Skolens betydning for børn og unges sundhed

Transkript

1 Skolens betydning for børn og unges sundhed Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 29 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2 Børns og unges sundhedstilstand Langt de fleste børn og unge er klinisk raske, men mange har det ikke godt Sundhedsproblemer hos børns og unge er ofte uden diagnose og formuleres ofte i termer af ringe trivsel, mange symptomer, ringe funktionsevne, og ringe sundhedsadfærd Store forbedringer i børns sundhedstilstand i de seneste årtier, fx faldende dødelighed og ulykkestal. Men mange faresignaler, måske flere med kronisk sygdom (astma, forstadier til diabetes type 2), flere overvægtige, flere med dårlig kondition, flere indlæggelser på sygehus Mange års uheldig udvikling i sundhedsadfærd afløst af stagnation eller svag forbedring, fx fysisk aktivitet, indtag af frugt og grønt, rygning og alkoholforbrug.

3 Warning! Schools can damage your health Nutbeam D, Smith C, Moore L, Bauman A. Journal of Pediatrics and Child Health 1993; 29 (suppl. 3): 25-3

4 Procent med flere symptomer hver dag, efter skoletrivsel Kan slet ikke lide skolen Bryder sig ikke om skolen Kan lide skolen nogenlunde Kan meget godt lide skolen

5 Procent der drikker mindst ugentligt efter skoletrivsel Kan slet ikke lide skolen Bryder sig ikke om skolen Kan lide skolen nogenlunde Kan meget godt lide skolen

6 Skolen har central betydning for børns og unges sundhed, 1 Forskning om skole og sundhed de sidste to årtier viser med stor regelmæssighed, at skoletrivsel og skolemiljø er stærke prædiktorer for elevernes sundhed og sundhedsadfærd Observationerne gælder for stort set alle typer af helbredsmål og mål for sundhedsadfærd Observationerne gælder drenge og piger, alle aldersklasser i alle lande i Europa og Nordamerika Observationerne har ikke påkaldt sig større sundhedspolitisk opmærksomhed herhjemme

7 Skolen har central betydning for børns og unges sundhed, 2 I skolen findes mange af de risikofaktorer, som medfører symptomer, skader, og ringe trivsel Men samtidig de ressourcer, som kan skabe godt helbred og god trivsel Skolen er et forsømt område mht sundhedsfremme Skolen er et vigtigt satsningsområde mht sundhedsfremme

8 Skolen har central betydning for børns og unges sundhed, 3 Ressourcerne: Truslerne: de fleste trives godt eller ok de fleste har gode venner oplæring i medbestemmelse udvikling gennem deltagelse skolekundskaberne miljø for sundhedslære skolesundhedstjeneste mobning halvdelen pjækker 2% er utrygge 2-5% keder sig påvirkning til risikoadfærd den skjulte degradering stressbelastninger

9 Store variationer fra skole til skole Skolebørnsundersøgelsen, data om syv store hovedstadsskoler, i alt 765 elever

10 Så mange % af eleverne er fra familier med meget små økonomiske kår (fas -3) Pct. 1 5 A B C D E F G

11 Så mange % af eleverne er ikke danske Pct. 4 2 A B C D E F G

12 Så mange % af eleverne har mindst ét symptom hver dag Pct. 5 A B C D E F G

13 Så mange % af eleverne er overvægtige (i den yderste decil i BMI-fordelingen) Pct. 4 2 A B C D E F G

14 Så mange % af eleverne har meget høj livskvalitet (9-1 på Cantrill-stigen) Pct. 2 1 A B C D E F G

15 Så mange % af eleverne springer normalt morgenmaden over Pct. 1 5 A B C D E F G

16 Så mange % af eleverne spiser frugt hver dag A B C D E F G Pct.

17 Så mange % af eleverne spiser grønsager hver dag A B C D E F G Pct.

18 Så mange % af eleverne dyrker energisk motion i fritiden mindst 4 timer om ugen A B C D E F G Pct.

19 Så mange % af eleverne ryger (dagligt eller lejlighedsvist) A B C D E F G Pct.

20 Så mange % af eleverne drikker alkohol mindst en gang om ugen A B C D E F G Pct.

21 Så mange % af eleverne bliver mobbet mindst en gang om ugen Pct. 4 2 A B C D E F G

22 Så mange % af eleverne har ingen at tale fortroligt med Pct. 2 1 A B C D E F G

23 Det svære spørgsmål Hvorfor er der så store forskelle i sundhed og trivsel fra den ene skole til den anden? Det kan ikke bare forklares ved sammensætningen af eleverne Det må derfor hænge sammen med noget i skolens hverdag Reelt ved man næsten ingenting om hvorfor

24 En vigtig faktor er mobning. Mobning udspringer af skolemiljøet Der er meget store variationer i mobning fra det ene land til det andet, og fra den ene skole til den anden Disse variationer kan ikke forklares ved karakteristika ved eleverne. men afspejler formodentlig selve skolemiljøet, fx ledelsens og lærernes indsats

25 Mobning blandt skolebørn 1998 Nordiske sammenligninger, med ens definition viste høj forekomst i Danmark Sverige 5% Finland 11% Norge 13% Health Behaviour in School-Ag e d Children A WHO Cross-National Study 1997/98 Danmark 25% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denma rk England Est onia Fin land * France (Nancy and Toulouse) * Germany (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hunga ry Israel La tvia Lith u a n ia Northern Ireland Norwa y Poland Portug al Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotland Slovak Republic Sweden Switze rland United States Wales

26 Mobning mindst nogle gange i dette skoleår, Ca. 5 % af skolerne i Danmark indfører indsats mod mobning i perioden Ofre Mobbere

27 Mobning og helbred Mange gode videnskabelige studier fra de senere år: Mobning er almindeligt forekommende, men dog med store nationale og lokale variationer Klar og lineær sammenhæng mellem mobning og fysiske symptomer (tredobling) psykiske symptomer (femdobling) manglende trivsel (tidobling) Risikoadfærd (fordobling blandt aggressorerne) Det gælder drenge og piger i alle aldre, og i alle de ca. 3 lande, hvor det er undersøgt

28 Et eksempel: procent har mere end et symptom hver eneste dag Ikke blevet mobbet Blevet mobbet nogle få gange Blevet mobbet mindst ugentligt

29 Kun i barndommen, eller varer det ved? De få studier, som følger de samme unge gennem mange år viser at mobning ofte varer mange år at helbredsskaderne er langvarige at banale helbredsproblemer (fx sådanne som kan være resultat af mobning) i barndom og ungdom øger risikoen for dårligt helbred i voksenlivet

30 Skolens omgivelser er også interessante, fx social kapital i skoledistriktet Social kapital er den sociale og kulturelle sammenhængskraft i samfundet, og som er en forudsætning for økonomisk vækst og livskvalitet Ismail Serageldin, Vice President, the World Bank

31 Social kapital: Lim og olie Lim: Social kapital binder folk sammen i fællesskaber, institutioner og lokalsamfund; skaber sammenhængskraft og social inklusion. Olie: Social kapital er smørelse for fælles handlinger og initiativer, og kan derfor understøtte social- og sundhedspolitikken

32 Seks spørgsmål om skoledistriktets sociale kapital: Hvor enig eller uenig er du i følgende udtalelser: 1. Folk siger hej til hinanden og stopper op og taler på vejen 2. Det er trygt for børn at leget udenfor om dagen 3. Man kan stole på folk, der hvor jeg bor 4. Der er gode steder at være i fritiden (fx klubber, boldbaner, grønne områder) 5. Jeg kan spørge naboerne om hjælp, hvis jeg har brug for det 6. De fleste mennesker, der hvor jeg bor, ville udnytte mig hvis de fik chancen Svarnøgle: helt enig; enig; hverken eller; uenig; helt uenig Svarene summeres, antal positive svar (-6) (Skolebørnsundersøgelsen 22)

33 % elever med max social kapital points, her to meget forskellige skoler % 2 1 Skole 12 Skole 13

34 Det lader til, at den sociale kapital i skoledistriktet har en selvstændig indflydelse på elevernes helbred og risikoadfærd Den sociale kapital i skoledistriktet slår igennem på de individuelle elever, uanset hvor trygge de er Men måske endnu vigtigere: Det ser ud til, at høj social kapital kan modvirke social ulighed i sundhed

35 2,5 Risiko for daglige symptomer efter forældres socialgruppe 2 1,5 1,5 I-II III-IV V-VI Skoler med lav social kapital Skoler med høj social kapital

36 2,5 Risiko for daglige symptomer efter forældres socialgruppe 2 1,5 1,5 I-II III-IV V-VI Skoler med lav social kapital Skoler med høj social kapital

37 Social kapital: Hvor kommer den fra? Et uafklaret spørgsmål, men mange forslag Fra græsrødderne, opstår spontant i samvirke mellem mennesker Fra iværksættere, der skaber aktivitet, sociale relationer, udvikling, tillid Opstår i samvirket mellem den private og den offentlige sektor Er en følge af politiske initiativer inden for velfærd, sundhed, uddannelse, kultur

38 Tak for opmærksomheden Og en hjertelig tak til de fonde, som finansierede vores forskning Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Nordea Fonden Sundhed og Sygdom (Det frie forskningsråd) Sygekassernes Helsefond TrygFonden