Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og danske retsmidler Ordbogsdel Opgaveskriver: Rikke L. N. Sørensen Eksamensnummer: 248777 Specialevejleder: Kirsten W. Rasmussen Fransk Institut Cand.ling.merc.-studiet Speciale Handelshøjskolen i Århus Oktober 2006
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFORMULERING OG FORMÅL... 6 1.2 MÅLGRUPPE... 7 1.3 METODE OG AFGRÆNSNING... 8 1.4 KILDER OG KILDEKRITIK... 8 2 UDARBEJDELSE AF ORDBOGEN... 9 2.1 ORDBOGENS BRUGERGRUPPE... 9 2.2 ORDBOGENS FAGOMRÅDE... 10 2.3 ORDBOGENS FUNKTION... 10 2.4 SPROGLIGE OPLYSNINGER I ORDBOGEN... 11 2.4.1 Lemmata... 11 2.4.1.1 Lemmaselektion...12 2.4.2 Ækvivalenter... 12 2.4.2.1 Ækvivalensgrader...13 2.4.2.2 Ækvivalensselektion...13 2.4.3 Grammatiske oplysninger... 13 2.4.4 Synonymer og antonymer... 14 2.4.5 Ordforbindelser... 14 2.4.5.1 Kollokationer versus sætningseksempler...14 2.4.5.1.1 Selektion af kollokationer...15 2.4.5.1.2 Selektion af sætningseksempler...15 2.4.6 Henvisninger... 16 2.5 FAGLIGE OPLYSNINGER I ORDBOGEN... 16 2.5.1 Faglig indledning... 16 2.5.2 Faglige forklaringer... 17 2.6 ARTIKLERNES STRUKTUR OG INDHOLD... 19 3 BRUGERVEJLEDNING... 19 4 INTRODUKTION TIL DET FRANSKE DOMSTOLSSYSTEM... 25 4.1 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER... 25 4.2 DOMSTOLENE... 26 4.3 RETSAFGØRELSER DÉCISIONS JURIDICTIONNELLES... 28 5 DE FRANSKE RETSMIDLER VOIES DE RECOURS... 30 6 DE ORDINÆRE RETSMIDLER... 32 6.1 APPEL... 32 6.1.1 Betingelser for at iværksætte en appel... 33 6.1.1.1 Betingelser i forhold til sagens realitet...36 6.1.1.1.1 Afgørelser der kan appelleres...36 6.1.1.1.2 Parterne i klageinstansen...36 6.1.1.2 Betingelser i forhold til sagens formalitet...37 6.1.2 Former for appel... 38 6.1.2.1 Appel appel principal...38 6.1.2.2 Kontraanke i sager med to parter appel incident...39 6.1.2.3 Kontraanke i sager med flere parter appel provoqué...40 6.1.3 Bortfald af retten til at iværksætte en appel... 40 6.1.3.1 Appelfristens start og udløb...40 6.1.3.2 Afkald på appel...42 6.1.4 Virkninger af appel... 42 6.1.4.1 Opsættende virkning effet suspensif...43 6.1.4.2 Overførende virkning effet dévolutif...43 6.1.4.2.1 Begrænsning af parterne...44 6.1.4.2.2 Ændringer i procesgrundlaget...45 6.1.4.3 Appeldomstolens overtagelse af sagen - Évocation...45-1 -
6.1.5 Appelproceduren... 46 6.1.5.1 Proceduren for appel med advokattvang...46 6.1.5.1.1 Ordinær procedure...46 6.1.5.1.2 Fremskyndet procedure...48 6.1.5.1.3 Proceduren for fælles stævning...48 6.1.5.2 Proceduren for appel uden advokattvang...48 6.2 BEGÆRING OM GENOPTAGELSE - OPPOSITION... 49 6.2.1 Betingelser for at begære om genoptagelse... 49 6.2.1.1 Retsafgørelser der kan begæres genoptaget...49 6.2.1.2 Parter der kan begære om genoptagelse...50 6.2.1.3 Frister for at begære om genoptagelse...50 6.2.1.4 Fremsættelse af begæring om genoptagelse...50 6.2.2 Virkning af en begæring om genoptagelse... 51 6.2.2.1 Opsættende virkning effet suspensif...51 6.2.2.2 Overførende virkning effet dévolutif...51 7 DE EKSTRAORDINÆRE RETSMIDLER... 52 7.1 TREDJEMANDSINDSIGELSE TIERCE OPPOSITION... 53 7.1.1 Betingelser for at rejse en tredjemandsindsigelse... 53 7.1.1.1 Afgørelser der kan rejses indsigelse mod...53 7.1.1.2 Personer der kan rejse tredjemandsindsigelse...54 7.1.1.2.1 Tredjemandsindsigelse og selvstændig interesse...55 7.1.2 Proceduren for tredjemandsindsigelse... 55 7.1.2.1 Selvstændig tredjemandsindsigelse...56 7.1.2.2 Accessorisk tredjemandsindsigelse...57 7.1.3 Virkninger af tredjemandsindsigelse... 57 7.2 EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE RECOURS EN RÉVISION... 57 7.2.1 Betingelser for at begære om ekstraordinær genoptagelse... 58 7.2.1.1 Afgørelser, der kan genoptages ekstraordinært...58 7.2.1.2. Parter, der kan begære om ekstraordinær genoptagelse...59 7.2.2 Proceduren for ekstraordinær genoptagelse... 59 7.2.2.1 Frister...59 7.2.2.2 Afkald på ekstraordinær genoptagelse...60 7.2.2.3 Kompetence...60 7.2.2.4 Fremsættelse af begæring om ekstraordinær genoptagelse...60 7.2.3 Virkninger af en ekstraordinær genoptagelse... 61 7.3 KASSATIONSANKE - RECOURS EN CASSATION... 61 7.3.1 Betingelser for at iværksætte kassationsanke... 62 7.3.1.1 Parterne i ankesagen...63 7.3.1.2 Frister for at iværksætte kassationsanke...64 7.3.2 Proceduren for kassationsanke... 64 7.3.2.1 Domsforhandlingen...66 7.3.3 Domsafsigelse... 67 7.3.3.1 Frifindelsesdom arrêt de rejet...67 7.3.3.2 Ophævelsesdom arrêt de cassation...67 7.3.4 Sagens gang fra byret til kassationsdomstol... 69 8 INTRODUKTION TIL DET DANSKE RETSSYSTEM... 70 8.1 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER... 70 8.2 DOMSTOLENE... 71 8.3 RETSAFGØRELSER... 72 9 DE DANSKE RETSMIDLER... 74 10 DE ORDINÆRE RETSMIDLER... 75 10.1 APPEL ANKE OG KÆRE... 75 10.1.1 Betingelser for at iværksætte en appel... 76 10.1.1.1 Betingelser i forhold til sagens realitet...76 10.1.1.1.1 Afgørelser der kan appelleres...76 10.1.1.1.2 Parterne i klageinstansen...77 10.1.1.2 Betingelser i forhold til sagens formalitet...78-2 -
10.1.2 Former for anke... 79 10.1.2.1 Anke...79 10.1.2.2 Kontraanke...79 10.1.3 Bortfald af retten til at iværksætte appel... 80 10.1.3.1 Anke- og kærefristens start og udløb...80 10.1.3.2 Afkald på anke...81 10.1.4 Virkninger af appel... 82 10.1.4.1 Virkninger af ankesager...82 10.1.4.2 Virkning af kæremål...82 10.1.4.3 Begrænsning af parterne...83 10.1.4.4 Ændringer i procesgrundlaget...83 10.1.5 Ankeproceduren... 84 10.1.5.1 Advokater i appelproceduren...84 10.1.5.2 Ankeproceduren ved landsretterne...85 10.1.5.3 Ankeproceduren ved Højesteret...86 10.2 GENOPTAGELSE... 88 10.2.1 Betingelser for at begære om genoptagelse... 89 10.2.1.1 Domme der kan begæres genoptaget...89 10.2.1.2 Parter der kan begære om genoptagelse...89 10.2.1.3 Frister for at begære om genoptagelse...90 10.2.1.4 Fremsættelse af begæring om genoptagelse...90 10.2.2 Virkning af en begæring om genoptagelse... 90 11 DE EKSTRAORDINÆRE RETSMIDLER... 90 11.2 ANKE... 91 11.2.1 Fristen for ekstraordinær anke... 92 11.2.1.1 Anke med tilladelse fra landsretten...92 11.2.1.2 Anke med tilladelse fra Højesteret...93 11.3 KÆRE... 93 11.3.2 Frister for ekstraordinære kæremål... 93 11.3 GENOPTAGELSE... 94 11.3.1 Genoptagelse med tilladelse fra Højesteret... 94 11.3.2 Frister for ekstraordinær genoptagelse... 95 12 SAMMENLIGNING FRANKRIG - DANMARK... 95 12.1 GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER... 95 12.2 DOMSTOLENE... 95 12.3 RETSAFGØRELSER... 96 12.4 DE TO LANDES RETSMIDLER... 96 12.4.1 De ordinære retsmidler... 97 12.4.1.1 Appel anke og kære...97 12.4.1.2 Begæring om genoptagelse...99 12.4.2 De ekstraordinære retsmidler... 100 12.4.2.1 Tredjemandsindsigelse...100 12.4.2.2 Ekstraordinær genoptagelse...101 12.4.2.3 Kassationsanke...101 13 FRANSK DANSK ALFABETISK ORDLISTE... 103 13.1 LISTE OVER ANVENDTE FORKORTELSER OG SYMBOLER... 103 14 REGISTER OVER OPSLAGSORD... 117 15 KONKLUSION... 119 16 RESUME FRANÇAIS... 123 17 KILDE- OG LITTERATURFORTEGNELSE... 125 Antal tegn: 217.700 (med dispensation til at skrive ca. 210.000 tegn) - 3 -
1 Indledning Magna Carta charteret, der allerede så dagens lys i 1215 lagde grunden til indførelsen af demokratiet i mange europæiske lande heriblandt også Danmark og Frankrig. I Frankrig fik man i forbindelse med den franske revolution indført et reelt demokrati med den franske Erklæring om Menneskelige og Borgerlige Rettigheder fra 1789 - Déclaration des droits de l'homme et du citoyen. Denne erklæring betragtes af nogle som verdens første generelle erklæring om menneskets rettigheder, da det var her man for alvor fik indført begrebet menneskerettigheder, og man begyndte at se alle mennesker som lige. 1 «Les hommes naissent et demeurent libres et égaux en droits.» «Les distinctions sociales ne peuvent être fondées que sur l'utilité commune.» Déclaration des droits de l'homme et du citoyen, art. 1 I Danmark fik man - inspireret af den franske Erklæring om Menneskelige og Borgerlige rettigheder - sin første demokratiske forfatning - Grundloven - i 1849. Det var Grundloven, der sikrede en uafhængig domsmagt, og indførte en tredeling af magten 2 med udgangspunkt i den franske retsfilosof Montesquieus idé fra 1748. Dette betød, at fra 1849 havde domstolene den dømmende magt i Danmark. 3 Fælles for både Danmark og Frankrig er, at de begge er tiltrådt EU, hvilket blandt andet betyder, at den Europæiske menneskerettighedskonvention skal overholdes. Menneskerettighedskonventionen er med til at sikre, at alle medlemslandenes borgere får en retfærdig rettergang: Enhver skal være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol Den europæiske menneskerettighedskonvention art. 6, stk. 1 Menneskerettighedskonventionen sikrer også, at enhver har ret til at få prøvet en sag i to instanser: Enhver, der af en domstol er domfældt for en strafbar lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen prøvet ved en højere domstol. 1 http://www.hum.au.dk/ckulturf/pages/publications/ji/menneskerettigheder.htm 2 http://www.grundloven.dk/ Grundlovens 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 3 http://www.domstol.dk/html/publikationer/profilpjece.pdf - 4 -
EU's menneskerettighedskonvention - 7. Tillægsprotokol (1984) art. 2, stk. 1 Som beskrevet ovenfor er hovedreglen i både fransk og dansk retspleje, at alle har krav på en retfærdig rettergang, og at en retssag det være sig både en civilsag og en straffesag kan prøves i to og kun to instanser. Det betyder, at sagens parter har mulighed for at appellere afgørelsen af sagen én gang. Men ingen regel uden undtagelse. I nogle tilfælde ses der bort fra toinstansprincippet, og man kan dermed undtagelsesvis få prøvet sin sag en tredje gang, og i nogle tilfælde ser domstolene bort fra retten til at få prøvet en sag to gange, og dermed får afgørelsen af sagen formel retskraft efter behandlingen i 1. instans. Det Europa vi lever i bliver mere og mere åbent, grænserne udviskes i større eller mindre grad, og alle EU-borgere har fået samme rettigheder inden for retssystemet uanset hvilket europæisk land de befinder sig i. Man har valgt at respektere de forskellige EU-landes grundlæggende rettigheder frem for at ensrette dem i EU regi, hvilket betyder, at for Danmarks vedkommende er det stadig Grundloven der er gældende, og i Frankrig er det stadig erklæringen om Menneskelige og Borgerlige Rettigheder, der gælder. 4 Så på trods af at grænserne så småt forsvinder, er det stadig meget vigtigt, at de mennesker der blandt andet beskæftiger sig med oversættelse inden for retsplejesystemet kender til de grundlæggende forskelle. Alle borgere i EU har udover deres nationale statsborgerskab også et unionsborgerskab. Unionsborgerskabet giver blandt andet EU-borgerne ret til og mulighed for at arbejde og bosætte sig i et hvilket som helst EU-land de måtte ønske. 5 Derfor er det vigtigt, at man i de forskellige lande har en klar og tydelig kommunikation inden for retssystemet, og det er netop her, der er brug for dygtige tolke og translatører. I de enkelte lande oplever man flere og flere af anden etnisk oprindelse i retssystemet, hvorfor det er vigtigt at sikre en effektiv kommunikation ved f.eks. både politiets efterforskning, ved domstolene og anklagemyndigheden. I henhold til Retsplejelovens (Rpl) 149, stk. 2 spiller translatører en stor rolle i denne forbindelse, da bl.a. forskellige dokumenter vedrørende processen, udformet på et fremmedsprog, på forlangende skal ledsages af en bekræftet oversættelse, og man skal derfor som translatør have stor forståelse for og indsigt i de forskellige landes retssystemer. Derfor er det vigtigt, at de værktøjer, 4 Maastricht-traktatens art. 6, stk. 2 5 Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. EF-traktens art. 18 (Tidligere art.8 A) Det er dog et krav, at de råder over sådanne midler, at de ikke falder værtsmedlemsstatens sociale system til byrde. Rådets direktiv 90/365/EØF - 5 -
man har til rådighed, er pålidelige, brugervenlige, og at de tager fat om de væsentligste problemer inden for det pågældende område. 1.1 Problemformulering og formål Med ovenstående in mente er spørgsmålet nu, om de ordbøger, der findes på markedet i dag, rent faktisk hjælper oversætteren i så høj grad, at han eller hun er i stand til at oversætte disse juridiske dokumenter optimalt. De juridiske dokumenter, der kan være tale om inden for retsmidlernes anvendelse kan være både ankestævninger, svarskrifter, domme o. lign. dokumenter. Til disse dokumenter knytter der sig et sprogbrug, der er forskellig fra almensproget. I juridiske ordbøger, der har brugergruppen oversættere, er det ikke nok, at der kun er angivet ækvivalenter til ordlistens lemmata. En lægmand har i allerhøjeste grad også brug for oplysninger om, hvordan termen anvendes, og hvilke andre ord, den typisk optræder sammen med. Disse oplysninger kan gives i form af kollokationer og sætningseksempler. Derudover har en oversætter også brug for at se termen anvendt i en faglig sammenhæng, og her kan de faglige forklaringer i artiklerne og navnlig den faglige indledning i omteksten fungere som ordlistens forlængede arm. Spørgsmålet er således, om man kan finde alle disse forskellige typer af oplysninger i de tilgængelige juridiske fransk-dansk ordbøger. Efter en vurdering af de to ordbøger, der på nuværende tidspunkt anvendes inden for oversættelse af civilprocessuelle dokumenter - Retsplejeordbogen og Gads fransk-dansk Juridisk Ordbog - kan det hurtigt fastslås, at disse ordbøger ikke indeholder alle de oplysninger, man som oversætter har brug for. Retsplejeordbogen oversætter og forklarer en lang række termer, men den giver ikke oplysninger om, hvordan de bruges eller, hvilke ord de typisk optræder sammen med. Gads Juridiske Ordbog har til gengæld mange gode forklaringer, men den giver i mange tilfælde snarere en faglig forklaring eller en definition i stedet for en ækvivalent, og den sender, om man så må sige, bare aben videre til oversætteren, der nu kan bruge tid på selv at koge den faglige forklaring ned til en kort og koncis ækvivalent. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en ordbog, der udelukkende behandler retsmidlernes anvendelse eller i det hele taget behandler dem fyldestgørende. Ud fra ovenstående kan det konstateres, at der er brug for en juridisk ordbog inden for retsmidlerne, der fokuserer på indholdet i artiklerne samtidigt med, at der lægges stor vægt på samspillet mellem ordlisten og den faglige indledning. Et behov dette speciale har til formål at opfylde. Når man arbejder som oversætter, og navnlig når man til daglig arbejder med dokumenter og termer inden for retsplejen, er det svært at undvære en ordbog, der systematiserer og anskueliggør delelementer - 6 -
inden for civilprocessen. For på bedst mulig vis at opfylde ovennævnte behov er valg af fokus for dette speciale, derfor faldet på en ordbog fra fransk til dansk, da man som oversætter i det danske erhvervsliv typisk oversætter til sit eget modersmål. Toinstansprincippet, som er en grundlæggende ret i både Danmark og Frankrig, sammen med retsmidlerne, der danner grundlag for at føre en sag i flere instanser, er to vigtige områder inden for civilprocessen. Da der ikke eksisterer et komprimeret dokument, der sammenfatter de forskellige delelementer inden for området, har jeg valgt at skrive dette speciale netop med henblik på at skabe overblik over og forståelse for de to landes systemer samtidig med, at ordlisten illustrerer eksempler på konkret hjælp til oversættelse af enkelte termer og faste vendinger inden for området. Det er desværre ikke muligt, inden for rammerne at et speciale som dette, at udarbejde en ordbog, der behandler alle relevante termer. Derfor er ordbogsarbejdet koncentreret om et begrænset antal termer, hvor der i høj grad vil blive lagt vægt på behandlingen af disse, og dermed indholdet i ordbogsartiklerne. Hovedvægten ligger dog på udarbejdelsen af den komparative faglige indledning, der giver brugeren mulighed for at tilegne sig viden om retsmidlernes anvendelse. At valget er faldet på at fokusere på den komparative faglige indledning frem for teorien inden for ordbogskoncipering skyldes, at der allerede findes adskillige specialer, der omhandler netop dette. Jeg finder det ligeledes vigtigt, at anskueliggøre de to landes retsmidler og herunder de to domstolssystemer, da det er forudsætning for en god oversættelse, at man kender til området i forbindelse med oversættelse af juridiske dokumenter. 1.2 Målgruppe Specialet vil i sin færdige form fungere som et hjælpemiddel i oversætterens daglige arbejde og til de sprogstuderende ved Handelshøjskolerne, da det i dets faglige indledning giver en lettilgængelig og præcis gennemgang og sammenligning af de to landes retsmidler og derefter i ordlisten giver en oversættelse til nogle af de mest anvendte termer inden for området. Da ordbogen udarbejdes med henblik på at varetage funktionen oversættelse, er ordbogens primære målgruppe tænkt som 1) de oversættere, der i deres arbejde beskæftiger sig med civilproces, og som støder på problemer ved oversættelse fra fransk til dansk af eksempelvis domme, ankestævninger, svarskrifter, kæreskrifter o. lign. juridiske dokumenter. 2) sprogstuderende ved Handelshøjskolerne, der især vil kunne bruge den faglige indledning til bedre at forstå de grundlæggende strukturer i og idéer der ligger bag toinstansprincippet og retsmidlerne i Frankrig og Danmark. - 7 -
1.3 Metode og afgrænsning Jeg vil i dette speciale udelukkende koncentrere mig om forholdende ved de civile domstole. Det betyder, at de strafferetlige og administrative domstoles funktion i Frankrig ikke vil blive behandlet. Derudover vil kun retssager med tvist blive behandlet. I den faglige indledning vil jeg for overskuelighedens skyld løbende medtage oversigter og skemaer, hvor det er muligt. Jeg har valgt at udarbejde disse oversigter, da man som oftest har lettere ved at forstå og sætte sig ind i et stof, hvis teorien er anskueliggjort på anden vis end blot i form af ord. Som nævnt fokuserer specialet på Danmarks og Frankrigs retsplejesystem, der i dag grundlæggende er ens, ikke mindst på grund af de to landes tiltrædelse af EU, men som på visse punkter blandt andet inden for toinstansprincippet og retsmidlerne afviger fra hinanden. Problemerne, som borgerne i de to lande støder på, er ofte de samme, men da domstolssystemerne er forskelligt opbygget, er der forskelle, der er vigtige at belyse. De lemmata der indgår i ordlisten er løbende blevet udvalgt i de forskellige kilder, der ligger til grund for den faglige indledning. Derudover har internettet navnlig søgemaskinen google været til stor hjælp i forbindelse med bekræftelse og afkræftelse af diverse lemmatas anvendelse inden for et givent område. Jeg har valgt disse lemmata med kritisk sans for øje, da internettet jo med tiden er blevet hver mands eje, hvilket gør, at mange af de tilgængelige tekster ikke er videnskabeligt eller fagligt baseret. I den faglige indledning er de termer, der indgår i ordlisten typografisk markeret. Det danske udtryk er markeret med en understregning og den franske ækvivalent er angivet i parentes. På samme måde vil det også være markeret i ordlisten vha. en henvisning, hvis der er tale om en term, der bliver nærmere behandlet i den faglige indledning. Grunden til at sådanne krydshenvisninger er medtaget er for at lette tilgangen til såvel den faglige indledning som ordlisten, og dermed give brugeren med mindre faglig viden en mulighed for at se termerne anvendt i en sammenhæng. Det skal nævnes, at termerne kun understreges første gang de behandles nærmere, derefter vil disse ikke være typografisk adskilt fra de andre termer. 1.4 Kilder og kildekritik De kilder, der anvendes i dette speciale er mangeartede og befinder sig på mange forskellige ekspertfaglige niveauer. Kilderne dækker således over tekster, der primært er skrevet til lægfolk, til tekster, der er skrevet til fagfolk. Det har været nødvendigt at anvende så bredt et spektrum af kilder, primært fordi målgruppen er forholdsvis bred, men også fordi det har været nødvendigt at forstå det franske domstolssystem og de forskellige retsmidlers anvendelse helt fra bunden. - 8 -
2 Udarbejdelse af ordbogen Ved oversættelse af fagsproglige tekster er det uhyre vigtigt, at de termer man anvender inden for de forskellige fagområder er korrekte. Navnlig inden for juridisk sprog kan det få store konsekvenser, hvis eksempelvis en dom eller stævning ikke oversættes korrekt og med den for området anvendte terminologi. En juridisk ordbog er en kulturbunden fagordbog. Det betyder, at det område, der bliver behandlet i ordbogen er kulturspecifikt for de pågældende geografiske områder. 6 Denne fransk - dansk ordbog inden for civilprocessens retsmidler er udarbejdet med det formål at give brugeren et hjælpemiddel til oversættelse og reception af forskellige juridiske dokumenter, hvori der anvendes udtryk og faste vendinger fra de retsmidler, der anvendes inden for civilprocessen, da eksisterende ordbøger ikke på tilstrækkelig vis kan yde brugeren den nødvendige hjælp, idet de ikke specifikt er udarbejdet til oversættelse af lige netop retsmidlernes anvendelse. Forudsætningen for at udarbejde en eksemplarisk ordbog er at definere ordbogens målgruppe, det vil sige, de brugere ordbogen henvender sig til, og ordbogens brugerfunktioner, det vil sige de situationer, hvori det kan forventes, at brugerne vil kunne få brug for ordbogen. 7 2.1 Ordbogens brugergruppe En af de vigtigste overvejelser man skal gøre sig ved udarbejdelsen af en ordbog er, at finde frem til en profil af den tilsigtede brugergruppe og definere dennes behov. 8 Ved at vælge at udarbejde en fagsproglig ordbog har man allerede foretaget den første afgrænsning af brugergruppen, da de primære brugere af en sådan ordbog må være dem, der på den ene eller anden måde arbejder med det specifikke fag. Da formålet med specialet er, at udarbejde en eksemplarisk fransk dansk ordbog, der behandler de termer, der vedrører brugen af retsmidlerne i Frankrig, kan brugergruppen indsnævres til at være brugere, der vil have brug for en ordbog i forbindelse med oversættelse af forskellige procesdokumenter, hvilket typisk vil være translatører og sprogstuderende. Denne primære brugergruppe må som udgangspunkt betragtes som lægfolk med en stor sproglig indsigt men mindre faglig indsigt. Dette skyldes dels, at det ikke er et emne, der undervises uddybende i i forbindelse med juridisk sprog ved Handelshøjskolerne, dels at emnet er forholdsvis utilgængeligt, hvis man ikke i forvejen besidder en vis forståelse for retssystemerne i de to lande. Netop derfor, er der blevet lagt så stor vægt på udarbejdelsen af en faglig indledning i denne ordbog. 6 Bergenholtz 1994:57 7 Bergenholtz 1994:16 8 Bergenholtz 1994:16-9 -
Man kan forestille sig, at en anden brugergruppe, der vil kunne anvende ordbogen, er brugere med en lille sproglig kompetence men stor faglig viden eksempelvis advokater, der kunne få brug for at sætte sig ind i det franske retssystem og retsmidlernes anvendelse i Frankrig. Denne gruppe vil primært have gavn af den faglige indledning, da den gennem denne vil kunne danne sig et overblik uden at skulle besværes af en sproglig barriere. Således kan den primære brugergruppe nu defineres som oversættere og sprogstuderende ved Handelshøjskolerne med dansk som modersmål, og den sekundære brugergruppe er advokater og eventuelt andre fagfolk med dansk som modersmål. Af denne grund vil både omtekst og de enkelte artikler være på dansk. Det er med udgangspunkt i den primære målgruppe, at det følgende vil blive beskrevet. 2.2 Ordbogens fagområde Ordbogens fagområde er retsmidlerne inden for civilprocessen, og den vedrører de aspekter man som borger i såvel Danmark som Frankrig kan støde på forud for og i forbindelse med en sags gang ved klageinstansen i de to lande. Der findes tilsvarende retsmidler inden for straffeprocessen, men da ordbogen ville blive alt for omfattende, hvis den skulle indeholde både civil- og straffeprocessens retsmidler, begrænses den til alene at medtage termer fra civilprocessen. Den er derfor også afgrænset til kun at medtage civilprocessuelle termer og således ikke også de civilretlige termer der findes i eksempelvis love. Eftersom dansk og fransk ret er baseret på henholdsvis germansk og romersk ret, vil man i mange tilfælde støde på civilprocessuelle forskelle i de to lande, da landenes retssystem er et produkt af det enkelte lands kultur og historie. 9 Det kan eksempelvis afspejles i landenes uens behandling af sager og parter i klageinstansen. Derfor er det vigtigt at have ordbøger til rådighed, der netop kan hjælpe brugeren til at vurdere, hvad der er forskelligt og ens for de to lande. 2.3 Ordbogens funktion Ordbogens funktioner er dens mest grundlæggende egenskab, da funktionerne er bestemmende for al selektion, dvs. tekstkorpus, lemmata, ækvivalenter og strukturer. 10 Ud fra denne vurdering stilles der en række krav til, hvorledes disse funktioner anvendes i ordbogen. 9 Nielsen 1998:130 10 LEDA-nyt nr. 40, Okt. 2005 s. 9-10 -
Som det fremgår af ovenstående, er formålet med ordbogen at udarbejde ordbogsartikler til en bilingval juridisk fagordbog for brugere med dansk som modersmål. Ordbogens primære funktion skal være oversættelse fra fremmedsprog til modersmål, og dens sekundære funktion skal være tekstreception. Ved reception af fagtekster på fremmedsproget kan en fagmand i princippet nøjes med en ækvivalent på modersmålet for at forstå den fremmedsproglige tekst, hvorimod en halv-fagmand eller lægmand også har brug for en faglig forklaring til at sætte ham yderligere ind i det pågældende område. 11 Ved oversættelse af fagtekster fra fremmedsprog til modersmål er der behov for to hovedgrupper af oplysninger: 1) oplysninger, der enten hjælper til at finde det rigtige lemmata, hjælper til at finde den rigtige ækvivalent, eller der informerer om graden af ækvivalens. 2) oplysninger, der sætter brugeren i stand til at foretage en korrekt sprogproduktion på modersmålet. 12 For at vurdere funktionen oversættelse, og hvilke informationer, der kræves i ordbogen for at kunne kalde sig oversættelsesordbog, er det vigtigt, at undersøge hvilke typer oplysninger, der er nødvendige i ordbogen for at opfylde denne funktion. Disse oplysninger kan inddeles i to hovedtyper: Den ene, hvor ordbogen giver en generel eller specifik viden om de to kulturer inden for fagområdet de encyklopædiske oplysninger, hermed menes eksempelvis faglige forklaringer og en faglig indledning - og den anden, hvor ordbogen giver lingvistiske oplysninger, hermed menes de sproglige oplysninger såsom ækvivalens, kollokationer og sætningseksempler. 13 Disse oplysninger gør det tilsammen i princippet muligt for oversætteren at lave en korrekt oversættelse. 2.4 Sproglige oplysninger i ordbogen Mængden af sproglige oplysninger i en bilingval fagordbog varierer meget afhængig af, hvilken funktion og brugergruppe ordbogen har. Forfatteren kan således afstemme disse to med de forskellige sproglige oplysninger, han mener, der bør være repræsenteret. De vigtigste sproglige elementer er naturligvis lemmaet og dernæst dets ækvivalent. Derudover er der ifølge Bergenholtz s. 113-144 bl.a. følgende oplysninger, der kan til- eller fravælges: Grammatik, ordforbindelser, herunder kollokationer og sætningseksempler, synonymer og antonymer. 2.4.1 Lemmata Et lemma er den morfologiske enhed på kildesproget, som forfatteren ønsker at udarbejde forskellige sproglige og faglige oplysninger til. Samlet udgør de forskellige lemmata ordlisten. Selve selektionen af lemmata foretages ud fra forskellige principper afhængigt af ordbogens fagområde, brugergruppe og funktion. 11 Bergenholtz 1994:20 12 Bergenholtz 1994:20 13 Nielsen 1998:131-11 -
2.4.1.1 Lemmaselektion Lemmaselektion kan foretages ud fra to principper. Et maksimerende princip, hvor man ønsker at få den højest mulige dækningsgrad, og et minimerende princip, hvor man ønsker, at kun de hyppigst anvendte termer inden for området medtages. 14 Anvendes det maksimerende princip, betyder det eksempelvis, at alle fagtermer inden for samme fag, der findes i relevant faglitteratur medtages i ordlisten. Dette princip vil i forbindelse med udarbejdelsen af denne ordbog, dog være alt for omfattende, hvorfor der er valgt det minimerende princip, og hvor således kun de hyppigst anvendte termer inden for retsmidlerne i civilprocessen vil være repræsenteret. Derudover er de forskellige lemmata er udvalgt således, at langt de fleste afsnit inden for gennemgangen af de franske retsmidler i den faglige indledning er repræsenteret i ordlisten. De er udvalgt i de forskellige franske lovtekster, lærebøger, domme og internetkilder, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af den faglige indledning. Ved selektion af lemmata må der igen tages udgangspunkt i den brugergruppe, der er tiltænkt ordbogen. Der vil i forbindelse med lemmaselektionen ligeledes blive lagt vægt på, at ikke kun enkelte ord men også flerleddede størrelser vil blive repræsenteret, og derudover ønskes det, at ordlisten skal afspejle alle tre grader af ækvivalens således, at der vises eksempler på både fuld, delvis og nulækvivalens. I denne ordbog er der kun medtaget substantiver i ordlisten for således at få repræsenteret så stort et udsnit af de specifikke termer inden for retsmidlerne. De forskellige verber og adverbier, der knytter sig til disse substantiver vil i stedet være repræsenteret i de enkelte ordbogsartikler under artiklernes kollokationer og sætningseksempler. 2.4.2 Ækvivalenter En ækvivalent er et lemma, der på målsproget svarer til det pågældende opslagsord på kildesproget. Ækvivalenterne er et centralt element i udarbejdelsen af en ordbog med funktionen oversættelse, men da det drejer sig om et kulturbundet fag, hvor overensstemmelsen mellem de to landes retssystemer og lovgivning er lille, kan det største problem i forbindelse med udarbejdelse af en juridisk ordbog være at finde ækvivalenter til de forskellige lemmata på kildesproget. Der vil i mange tilfælde være tale om udtryk og begreber, som er specifikke for de franske retsmidler, og som ikke findes for de danske retsmidler, eller udtryk, der betydningsmæssigt minder om danske udtryk, men hvor de dog ikke stemmer helt overens. Derfor er det vigtigt, at ordbogen også behandler de forskellige grader af ækvivalens således, at brugeren får hjælp til at afgøre om en given ækvivalent til et lemma kan bruges alene, eller om det er nødvendigt at tilføje en kommentar i den pågældende situation. 14 Bergenholtz 1994:56-12 -
2.4.2.1 Ækvivalensgrader Man opdeler traditionelt ækvivalens i tre grader, som afspejler i hvor stor en grad et L1 ord og et L2 ord 15 har det samme betydningsmæssige indhold. Graden kan udtrykkes som fuld ækvivalens, delvis ækvivalens eller nulækvivalens. 16 Fuld ækvivalens forekommer, hvor L1 og L2 har fuldstændig det samme semantiske og pragmatiske indhold, hvilket betyder, at selve termerne har samme betydning samtidig med, at de kan anvendes i de samme kommunikationssituationer. 17 Der tales om delvis ækvivalens, når L1 ordet og L2 ordet ikke kan siges at have præcis det samme semantiske og pragmatiske indhold, men blot deler enkelte af de semantiske og pragmatiske karakteristika. 18 Denne situation ses eksempelvis når indholdet af et L1 ord har en bredere anvendelse end L2 ordet eller omvendt. I de enkelte artikler markeres delvis ækvivalens ved at forsyne oversættelsen med enkelt anførselstegn. Da der er tale om ordbogskoncipering inden for et kulturbundet fag vil der uundgåeligt opstå situationer, hvor der ikke findes et begreb, der har samme eller bare nogle af de samme karakteristika som det franske lemma. Her er der således tale om nulækvivalens, og der vil blive konstrueret en oversættelse i form af en omskrivning af den franske definition på begrebet. Rent typografisk vil en sådan omskrivning være markeret med dobbelt anførselstegn. 2.4.2.2 Ækvivalensselektion Lemmaselektionen blev som nævnt foretaget ud fra de forskellige franske lovtekster, lærebøger, domme og internetkilder, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af den faglige indledning. På samme måde er ækvivalensselektionen foretaget på baggrund af tilsvarende danske lovtekster, lærebøger, domme og internetkilder. Derudover har diverse ordbøger såsom Gads fransk- dansk Juridisk Ordbog, Retsplejeordbogen, og Juridisk Ordbog været inspirationskilder i den forstand, at de har kunnet give en idé til en ækvivalent, og søgemaskinen Google har været en værdifuld hjælp i forbindelse med verifikation af ækvivalenternes anvendelse. 2.4.3 Grammatiske oplysninger I forhold til hvilke grammatiske oplysninger man vælger at medtage, er det vigtigt at holde sig for øje, hvilken funktion ordbogen har. Oplysningerne kan man vælge at indsætte i de enkelte artikler, eller man kan udarbejde et helt afsnit om grammatiske oplysninger, der i stedet er placeret et sted i omteksten. 19 I denne ordbog vil de grammatiske oplysninger stå i de enkelte artikler, og der er af hensyn til ordbogens 15 Ved L1 og L2 ord menes der henholdsvis kildesprog og målsprog. 16 Bergenholtz 1994:111 17 Nielsen 1994:162 18 Nielsen 1994:163 19 Bergenholtz 1994:113-13 -
primære brugergruppe, funktion og det faktum, at der kun medtages substantiver i ordlisten valgt kun at medtage substantivernes ordklasse og køn. 2.4.4 Synonymer og antonymer Angivelse af synonymer og antonymer i fagordbøger kan bl.a. anvendes til, at brugeren kan variere sit sprog i forbindelse med tekstproduktion og oversættelse. Et synonym er et ord, der i formen er forskellig fra et lemma, men som har samme betydning, og som kan træde i stedet for lemmaet, hvis det optræder i samme kontekst. Et antonym er et ord, der både i form og betydning er modsat lemmaet. Eventuelle synonymer og antonymer i de enkelte ordbogsartikler selekteres i de samme kilder som også de forskellige lemmata selekteres fra. Synonymer og antonymer angives på fransk og fungerer samtidig som henvisninger, da disse også vil være repræsenteret i ordlisten. 2.4.5 Ordforbindelser Forfatteren kan vælge at tage en række ordforbindelser med i artiklerne, der i oversættelsesprocessen hjælper brugeren med at udvælge, i hvilken forbindelse opslagsordet anvendes. Navnlig i forbindelse med oversættelse af fagtekster, der primært varetages af oversættere uden stor faglig indsigt, opstår der problemer i forhold til, hvilke ordforbindelser en given term kan optræde i. Hvad angår oversættelse af juridiske tekster er det særligt vigtigt at angive ordforbindelser, da oversættelse af denne type tekster kræver tilpasning til det pågældende lands retssystem. 20 For at brugerne kan konstruere sætninger, der er i overensstemmelse med sprogbrugen i civilprocessuelle dokumenter, herunder eksempelvis ankestævninger og svarskrifter har de brug for konkrete eksempler på denne anvendelse. I denne ordbog vil der indgå 2 typer ordforbindelser: kollokationer og sætningseksempler. 2.4.5.1 Kollokationer versus sætningseksempler I denne ordbog vil der blive skelnet mellem kollokationer og sætningseksempler set ud fra den opfattelse, at der er tale om to forskellige typer af oplysninger. Der vil her blive taget udgangspunkt i Sandro Nielsens skelnen mellem de to ordforbindelser således, at en kollokation er en kombination af ord, der sædvanligvis optræder sammen i en syntagmatisk sammenhæng, det vil sige faste ordforbindelser, og et sætningseksempel er en leksikalsk enhed, der består af flere ord, der tilsammen udgør en sætning. 21 Sætningseksempler kan således være med til at illustrere brugen af en term i en større eller mindre kontekst, og til forskel fra kollokationer viser de hele sætninger, og giver dermed brugeren en idé om, 20 Bergenholtz 1994:118 21 Nielsen 1994:150-14 -
enheder: 23 adjektiv + kombination af substantiver hvordan termen anvendes i praksis. 22 Kollokationer består som udgangspunkt af følgende grammatiske substantiv + kombination af verber verbum + kombinationer af substantiver Kombinationen af kollokationer og sætningseksempler giver brugeren det optimale grundlag for at foretage en korrekt oversættelse, da kollokationen giver brugeren et eksempel på en fast ordforbindelse, konkretiserer og uddyber sætningseksemplet brugen af kollokationen ved ligeledes at angive grammatiske forhold, præpositioner o.lign, jf.. Déclaration d appel (f) ankestævning Former une déclaration d appel indlevere en ankestævning. L appel est formé par déclaration d appel Appellen iværksættes ved ankestævning 2.4.5.1.1 Selektion af kollokationer Kollokationerne, der angives i artiklerne skal være fagligt relevante, hvilket betyder, at de udover at indeholde en civilprocessuel term også skal vise brugen af termen i en fagsproglig sammenhæng. Kollokationerne selekteres ud fra samme kilder som de forskellige lemmata og synonymer. Da der udelukkende er anvendt pålidelige franske kilder, selekteres kollokationerne ud fra en formodning om at, der er tale om juridisk og sprogligt korrekte sætningskonstruktioner. Desuden har Google også i denne sammenhæng haft en stor rolle i forbindelse med bekræftelse af ækvivalerende kollokationer. Kollokationerne oversættes til dansk ved hjælp af de danske kilder, og findes der ikke en tilsvarende dansk kollokation, vil der blive konstrueret en. 2.4.5.1.2 Selektion af sætningseksempler Sætningseksemplerne selekteres ud fra samme kilder, og de viser brugen af enten et lemma eller en kollokation, som et lemma indgår i. Det primære formål med at vise sætningseksempler er, at brugeren kan se grammatiske sammenhænge, hvori lemmaet indgår og derudover er det også et krav, at de giver oplysninger om den faglige sammenhæng. Sætningseksemplerne vil blive næsten direkte overtaget fra de franske tekster, dog med visse ændringer, hvilket betyder, at de fungerer som såkaldte belægseksempler, hvor faglige og sproglige unødvendige 22 Bergenholtz 1994:138 23 Nielsen 1994:151-15 -
oplysninger udelades, det være sig personnavne, adverbielle fyldord eller parentetiske indskud. 24 I stedet for indsættes x for at markere et personnavn, og y hvis der indgår flere end et personnavn i eksemplet. Eksemplerne oversættes til dansk ved hjælp af de danske kilder. 2.4.6 Henvisninger Formålet med at anvende henvisninger er at lede brugeren frem til supplerende eller uddybende oplysninger til det pågældende lemma. Henvisningerne i denne ordbog er såvel de såkaldte ordbogsinterne henvisninger, der henviser til noget inden for ordbogens rammer, som de ordbogseksterne henvisninger, der henviser til noget uden for rammerne. 25 De ordbogsinterne henvisninger udgøres af henvisninger fra en artikel til en eller flere andre artikler, hvor der kan findes relevante supplerende oplysninger. Derudover udgør de også henvisninger fra artiklerne til den faglige indledning, hvor det pågældende lemma behandles eller nævnes, og endeligt henvises der også fra den faglige indledning til ordlisten vha. en markering i form af en parentes, der henviser til det pågældende lemma, der findes i ordlisten. I den faglige indledning anvendes også ordbogsinterne henvisninger i forbindelse med henvisning til forskellige afsnit i indledningen, disse afsnit angives i en parentes, og derudover findes der ordbogseksterne henvisninger i indledningen, som består af litteratur- og kildeangivelserne, hvori brugeren kan finde uddybende oplysninger om emnet. 2.5 Faglige oplysninger i ordbogen I en juridisk ordbog som denne, er der et stort behov for at medtage faglige oplysninger, da den primære brugergruppe har en begrænset faglig viden, og derfor kan have brug for at se lemmaet anvendt i en faglig sammenhæng for at kunne foretage en korrekt oversættelse. I denne ordbog inddeles de faglige oplysninger i to typer: Faglig indledning og faglige forklaringer. 26 2.5.1 Faglig indledning En faglig indledning er en af de faglige oplysninger en ordbog kan indeholde, og det er den ordbogskomponent, der kan give brugergruppen den baggrundsviden om retsmidlerne i de to lande, der er nødvendig for at kunne foretage et korrekt valg af ækvivalent. En faglig indledning skal som alt andet i ordbogen tilpasses funktionen og brugergruppen. Derudover kan den faglige indledning kombineres med artiklerne gennem krydshenvisninger, for på den måde at supplere og uddybe artiklerne. Ligeledes fremstår fodnoterne i den faglige indledning i denne ordbog 24 Bergenholtz 1994:141 25 Bergenholtz 1994:234 26 Almindeligvis indgår der i de faglige oplysninger også faglige markeringer, men da der er tale om en ordbog inden for et meget afgrænset område, er denne oplysning fravalgt, da brugeren allerede ved, at der er tale om termer inden for civilprocessen og herunder retsmidlerne. - 16 -
som ordbogseksterne henvisninger, det vil sige fra et sted i ordbogen til et sted uden for ordbogen, hvor det er muligt at finde yderligere oplysninger om emnet. Således kan den faglige indledning understøtte de øvrige funktioner i ordbogen, og den kan ved eksempelvis tekstreception og oversættelse yde en stor hjælp gennem eksempler på sprogbrug. 27 Traditionelt opdeler man faglige indledninger i tre hovedtyper, som eventuelt kan kombineres med hinanden: 28 1. En kortfattet introduktion til faget, 2. En mere systematisk oversigt over faget, 3. En komparativ fremstilling af kulturbundne fag. Hvad angår de kulturbundne fag bør type 2 og 3 kombineres for at give de nødvendige oplysninger, da kombinationen af disse bedst tilfredsstiller alle funktioner og brugertyper. 29 En systematisk indføring i juraen kan suppleres med relevante skemaer og oversigter, der eksempelvis kan illustrere domstolssystemerne i de pågældende lande. Disse illustrationer kan indgå på forskellige måder i ordbogsteksten, men det er oplagt, at supplere den faglige indledning med dem. 30 I denne ordbog er der lagt stor vægt på den faglige indledning, da det er nødvendigt at have et kendskab til det pågældende juridiske område, man som oversætter arbejder inden for. Der er i udarbejdelsen af ordbogen anvendt ovennævnte type 2 og 3, og der er lagt vægt på at vise både oversigter og skemaer over såvel de forskellige dele af retssystemet som domstolenes virksomhed og proceduren ved domstolene. Derudover vil der være opstillet enkelte begrebssystemer over nogle af de væsentligste termer, der anvendes inden for området retsmidler. 2.5.2 Faglige forklaringer De faglige forklaringer i de enkelte artikler har til formål at give brugeren oplysninger om lemmaets og den angivne ækvivalents betydning samt at gøre opmærksom på, hvor der forekommer væsentlige betydningsmæssige forskelle, der kan have indflydelse på forståelsen. De faglige forklaringer er relevante for både kognitionsorienterede og kommunikationsorienterede funktioner, 31 dvs. som i denne ordbog både reception og oversættelse, og de skal tilpasses brugergruppens forudsætninger. 32 27 Bergenholtz 1994:160 28 Bergenholtz 1994:161 29 Bergenholtz 1994:162 30 Bergenholtz 1994:165 31 LEDA-nyt nr. 40, Okt. 2005 s. 13 32 Bergenholtz 1994:148-17 -
De faglige forklaringer giver sammen med den faglige indledning brugeren nogle af de encyklopædiske oplysninger, man kan have brug for i forbindelse med både oversættelse og tekstreception. 33 Et alternativ til at bringe de faglige forklaringer i de enkelte artikler er at lave krydshenvisninger fra artiklerne til en faglig indledning, hvori man kan finde en uddybende forklaring. I denne ordbog vil der i de enkelte ordbogsartikler være angivet både en faglig forklaring samt en henvisning til den faglige indledning. I de enkelte artikler vil de faglige forklaringer blive udarbejdet komparativt således, at brugergruppen får alle de nødvendige oplysninger om de to landes forskelle. De indledes hver især med henholdsvis FR og DK. Er der tale om et lemma, hvor der er fuld ækvivalens vil den faglige forklaring blive angivet i en fælles forklaring, der indledes med FR og DK, jf. de to nedenstående eksempler. Arrêt Dom FR: Dom afsagt af en overordnet domstol - enten Cour d appel eller Cour de cassation. DK: Afgørelse truffet af både underordnede og overordnede domstole, dvs. byretter, landsretter og Højesteret. Principe de double degré de juridiction toinstansprincip FR og DK: Princip der medfører, at parterne i en sag har mulighed for at få prøvet deres sag to gange, men også kun to gange. De faglige forklaringer kan placeres enten før eller efter ækvivalenten, alt afhængig af ordbogens funktion. Det betyder, at er ordbogens primære funktion reception, vil det være hensigtsmæssigt at placere den faglige forklaring før ækvivalenten, da formålet med ordbogen her vil være at give brugeren en forståelse for lemmaet og dets faglige indhold. 34 Eftersom denne ordbogs primære funktion er oversættelse og kun sekundært har funktionen reception, vil de faglige forklaringer, som ovenstående eksempler illustrerer, være placeret efter ækvivalenten, da de faglige forklaringer generelt er lange, og brugeren har som oftest primært brug for at finde en ækvivalent. 33 Bergenholtz 1994:145 34 Bergenholtz 1994:226-18 -
2.6 Artiklernes struktur og indhold Som udgangspunkt vil indholdet i de enkelte ordbogsartikler i denne ordbog være begrænset til et minimum af oplysninger, men der vil blive lagt vægt på, at der i hver enkelt artikel henvises til den faglige indledning således, at alle artikler vil kunne ses i en sammenhæng, hvis brugeren skulle have brug for yderligere oplysninger end selve oversættelsen af termen. Ud fra denne indgangsvinkel er strukturen i artiklerne blevet følgende: Lemma (grammatiske oplysninger) 1. ækvivalent FR/DK: Faglig forklaring Henvisning til den faglige indledning Kollokationer i alfabetisk rækkefølge Sætningseksempler i alfabetisk rækkefølge = synonymer # antonymer Henvisning til andre steder i ordlisten 35 Den faglige indledning fungerer i denne ordbog som en forlængelse af de enkelte artikler og introducerer gennem henvisninger brugeren til området retsmidlerne og deres anvendelse i både Frankrig og Danmark. Således vil de faglige og sproglige funktioner supplere og forudsætte hinanden. Denne kombination af oplysninger gør det muligt for brugeren altid at finde den rigtige ækvivalent eller oversættelsesforslag, da han i tvivlstilfælde vil kunne anvende den faglige indledning for nærmere at undersøge inden for hvilket område termen anvendes. 3 Brugervejledning Ordbogen er inddelt i to hovedafsnit: den komparative faglige indledning over retsmidlernes anvendelse i Frankrig og Danmark og den alfabetisk ordnede ordliste. Den faglige indledning er inddelt i afsnit, der hver indeholder oplysninger om specifikke forhold vedrørende retsmidlerne og deres anvendelse i forhold til domstolene, retsafgørelserne og parterne i sagen. Ved hjælp af krydshenvisninger henvises der til ordlisten fra den faglige indledning og fra ordlisten til den faglige indledning. Se pkt. 7 nedenfor. Den alfabetisk ordnede ordliste er organiseret, som det er beskrevet i det følgende. 35 Bergenholtz 1994:216-218 har været inspiration til denne struktur. - 19 -
1. Opslagsord Alle opslagsord er fremhævet med fed skrift og er placeret øverst i artiklen og til venstre for resten af artiklens indhold jf.: Appelant (m) appellant FR og DK: (tekst) 1.1 Flerordsopslagsord Der fremgår flere flerordsopslagsord, som for eksempel principe de double degré de juridiction m.fl. Disse ord vil kun stå opført en enkelt gang og vil være placeret i ordlisten afhængigt af deres forbogstav, jf.: Principe de double degré de juridiction (m) toinstansprincippet FR og DK. (tekst) 1.2 Grammatiske angivelser til opslagsordet Efter hvert opslagsord, som alle er substantiver, anføres kønnet ved m eller f skrevet i kursiv. 1.3 Opslagsordenes rækkefølge Opslagsordene står i alfabetisk rækkefølge efter ord-for-ord metoden, hvor der tages hensyn til mellemrum i flerordslemmata, således at mellemrum, bindestreger og lignende tegn kommer før bogstaver, jf.: Effet dévolutif (f) Effet suspensif (f) 2 Ækvivalenter Ækvivalenter fremhæves i kursiv. Der findes tre typer ækvivalenter: 1. Ækvivalenter, der svarer til det franske opslagsord fuld ækvivalens anføres uden markering på følgende måde: Arrêt (m) - 20 -
dom 2. Ækvivalenter, der delvist svarer til det franske opslagsord delvis ækvivalens anføres med enkelt anførselstegn: Appel provoqué (m) kontraanke 3. Ækvivalenter, der er konstruerede, da der ikke findes et tilsvarende udtryk på dansk nulækvivalens anføres med dobbelt anførselstegn: Juge de la mise en état (m) dommer, der forestår sagens forberedelse 3 Faglige forklaringer Hver ordbogsartikel indeholder en faglig forklaring, der i henhold til brugernes modersmål er skrevet på dansk, og som forklarer lemmaets betydningsmæssige indhold. I de tilfælde hvor den faglige forklaring betydningsmæssigt er den samme for de to lande indedes den med FR og DK: og i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at angive særlige forhold for begge lande indledes de med henholdsvis FR: og DK:, jf. Arrêt Dom FR: Dom afsagt af en overordnet domstol - enten Cour d appel eller Cour de cassation. DK: Dom afsagt af både underordnede og overordnede domstole, dvs. byretter, landsretter og Højesteret. 4 Kollokationer Kollokationer er de ordforbindelser, hvori lemmaet kan indgå. De anføres i den enkelte ordbogartikel med en bullet ( ). I de artikler, hvor der anføres flere kollokationer, vil de være opstillet alfabetisk efter det første ord i kollokationen, og de adskilles med semikolon. Den franske kollokation skrives i kursiv, hvorefter den eller de danske oversættelser skrives med almindelig skrift. For at sikre den enkelte arti- - 21 -
kels gennemskuelighed vil det franske opslagsord være skrevet fuldt ud hver gang, det nævnes i kollokationen. Appel (m) appel (tekst) Former appel iværksætte en appel; frapper d appel anke; interjeter un appel contre un jugement anke en dom; interjeter un appel contre une ordonnance kære en kendelse; renoncer à l appel give afkald på appel 5 Sætningseksempler Sætningseksemplerne er konkrete eksempler på brugen af et lemma eller en kollokation i en kontekst. De angives i den enkelte ordbogsartikel med. I de artikler, hvor der angives flere sætningseksempler står de i alfabetisk rækkefølge efter det første ord i sætningen. Eksemplerne adskilles vha. symbolet /. Det franske eksempel skrives i kursiv, hvorefter den danske oversættelse skrives med almindelig skrift. Igen er der, som ved kollokationerne, for gennemskuelighedens skyld valgt at angive hele det franske opslagsord i eksemplerne. Intérêt à/pour agir (m) søgsmålsinteresse (tekst) L appelant doit avoir un intérêt à agir en justic. Appellanten skal have søgsmålsinteresse for at kunne anlægge en sag. 6 Synonymer og antonymer I de tilfælde hvor der findes et synonym til en ordbogsartikel, angives det med symbolet =. De angivne symboler har deres egen ordbogsartikel andetsteds i ordbogen. Optræder der flere synonymer i en artikel angives de i alfabetisk orden og adskilles med semikolon. Eventuelle antonymer anføres i antonymfeltet indledt med symbolet #. De angivne antonymer har deres egen artikel andetsteds i ordlisten. - 22 -