6 Organisation og drift 8 Datagrundlag og -kvalitet 9 Indberetninger og komplethed 10 Indberetninger 10 Komplethedsgrader 12 Revisionsbyrde 17 Kommentarer 19 Kvalitetsindikatorer 20 1: Genindlæggelse 21 2: Revisionsrate det første postoperative år 24 3: Revisionsrate de første 2 postoperative år 27 4: Revisionsrate de første 5 postoperative år 30 5: Mortalitet efter 90 dage 33 Kommentarer 35 Primæroperationer 36 Indberetninger 36 Implantattyper 53 Kommentarer 57 Revisioner 59 Indberetninger 59 Kommentarer 65 Implantatoverlevelse 67 Kommentarer 77 Appendices 79 Revisionspåtegning 79 Indberetningsskemaer 80

6 Forord Det er med glæde, at styregruppen for Dansk Knæalloplastik Register (DKR) kan præsentere den foreliggende rapport. Rapporten er resultatet af utallige personers indsats, der spænder fra kirurgers indberetninger af operationer over sekretærers gennemgang af mangellister til Danske Regioners bevilling til registret. Alle, der har været involveret i registrets arbejde og i tilvejebringelsen af denne rapport, takkes for deres indsats. Der er desværre sket et fald i indberetningerne for 2010, således at komplethedsgraden for alle operationer igen er under 90%. Det bliver forhåbentlig rettet op i 2011, således at registret igen kan leve op til regionernes målsætning for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Rapportens indhold er som altid ændret på det detaljerede niveau, mens den overordnede struktur og designet er uændret i forhold til sidste års rapport. Dansk Knæalloplastik Register har som et af sine væsentlige mål at identificere prædiktorer for resultaterne af operationer med indsættelse af knæprotese og derved forbedre patientbehandlingen og mindske antallet af komplikationer og revisioner. Idealet er, at registret ved indsamling af oplysninger om patienter, behandlere, teknikker og implantater kan identificere god praksis og tidligt erkende mulige problemer i den anvendte praksis, og at rapportering af disse forhold kan medføre forbedringer. Dansk Knæalloplastik Register bruger som andre registre videnskabelige metoder i analysen af indsamlede data, men de indsamlede data er ikke resultatet af et videnskabeligt eksperiment. Der er ikke foretaget randomisering af behandlingerne, observationerne er antageligt confoundede, der er med stor sikkerhed betydelig bias, den eksterne validitet af resultaterne er usikker, og omstændighederne for behandlingerne er ikke kontrollerede som i et videnskabeligt eksperiment. Disse forhold skal erindres, når f.eks. forskelle mellem protesefabrikater vurderes. De observationer, som registret præsenterer, vil på trods af de metodologiske problemer være hypotesegenererende og kan udpege potentielt problematiske områder i den anvendte praksis. Indsamlingen af epidemiologiske data vedrørende patienterne, protesevalg, kirurgiske teknikker og sygehusenes aktivitet kan næppe tilvejebringes på anden vis end med et landsdækkende register. Denne information vil være relevant for alle de parter, der er involverede i behandlinger med indsættelse af knæalloplastik. Den enkelte ortopædkirurg er i et kvalitetsmæssigt perspektiv det vigtigste element, og han vil umiddelbart i rapporten kunne sammenligne sin egen afdelings praksis og resultater med andre afdelingers. Målene med DKR adskiller sig ikke fra alloplastikregistre i andre lande, der indsamler tilsvarende data og udfører tilsvarende analyser. Epidemiologiske data for Danmark kan naturligvis kun opnås ved registrering i Danmark, men også resultater vedrørende tekniske forhold kræver dansk registrering for at kunne tolkes på valid måde i Danmark. Der er en række forhold, der varierer mellem lande, og resultaterne fra et lands register kan ikke uden videre antages at gælde i et andet land. Ved gennemgang af forskellige nationale registres resultater kan man f.eks. finde, at en protesetype, der i et land give gode resultater, i et andet land kan give dårligere resultater. Dette kan bl.a. skyldes forskelle i organisering, konkret operations erfaring og indikationsstilling. Det er derfor vigtigt, at analyser fra registret vurderes i et nationalt perspektiv. Resultaterne af behandling med knæprotese lader sig ikke entydigt måle, da der er multiple faktorer. De kvalitetsindikatorer, der redegøres for i denne rapport, er derfor i nogle henseender utilstrækkelige. Traditionelt har man i nationale alloplastikregistre fokuseret på proteseoverlevelse som den væsentligste resultatparameter. Hidtil har DKR anvendt 10-års implantatoverlevelse som indikator. M.h.p. bedre at afspejle resultatet af afdelingernes aktuelle praksis, er indikatorerne ændret, således at revisionsraten efter både 1, 2 og 5 år indgår, ligesom genindlæggelse inden for 30 dage er medtaget. Holdningen i DKR og Den Ortopædiske Fællesdatabase er, at patienternes egenvurdering af resultatet efter knæalloplastik fremover i højere grad skal inddrages. I nogle lande indsamles denne type af information allerede. Der er derfor iværksat forsøg herhjemme med indsamling af denne form for data for hofte- og knæalloplastikpatienter (Danprom). DKR er lægefagligt funderet, og udviklingen i DKR skal nødvendigvis ske i et tæt samarbejde med ortopædkirurger og ortopædkirurgiske afdelinger. For at fremme samarbejdet mellem DKR og afdelingerne er der etableret et netværk af lokalkontakter, ligesom der er etableret en ny portal for søgning af afdelingsspecifikke data (RM Info), og vi ser i styregruppen frem til et tættere samarbejde med afdelingerne. Århus, september 2011 Styregruppen Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

7 Resumé Oplysningerne på denne og næste side er et kort resumé af resultaterne af de analyser, der er udført på baggrund af indrapporterede operationer. Resuméet er opdelt i 10 hovedområder. Henvisning til disse data bør ikke foretages uden at studere de tilgrundliggende tabeller. Styregruppen står til rådighed for nærmere diskussion af resultaterne. 1 Den foreliggende 2011-rapport fra Dansk Knæalloplastik Register (DKR) redegør for praksis og resultater af operationer med indsættelse af kunstigt knæ (knæprotese eller knæalloplastik) i Danmark. Rapporten omhandler specielt indberetninger af operationer foretaget i perioden 1. januar til 31. december Disse indberetninger bliver i en serie analyser føjet til alle tidligere indberetninger fra registrets start i Siden registrets start er der indrapporteret knap operationer. Rapporten henvender sig hovedsagligt til en sundhedspolitisk og lægevidenskabelig læser kreds, og sproget i rapporten afspejler dette. 2 Baseret på indberetninger til Landspatientregistret og DKR blev der i 2010 på danske sygehuse udført primæroperationer (første indsættelse af knæprotese i et knæ) revisioner (operation med udskiftning, fjernelse eller tilføjelse af protesekomponent i et knæ, hvor der allerede tidligere har været indsat en knæprotese). Antallet af primæroperationer har været stigende siden 2000, hvor der blev udført ca operationer, men er stagneret i Antallet af revisioner har ligeledes været stigende fra 2001, hvor der blev udført knapt 350 operationer, frem til 2009, men er stagneret i Komplethedsgraden for indberetninger udtrykker den andel af knæalloplastikoperationer, der indberettes til DKR. Målet er, at alle operationer skal indberettes. Den samlede komplethedsgrad for indberetning af operationer udført i 2010 er godt 89%, og det er lavere end 2009, hvor komplethedsgraden for første gang var over 90%. De specifikke kompletheder af indberetninger i 2010 er: primæroperationer: 88% revisioner: 88% Komplethedsgraden i 2009 var henholdsvis 92% og 89%. Der er betydelig variation i den samlede komplethedsgrad mellem regionerne: Region Sjælland 98% (fald fra 99%) Region Syddanmark 98% (uændret) Region Midtjylland 97% (steget fra 96%) Region Nordjylland 95% (fald fra 98%) Region Hovedstaden 76% (fald fra 85%) Der er mindre forskelle mellem private og offentlige sygehuses komplethedsgrader: offentlige sygehuse 88% for både primære og revisioner. private sygehuse 92% for primære og 78% for revisioner. 4 Operationerne blev i 2010 ifølge Landspatientregistret udført på i alt 60 sygehuse, hvoraf 35 var offentlige sygehuse, og 25 var private. DKR modtog lovpligtige indberetninger fra 57 af de 60 sygehuse, der foretager operationer med knæproteser. Af alle indberetninger til DKR kom 86% fra offentlige sygehuse. Andelen af indberetninger fra private sygehuse er 14%, og dermed faldende fra henholdsvis 27% og 17% i 2008 og Primæroperationerne: Der blev i 2010 indrapporteret 155 knæalloplastikker pr indbyggere mod 41 i 1998 og mod 163 i tallet er dog ikke korrigeret for indberetninger til LPR. Patienternes gennemsnitsalder i 2010 var 67 år. Gennemsnitsalderen har været let men sikkert faldende fra 69 år i I 2010 var 23% af patienterne under 60 år, hvilket er en stigning i forhold til 20% i Forholdet mellem kvinder og mænd var 59:41 i Andelen af kvinder er faldet fra forholdet 66:34 i Primær artrose var indikationen for operation hos 86% i Andelen af patienter med artrose er stigende. 88% af alle alloplastikker i 2010 var totalalloplastikker mod 97% i perioden % af alle alloplastikker blev fikseret med knoglecement mod 74% i perioden Sværhedsgraden af sygdom i knæet før operation med alloplastik har været svagt faldende fra 1998 til 2005, men synes at have været uændret fra 2005 til Offentlige sygehuse har i mange år opereret patienter med højere knæscore (mindre smerte, bedre bevægelse og stabilitet) end private sygehuse, men siden 2008 er denne forskel udlignet. Det skal dog erindres, at en entydig vurdering af en knælidelses sværhedsgrad er tvivlsom, men der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at private sygehuse har opereret lettere tilfælde. Tilstedeværelse af andre betydende lidelser kan ikke uden videre vurderes. 6 Revisionerne: Ca. 11% af alle knæalloplastikoperationer i 2010 var revisioner, hvilket er uændret siden For offentlige sygehuse er andelen 12% mod 5% på private sygehuse. 27% af revisionspatienterne i 2010 var under 60 år. Forholdet mellem kvinder og mænd var 58:42 i Mændenes andel af revisioner er lidt større end for primæroperationer. Som for primæroperationer ses en stigende andel af mænd. De hyppigste indikationer for revision i 2010 var aseptisk løsning, dyb infektion, instabilitet og smerter uden løsning. Hyppigheden af infektions-indikationen er faldet til 26% (32% i 2008 og 29% i 2009). Stor variation i brugen af komponentsupplement mellem sygehusene antyder, at der er stor variation i casemix. 2 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

8 Resumé 7 Protesetyperne i 2010: Der blev indberettet 31 forskellige TKR-femurkomponentmodeller og 39 forskellige TKR-tibiakomponentmodeller fra 10 forskellige producenter. De 5 hyppigst anvendte TKR-modeller (fra 3 forskellige producenter) udgjorde ca. 70% af det samlede antal indrapporterede TKR. Der blev indberettet 5 forskellige typer mediale/laterale UKR proteser. Den hyppigst anvendte type udgjorde ca. 98% af det samlede antal. Der blev indberettet 3 forskellige typer patello-femorale UKR. Den hyppigst anvendte udgjorde ca. 85% af alle patello-femorale UKR. 8 Implantatoverlevelsen udtrykker den andel af knæ, der efter en given periode ikke har fået foretaget fjernelse, udskiftning eller supplerende indsættelse af implantatkomponenter. Analyser viser, at implantatoverlevelsen er 10 Rapporten indeholder opgørelser over forskelle mellem de enkelte sygehuse og regioner. De påpegede forskelle i resultaterne af kvalitets-indikatorerne bør i de enkelte afdelinger medføre overvejelser om den anvendte praksis, således at de enkelte afdelinger hele tiden tilstræber den bedste praksis. På længere sigt skulle dette gerne medføre bedring i indikatorerne og den generelle kvalitet af behandlingen, dels for de enkelte afdelinger og dels for landet som helhed. Rapporten indeholder ranglister over afdelingerne. Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5. pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egen praksis og resultater og antageligt også at implementere forbedringer. bedre hos kvinder end hos mænd. bedre hos patienter, der på operationstidspunktet er fyldt 66 år, end hos patienter, der endnu ikke er fyldt 66 år. bedre for proteser indsat i perioden end for proteser indsat i perioden Proteseoverlevelsen for de senest opgjorte år, afviger ikke signifikant fra perioden 10 år tidligere. bedre for patienter, der er opereret for reumatoid artrit, end hos patienter, der er opereret for primær artrose. bedre for totalalloplastik end for unikompartmental alloplastik. bedre for hybrid proteser end for cementerede proteser, og bedre for cementerede proteser end for ucementerede proteser. bedre for PCL-bevarende proteser end for PCLerstattende proteser. 9 DKR anvender kvalitetsindikatorer, som for nogles vedkommende er nye, og rapporten indeholder afdelingsog regionsspecifikke tal for hver af disse indikatorer. For nogle indikatorer er der væsentlige forskelle mellem sygehuse og regioner. For landsgennemsnittet gælder følgende forhold baseret på analyser af indikatorerne: Genindlæggelse op til 30 dage efter primær-operation i 2009 var 9% med højeste andel i Region Hovedstaden. Revisionsraten det første postoperative år efter primær alloplastik ligger på 2,3%, hvilket er uændret fra 2008, men i den høje ende set over hele registrets levetid. Revisionsraten de første 2 postoperative år for primæroperation i 2008 er 4,7%, hvilket er det hidtil højeste i registrets levetid. Revisionsraten de første 5 postoperative år efter primæroperation i 2005 er 6.6%. Region Sjælland ligger signifikant under landsresultatet. Risikoen for at dø inden for 3 måneder efter en knæproteseoperation ligger på landsplan på 0,4%. Dette har været uden væsentlige ændringer over de seneste år. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

9 Konklusioner og anbefalinger Rapportens enkelte afsnit præsenterer mange observationer og resultater baseret på de foretagne indberetninger. I slutningen af hvert afsnit kommenteres hovedtræk i observationerne. Herunder fremdrages 10 konklusioner, der for nogles vedkommende går på tværs af afsnittene. Hver konklusion bliver fulgt af en anbefaling. 1 Dansk Knæalloplastik Register (DKR) har eksisteret siden1997 og har aktuelt status som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase med godkendelse af Sundhedsstyrelsen og finansiering fra Danske Regioner. Der er udviklet en effektiv styrelse, der er lægevidenskabeligt forankret, og registret er tilknyttet Kompetencecenter Nord. Anbefaling: DKR bør fortsætte som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. 2 Der er til registret i alt indrapporteret operationer med knæalloplastik. Heraf er primæroperationer, er revisioner, og der er yderligere en lille del, hvor operationens type ikke er angivet. De operationer, der indberettes til DKR, er kun en del af alle operationer med indsættelse af knæalloplastik. I 2010 blev der i Danmark udført primæroperationer og revisioner, og af disse blev der indberettet henholdsvis og 953 operationer. Dette betyder, at 89% af alle knæalloplastik operationer i 2010 blev indrapporteret til DKR. Komplethedsgraden er ikke jævnt fordelt mellem sygehusene. Langt de fleste sygehuse indberetter på helt tilfredsstillende vis. Der findes imidlertid nogle få sygehuse, der stort set ikke indberetter til registret, og der er enkelte sygehuse (med ganske få operationer), der i 2010 slet ikke har indberettet alloplastikoperationer, der ellers optræder i Landspatientregistret. Validiteten af registret og dermed registrets mulighed for at leve op til sin rolle som klinisk kvalitetsdatabase er afhængig af en ensartet høj indberetning. Det er med bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen i 2006 lovpligtigt at indberette til registret. Set i dette lys er det ikke tilfredsstillende, at der i 2010 var faldende indberetning, efter at kompletheden i 2009 for første gang i registrets historie var over 90%. Anbefaling: Regions-, sygehus- og afdelingsledelser skal fortsat sikre og motivere til indberetning til DKR og andre landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt tilvejebringe ressourcer for, at dette kan ske. 3 Selvom målet på minimum 90% indberetning, som det er udstukket af Danske Regioner, ikke blev nået i 2010, er forventningen, at dette nås igen i Imidlertid er der problemer med indberetningen af postoperative kontroller, hvor der indberettes mindre end 30% afkontroller efter 1 år. Den ringe indberetning af kontroller har antageligt to hovedårsager. Dels er der manglende opmærksomhed på kravet om indberetning af kontroller, og dels foretages kontroller ikke nødvendigvist et år postoperativt, som anbefalet af registret. Anbefaling: Opmærksomheden skal henledes på, at ønsket om indberetning af postoperative kontroller nu er ændret fra et krav til en anbefaling. Dels er de postoperative kontroller p.g.a. lav indberetning forladt som kvalitetsindikator. Dels pågår aktuelt et arbejde med indrapportering af patienternes egne vurderinger af behandlingsresultater (Danprom), hvilket på sigt måske kan erstatte indberetning af kliniske kontroller, og evt. blive en ny og forhåbentlig mere valid indikator. Postoperativ kontrol vurderes dog fortsat at være værdifuld for både patient og operatør. 4 DKR's styregruppe fremlægger i denne rapport resultaterne af et nyt sæt kvalitetsindikatorer m.h.p. bedre at afspejle resultatet af afdelingernes aktuelle praksis. Resultaterne varierer mellem afdelinger og regioner. Forskellene skal tolkes med stor varsomhed, men det må antages, at de afspejler forskelle i kvalitet. Anbefaling: Afdelinger og regioner skal vurdere egen position i rangordenen for hver indikator, og denne kvalitetsmonitorering skal evt. medføre overvejelser om ændringer i organisation eller praksis. 5 Antallet af primæroperationer har været stigende gennem registrets levetid, og incidensen udtrykt som antal indberettede operationer pr indbyggere er steget kraftigt fra 30 i 1997 til 155 i Dette er ikke noget isoleret dansk fænomen. Der er prognoser, der forudsiger en stadig stigning i antallet af alloplastikoperationer, og udbuddet vil ifølge nogle prognoser have vanskeligt ved at opfylde efterspørgslen. Den præoperative knæstatus har, bedømt ved American Knee Society's knæscore, ændret sig signifikant fra en middelværdi på 31 i 1997 til 36 i (uændret fra 2009) Der kan opstilles flere mulige forklaringer på denne ændring. Dels har operationernes generelt gode resultater medført større efterspørgsel, dels har de gode resultater medført en mindre tærskel hos de praktiserende læger for henvisning og hos ortopædkirurger for operation, dels er forventningerne til aktivitetsniveauet i de ældre årgange antageligt steget, og endelig er udbuddet af operationer steget som følge af strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet. Det har været hævdet, at der sker et skadeligt indikationsskred, men den relative betydning af de nævnte faktorer kan ikke afgøres entydigt ud fra de foreliggende analyser, og den præoperative knæscore har været uændret de seneste 5 år. Der er netop kommet nye retningslinjer for behandling af knæartrose fra Sundhedsstyrelsen, som måske vil påvirke det fremtidige antal operationer. Anbefaling: Knækirurger skal vedvarende vurdere indikationerne for alloplastik, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer, selv om der ikke er holdepunkter for, at der er sket et uønsket eller skadeligt indikationsskred. Regionerne skal være opmærksomme på den stadige stigning i antallet af 4 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

10 Konklusioner og anbefalinger operationer, der forudsiges af nogle prognoser. 6 Forholdet mellem offentlige og private sygehuse er fortsat emnet for megen debat. Andelen af indberetninger fra private sygehuse var i 2008 rekordstort med 28% af alle indberetninger, men andelen i 2009 er faldet til 17% og i 2010 yderliggere til 14%. Arbejdskonflikten i foråret 2008 forklarer antageligt den høje andel i det år. Komplethedsgraden af indberetninger fra private sygehuse var i 2010 med 92% for primære og 78% for revisioner lidt bedre end de offentlige sygehuses komplethedsgrad for primære, men væsentlig dårligere for revisioner. De private sygehuses komplethedsgrad har været kraftigt stigende indenfor de seneste år. Revisionsbyrden er i denne rapport defineret som revisionernes andel af det samlede antal operationer. I 2010 var revisionsbyrden for de private sygehuse på 5% mod 12% i det offentlige, hvilket er uændret i forhold til Den præoperative knæstatus har i de seneste 10 år været dårligere for patienter opereret på private sygehuse end for patienter opereret på offentlige sygehuse, men i 2010 er denne forskel udlignet. Der er ikke regnet på eventuelle forskelle mellem private og offentlige sygehuse for kvalitetsindikatorerne. Anbefaling: De hastige ændringer i sundhedsvæsenets struktur nødvendiggør vedvarende monitorering af kvaliteten i de forskellige sektorer. gennemgået de implantater, der aktuelt findes på der danske marked. 9 Analyser af implantatoverlevelse viser signifikante forskelle mellem forskellige typer og fabrikater af implantater. Der kan imidlertid i den enkelte kliniske situation være gode grunde til at vælge et implantat, der umiddelbart måtte have dårligere implantatoverlevelse. Anbefaling: De fremlagte forskelle i implantatoverlevelser må naturligvis mane til revurdering af egen praksis i de afdelinger, der i vid udstrækning anvender implantater med dårlig overlevelse. 10 Der introduceres løbende nye implantatfabrikater og typer. I de seneste år er der observeret en numerisk beskeden, men relativt kraftig stigning i anvendelsen af lateral unikompartmentel alloplastik, og UniCap mini-implantater er for første gang blevet indrapporteret i Anbefaling: Introduktion af nye implantattyper og fabrikater bør medføre øget opmærksomhed på eventuelle problemer. Såfremt det videnskabelige grundlag eller det kliniske erfaringsgrundlag for anvendelsen af nye implantater er beskeden, bør introduktion kun ske i protokollerede studier. 7 Revisionsbyrden har uændret ligget på omkring 10% siden Imidlertid synes der at være ændringer i indikationsmønstret for revision, idet infektionsindikationen de seneste 4 år har udgjort væsentlig over 20% mod indtil da knap 20%. I hvor høj grad denne stigning i indikationen er udtryk for en reel stigning i antallet af infektioner kan ikke besvares eksakt ud fra de foreliggende analyser. Det er dog påfaldende, at hyppigheden af tidlig revision (indikator 2 og 3) ligger højt i samme periode. Anbefaling: Registrets data antyder, at antallet af infektioner er højere end forventet. Der synes at være behov for undersøgelser, der yderligere kan belyse forholdet. 8 Der indberettes fortsat adskillige implantatnavne, der ikke længere er tilgængelige på det danske marked. Dette beror antageligt på vanehandlinger ved udfyldelse af det peroperative skema. Det afspejler imidlertid et generelt problem vedrørende validiteten af implantat indberetningen. Flere steder i udlandet aflæser man de stregkoder, der findes i implantatpakningerne. Anbefaling: DKR's styregruppe skal fortsat overveje mulige mekanismer til forbedring af validitet af implantat indberetningerne. Som et første skridt har man Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

11 Indledning Baggrund Dansk Knæalloplastik Register Dansk Knæalloplastik Register (DKR) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, der er finansieret af Danske Regioner, og DKR skal efterleve de almene bestemmelser for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb (1). Kvalitetsdatabasen skal ses som et instrument til kvalitetsudvikling, der kan monitorere, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten. DKR er udsprunget af Dansk Ortopædisk Selskab og Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi. Der er vedvarende tætte relationer mellem disse selskaber og registret. DKR's styregruppe mener, at DKR har til opgave at følge den epidemiologiske udvikling i anvendelsen af alloplastik i behandlingen af knælidelser at overvåge kvaliteten af behandling med knæalloplastik at rapportere resultaterne af ovennævnte monitoreringer til ortopædkirurger, de faglige organisationer, proteseindustrien, Danske Regioner og offentligheden i bredere forstand at opfylde basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser som de er formulerede af regionerne Ovennævnte opgaver skal ses i en dansk sammenhæng. Ud over disse primært nationale opgaver, har DKR yderligere til opgave at bidrage til den internationale registerforskning. Årsrapport 2011 Den foreliggende årsrapport indeholder oplysninger om: Indberetninger af operationer foretaget i 2010 Resultaterne for operationer foretaget i 2005 samt 2008 og 2009 Overlevelsesrater for operationer foretaget i hele registrets levetid Deadline for indrapportering af data til denne rapport var fastsat til 1. april 2011, men deadline blev for enkelte udskudt til 1. maj. De beregninger, der ligger bag denne rapport, blev udført i løbet af maj, og alle indberetninger før dette tidspunkt, er medtaget i rapporten. Der er siden indberettet yderligere operationer fra 2010, men disse har ikke kunnet indgå i tabellerne. Rapportens indhold er delt i følgende hovedafsnit: Indberetninger og komplethed Kvalitetsindikatorer Primæroperationer Revisioner Implantatoverlevelse De enkelte tabeller vil løbende blive kommenteret, mens sammenfattende kommentarer vil blive givet som afslutningen på hvert afsnit. Konklusioner og anbefalinger vil blive givet umiddelbart efter det indledende resume. Styregruppen har under udarbejdelse af rapporten omhyggeligt kontrolleret data i tabellerne, og konklusionerne skulle være valide. Der tages dog forbehold for trykfejl samt generelle forhold vedrørende komplethedsgrad og validitet. Årsrapporten 2011 vil blive offentliggjort på dansk på samt på registrets hjemmeside Der er udenlandsk interesse for registrets arbejde, og der planlægges som sidste år en engelsk oversættelse. Der vil på hjemmesiderne for Dansk Selskab for Hofte og Knæalloplastikkirurgi ( og Dansk Ortopædisk Selskab ( være links til registrets hjemmeside. 1. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, 2001 Et resumé af rapportens indhold fremlægges ved årsmødet i Dansk Ortopædisk Selskab i regi af Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastikkirurgi, hvor der vil være mulighed for diskussion af DKR's aktiviteter. Definitioner Ved plastik forstås kirurgisk tildannelse eller udformning. Præfixet allo betegner fremmedmateriale. Alloplastik betegner således kirurgisk tildannelse eller udformning med anvendelse af fremmedmateriale. Såfremt alloplastikken udføres i et led, f.eks. knæet eller hoften, taler man om ledalloplastik (2). I dagligdags sprogbrug anvendes termen alloplastik ikke alene om selve den kirurgiske tildannelse, men også om det indsatte materiale (protesen). Ved knæalloplastikoperation forstås operation med indsættelse af fremmedmateriale (f.eks. metal) som erstatning for ledoverflade i knæet. Ved primær operation forstås den første operation med indsættelse af alloplastik (knæprotese). Ved revision forstås enhver senere operation, hvor den indsatte alloplastik (knæprotesen) suppleres, modificeres eller udskiftes. Ved søgninger i Landspatientregistret anvendes operationskoder omhandlende primær og sekundær indsættelse af knæalloplastik (3). 2. På engelsk anvendes termen arthroplasty synonymt med alloplastik, hvor præfix arthro- refererer til et led (græsk arthron = led) og postfix plasty refererer til plastik. Der er altså på engelsk ikke eksplicit tale om operation med indsættelse af fremmedmateriale. På dansk kan udtrykket artroplastik bruges om enhver plastik på et led, uanset omder anvendes fremmedmateriale. Brugen af artroplastik bør på dansk begrænses til plastik uden brug af fremmedmateriale. Indberetning til DKR I bekendtgørelse fra juni 2006 har Sundhedsstyrelsen pålagt både offentlige og private sygehuse samt klinikker at foretage indberetning af oplysninger til godkendte kliniske kvalitetsdatabaser. Bekendtgørelsen har endvidere givet hjemmel for, at denne indberetning kan foretages uden samtykke fra patienten. 6 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

12 Indledning Alle indberetninger foretages til KMS, som er Den Ortopædiske Fællesdatabases IT-platform. En tilslutning til Sundhedsdatanettet er en forudsætning for indberetningen. Vejledning for privathospitalers tilslutning kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Foretagne indberetninger til DKR sammenlignes en gang i kvartalet med indberetninger til Landspatientregistret(LPR). Baseret på forskelle mellem indberetninger til DKR og LPR udsendes mangellister til de enkelte afdelinger, og forskellene anvendes også til beregning af de komplethedsgrader, der rapporteres af DKR. Kvalitetsindikatorer DKR s styregruppe har udarbejdet et sæt kvalitetsindikatorer, som i år er blevet justeret. Indikatorerne kan anvendes af afdelinger og sygehuse som et hjælpemiddel til forbedring af kvaliteten i egen afdeling samt sammenligning med andre afdelinger. Årsrapporten indeholder afdelingsspecifikke opgørelser af indikatorerne, og man vil også finde rangordning af afdelingerne baseret på indikatorerne. Dette sker som efterlevelse af basiskravene til landsdækkende, kliniske kvalitetsdatabaser. 3. Følgende operationskoder anses for at repræsentere primæroperation: NGB0y, NGB1y, NGB20, NGB30, NGB40,NGB59, NGB99. Følgende koder anses for at repræsentere revisioner:ngc0y, NGC1y, NGC20, NGC21, NGC22, NGC23, NGC24,NGC29, NGC30, NGC31, NGC32, NGC33, NGC34, NGC39,NGC40, NGC41, NGC42, NGC43, NGC44, NGC49, NGC59,NGC99, NGU10, NGU11, NGU12, NGU13, NGU14, NGU19 Ranglisterne skal tolkes med betydelig varsomhed, da den statistiske usikkerhed ofte er stor. Det giver således ingen mening at skelne mellem den kvalitet, der f.eks. leveres af afdelinger på 5.pladsen og på 12. pladsen. Rangordningen skal alene ses som en motivation til stadig forbedring af de enkelte sygehuses egne resultater. Man må dog fastholde, at afdelinger, der ligger i bunden af rangskalaerne har grund til nøje at vurdere egne resultater og antageligt også at iværksætte forbedringer. Overlevelsesstatistik Siden påbegyndelsen af behandling med alloplastik har man naturligt interesseret sig for holdbarheden af behandlingen. Det er umuligt at angive gennemsnitlig holdbarhed af en protese, da mange patienter vil dø af naturlige årsager med en velfungerende knæprotese. Af denne grund anvendes overlevelsesstatistik til vurdering af knæprotesers holdbarhed. med en relativt lav overlevelse (f.eks. 94% efter 5 år) giver en væsentligt bedre funktion end en protese med en relativt høj overlevelse (f.eks. 98% efter 5 år). Som udgangspunkter det dog naturligvis målet, at knæproteser skal have en høj overlevelse. Et andet problem med overlevelsesstatistikken er, at reoperation kun vil ske efter anbefaling fra kirurgen. Forskelle mellem proteseoverlevelse i f.eks. to lande (eller 2 afdelinger) kan naturligvis afspejle forskelle i kvaliteten af den kirurgiske behandling, men de kan også afspejle forskellige niveauer af kirurgisk ambition og dermed tærsklen for at tilbyde revision til en patient med en dårligt fungerende protese. Ved sammenligning af resultaterne af anvendelse af forskellige protesetyper skal der også udvises stor varsomhed i tolkningen af overlevelsesdata. Det er f.eks. i det New Zealandske register vist, at nogle protesetyper revideres ved en nedsættelse af knæfunktionen, der ikke ville have medført revision for andre protesetyper. I den foreliggende rapport er der gjort overlevelsesanalyser, der beskriver overlevelsesstatistik for forskellige protesetyper, grundlidelser og demografiske variabler. Knæfunktion Der findes forskellige metoder til at udtrykke knæfunktion. I DKR har man tidligt valgt at anvende det scoresystem, der anbefales af American Knee Society (4). Systemet tillader at give to forskellige scores. Den ene score (knæscore) relaterer sig alene til knæet, mens den anden score (funktions-score) udtrykker patientens mobilitet. I beregningen af knæscore indgår smerte, stabilitet, knæakse og bevægeudslag. Et smertefrit knæ med normal knæakse (alignment), normal stabilitet og normalt bevægeudslag vil få 100 point i knæscore. Det skal dog bemærkes, at et bevægeudslag på 125 betragtes som et fuldt bevægeudslag, skønt det normale knæs bevægeudslag er på op til 155. I beregningen af funktionsscore indgår gangdistance, evnen til at gå på trapper og behov for ganghjælpemidler. En person, der uden brug af stok/krykker kan gå normalt på trapper, og som har ubegrænset gangdistance, vil få 100 point i funktionsscore. Funktionsscore vil til dels være bestemt af knæets tilstand, men også andre muskuloskeletale og medicinske problemer vil have indflydelse. 4. Insall JN, Dorr LD, Scott RD, Scott WN: Rationale of the Knee Society clinical rating system. ClinOrthopRelat Res 248: 13-4, 1989 Overlevelsesstatistikken giver oplysninger om, hvor mange knæproteser har overlevet en givet tidsperiode. F.eks. angiver 5-årsoverlevelsen den procentdel af indsatte knæproteser, der stadig fungerer efter 5 år; dvs. ikke er blevet opereret igen. Man skal være opmærksom på, at overlevelsesstatistikken ikke siger noget om, hvor godt en knæprotese fungerer. Man kan således godt tænke sig, at en protese Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

13 Indledning Organisation og drift Dansk Knæalloplastik Register ledes af en styregruppe, hvis sammensætning følger de retningslinjer, der er udstukket af Danske Regioner. Styregruppen har repræsentanter fra hver af de fem regioner, Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastikkirurgi (DSHK), Kompetencecenter Nord samt den registeransvarlige myndighed. Styregruppen har aktuelt følgende sammensætning: Overlæge, dr. med. Anders Odgaard Formand for styregruppen Århus Sygehus Repræsentant for DSHK Overlæge, ph.d. Claus Emmeluth Odense Universitetshospital Repræsentant for Region Syd Dansk Knæalloplastik Register) er finansieret af en bevilling fra Danske Regioner efter ansøgning. DKR har ikke modtaget støtte fra medicinalindustri eller proteseproducenter. Henvendelse til Dansk Knæalloplastik Register og Den Ortopædiske Fællesdatabase bedes rettet til Sekretær Anne Hjelm Kompetencecenter Nord Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Olof Palmes Alle Aarhus N Telefon: ahh@dce.au.dk Registrets hjemmeside har addressen: Overlæge Jesper Fabrin Køge Sygehus Repræsentant for Region Sjælland Overlæge Lars Peter Jorn Regionshospitalet Viborg Repræsentant for Region Midt Overlæge Andreas Kappel Aalborg Sygehus Repræsentant for Region Nordjylland Overlæge Henrik Schrøder Rigshospitalet Repræsentant for Region Hovedstaden Afdelingslæge, ph.d. Alma B. Pedersen Kompetencecenter Nord Overlæge Hans Peder Graversen Region Midt Repræsentant for den registeransvarlige myndighed Der er i 2010 etableret et netværk af lokalkontakter, som formidler oplysninger og ønsker mellem styregruppen og de enkelte afdelinger. Der er udpeget en lokalkontakt på hvert af de indberettende sygehuse. Ved henvendelse til sekretariatet kan man få oplyst information om lokalkontakterne. Dansk Knæalloplastik Register er som de øvrige registre under Den Ortopædiske Fællesdatabase tilknyttet Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital ( Statistiske analyser og udtræk fra databaser er udført af statistiker Frank Mehnert. Den Ortopædiske Fællesdatabase er en sammenslutning af følgende landsdækkende ortopædkirurgiske kvalitetsdatabaser: Dansk Knæalloplastik Register Dansk Hoftealloplastik Register Dansk Skulderalloplastik Register Dansk Korsbånds Register Driften af Den Ortopædiske Fællesdatabase (herunder 8 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

14 Indledning Datagrundlag og datakvalitet Under gennemlæsning af rapporten og tolkning af resultaterne er det af afgørende betydning at have et indtryk af validiteten, dvs. kompletheden og kvaliteten, af de indsamlede data. Komplethed DKR's komplethed defineres som antal operationer i DKR antal operationer i DKR og/eller LPR Med operationer menes både primæroperationer og revisioner. Kompletheden for primæroperationer og revisioner defineres på tilsvarende vis. Målet for DKR er, at alle primæroperationer og revisioner inkluderes for at sikre, at databasen giver et retvisende billede af epidemiologien og kvaliteten af behandlingen i Danmark. Det tilstræbes yderligere, at alle patienter ses til klinisk kontrol efter operation med knæalloplastik, og at disse kontroller resulterer i udfyldelse af postoperativt skema. Det postoperative skema danner basis for vurdering af patienttilfredshed og bedring af knæfunktionen, som dog begge er fjernet som kvalitetsindikatorer p.g.a. lav indberetningsfrekvens. Indberetningsskemaerne Alle indberetninger til DKR sker vha. skemaer, der udfyldes af sundhedspersonale. Indberetningen fra sygehusene til DKR foregår i elektronisk form. Patienterne deltager ikke direkte i udfyldelsen af disse skemaer. Der er tale om 3 skemaer, som kort skal omtales. Det præoperative skema sikrer registrering af patientens højde og vægt, tilgrundliggende lidelse, evt. tidligere operationer samt den præoperative knæstatus, som den udtrykkes af American Knee Society-score (knæscore). Det peroperative skema sikrer registrering af forhold omkring operationen. Man registrerer teknikker, forskellige farmakologiske behandlinger, protesetyper, operationstid og peroperative komplikationer. I tilfælde af revision udfyldes yderligere et afsnit om knæets præ- og postoperative status. Det postoperative skema sikrer registrering af eventuelle postoperative komplikationer, tilfredsheden med behandlingsresultatet samt den postoperative knæstatus. Det præ- og postoperative skema er det samme for alle sygehuse, mens det peroperative skema vil afspejle sygehusets valg af implantater. Det præ- og postoperative skema samt eksempel på det peroperative skema kan ses i appendix. Kvaliteten af registrerede data I praksis er det kun muligt at få et indtryk af kvaliteten af de registrerede data, dvs. i hvilket omfang de registrerede data afspejler virkeligheden, ved at gennemføre validering på stikprøver af de registrerede operationer. Der er endnu ikke foretaget en decentral kontrol af kvaliteten af de registrerede data. DKR håber at kunne fremskaffe nødvendige økonomiske midler til gennemførelse af et PhD-studie, der vil kunne validere data. Landspatientregistret Data fra Landspatientregistret (LPR) under Sundhedsstyrelsen anvendes til opgørelse af registreringskompletheden. LPR omfatter principielt samtlige patientkontakter på offentlige og private sygehuse og indeholder værdifulde data, som ikke er tilgængelige fra andre kilder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på LPR s begrænsninger i forbindelse med tolkningen af komplethedsgrader. Det er velkendt, at LPR ikke er en perfekt reference, idet kodning af diagnoser og kirurgiske procedurer i den kliniske dagligdag er forbundet med variation i lokal praksis samt deciderede fejl. Omfanget af fejlklassifikationen varierer antageligt fra diagnose til diagnose og fra operationskode til operationskode. Anvendelse af LPR-data forudsætter derfor ideelt set en regelret videnskabelig undersøgelse af validiteten. Sådanne undersøgelser er ressourcekrævende og er endnu ikke gennemført for knæalloplastik området. Tolkningen af data baseret på LPR-data må som alle andre registerdata tages med forbehold for fejlregistreringer. Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

15 Indberetninger og komplethed Sygehusenes indberetninger af operationer Tabel 1 viser de enkelte sygehuses indberetninger til DKR siden registrets start i De anførte indberetninger udgør summen af indberettede primæroperationer og revisioner, og der er yderligere få indberetninger uden angivelse af, om der er tale om primæroperation eller revision. Operationerne er opført under operationsåret, som ikke nødvendigvis er indberetningsåret. Ved sammenligning med tidligere års rapporter, kan der derfor være afvigelser for operationsår før Operationerne er opført under det indberettende sygehus, hvilket ikke altid er det samme sygehus, som har registreret operationen i LPR. Dette giver små uoverensstemmelser med tallene i tabel 2. Tabellen er sorteret efter region og sygehusets navn. De første ti år er delt i to perioder på fire ( ) og seks ( ) år. Procenterne angiver sygehusets andel af periodens totale antal indberetninger. Tomme felter angiver, at der ikke er foretaget indberetning i perioden. Der er siden 1997 foretaget fusioner, en del sygehuse er kommet til og enkelte er nedlagt. De aktuelle sygehusnavne anvendes så vidt vides i alle tilfælde, og det skulle være muligt at identificere alle indberettende sygehuse. Tabel 1 Region Sygehus I alt n % n % n % n % n % n % Hovedstaden Amager Hospital Arresødal Privathospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Erichsens Privathospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Furesø Privathospital Gentofte Hospital Gildhøj Privathospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Parkens Privathospital Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hamlet Rigshospitalet Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Skive Sygehus Specialhospitalet Akselholm Viborg Privathospital eira Privathospitalet Skejby Århus Sygehus Tage-Hansens Gade Århus Sygehus, Nørrebrogade Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

16 Indberetninger og komplethed Region Sygehus I alt n % n % n % n % n % n % Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital Aleris Privathospitaler, Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted Sygehus Vendsyssel Hjørring Sjælland Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F Sygehus Næstved Sygehus Privathospitalet Valdemar Ringsted Sygehus Slagelse Sygehus Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense Damp Sundhedscenter Tønder Kolding Sygehus OUH Middelfart Sygehus OUH Odense Universitetshospital OUH Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Aabenraa Sygehus Sønderjylland Haderslev Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus I alt Antal indberettende afdelinger Antallet af indberettende sygehuse har ændret sig siden 1997, hvilket hovedsagligt forklares ved en stigning i antallet af private sygehuse (figur 1). Ikke alle opererende sygehuse har indberettet til registret. Antal indberettende sygehuse Private Offentlige Figur 1 Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

17 Indberetninger og komplethed Komplethedsgrader for 2010 Komplethedsgraden udtrykker den procentdel af indberetningspligtige operationer, der indberettes til DKR. Den beregnes som antallet af operationer indberettet til DKR divideret med antallet indberettet til enten DKR eller Landspatientregistret (LPR). Det bedste estimat for det totale antal operationer er summen af indberetninger til DKR og LPR. En høj og ensartet komplethedsgrad er afgørende for at kunne drage valide konklusioner af analyser af de registrerede data. Derfor er en høj komplethedsgrad vigtig for alle afdelinger.tabellen herunder viser komplethedsgrader for de enkelte sygehuses indberetninger i Der er angivet komplethedsgrad for primæroperationer og for revisioner. Tabellen er sorteret efter den totale komplethedsgrad og antallet af operationer. For kompletheder over landsgennemsnittet er der sorteret efter faldende antal operationer, mens der for kompletheder under landsgennemsnittet er sorteret efter stigende antal operationer. Der er således tale om en rangordning af sygehusenes indberetninger. Antallet af alle operationer kan afvige fra summen af primæroperationer og revisioner, da enkelte indrapporteringer foretaget uden angivelse af operationstype. Hvis der er uoverensstemmelse mellem DKR- og LPRindberetningerne mht. det hospital, der har udført operationen, så betragtes LPR-indberetningen som den mest valide. Dette giver enkelte uoverensstemmelser mellem det anførte antal DKR-indberetninger i denne tabel og i tabel 1. Gennemgang af tallene vil yderligere afsløre, at antallet af alle operationer i LPR+DKR er mindre end summen af primæroperationer og revisioner i LPR+DKR. Dette forklares af, at nogle operationer er indberettet til LPR med både primær og revisionskode, hvilket demonstrerer et valideringsproblem i LPR. Tabel 2 Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Landsresultat I alt Hovedstaden Amager Hospital Arresødal Privathospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Erichsens Privathospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Furesø Privathospital Gentofte Hospital Gildhøj Privathospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Hørsholm Hospital Kysthospitalet Skodsborg Københavns Privathospital Parkens Privathospital Privathospitalet Danmark Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

18 Indberetninger og komplethed Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Privathospitalet Hamlet Rigshospitalet I alt Midtjylland Aleris Privathospitaler, Herning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Quattro clinic Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Specialhospitalet Akselholm Viborg Privathospital Eira Privathospitalet Skejby Århus Sygehus Tage- Hansens Gade Århus Sygehus, Nørrebrogade I alt Nordjylland ARTROS - Aalborg Privathospital Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Aalborg Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Farsø Ortopædkirurgien Region Nordjylland Klinik Frederikshavn Skørping Privathospital Sygehus Thy-Mors Thisted I alt Sjælland Køge Sygehus Nykøbing F Sygehus Næstved Sygehus Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport

19 Indberetninger og komplethed Primær operationer Revisioner Alle (primær, rev. og ikke oplyst) Region Sygehus DKR LPR + DKR Komplethed * i % DKR LPR + DKR Komplethed* * i % DKR LPR + DKR Komplethed i % Privathospitalet Valdemar Ringsted Sygehus Slagelse Sygehus I alt Syddanmark Aleris Privathospitaler, Esbjerg Aleris Privathospitaler, Odense Damp Sundhedscenter Tønder Kolding Sygehus OUH Odense Universitetshospital (inkl. Middelfart) OUH Svendborg Sygehus Ortopædkirurgisk Center Varde Privathospitalet Kollund Privathospitalet Mølholm, Vejle Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Sønderjylland Sønderborg Vejle Sygehus I alt Fordelingen af komplethedsgrader Komplethedsgraden varierer ikke jævnt mellem sygehusene, som det fremgår af nedenstående figur. Antal sygehuse Priv ate Of f entlige Komplethedsgrad Figur Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport 2011

20 Indberetninger og komplethed Private vs. offentlige indberetninger og komplethedsgrader Tabellen herunder angiver summen af primær operationer og revision indberettet fra offentlige og private sygehuse. Siden registerets start har andelen af indberetninger fra private sygehuse været stigende. I 2008 udgjorde de private indberetninger 28% af alle Tabel 3 indberetninger, men i 2009 faldt denne andel til 17%. I 2010 faldt andelen yderligere til 14% I alt N % N % N % N % N % N % Offentlige sygehuse Private sygehuse I alt De følgende figurer viser komplethedsgrader for offentlige og private sygehuse for primære operationer (Figur. 3) og revisioner (Figur. 4) På de offentlige sygehuse var komplethedsgraden i ,5% og 88,3% for henholdsvis primæroperationer og revisioner. De tilsvarende tal for de private sygehuse var henholdsvis 91,5% og 77,5%. Komplethedsgraden for samtlige operationer i 2010 var 88,7%. Komplethedsgrad primæroperationer (%) Offentlig Privat Komplethedsgrad revisioner (%) Offentlig Privat År Figur 3 Figur 4 År Dansk Knæalloplastik Register Årsrapport