Sådan opfylder virksomhederne den europæiske kemikalielovgivnings informationskrav Selv en stol er omfattet af den europæiske kemikalie - lovgivning REACH 1. Indledning Vi har alle et billede af, at anvendelsen af kemiske stoffer afgrænser sig til den egentlig kemiske industri. Men alt, hvad der omgiver os, er som udgangspunkt produceret af kemiske stoffer, også den stol vi sidder på, og den computer vi arbejder ved. Derfor skal rigtig mange virksomheder være opmærksomme på den europæiske kemikalieforordning, REACH. Denne lovgivning afstikker reglerne for, hvordan det enkelte kemiske stof kan blive brugt sikkert i hele sin forsyningskæde. Det gælder både når det kemiske stof optræder alene, i kemiske blandinger som f.eks. rengøringsmidler og fugemasser, og når de indgår i varer som f.eks. stolen, computeren, tøjet, emballagen og andre varer, vi omgiver os med. I REACH-sprog kaldes disse varer artikler. Der stilles krav om, at producenten eller importøren af en artikel skal give informationer videre, hvis artiklen indeholder nogle specifikke, særligt problematiske stoffer, som fremgår af en speciel liste: Kandidatlisten, se nedenfor. Men der er ikke nogen formelle krav til, hvordan disse oplysningerne skal gives videre, og der er ingen formelle krav til, hvordan dokumentationen skal foreligge. Det er således som udgangspunkt den enkelte virksomheds ansvar, hvordan man vil opfylde sine forpligtigelser. På nuværende tidspunkt er der ikke lagt nogen linje for håndhævelsen af denne informationspligt. Derfor er de råd, du kan finde i denne vejledning, givet ud fra DI s forståelse af informationspligten. Det kan være vanskeligt lige nu og her at undgå de stoffer, der er optaget og vil blive optaget på Kandidatlisten, og der er tilfælde, hvor disse stoffer ikke kan undværes i en artikel. Men DI anbefaler, at virksomhederne, så vidt det er muligt, fremadrettet forsøger at undgå disse specifikke stoffer i de artikler, der markedsføres. Der kan eventuelt stilles specifikke krav vedr. overholdelse af REACH i de kontrakter, der indgås med leverandører og igennem virksomhedens CSRarbejde. Corporate Social Responsibility (CSR) bruges om virksomheders frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. CSR vedrører i stadig højere grad både store og små virksomheders hverdag, fordi virksomheder verden over arbejder mere og tættere sammen på tværs af landegrænser, og der er ikke altid den samme opfattelse af, hvad der er rimelige arbejdsvilkår og miljøpåvirkning. I denne vejledning får du information om: Hvad en artikel er i forhold til et kemisk produkt, Hvilke regler der gælder for artikler, råd om, Hvordan du kan håndtere de forpligtigelser, du har.
2 1.1 Hvad er en artikel? Den formelle definition af en artikel er: En genstand, der gennem produktion bliver givet en speciel form, overflade eller design, som har større betydning for genstandens funktion end den kemiske sammensætning af genstanden. Bag denne meget, teoretiske definition gemmer der sig genstande, vi omgiver os med i det daglige, som f.eks. møbler, tøj og andre tekstiler, it-udstyr, transportmidler, biler, cykler, fly og skibe og diverse emballager. Ved de fleste artikler er det ikke meningen, der skal afgives kemiske stoffer. Men der er en type artikler, som har indbygget kemiske stoffer, der skal frigives for at opfylde sit formål. Det kan være et duftviskelæder, en renseserviet, en ble med lotion. Til denne form for artikler er der yderligere krav, som netop knytter sig til de kemiske stoffer, der skal frigives, se nedenfor, afsnit. 1.2 Grænsetilfælde mellem et kemisk produkt og en artikel Der er grænsetilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om en genstand er en artikel eller et kemisk produkt. Men grænsefladerne har været drøftet hos de europæiske myndigheder i arbejdet med den vejledning, som ECHA, det europæiske kemikalieagentur, har udgivet om krav til stoffer i artikler. http://guidance.echa.europa.eu/docs/guidance_document/articles_en.pdf F.eks. har en kuglepen den ene funktion at kunne skrive. Det er blækket i beholderen, der gør, at kuglepennen kan opfylde dette formål, hvor beholderens funktion er at opbevare blækket og sikre, at det kommer målrettet ud. Derfor er konklusionen, at en kuglepen er et kemisk produkt i en beholder, lige som maling i en spand. Emballagen, beholderen til blækket eller spanden er en artikel. Et termometers funktion derimod afhænger af, om det kan vise en temperatur. Det kan kun ske ved hjælp af de kemiske stoffer, termometeret indeholder. Disse kemiske stoffer forbliver i beholderen også i forbindelse med dets bortskaffelse. Der er således i denne situation tale om en artikel uden tilsigtet frigivelse af stoffer. Det kan være svært at afgøre, hvornår en kemisk blanding går hen og bliver en artikel. Det har været tilfældet for mange metaller. Som udgangspunkt er metaller en legering af forskellige stoffer, men selv om de fremstår som en fast genstand, f.eks. som en plade, kan det godt blive defineret som en kemisk blanding. Især har stål været genstand for mange drøftelser. I bilag 3 i ECHA s Vejledning om krav til stoffer i artikler, jf. side 2, er det forsøgt ved en skitse at forklare, hvornår overgangen finder sted. Eksemplet tager udgangspunkt i aluminium, men vi mener det kan være retningsgivende også for andre metaller. En plade og ekstruderet profiler, der skæres eller formgives og støbte emner, der slibes, bores eller overfladebehandles er artikler og selvfølgelig også de produkter der kommer ud af denne behandling. 1.3 Pligter for de der markedsfører en artikel Der er forpligtelser forbundet med det at markedsføre en artikel. Fælles for begge de 2 typer artikler, som REACH forordningen opererer med, er, at der en pligt til at give nogle specifikke informationer videre, og der kan være en pligt til at anmelde/notificere et stof til ECHA, ligesom der kan være en pligt til at registrere. Denne vejledning giver dig informationer om: Hvordan du opfylder din informationspligt Hvornår og hvordan du skal anmelde/notificere Hvornår du har registreringspligt
3 2. Hvordan du opfylder din informationspligt Udgangspunktet for informationspligten til professionelle leverandører finder du i REACH forordningens artikel 33, stk. 1 og ud fra den skal: Enhver leverandør af en artikel, der indeholder et stof, der er optaget på Kandidatlisten, (se nedenfor), med en koncentration på over 0,1 vægt pct., skal forsyne modtageren af artiklen med de oplysninger, som leverandøren råder over, og som er tilstrækkelige til, at artiklen kan anvendes sikkert, herunder som et minimum stoffets navn. Du har ingen mulighed for at finde ud af, om du har en pligt til at informere videre, hvis du ikke selv får nogen oplysninger fra din leverandør. Men selv om der i artikel 33 står, at du skal videregive oplysninger, som du selv råder over, har du som udgangspunkt et ansvar for aktivt at opsøge informationer om indhold af Kandidatlistestoffer i artiklen/artikeldelen og i givet fald med hvilken vægt pct.. Men vi mener ikke, du skal være lige så aktivt opsøgende overfor europæiske leverandører, som du skal være overfor de ikke-europæiske leverandører. For importerede artikler eller dele af disse fra et ikke- EU lande er det dig, der bærer ansvaret for at informere din leverandør om de europæiske krav. Således også om de krav REACH stiller til artikler og til at spørge, om der kan være Kandidatlistestoffer i og i givet fald med hvilken vægt pct. Får du artiklen eller dele af den fra et EU-land, har du som udgangspunkt ikke samme forpligtelse. Men vi vil opfordre til, at du har en god REACH-dialog med dine leverandører. Er det en privat bruger, der køber en artikel, skal leverandøren i henhold til artikel 33, stk.2 kun give informationer, hvis forbrugeren selv anmoder om det, og leverandøren har 45 dage til at levere de relevante oplysninger. 2.1 Kandidatlisten Der er i sagens natur forskel på de mange kemiske stoffers egenskaber og påvirkning af sundheden og miljøet. Kravene skærpes i takt med, at stofferne vurderes at være farlige. I faktaboksen nedenfor kan du læse, hvilke egenskaber, der gør et stof særlig farligt. Disse særligt farlige stoffer bliver på sigt gjort godkendelsespligtige, hvilket som udgangspunkt betyder, at de ikke er tilladt at bruge, med mindre der bliver givet en specifik tilladelse. Det vil også forekomme, at stoffer fra Kandidatlisten kommer på et bilag til forordningen indeholdende begrænsninger for brugen af stoffer (bilag 17 til REACHforordningen). Det kan imidlertid være vanskeligt for virksomheder blot at stoppe med at anvende et stof fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte en større substitutionsproces, og det er derfor godt, hvis virksomhederne kan blive varslet i god tid. Det er netop det, der er Kandidatlistens primære funktion. Mindst 2 gange årligt bliver denne liste opdateret med nye stoffer, så den er i konstant udvikling samtidig med, at den vokser. Forslag til nye stoffer kommer fra de enkelte medlemslandes myndigheder og bliver først optaget, når ECHA har haft forslaget i høring. Når et stof er optaget på Kandidatlisten, vil den ikke forsvinde herfra, heller ikke hvis eller når stoffet bliver gjort godkendelsespligtigt eller kommer på begrænsningsbilaget. Du kan finde den til enhver tid gældende Kandidatliste på: http://echa.europa.eu/chem_data/authorisation_process/candidate_list_table_en.asp Specielt for de private forbrugere skal det bemærkes, at forbrugerorganisationer, som f.eks. Forbrugerrådet, på vegne af forbrugerne kan spørge den, der markedsfører artiklen, om den indeholder Kandidatlistestoffer med mere end 0,1 vægt pct.
4 Særligt farlige stoffer Stoffer, der er klassificeret som CMR stoffer i kategori 1 og 2 *PBT-stoffer og *vpvb-stoffer identificeret efter kriterier i forordningens bilag XIII Andre stoffer, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, og som er problematiske i samme grad som de øvrige stoffer nævnt ovenfor. Det gælder f.eks. hormonforstyrrende stoffer CMR stoffer. Kræftfremkaldende, arveegenskabsændrende og reproduktionsskadende (skader forplantningsevnen hos mænd og kvinder). *PBT-stoffer: Persistente (svært nedbrydelige, bliver i miljøet i lang tid), bioakkumulerende (ophobes i levende væv i mennesker og dyr) og giftige stoffer. *vpvb-stoffer: Meget persistente og meget bioakkkumulerende. 2.2 Er en bil en artikel eller er en bil mange artikler? Den formelle definition, som fremgår af REACH forordningen, skal afgrænse en artikel i forhold til et kemisk stof eller en blanding. Umiddelbart skulle det være ganske logisk, hvad en artikel er, men det er ikke altid tilfældet. Mellem EU-Kommissionen og et mindretal på 6 lande, inklusiv Danmark, er der ikke enighed om, hvordan en artikel defineres. EU-Kommissionen definerer en artikel som hele genstanden, en bil, en computer osv., medens disse 6 lande, der er i mindretal, vil anvende en definition, hvor det er enkeltkomponenter i hele genstanden, som hver udgør en artikel. Altså, hvor eksempelvis bilen splittes op i mange enkeltdele. DI anbefaler, at så længe der verserer denne uenighed, må virksomhederne tage udgangspunkt i EU-Kommissionens definition. Dog skal det bemærkes, at får du leveret dele til en artikel, for eksempel en del til en termokande, skal du sørge for at få viden om, hvad denne importerede del eventuelt kan indeholde af Kandidatlistestoffer. Denne information skal du bruge ved beregningen af den vægtede procent for den færdige artikel. 2.3 Beregning 0,1 vægt pct. af et Kandidatlistestof Beregningen af de 0,1 vægt pct. følger definitionen på, hvad en artikel er. Får du leveret dele af den færdige artikel, du markedsfører, skal du have oplysninger fra leverandøren om denne del, så du kan bruge oplysningerne i beregningen af dit færdige produkt. I forbindelse med beregningen, skal det bemærkes,
5 at 0,1 vægt pct. svarer til 1 gram/kg eller 1000 ppm. Er der et spor af et Kandidatlistestof i artiklen, vil det næppe overskride denne koncentration. Det kan være meget uoverskueligt at finde ud af, om et af de efterhånden mange Kandidatlistestoffer kan forekomme i de artikler, du selv markedsfører. Men det er muligt at indkredse det nærmere. I den vejledning som ECHA har udgivet indeholder bilag 5 en oversigt over kilder, som kan give oplysninger om, hvor de enkelte Kandidatlistestoffer normalt forekommer, jf. link side 2. 2.4 Tilstrækkelig information Finder du ud af, at den artikel, du markedsfører, indeholder mere end 0,1 vægt pct. af et Kandidatlistestof, så er der i artikel 33 krav om 2 ting: at du opgiver det kemiske navn på dette stof, giver tilstrækkelig information, så artiklen kan anvendes sikkert. Det er således tilladt at fortsætte markedsføringen af artiklen, selv om den indeholder mere end 0,1 vægt pct. af et Kandidatlistestof. Der er ingen formelle krav til, hvordan du skal give oplysningerne videre, og der er ingen formelle krav til, hvordan dokumentationen skal foreligge. Så det er meget op til den enkelte at afgøre, hvordan man kan opfylde sine forpligtigelser. Navnet på det kemiske stof skal leverandøren af artiklen oplyse dig om. Men du er nød til at vide, hvordan den artikel du sælger bliver brugt, før du kan tage stilling til, hvad der er nødvendigt at informere om for at sikre at artiklen kan anvendes sikkert i forhold til sundhed og miljø. Du kan inddrage følgende i dine overvejelser: Hvordan kan brugen af artiklen påvirke det omgivne miljø eller sundheden for de personer, der kommer i berøring med artiklen? Hvordan skal artiklen håndteres, opbevares og håndteres som affald? Det er nødvendigt, at du har kendskab til procenten af Kandidatlistestoffet i artiklen. Det er afgørende for, hvilken eventuel effekt stoffet kan have på enten miljøet eller for sundheden. Det er desuden fornuftigt at søge viden om, hvad det er for en egenskab der gør, at stoffet er kommet på Kandidatlisten. Over en periode bliver alle stoffer med en tonnage over 1 ton registreret og således også Kandidatlistestofferne. Der vil på ECHA s hjemmeside blive adgang til registreringsoplysninger og derfor også bliver adgang til de oplysninger, du skal bruge for at gøre din information målrettet. De stoffer, en artikel er produceret af bliver normalt ikke frigivet og vil normalt ikke ved sædvanlig brug have nogen effekt i forhold til sundheden og miljøet. Der, hvor du skal tænke på mulige påvirkninger, er, når artiklen når til at skulle smides ud. Du skal tænke på, om der er særlige forhold, der gør, at Kandidatlistestoffet på den ene eller anden måde kan eksponere mennesker eller miljøet. Her kan du bruge oplysningerne på ECHA s hjemmeside om, hvad det er for egenskaber stoffet der har gjort, at det er blevet optaget på Kandidatlisten. Du skal stadig sætte dette i forhold til mængden(vægtpct.) af stoffet i din artikel. 2.5 Formen eller mangel på samme Der er ingen krav til, hvordan informationen bliver formidlet, dog må det forudsættes, at det skal gøres skriftligt. Hvad der er praktisk muligt afhænger meget af, hvilke artikler der skal gives informationer om. Følger der i forvejen en skriftlig information med artiklen, f.eks. i form af et teknisk datablad, vil det være naturligt at skrive informationen om et Kandidatlistestof ind i dette skriftlige materiale. Men der er sandsynligvis rigtig mange artikler, der bliver leveret uden nogen tilknyttede informationer. Men der følger altid en faktura eller en følgeskrivelse med og her kan informationer om et Kandidatlistestof indgå. En løsning kan være at kombinere en skriftlig information, f.eks. på et teknisk datablad der følger med artiklen og henvise til hjemmeside, hvor der er flere inforationer om stoffet. Det kan især være en løsning for brancher, hvor det ikke er usædvanligt, at et bestemt Kandidatlistestof indgår i artikler. Så kan branchen i fællesskab samle informationer om stoffet og lægge det på en hjemmeside. Det kan være en vanskelig proces at sikre sig, at man får de nødvendige oplysninger, og det er ikke altid ukompliceret at finde frem til den, der har kendskab til, hvilke kemiske stoffer der udgør artiklen eller artikeldelen. Vi anbefaler derfor, at din nødvendige dialog sker med den person, du modtager artiklen/artikeldelen fra. Så er det denne leverandørs opgave at gå det næste trin op i kæden, hvis vedkommende ikke har de oplysninger, du skal bruge.
6 3. Producent eller importør af artikler Som udgangspunkt er kravene til den, der markedsfører en artikel, de samme, uanset om det er ens egen virksomhed, der producerer artiklen, om du importerer den fra et andet EU-land eller fra et land, der er uden for EU. Men der er forskel på, hvor svært det kan være at opfylde disse krav. Nedenfor er der derfor 3 afsnit, som tager udgangspunkt i henholdsvis: Producenten af artiklen Importøren fra et andet EU land Importøren fra et land, der ikke er medlem af EU 3.1 Producenten af artikler Som producent af artikler har du flere roller indenfor REACH og derfor også flere opgaver. Men du har også den store fordel, at du har adgang til oplysninger om, hvad det er for indholdsstoffer, der indgår i artiklen. Din viden afhænger selvfølgelig af, om du producerer artiklen helt fra grunden, eller om du samler dele til en artikel, hvor delene produceres i EU, eller de importeres fra et ikke - EU land. I det omfang du importerer dele af artiklen, så gå til afsnittene om import fra andre EU-lande og ikke-eu lande. Et eksempel Producerer du vinduer, anvender du træ og/eller metaller og/eller plastik, fugemasser, malinger m.v. I REACH-sproget er du som producent Down Stream bruger. Det færdige produkt, du markedsfører, er en artikel. Det materiale, den færdige ramme af vinduet består af, hører ind under definitionen på en artikel. De kemiske produkter, du anvender, som f.eks. fugemasserne og malingen, er omfattet af den del af REACH, der vedrører kemiske produkter. Her skal de enkelte stoffer, der indgår i produktet, være registreret. Ansvaret for denne registrering er producenten eller importøren af det kemiske stof, så det vil heller ikke være den du køber malingen eller fugemassen af, der har dette registreringsansvar. Ansvaret ligger normalt højere oppe i forsyningskæden. Med mindre du selv importerer disse kemiske produkter fra et land, der ikke er medlem af EU, har du ingen registreringsforpligtigelse. Registreringerne sker over en årrække og skal være tilendebragt i 2018 for de stoffer, der anvendes i dag. Det bedste er at have en god og tæt kontakt med sine leverandører og så i øvrigt indarbejde de krav, REACH stiller i leverandørkontrakterne. Se nedenfor. Igennem oplysningerne i f.eks. sikkerhedsdatabladene får du et overblik over de kemiske stoffer, du anvender, og som ender med at være en del af den færdige artikel, vinduet. For det materiale, der udgør selve rammen, bliver du nødt til at få oplysninger fra dine leverandører om eventuelt indhold af Kandidatlistestoffer. Er der tale om europæiske leverandører, er de forpligtet til at give dig oplysningerne, uden du opsøger dem. Men fortsat er det en god ide at få disse REACH krav lagt ind i leverandørkontrakten, så ansvaret er slået fast. Får du artikeldele fra en leverandør, der er uden for EU, er du det første led her i EU, og du skal aktivt søge om oplysninger om, hvorvidt materialet indeholder Kandidatlistestoffer og i givet fald med hvor stor en procent. Indeholder dit færdige vindue Kandidatlistestoffer, f.eks. igennem fugemassen, og du skal beregne vægtprocenten, skal du beregne ud fra det færdige produkt, du sender på markedet og ikke på dele af vinduet.
Sådan opfylder virksomhederne den euro pæiske kemikalielovgivnings informationskrav 3.2 En særlig problemstilling for europæiske producenter Producerer du selv, eller importerer du fra en europæisk producent, skal du være særlig opmærksom på, at Kandidatlistestofferne sandsynligvis bliver gjort godkendelsespligtige. Leverandøren af et godkendelsespligtigt stof skal søge om godkendelse, hvis anvendelse skal fortsætte. Det er besværligt og meget dyrt at søge om en godkendelse, hvor det skal påvises, at der ikke er nogen substitutionsmuligheder og videre, at anvendelsen ikke er til skade for sundhed og miljøet. Der vil derfor være en stor risiko for, at Kandidatlistestoffet ikke længere må anvendes, når det er blevet gjort godkendelsespligtigt, og det kan ændre kvaliteten på den artikel eller artikeldel, du køber. Konsekvenserne afhænger fuldstændigt af, hvilken egenskab stoffet har i din artikel. Dette er en særlig situation for europæiske producenter. Der vil fortsat være mulighed for, at du importerer artikler fra lande udenfor EU, der indeholder stoffer, som er blevet gjort godkendelsespligtige, under forudsætning af du opfylder informationsforpligtelsen og eventuelt anmeldepligten, jf. dog nedenfor under afsnittet 3.4. 3.3 Importør af artikler fra andre EU-lande Importerer du artikler eller dele til artikler fra et andet EU-land, er det din leverandør der bærer ansvaret for at give dig de oplysninger, der skal til for, at du kan beregne, om du har en informationsforpligtelse. Men vi mener, du vil have pligt til at være aktivt opsøgende for at være sikker på, at du har de rigtige oplysninger. Du kan komme i den situation, at et stof, der indgår i artikel/ artikeldelen, bliver gjort godkendelsespligtigt, jf. afsnittet En særlig problemstilling for europæiske producenter. 3.4 Importøren fra et land der ikke er medlem af EU Importerer du artikler fra lande, der ikke er medlem af EU, er du det første led i EU, og der stilles ekstra krav til dig. Du skal sikre, at din leverandør er blevet gjort bekendt med de særlige informationskrav, der følger artikler, indeholdende mere end 0,1 vægt pct. af et Kandidatlistestof. Det kræver tillige, at din leverandør bliver gjort be- 7 kendt med Kandidatlisten, og hvordan de kan sikre sig altid at have en opdateret liste. DI vil anbefale, at du skriftligt gør dine leverandører opmærksom på reglerne, hvor du sikrer dig, at din leverandør bliver informeret om, hvor han hele tiden kan være opdateret med den nyeste Kandidatliste. Du bør overveje, om du vil pålægge din leverandør at undgå brug af Kandidatlistestoffer og gøre det klart, at er der disse stoffer i artiklen/artikeldelen uanset vægt pct., skal du have information om dette. Dette, dels med henblik på en dialog om at få stoffet fjernet, dels fordi du sikrer dig i forhold til myndighedskontrol. Når et stof bliver gjort godkendelsespligtigt er det stadig tilladt at importere artikler fra ikke-eu lande indeholdende sådant et stof. Men stoffet kan blive optaget kan blive optaget på be-grænsningsbilaget til forordningen, og på den måde begrænse muligheden for, at importerer artikler fra et ikke-euland med godkendelsespligtige stoffer. Fremadrettet bør du overveje at få forhandlet disse REACH-krav ind i de kontrakter, du indgår med dine leverandører. Lige som du bør overveje, om der i dit CSR arbejde skal indbygges særlige krav til indholdsstoffer i de artikler/artikeldele, du køber.
Sådan opfylder virksomhederne den euro pæiske kemikalielovgivnings informationskrav 4. Vejledning i, hvornår og hvordan du skal anmelde/notificere. For artikler, der indeholder mere end 0,1 vægt pct., og hvor tonnagen af dette stof i artiklen kommer over 1 ton /årligt, er der som udgangspunkt en anmeldepligt. Denne pligt træder i kraft 1. juni 2011. En anmeldelse er gratis og skal indeholde følgende: Artikelproducentens eller importørens identitet og kontaktoplysninger Stoffets identitet, det vil sige navn og Einecs/Cas nummer. Disse informationer findes på selve Kandidatlisten Stoffets klassificering Registreringsnummer for stoffet, hvis stoffet er registreret af andre En kort beskrivelse af ens anvendelse af Kandidatlistestoffet i artiklen Mængdeintervallet for Kandidatlistestoffet i artiklen. Det vil sige, om du er indenfor 1-10 tons, 10-100 tons, 100-1000 tons, over 1000 tons Der er dog to undtagelser fra dette krav om anmeldelse: Hvis producenten eller importøren kan udelukke eksponering af mennesker og miljø ved normal eller rimelig forventet anvendelse Hvis stoffet allerede er registreret af andre til den pågældende anvendelse 8 4.1 Udelukkelse af eksponering af mennesker og miljø Logisk er udgangspunktet for de kemiske stoffer, herunder et Kandidatlistestof i en artikel, at de skal blive, hvor de er og ikke eksponere nogen eller noget. ECHA s Vejledning vedr. krav til stoffer i artikler (se ovenfor) giver ikke nogen fyldestgørende informationer om undtagelser. Den gør opmærksom på, at det er eksponeringsveje i hele en artikels livscyklus, herunder bortskaffelse, der skal inddrages i en vurdering af, om stoffet på noget tidspunkt kan påvirke miljøet og menneskers sundhed. Det er vanskeligt ikke at forestille sig, at stoffet på et eller andet tidspunkt i sin livscyklus kommer i berøring med enten miljøet eller mennesker. Dette underbygges af definitionen på anvendelse som er enhver form for forarbejdning, anvendelse i kemiske produkter, forbrug, opbevaring, varetægt, behandling, påfyldning i beholdere, overførsel fra en beholder til en anden, blanding, fremstilling af en artikel eller enhver anden brug. Der lægges i ECHA s vejledning vægt på, at det skal kunne dokumenteres, f.eks. igennem kvantificering baseret på eksponeringsmodeller, der kan påvise, at der ikke er nogen eksponering. Alt i alt kan kravene til dokumentation for, at der ikke skal ske anmeldelse, være langt mere komplekse end
9 selve anmeldelsen, og på nuværende tidspunkt er det meget usikkert, hvor grænsen vil blive trukket. Derfor vil DI anbefale, at har du anmeldelsespligt af et Kandidatlistestof ud fra den tonnage du anvender årligt, så anmeld stoffet i stedet for at bruge kræfter på at skaffe dokumentation for, at du ikke skal anmelde. 4.2 Fritagelse for anmeldelse, hvis stoffet er registreret til samme anvendelse Med REACH er der udviklet et standardiseret Use of Discripter system, som skal hjælpe med til at gøre det nemmere at kommunikere anvendelse af et stof både op og ned i forsyningskæden. Systemet beskriver: Den industrisektor stoffet anvendes En kemisk produkttype De processer, der er anvendt Hvilken artikelkategori stoffet ender i Er du klar over, at du anvender et Kandidatlistestof med mere end 1 ton årligt, og du mener, du er anmeldelsespligtig, jf. afsnittet ovenfor, skal du først og fremmest kontrollere om stoffet er er registreret, og dernæst i forhold til Use of Discriptor systemet, ved hvilken proces stoffet er indarbejdet i artiklen, og i hvilken type artikel stoffet er blevet indarbejdet. Som det fremgår af faktaboksen (se side 5), vil en stor del af stofferne, der er på Kandidatlisten, blive registreret allerede med deadline 30. november 2010. Det vil være muligt kort tid efter denne dato at gå ind på ECHA s hjemmeside og få oplysninger om det stof, du selv er klar over skal anmeldes, nu også er blevet registreret. Men du kan ikke samtidig forudsætte, at det er registreret til din anvendelse og slet ikke, at du kan aflæse det af de informationer, du kan få fra ECHA. I lighed med situationen, som beskrevet i afsnittet ovenover, er der her stor usikkerhed, om du er inden eller udenfor undtagelsen, og hvor arbejdet med at fastslå om du er det ene eller det andet vil være meget stort i forhold til det arbejde, der er forbundet med en anmeldelse. 5. Vejledning i, hvornår du har registreringspligt. Som beskrevet ovenfor er der to typer artikler. Specielt for de artikler, der har indbygget en egenskab, hvor der skal frigives kemiske stoffer, er der et registreringskrav, hvis stoffet er til stede i disse artikler i mængder med mere end 1 ton årligt pr. producent/importør. Imidlertid er der her undtagelser for registreringspligt identisk med de undtagelser, der er for anmeldelse af Kandidatlistestoffer i artikler ovenfor. En registrering er forbundet med betaling af et registreringsgebyr og udgifter til selve dataindsamlingen, samt et større arbejde med forberedelse af registreringen igennem deltagelse i SIEF arbejde og gennemførelsen af registreringen. Er du derfor i den situation, at du skal registrere stoffer, der er beregnet til at blive frigjort i en artikel, vil det være en god ide at undersøge, hvorvidt du kan være undtaget enten fordi: det kan udelukkes, at stoffet/stofferne eksponeres i forhold til miljøet eller menneskers sundhed ved en normal eller rimelig forventelig anvendelse af artiklen, eller stoffet/stofferne er registreret af andre til samme anvendelse. Det er de samme undersøgelser, der skal foretages som beskrevet ovenfor. 6. Hvor kan du få flere oplysninger? Du kan finde yderligere oplysninger på det europæiske kemikalieagenturs hjemmeside http://echa.europa.eu/ og på DI s help desk: http://di.dk/virksomhed/miljoe/reach/pages/reach. aspx Du er altid velkommen til at kontakte DI, chefkonsulent Vibeke Plambeck, e-mail vip@di.dk tel.3377 3668