Infomøde. Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning. Dansk Industri 3. oktober 2014

Transkript

1 Infomøde Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning Dansk Industri 3. oktober 2014

2 Ikke arbejdsudleje Side 2 3. oktober 2014

3 Arbejdsudleje Begrebet arbejdsudleje Udenlandsk arbejdstager der af sin udenlandske arbejdsgiver(udlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til DK(hvervgiveren) Vederlag Den danske hvervgiver skal tilbageholde 30% af løndelen Løn 3 3. oktober 2014

4 A. Lønmodtagere B. Honorarmodtagere C. Selvstændige D. Hobby Side 4 3. oktober 2014

5 Afgrænsningen Lønmodtagere modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. arbejdet udføres efter arbejdsgiverens anvisning og for dennes regning og risiko Selvstændig erhvervsdrivende udenfor tjenesteforhold udøver virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud Honorarmodtagere Vederlag for personligt arbejde, udført uden for tjenesteforhold, men ikke fra egentlig selvstændig erhvervsvirksomhed Side 5 3. oktober 2014

6 Honorarmodtagere: Eksempler på vederlag, der i almindelighed ikke anses for overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, er: Honorarer til musikere og skuespillere Honorar for mindre forfattervirksomhed Honorar for undervisning og foredrag Honorar til freelancere Side 6 3. oktober 2014

7 Primære skattemæssige forskelle mellem selvstændige og lønmodtagere Selvstændig Driftsudgifter fradrages i personlig indkomst Ingen bundfradrag B-indkomst Lønmodtager Udgifter fradrages som ligningsmæssigt fradrag Bundfradrag på kr. A-indkomst Selskabsform Virksomhedsskatteordningen 7 3. oktober 2014

8 Selvstændige har i sagens natur bedre fradragsmuligheder Selvstændige kan fradrage driftsudgifter i den personlige indkomst Selvstændige kan anvende virksomhedsskatteordningen Selvstændige kan vælge at drive virksomheden i selskabsform Side 8 3. oktober 2014

9 Lønmodtagere kan kun fradrage driftsudgifter som ligningsmæssig fradrag og der gælder et bundfradrag på kr. Lønmodtagere har sværere ved at få fradrag for driftsomkostninger Lønmodtagere kan ikke udøve lønmodtagerjob i selskabsform og kan heller ikke bruge virksomhedsskatteordningen. Side 9 3. oktober 2014

10 Eks. på fradragsberettigede udgifter - selvstændig ctr. lønmodtager Begge indkomst på kr. Køb af bærbar PC til kr. der udelukkende anvendes til arbejde. Selvstændig Lønmodtager Fradrag kr Fradrag kr Fradrag i overskud, dvs. før Alene ligningsmæssigt fradrag AM-bidrag + også fradrag i dvs alene fradrag i kommuneskat statsskat kirkeskat og sundhedsbidrag ca. 33 % Sparet AM-bidrag: x 8 % 800 Bundfradraget efter LL 9 udgør Sparede skatter: kr., hvorefter skattefradraget x 51,5 % udgør kr. Skatteværdi Skatteværdi, 33 % oktober 2014

11 TfS V (Assurandørsagen) En assurandør samarbejdede med et forsikringsselskab, som ikke havde garanteret assurandøren nogen grundløn, refusion af nogen del af hans driftsudgifter. funktionærlignende vilkår. assurandøren tilrettelagde selv sit arbejde. Assurandøren blev anset for at drive erhvervsvirksomhed Side oktober 2014

12 TfS V (Assurandørsagen) Samme assurandør havde tillige samarbejde med et andet forsikringsselskab, som havde sikret ham en fast minimumsløn i henhold til kontrakt, havde ydet tilskud til dækning af hans telefon-, kontor- og transportudgifter, og hans lønforhold forhandledes af en lønmodtagerorganisation. han måtte endvidere anses for at være undergivet selskabets instruktionsbeføjelser Assurandøren blev skattemæssigt anset som lønmodtager i relation til dette selskab. Side oktober 2014

13 Højesteretsdom fra U.f.R H Ingeniør, der havde indgået en konsulentaftale med Naturgas Syd, anset for lønmodtager. Ingeniør S havde hidtil været ansat i et ingeniørfirma og været udlånt til at arbejde i Naturgas Syd's Planlægningsafdeling. Fratrådte stillingen i ingeniørfirmaet og indgik pr. samme dato en aftale med Naturgas Syd, hvorefter han skulle virke som konsulent for selskabet med samme arbejdsområde som hidtil. Aftalen var indgået for en 2-årig periode. Naturgas Syd stillede arbejdsplads og sekretærbistand til rådighed for S. S vederlag blev beregnet efter en timesats med dækningstillæg og blev afregnet månedsvis. Naturgas Syd afholdt udgifterne i forbindelse med arbejdet. S var undergivet forflyttelsespligt. S, der havde indrettet et arbejdsværelse på sin private bopæl og ladet sig momsregistrere m.m., foretog ved indkomstopgørelsen fradrag for driftsudgifter som selvstændig erhvervsdrivende. Højesteret fandt efter en samlet vurdering at S ikke at havde drevet erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Der blev lagt vægt på, at han var engageret for en længere periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en selvstændig erhvervsdrivende inden for den pågældende branche. Side oktober 2014

14 Konsulenter - EDB/IT-konsulenter Østre Landsret 1989: Et aktieselskab, formidlede konsulenttjenester til løsning af edb-opgaver Østre Landsret fastslog at vederlaget for konsulenternes arbejde efter en samlet vurdering måtte anses som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og dermed som A-indkomst, hvori der skulle foretages skattetræk. Side oktober 2014

15 SKM ØLD IT-konsulent Samarbejdsaftale mellem A og H1 ApS benævnt A og H1 A leverer konsulentassistance inden for udvikling af edbsoftware og support til en række kunder, som A har skaffet. A's honorar herfor aftales mellem parterne, før A sender en faktura til H1. De aktiviteter inden for edb, som A er involveret i, må ikke give underskud hos H1. I honorarets størrelse tages der derfor hensyn til, at H1 ejer computere og andet kontorudstyr, samt lejer lokalerne. Bilkørsel til møder med kunder etc. er på A's egen regning. Hvis H1 bliver mødt af et modkrav fra en kunde på grund af A's arbejde, er A pligtig til at erstatte H1 et eventuelt tab. A tilrettelægger selv sit arbejde og udfører det nødvendige salgsarbejde. A må selv sørge for den nødvendige efteruddannelse og videreudvikling af sin egen viden inden for edb, herunder vedr. nye maskiner og metoder, for at kunne betjene kunderne på en konkurrencedygtig måde. Aftalen kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel, dog kan A ikke opsige aftalen til sådant tidspunkt, at H1 vil stå tilbage med et underskud p.g.a. A's aktiviteter. Side oktober 2014

16 SKM ØLD IT-konsulent Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at selskabet var A s eneste hvervgiver, at selskabet ejede samtlige driftsmidler og tillige afholdt alle udgifter i forbindelse med driften at det var selskabet, som entrerede med kunderne, herunder at fakturering skete i selskabets navn. at A havde påtaget sig en løbende arbejdsforpligtelse over for selskabet, ligesom A havde et opsigelsesvarsel på én måned at A modtog skattefri befordringsgodtgørelse derfor fandt landsretten, at A s indkomst måtte anses som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold = Lønmodtager Side oktober 2014

17 SKM LSR IT-konsulent Det lægges til grund som ubestridt, at vilkårene i klagerens aftale med B A/S er identiske med vilkårene i klagerens aftaler med C A/S. Efter en samlet vurdering af forholdet mellem klageren og hvervgiverne, B A/S og C A/S, kan klageren ved udøvelsen af sin virksomhed som edbkonsulent ikke anses for at have udført personligt arbejde i egentligt tjenesteforhold for hvervgiverne. Der er herved lagt vægt på, at klageren helt frit bestemmer sin arbejdstid, at klageren ikke er begrænset i adgangen til samtidig at udføre arbejde for andre hvervgivere, at klageren er momsregistreret, at klageren er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, og at klageren må antages at have påtaget sig i hvert fald en vis økonomisk risiko, idet han bl.a. kan ifalde et erstatningsansvar. Side oktober 2014

18 Konsulenter på andre områder: Hospitalssektoren SKM LSR Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse: Efter de foreliggende oplysninger, herunder samarbejdsaftalen, anses klageren at være lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende i sit virke som konsulent for privathospitalet. Der er bl.a. lagt vægt på, at klageren ikke har båret en sådan økonomisk risiko, som er karakteristisk for selvstændigt erhvervsdrivende, samt at klageren på privathospitalets hjemmeside fremstår som fast tilknyttet privathospitalet i præsentationen af hospitalets lægeteams. = lønmodtager Side oktober 2014

19 SKM BR Spørgsmålet var om 2 svenske overlæger med speciale i x-kirurgi var personligt skattepligtige af vederlag for arbejde som læger på et privathospital C A/S som lønindkomst, eller om vederlaget kunne henføres til deres personligt ejede selskaber. A s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 blev forhøjet med kr., kr. og kr. B s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 blev forhøjet med kr., kr. og kr. Side oktober 2014

20 Sagens oplysninger A A havde tidligere været ansat hos C. Der blev i forlængelsen af ansættelsen indgået en konsulentaftale mellem C og A s selskab H1 AB. A var eneejer af selskabet H1 AB, hvor han var den ene af 2 ansatte. Den anden ansatte var ægtefællen, som også havde anden beskæftigelse i Sverige. Selskabet, der har eksisteret siden 1988, drev lægevirksomhed og handel med medicinske apparater og instrumenter. Side oktober 2014

21 Aftale mellem H1 AB og privathospitalet: H1 AB påtager sig at yde x-kirurgisk bistand til C. For hver operation, hvori H1 AB stiller en operatør til rådighed, opnår selskabet betaling af kr ,00, uanset om selskabets medarbejder deltager i operationen som selvstændig operatør, eller som assisterende operatør. H1 AB er uberettiget til, så længe nærværende aftale er i kraft, uden forudgående skriftligt samtykke fra C A/S i hvert enkelt tilfælde, at være beskæftiget i, eller på passiv eller aktiv vis at være indehaver af nogen virksomhed, der driver konkurrerende virksomhed med C A/S herunder eventuel beslægtet virksomhed, der kan konkurrere med C A/S. Selskabet skal sikre, at den/de medarbejdere, der stilles til rådighed for C A/S, ikke påtager sig lønnet eller ulønnet erhverv, der blot i nogen grad lægger beslag på de pågældendes arbejdskraft. Side oktober 2014

22 H1 AB skal stedse påse, at man disponerer over medarbejdere, der kan påtage sig opgaven, og selskabet er således pligtig til, såfremt en medarbejder er syg, at erstatte medarbejderen med en anden godkendt medarbejder H1 AB forestår alle forpligtelser i forhold til ferie, ansatte m.v.. Dog gælder det, at selskabet kan kræve, at C A/S i tillæg til det anførte honorar, dækker de feriepenge-forpligtelser, som selskabet herved i forhold til sine medarbejdere påtager sig, alt regnet efter den danske ferielov. Det var C A/S der lavede aftaler med patienterne Det var C A/S der fakturerede for operationerne Det var C A/S der bar risikoen i forhold til patienterne Side oktober 2014

23 A oplyste bl.a., at der for benyttelsen af C A/S lokaler, personale mv. i perioden ikke er foretaget betaling herfor. A har selv afholdt udgifter til pandelamper, specielle briller, pincetter, saks mv. Side oktober 2014

24 A s argumenter for at der ikke var tale om en lønmodtager forhold: Efter de almindelige kriterier om A-indkomst lægges der vægt på følgende: Ikke undergivet instruktionsbeføjelse (øverste led). Ikke tale om løbende arbejdsydelser og ingen fast arbejdstid. Intet opsigelsesvarsel. Ikke periodevis fast honorar. Ingen funktionærstatus og ikke ferie med løn. Selskabet der er kontraktsparten, leverer dele til operationer f.eks. X- tilbehør. Selskabet har risikoforsikring. Selskabet har modtaget betaling for assistance udført at andre læger end aktionæren. Selskabet har betydelig anden omsætning. Side oktober 2014

25 Byrettens afgørelse: Den skattemæssige sondring mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal efter retspraksis ske efter de kriterier, der er angivet i pkt. B i cirkulære nr. 129 af 4/ om personskatteloven. Retten finder, at disse kriterier efter den samlede vurdering, der skal foretages, fører til, at A (og B) ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i de selskaber, de ejede. Retten har herved lagt vægt på, at A s (og B) arbejdsydelser ikke var begrænset til enkeltstående afgrænsede opgaver, men indgik som en løbende og integreret del af C's virksomhed, at A (og B) på C's hjemmeside fremstod som fast tilknyttede C i præsentationen af C's lægeteam, at A (og B) også reelt udførte størstedelen af operationerne personligt, og at dette var en væsentlig forudsætning for C, at sagsøgerne såvel forud for 2005 som efter 2009 var lønansatte i A, at den væsentligste del af H1 AB s indtægter hidrørte fra C, og at C har haft en vis adgang til at fastsætte generelle instrukser for arbejdets udførelse, som ikke er almindelige i et erhvervsforhold. Side oktober 2014

26 Retten har endvidere lagt vægt på, at arbejdet ikke var forbundet med nogen reel økonomisk risiko for A (og B), idet de opererede C s kunder og for C s regning og risiko. De har således ikke godtgjort at have afholdt udgifter, der efter art og omfang adskiller sig fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere. at de benyttede C s faciliteter og øvrige personale uden at yde betaling herfor og afholdt i den forbindelse selv alene udgifter i mindre omfang til kirurgiske instrumenter m.v. det forhold, at de har haft mindre udgifter til lokaler på egen adresse kan ikke føre til et andet resultat det forhold, at de påtog sig en særlig opgave med at stille kvalificerede x- kirurger til rådighed for C og modtog et vederlag for udførelsen af denne opgave, idet de beregnede sig en fortjeneste, kan heller ikke føre til et andet resultat, da dette arbejde efter de foreliggende oplysninger ikke kan antages at have medført nogen reel økonomisk risiko for dem. Kirurgerne blev antaget til at udføre konkrete operationer på Cs kunder, og afregning til kirurgerne fandt sted umiddelbart efter arbejdets udførelse ved viderefakturering til C. Side oktober 2014

27 Konklusion: Det var instruktionsbeføjelser = i tjenesteforhold Det var ikke for egen regning og risiko Det var ikke enkeltstående afgrænsede opgaver Der var kun i begrænset omfang substitutionsadgang Det var C s lokaler og personale og der blev ikke betalt herfor Der var ikke afholdt udgifter, der efter art og omfang adskiller sig fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere A og B var ansat som lønmodtagere hos C Sagerne er indbragt for Landsretten Side oktober 2014

28 Side oktober 2014

29 Konklusion: Det er vigtigt at I gør jer klart, hvilke vilkår der aftales i forhold til de personer I har med at gøre: a. Er der instruktionsbeføjelser b. Er der opsigelsesvarsel c. Er der økonomisk risiko d. Er der udgifter udover det lønmodtagere normalt afholder e. Er der tale om et specifikt stykke arbejde der skal udføres eller en løbende arbejdsydelse f. Er aflønningen aftalt med en timesats/akkord Side oktober 2014

30 Bindende svar: søg på bindende svar eller vælg mere på forsiden Side oktober 2014