Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Transkript

1 Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet omfatter: Ordbogskoncept, dvs. teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen. Miniordbog, indeholdende en komparativ introduktion til konkurssystemet i hhv. Danmark og Frankrig. Handelshøjskolen i Århus December 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Problemformulering og formål Målgruppe Metode og afgrænsning Ordbogskoncept Brugerprofil Ordbogens funktion Ordbogens Opbygning Lemmata Lemmaselektion Lemmatisering Makrostruktur Ækvivalenter Ækvivalentselektion Faglige oplysninger Faglig indledning Mikrostruktur Grammatiske oplysninger Faglige forklaringer Kollokationer Sætningseksempler Synonymer Henvisninger Skabelon Brugervejledning Anvendte tegn og forkortelser Dansk lovgrundlag...23 I. Muligheder for rekonstruktion i Danmark før betalingsstandsning Frivillige gældsordninger Almindelig akkord (concordat) Likvidationsakkord ( Concordat par arrêt ou cession d une ou plusieurs activités ) Likvidation (Liquidation) Moratorium (Moratoire) Fælles karakteristika...27

3 7. Betalingsstandsning Anmeldelse Fristdag Omstødelsesregler og ligelighedsprincippet Tilsyn Kreditormøde Kreditorudvalg Ophør Retsvirkninger for skyldneren Retsvirkninger for kreditorerne...31 II. Muligheder for rekonstruktion i Danmark efter betalingsstandsning Tvangsakkord Tillidsmænd Begæring om åbning Åbning af akkordforhandling Former for tvangsakkord Retsvirkninger for kreditorerne Retsvirkninger for skyldneren Stadfæstelse Konkurs Insolvens Konkursbegæring Konkursdekret og etablering af konkursbo Kurator og kreditorudvalg Konkursmassen Konkursordenen Ophør Retsvirkninger for skyldneren Retsvirkninger for kreditorerne Retsvirkninger for lønmodtagerne Lønmodtagernes Garantifond Gældssanering i konkurs Begæring om gældssanering Kendelse om gældssanering Tvangsakkord i konkurs Fransk Lovgrundlag...43 I. Muligheder for rekonstruktion i Frankrig før betalingsstandsning...44

4 11. Procedurer med henblik på forebyggelse (La prévention) Tidlig varsling (La procédure d alerte) Revisors indgriben Aktionærer og medindehavere Samarbejdsudvalget eller medarbejdernes repræsentanter Retslig indgriben Den kompetente ret Bevaring af virksomheder (La sauvegarde) Begæring Åbning Observationsperiode og beskikkelse af fuldmægtig og administrator Redningsplan Bobehandling (Le mandat ad hoc) Begæring Beskikkelse af bobehandler Bobehandlerens opgave Ophør Forligsmægling (La conciliation) Begæring Beskikkelse af forligsmægler Forligsmæglerens opgaver Retsvirkninger for skyldneren og kreditorerne Stadfæstelse af opnået akkord Betalingsstandsning (Cessation des paiements) Anmeldelse Indkaldelse til retsmøde og åbning af enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling...53 II. Muligheder for rekonstruktion efter betalingsstandsning Retslig rekonstruktion (Redressement judiciaire) Begæring Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer, fuldmægtig og administrator Observationsperiode og retsvirkninger for skyldneren Retsvirkninger for kreditorerne Vedtagelse eller forkastelse af rekonstruktionsplanen Konkurs (liquidation judiciaire) Begæring Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer og kurator Kurators opgaver Konkursordenen Ophør Retsvirkninger for skyldneren...59

5 17.7. Retsvirkninger for kreditorerne Retsvirkninger for lønmodtagerne AGS Lønmodtagernes garantifond Superprivilegium Dækning under proceduren bevaring af virksomheder Forenklet konkursbehandling (liquidation judiciaire simplifiée) Virksomhedens maksimale størrelse Kuratorens opgaver og behandlingstid Forskelle og ligheder i den danske og franske konkurslovgivning Før anmeldt betalingsstandsning Efter anmeldt betalingsstandsning Illustrationer Illustration over den danske konkurslov, samt frivillige gældsordninger Illustration over den franske konkurslov, Entreprises en difficultés Alfabetisk ordliste Register over opslagsord Konklusion Résumé français Bibliografi...80

6 1. Indledning 1.1. Emne Med den aktuelle finansielle krise går virksomheder konkurs på stribe. Mange går konkurs fordi de bliver tvunget til at tilbagebetale lån, som ellers ikke var forfaldne, men som følge af bankernes egne finansielle problemer, og andre fordi de ikke kan få et lån. Udover de finansielle problemer hos bankerne, rammes virksomhederne også indirekte f.eks. ved at samarbejdspartnere, som før gav kredit, i den aktuelle situation ikke tør give kredit mere. Det kan også ske ved direkte at miste samarbejdspartnere, som vi danskere for nyligt så det ved en af de mest omtalte konkurser i pressen, nemlig Sterling, hvor deres samarbejdspartnere EAMS, der stod for vedligeholdelsen af flyene, og den danske afdeling af Menzies Aviation, der bl.a. stod for check-in, måtte følge Sterling og begære deres virksomheder konkurs kort efter. Inden for forretningsverdenen vil konkurs altid være den ultimative trussel, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Heldigvis gribes der kun til konkurs som den sidste udvej, da virksomheden dermed definitivt opløses. Hvis en virksomhed stadig har potentiale, er dens aktiver ofte mere værd, hvis de forbliver i virksomheden end hvis de likvideres. En reddet virksomhed bevarer ikke alene jobs, men kan oven i købet give kreditorerne et større afkast af deres investering 1. Efterhånden som vores grænser bliver stadigt mere åbne, bliver virksomhedernes markeder tilsvarende større, og mange virksomheder vælger at åbne afdelinger i deres primære eksport/import område. I den forbindelse kommer virksomheden højst sandsynligt til, at stå over for mange forskellige juridiske og økonomiske problemstillinger, som følge af forskellig lovgivning og anderledes traditioner. Det kan derfor ikke undgås, at der også sker konkurser på den anden side af landegrænsen. Derfor er behovet for fagspecialiserede oversættelser større end nogensinde, til trods for bestræbelserne på at forsøge på at indføre ensartede internationale principper. 1 df, p. 6 1

7 I forbindelse med konkurs, har EU ved en forordning af 29. maj 2000 om konkurs fastsat fælles rammer for insolvenssager i hele EU, med undtagelse af Danmark 2. Da Danmark ikke indgår i dette samarbejde, er de danske regler ikke blevet harmoniseret med reglerne i resten af EU, hvilket også må formodes at betyde, at den danske terminologi i forbindelse med konkurs afviger en del fra den der bruges i andre EU-lande. Det er derfor endnu mere relevant, at udarbejde en fagordbog om konkurs. Både den danske og den franske konkurslovgivning bruger konkurs som det sidste ultimative retsmiddel, efter ethvert forsøg på at redde virksomheden er slået fejl. Hvilke retsmidler virksomhederne kan ty til for at komme på ret køl igen er imidlertid ikke de samme i Danmark og Frankrig, hvilket jeg vil demonstrere i den komparative del af specialet Problemformulering og formål Som oversætter af juridiske tekster og dokumenter har man brug for overskuelige og brugervenlige hjælpemidler, samt en kort introduktion til det område man skal oversætte en tekst inden for. I dag findes der ingen dansk-fransk/fransk-dansk ordbog, der specifikt er udarbejdet til brug ved oversættelse af konkursretlige dokumenter. Af de hjælpemidler oversætteren har til rådighed i dag, er Fransk-dansk Juridisk Ordbog fra , den eneste hvor brugeren kan finde pålidelige og nogenlunde nemt overskuelige oplysninger. Problemet med denne ordbog er først og fremmest, at den dækker alle juridiske områder, og derfor kun indeholder de termer forfatterne mente var de vigtigste fra hvert område. Desuden kommer man ofte ud for, at forfatterne har undladt at give et bud på en ækvivalent, men i stedet giver en kort forklaring på termens betydning, og så må man selv forsøge at finde en passende ækvivalent. Derudover kan oversætteren forsøge sig med en af de anerkendte terminologi databaser på Internettet, såsom EU s IATE 4. IATE er EU s interaktive ordbog, dvs. en samlet database med al EU-terminologi. Problemet med denne database er, at den kun dækker EU-specifik terminologi, og Christensen, Dorthe og Fich, Thomas (2003): Juridisk ordbog fransk-dansk, Gads forlag 4 2

8 Danmark ikke indgår i det fælleseuropæiske samarbejde om insolvenssager, som blev indledt ved en forordning af 29. maj Det er dog muligt at finde enkelte termer ved at søge i databasen. Jeg vil derfor i dette speciale udarbejde et koncept, til en dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer til brug for oversættere, som opslagsværktøj i forbindelse med oversættelses- og forståelsesmæssige problemer om den danske og franske konkurslovgivning. Ordbogen bliver suppleret med en komparativ del, hvor brugeren kan finde en kort beskrivelse af de gældende regler, og bliver gjort opmærksom på forskelle og ligheder i de to landes systemer Målgruppe Specialet henvender sig til professionelle oversættere og cand.ling.merc.-studerende til oversættelse og reception. Til gengæld henvender specialet sig, på trods af emnet, ikke på nogen måde til studerende eller andre medarbejdere indenfor jura, da emnet kun behandles overfladisk, for at give et kort indblik i forskelle og ligheder mellem de to landes systemer. Oversættere må formodes at have stor sproglig viden, men til trods for en vis erfaring med juridiske oversættelser, må det også forventes at de har en begrænset faglig viden. Dette er årsagen til, at ordbogen bliver suppleret med en komparativ del, hvor oversætteren kan finde svar på eventuelle faglige spørgsmål Metode og afgrænsning Nærværende speciale består af to dele, hvoraf den første er den teoretiske del, hvor ordbogens koncept udarbejdes, og den anden del er selve ordbogsdelen, som omfatter brugervejledning, anvendte forkortelser, en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i Danmark og Frankrig samt ordbogsartikler. 3

9 I den teoretiske del udarbejdes et koncept til en eksemplarisk bilingval dansk-fransk miniordbog over fagtermer indenfor konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Undervejs redegøres for de vigtigste overvejelser, der har ligget til grund for udarbejdelsen af denne ordbog, herunder målgruppe, brugernes forudsætninger, funktion, lemmaselektion o.s.v. I den komparative del, som indgår som en del af selve ordbogen, redegøres for den eksisterende lovgivning for konkursområdet i henholdsvis Danmark og Frankrig, hvorefter jeg vil sammenligne dem og finde frem til de væsentligste ligheder og forskelle, for derved at hjælpe oversætteren, ved at gøre opmærksom på forhold hvor hun/han skal passe på ikke at lave en direkte oversættelse, da begrebet f.eks. ikke findes på målsproget. I tilfælde hvor der findes danske forhold, hvortil der ikke findes tilsvarende franske, eller omvendt, gøres der derfor opmærksom på dette i sammenligningen. Den danske del af den komparative introduktion, indeholder ud over de procedurer som indgår i konkursloven, også en beskrivelse af hvilke muligheder danske virksomheder har for forebyggelse af økonomiske problemer. Disse oplysninger medtages for, at gøre sammenligningen af det danske og franske system fyldestgørende, da forebyggelse indgår som en del af lovgivningen i Frankrig. Det skal dog præciseres, at insolvente dødsboer og privatpersoners gældssanering, som også indgår under konkursloven ikke behandles i dette speciale. Specialet kan bruges af målgruppen, som opslagsværktøj i forbindelse med oversættelses- og forståelsesmæssige problemer om dansk-fransk konkurslovgivning, og fungere som en generel introduktion af de to landes systemer. Da formålet med dette speciale er, at udarbejde et ordbogskoncept, kommer selve ordbogen kun til at indeholde et begrænset antal termer, da denne først og fremmest skal illustrere konceptet. Visse af disse termer udvælges på baggrund af sværhedsgrad, og andre udvælges for at demonstrere forskellige aspekter af konceptet. 4

10 2. Ordbogskoncept Ifølge Tarp kan en ordbogs formål defineres på følgende måde: Ordbogen dækker det og det område og er beregnet til at give brugere med de og de forudsætninger hjælp i den og den situation til at løse problemer af den og den art 5. Han har senere ændret denne definition, som følge af kritik fra Wiegand, en anerkendt teoretiker inden for leksikografien, som lyder på, at ordbøger sælges til en bredere brugergruppe end leksikografen måske havde forestillet sig 6. Den nye definition lyder derfor: En ordbogs genuine formål er tilfredsstillelse af de typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en eller flere typer af potentielle brugere i en eller flere typer ekstra-leksikografiske situationer 7. Wiegands kritik er sikkert korrekt, med henblik på almene ordbøger eller fagordbøger hvor emnet ikke udelukkende henvender sig til fagfolk, men for en ordbog med et så specifikt emne som konkursretlige fagtermer, vælger jeg i dette speciale at holde fast i Tarps oprindelige definition, og vil derfor i det følgende, nærmere definere brugernes forudsætninger, brugssituation og hvilke problemer ordbogen skal kunne hjælpe med at løse Brugerprofil Denne ordbogs målgruppe er danske professionelle oversættere, og Cand.ling.merc.- studerende med tolk og translatør profilen, som primært har brug for hjælp til oversættelse og sekundært til reception fra dansk til fransk af konkursretlige tekster. For at blive oversætter, må man nødvendigvis have et grundigt kendskab til både sit modersmål og til fremmedsproget, i dette tilfælde fransk. Til trods for, at oversættere har stor sproglig indsigt, må de dog stadig betegnes som lægmænd indenfor det juridiske område. Oversættere med tolk og 5 Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s

11 translatør profilen, som uddannelsesmæssig baggrund, er igennem deres studium blevet introduceret til den juridiske sprogbrug og oversættelse af juridiske tekster, men da der til hvert juridisk retsområde, hører en ganske specifik terminologi og sprogbrug, kan det ikke forventes at de kender alle områder. Med hensyn til leksikografisk erfaring 8 må det formodes, at oversættere og studerende på tolk og translatør profilen, har stor erfaring med at arbejde med ordbøger, og at de derfor også sætter høje krav til kvaliteten i forbindelse med brugervenlighed. For at imødekomme dette krav bedst muligt, udarbejdes alle oplysninger i ordbogen med udgangspunkt i brugerens forudsætninger og ordbogens funktion Ordbogens funktion Ordbogens funktion er sammen med brugerprofilen bestemmende for al selektion, dvs. tekstkorpus, lemmata, ækvivalenter og strukturer. 9 Det vil sige at ordbogens funktion, sammen med brugerprofilen, er bestemmende for, hvilke sproglige og faglige oplysninger, ordbogen kommer til at indeholde. Denne ordbog er en fagordbog, som først og fremmest skal hjælpe oversættere og studerende med oversættelse, og sekundært med reception af konkursretlige tekster fra dansk til fransk. Dette betyder, at brugeren skal kunne finde de oplysninger, såvel sproglige som faglige, der sætter ham/hende i stand til, at foretage en korrekt oversættelse inden for området. Ifølge Bergenholtz skal en ordbog som skal varetage funktionerne oversættelse og reception fra modersmål til fremmedsprog, indeholde en række grammatiske oplysninger, og oplysninger der hjælper brugeren til i enhver situation at finde de rigtige ækvivalenter på fremmedsproget, f.eks. ved hjælp af faglige forklaringer eller kollokationer 10. Desuden er det vigtigt, at oversætteren gøres opmærksom på graden af ækvivalens, og i den forbindelse har det stor betydning om ordbogen dækker et kulturbundet fag. Jura betragtes som et kulturbundet fag, eftersom det juridiske område historisk og kulturelt har udviklet sig med specifikke træk inden for givne geografiske områder, og 8 Tarp, Sven m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, s LEDA-nyt nr. 40, Okt s Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

12 derfor normalt adskiller sig fra land til land 11. Det danske retssystem er baseret på germansk ret, hvorimod det franske retssystem er baseret på romersk ret, hvilket uvægerligt fører til væsentlige forskelle. Derudover indgår Danmark, som nævnt i introduktionen, ikke i det fælleseuropæiske samarbejde om insolvenssager, og der er derfor ikke sket en harmonisering af de danske regler med resten af EU. Det tilstræbes derfor i denne ordbog, at gøre brugeren opmærksom på de forskelle, som måtte resultere heraf Ordbogens Opbygning Lemmata Når man skal udarbejde en ordbog, har man naturligvis brug for en række opslagsord, dvs. lemmata, hvilket er pluralisformen for lemma. Lemmaet er en slags indgang til ordbogsartiklen og dens informationer. I de følgende afsnit beskrives hvilke overvejelser der ligger til grund for denne ordbogs lemmaselektion, og hvordan ordbogens lemmata herefter lemmatiseres Lemmaselektion Inden for lemmaselektion findes to hovedprincipper, den maksimerende lemmaselektion og den minimerende lemmaselektion. Den maksimerende lemmaselektion har til formål, at dække så meget som muligt af terminologien inden for et bestemt fag. Man kan for eksempel medtage alle fagtermer fra et tekstkorpus, samt alle andre fagtermer fra samme fag, som findes i andet relevant materiale, såsom allerede eksisterende fagordbøger. Med den minimerende lemmaselektion foretager man derimod et fravalg, så man f.eks. kun medtager de hyppigst forekommende termer, eller de vigtigste termer ifølge fagsystematikken 12. Fordelen ved den maksimerende lemmaselektion er, at ordbogen vil kunne omfatte alle fagspecifikke termer, samt tilknyttede almensproglige termer. Dermed får brugeren adgang til alle relevante informationer, og slipper således for dobbeltopslag i en almensproglig ordbog. Den maksimerende lemmaselektion er dog mest velegnet til udarbejdelse af ordbøger, som dækker små områder eller delområder, da det ellers ville blive et uendeligt arbejde. 11 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi, s

13 Den minimerende lemmaselektion er bedre egnet til større områder, men har til gengæld den ulempe, at den ikke medtager alle fagspecifikke termer, og brugerne kan derfor komme ud for at ordene de søger, ikke er behandlet i ordbogen. En ordbog hvor lemmata er udvalgt efter det minimerende princip, bør altså anvendes sammen med almensproglige og eventuelt andre juridiske opslagsværker. Lemmaselektionen i denne ordbog er foretaget med udgangspunkt i det materiale som har ligget til grund for den faglige indledning (se bibliografien, afsnit 24). Som det allerede fremgår ved valget af ordbogstype, hvilket er fagordbog, selekteres fagtermer. Formålet med dette speciale, er ikke at behandle alle konkursspecifikke termer, men at udarbejde et ordbogskoncept, hvilket er grunden til, at lemmaselektionen vil tage udgangspunkt i det minimerende princip. Da denne ordbog kun kommer til at indeholde et begrænset antal lemmata, udvælges disse på baggrund af sværhedsgrad, og andre udvælges for, at demonstrere forskellige aspekter af konceptet. Det vil sige at der kun medtages fagtermer, som må formodes at forårsage problemer i en oversættelsessituation, f.eks. på grund af kulturbundne ækvivalensproblemer. Hyppighed er ikke et selektionskriterium. Desuden følger selektionen fagsystematikken, som den er opstillet via den faglige indledning, dvs. at der medtages termer fra hvert af de danske retsskridt, samt fra de frivillige gældsordninger Lemmatisering Lemmatisering står for hvordan opslagsordene, eller lemmata, opføres i ordlisten. Denne ordbog følger den danske leksikografiske tradition for lemmatisering, hvilket vil sige at substantiver lemmatiseres i singularis. Ordbogen indeholder kun substantiver, men havde den indeholdt verber og adjektiver, ville disse have været lemmatiseret med verber i infinitiv og adjektiver i den ubestemte fælleskøns-form Makrostruktur Makrostrukturen beskriver hvordan lemmata i ordlisten er struktureret. Makrostrukturen kan enten være systematisk opbygget, dvs. følge den opstillede fagsystematik, eller den kan være 13 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 11 8

14 alfabetisk opbygget 14. Denne ordbog udarbejdes til oversættere hvis primære behov må forventes at være, at finde en ækvivalent til et givent lemma, og sekundært at finde en faglig forklaring. I denne ordbog opstilles ordlisten derfor efter det alfabetiske princip, eftersom det derved bliver hurtigt og nemt for brugeren at finde frem til det ønskede lemma. Ved at bruge det systematiske princip, stilles der store krav til brugerens kendskab til faget, hvilket det ikke kan forventes at en oversætter har til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig. Den alfabetiske makrostruktur kan enten opbygges glatalfabetisk, dvs. at der kun behandles et lemma i hver ordbogsartikel, eller efter rede- eller nicheprincippet, hvor der derimod behandles flere lemmata i samme artikel. I denne ordbog benyttes den glatalfabetiske metode, således at alle lemmata er lette at finde, og desuden anvendes ord-for-ord metoden, som indebærer at mellemrum mellem ord i flerordstermer tælles som tegn 15. Ved at følge rede- eller nicheprincippet, stiller man store krav til brugerens forudgående kendskab til emnet, hvilket ikke kan forventes af oversættere, som må formodes at være lægmænd inden for konkursret Ækvivalenter Ækvivalens defineres i Nordisk leksikografisk ordbok, som værende en semantisk og funksjonsmessig overenstemmelse mellom ord eller uttrykk i to eller flere språk. 16 Det vil sige at ordet, eller lemmaet, på kildesproget betydningsmæssigt svarer overens med pågældende lemma, ækvivalenten, på målsproget Ækvivalentselektion I en fagsproglig ordbog med oversættelse som primære funktion, spiller ækvivalentselektionen en meget vigtig rolle, eftersom brugeren i en oversættelsessituation først og fremmest må formodes at have brug for, at finde frem til en ækvivalent. Ovenstående definition i afsnit er dog for unuanceret i forbindelse med kulturbundne fagordbøger, såsom juridiske ordbøger, eftersom kulturforskelle kan gøre det vanskeligt, eller i 14 Tarp, Sven m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, s Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s Bergenholtz, Henning m.fl., (1997): Nordisk leksikografisk ordbok s

15 nogle tilfælde umuligt, at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold. I en dansk/fransk juridisk ordbog vil der findes udtryk og begreber, som er specifikke for det danske retssystem, og som derfor ikke eksisterer i det franske. Der kan også være tale om begreber, som minder om hinanden, men som alligevel ikke stemmer helt overens. Bergenholtz & Tarp angiver følgende tre grader af ækvivalens 17 : Fuld ækvivalens, hvor lemmaet på kildesproget betydningsmæssigt svarer overens med lemmaet på målsproget. Ovennævnte definition fra Nordisk leksikografisk ordbok er altså kun gyldig i tilfælde hvor der er fuld ækvivalens. Se følgende eksempel: Moratorium <sub. et> Moratoire <sub. m> Delvis ækvivalens, hvor lemmaet på kildesproget betydningsmæssigt svarer delvist overens med lemmaet på målsproget. Delvis ækvivalens angives med enkelt anførselstegn ( ) i ordbogsartiklerne. Se følgende eksempel: Massekrav <sub. et> Créance privilégiée <sub. f> Nulækvivalens, hvor der ikke findes nogen betydningsmæssig overensstemmelse fra kildesprog til målsprog. I tilfælde af nulækvivalens konstrueres et oversættelsesforslag ud fra det danske begrebs definition. Konstruerede oversættelsesforslag angives med dobbelt anførselstegn ( ) i ordbogsartiklerne. Se følgende eksempel: Gældssanering <sub. en> Remise ou réduction de dette <sub. f> Ækvivalentselektionen er ligesom lemmaselektionen, foretaget med udgangspunkt i det materiale, som har ligget til grund for den faglige indledning (se nærmere under bibliografien i afsnit 24). Derudover har søgemaskinen Google, været uundværelig til verifikation af ækvivalenternes anvendelse, samt til at søge kollokationer. 17 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

16 Faglige oplysninger Behovet for faglige oplysninger, i dette speciale oplysninger om konkurs i henholdsvis Danmark og Frankrig, defineres ud fra brugernes faglige forudsætninger. Eftersom denne ordbogs målgruppe, som allerede nævnt i afsnit 1, er translatørstuderende og professionelle oversættere, som må betragtes som lægmænd på det juridiske område, er der et stort behov for faglige oplysninger. Ved kulturbundne fagområder, som f.eks. jura, hvor der ofte er store forskelle mellem de to kulturer, kan faglige oplysninger ligefrem være nødvendige for, at oversætteren bliver i stand til, at gengive et lemma mest hensigtsmæssigt i en oversættelsessituation 18. Når en oversætter skal lave en oversættelse inden for et for ham/hende hidtil ukendt emne, er det første man normalt gør, at finde oplysninger om emnet, for at få en bedre forståelse om hvad det handler om, og for at finde frem til den rette terminologi og sprogbrug. Denne proces gør oversætteren bedre rustet til at finde frem til den rette ækvivalent og den rette tone i oversættelsen. Derfor har oversætteren brug for en kort introduktion til emnet, som findes i ordbogens komparative del og faglige forklaringer, som findes i de enkelte ordbogsartikler. Der skelnes mellem to typer af faglige oplysninger, nemlig den faglige indledning og faglige forklaringer. Af hensyn til brugervenligheden indeholder denne ordbog begge typer. Den faglige indledning er en selvstændig del af ordbogen, som indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Den faglige indledning giver en mere systematisk oversigt over faget end det er muligt at give i ordbogsartiklerne. De faglige forklaringer findes i de enkelte ordbogsartikler, og giver en så kort og præcis forklaring som muligt, om den enkelte term. Ved at have begge typer oplysninger med i ordbogen, dækkes oversætterens behov bedst muligt, da hun/han både får en samlet introduktion, samt oplysninger til det enkelte opslagsord. Den faglige indledning, som er en selvstændig del af ordbogen, behandles i det følgende afsnit, men eftersom de faglige forklaringer indgår som en del af ordbogens mikrostruktur, behandles disse herunder i afsnit Dyrberg, Gunhild og Tournay, Joan (1999): Ækvivalens og brugerdeterminerede oplysninger i fagsproglige oversættelsesordbøger 11

17 Faglig indledning Den faglige indledning er som nævnt en selvstændig ordbogsdel, som indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Denne er udarbejdet som en hjælp til brugere som ønsker en hurtig og overskuelig gennemgang, og/eller som ønsker et overblik over de væsentligste forskelle og ligheder i de to systemer. Desuden kan de enkelte afsnit i den faglige indledning, bruges som et supplement til ordbogsartiklerne, ved hjælp af henvisninger i ordbogsartiklerne. Den faglige indledning er af hensyn til brugervenligheden udarbejdet på dansk, eftersom målgruppens modersmål er dansk. Termer som indgår i ordlisten, markeres med fed skrift og med den franske ækvivalent i kursiv i en parentes ved siden af, første gang termen forekommer i teksten. Sidst i den faglige indledning udarbejdes en illustration i skemaform over konkursbehandlingen i de to lande. Illustrationen bruges til at opsummere og anskueliggøre forskellene i de to systemer Mikrostruktur Med udgangspunkt i brugerprofil og funktion formodes det i denne ordbog, at oversætteren i selve ordbogsartiklerne har brug for angivelse af ækvivalenter, kollokationer og sætningseksempler, men p.g.a. oversætteres forventede høje sproglige niveau, vil der kun blive medtaget et minimum af grammatiske oplysninger (se mere herom i følgende afsnit). Mikrostrukturen er det leksikografiske udtryk for strukturen af de oplysninger, der bringes i den enkelte ordbogsartikel. 19 For at gøre ordbogen så brugervenlig som muligt, er det vigtigt at strukturere oplysningerne på en overskuelig måde. For at opnå dette, opbygges ordbogsartiklerne af felter, hvor hver felt indeholder en bestemt type oplysninger. Alle ordbogsartiklerne opbygges efter samme skabelon. Denne ordbogs mikrostruktur indeholder ækvivalenter, grammatiske oplysninger, faglige forklaringer, kollokationer, sætningseksempler, henvisninger. Disse elementer behandles yderligere i de følgende afsnit, dog ikke ækvivalenter som allerede blev behandlet i afsnit Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

18 Grammatiske oplysninger Når man skal beslutte hvilke grammatiske oplysninger der skal angives i en ordbog, er det endnu engang vigtigt, at tage udgangspunkt i brugerens forudsætninger, ligeså vel som ordbogens funktion. Selvom ordbogens målgruppe har et højt sprogligt niveau, er det i forbindelse med oversættelse til fransk, som er ordbogens primære formål, nødvendigt med visse grammatiske oplysninger, for at undgå dobbeltopslag i andre ordbøger. Disse oplysninger er ordklasse og køn. Denne ordbog kommer kun til at indeholde substantiver, hvortil der angives køn. Til de danske opslagsord angives således fælleskøn, som forkortes en, og intetkøn, som forkortes et. Til deres ækvivalenter angives hhv. femininum, som forkortes f og maskulinum, som forkortes m. I ordlisten angives alle opslagsord i uaktualiseret form, dvs. i deres grundform. Opslagsordet angives endvidere i singularis, medmindre det kun eksisterer i pluralis. De grammatiske oplysninger for lemma og ækvivalent angives i spids parentes <> lige efter henholdsvis lemmaet og ækvivalenten, således: Lemma < sub. en/et> Akkord <sub. en> Ækvivalent <sub. f/m> Concordat <sub. m> Faglige forklaringer Faglige forklaringer er de forklaringer, der gives til de enkelte lemmata i en ordbog. De har til formål at give brugeren oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning, samt i en bilingval ordbog inden for et kulturbundet område, at gøre opmærksom på betydningsmæssige forskelle, der kan have indvirkning på oversættelsen. Ligesom alle andre funktioner i ordbogen, udarbejdes de faglige forklaringer med udgangspunkt i brugerens forudsætninger. Først og fremmest tages der hensyn til, at brugeren er lægmand på området, hvilket betyder at fagtermer kun bruges i forklaringerne, hvis det er absolut nødvendigt 20. Derudover udarbejdes forklaringerne komparativt, så brugeren bliver gjort opmærksom på betydningsmæssige forskelle. De indledes derfor med henholdsvis DK og FR. I tilfælde af fuld ækvivalens angives den faglige forklaring samlet og indledes med DK/FR. Se følgende eksempler: 20 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

19 Ligelighedsprincip <sub. et> Principe d égalité <sub. m> DK/FR: Ligelighedsprincippet sikrer en ligelig fyldestgørelse af kreditorerne i overensstemmelse med konkursordenen. Betalingsstandsning <sub. en> Cessation des paiements <sub. f> DK: En virksomhed er i betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sin gæld til tiden. Under betalingsstandsningen kan kreditorerne ikke retsforfølge skyldneren. FR: En virksomhed skal anmelde betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sine passiver med sine disponible aktiver. Efter anmeldelse åbner retten for enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling. De faglige forklaringers placering afhænger af ordbogens funktion. Da denne ordbogs primære funktion er oversættelse og sekundært reception, vil de faglige forklaringer blive placeret umiddelbart efter ækvivalenten. Efter de faglige forklaringer, henvises til det sted i den faglige indledning, hvor brugeren kan finde yderligere oplysninger Kollokationer I en ordbog med oversættelse som primære formål, er det en fordel at have kollokationer med, eftersom disse tjener til at illustrere anvendelsen af et givet lemma med det formål at brugeren kan konstruere korrekte sætninger 21. Der findes ingen endegyldig definition af begrebet kollokation, eftersom teoretikerne ikke har kunnet nå til nogen enighed. Der findes derfor mange forskellige forslag til en definition fremsat af forskellige teoretikere. Fælles for de fleste af de fremsatte definitioner er, at de er så brede at de ikke rigtigt hjælper til en bedre forståelse af begrebet. I denne ordbog har jeg valgt at støtte mig til Sandro Nielsens tolkning fra 1994, som er at: en kollokation er en kombination af ord, der sædvanligvis optræder sammen i en syntagmatisk enhed 22, hvilket mere enkelt sagt vil sige faste ordforbindelser. Kollokationer består som regel af følgende kombinationer af grammatiske enheder: adjektiv + kombination af substantiver, substantiv + kombination af verber eller verbum + kombination af substantiver Karina Pernille Bentzen m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, Kollokationsbestemmelse s Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s

20 Kollokationerne selekteres i det danske tekstkorpus, men også søgemaskinen google anvendes til at sikre at alle relevante kollokationer er fundet. Desuden verificeres kollokationerne på google. Visse lemmata kan indgå i mange kollokationer, mens andre kun har få eller slet ingen. I tilfælde hvor der findes mange kollokationer, anføres disse i alfabetisk rækkefølge, efter kollokationens første ord, og adskilles med semikolon. I ordbogsartiklens mikrostruktur placeres kollokationerne lige efter den faglige forklaring og markeres med tegnet. Den franske oversættelse følger umiddelbart efter kollokationen i kursiv. Se følgende eksempel. Individualforfølgning <en> Poursuite individuelle <f> DK/FR: Individualforfølgning sker når en enkelt kreditor vælger at retsforfølge skyldneren for at få sit krav fyldestgjort. Iværksætte individualforfølgning, exercer le droit de poursuite individuelle; Blokere for individualforfølgning, suspendre les poursuites individuelle Sætningseksempler Formålet med sætningseksempler er, ligesom med kollokationer, at gøre brugeren i stand til at konstruere korrekte sætninger. I modsætning til kollokationer, kan sætningseksempler bruges til, at illustrere en given term i en større eller mindre kontekst, og derigennem give brugeren et bedre indblik i sprogbrug, herunder grammatiske sammenhænge. Sandro Nielsen beskriver et sætningseksempel som værende: en leksikalsk enhed, der består af flere ord, som tilsammen udgør en sætning 24. Sætningseksemplerne selekteres, ligesom kollokationerne, i det danske tekstkorpus eller findes i forbindelse med kollokationssøgningerne på google. Sætningseksemplerne anføres som såkaldte belægseksempler, hvilket vil sige eksempler, som er dannet med udgangspunkt i et belæg, men under udeladelse af fagligt irrelevante og sprogligt unødvendige belægdele, såsom personnavne og adverbielle fyldord 25. I mikrostrukturen placeres sætningseksemplerne efter kollokationerne og markeres med. I tilfælde hvor der findes mange sætningseksempler, anføres disse i alfabetisk rækkefølge, efter sætningens første ord og adskilles med semikolon. Efter det danske sætningseksempel følger den franske oversættelse i kursiv. Se følgende eksempel: 24 Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

21 Akkord <sub. en> Concordat <m> DK/FR: Akkord er enten kreditorers nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan forhandles under frivillig akkord eller tvangsakkord i Danmark og i Frankrig hører det under procedurerne bevaring af virksomheder og retslig rekonstruktion. Se afsnit 6, 8, 12 og 16 i den faglige indledning Frivillig akkord, concordat amiable; Indlede forhandling om akkord, ouvrir négociations d'un concordat; Indgå akkord, conclure un concordat: Stadfæste en akkord, homologuer un concordat; Tiltræde en akkord, adhérer au concordat Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne, S il n y a pas probabilité raisonnable que l accord sera arrêté, homolugué et conclu, le tribunal peut refuser d ouvrir les négociations Synonymer Synonymer er, som bekendt, to eller flere ord med samme overordnede betydning. I en ordbog med funktionerne oversættelse og reception, er det vigtigt for brugeren at kende disse, da der ofte er en lille forskel i deres betydning eller brug. Det vil sige at selvom synonymerne overordnet set betyder det samme, er det blevet normen at bruge det ene frem for det andet i en bestemt situation. I en oversættelsessituation er det vigtigt at kende en sådan norm, da oversætteren ellers kunne fristes til at benytte synonymer for at variere sit sprog. Synonymer forekommer dog sjældent i juridisk sprog, så denne ordbog kommer til at indeholde meget få synonymer. I ordbogsartiklen markeres synonymer med =. Se følgende eksempel: Krav <et> Créance <f> DK/FR: Krav er kreditorernes tilgodehavender hos skyldneren. Anmelde krav, déclarer une créance; Opfylde krav, payer une créance; Privilegeret. krav, créance privilégié; Simpelt krav, créance chirographaire Privilegerede krav opfyldes før simple krav, les créances privilégiées sont payés avant les créances chirographaires = Fordring Se også artiklen: Massekrav Henvisninger Formålet med henvisninger er, at lede brugeren frem til supplerende oplysninger om det pågældende lemma. Denne ordbog indeholder både ordbogsinterne, dvs. henvisninger til et andet sted internt i ordbogen, og ordbogseksterne henvisninger, dvs. henvisninger til et sted uden for 16

22 ordbogen 26. De ordbogseksterne henvisninger findes i ordbogens faglige indledning, i form af litteraturangivelser. De ordbogsinterne henvisninger består af henvisninger, fra de enkelte artikler til den faglige indledning, eller henvisninger til en eller flere andre artikler. Begge disse typer henvisninger markeres med. Der findes dog også ordbogsinterne henvisninger i den faglige indledning, men disse markeres i en parentes ved siden af det begreb der henvises fra. Se følgende eksempel: Massekrav <sub. et> Créance privilégiée <sub. f> DK: Massekrav er krav mod konkursboet, som dækkes forud for alle andre krav. FR: I Frankrig betegnes alle fortrinsberettigede krav som privilegerede krav som privilegerede krav. Se afsnit 9.6 og 17.4 i den faglige indledning. Primære massekrav, créances avec super privilèges; Sekundære massekrav, créances privilégiées secondaires Se også artiklen krav Skabelon I dette afsnit vil jeg samle op på ovenstående oplysninger til mikrostrukturen, ved at udarbejde den endelige skabelon, som herefter kommer til at fungere som udgangspunkt til ordbogsartiklerne: Lemma <grammatiske oplysninger> Ækvivalent <grammatiske oplysninger> DK/FR faglig forklaring Henvisning til den faglige indledning Kollokationer, fransk oversættelse Sætningseksempler, fransk oversættelse = Synonymer Henvisning til en anden ordbogsartikel Det er dog ikke alle artikler, der kommer til at indeholde alle felter, f.eks. forekommer synonymer sjældent i juridisk sprog, og ikke alle opslagsord har kollokationer tilknyttet. Desuden afgøres det fra ord til ord, om det er relevant med sætningseksempler. 26 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s

23 3. Brugervejledning Denne ordbog henvender sig til oversættere og studerende med dansk som modersmål, og al omtekst m.m. vil derfor være på dansk. Denne ordbog er inddelt i to dele, den komparative faglige indledning og den alfabetiske ordliste. Den faglige indledning giver en kort introduktion til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig, samt et overblik over forskelle og ligheder. Den er inddelt i afsnit, der gør det lettere for oversætteren at slå op i den og finde præcis det hun/han søgte. Hvert afsnit indeholder oplysninger om specifikke forhold, og første gang en ny term som findes i ordlisten optræder i teksten, vil denne være markeret med fed og med ækvivalenten i kursiv i en parentes ved siden af. Ordbogen indeholder udover den faglige indledning og ordlisten, en liste over anvendte forkortelser i det følgende afsnit, samt et alfabetisk register over alle opslagsord, bagerst i ordbogen. 1. Faglig indledning Den komparative indledning indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig. Den kan både anvendes alene, for at få en bedre forståelse for de to systemer, og blive opmærksom på hvor der findes forskelle, men den tjener også som et supplement til ordbogsartiklerne. Den faglige indledning er af hensyn til brugervenligheden udarbejdet på dansk. Termer som indgår i ordlisten, markeres med fed skrift og med den franske ækvivalent i kursiv i en parentes ved siden af, første gang termen forekommer i teksten. 2. Ordbogsartikler De enkelte ordbogsartikler er organiseret som beskrevet herunder: Opslagsord Opslagsordet placeres først i ordbogsartiklen og markeres med fed skrifttype. Opslagsordene er placeret alfabetisk, og hver ordbogsartikel behandler kun et enkelt opslagsord. Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> 18

24 Grammatiske angivelser Denne ordbog kommer kun til at indeholde substantiver, som angives med forkortelsen sub. samt køn. Fælleskøn angives med en og intetkøn med et. Til ækvivalenten angives hunkøn og hankøn med hhv. f og m. De grammatiske oplysninger for lemma og ækvivalent angives i spids parentes <> lige efter henholdsvis lemmaet og ækvivalenten: Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> Ækvivalenter Ækvivalenter anvendes med kursiv og fed skrifttype, og angives i feltet under opslagsordet. I ordbogen skelnes der mellem tre forskellige typer ækvivalenter: 1) Ækvivalenter som betydningsmæssigt svarer fuldstændig overens med opslagsordet på målsproget - fuld ækvivalens angives uden nogen markering: Konkursorden <sub. en> Collocation <sub. f> 2) Ækvivalenter som betydningsmæssigt svarer delvist overens med opslagsordet på målsproget delvis ækvivalens angives med enkelt anførselstegn: Konkurs <sub. en> Liquidation judiciaire <sub. f> 3) Ækvivalenter der er konstruerede da der ikke findes et tilsvarende udtryk på fransk nul ækvivalens angives med dobbelt anførselstegn: Gældssanering <sub. en> Remise ou réduction de dette <sub. f> Faglige forklaringer Hver ordbogsartikel indeholder en faglig forklaring, som giver en kort forklaring på opslagsordets betydning. De faglige forklaringer udarbejdes komparativt, hvilket vil sige at, i tilfælde af fuld ækvivalens angives forklaringen samlet, og indledes med DK/FR, men i tilfælde af betydningsmæssige forskelle, angives der en separat forklaring for Danmark og Frankrig, der indledes med hhv. DK og FR: 19

25 Individualforfølgning <sub. en> Poursuite individuelle <sub. f> DK/FR: Individualforfølgning sker når en enkelt kreditor vælger at retsforfølge skyldneren for at få sit krav fyldestgjort. Fristdag <sub. en> La date de cessation des paiements <sub. f> DK: Fristdagen er den dag skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs. Fristdagen har betydning for en lang række frister i forbindelse med tvangsakkord og konkursbehandling, hvoraf de vigtigste er omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. FR: Fristdagen er den dag hvor betalingsstandsning indtræder. I tvivlstilfælde fastsættes den som samme dag som retten afsagde kendelse om betalingsstandsning. Fastsættelsen af fristdag har ligesom i Danmark betydning for omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. Kollokationer Kollokationer er de ordforbindelser, hvori opslagsordet kan indgå. I denne ordbog angives kollokationer i feltet med tegnet. I tilfælde af, at der er flere kollokationer, angives disse i alfabetisk rækkefølge, efter det første ord i kollokationen, og adskilles af semikolon. De danske kollokationer skrives med normal skrift, hvorefter oversættelsen følger i kursiv: Konkursbegæring <sub. en> Demande de liquidation judiciaire <sub. f> DK/FR: En skyldner eller en kreditor kan indgive en skriftlig konkursbegæring til retten, hvis skyldneren ikke kan betale sine regninger. Se afsnit 9.2 og 17.1 i den faglige indledning Indgive konkursbegæring, déposer une demande de liquidation judiciaire. Sætningseksempler Sætningseksemplerne er konkrete eksempler på brugen af et opslagsord. De angives efter tegnet. I tilfælde af, at der er flere sætningseksempler, angives disse i alfabetisk rækkefølge, efter det første ord i eksemplet, og adskilles af semikolon. De danske eksempler skrives med normal skrift, hvorefter oversættelsen følger i kursiv: Konkursdekret <sub. et> Jugement déclaratif de liquidation judiciaire <sub. m> DK/FR: Konkursdekretet er rettens kendelse om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Se afsnit 9.3. og 17.2 i den faglige indledning Afsige konkursdekret, rendre le jugement déclaratif de liquidation judiciaire Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver, a partir du jugement déclaratif de liquidation judiciaire, le débiteur est dessaisi de ses biens 20

26 Synonymer I de tilfælde, hvor der findes et synonym til opslagsordet, er dette markeret med tegnet =. De vil dog forekomme meget sjældent, eftersom der ikke bruges mange synonymer i juridisk sprog: Krav <sub. et> Créance <sub. f> DK/FR: Krav er kreditorernes tilgodehavender hos skyldneren. Anmelde krav, déclarer une créance; Opfylde krav, payer une créance; Privilegeret krav, créance privilégié; Simpelt krav, créance chirographaire Privilegerede krav opfyldes før simple krav, les créances privilégiées sont payés avant les créances chirographaires = Fordring Henvisninger Denne ordbog indeholder to typer henvisninger. Begge typer angives efter tegnet. Den første type henvisning, er en henvisning fra ordbogsartiklen, til den faglige indledning, hvor brugeren kan finde yderligere oplysninger, om forhold der er relevante i forbindelse med opslagsordet. Denne type henvisninger følger umiddelbart efter de faglige forklaringer. Den anden type henvisning, er en henvisning fra et opslagsord til et andet. Denne type findes sidst i ordbogsartiklen: Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> DK/FR: Akkord er enten kreditorers nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan forhandles under frivillig akkord eller tvangsakkord i Danmark og i Frankrig hører det under procedurerne bevaring af virksomheder og retslig rekonstruktion. Se afsnit 6, 8, 12 og 16 i den faglige indledning Frivillig akkord, concordat amiable; Indlede forhandling om akkord, ouvrir négociations d'un concordat; Indgå akkord, conclure un concordat: Stadfæste en akkord, homologuer un concordat; Tiltræde en akkord, adhérer au concordat Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne, S il n y a pas probabilité raisonnable que l accord sera arrêté, homolugué et conclu, le tribunal peut refuser d ouvrir les négociations. Se også artiklerne: Stadfæstelse og Tvangsakkord 21

27 4. Anvendte tegn og forkortelser Forkortelser: bl.a. DK dvs. en et f FR f.eks. hhv. kap. KL kr. LG m nr. osv. sub. blandt andet Danmark (omhandler danske forhold) det vil sige fælleskøn intetkøn femininum Frankrig (omhandler franske forhold) for eksempel henholdsvis kapitel Konkursloven kroner Lønmodtagernes garantifond maskulinum nummer og så videre substantiv Tegn: markerer nulækvivalens markerer delvis ækvivalens henvisning kollokation sætningseksempel = synonym ; adskiller kollokationer fra hinanden, samt adskiller sætningseksempler fra hinanden paragraf 22

28 5. Dansk lovgrundlag Danmarks oprindelige konkurslov blev indført allerede i Den blev derefter underlagt et mangeårigt reformarbejde, som begyndte tilbage i Dette reformarbejde førte dog først til egentlige ændringer i Ændringerne bestod hovedsageligt i, at de gamle konkursprivilegier, med undtagelse af privilegiet for løn blev afskaffet. Hvis en kreditor er blevet tildelt konkursprivilegium, betyder det at hans krav bliver dækket før alle andre krav, som ikke har privilegium. I 1975, blev nye regler om betalingsstandsning indføjet i konkursloven af Endelig kom konkursloven af 1977, hvor konkurslovsudvalgets udkast fra 1971 med en række mindre justeringer blev vedtaget, og dermed definitivt fjernede den oprindelige konkurslov fra Justitsministeriet nedsatte i 1986 et udvalg som fik til opgave at overveje mulige ændringer af konkurslovgivningen samt i givet fald udarbejde udkast til nye regler i konkursloven. I 1994 afgav udvalget betænkningen Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen med lovudkast til et nyt bobehandlingssystem samt til diverse småændringer i konkursloven og i anden lovgivning. Dette udkast blev gennemført ved lov nr. 382 i Justitsministeriet nedsatte i 2001 et Konkursråd. Konkursrådets opgaver er at komme med indstillinger vedrørende ændringer i konkursloven, og virke som rådgivende organ for Justitsministeriet angående insolvensretlige spørgsmål, og at afgive indstilling om behov og muligheder for i forbindelse med insolvensbehandlingen at styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet 29. Konkursrådet har afgivet betænkning 1449/2004 om gældssanering, som førte til en del ændringer af gældssaneringsreglerne ved lov nr. 365 af 24. maj I dette speciale kommer jeg dog kun ind på gældssanering i forbindelse med konkurs (afsnit ). I dette speciale beskrives i det følgende den gældende konkurslov i Danmark, dvs. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar , med ovennævnte efterfølgende ændringer m.fl. Desuden beskrives hvilke muligheder danske virksomheder har for forebyggelse af økonomiske 27 Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s

29 problemer. Disse oplysninger medtages for, at gøre sammenligningen af det danske og franske system fyldestgørende, da forebyggelse indgår som en del af lovgivningen i Frankrig. I. Muligheder for rekonstruktion i Danmark før betalingsstandsning I Danmark indgår forebyggelsen af betalingsproblemer og opfangning af tegn på krise ikke som en del af konkurslovgivningen. Til gengæld kan nyopstartede virksomheder søge råd og vejledning hos revisorer eller advokater, eller hos et af de 5 regionale Væksthuse, som drives af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med en række offentlige og private partnere. De regionale Væksthuse tilbyder målrettet rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner. De findes i København, Odense, Ålborg, Århus og Vordingborg 31. På Startvækst, som er en portal til iværksættere og virksomheder i vækst og drives af Erhvervsog Byggestyrelsen i samarbejde med Børsen og Væksthusene, anbefales det at undgå betalingsproblemer via aftaler med underleverandører, som f.eks. kan gå ud på a-conto fakturering. Desuden anbefales det, at få en erhvervskredit i banken, som kan sikre virksomheden mod forbigående betalingsproblemer, og at forsikre virksomheden mod uheld, f.eks. i forbindelse med problemer i produktionen, såsom defekte maskiner 32. Udover at gøre en indsats for at undgå betalingsproblemer, er det også nødvendigt at være opmærksom på eventuelle tegn på krise. Dette gøres, ifølge startvækst, ved regelmæssigt at følge op på budgettet, for at holde øje med eventuelle budgetafvigelser. Derudover anbefales det, med jævne mellemrum, at holde møder med revisoren for, at diskutere virksomhedens drift og derigennem blive gjort opmærksom på eventuelle faresignaler i regnskabet. Det anbefales at holde øje med købs- og salgspriser, for derved at kunne justere virksomhedens salgspriser i tide, før det går ud over fortjenesten 33. Er virksomheden alligevel kommet i betalingsproblemer, kan den uden om skifteretten forsøge at forhandle en frivillig gældsordning på plads med sine kreditorer

30 6. Frivillige gældsordninger Frivillige gældsordninger er ikke lovregulerede, men bygger på en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer. Ved de frivillige gældsordninger bevarer skyldneren fuld rådighed over sine aktiver 34. En frivillig gældsordning bruges ofte som rekonstruktionsmiddel, uden anmeldt betalingsstandsning, med skyldnerens hovedkreditorer 35. Formålet med frivillige gældsordninger er at undgå medieopmærksomhed, som kunne skræmme nuværende eller fremtidige investorer, samt at spare omkostningerne ved en anmeldt betalingsstandsning med udarbejdelse af akkordmateriale m.v. Ved frivillige gældsordninger, omfattende samtlige kreditorer, er ulempen at tiltrædelsesmajoriteten, dvs. antallet af kreditorer som tiltræder aftalen, skal være på 100 %. Frivillige gældsordninger følger ofte samme regler som i tvangsakkord (se afsnit 8), hvilket betyder at mange ellers modvillige kreditorer tiltræder aftalen, når det dokumenteres at denne ellers ville kunne gennemføres som tvangsakkord ( redressement judiciaire ) 36. Der findes fire forskellige typer frivillige gældsordninger som beskrives herunder Almindelig akkord (concordat) En almindelig akkord er en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer, hvorved der sker en procentvis nedsættelse af den ikke fortrinsberettigede gæld, som er stiftet inden skæringsdagen. Skæringsdagen (le jour de référence) er den dag, man vælger at opgøre fordringerne 37. En kreditor som tiltræder akkorden, er derved bundet af ordningen, og skyldneren frigøres for den del af den anmeldte skyld, som ikke dækkes af akkorddividenden Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s

31 6.2. Likvidationsakkord ( Concordat par arrêt ou cession d une ou plusieurs activités ) Ligesom den almindelige akkord, er en frivillig likvidationsakkord, en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer. I en likvidationsakkord bliver skyldnerens formue, eller en del af denne, fordelt mellem kreditorerne, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke er blevet dækket 39. En likvidationsakkord er ikke den bedst egnede som gældsordning for skyldnere, som ønsker at videreføre deres virksomhed, eftersom den normalt er kendetegnet ved at virksomheden ophører 40. En likvidationsakkord kan dog også anvendes for virksomheder i drift. I så fald søges virksomheden afhændet som helhed. Likvidationsakkord kan også begrænses til en del af virksomheden Likvidation (Liquidation) En frivillig likvidation er en aftale mellem skyldneren og kreditorerne om, at virksomheden likvideres, uden at den tages under konkursbehandling. Ved frivillig likvidation realiseres skyldnerens aktiver, hvorefter provenuet fordeles mellem kreditorerne. I modsætning til de to foregående gældsordninger, frigøres skyldneren i en frivillig likvidation ikke for den del af skylden, som ikke dækkes ved udlodningen 42. Netop på grund af skyldnerens dårlige stilling ved en frivillig likvidation, kommer denne ordning typisk kun på tale i tilfælde, hvor skyldnerens økonomi er så dårlig, at han ikke ville kunne tilbyde kreditorerne minimumsdividenden på 10 %, som er påkrævet i en tvangsakkord Moratorium (Moratoire) Et frivilligt moratorium er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvor disse giver skyldneren henstand med betaling af sin gæld. 39 Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s

32 Eftersom ordningen i praksis kun sikrer skyldneren udsættelse med betaling af gæld, men ingen gældseftergivelse, kombineres denne ordning ofte med en almindelig akkord. En ren moratorium ordning kan dog komme på tale for virksomheder, som kun har brug for at afbøde likviditetsvanskeligheder Fælles karakteristika Frivillige kreditorordninger kan dog også etableres på baggrund af en anmeldt betalingsstandsning og da er det gælden pr. fristdagen (se under afsnit 7.2.) som gælder. Kreditorer, der har tilsluttet sig den frivillige gældsordning, er afskåret fra at retsforfølge skyldneren for at gøre deres krav gældende. 45 En frivillig gældsordning er dog som alle andre formueretlige aftaler, underlagt ugyldighedsreglerne i aftalelovens kap. 3. Det vil sige at hvis skyldneren misligholder aftalen, er kreditorerne ikke længere bundet af denne. Et eksempel kan være tilfælde hvor skyldnerens økonomi ikke er som forudsat. For at ugyldighedsreglen træder i kraft i et sådant tilfælde, skal skyldnerens økonomi være bedre end oplyst Betalingsstandsning En virksomhed kan anmelde betalingsstandsning (cessation des paiements) når den ikke længere kan betale sin gæld til tiden. Formålet med at anmelde betalingsstandsning, er at give et pusterum under kontrollerede forhold, mens skifteretten undersøger, om der kan laves en samlet ordning med kreditorerne 47. En anmeldt betalingsstandsning giver plads til et sådant pusterum, eftersom kreditorerne fra anmeldelsen ikke længere har adgang til individualforfølgning (poursuites individuelles), dvs. at den enkelte kreditor ikke kan anlægge sag mod skyldneren for at få opfyldt sit krav (créance). 44 Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s

33 7.1. Anmeldelse Anmeldelse af betalingsstandsning skal indgives skriftligt til skifteretten i skyldnerens værneting, dvs. skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. For en lønmodtager er det skifteretten i hans hjemting dvs. hvor han har bopæl. Skifteretten er en afdeling under byretten, som blandt andet tager sig af sager om betalingsstandsning, konkursboer og gældssanering. I københavns-området er Sø- og Handelsretten værneting. 48 Anmeldelsen skal indeholde virksomhedens navn, samt CVR-nummer. Derudover skal den indeholde skyldnerens forslag til hvem der skal bekikkes som tilsyn, samt en erklæring fra denne om, at han er villig hertil. Såfremt der er mangler i anmeldelsen, kan skifteretten meddele en kort frist, som regel ikke over en uge, til at berigtige manglerne. Modtages berigtigelsen inden fristens udløb, bibeholdes indleveringsdagen som fristdag (se følgende afsnit). Ellers etableres fristdagen først når skifteretten har modtaget berigtigelsen Fristdag Den vigtigste virkning ved anmeldelse af betalingsstandsning er, udover blokering af individualforfølgning, at anmeldt betalingsstandsning etablerer fristdag (la date de cessation des paiements). Formålet med fristdagen er at fastslå det tidligste tidspunkt, hvor skyldnerens insolvens officielt kan konstateres. Ved fristdag forstås: den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs, eller dagen for beslutning om likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling eller konkurs, eller det tidligste af nævnte tidspunkter. 50 Fristdagen har betydning for beregningen af en lang række frister i forbindelse med tvangsakkord og konkursbehandling. Fristerne beregnes med udgangspunkt i fristdagen. De vigtigste frister, er omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s

34 7.3. Omstødelsesregler og ligelighedsprincippet Omstødelsesreglerne kan anvendes i konkurs (se afsnit 9) samt i tvangsakkord (se afsnit 8) og har en tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at hvis skyldneren har foretaget dispositioner som kommer i strid med ligelighedsprincippet, føres disse dispositioner tilbage enten via tilbagelevering eller erstatning 52. Formålet med ligelighedsprincippet (le principe d égalité) er en ligelig fyldestgørelse af kreditorerne. Princippet indebærer, at kreditorerne fyldestgøres i den rækkefølge, som er opstillet i KL s regler om konkursordenen. Disse regler opstiller en række konkursklasser, således at kreditorer i en lavere klasse kun modtager nogen fyldestgørelse, når alle kreditorer i en højere klasse er dækket fuldt ud, og således at alle kreditorer i en given klasse dækkes ligeligt Tilsyn En anmeldelse af betalingsstandsning skal desuden indeholde skyldnerens forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn (surveillant), samt en erklæring fra pågældende om at denne er villig hertil 54. Tilsynet er normalt en advokat, som beskikkes af retten til at varetage kreditorernes interesser. Tilsynet skal som tidligere nævnt godkende alle væsentlige dispositioner, som skyldneren foretager, hvilket sikrer fortrinsstilling og gardering mod senere omstødelse (invalidation) Kreditormøde Efter anmeldelse indkalder skifteretten til et kreditormøde, som skal holdes inden 3 uger efter anmeldelsen. Tilsynet skriver til alle kendte kreditorer om mødet i skifteretten. Brevet skal indeholde oplysninger om formålet med betalingsstandsningen, redegøre for årsagerne til de økonomiske vanskeligheder og oplyse om aktiver og passiver, herunder evt. sidste regnskab Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, s

35 På mødet med kreditorerne tager skifteretten stilling til opretholdelse af betalingsstandsningen. Opretholdelse er betinget af at den tjener et rimeligt formål, dvs. at opnåelse af en akkord er muligt Kreditorudvalg Skifteretten kan efter begæring nedsætte et kreditorudvalg med højst 3 medlemmer. Hvis der er mere end 25 ansatte i skyldnerens virksomhed, er en repræsentant for de ansatte berettiget til at indgå i udvalget, der således består af højst 4 personer. Hvis der er nedsat et kreditorudvalg, skal tilsynet løbende holde udvalget underrettet om betalingsstandsningens forløb, samt om særligt væsentlige dispositioner (se afsnit 7.8) Ophør Hvis det under betalingsstandsningen ikke lykkedes at nå frem til en frivillig gældsordning med kreditorerne, indledes der tvungen insolvensbehandling, dvs. enten tvangsakkord eller konkursbehandling. Betalingsstandsning ophører desuden efter 3 måneder, medmindre skifteretten træffer beslutning om forlængelse. Fristen kan forlænges med 3 måneder af gangen, men maks. 12 måneder Retsvirkninger for skyldneren Under en betalingsstandsning bevarer skyldneren principielt rådigheden over sine aktiver, men er underkastet skarp kontrol fra et tilsyn, som skal godkende alle væsentlige dispositioner. Som eksempler på væsentlige dispositioner kan nævnes større vareindkøb, der ikke er led i den daglige forretningsgang, salg af fast ejendom eller værdifulde maskiner, nedlæggelse af produktioner og bortforpagtning 58. Samtykke fra tilsynet sikrer fortrinsstilling og gardering mod senere omstødelse og Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s

36 7.9. Retsvirkninger for kreditorerne Fra det tidspunkt, hvor betalingsstandsning er anmeldt, kan der ikke iværksættes individualforfølgning i form af arrest, udlæg eller overtagelse til brugelig pant. Til gengæld kan kreditorerne gøre indsigelse overfor skyldnerens dispositioner. Hvis kreditorer der repræsenterer 1/4 af gælden, gør indsigelse, skal kreditorerne indkaldes til et møde, og dispositionen kan da kun gennemføres hvis et flertal af kreditorerne godkender den. Dette kaldes kreditorernes vetoret. 60 II. Muligheder for rekonstruktion i Danmark efter betalingsstandsning 8. Tvangsakkord En virksomhed som er gået i betalingsstandsning, men som stadig har en mulighed for at fortsætte sine aktiviteter gennem en rekonstruktion, kan indgive begæring om åbning af tvangsakkordforhandling. I modsætning til den frivillige akkord, er det i tvangsakkord ikke op til den enkelte kreditor om han vil deltage i akkorden. Dette afgøres tværtimod ved at flertallet af kreditorerne efter antal og størrelse stemmer for akkorden Tillidsmænd Det første led i tvangsakkordprocessen for en skyldner som søger tvangsakkord er, at rette henvendelse til to tillidsmænd (contrôleurs). Den ene skal være fagkyndig og den anden skal være regnskabskyndig. Skifteretten kan dog tillade at der kun medvirker en tillidsmand. Tillidsmændenes opgaver består navnlig i at udarbejde en statusoversigt og en redegørelse over de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord, samt i at afgive en erklæring om hvorvidt akkordforslaget er rimeligt og forsvarligt. Dette arbejde kan evt. foregå under en anmeldt betalingsstandsning. 60 Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s

37 8.2. Begæring om åbning Det næste led er, at skyldneren indgiver begæring om åbning af akkordforhandling til skifteretten. Begæringen skal være ledsaget af akkordforslaget, tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne efter antal og efter kravenes størrelse samt af det materiale, akkordtillidsmændene skal producere Åbning af akkordforhandling Skifteretten skal efter modtagelsen af begæringen prøve, om det nødvendige materiale foreligger. Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne. 61 Så snart skifteretten har truffet beslutning om åbning af tvangsakkordforhandling, bekendtgøres det i Statstidende, hvor kreditorerne samtidig indkaldes til møde, og de kreditorer, hvis krav endnu ikke er blevet gjort gældende, opfordres til at anmelde kravet. Dette proklama er ikke præklusivt, dvs. kreditorernes ret ophører ikke, fordi den ikke er gjort gældende inden for en vis frist Former for tvangsakkord Konkursloven opererer med tre former for tvangsakkord. En tvangsakkord kan gå ud på: - Almindelig tvangsakkord, som er en procentvis nedsættelse af den ikke fortrinsberretigede gæld. - Likvidationsakkord, som er en fordeling af skyldnernes formue eller en del af denne mellem hans kreditorer mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket. En likvidationsakkord kan være kombineret med garanti for mindstedividende (dividende minimum), dvs. at kravene kun nedsættes til en vis procentdel af deres beløb. Som udgangspunkt omfatter en likvidationsakkord de aktiver, der ville kunne inddrages i konkurs. Den tidligere mindstedividende på 25 % er blevet nedsat til 10 %, dvs. at kravene ikke kan nedsættes til mindre 61 Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s

38 end 10 % af deres beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykker heri Moratorium, som er en betalingsudsættelse. 63 Ligesom det var tilfældet under de frivillige kreditorordninger kombineres moratorium ofte med almindelig tvangsakkord Retsvirkninger for kreditorerne Efter akkordforhandlingens åbning begrænses kreditorernes adgang til at iværksætte individualforfølgning. Fra dette tidspunkt kan der ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver, som omfattes af akkorden, og hans ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Den væsentligste retsvirkning af tvangsakkord er, at den er bindende for alle de kreditorer, den vedrører, uanset om de har anmeldt deres krav. Desuden er det som tidligere nævnt ikke op til den enkelte kreditor om han vil deltage i akkorden, det afgøres tværtimod ved at flertallet af kreditorerne efter antal og størrelse stemmer for akkorden Retsvirkninger for skyldneren Skyldnerens rådighed over aktiverne berøres principielt ikke af tvangsakkordforhandlingerne, men skifteretten kan betinge åbning af akkordforhandlinger af at skyldneren underkaster sig tilsyn. 64 For gæld omfattet af akkorden frigøres skyldneren i samme grad, som kravet nedskrives ved akkorden. Det vil f.eks. sige at hvis akkorden bruger minimumsdividenden på 10 %, frigøres skyldneren for at tilbagebetale 90 % af hvert krav. Ved en ren likvidationsakkord bliver skyldneren frigjort for den udækkede gæld Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s

39 8.7. Stadfæstelse Når tvangsakkorden er blevet vedtaget af kreditorerne, skal den stadfæstes af skifteretten for at være gyldig. De grunde, som kan føre til, at stadfæstelse (homologation) nægtes, er opregnet i KL 180: Det drejer sig om særfordele tilsagt en kreditor af tredjemand (nr. 1), misforhold mellem dividenden og skyldnerens økonomiske stilling (nr. 2), skyldnerens utilbørlige forringelse af sin formuestilling (nr. 3), manglende rimelig udsigt til opfyldelse (nr. 4), og et for (dele af) kreditorerne skadeligt indhold af akkorden (nr. 5). 66 En stadfæstet tvangsakkord har virkning som et retsforlig. Hvis skyldneren misligholder den, kan kreditorerne således umiddelbart iværksætte individualforfølgning. Ved stadfæstelse bortfalder konkursbegæringer, indgivet mod skyldneren, ligesom en eventuel gældssaneringssag for skyldneren bortfalder. 67 Hvis det slår fejl for skyldneren, at forhandle en tvangsakkord på plads med sine kreditorer, har han ingen anden mulighed tilbage, end at begære sin virksomhed konkurs. 9. Konkurs Konkurs (liquidation judiciaire) er det ultimative retsmiddel en skyldner eller skyldnerens kreditorer kan gribe til, når alle andre forsøg på at redde eller afhænde virksomheden er slået fejl. Konkurs er normalt ensbetydende med en likvidation af skyldnerens virksomhed, hvilket vil sige, at skyldnerens aktiver realiseres og provenuet fordeles mellem hans kreditorer i overensstemmelse med konkursordenen. Konkurs medfører i modsætning til likvidationsakkorden ingen sanering af skyldnerens økonomi. Skyldneren hæfter således stadig for den gæld, som ikke blev dækket ved udlodningen (la répartition) 68, dvs. udbetalingen af skyldnerens aktiver til kreditorerne Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s

40 9.1. Insolvens Insolvens er den centrale betingelse for konkurs. Konkursloven definerer en skyldner som insolvent, når han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. 69 Kreditor har normalt bevisbyrden for, at skyldneren er insolvent, men KL, 18, opstiller en formodning for, at skyldneren i visse tilfælde er insolvent: Skyldneren erkender Skyldner har standset sine betalinger Forgæves udlægsforretning Konkursbegæring Konkurs kan begæres af skyldneren selv, af en eller flere af hans kreditorer samt af skyldnerens medarbejdere. Begæringen (la demande) skal indgives skriftligt til skifteretten i den retskreds, hvor skyldneren driver sin virksomhed. Den skal indeholde navn og adresse på skyldneren og på indsender, samt vedlægges 750 kr. til retsafgift. Hvis konkursbegæringen kommer fra skyldneren selv, skal denne desuden vedlægge bl.a. en liste over aktiver og passiver, samt en liste over kreditorerne. Kommer konkursbegæringen fra en kreditor, skal denne vedlægge en redegørelse for kravet mod skyldneren i to eksemplarer. Efter begæringens modtagelse indkalder retten skyldneren til et møde, hvor han får mulighed for at komme med yderligere forklaringer, og hvis begæringen kommer fra en kreditor indkaldes denne også til mødet 71. Hvis begæring af konkursbehandling sker uden forudgående betalingsstandsning og tvangsakkordforhandling, kan udsættelse af konkursbehandling opnås, hvis der er rimelig udsigt til 69 Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Eriksen, Ole (2004): Dansk og international erhvervsjura 3, s

41 at der kan opnås en gældsordning. Under udsættelsen anvendes de samme regler som under betalingsstandsning, dvs. tilsyn osv Konkursdekret og etablering af konkursbo Hvis skifteretten afsiger konkursdekret (jugement déclaratif de la liquidation judiciaire), etableres der derved et konkursbo (la masse de la liquidation judiciaire), og skyldneren mister rådigheden over sine aktiver, dvs. at skyldneren ikke længere kan råde over sin formue med virkning for konkursboet. Et konkursbo kan være selvstændigt berettiget og forpligtet i retsforhold og må derfor opfattes som en juridisk person 73. Konkursdekretet offentliggøres i Statstidende Kurator og kreditorudvalg I stedet for skyldneren, udpeges af skifteretten en eller flere advokater som kurator(er) (liquidateur), hvis opgave det er at varetage boets interesser. Kurator står for boets administration, hvor hans vigtigste opgaver er, at sikre boets aktiver, at sørge for bedst mulig realisering af aktiverne, prøvelse af fordringerne og at udarbejde udkast til regnskab og udlodning. Kreditorernes indflydelse på bobehandlingen varetages af et kreditorudvalg. Skifteretten kan vælge selv at nedsætte et kreditorudvalg, eller indkalde til en såkaldt skiftesamling til valg heraf. På skiftesamlinger har kreditorerne som hovedregel stemmeret efter størrelsen af deres krav. Hvis skifteretten selv har nedsat udvalget, og det efterfølgende begæres af kurator eller en kreditor, at der indkaldes skiftesamling til valg heraf, har skifteretten pligt hertil. Når der er nedsat et kreditorudvalg, har kurator pligt til at underrette dette om alle vigtige dispositioner. Kreditorudvalget har herefter mulighed for, at indkalde til skiftesamling, hvis de har noget at indvende mod dispositionerne Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, s

42 9.5. Konkursmassen Den del af skyldnerens aktiver der indgår i konkursboet, kaldes konkursmassen (la masse d actifs de la liquidation judiciaire). Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed indgår ikke i konkursmassen. Løn fra før dekretets afsigelse indgår i konkursboet, mens løn efter dette tidspunkt går til skyldneren selv Konkursordenen Ved konkursordenen (la collocation) forstås den rækkefølge, i hvilken kreditorerne fyldestgøres af konkursmassen. Loven opdeler alle krav i 6 grupper, der fyldestgøres efter hinanden, således at alle krav i en højere gruppe skal være fuldt dækket, før noget krav i den følgende gruppe kan komme i betragtning: 1. a) omkostninger ved konkursens indtræden, b) omkostninger ved boets behandling og c) gæld som pådrages boet under dets behandling. 2. a) rimelige omkostninger ved forsøg på at nå en gældsordning, b) gæld, som skyldneren efter fristdagen har stiftet med tilsynets samtykke, c) omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktie- eller anpartsselskab, og d) afgiften til skifteretten. 3. a) krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldent i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse, b) krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldent mere end 6 måneder før fristdagen, c) krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen, og d) krav på feriegodtgørelse, som er indtjent i det kalenderår, som løber ved konkursdekretets afsigelse, eller i det foregående kalenderår. 4. Leverandørers krav på afgift af punktafgiftspligtige varer, der i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 1 år før fristdagen. 75 Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s

43 5. Efter fyldestgørelse af de ovennævnte krav dækkes al anden gæld i det omfang, hvori boets midler strækker sig til. Denne gruppe kaldes for simple fordringer. Kun sjældent vil disse fordringer opnå fuld dækning. Som regel må de nøjes med en beskeden dividende, ofte kun nogle få procent af deres pålydende. Det er imidlertid et princip, at disse kreditorer, der som regel repræsenterer hovedparten skyldnerens gæld, fyldestgøres ligeligt, dvs. alle modtager en lige stor procentdel af deres tilgodehavende. 6. Skulle der herefter hvad kun sjældent forekommer i praksis være yderligere midler tilbage, dækkes i rækkefølge: 1) krav på renter, der påløber efter konkursdekretets afsigelse, 2) krav på bøder og værdikonfiskation samt krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse, 3) krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab, og 4) krav ifølge gaveløfter 76. Kravene under punkt 1 kaldes massekrav. Kravene under punkt 2 kaldes enten fortrinsberretigede krav eller sekundære massekrav. Kravene under punkt 3 og 4 kaldes privilegerede krav og resten kaldes simple krav Ophør Når boets aktiver er realiseret, udarbejder kurator det endelige udkast til regnskab og udlodning. Dette sender han til skifteretten, som herefter, ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst to ugers varsel, indkalder til skiftesamling til behandling af udkastet. Efter skiftesamlingen stadfæster skifteretten udkastet, medmindre dette lider af fejl og mangler, der gør det nødvendigt at lave det om. Når ankefristen på fire uger er udløbet, uden anke er sket, udbetales dividenden. Herefter indrykker skifteretten bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, samt giver meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Retsvirkninger for skyldneren Efter konkursdekretets afsigelse og etablering af konkursbo mister skyldneren i overensstemmelse med KL 29 rådigheden over sine aktiver. Det vil sige at skyldneren mister 76 Eriksen, Ole (2004): Dansk og international erhvervsjura 3, s

44 retten til at: overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet 78. Efter endt udlodning kan boet sluttes, og konkursens retsvirkninger for skyldneren ophører. Den del af kravene, som ikke er blevet dækket, bliver dog ved med at bestå, hvilket betyder at skyldneren stadig hæfter for disse krav, der når som helst på ny kan gøres gældende mod ham Retsvirkninger for kreditorerne Formålet med konkurs er, med princippet om ligelighed som udgangspunkt, at skaffe en insolvent skyldners kreditorer den bedst mulige fyldestgørelse. Derfor har kreditorerne ikke adgang til individualforfølgning. De har dog direkte indflydelse på processen via deres stemmeret på de såkaldte skiftesamlinger, hvor de bl.a. har mulighed for at stemme om at afsætte kurator, hvis denne ikke på tilfredsstillende vis har varetaget deres interesser. Hvis der er nedsat kreditorudvalg holdes dette desuden underrettet af kurator om alle væsentlige dispositioner. Kreditorudvalget har herefter mulighed for, at indkalde til skiftesamling, hvis de har noget at indvende mod dispositionerne Retsvirkninger for lønmodtagerne Ifølge Konkursloven har lønmodtagere krav på, at der stilles sikkerhed for deres fremtidige løn, når arbejdsgiveren er i betalingsstandsning eller er gået konkurs. Denne sikkerhed stilles af Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond blev stiftet i 1972 for at sikre dækning til fortrinsberettigede lønmodtagerkrav i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs Lønmodtagernes Garantifond Garantien som Lønmodtagernes Garantifond yder, træder ifølge LG-lovens 1, stk. 1, i kraft, hvis 1) arbejdsgiveren er taget under konkursbehandling, 2) hvis arbejdsgiveren er død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling af dødsboet eller såfremt boet sluttes ved boudlæg Eriksen, Ole (2004): Dansk og international erhvervsjura 3, s Lauritzen, Bo (2007): Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, s

45 uden skiftebehandling, eller hvis 3) virksomheden er ophørt, og det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet. 81 Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, som er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens 95, stk. 1, nr. 1-5 om konkursordenen: 1. Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. 2. Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen. 3. Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen. 4. Krav på feriegodtgørelse. 5. Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet. 82 Nettoudbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond kan i det enkelte tilfælde af konkurs, død eller ophør højst udgøre kr. Hertil kommer beløb dækket af Lønmodtagernes Garantifond under arbejdsgiverens betalingsstandsning, der følger en selvstændig maksimumregel. Feriegodtgørelse indgår ikke i maksimumbegrænsningen og dækkes således ud over de kr. uanset beløbets størrelse Gældssanering i konkurs Gældssanering (Assainissement de dette) er for skyldnere, som er håbløst forgældede og som ikke er i stand til, og inden for de kommende år ingen udsigt har til, at kunne betale sin gæld. Gældssanering kan derfor gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Gældssanering skal føre til en varig forbedring af skyldnerens forhold Lauritzen, Bo (2007): Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, s Lauritzen, Bo (2007): Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, s ring.html 40

46 Indtil 2005 var det ikke muligt at søge gældssanering for virksomheder, da en insolvent virksomhed i stedet kunne benytte sig af reglerne om tvangsakkord. De nye gældssaneringsregler i forbindelse med konkurs sigter ifølge regeringens iværksætterhandlingsplan, dels på at mindske lånemodtageres frygt for uoverskuelige økonomiske konsekvenser ved at starte egen virksomhed, dels på at gøre det lettere at komme i gang igen med at drive egen virksomhed efter et fejlslagent første forsøg Begæring om gældssanering En skyldner som søger gældssanering i konkurs skal indgive sin begæring herom til skifteretten, inden denne kalder til afsluttende skiftesamling. Skifteretten kan dog vælge at afsige kendelse om gældssanering selvom begæringen kommer på et senere tidspunkt Kendelse om gældssanering For at skifteretten kan afsige kendelse om gældssanering, skal skyldneren opfylde flere betingelser, hvoraf den vigtigste er betingelsen om at være håbløst forgældet. Skifteretten nægter gældssanering såfremt skyldneren har tilsidesat sine forpligtelser til bogføring eller skyldneren har undladt at lede sin virksomhed. Desuden findes der en karantæneperiode på 10 år, for skyldnere som tidligere har fået gældssanering i forbindelse med konkurs. Kendelse om gældssanering kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning. Kendelsen omfatter kun krav som er stiftet inden konkursdekretets afsigelse 87. En kendelse om gældssanering kan som tidligere nævnt gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Kendelsen vil senere kunne ændres til, at skyldneren skal betale mere til 85 Hindborg, Lilian (2006): Gældssanering i praksis, s ring.html 87 ring.html 41

47 kreditorerne, enten ved at afdragsperioden forlænges, og/eller ved at de månedlige afdrag forhøjes Tvangsakkord i konkurs Ifølge KL 196 kan tvangsakkord i konkurs forekomme efter følgende betingelser: En skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, kan anmode skifteretten om at indkalde en skiftesamling til behandling af og afstemning om et af ham fremsat akkordforslag 89. Skyldneren skal altså være under konkursbehandling og kreditorerne har ret til at stemme om forslaget. Ved tvangsakkord i konkurs træder kurators opgørelse i stedet for tillidsmændenes rapport, og konkursdekretets afsigelse træder i stedet for akkordforhandlingens åbning. Desuden sker der ingen særskilt prøvelse af fordringerne og afstemningen kan derfor først ske efter, at fordringerne i konkursboet er prøvet. En skyldner benytter sig dog sjældent af tvangsakkord i konkurs, da mulighederne for en ordning med kreditorerne som regel allerede vil være afprøvet på et tidligere tidspunkt. Det forekommer normalt kun hvis en skyldner under konkursbehandlingen får rådighed over midler, som ellers ikke ville indgå i boet, f.eks. hvis familie eller venner indvilliger i at stille et beløb til rådighed for delvis dækning af gælden på betingelse af en akkord Hindborg, Lilian (2006): Gældssanering i praksis, s

48 10. Fransk Lovgrundlag I Frankrig bliver konkurs behandlet i Le Code de Commerce (den franske handelslov). Konkurs blev første gang en del af loven i Dengang var det især kreditorernes interesser der blev taget hensyn til, og skyldneren blev endda fængslet under sagens behandling. Allerede dengang forsvaredes kreditorernes interesser via universalforfølgning og fulgte ligelighedsprincippet. 91 I de efterfølgende reformer af konkurslovgivningen i 1838 og 1889 introduceredes god tro. En skyldner i god tro, kunne således søge at etablere en akkord med sine kreditorer, i stedet for at gå konkurs. Først med reformen fra 1967 skete der en egentlig udvikling i konkurslovgivningen. Herefter handlede det ikke længere om systematisk at afstraffe skyldneren. Dommeren kunne enten åbne akkordforhandling eller erklære virksomheden konkurs. Ved åbning af akkordforhandling havde virksomheden stadig en chance for at overkomme sine vanskeligheder gennem en akkord med kreditorerne. I tilfælde af konkurs blev virksomhedens aktiver realiseret for derefter at blive fordelt mellem kreditorerne 92. Det viste sig dog, at over 90 % af virksomhederne endte med at gå konkurs. 93 I reformerne fra 1984 og 1985, som lagde mere vægt på virksomhedens overlevelse, introduceredes i 1984 en procedure m.h.p. forebyggelse (la prévention) og frivilligt forlig (le règlement amiable). I 1985 introduceredes retslig rekonstruktion (redressement judiciaire) og konkurs (liquidation judiciaire). Bortset fra konkurs, havde disse procedurer til formål, at redde virksomheder i økonomiske vanskeligheder, at opretholde aktiviteten og beskæftigelsen og at nedbringe virksomhedens passiver 94. Den næste ændring af den franske konkurslovgivning fulgte i Denne havde til formål at styrke kreditorernes stilling og gøre forebyggelse mere effektiv via nye regler omkring frivilligt forlig. 91 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Legeais, Dominique (2005): Droit commercial et des affaires s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Legeais, Dominique (2005): Droit commercial et des affaires, s

49 Den seneste reform af den franske konkurslovgivning fandt sted i 2006, som følge af, at det stadig er alt for mange virksomheder i økonomiske vanskeligheder, som ender med at gå konkurs. Ud af franske virksomheder i betalingsstandsning i 2005 endte 90 % af sagerne med konkurs. I denne reform lagde man derfor vægt på forebyggelse, hvor forligsmægling (La procédure de conciliation) erstatter frivilligt forlig (règlement amiable) og en ny procedure bevaring af virksomheder (La procédure de sauvegarde) introduceres. Desuden lagde man vægt på en hurtigere og mere effektiv behandling af procedurerne retslig rekonstruktion og konkurs 95. I dette speciale beskrives, i det følgende, den gældende lov i Frankrig, som trådte i kraft den 1. januar Denne behandles i Le Code de Commerce, den franske handelslov, under: LIVRE VI: Des difficultés des entreprises 96. I. Muligheder for rekonstruktion i Frankrig før betalingsstandsning 11. Procedurer med henblik på forebyggelse (La prévention) For at undgå økonomiske problemer, opererer den franske konkurslovgivning også med procedurer med henblik på forebyggelse, som har til formål at opdage problemerne så tidligt som muligt, og dermed sætte ind tidligere. Forebyggelse af økonomiske vanskeligheder sker bl.a. via bedre information fra revisoren om regnskab og finanser Tidlig varsling (La procédure d alerte) Tidlig varsling er internt forbeholdt virksomhedens revisor, virksomhedens medindehavere i tilfælde af interessentskab, eller aktionærer i tilfælde af aktieselskab, og virksomhedens samarbejdsudvalg. Eksternt har handelsrettens eller byretten for større sagers præsident mulighed for at gribe ind. 95 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s idsectionta=legiscta &cidtexte=legitext &datetexte=

50 Revisors indgriben Revisoren har efter reformen fra 2005 pligt til at informere virksomhedens ledelse, så snart han opdager noget, som kan have betydning for virksomhedens fortsatte drift. Første fase er altså at informere ledelsen om problemet. Herefter har ledelsen 15 dage til at finde frem til problemet, og til at udarbejde en plan for hvordan problemet kan løses. Anden fase træder i kraft, hvis revisoren ikke hører fra ledelsen, inden udløbet af de 15 dage, eller hvis han ikke finder ledelsens plan egnet. I anden fase indkaldes bestyrelsen til et møde for at drøfte problemet. Derudover informerer revisoren rettens præsident om mødet, og medarbejdernes repræsentanter eller samarbejdsudvalget bliver også informeret. Hvis virksomheden stadig ikke er nået frem til en løsning, indkaldes der som tredje fase til generalforsamling, for at drøfte revisorens rapport, som også er blevet sendt til medarbejdernes repræsentanter eller samarbejdsudvalget. Hvis revisoren stadig ikke er tilfreds med resultatet, informerer han retspræsidenten om virksomhedens problemer som sidste fase Aktionærer og medindehavere Aktionærer og medindehavere kan to gange pr. regnskabsår skriftligt stille spørgsmål til ledelsen om omstændigheder der kan have betydning for virksomhedens fortsatte drift. Ledelsen har derefter en måned til at svare på spørgsmålene. Svaret skal sendes videre til revisoren, som derefter kan iværksætte ovenstående faser, hvis der er tegn på problemer. Med mindre revisoren bliver nødt til at iværksætte fase to, behøver samarbejdsudvalget ikke informeres Samarbejdsudvalget eller medarbejdernes repræsentanter Samarbejdsudvalget eller medarbejdernes repræsentanter kan også forlange en forklaring fra ledelsen, hvis de har kendskab til omstændigheder, som på foruroligende vis, kan have indflydelse på virksomhedens økonomiske situation. Hvis de ikke finder ledelsens svar tilfredsstillende, kan de 97 Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s

51 udarbejde en rapport, som de sender videre til administrationen eller tilsynsorganet eller til virksomhedens medindehavere/aktionærer Retslig indgriben Hvis den kompetente ret er den franske handelsret, Tribunal de commerce, kan retspræsidenten indkalde ledelsen til et retsmøde. På mødet kan retspræsidenten, sammen med virksomhedens ledelse, forsøge at finde frem til en egnet løsning på virksomhedens problemer, men han har ikke ret til at gribe ind i virksomhedens drift. Retspræsidenten kan kun råde virksomheden til at iværksætte en af de i de følgende afsnit beskrevne rekonstruktionsprocedurer. Hvis den kompetente ret er byretten for større sager, Tribunal de Grande Instance, har retspræsidenten kun mulighed for at iværksætte en rekonstruktionsprocedure, hvis ledelsen beder om det Den kompetente ret Generelt er den kompetente ret for forretningsdrivende og selskaber handelsretten (Tribunal de commerce), der bl.a. består af repræsentanter for erhvervslivet. I visse departementer findes der ingen handelsret, og det er så undtagelsesvist den højere førsteinstansret (Tribunal de grande instance) bestående af tre juridiske dommere, der træffer beslutning. For landmænd er det den højere førsteinstansret (Tribunal de grande instance), der er kompetent Bevaring af virksomheder (La sauvegarde) Denne procedure blev introduceret i 2005 og har til formål at gøre rekonstruktion af virksomheder i økonomiske vanskeligheder nemmere, for derigennem at sikre en fortsat økonomisk aktivitet, bevare arbejdspladser samt nedbringe virksomhedens passiver. En virksomhed som ønsker at benytte denne ordning må ikke være i betalingsstandsning Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s pkt

52 12.1. Begæring Kun virksomhedens juridiske repræsentant kan begære proceduren bevaring af virksomheder åbnet. Begæringen skal sendes skriftligt til justitskontoret hos den kompetente ret. Begæringen skal indeholde oplysninger om problemernes beskaffenhed, samt hvorfor virksomheden ikke kan overkomme problemerne alene Åbning Inden retten tager stilling til åbning, indkaldes skyldneren og repræsentanter fra virksomhedens samarbejdsudvalg, eller i fravær heraf, medarbejdernes repræsentanter til retsmøde. Retten kan desuden udpege en dommer til at undersøge alle virksomhedens økonomiske, finansielle og juridiske forhold. Denne dommer kan til gengæld få assistance af eksperter efter ønske 103. Justitskontoret forkynder åbningskendelsen til skyldneren inden for 8 dage, og sørger for offentliggørelse af kendelsen inden for 15 dage, bl.a. i Handels- og Selskabsregistret (registre du commerce et des sociétés) 104. Åbning af proceduren medfører blokering af adgang til retsforfølgning, afbrydelse af igangværende sager, forbud mod tinglysning og rentestop, med undtagelse af renter på lån på et år eller derover Observationsperiode og beskikkelse af fuldmægtig og administrator Ved åbning af proceduren bevaring af virksomheder indledes en observationsperiode på 6 måneder, som kan fornyes en gang. Perioden kan undtagelsesvis fornyes en ekstra gang på anmodning af anklagemyndigheden 106. Ved observationsperiodens åbning, beskikkes en fuldmægtig (mandataire judiciaire), som udelukkende handler på vegne af kreditorerne, og en administrator (administrateur judiciaire), som 102 Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

53 enten overvåger skyldnerens ledelse af virksomheden eller hjælper ham med samme. Retten er dog ikke forpligtiget til at udpege en administrator til at overvåge eller hjælpe skyldneren, hvis der er tale om en virksomhed med mindre end 20 ansatte og omsætningen er på mindre end 3 millioner euros før skat Redningsplan Observationsperioden bruges til at udarbejde en redningsplan for virksomheden. Planen kan omfatte lukning eller overdragelse af en eller flere aktiviteter, men ikke overdragelse af hele virksomheden. Desuden forhandles der om, at finde frem til en gældsordning med kreditorerne, enten via moratorium eller almindelig akkord, men ofte via en kombination af disse. Det er administratorens opgave at udarbejde planen, men i tilfælde af en virksomhed med mindre end 20 ansatte og en omsætning på mindre end 3 millioner euros før skat, hvor der ikke er udpeget en administrator, er det den fuldmægtige der tager sig af opgaven 108. Hvis planen vurderes at kunne realiseres, vedtages den af retten, efter et retsmøde hvor skyldneren, den fuldmægtige som repræsenterer kreditorerne, administratoren, virksomhedens samarbejdsudvalg, eller i mangel herpå, virksomhedens medarbejderrepræsentanter, og for virksomheder med over 20 ansatte og en omsætning på over 3 millioner euros, skal også anklagemyndigheden være repræsenteret 109. Planen kan maksimalt strække sig over 10 år. Enten den fuldmægtige eller administratoren udpeges til at overvåge gennemførelsen af planen. Hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser, kan retten ophæve planen, hvorefter næste skridt kan være retslig rekonstruktion eller konkurs 110. Rettens vedtagelse af redningsplanen afslutter proceduren Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

54 13. Bobehandling (Le mandat ad hoc) En virksomhed som endnu ikke er under betalingsstandsning, men som oplever økonomiske, finansielle eller juridiske problemer, kan få hjælp til at finde en løsning fra en bobehandler. Formålet er med bobehandlerens hjælp, at forhandle sig frem til en aftale med kreditorerne i fuld diskretion. Under forhandlingerne bevarer debitor rådigheden over sine aktiver Begæring Kun virksomhedens juridiske repræsentant kan begære beskikkelse af en bobehandler. Begæringen skal indeholde oplysninger om beskaffenheden af virksomhedens vanskeligheder, løsningsforslag og en erklæring om at virksomheden ikke er under betalingsstandsning. Desuden skal regnskabsoplysninger, som viser virksomhedens finansielle og økonomiske situation, vedhæftes Beskikkelse af bobehandler Så snart retten modtager begæringen, indkalder retspræsidenten virksomhedens juridiske repræsentant til et møde. Hvis dommeren herefter vedtager begæringen, beskikker han en bobehandler, samt præciserer hans opgaver og fastsætter betingelserne for hans vederlag. Hvis dommeren ikke har beskikket en bobehandler inden for en måned, betyder det at begæringen er blevet afvist 113. Bobehandleren må ikke inden for de foregående 24 måneder, have modtaget direkte eller indirekte betaling fra debitor, debitors kreditorer eller en person som har kontrol over debitor eller er under debitors kontrol Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s

55 13.3. Bobehandlerens opgave Bobehandlerens opgave er at hjælpe skyldneren med at forhandle sig frem til en aftale med kreditorerne i fuld diskretion. Bobehandleren har ingen specielle beføjelser, men har generelt stor erfaring med den slags forhandlinger. Bobehandlerens opgave varer generelt 3 måneder, men fristen kan fornyes flere gange. Desuden kan skyldneren, som under forhandlingerne bevarer rådigheden over sine aktiver, når som helst bede dommeren om, at samarbejdet afbrydes Ophør Lykkedes det at nå frem til en aftale med kreditorerne, følger denne de almindelige aftaleretlige regler. Lykkedes det ikke at opnå en aftale med kreditorerne, giver bobehandleren retten besked herom, og næste skridt kan evt. være betalingsstandsning Forligsmægling (La conciliation) Forligsmægling er, ligesom ved bobehandling, et forsøg på, med hjælp fra forligsmægleren (le conciliateur), at forhandle sig frem til en aftale med kreditorerne. Til forskel fra ved bobehandling må virksomheden gerne være i betalingsstandsning, men i så tilfælde skal begæringen om forligsmægling være retten i hænde inden der er gået 45 dage Begæring En skyldner som ønsker hjælp til forligsmægling, sender en begæring herom til retspræsidenten i den franske handelsret, Tribunal de commerce, som indeholder informationer som viser virksomhedens finansielle, økonomiske og sociale situation. Det skal desuden oplyses hvilken dato virksomheden er gået i betalingsstandsning Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s

56 14.2. Beskikkelse af forligsmægler Så snart retten har modtaget begæringen, indkaldes skyldneren til et møde, hvor han har mulighed for at afgive yderligere forklaring. Ved udgangen af mødet beskikker dommeren en forligsmægler ved kendelse. I kendelsen præciseres forligsmæglerens opgaver og betingelserne for hans vederlag fastsættes. Forligsmægleren har maksimalt fire måneder til at løse sine opgaver, men fristen kan forlænges med en måned, på forligsmæglerens anmodning 119. Forligsmægleren må ikke inden for de foregående 24 måneder, have modtaget direkte eller indirekte betaling fra debitor, debitors kreditorer eller en person som har kontrol over debitor eller er under debitors kontrol Forligsmæglerens opgaver Formålet med forligsmægling, er at forligsmægleren på skyldnerens vegne forsøger at forhandle sig frem til en frivillig akkord (règlement amiable) med virksomhedens hovedkreditorer. Forligsmægleren har ingen specielle beføjelser, men med reformen fra 2005 fik kreditorer som accepterede et frivilligt forlig, sikret deres krav via et slags superprivilegium, som kun overgås af lønprivilegiet Retsvirkninger for skyldneren og kreditorerne Under akkordforhandlingerne bevarer skyldneren rådigheden over sine aktiver og fører selv sin virksomhed videre. For kreditorernes vedkommende, begrænser akkordforhandlingerne ikke deres adgang til individualforfølgning (poursuites individuelles) Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s

57 14.5. Stadfæstelse af opnået akkord Hvis det lykkedes at opnå en frivillig akkord, kan retten på begæring af begge parter, stadfæste akkorden. Stadfæstelse (homologation) af akkorden kan kun ske, hvis skyldneren aldrig har været eller ikke længere er i betalingsstandsning, og hvis akkorden sikrer virksomhedens overlevelse og ikke skader de udenforstående kreditorers interesser. Akkorden stadfæstes først efter et lukket retsmøde med skyldneren, de kreditorer der har skrevet under på akkorden, forligsmægleren, repræsentanter fra virksomhedens samarbejdsudvalg (comité d entreprise) og fra anklagemyndigheden. Efter stadfæstelse offentliggøres akkorden og en stadfæstet akkord kan ankes 123. Stadfæstelse af akkorden bevirker at individualforfølgning mod skyldneren suspenderes. Suspensionen varer til akkorden er blevet opfyldt 124. Hvis forsøget på at opnå en frivillig akkord slår fejl, kan retten åbne for retslig rekonstruktion eller konkursbehandling. Hvis åbning af retslig rekonstruktion eller konkurs sker som følge af en ikke-opfyldt stadfæstet akkord, er det den dag retten stadfæstede akkorden som gælder som fristdag. 15. Betalingsstandsning (Cessation des paiements) Betalingsstandsning er enten starten på proceduren retslig rekonstruktion eller åbning af konkursbehandling. En virksomhed er i betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sine passiver med sine disponible aktiver, d.v.s. at virksomheden ikke kan betale sin gæld til tiden Anmeldelse Ifølge den franske handelslov, Code de commerce, er virksomhedens juridiske repræsentant forpligtet til at anmelde betalingsstandsning til den kompetente ret, inden 45 dage efter at 123 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, s

58 betalingsstandsningen er indtrådt. Virksomhedens juridiske repræsentant kan dog overlade det til en anden gennem en fuldmagt. Anmeldelsen, som bl.a. skal indeholde regnskabsoplysninger, en opgørelse over aktiver og passiver, som viser virksomhedens økonomiske situation, skal afleveres i 4 eksemplarer til justitssekretæren hos den kompetente ret. Derudover skal anmelderen vedlægge en kopi af identifikationspapirer. Anmeldelsen skal præcisere om anmelderen derefter ønsker at videreføre sin virksomhed via retslig rekonstruktion eller lukke den ved åbning af konkursbehandling 125. Se en model ved at følge dette link: Betalingsstandsning fungerer som fristdag. Perioden fra anmeldelse af betalingsstandsning til åbning af en af de nævnte procedurer kaldes den suspekte periode (période suspecte) og alle væsentlige dispositioner som har fundet sted i denne periode kan senere omstødes Indkaldelse til retsmøde og åbning af enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling Efter modtagelse af anmeldelsen indkalder retten, den juridiske repræsentant og en medarbejderrepræsentant til et lukket retsmøde, hvor virksomhedens juridiske, økonomiske og finansielle problemer gennemgås. Efter retsmødet åbner retten enten for retslig rekonstruktion eller konkursbehandling Comment-apprécier-l'état-de-cessation-despaiements

59 II. Muligheder for rekonstruktion efter betalingsstandsning 16. Retslig rekonstruktion (Redressement judiciaire) Retten kan åbne proceduren retslig rekonstruktion når en virksomhed er indtrådt i betalingsstandsning, men stadig har potentiale til at fortsætte sine aktiviteter via en rekonstruktion af virksomheden. Formålet med denne procedure er derfor, i løbet af en observationsperiode, at forberede en rekonstruktionsplan (plan de redressement) Begæring Proceduren kan begæres åbnet af skyldneren inden for 45 dage efter at betalingsstandsningen er trådt i kraft, men den kan også begæres åbnet af en kreditor. Desuden kan proceduren begæres åbnet fra anklagemyndighedens side, f.eks. som følge af en uopfyldt redningsplan, eller retten kan selv åbne proceduren f.eks. som følge af en forligsmæglingsprocedure som ikke lykkedes 128. Begæringen skal bl.a. indeholde årsopgørelsen fra sidste regnskabsår, en opgørelse over aktiver og passiver, anmeldelsen af betalingsstandsning, antal ansatte samt en liste med alle kendte kreditorer. Retten starter med at fastsætte fristdagen, som er datoen for betalingsstandsning. I tvivlstilfælde sættes datoen, som samme dag som retten afsagde kendelse om betalingsstandsning. Datoen kan efterfølgende ændres flere gange, men aldrig til mere end 18 måneder før kendelsen om betalingsstandsning Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer, fuldmægtig og administrator Retten afgiver herefter kendelse om åbning af proceduren, hvori der beskikkes en dommer (jugecommissaire), som skal overvåge procedurens forløb i alles interesse, give godkendelser, prøve fordringerne (vérifier les créances) og afgive kendelser. Derudover beskikkes en fuldmægtig (mandataire judiciaire), som udelukkende handler på vegne af kreditorerne, og en administrator 128 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

60 (administrateur judiciaire), som overvåger og/eller assisterer skyldneren i ledelsen af virksomheden. Retten er dog ikke forpligtiget til at beskikke en administrator til at overvåge eller hjælpe skyldneren, hvis der er tale om en virksomhed med mindre end 20 ansatte og omsætningen er på mindre end 3 millioner euros før skat. Justitskontoret forkynder kendelsen til skyldneren inden for 8 dage, og sørger for offentliggørelse af kendelsen inden for 15 dage, bl.a. i Handels- og Selskabsregistret (registre du commerce et des sociétés) Observationsperiode og retsvirkninger for skyldneren Proceduren indledes med en observationsperiode på 6 måneder, som kan fornyes én gang. Perioden kan undtagelsesvis fornyes en ekstra gang på anmodning af anklagemyndigheden. Ligesom under virksomhedsbeskyttelse, har observationsperioden til formål at give ro til at administratoren, eller for mindre virksomheder, den fuldmægtige kan udarbejde en rekonstruktionsplan for virksomheden. I modsætning til observationsperioden under virksomhedsbeskyttelse, kan administratoren i denne procedure, overtage ledelsen af virksomheden under observationsperioden. I sådanne tilfælde har kun administratoren bemyndigelse til visse handlinger, såsom f.eks. at afbryde eller fortsætte kørende kontraktforhold, afskedige medarbejdere med dommerens godkendelse eller opsige erhvervslejemål. Hvis skyldneren forsøger at udføre en handling, som kun administratoren har bemyndigelse til at udføre, vil handlingen senere blive omstødt (annulé) Retsvirkninger for kreditorerne For kreditorernes vedkommende medfører åbning af proceduren blokering af adgang til retsforfølgning, afbrydelse af igangværende sager, forbud mod tinglysning og rentestop, med undtagelse af renter på lån på et år eller derover. Derudover skal de anmelde deres krav inden for 3 måneder. Alle kendte kreditorer meddeles om fristen pr. brev af den fuldmægtige. Eventuelle Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

61 ukendte kreditorer kan finde oplysningerne i BODACC som svarer nogenlunde til Statstidende. For dem gælder den samme frist. Hvis kreditorerne ikke har anmeldt deres krav inden fristens udløb risikerer de at miste det, da fristen er præklusiv (forclusion) Vedtagelse eller forkastelse af rekonstruktionsplanen Ligesom under virksomhedsbeskyttelse, vurderer retten ud fra administratorens rapport om virksomheden kan rekonstrueres. Rekonstruktionsplanen kan omfatte fortsættelse, overdragelse eller salg af en eller flere aktiviteter. I modsætning til under proceduren bevaring af virksomheder kan observationsperioden også ende med overdragelse af hele virksomheden. Hvis det vurderes at virksomheden, i løbet af en vis periode, har mulighed for at betale sin gæld af, afsiger retten kendelse om fortsættelse. I så tilfælde kan planen indeholde eksempelvis en moratorieordning, dvs. betalingsudsættelse eller en procentvis nedsættelse af de simple kreditorers tilgodehavender. Skyldneren kan også have opnået et års afgiftsfritagelse, så han først skal betale eksempelvis moms efter et år. Derudover kan planen også indeholde forslag til at skifte direktør eller lukke eller sælge en eller flere aktiviteter. Hvis det vurderes at virksomheden har mulighed for at fortsætte via overdragelse, afsiger retten kendelse om overdragelse. Medlemmer af den nødlidende virksomheds ledelse kan ikke byde på virksomheden og heller ikke disses familiemedlemmer. Bud på virksomheden skal bl.a. indeholde et overslag over forventet aktivitet og finansiering, hvilken pris der tilbydes, hvornår man er klar til at overtage virksomheden samt hvor mange ansatte der er brug for i forhold til den forventede aktivitet 133. Rekonstruktionsplanen har en maksimal løbetid på 10 år 134. Hvis det vurderes, at virksomheden ikke kan rekonstrueres, indledes konkursbehandling. 132 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

62 17. Konkurs (liquidation judiciaire) Konkurs er det ultimative retsmiddel, som retten kan tage i brug efter at alle forsøg på rekonstruktion har slået fejl. Formålet er enten at lukke virksomheden eller sælge eller overdrage dele af eller alle skyldnerens rettigheder eller aktiver 135. Provenuet ved salget eller overdragelsen af virksomheden, skal derefter fordeles mellem virksomhedens kreditorer. En virksomhed skal være i betalingsstandsning, for at kunne begæres konkurs Begæring Konkursbehandling kan begæres åbnet af skyldneren selv, af skyldnerens kreditorer, af retten selv f.eks. hvis det ikke lykkedes at forhandle sig frem til en akkord under forligsmægling, eller på begæring af anklagemyndigheden. Begæringen skal sendes skriftligt til justitskontoret hos den kompetente ret og skal indeholde diverse oplysninger, som viser virksomhedens aktuelle situation. Begæringen skal bl.a. indeholde årsopgørelsen fra sidste regnskabsår, en opgørelse over aktiver og passiver, anmeldelsen af betalingsstandsning, antal ansatte samt en liste med alle kendte kreditorer Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer og kurator Inden åbning af konkursbehandling indkalder retten, skyldneren og repræsentanter fra virksomhedens samarbejdsudvalg, eller i fravær heraf, medarbejdernes repræsentant til høring. Retten kan desuden udpege en dommer til at undersøge alle virksomhedens økonomiske, finansielle og juridiske forhold. Denne dommer kan til gengæld få assistance af eksperter efter ønske. Retten fastsætter desuden datoen for betalingsstandsning. I tvivlstilfælde sættes datoen, som samme dag, som retten afsiger kendelse herom. Datoen kan efterfølgende ændres flere gange, men aldrig til mere end 18 måneder før kendelsen om betalingsstandsning Héraud, Alain (2006): Droit des sociétés: Des autres groupements et des entreprises en difficulté : DECF 1 : Corrigés du manual, s

63 Retten afgiver herefter kendelse om åbning af konkursbehandling. I kendelsen beskikkes en dommer og en kurator (liquidateur). Kuratoren er gerne den samme, som fungerede som fuldmægtig, under en eventuel forudgående procedure om virksomhedsbeskyttelse eller under retslig rekonstruktion 137. Kendelsen forkyndes til skyldneren inden otte dage af justitssekretæren, som ligeledes sender en kopi til dommeren, kuratoren, anklagemyndigheden og skattemyndigheden der hvor virksomheden har sit hovedkontor. Justitssekretæren sørger desuden for at kendelsen kommer i Handels- og Selskabsregistret samt offentliggøres i BODACC inden for 15 dage Kurators opgaver Kuratorens vigtigste opgaver er at udarbejde en rapport om virksomhedens situation i løbet af den første måned, hvorefter han prøver kreditorernes krav og påbegynder selve realiseringen af virksomheden. Desuden er det kurator som står for virksomhedens ledelse, hvis det vælges at fortsætte virksomhedens aktivitet. Dette er muligt i en periode på maksimum 3 måneder, som kan fornyes én gang på anmodning af anklagemyndigheden 139. Ved realisering af virksomheden lægges i første omgang vægt på at overdrage og derved bevare aktiviteter, som samlet eller hver for sig stadig er rentable, og derved bevare så mange arbejdspladser som muligt. Herefter sælges skyldnerens ejendomme og møbler. Dette kan ske via en auktion eller i fri handel med kurator. Alt salg eller overdragelse skal godkendes af retten Konkursordenen Provenuet ved salget eller overdragelsen af virksomheden skal fordeles mellem virksomhedens kreditorer. Udlodningen sker ligesom i Danmark efter en vis rækkefølge. Overordnet kan man sige, at de udgifter som har holdt virksomheden oppe det sidste stykke tid dækkes først. Det vil f.eks. 137 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

64 sige lønudgifter, kreditorudgifter fra efter procedurens åbning og sagsomkostninger. I første række dækkes lønudgifter for de sidste 60 dages arbejde, også kendt som lønmodtagernes superprivilegium. Herefter dækkes alle kreditorer som er blevet tildelt et privilegium, f.eks. fordi de har indgået i en akkordaftale, som ikke blev opfyldt, og kreditorer som har sikret deres krav f.eks. via pantsætning. Til sidst dækkes alle andre kreditorer (chirographaires). Den sidste kategori af kreditorer dækkes proportionelt i forhold til værdien af deres krav Ophør Konkursbehandlingen lukkes enten når alt forfalden gæld er betalt, eller når der ikke er flere midler tilbage. De kreditorer der ikke får dækket deres krav i tilfælde af at behandlingen lukkes p.g.a. manglende midler, kan ikke søge deres krav dækket via individualforfølgning mod skyldneren. Efterfølgende individualforfølgning er kun mulig hvis skyldneren har gjort sig skyldig i en kriminel handling 142. Behandlingstiden af konkursen fastsættes af retten ved åbning af proceduren. Hvis fristen ikke kan overholdes, kan den forlænges hvis der er en god grund til overskridelsen Retsvirkninger for skyldneren Ved åbning af konkursbehandling, mister skyldneren rådigheden over sine aktiver, og dermed også retten til at administrere sin virksomhed, som i stedet varetages af kurator. For selskaber med begrænset hæftelse fortsætter ledelsen i selskabet under konkursbehandlingen. For virksomheder med personlig hæftelse, mister skyldneren retten til at drive nogen form for virksomhed så længe konkursbehandlingen foregår. Til gengæld har han ret til at få sig et lønmodtagerjob Héraud, Alain (2006): Droit des sociétés: Des autres groupements et des entreprises en difficulté : DECF 1 : Corrigés du manual, s Héraud, Alain (2006): Droit des sociétés: Des autres groupements et des entreprises en difficulté : DECF 1 : Corrigés du manual, s

65 17.7. Retsvirkninger for kreditorerne Ligesom det er tilfældet under proceduren retslig rekonstruktion, medfører åbning af konkursbehandling for kreditorernes vedkommende, blokering af adgang til retsforfølgning, afbrydelse af igangværende sager, forbud mod tinglysning og rentestop, med undtagelse af renter på lån på et år eller derover. Til gengæld har de kun 2 måneder fra offentliggørelsen i BODACC til at anmelde deres krav Retsvirkninger for lønmodtagerne AGS Lønmodtagernes garantifond Siden 1935 har de franske lønmodtagere været sikret gennem et superprivilegium, som betød at deres løn var en af de første ting som skulle dækkes i tilfælde af insolvens. Dette hjalp dog ikke meget hvis virksomheden ikke havde flere penge. Derfor blev der i 1973 oprettet en garantifond AGS (Association pour la gestion du régime de garantie des créances des salariés), som sikrer lønmodtagernes krav, i tilfælde hvor insolvente virksomheder ikke har nok midler til selv at betale Superprivilegium Superprivilegiet dækker alle typer løn som skyldes til medarbejdere og lærlinge for arbejde udført inden for de sidste 60 arbejdsdage, som tæller fra sidste arbejdsdag og ikke fra procedurens åbning. Lønmodtagernes privilegium dækker løn for de sidste 6 måneder, forsinket feriegodtgørelse, erstatning ved ophør af kontrakt, usikkerhed i ansættelsen eller uretmæssig afbrydelse af kontraktforhold. Lønudgifter som skyldes fra længere tilbage end 6 måneder, har intet privilegium og dækkes derfor i sidste række Bertrel, Jean-Pierre, Bonneau, Thierry, med flere ( ): Droit de l entreprise, s

66 Maksimumbeløbet som dækkes af AGS for alle en lønmodtagers krav tilsammen, dvs. også inklusiv en eventuel erstatning og feriegodtgørelse, er på euro, svarende til ca danske kroner Dækning under proceduren bevaring af virksomheder Siden 2006 dækker garantien fra AGS også under proceduren bevaring af virksomheder, men eftersom virksomheden endnu ikke er i betalingsstandsning, går AGS kun ind og dækker ved tilfælde af fyringer af økonomiske årsager. I sådanne tilfælde dækker garantien fra AGS feriegodtgørelse og fratrædelsesgodtgørelse Forenklet konkursbehandling (liquidation judiciaire simplifiée) I 2005 introduceredes den forenklede konkursbehandling i den franske konkurslovgivning. Den har til formål at gøre behandlingstiden kortere og dermed også billigere for små virksomheder. Den forenklede konkursbehandling følger de samme regler som den traditionelle konkursbehandling, med nogle få undtagelser, hvoraf de vigtigste er resumeret herunder Virksomhedens maksimale størrelse For at en virksomhed kan høre ind under den forenklede konkursbehandling må den maksimum have haft 5 ansatte i løbet af de sidste 6 måneder forud for åbning. Derudover må virksomhedens omsætning før skat ikke overskride euro. Når der er åbnet en forenklet konkursbehandling kan retten til enhver tid ombestemme sig og i stedet åbne en traditionel konkurs behandling s s

67 18.2. Kuratorens opgaver og behandlingstid I den forenklede konkursbehandling skal skyldnerens aktiver realiseres via enten fri handel eller offentlige auktioner inden for 3 måneder. Krav som ikke har nogen chance for at blive dækket prøves ikke. Efter realiseringen af skyldnerens midler og prøvning af krav, udarbejder kuratoren en udlodningsplan (projet de répartition), som han afleverer på justitskontoret hos den kompetente ret. Planen bliver ligeledes offentliggjort i BODACC. Kreditorerne kan derefter rejse indsigelse imod planen inden for 1 måned efter offentliggørelsen 150. Herefter tager dommerenen stilling til planen og eventuelle indsigelser, hvorefter kuratoren påbegynder udlodningen. Behandlingstiden for den forenklede procedure må maksimalt være på 1 år fra åbning, men kan ved behov forlænges med 3 måneder Forskelle og ligheder i den danske og franske konkurslovgivning Konkurslovgivningen i Danmark og Frankrig har begge til formål at redde så mange virksomheder som muligt fra at gå konkurs. Konkurs betyder nemlig i begge lande en likvidation af virksomheden, hvilket vil sige at virksomheden definitivt opløses, og arbejdspladser går tabt. Til trods for dette fælles mål, er de retsmidler som virksomhederne kan ty til for at undgå konkurs meget forskellige i de to lande Før anmeldt betalingsstandsning Allerede før anmeldt betalingsstandsning findes der store forskelle fra det danske til det franske system. I Frankrig indgår forebyggelse af økonomiske problemer som en del af lovgivningen via tidlig varsling (se afsnit 11.1). Som udgangspunkt forsøger virksomheden selv at finde en løsning på 150 Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, s

68 problemerne, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, har den franske virksomhed mulighed for at henvende sig til retten. Retten i Frankrig kan herefter, alt efter problemernes størrelse, yde rådgivning eller iværksætte en af de tre rekonstruktionsprocedurer: bobehandling, forligsmægling eller bevaring af virksomheder alt afhængig af hvor alvorlige problemerne er. I Danmark indgår forebyggelse ikke som en del af lovgivningen, og en virksomhed som oplever økonomiske vanskeligheder kan derfor kun søge vejledning hos en advokat eller en revisor. Som nævnt findes der tre lovregulerede rekonstruktionsprocedurer, som virksomheder i Frankrig kan benytte sig af inden anmeldt betalingsstandsning: bobehandling, forligsmægling eller bevaring af virksomheder. I den danske konkurslovgivning findes der ingen rekonstruktionsprocedurer inden anmeldt betalingsstandsning. Derfor må danske virksomheder, som ønsker at gribe ind uden at anmelde betalingsstandsning, benytte sig af de frivillige kreditorordninger, som i stedet følger de almindelige formueretlige regler. Disse har samme formål som procedurerne bobehandling og forligsmægling i det franske system, nemlig i al diskretion, at nå frem til en frivillig gældsordning med virksomhedens kreditorer. Derudover har de nævnte procedurer det til fælles at skyldneren bevarer rådigheden over sine aktiver under forhandlingerne og for kreditorernes vedkommende er der stadig adgang til individualforfølgning. Den tredje rekonstruktionsprocedure i det franske system, bevaring af virksomheder, adskiller sig fra de forrige ved, at denne offentliggøres og, at den blokerer adgangen til individualforfølgning. Derudover bliver skyldnerens ledelse af virksomheden enten overvåget af en administrator, svarende nogenlunde til det danske tilsyn, eller skyldneren får hjælp af samme Betalingsstandsning En anmeldt betalingsstandsning har det samme hovedformål i Danmark og i Frankrig, nemlig at etablere fristdag. Hermed holder lighederne også op. I Frankrig er betalingsstandsning et obligatorisk skridt, hvorefter retten indleder enten retslig rekonstruktion eller konkurs. I Danmark skal en virksomhed ikke nødvendigvis være i betalingsstandsning for at begære tvangsakkord eller konkurs. Betalingsstandsning i Danmark har det til fælles med procedurerne bobehandling og forligsmægling i det franske system, at den som regel bruges til, enten at forsøge at forhandle sig frem til et frivilligt forlig med hjælp fra det beskikkede tilsyn eller til at forberede en tvangsakkord 63

69 med hjælp fra tillidsmænd. Betalingsstandsning adskiller sig dog fra disse ved det åbenlyse, at virksomheden allerede er i betalingsstandsning, og ved at blokere for adgangen til individualforfølgning Efter anmeldt betalingsstandsning Efter anmeldt betalingsstandsning har man i begge systemer to muligheder, hvoraf tvangsakkord er åben for virksomheder som stadig har en chance for overlevelse og konkurs er for virksomheder, som ikke har andre udveje end at lukke. Selvom tvangsakkord og retslig rekonstruktion begge har det samme formål, nemlig at redde virksomheden fra konkurs, er der væsentlige forskelle på de to procedurer. I Frankrig indledes proceduren med en observationsperiode på 6 måneder, i hvilken administratoren skal forsøge at udarbejde en rekonstruktionsplan. I Danmark sker det meste af dette forberedende arbejde inden tvangsakkord proceduren overhovedet åbnes, gerne under en anmeldt betalingsstandsning, da begæringen om åbning skal indeholde tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne. Dette arbejde udføres af tillidsmænd. Ved åbning af den franske procedure retslig rekonstruktion, sikres alles interesser af retsligt personale. Der beskikkes en dommer til at overvåge procedurens forløb i alles interesse, en fuldmægtig som udelukkende handler på vegne af kreditorerne, og en administrator som overvåger og/eller assisterer skyldneren i ledelsen af virksomheden alt afhængig af virksomhedens størrelse. Derudover risikerer skyldneren i det franske system, at miste rådigheden over sine aktiver under observationsperioden, da den daglige ledelse kan overtages af administratoren. I det danske system kan skyldneren højst risikere, at blive underkastet tilsyn. Tillidsmændene har kun til opgave at udarbejde et akkordforslag, og blander sig ikke i ledelsen af selskabet. Til gengæld har kreditorerne i Danmark større direkte indflydelse via deres stemmeret. De to procedurer har dog det til fælles, at åbning blokerer adgangen til individualforfølgning. 64

70 Formålet med konkursbehandlingen, er både i Danmark og Frankrig, at realisere virksomhedens aktiver, og fordele provenuet mellem virksomhedens kreditorer, i overensstemmelse med konkursordenen. I Danmark behøver skyldnerens virksomhed, i modsætning til i Frankrig, ikke forudgående at have været i betalingsstandsning eller under tvangsakkordforhandlinger, for at kunne begæres konkurs. I begge lande er insolvens en central betingelse for konkurs, men i det franske system formodes en virksomhed allerede at være insolvent, når virksomheden går i betalingsstandsning. Efter åbning af proceduren etableres der et konkursbo, som er selvstændigt berettiget og forpligtet i retsforhold. Dermed mister skyldneren al rådighed over sine aktiver, som i stedet varetages af en kurator. I Frankrig beskikkes der, udover en kurator, også en dommer, som skal overvåge procedurens forløb. I Danmark kan der nedsættes et kreditorudvalg, som kurator i så tilfælde skal underrette om alle væsentlige dispositioner og desuden har kreditorerne direkte indflydelse via deres stemmeret på skiftesamlingerne. Kuratorens opgaver består i begge lande af at realisere skyldnerens aktiver bedst muligt, hvorefter provenuet herfra skal fordeles mellem kreditorerne. Udlodningen sker ligeledes i begge lande efter en vis rækkefølge, kaldet konkursordenen. Både Danmark og Frankrig prioriterer, efter de til konkursen tilknyttede omkostninger, lønmodtagerne højest, hvorefter kreditorer med privilegium får dækket deres krav og sidst kommer de simple krav. Konkursbehandlingen afsluttes enten når alt forfalden gæld er betalt, eller når der ikke er flere midler tilbage. Her findes en meget væsentlig forskel i de to systemer, da en dansk skyldner efter endt udlodning stadig skylder for eventuel udækket gæld, hvilket ikke er tilfældet i Frankrig. På dette punkt har den franske konkursbehandling mere til fælles med den danske likvidationsakkord. I Danmark er det til gengæld muligt for skyldnere, som er håbløst forgældede og som ikke er i stand til og inden for de kommende år ingen udsigt har til at kunne betale sin gæld, at søge gældssanering. Denne ordning findes ikke i Frankrig, men eftersom skyldneren automatisk saneres for sin gæld efter endt konkursbehandling er der heller ikke behov for det. 65

71 I Frankrig findes der en forenklet konkursbehandling, som er åben for små virksomheder. Den forenklede konkursbehandling har til formål at gøre behandlingstiden kortere og dermed også billigere for de små virksomheder. En sådan ordning findes ikke i det danske system Illustrationer Som opsamling på den faglige indledning følger her to abstrakte illustrationer opstillet i skemaform. Illustrationerne bruges til at opsummere og anskueliggøre forskellene i de to systemer. Skemaerne giver et overblik over virksomheders muligheder i hhv. Danmark og Frankrig, når de er kommet i økonomiske vanskeligheder. Begge skemaer er opstillet i liniediagrammer, for at vise procedurernes indbyrdes hierarki Illustration over den danske konkurslov, samt frivillige gældsordninger 66

72 Illustration over den franske konkurslov, Entreprises en difficultés 67

73 20. Alfabetisk ordliste Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> DK/FR: Akkord er enten kreditorers nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan forhandles under frivillig akkord eller tvangsakkord i Danmark og i Frankrig hører det under procedurerne bevaring af virksomheder og retslig rekonstruktion. Se afsnit 6, 8, 12 og 16 i den faglige indledning Frivillig akkord, concordat amiable; Indlede forhandling om akkord, ouvrir négociations d'un concordat; Indgå akkord, conclure un concordat: Stadfæste en akkord, homologuer un concordat; Tiltræde en akkord, adhérer au concordat Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne, S il n y a pas probabilité raisonnable que l accord sera arrêté, homolugué et conclu, le tribunal peut refuser d ouvrir les négociations. Se også artiklerne: Stadfæstelse og Tvangsakkord Betalingsstandsning <sub. en> Cessation des paiements <sub. f> DK: En virksomhed er i betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sin gæld til tiden. Under betalingsstandsningen kan kreditorerne ikke retsforfølge skyldneren. FR: En virksomhed skal anmelde betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sine passiver med sine disponible aktiver. Efter anmeldelse åbner retten for enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling. Se afsnit 7 og 15 i den faglige indledning. Anmelde betalingsstandsning, déclarer la cessation des paiements; Kendelse om betalingsstandsning, jugement constatant la cessation des paiements; Være i betalingsstandsning, être en état de cessation des paiements En skyldner som er under betalingsstandsning mister ikke rådigheden over sine aktiver, un débiteur en état de cessation des paiements n est pas dessaisi de ses biens; En virksomhed som er gået i betalingsstandsning, kan indgive begæring om åbning af tvangsakkordforhandling, une entreprise en état de cessation des paiements peut demander l ouverture de la procédure redressement judiciaire Fristdag <sub. en> La date de cessation des paiements <sub. f> DK: Fristdagen er den dag skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs. Fristdagen har betydning for en lang række frister i forbindelse med tvangsakkord og konkursbehandling, hvoraf de vigtigste er omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. FR: Fristdagen er den dag hvor betalingsstandsning indtræder. I tvivlstilfælde fastsættes den som værende samme dag som retten afsagde kendelse om betalingsstandsning. Fastsættelsen af fristdag har ligesom i Danmark betydning for omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. Se afsnit 7.2 og 16.1 i den faglige indledning Etablere fristdag, établir la date de cessation des paiements Den 23. februar 2001 anmeldte X betalingsstandsning, og den 6. april 2001 blev X erklæret konkurs med fristdag den 23. februar 2001, le 23 février 2001, X a déclaré la cessation des paiements, et le 6 avril 2001 X a été prononcé en liquidation judiciaire, avec le 23 février comme la date de cessation des paiements. 68

74 Gældssanering <sub. en> Remise ou réduction de dette <sub. f> DK: Gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld ved en kendelse afsagt af skifteretten. FR: Gældssanering eksisterer ikke som et retsskridt i den franske konkurslovgivning. Se afsnit 9.12 i den faglige indledning Afsige kendelse om gældssanering, rendre un jugement de remise ou de réduction de dette; Begære gældssanering, demander la remise ou la réduction de dette; Nægte gældssanering, rejet de la demande de remise ou de réduction de dette Individualforfølgning <sub. en> Poursuite individuelle <sub. f> DK/FR: Individualforfølgning sker når en enkelt kreditor vælger at retsforfølge skyldneren for at få sit krav fyldestgjort. Iværksætte individualforfølgning, exercer le droit de poursuite individuelle; Blokere for individualforfølgning, suspendre les poursuites individuelles Stadfæstelse af akkorden bevirker at individualforfølgning mod skyldneren suspenderes, homologation du concordat entraîne la suspension des poursuites individuelles contre le débiteur Se også artiklen: Universalforfølgning Konkurs <sub. en> Liquidation judiciaire <sub. f> DK: Konkurs er retsforfølgning mod en insolvent skyldner. Konkurs er normalt ensbetydende med en likvidation af skyldnerens virksomhed, hvilket vil sige, at skyldnerens aktiver sælges og provenuet fordeles derefter mellem hans kreditorer. Hvis der ikke er nok aktiver til at dække skyldnerens gæld, hæfter skyldneren stadig for den del af gælden som ikke blev dækket. FR: Konkurs i Frankrig er ligesom i Danmark retsforfølgning mod en insolvent skyldner, hvor skyldnerens aktiver sælges og provenuet fordeles mellem hans kreditorer. Til forskel fra Danmark bliver den franske virksomhed saneret for evt. udækket gæld. Se afsnit 9 og 17 i den faglige indledning Erklære en virksomhed konkurs, déclarer une entreprise en état de liquidation judiciaire; Gå konkurs, être mis en état de liquidation judiciaire Virksomheden X er fredag formiddag erklæret konkurs, l entreprise X a été déclaré en liquidation judiciaire vendredi matin; Virksomheden Y er gået konkurs, l entreprise Y est mis en liquidation judiciaire Konkursbegæring <sub. en> Demande de liquidation judiciaire <sub. f> DK/FR: En skyldner eller en kreditor kan indgive en skriftlig konkursbegæring til retten, hvis skyldneren ikke kan betale sine regninger. Se afsnit 9.2 og 17.1 i den faglige indledning Indgive konkursbegæring, déposer une demande de liquidation judiciaire Konkursbo <sub. et> Masse de la liquidation judiciaire <sub. f> DK/FR: Når en virksomhed går konkurs, mister skyldneren rettigheden til at råde over sine aktiver og der oprettes i stedet et konkursbo. Et konkursbo kan være selvstændigt berettiget og forpligtet i retsforhold og må derfor opfattes som en juridisk person. Se afsnit 9.3 i den faglige indledning Etablere konkursbo, établir la masse de la liquidation judiciaire Konkursdekret <sub. et> Jugement déclaratif de liquidation judiciaire <sub. m> DK/FR: Konkursdekretet er rettens kendelse om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Se afsnit 9.3. og 17.2 i den faglige indledning Afsige konkursdekret, rendre le jugement déclaratif de liquidation judiciaire Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver, a partir du jugement déclaratif de 69

75 liquidation judiciaire, le débiteur est dessaisi de ses biens Konkursmassen <sub. en> Masse d actifs de la liquidation judiciaire <sub. f> DK/FR: Konkursmassen er den del af skyldnerens aktiver der indgår i konkursboet. Se afsnit 9.5 i den faglige indledning Indgå i konkursmassen, faire partie de la masse d actifs de la liquidation judiciaire Konkursorden <sub. en> Collocation <sub. f> DK/FR: Konkursordenen er den rækkefølge ifølge hvilken kreditorerne får fyldestgjort deres krav. Se afsnit 9.6 og 17.4 i den faglige indledning. Udlodning sker i overensstemmelse med konkursordenen, Répartition se passe en concordance avec la collocation Krav <sub. et> Créance <sub. f> DK/FR: Krav er kreditorernes tilgodehavender hos skyldneren. Anmelde krav, déclarer une créance; opfylde krav, payer une créance; privilegerede krav, créances privilégiées; prøve krav, vérifier les créances; simple krav, créances chirographaires Privilegerede krav opfyldes før simple krav, les créances privilégiées sont payés avant les créances chirographaires = Fordring Se også artiklen: Massekrav Kreditor <sub. en> Créancier <sub. m> DK/FR: En kreditor er den person, eller virksomhed, som har et beløb til gode hos en skyldner. Tilsynet skal varetage kreditorernes interesser, l administrateur judiciaire doit agir dans l intérêt des créanciers = Fordringshaver Kurator <sub. en> Liquidateur <sub. m> DK/FR: En kurator er den person, typisk en advokat, der forestår behandlingen af et konkursbo. Se afsnit 9.4 og 17.2 i den faglige indledning. Beskikkelse af en kurator, désignation d un liquidateur En kurators opgaver er at sælge aktiverne i konkursboet bedst muligt og at fordele provenuet blandt kreditorerne, le travail du liquidateur est de réaliser les actifs de la masse au meilleur prix possible et de repartir le produit de la liquidation entre les créanciers Ligelighedsprincip <sub. et> Principe d égalité <sub. m> DK/FR: Ligelighedsprincippet sikrer en ligelig fyldestgørelse af kreditorerne i overensstemmelse med konkursordenen. Se afsnit 7.3 i den faglige indledning. komme i strid med ligelighedsprincippet, entrer en conflit avec le principe d égalité Se også artiklen: Konkursorden Likvidationsakkord <sub. en> Concordat par l arret ou cession d une ou plusieurs activités <sub. m> DK: I en likvidationsakkord bliver skyldnerens formue eller en del af denne fordelt mellem kreditorerne, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden som ikke er blevet dækket. FR: Akkord via lukning eller overdragelse af en eller flere aktiviteter, hvorfra provenuet fordeles mellem kreditorerne. Se afsnit 6.2 i den faglige indledning Lønprivilegium <sub. et> Privilège des salariés <sub. m> DK/FR: Lønprivilegiet sikrer at lønmodtagerne får betalt deres krav som nogle af de første i overensstemmelse med konkursordenen. Se afsnit 9.11 og 17.8 i den faglige indledning. 70

76 Krav på løn er omfattet af lønprivilegiet, les créances de salaire sont inclues dans le privilège des salariés Massekrav <sub. et> Créance privilégiée <sub. f> DK: Massekrav er krav mod konkursboet, som dækkes forud for alle andre krav. FR: I Frankrig betegnes alle fortrinsberettigede krav som privilegerede krav. Se afsnit 9.6 og 17.4 i den faglige indledning. Primære massekrav, créances avec super privilèges; Sekundære massekrav, créances privilégiées secondaires Se også artiklen krav Minimumsdividende <sub. en> Dividende minimum <sub. m> DK/FR: Med en minimumsdividende, er kreditorerne sikret, at deres krav kun nedsættes til en vis procentdel af deres beløb. Den franske konkurslov opererer ikke ligesom i Danmark med krav om minimumsdividende. Se afsnit 8.4 i den faglige indledning. Tiltrædelse af akkorden, betinges af garanti om minimumsdividende, adhésion à l accord est conditionné par une garantie d un dividende minimum Moratorium <sub. et> Moratoire <sub. m> DK/FR: Et moratorium er en gældsordning, hvor skyldneren får henstand med betaling af sin gæld. Se afsnit 6.4 og 8.4 i den faglige indledning. Kendelse om moratorium, jugement d un moratoire de paiement; Tiltræde et moratorium, adhérer au moratoire Omstødelse <sub. en> Invalidation <sub. f> DK/FR: Omstødelse indebærer at dispositioner, som kommer i strid med ligelighedsprincippet, kan føres tilbage, enten via tilbagelevering eller erstatning. Se afsnit 7.3/7.4 og 15.1 i den faglige indledning Foretage omstødelse, procéder à l invalidation; Fordre omstødelse, demander invalidation; Omstøde dispositioner, invalider des dispositions; Tilsynets godkendelse sikrer fortrinsstilling og gardering mod senere omstødelse, l approbation du surveillant garantie privilège et protection d invalidation rétroactif Se også artiklerne: Ligelighedsprincippet og Tilsyn Skifteretten <sub. en> Tribunal de Commerce <sub. m> eller Tribunal de Grande Instance <sub. m> DK: Skifteretten er en afdeling under byretten, som blandt andet tager sig af sager om betalingsstandsning, konkursboer og gældssanering, dvs. insolvenssager. I Københavnsområdet behandles disse sager hos Sø- og Handelsretten. FR: I Frankrig behandles insolvenssager generelt i handelsretten, Tribunal de Commerce. I departementer hvor der ikke findes nogen handelsret, behandles sagerne i stedet i førsteinstansretten, Tribunal de Grande Instance. Se afsnit 7.1 og 11.2 i den faglige indledning Skyldner <sub. en> Débiteur <sub. m> DK/FR: En skyldner er en person, eller virksomhed, der skylder penge væk. = Debitor Skæringsdag <sub. en> Jour de référence <sub. m> DK/FR : Skæringsdagen er den dag, man vælger at opgøre kravene i frivillige aftaler. Den franske konkurslov opererer ikke med skæringsdag. Se afsnit 6.1 i den faglige indledning. Skylden opgøres pr. skæringsdagen, la dette est dénombrée au jour de référence 71

77 Stadfæstelse <sub. en> Homologation <sub. f> DK/FR: Stadfæstelse af en akkord, giver denne virkning som et retsforlig. Stadfæstelse er kun obligatorisk når den omfatter alle kreditorer. Se afsnit 8.7, 9.7 og 14.5 Stadfæste en akkord, homologuer un concordat Akkorden er ikke gyldig, før den er stadfæstet af retten, le concordat n est pas valide avant qu il ait été homologué par le tribunal Tillidsmand <sub. en> Mandataire judiciaire <sub. m> DK: Tillidsmænd er sagkyndige personer, der enten har regnskabsindsigt eller er særligt beskikkede fagkyndige inden for et bestemt fag. Registrerede og statsautoriserede revisorer kan uden videre fungere som regnskabskyndige tillidsmænd. FR: En mandataire judiciaire er en af retten udnævnt person, der skal repræsentere kreditorerne, så længe virksomheden er under insolvensbehandling. Se afsnit 8.1 og 16.2 i den faglige indledning. Beskikkelse af tillidsmænd, désignation des mandataires judiciaire; fagkyndig tillidsmand, mandataire judiciaire en qualité d expert du métier; regnskabskyndig tillidsmand, mandataire judiciaire en qualité d expert comptable; udpege tillidsmænd, nommer les mandataires judiciaires Se også artiklen: Tilsyn Tilsyn <sub. et> Administrateur judiciaire <sub. m> DK: Et tilsyn er en af retten beskikket person, som regel en advokat, som under en anmeldt betalingsstandsning varetager kreditorernes interesser. Dette gør han ved, at skyldneren sættes under administration, og at alle væsentlige dispositioner derfor skal godkendes af tilsynet. FR: En administrateur judiciaire er en af retten udnævnt person, som bestyrer en skyldners aktiver efter indledning af insolvensbehandling. Se afsnit 7.4, 12.3 og 16.2 i den faglige indledning. Beskikke et tilsyn, désigner un administrateur judiciaire; underkaste sig tilsyn, se soumettre à la surveillance Konkursloven stiller krav om, at der skal beskikkes et tilsyn, når der anmeldes betalingsstandsning, Le loi danois qui porte sur les entreprises en difficultés, exige la désignation d un administrateur judiciaire après la déclaration de cessation des paiements; Tilsynet er en person, og den pågældende er normalt en advokat, l administrateur judiciaire danois, est une personne et la personne en question est typiquement un avocat Se også artiklen: Tillidsmand Tvangsakkord <sub. en> Redressement judiciaire <sub. m> DK: Tvangsakkord behandles af skifteretten, og er et retsskridt for virksomheder under betalingsstandsning, som stadig har mulighed for overlevelse via rekonstruktion. Ved tvangsakkord stemmer et flertal af kreditorerne for, at skyldnerens gæld kan nedsættes til et vist beløb, og mindretallet kan ikke hindre akkorden. FR: Redressement judiciaire er ligesom i Danmark et retsskridt som er åbent for virksomheder under betalingsstandsning, som stadig har mulighed for overlevelse via rekonstruktion. Under proceduren redressement judiciaire udarbejdes en rekonstruktionsplan, som enten kan gå ud på fortsættelse, bl.a. via akkord, eller overdragelse af virksomheden. Se afsnit 8 og 16 i den faglige indledning. Stadfæstelse af tvangsakkord, homologation du concordat; åbne forhandlinger om tvangsakkord, ouvrir négociations en vue d un concordat Begæring om åbning af tvangsakkord indleveres til retten, la demande d ouverture de la procédure de redressement judiciaire est à déposer au tribunal 72

78 Udlodning <sub. en> Répartition <sub. f> DK/FR: Udlodning står for fordelingen af provenuet fra realiseringen af skyldnerens aktiver mellem kreditorerne. Se afsnit 9 og 17.4 i den faglige indledning. Udlodning af provenu, la répartition du produit Provenuet fra realiseringen af skyldnerens aktiver udloddes i overensstemmelse med konkursordenen, le produit de la liquidation est réparti en concordance avec la collocation Universalforfølgning <sub. en> Procédures collectives <sub. f> DK/FR: Universalforfølgning er en samlet retsforfølgning, dvs. på vegne af alle kreditorer, der retter sig mod hele skyldnerens formue. Se også artiklen: Individualforfølgning 73

79 21. Register over opslagsord A Akkord B Betalingsstandsning F Fristdag G Gældssanering I Individualforfølgning K Konkurs Konkursbegæring Konkursbo Konkursdekret Konkursmassen Konkursorden Krav Kreditor Kurator L Ligelighedsprincippet Likvidationsakkord Lønprivilegie M Massekrav Minimumsdividende Moratorium O Omstødelse S Skifteretten Skæringsdag Stadfæstelse T Tillidsmand Tilsyn Tvangsakkord U Udlodning Universalforfølgning 74

80 22. Konklusion Formålet med dette speciale var at udarbejde et koncept til en eksemplarisk dansk-fransk miniordbog inden for konkursretlige fagtermer. På baggrund af den aktuelle finansielle krise, skal den først og fremmest gøre opmærksom på behovet for en sådan ordbog, og derudover skal den være behjælpelig i forbindelse med reception og oversættelse af konkursretlige tekster fra dansk til fransk. Specialet er opdelt i en teoretisk del og en ordbogsdel. I den teoretiske del udarbejdes ordbogskonceptet, hvori alle overvejelser fremgår. Disse omfatter først og fremmest en definition af ordbogens brugergruppe og funktion, da en ordbogs formål netop er, at tilfredsstille en bestemt gruppe brugere med bestemte forudsætninger og behov. Denne ordbogs målgruppe er danske oversættere og Cand.ling.merc.-studerende, med tolk og translatørprofilen, som har brug for hjælp, primært til oversættelse og sekundært til reception af konkursretlige tekster. Oversættere er karakteriseret ved, at have stor sproglig kompetence, såvel på modersproget som på fremmedsproget. Til gengæld må de formodes at være lægmænd inden for jura. For at imødekomme oversætternes behov bedst muligt, er der derfor lagt vægt på at formidle ækvivalenter til de danske konkursretlige termer, faglige oplysninger samt sproglige oplysninger omkring grammatik og kollokationer. Ordbogens lemmata er selekteret med udgangspunkt i det materiale, som har ligget til grund for den faglige indledning. Da ordbogen er en fagordbog selekteres kun fagtermer, hvilket sker ud fra det minimerende princip på baggrund af sværhedsgrad eller for at demonstrere forskellige aspekter af konceptet. Desuden følger selektionen fagsystematikken, som den er opstillet via den faglige indledning, dvs. at der medtages termer fra hvert af de danske retsskridt. I en oversættelsesordbog spiller ækvivalenterne en vigtig rolle. I forbindelse med kulturbundne områder kan det være vanskeligt eller i nogle tilfælde umuligt at finde ækvivalenter med samme betydningsmæssige indhold. For at hjælpe brugeren til at genkende sådanne tilfælde angives der tre forskellige typer ækvivalens i ordbogen. Disse er fuld ækvivalens, delvis ækvivalens og nulækvivalens. Ved fuld ækvivalens er der ingen markeringer i forbindelse med ækvivalenten. Ved delvis ækvivalens angives denne med enkelt anførselstegn, og ved nulækvivalens angives denne 75

81 med dobbeltanførselstegn. Ved nulækvivalens konstrueres et oversættelsesforslag, hvorefter brugeren ud fra de angivne oplysninger i henholdsvis den faglige forklaring og den faglige indledning, kan vurdere om oversættelsesforslaget passer ind i hendes/hans konkrete tekst eller om der er brug for yderligere oplysninger i oversættelsen. Udover ækvivalenterne, indeholder ordbogsartiklerne også kollokationer og sætningseksempler. Disse har til formål at illustrere anvendelsen af opslagsordet. Kollokationer illustrerer opslagsordets anvendelse i en række faste ordforbindelser, og sætningseksemplerne, som er hele sætninger, illustrerer opslagsordet i en større eller mindre kontekst, og giver derigennem brugeren et bedre indblik i sprogbrug, herunder grammatiske sammenhænge. Med udgangspunkt i målgruppen, som måtte formodes at være lægmænd på det juridiske område, indeholder denne ordbog to typer faglige oplysninger, som er den faglige indledning og faglige forklaringer. Den faglige indledning er en selvstændig del af ordbogen, som indeholder en komparativ introduktion til konkurssystemet i henholdsvis Danmark og Frankrig. I introduktionen til det danske system, er der, udover de regler der indgår i konkurslovgivningen, også medtaget muligheder for forebyggelse, for at sammenligningen af de to systemer bliver fyldestgørende. Denne sammenligning har netop til formål at gøre brugeren opmærksom på, hvor der forekommer væsentlige betydningsmæssige forskelle, der kan have indflydelse på oversættelsen. De faglige forklaringer er de forklaringer, der gives til de enkelte opslagsord, og har til formål at give brugeren oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning, og dermed også gøre opmærksom på betydningsmæssige forskelle. For at skabe sammenhæng mellem ordbogsartiklerne og den faglige indledning, findes der efter de faglige forklaringer, henvisninger til det eller de afsnit i den faglige indledning, hvor brugeren kan finde yderligere oplysninger om opslagsordet. Ordbogsdelen er derefter blevet udarbejdet på baggrund af de ovenstående teoretiske overvejelser, og består udover den faglige indledning af en brugervejledning, en liste over anvendte tegn og forkortelser, en alfabetisk dansk-fransk ordliste og et register over opslagsord. Der er i forbindelse med dette speciale udarbejdet en eksemplarisk miniordbog over konkursretlige fagtermer, baseret på et ordbogskoncept, som tog udgangspunkt i oversættere og 76

82 Cand.ling.merc.- studerendes forudsætninger og behov. Disse vil fremover kunne bruge denne ordbog, som et hjælpemiddel ved reception og oversættelse af konkursretlige tekster. Derudover kan ordbogen forhåbentlig inspirere andre til at gå videre med projektet og udarbejde en maksimerende ordbog som omfatter alle konkursretlige fagtermer. 77

83 23. Résumé français Projet de dictionnaire danois - français dans le domaine des entreprises en difficultés. Le projet du dictionnaire comprend une partie théorique, sur les réflexions faites en ce qui concerne la conception du dictionnaire, et une partie contenant le dictionnaire. Le point de départ de ce mémoire était la constatation du manque d un dictionnaire danois français pouvant constituer un outil de traduction et de réception satisfaisant quant à la traduction des textes concernant la procédure des entreprises en difficultés ou konkursloven. L objectif de ce mémoire est de définir un concept de dictionnaire sur la base de la littérature lexicographique spécialisée, et à partir de ce concept créer un mini dictionnaire danois français exemplaire des termes techniques dans le domaine des entreprises en difficultés. Le dictionnaire est conçu pour un groupe d utilisateurs spécifiques qui sont les traducteurs professionnels, ainsi que les étudiants en maîtrise de langue spécialisée aux écoles de Hautes Études Commerciales. Le but du dictionnaire est de rendre ces utilisateurs capables de faire une traduction correcte des textes concernant la procédure des entreprises en difficultés. C'est-à-dire que la fonction primaire du dictionnaire est la traduction. Cependant, pour faire une traduction correcte c est nécessaire d avoir un minimum de connaissance du sujet à traduire. La cible de ce dictionnaire peut être caractérisé par une connaissance approfondie de langues, mais une connaissance limitée en matière juridique. C est la raison pour laquelle ce dictionnaire contient aussi une introduction élaborée d une manière comparative des procédures danoises et françaises pour les entreprises en difficultés. Ainsi la fonction secondaire du dictionnaire est la réception. En outre, une personne avec des connaissances limitées en matière judiciaire aura non seulement besoin de l équivalent français, mais aussi d informations sur le mode d emploi de ces termes. Les articles du dictionnaire contiennent outre les lemmes et les équivalents, les éléments linguistiques suivant : d informations grammaticales, des explications encyclopédiques, des collocations, des exemples de phrases, des synonymes et des renvois à l introduction et à d autres articles. Pour faciliter l accès aux informations les éléments sont placés dans différentes rubriques et 78

84 pour faciliter l identification de celles-ci chaque type d information est introduit par leur propre symbole. En cas de différences culturelles entre le lemme et l équivalent, il est créé une explication encyclopédique propre pour chaque pays, qui montre leurs différences. Les collocations et les exemples de phrases servent à illustrer l emploi du lemme. Les collocations montrent l emploi du lemme dans différentes combinaisons typiques des mots. Les exemples de phrases servent à illustrer l emploi du lemme dans un contexte. Comme mentionné ci-dessus le dictionnaire contient, outre les explications encyclopédiques dans les articles du dictionnaire, aussi une introduction, qui a été élaborée d une manière comparative, des procédures danoises et françaises pour les entreprises en difficultés. La comparaison sert à porter l attention des traducteurs aux éléments, dans les deux systèmes, qui diffères significativement et qui peuvent avoir une influence sur la traduction. Pour créer une cohésion entre les articles du dictionnaire et l introduction, il a été inséré des renvois dans les articles, juste après les explications encyclopédiques, aux paragraphes dans l introduction où l utilisateur pourra trouver plus d informations. Ce mémoire cherche à montrer que pour faire un dictionnaire qui répond le mieux possible aux besoins de l utilisateur c est nécessaire de commencer par un concept. Dans le concept est rendu compte des réflexions faites et des décisions prises sur la base de la littérature lexicographique. Dans le concept de ce mini dictionnaire juridique, il a été constaté que pour des utilisateurs qui ont une connaissance approfondie des langues, mais une connaissance limitée en matière juridique, la combinaison d un glossaire et d une introduction comparative remplit mieux les besoins de l utilisateur pour pouvoir faire une traduction correcte. 79

85 24. Bibliografi Anvendte kilder til indledningen: Christensen, Dorthe og Fich, Thomas (2003): Juridisk ordbog fransk-dansk, Gads forlag Internet: overcome2002_da.pdf Anvendte kilder til den leksikografiske del: Bergenholtz, Henning m.fl., (1997): Nordisk leksikografisk ordbok, Universitetsforlaget Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi, Systime Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principes and Practice for Legal Language, Gunter Narr Tarp, Sven m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, Center for leksikografi, Handelshøjskolen i Århus. Med bidrag af Karina Pernille Bentzen, Signe Hvid, Carsten Lauridsen, Helle Ingrid Nielsen, Anja Gram Rasmussen, Mette Ishøy Smith Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, Center for leksikografi, Handelshøjskolen i Århus Artikler Dyrberg, Gunhild og Tournay, Joan (1999): Ækvivalens og brugerdeterminerede oplysninger i fagsproglige oversættelsesordbøger, artikel fra Nordiska studier i lexikografi, 4 Tidsskrifter LEDA-nyt nr. 40, Okt

86 Anvendte kilder til den faglige indledning Dansk del: Eriksen, Ole (2004): Dansk og international erhvervsjura 3, Faustus Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2001): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, Thomson Eyben, Bo von og Møgelvang-Hansen, Peter (2006): Kreditorforfølgning: materiel- foged og konkursret, Thomson Heiberg, Henry, Petersen, Lars Lindencrone og Ørgaard Anders (2006): Rekonstruktionsret, Juristog Økonomforbundet Hindborg, Lilian (2006): Gældssanering i praksis, Jurist- og Økonomforbundet Lauritzen, Bo (2007): Lønmodtagernes retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, Jurist- og Økonomforbundet Paulsen, Jens (2006): Insolvensret: rekonstruktion, Thomson Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, Jurist- og Økonomforbundet Internet Domstol.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen: Retsinformation:

87 Skat: Startvækst: Themis: tml fsnit_iv_gaeldssanering.html ml Fransk del Bertrel, Jean-Pierre, Bonneau, Thierry, med flere ( ): Droit de l entreprise, Lamy Héraud, Alain (2006): Droit des sociétés: Des autres groupements et des entreprises en difficulté: DECF 1: Corrigés du manual, Dunod Hess-Fallon, Brigitte og Simon, Anne-Marie (2007): Droit des affaires, Sirey Legeais, Dominique (2005): Droit commercial et des affaires, A. Colin Peyramaure, Philippe (2006): L entreprise en difficulté: prévention, restructuration, redressement, Delmas Internet AGS: l'association pour la Gestion du régime de garantie Des créances des Salariés: %20Francais%20sept% pdf 82

88 Entreprise2chance : UE: Greffe de Paris: Inforeg, Chambre de commerce et d industrie de Paris: Legifrance: 7.tpdjo07v_3?idSectionTA=LEGISCTA &cidTexte=LEGITEXT &dat etexte= Salon des entrepreneurs: 83

89 Kilder, som ud over de ovenstående, er blevet brugt til at søge ækvivalenter og faglige forklaringer: Dansk Fransk GLOSSAIRE-GLOSSAIRE