Revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision

Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Januar 2015 Revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision med fokus på om konkurrencesituationen på markedet for revision af små virksomheder påvirker revisors opfyldelse af sit ansvar Forfatter Anette Dam Jacobsen Antal anslag 153.117 Vejleder Jan Mortensen School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet

Indholdsfortegnelse Abstract... 1 1. Indledning... 2 1.1. Problemstilling... 3 1.2. Problemformulering... 5 1.2.1. Problemdefinition og undersøgelsesspørgsmål... 6 1.3. Struktur... 7 1.4. Metode... 8 1.5. Anvendte kilder og kildekritik... 9 1.6. Teoretisk begrebsdefinition... 9 1.6.1. Begrebet små virksomheder... 10 1.7. Afgrænsninger... 10 2. Handlinger ved accept af en ny revisionsklient... 11 2.1. Accept af klientforhold ud fra ISQC 1... 11 2.1.1. Handlinger i forhold til en indledende forståelse af en virksomhed... 11 2.1.2. Krav om fornødne kompetencer og færdigheder samt tid og ressourcer... 13 2.1.3. Krav om overholdelse af relevante etiske krav... 14 2.1.3.1. Krav om uafhængighed... 15 2.1.4. Handlinger i forhold til overvejelser om en ny klients integritet... 15 2.2. Yderligere handlinger og krav ved accept i henhold til dansk lovgivning... 16 2.2.1. Henvendelse til fratrædende revisor... 17 2.2.2. Legitimationskrav i henhold til hvidvaskloven... 18 2.2.3. Udarbejdelse af en tiltrædelsesprotokol eller et aftalebrev... 19 2.3. Delkonklusion I... 19

3. Forståelse for førstegangsrevision og målet hermed... 20 3.1. Hvornår er en førstegangsrevision relevant... 20 3.2. En primobalances omfang... 21 3.3. Mål med hensyn til en primobalance... 22 3.3.1. Tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis... 22 3.3.2. Fejlinformation, som har væsentlig indflydelse på et årsregnskab... 23 3.3.3. Regnskabsregler omkring anvendt regnskabspraksis og ændringer heri... 24 3.4. Delkonklusion II... 25 4. Revisors ansvar ved og udførelse af førstegangsrevision... 25 4.1. Revisors generelle ansvar ved en revision... 26 4.1.1. Revisors specifikke ansvar med en primobalance ved førstegangsrevision... 27 4.2. Særlige forhold omkring planlægning ved førstegangsrevision... 27 4.2.1. Fastsættelse af væsentlighedsniveauer ved førstegangsrevision... 27 4.2.2. Risikovurderingshandlinger i relation til førstegangsrevision... 29 4.3. Udførelse af førstegangsrevision... 29 4.3.1. Specifikke revisionshandlinger relateret til en primobalance... 30 4.3.1.1. Overførsel af den foregående periodes ultimobalance til den aktuelle periode... 30 4.3.1.2. Afspejler en primobalance anvendelsen af en passende regnskabspraksis... 31 4.3.1.3. Udførelse af en eller flere yderligere revisionshandlinger... 32 4.3.1.3.1. Gennemgang af en fratrådt revisors arbejdspapirer...33 4.3.1.3.2. Vurdering af revisionshandlingers brugbarhed fra den aktuelle periode...34 4.3.1.3.3. Specifikke revisionshandlinger...35 4.3.2. Specifikke revisionshandlinger relateret til konsistent anvendt regnskabspraksis... 35 4.3.3. Revisionshandlinger i forhold til information i en fratrådt revisors erklæring... 36 4.3.4. Revisionshandlinger relateret til sammenligningstal... 36 4.4. Erklæringsafgivelse med relation til førstegangsrevision... 37 4.4.1. Vurdering af opnået revisionsbevis... 37 4.4.2. Vurdering af indvirkningen af ikke-korrigerede fejlinformationer... 39 4.4.3. Revisors erklæringsafgivelse... 39 4.4.3.1. Erklæringsafgivelse om en primobalance... 40 4.4.3.2. Erklæringsafgivelse om konsistent anvendt regnskabspraksis... 41 4.4.3.3. Erklæringsafgivelse om information i en fratrådt revisors erklæring... 42 4.4.3.4. Erklæringsafgivelse om sammenligningstal... 42 4.5. Delkonklusion III... 43

5. Konkurrencesituationen for revision af små virksomheder... 43 5.1. Vurdering af konkurrencesituationen for revision af små virksomheder... 44 5.1.1. Kendetegn på markedet for revision af små virksomheder... 44 5.1.2. Prisen som den primære konkurrenceparameter... 46 5.2. Hypotetiske problemer med revisors ansvar grundet hård konkurrence... 47 5.2.1. Revisors uafhængighed ved low-balling... 47 5.2.2. Kvaliteten af revisors udførelse af førstegangsrevision ved low-balling... 48 5.2.3. Kvaliteten af revisors udførelse af førstegangsrevision ved fravalg af revision... 49 5.2.4. Perspektiveringer i forhold til revisors uafhængighed og kvaliteten... 49 5.3. Delkonklusion IV... 51 6. Førstegangsrevision i små virksomheder i praksis... 51 6.1. Undersøgelsesdesign... 51 6.2. Analyse og vurdering af svar fra de personlige interviews... 53 6.2.1. Handlinger ved accept af en ny revisionsklient... 53 6.2.2. Forståelse for førstegangsrevision og målet hermed... 55 6.2.3. Revisors ansvar ved og udførelse af førstegangsrevision... 55 6.2.4. Konkurrencesituationen for revision af små virksomheder... 60 6.3. Delkonklusion V... 63 7. Hovedkonklusion... 64 8. Anvendte forkortelser... 67 9. Litteraturliste... 68 10. Antal anslag... 73

Abstract The aim of this thesis is to make a theoretical analysis of an auditor s responsibilities relating to opening balances in an initial audit engagement with the involvement of a practical perspective, where the focus is set on whether competition in the audit market for small businesses affect the auditor's fulfillment of its responsibilities. The theoretical part of this thesis explains the procedures that the relevant legislation puts on an auditor in relation to both the initial acceptance of a new client as to an auditor s responsibilities relating to opening balances in an initial audit engagement. The relevant regulatory framework consists primarily of ISA 510. An auditor's responsibility in relation to ISA 510 is found in its objective. And the objective of an auditor with respect to opening balances is to obtain sufficient appropriate audit evidence about, whether opening balances contain misstatements that materially affect the current period s financial statements, and whether appropriate accounting policies reflected in the opening balances have been consistently applied in the current period s financial statements, or changes thereto are appropriately accounted for and adequately presented. It is also derived that the competition in the audit market for small businesses is tough and driven by the price as the primary competitive factor. Several audit firms use a pricing strategy called lowballing. By using this, audit firms put the price of an initial audit engagement lower than its actual cost to be competitive, and thereby they themselves pay for the extra cost of an initial audit. This could hypothetically cause some problems with both the auditor's independence and the quality of an initial audit. Through personal interviews with six experienced auditors it is in this thesis concluded that the auditors' compliance with the theory in relation to an auditor s responsibilities relating to opening balances in an initial audit engagement in practice generally and overall is fine. But there are some aspects of it as well, that can be improved such as auditor s responses to inquiries from one another and the assessment of classification errors. It is not the auditor s own impression that competition in the audit market for small businesses affects their fulfillment of their responsibilities. However, it is concluded that some auditor s in practice lessen in fulfilling their responsibilities when they know, that a client the next financial year will opt out audit. 1

1. Indledning I Danmark har der været lovpligtig revision for aktieselskaber siden ikrafttræden af Danmarks første aktieselskabslov i 1917 1. Den i skrivende stund gældende selskabslovgivning regulerer primært kun, hvorledes revisorer udpeges og afsættes, hvad enten revision er lovpligtig eller frivillig. I dag er det derfor alene årsregnskabslovens bestemmelser om revisionspligt, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt revision er påkrævet. Og til dette spørgsmål er der siden 2006 gennemført flere lempelser. I 2006 blev den første lempelse af revisionspligten for de mindste virksomheder i regnskabsklasse B indført, således at virksomheder, der ikke i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskred to af størrelserne omfattende en balancesum på 1,5 mio. kr., en nettoomsætning på 3 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12, har kunnet fravælge den lovpligtige revision 2. I 2010 blev to af disse størrelsesgrænser udvidet, således at de øvre grænser for balancesummen fremadrettet udgør 4 mio. kr. og for nettoomsætningen 8 mio. kr. 3. Den seneste lempelse fandt sted i 2012, hvor det blev vedtaget, at alle virksomheder i regnskabsklasse B kan vælge udvidet gennemgang af årsregnskabet efter en ny erklæringsstandard som alternativ til revision. Ydermere gav lovændringen i 2012 også mindre holdingselskaber mulighed for at fravælge revision indenfor de vedtagne grænser fra 2010- ændringen 4. Regelsæt for udførelse af revision er desuden af flere omgange blevet udviklet og udvidet betydeligt, hvilket blandt andet kan tilskrives den øgede internationalisering og generelle kompleksitet i mange virksomheder samt den generelle større offentlige bevågenhed forårsaget af forhold såsom en højere grad af fremmedfinansiering i virksomheder samt bredere ejerkredse 5. En revision er underlagt specifik lovgivning såvel som retningslinjer, hvor lovgivningen primært omfatter den danske revisorlovgivning og de internationale standarder om revision, mens retningslinjerne for en revision kan udledes af responsa såvel som af revisornævnskendelser og anden domspraksis. De nævnte kilder kan alle siges at være med til at udfylde begrebet god revisorskik, som er et helt centralt begreb for revisionsopgaver 6. Den gode revisorskik, som en revision skal udføres i overensstemmelse med, indbefatter, at revisor skal udvise den nøjagtighed og 1 I 1973 blev der også indført revisionspligt for alle anpartsselskaber 2 Lov nr. 245 af 27. marts 2006 3 Lov nr. 720 af 25. juni 2010 4 Lov nr. 1232 af 18. december 2012 5 Revisoransvar, s. 19-20 6 Danske perspektiver på revisorer og revision, s. 230 2

hurtighed, som en revisionsopgaves beskaffenhed tillader, samt at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelse heraf 7. Heri nævnes fem grundlæggende etiske principper. Da der netop er tale om etiske principper, tillægges de en vis subjektiv bedømmelse, og deres respektive betydning og omfang kan derfor ikke fastlægges præcist. Men samlet set oversættes god revisorskik til et krav om, at en revisionsopgave skal udføres, som en god, kompetent gennemsnitsrevisor ville udføre en tilsvarende revisionsopgave 8. Dette sikrer, at to uafhængige revisorer bør udtrykke enslydende konklusioner på tilsvarende revisionsopgaver. Når dette er stadfæstet, så gør det også i teorien en virksomheds skift af revisor til en formel procedure, som ikke bør give anledning til problemstillinger i praksis. 1.1. Problemstilling I Danmark er det et krav, at kun statsautoriserede og registrerede revisorer må revidere årsregnskaber, som er omfattet af revision, hvad enten revision er lovpligtig eller frivillig 9. Så længe der er tale om en godkendt revisor, som er en beskyttet titel, så er der altså frit valg for virksomheder, når der skal vælges en revisor til at revidere deres årsregnskab 10. Der eksisterer ikke krav om, hvor længe en virksomhed skal have samme revisor, hvorfor en virksomhed potentielt kan skifte revisor ligeså ofte, som det ønskes. Det er dog et krav, at en revisor, der er valgt til at revidere en virksomheds årsregnskab, kun kan afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil 11. I denne sammenhæng skal før hvervets udløb forstås som valg af en ny revisor på alle andre tidspunkter end på den ordinære generalforsamling. Dette betyder, at såfremt en virksomhed ønsker at vælge en ny revisor på andre tidspunkter end på tidspunktet for den ordinære generalforsamling, skal den afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvor valg af en ny revisor besluttes 12. Desuden er der krav til revisor om, at denne skal underrette Erhvervsstyrelsen ved fratræden i utide og give en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør 13. Dette uanset om fratræden skyldes, at en virksomhed har valgt en ny revisor, eller om det skyldes revisors eget 7 RL 16, stk. 1 og Etiske regler 100.5 8 Danske perspektiver på revisorer og revision, s. 227 9 ÅRL 135 a, stk. 1 10 RL 5 11 SL 146, stk. 1, 2. pkt. 12 SL 146, stk. 3 13 SL 146, stk. 2 3

valg om at fratræde grundet eksempelvis manglende betaling af forfaldne honorarer, formodning om økonomisk kriminalitet eller væsentlige uoverensstemmelser med en klient. Underretningskravet til Erhvervsstyrelsen omfatter et krav til den fratrædende revisor, men i nærværende afhandling vil der være fokus på krav til den nyvalgte revisor, når en virksomhed vælger en ny revisor til revision af dens årsregnskab. Her vil der blive tale om krav om udførelse af en såkaldt førstegangsrevision for en nyvalgt revisor. I såvel særskilt dansk lovgivning som i enkelte bestemmelser i relevante ISA er findes der helt specifikke krav til revisor ved accept af en ny revisionsklient. Det er centralt for førstehåndsindtrykket, den professionelle skepsis, som revisor skal besidde, og det fremtidige samarbejde med en ny klient, at revisor opfylder sit indledende ansvar og bevæger sig indenfor rammerne af den gode revisorskik. Ellers kan det frygtes, at virksomheder med fordel kan spekulere i utidigt revisorskifte med et ønske om eksempelvis en blank påtegning hos en nyvalgt revisor. Men en sådan bekymring er kun én af grundene til, at det er fundet interessant at sætte fokus på revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision. Fokus findes desuden relevant ud fra den betragtning, at der kan foreligge et potentielt problemområde mellem revisors teoretiske ansvar og revisors praktiske opfyldelse heraf ved førstegangsrevision af små virksomheder som følge af en antagelig hård konkurrence på markedet for revision af små virksomheder. At udføre revision for første gang på en ny klient vil alt andet lige påstås at være mere omkostningsfuldt end at udføre revision for andet år eller senere år for en eksisterende klient. Dette være sig i, at selve planlægningsfasen til en revision kræver et indgående kendskab til og erfaring med såvel en virksomhed, dens branche og dens omgivelser som med dens interne kontrol 14. Og så er spørgsmålet, om konkurrencen på markedet kan medvirke til, at flere revisionsvirksomheder selv betaler for denne ekstraomkostning på førstegangsrevisioner i et forsøg på at tiltrække nye klienter og rent prismæssigt være konkurrencedygtige i stedet for at opkræve omkostningen hos de nye klienter. Såfremt dette er tilfældet, så kan der foreligge et potentielt problemområde i, hvorvidt revisor udfører sit arbejde ved førstegangsrevisioner i henhold til gældende teori og god revisorskik, når revisor muligvis ikke opkræver honorar herfor af konkurrencemæssige årsager. 14 ISA 315 afsnit 3 4

1.2. Problemformulering Revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision vil i denne afhandlings kontekst tage sit udgangspunkt i revisors ansvar ved revision af små virksomheder. Bevæggrunden for dette fokus er, at afhandlingen vil have fokus på, om konkurrencesituationen på markedet for revision af små virksomheder har betydning for revisors opfyldelse af sit ansvar. Det vurderes, at konkurrenceintensiteten og sammensætningen af udbydere er en helt anden ved revision af små virksomheder, hvor der er mange flere udbydere af revisionsydelser, end der er ved revision af de større virksomheder, herunder børsnoterede virksomheder, hvor der specifikt kræves brug af minimum en statsautoriseret revisor til at udføre revision 15. Desuden er der store forskelle i kompleksiteten og strukturen mellem små og større virksomheder, idet flere små virksomheder ikke i samme grad har været direkte involveret i den internationalisering, der er sket gennem de seneste år, og som har været en medvirkende faktor til at præge udviklingen i regelsæt for udførelse af revision til et efterhånden nærmest detailregulerende sæt af krav. En revision kan imidlertid ikke gradbøjes efter størrelse på trods af, at der findes enkelte særregler i nogle ISA er specifikt gældende for små virksomheder. Det betyder, at kravene til en revision af små virksomheder er de samme som for en revision af større virksomheder, hvilket i tilfælde kan stå i misforhold til de små virksomheder og deres struktur. Dette giver også grobund for forskelle mellem små og større revisionsklienter rent konkurrencemæssigt i forhold til størrelsen på honorarer samt teamsammensætning på revisionsopgaver, hvilket også kan have betydning for en revisions udførelse. Ofte er det konkurrencen omkring de større revisionsklienter, der er i offentlighedens søgelys, hvor der tales om en decideret priskrig 16. Centrum for offentlighedens søgelys kan imidlertid give anledning til undren, idet der i Danmark er registreret væsentlig flere små virksomheder i regnskabsklasse B end virksomheder i regnskabsklasse C og D, hvilket understøtter fokus for foreliggende afhandling 17. 15 ÅRL 135 a, stk. 2 16 Hård priskrig på revisionsmarkedet 17 Statistiskbanken.dk tabeltitel: generel firmastatistik efter branche, virksomhedsform; tabelkode: GF5, 02.09.2014 5

1.2.1. Problemdefinition og undersøgelsesspørgsmål I forlængelse af de forudgående afsnit udledes problemdefinitionen, der skal opfattes som afhandlingens hovedspørgsmål, til følgende: Hvilke aspekter er der relateret til revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision og vurderes revisors ansvarsopfyldelse påvirket negativt af konkurrencesituationen på markedet for revision af små virksomheder? Problemdefinitionen operationaliseres gennem fem undersøgelsesspørgsmål, der enkeltvist belyser forskellige aspekter af problemdefinitionen, og dermed bidrager til, at problemdefinitionen besvares på struktureret vis: I. Hvilke handlinger er indledningsvist relevante ved accept af en ny revisionsklient? II. Hvad skal der forstås ved førstegangsrevision samt ved en primobalance, og hvad er revisors mål med hensyn til en primobalance? III. Hvad omfatter revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision, og hvilke revisionshandlinger kræves der specifikt i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision? IV. Hvordan vil den nuværende konkurrencesituation på markedet for revision af små virksomheder vurderes, og kan der hypotetisk være problemer forbundet hermed i forhold til revisors opfyldelse af sit ansvar ved førstegangsrevision? V. Hvordan opfylder revisor i praksis sit ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision i små virksomheder? 6

Konkluderende afsnit Problemløsende afsnit Indledende afsnit 1.3. Struktur Formålet med nærværende afhandling er at få besvaret problemdefinitionen og de heraf afledte undersøgelsesspørgsmål, hvilket vil gøres gennem den struktur, som er anskueliggjort i figur 1. Kapitel 1: Indledning problemstilling, problemformulering, struktur og metode samt afgrænsninger Kapitel 2: Handlinger ved accept af en ny revisionsklient Fremstilling af relevante handlinger ved accept af en ny revisionsklient Kapitel 3: Forståelse for førstegangsrevision og mål hermed Definitionsafklaringer og revisors mål i henhold til ISA 510 Kapitel 4: Revisors ansvar ved og udførelse af førstegangsrevision Gennemgang af revisors ansvar ved førstegangsrevision og revisionshandlinger Kapitel 5: Konkurrencesituationen for revision af små virksomheder Vurdering af konkurrencesituationen og potentielle problemer med revisors ansvar Kapitel 6: Førstegangsrevision i små virksomheder i praksis Gennemgang af interviews og sammenholdelse heraf til teori Kapitel 7: Hovedkonklusion Figur 1. Afhandlingens struktur egen tilvirkning Figur 1 illustrerer, hvorledes afhandlingen er opdelt i tre overordnede afsnit indbefattende et indledende, et problemløsende og et konkluderende afsnit, hvor det problemløsende afsnit rummer afhandlingens fem undersøgelsesspørgsmål. Den ønskede struktur medfører, at der vil være fokus på besvarelse af ét undersøgelsesspørgsmål ad gangen og i særskilte kapitler i overensstemmelse med afhandlingens indholdsfortegnelse. 7

1.4. Metode For at kunne nå frem til en gennemarbejdet fremstilling af revisors ansvar i forbindelse med en primobalance ved førstegangsrevision og en velbegrundet vurdering af, om revisor i praksis påvirkes negativt af konkurrencesituationen på markedet for revision af små virksomheder, er det påkrævet at skabe en bred og alsidig forståelsesramme i det problemløsende afsnit. Denne forståelsesramme skabes i tre stadier gennem først og fremmest en gennemgang af de regelsæt, der ligger til grund for en førstegangsrevision og dernæst gennem en vurdering af konkurrencesituationen for revision af små virksomheder i Danmark og endelig ved en kobling af den gældende regulering og afbildede konkurrencesituation med revisors praktiske anvendelse af teorien. Dette medvirker til, at problemformuleringen besvares gennem såvel en teoretisk som en empirisk analyse. Besvarelsen af de enkelte undersøgelsesspørgsmål vil variere i omfang og metodedybde forklaret ud fra de taksonomiske niveauer bestående af det redegørende, analyserende og vurderende niveau. Første stadie af det problemløsende afsnit omfattende afhandlingens teoretiske del indledes i kapitel 2 med en fremstilling af de handlinger, som skal udføres ved accept af en ny klient, inden førstegangsrevision igangsættes, hvilket vil ske på et primært redegørende og delvist analyserende niveau. Herefter er det muligt at skabe en forståelse for førstegangsrevision og mål hermed, hvilket er problemet under kapitel 3, der vil besvares i henhold til de indledende afsnit i ISA 510. Metodisk vil problemet blive behandlet på et redegørende og kun delvist analyserende og vurderende niveau, ligesom problemet i kapitel 4 vil, som indeholder en gennemgang af kravene i ISA 510 med fokus på, hvorledes førstegangsrevision teoretisk skal udføres, og hvad revisors ansvar i denne specifikke henseende består i. Dette første stadie af det problemløsende afsnit giver den teoretiske og reguleringsmæssige basis for efterfølgende analyse og vurdering. Andet stadie af det problemløsende afsnit betræder det analyserende og vurderende niveau, når konkurrencesituationen for revision af små virksomheder i Danmark fastlægges i kapitel 5. Fokus med hensyn til fastlæggelse af konkurrencesituationen er en vurdering af, om den kan skabe potentielle problemer i forhold til revisors ansvar. Slutteligt omhandler problemet i kapitel 6, som udgør det sidste stadie i det problemløsende afsnit at efterprøve, hvorvidt revisor i praksis udfører førstegangsrevision i overensstemmelse med teorien, eller om konkurrencesituationen for revision af små virksomheder påvirker ansvarsopfyldelsen negativt, hvilket omfatter såvel analyse som vurdering. 8

1.5. Anvendte kilder og kildekritik Det er centralt for besvarelse af problemdefinitionen, at den bygger på anvendelse af valide kilder med en høj grad af reliabilitet, idet de bliver medbestemmende for de konklusioner, der drages. Det er derfor forsøgt at inddrage så alsidige kilder som muligt i nærværende afhandling. Men ved indsamling af kilder er det indset, at der ikke eksisterer ret store mængder data om førstegangsrevision, og dette særligt ikke i forhold til potentielle problemer foranlediget af konkurrencesituationen for revision af små virksomheder. Det vurderes generelt at være et revisionsdelområde, der i litteraturen har været et begrænset fokus på. Derfor vil der blive benyttet såvel primære som sekundære data til belysning af problemdefinitionen. De sekundære data i afhandlingen består af det skrevne i artikler, bøger og lovgivning, og dataindsamlingen heraf er afsluttet den 1. november 2014. De inddragne artikler og bøger er primært udfærdiget af fagkyndige personer, hvorfor de anses at være brugbare for nærværende afhandling. Der er dog anlagt et kritisk syn herpå, idet de kan indeholde de fagkyndiges egne holdninger. I forhold til lovgivning så er dette offentligt tilgængeligt materiale og vurderes at være fuldt ud pålideligt i sin skrevne form, da der er tale om gældende ret. For de ISA er, som benyttes, gælder, at der er tale om de oversatte udgaver af FSR danske revisorer, selvom det egentlig er teksten i de engelsksprogede udgaver udarbejdet af IAASB, der er de godkendte. Disse anses dog for værende anvendelige, idet IFAC har godkendt oversættelserne 18. De primære data i afhandlingen udgøres af de svar, som respondenterne har givet i de udførte interviews under undersøgelsesspørgsmål V i kapitel 6. De er indhentet for at kunne efterprøve det teoretiske fundament, som de sekundære data giver, så det bliver muligt at foretage en vurdering af, hvorledes teorien fungerer i praksis. En kort redegørelse for det undersøgelsesdesign, der er benyttet til udførelse af afhandlingens interviews, vil blive fremført indledningsvist under kapitel 6. 1.6. Teoretisk begrebsdefinition Det er valgt at præcisere en teoretisk begrebsdefinition af begrebet små virksomheder for at skabe en fælles forståelse af begrebet, som gælder for denne afhandling 19. 18 Se forordet til ISA 510 19 Den skinbarlige virkelighed, s. 77 9

1.6.1. Begrebet små virksomheder Denne afhandlings begrebsdefinition af små virksomheder tager udgangspunkt i årsregnskabslovens bestemmelser om regnskabsklasser, således at definitionen bliver at sidestille med virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, hvilket indbefatter virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne om henholdsvis en balancesum på 36 mio. kr., en nettoomsætning på 72 mio. kr. og et antal fuldtidsbeskæftigede på 50 20. 1.7. Afgrænsninger Der er i nærværende afhandling foretaget nogle afgrænsninger for at skabe en større klarhed over aspekter, der ikke medtages, men som, der kunne argumenteres for, ligger i umiddelbar tilknytning til problemformuleringen. Da afhandlingen omhandler førstegangsrevision, vil der indledningsvist foretages en afgrænsning overfor andre erklæringstyper såsom assistance, review og udvidet gennemgang. Afhandlingen vil desuden alene omhandle danske virksomheder, hvorfor der kun vil inkluderes lovgivning, der er gældende i Danmark. Der afgrænses også, således at IFRS som regnskabsmæssig begrebsramme ikke benyttes, da det antages at være et fåtal af virksomheder i regnskabsklasse B, som aflægger årsrapport efter IFRS. Førstegangsrevision af et årsregnskab er ofte direkte forbundet med den regnskabsmæssige regulering af en virksomheds årsrapport, men den regnskabsmæssige behandling berøres ikke dybdegående, medmindre det må anses som fornødent for revisionsopgaven. Der vil endvidere afgrænses fra en fremstilling af krav til revisors kommunikation i relation til førstegangsrevision til hvervgiver i den i Danmark påkrævede revisionsprotokol 21. Desuden vil fremstillingen af revisors ansvar primært omfatte den revisionsretlige regulering, således at konsekvenser af manglende opfyldelse af dette ansvar, herunder det erstatningsretlige, strafferetlige og disciplinære ansvar, ikke inddrages. Slutteligt skal de hypotetiske problemer, der medtages i forhold til revisors opfyldelse af sit ansvar grundet den hårde konkurrence under kapitel 5, ikke anses som udtømmende. 20 ÅRL 7, stk. 2, nr. 1 21 RL 20, stk. 1 10

2. Handlinger ved accept af en ny revisionsklient Der vil i dette kapitel være fokus på at fremstille de handlinger, der lovmæssigt skal udføres, når en revisor får henvendelse fra en potentiel ny revisionsklient, og hvad der kræves af revisor, inden denne kan nå til en såkaldt passende accept heraf 22. Der er tale om handlinger såvel som krav, der går forud for påbegyndelsen af en førstegangsrevision 23. Det er essentielt, at en revisor allerede i denne indledende fase til en revisionsproces benytter sig af sin professionelle skepsis og dermed generelt forholder sig kritisk samtidig med, at revisor også anvender sin faglige vurdering 24. Dette for at eventuelle interessekonflikter i forbindelse med accept af en ny klient kan vurderes, og for at forhold, der taler imod klientaccept, ikke ignoreres, grundet at handlinger enten ikke er udført passede, eller at revisor ikke overholder specifikke krav. 2.1. Accept af klientforhold ud fra ISQC 1 ISQC 1 omhandler en revisionsvirksomheds ansvar for dets kvalitetsstyringssystem, og heri stilles retningslinjer for krav til accept af nye revisionsklienter gennem, at der på et overordnet plan stilles krav til en revisionsvirksomheds etablering af politikker og procedurer for accept af nye klientforhold. Sådanne politikker og procedurer skal være kendte og overholdes af medarbejdere i en revisionsvirksomhed, og de skal dermed sikre, at der kun accepteres nye revisionsklienter, hvor en revisionsvirksomhed er kompetent til at udføre opgaven og har færdighederne, tiden og ressourcerne til at gøre det, og hvor den kan opfylde relevante etiske krav, samt hvor den har overvejet en ny klients integritet og ikke har oplysninger, som kunne foranledige den til at konkludere, at en klient mangler integritet 25. 2.1.1. Handlinger i forhold til en indledende forståelse af en virksomhed Førend det er muligt at sikre, at en revisionsvirksomhed er kompetent til at udføre en revisionsopgave for en ny klient, er det fundamentalt, at der skabes en indledende forståelse af en klients virksomhed og dens omgivelser, idet forskellige klienter fordrer forskellige kompetencer og færdigheder af revisor. Det skal pointeres, at der i denne sammenhæng ikke er tale om den yderligere og mere dybdegående forståelse af en virksomhed og dens omgivelser samt de interne 22 En passende accept kræver, at der er indhentet de oplysninger, der efter omstændighederne anses for nødvendige, ISA 220 afsnit A8 23 ISA 510 afsnit 1 24 ISA 200 afsnit 15 og 16 25 ISQC 1 afsnit 26 11

kontroller, der kræves i forbindelse med en revisionsplanlægning 26. Årsagen er, at sådanne detaljerede oplysninger vil være vanskelige at indhente i denne indledende fase. Der er nærmere tale om mere generelle oplysninger om en ny klient i form af oplysninger til forståelse af eksempelvis en virksomheds ejerskab, ledelse og eventuelle koncernstruktur, den branche en virksomhed opererer i, dens regnskabsmæssige begrebsramme samt oplysninger om det overordnede kontrolmiljø 27. Førend handlinger i relation til en indledende forståelse kan siges at være udført passende, skal en ny revisor have indhentet alle de oplysninger, der efter omstændighederne anses for nødvendige. Så hvis der ved en ny klient gør sig særlige forhold gældende, såsom at den er underlagt særlovgivning, bør der indhentes oplysninger herom. Sådanne særlige forhold kan ofte udledes af en indledende regnskabsanalyse, som altid vil menes at være relevant i forbindelse med klientaccept, og som kan foretages med baggrund i de seneste offentliggjorte årsrapporter. Formålet hermed er på et overordnet plan at vurdere en virksomheds økonomiske stilling og udviklingstrends 28. Dette er vigtigt i flere henseender, blandt andet for at revisor kan blive opmærksom på eventuelle faresignaler, som kan foranledige særlige krav til en senere førstegangsrevision, hvilket eksempelvis kan være sig i faresignaler relateret til besvigelser eller forudsætningen om fortsat drift. Såfremt en virksomhed befinder sig i en krise, skal dette eksempelvis anses som et faresignal om, at risikoen for, at besvigelser kan forekomme, er øget 29. Ligeledes kan revisor med fordel undersøge, om der sker hyppige ændringer i den anvendte regnskabspraksis eller af regnskabsmæssige skøn, idet dette ydermere kan være tegn på besvigelser i form af regnskabsmanipulation 30. I forhold til forudsætningen om fortsat drift kan faresignaler vise sig i økonomiske forhold indbefattende, om der har været væsentlige driftstab eller betydelig forringelse af værdien af aktiver, der genererer pengestrømme, negativ egenkapital eller andre ugunstige nøgletal 31. Udover faresignaler relateret til besvigelser eller forudsætningen om fortsat drift, bør revisor også indledningsvist i sin regnskabsanalyse gennemlæse revisors påtegning fra tidligere år for, om der er forbehold eller supplerende oplysninger heri, som kunne give anledning til spørgsmål eller agtpågivenhed overfor en ny klient. Revisor kan i samme ombæring også med fordel kontrollere, om en virksomhed foretager hyppige skift af revisor, da dette også kan give 26 ISA 315 afsnit 11-24 27 Revision i praksis, s. 58 28 Revision i praksis, s. 59 29 Revisors opklaring af besvigelser, s. 68 30 ISA 240 afsnit A4 31 ISA 570 afsnit A2 12

anledning til spørgsmål. Opsummerende er sådanne faresignaler generelt relevante at opfange, da de vil sætte særlige krav til revisors førstegangsrevision, såfremt en klient accepteres. 2.1.2. Krav om fornødne kompetencer og færdigheder samt tid og ressourcer Der må kun ske accept af en ny revisionsklient, hvor en revisionsvirksomhed er kompetent til at udføre opgaven og har færdighederne, tiden og ressourcerne til at gøre det, hvilket kan vurderes, når den indledende forståelse af en potentiel ny klient er skabt. Vurderingen kan omfatte en gennemgang af en klients specifikke krav til en revisionsopgave og en sammenholdelse heraf til kapaciteten af de menneskelige ressourcer i en revisionsvirksomhed 32. En ny klients specifikke krav kan blandt andet omfatte en tidsfrist inden for hvilken, revisionen skal være afsluttet af revisor, hvorfor det er vigtigt, at et sådant ønske kan imødegås objektivt forsvarligt. Et sådant ønske kan især anses som overvejelsesværdigt i tilfælde af en relativ kort rapporteringsfrist såsom den 31. januar for virksomheder med kalendersårsregnskabsafslutning. Derudover kan en klients særlige brancheforhold eller særlovgivning stille krav til, at en revisionsvirksomhed har medarbejdere med relevant erfaring, kendskab eller evne til effektivt at opnå de påkrævede færdigheder eller alternativt har tilgang til eksperter med de påkrævede færdigheder. Enhver revisionsopgave skal have en opgaveansvarlig partner, som skal tage ansvar for den overordnede kvalitet af en revisionsopgave 33. Det er derfor centralt, at en opgaveansvarlig partner og et eventuelt tilknyttet opgaveteam tilsammen har de fornødne kompetencer og færdigheder, der er påkrævet for at udføre en revisionsopgave i overensstemmelse med faglige standarder og krav i gældende lov og øvrig regulering og gøre det muligt at afgive en påtegning, der er passende efter omstændighederne 34. I denne sammenhæng er det værd at koble den betragtning til, at ved revision af små virksomheders årsregnskaber, vil et opgaveteam på en revisionsopgave ofte ikke inkludere ret mange medarbejdere. Dette kan generelt resultere i en forenklet revisionsproces men kan også føre til, at en revision ikke overholder krav om fornødne kompetencer og færdigheder, hvis der eksempelvis ikke foretages sparring med en anden revisor med passende erfaring eller hos revisors faglige organisation ved opståede vanskeligheder, der fordrer dette 35. At der er kapacitet til, at der kan foretages sådanne andre foranstaltninger ved 32 ISQC 1 afsnit A18 33 ISA 220 afsnit 8 34 ISA 220 afsnit 14 35 ISA 300 afsnit A15 13

revision med små opgaveteams, skal der derfor henledes opmærksomhed på, før kravet om fornødne kompetencer og færdigheder samt tid og ressourcer er passende opfyldt. 2.1.3. Krav om overholdelse af relevante etiske krav Der må desuden kun ske accept af en ny revisionsklient, hvor en revisionsvirksomhed kan opfylde relevante etiske krav, som først og fremmest omfatter en sikring af, at den overholder de grundlæggende etiske principper 36. Dette skal sikres ud fra en principbaseret metode og ved brug af professionel dømmekraft 37. De grundlæggende etiske principper omfatter krav om, at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd samt professionel kompetence og fornøden omhu 38. Brugen af den principbaserede metode anviser, at der skal fokus på at identificere trusler mod overholdelse af de grundlæggende etiske principper og vurdere eventuelle identificerede truslers betydelighed og i tilfælde af trusler anvende sikkerhedsforanstaltninger, når det er nødvendigt for at eliminere eller reducere truslerne til et acceptabelt niveau. Betydningen af de enkelte grundlæggende etiske principper er meget subjektiv, selvom der er definitioner på de enkelte principper, således at det faktum, at revisor skal udvise integritet, eksempelvis skal forstås således, at revisor skal være redelig og ærlig i alle professionelle og forretningsmæssige forbindelser. Men hvad vil det sige at være redelig og ærlig, og hvordan skal der reageres i tilfælde af etiske dilemmaer. Dette er der flere etiske adfærdsteorier, som giver bud på, men det er helt essentielt, at en revisor har modet til at tage de korrekte handlinger og er bevidst om de særlige karaktertræk, der kræves, således at eksempelvis egeninteresser ikke får indflydelse 39. Et særligt kendetegn ved revisorstanden generelt skal nemlig være standens accept af ansvaret for at agere i offentlighedens interesse 40. Så det er vigtigt ved accept af en ny klient, at der sikres et acceptabelt niveau af overholdelse af de grundlæggende etiske principper, og her er afvejningen af det acceptable niveau, hvad en uafhængig tredjemand ville have gjort i samme situation. Hvis der findes trusler, som derfor er for signifikante, skal en klient afvises. 36 Etiske regler 210.1 37 Etiske regler 100.2 38 Etiske regler 100.5 og RL 16, stk. 1 39 Auditing & Assurance Services, s. 579-581 40 Etiske regler 100.1 og RL 16, stk. 1, 1. pkt. 14

2.1.3.1. Krav om uafhængighed Efter ISQC 1 hører krav om uafhængighed også under en revisionsvirksomheds opfyldelse af relevante etiske krav, hvorfor en indledende uafhængighedsvurdering også skal foretages inden accept af en ny klient 41. Der eksisterer megen lovgivning om revisors uafhængighed, herunder bestemmelser i den danske revisorlov, uafhængighedsbekendtgørelse og uafhængighedsvejledning samt bestemmelser i Etiske regler og i ISA erne, som revisor alle er underlagt. På et mere overordnet plan kan det fastlægges, at krav om revisors uafhængighed omfatter krav om såvel uafhængighed i opfattelse som i fremtoning, og at denne skal sikres ved brug af en principbaseret metode, som skal anvendes på samme måde som ved overholdelse af de grundlæggende etiske principper 42. Der findes mange trusler mod uafhængigheden, så fokus herpå er meget væsentligt, idet det ellers ikke er muligt for revisor at agere som offentlighedens tillidsrepræsentant. Ved revision af små virksomheder kan især truslen om selvrevision være værd at have in mente i tilfælde, hvor der udover revision også er tildelt revisor opgaven med at varetage en klients bogføring samt opstilling af dens årsrapport. Igen skal det pointeres, at såfremt der findes trusler, som er for signifikante, skal en klient afvises. 2.1.4. Handlinger i forhold til overvejelser om en ny klients integritet Der må også kun ske accept af en ny klient, hvor en revisionsvirksomhed har overvejet dennes integritet og ikke har oplysninger, som kan foranledige til at konkludere, at en klient mangler integritet. Dette skyldes, at manglende integritet vil umuligøre en senere effektiv førstegangsrevision. Det er jo ikke muligt at basere en revision på revisionsbevis, som er indhentet fra en klient, der ikke vurderes at udvise nogen form for integritet, da sådant revisionsbevis ikke må anses som pålideligt 43. I specifikke tilfælde kan en vurderet manglende integritet hos en klient ligefrem føre til en risikovurdering, der foranlediger revisor til at konkludere, at risikoen for fejlinformation i et årsregnskab er af en sådan karakter, at en revision slet ikke kan udføres 44. For mere konkret at overveje en potentiel ny klients integritet bør der indledningsvist udføres et såkaldt baggrundstjek af en virksomheds daglige og øverste ledelse såvel som af de reelle ejere. Et 41 RL 24, stk. 1 42 Etiske regler 290.7 43 ISA 500 afsnit 11 44 ISA 315 afsnit A120 15

baggrundtjek af disse persongrupper kan med fordel omfatte deres forretningsmæssige omdømme, deres holdninger til aggressiv fortolkning af regnskabsstandarder, hvorvidt de er stærkt optaget af at holde revisionshonoraret så lavt som muligt eller andre tegn på upassende begrænsninger af en revisions omfang. Det er altså væsentligt at have personerne bag tallene i fokus. Og der er mange kilder, hvorfra der kan indhentes oplysninger herunder gennem forespørgsler til eksempelvis personalet i en klients virksomhed eller hos tredjeparter såsom banker, advokater eller branchekolleger eller gennem søgninger i relevante databaser 45. Især søgninger på internettet kan være ret informative, og samtidig er sådanne søgninger ret prisbillige handlinger at udføre. Søgninger hos det centrale virksomhedsregister vil eksempelvis hurtigt vise, om en person har været impliceret i tidligere konkurssager, hvilket bør skærpe revisors opmærksomhed. Derudover kan det have betydning, hvis det også er meningen, at revisor skal udarbejde en ejers private selvangivelse i små virksomheder, hvor ledelsen og ejeren er sammenfaldende, eller hvor der ikke er en professionel bestyrelse, idet dette kan højne en klients integritet, da det tydeligt viser revisor, at der intet er at skjule såsom eksempelvis sort arbejde, som kan afsløres gennem et negativt privatforbrug 46. I forbindelse med den indledende regnskabsanalyse, som det også tidligere er anbefalet udført, bør der være fokus på, om der tidligere har været medtaget supplerende oplysninger i revisors påtegning om manglende opfyldelse af ledelsesansvar, da dette også kan afsløre noget om en klients integritet. I denne forbindelse kan der med fordel henledes opmærksomhed på, om der er sket omfattende ledelsesudskiftning og i bekræftende fald få oplysninger om hvorfor, dette er sket 47. Alt i alt må det bedømmes, at vurderingen af en potentiel ny klients integritet skal omfatte en helhedsvurdering af de oplysninger, der indhentes, og som ikke må føre til, at det konkluderes, at der er kritiske forhold vedrørende integriteten. 2.2. Yderligere handlinger og krav ved accept i henhold til dansk lovgivning Udover de gennemgåede indledende handlinger og krav, som alle blev udledt af bestemmelsen i ISQC 1, så er der også nogle specifikke handlinger og krav, som særligt fremgår i henhold til dansk lovgivning. Nogle af disse handlinger og krav fremgår dog også på mere indirekte vis af ISA erne, men de vil i denne sammenhæng gennemgås ud fra de særlige danske regler. 45 ISQC 1 afsnit A19 og A20 46 Revisors opklaring af besvigelser, s. 6 47 Revision i praksis eksempelsamling, s. 20 16