NR. 1 FEBRUAR 2014 LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM "Vellykket inklusion handler om medansvar" Interview med Eik Møller, Ballerup Kommune "Netværksgrupper giver mig følelsen af at høre til" Frede Muxoll fra DAMP-klaveret om indsigt og relationer
FORMANDENS KLUMME Inklusion er demokrati Anders Dinsen Op til kommunalvalget den 19. november 2013 udnyttede vi demokratiets spilleregler til at sætte ADHD på dagsordenen i kommunerne. Vi høster allerede nu udbytte af benarbejdet, for regionsog kommunalpolitikerne er blevet tydeligt mere interesserede i ADHD-sagen. I demokratiet har alle en stemme og samme ret til at blive hørt, men demokratiet er udfordret. Der bliver sagt mange ting om inklusion, men for mig handler inklusion om demokrati; at min søn er med en del af fællesskabet, at han bliver set og hørt og, at han har rettigheder ligesom alle andre. Alle børn er klar til at knokle for at være i fællesskabet. Det gælder uanset om de har ADHD eller ej, og om de går i en helt almindelig folkeskole, i en privatskole eller på en specialskole. Forældre tager også ansvaret på sig og gør, hvad der er menneskeligt muligt for, at deres børn klarer sig godt i skolen. Det er en fare ved inklusionsprojektet, at vi forældre og vores børn kan står alene med ansvaret. Sid- ste år var det Bornholm Regionskommune praksis at fratage tilskud til medicin og andre merudgifter til børn med ADHD, der inkluderes i almindelig folkeskole. Dette var bare én af de sager, vi tog op politisk, men desværre en sag vi endnu ikke har vundet, og det er jeg ked af. For denne praksis sender et signal til omverdenen om, at kommunen via inklusion lægger ansvar fra sig og flytter det over på barnet og på forældrene. Det er et meget uheldigt signal, for ansvaret for den gode inklusion ligger på skoleledelsens bord, og det er forvaltningens og byrådenes ansvar at give lederne rammer, så de kan levere varen. Der blev sagt mange kritiske ord om inklusion op til kommunalvalget. Indimellem rammer ordene de børn, det burde gavne. Det reagerer vi på, for vi er nødt til at holde fast i at vores børns udfordringer ikke betyder, at de mister den helt basale demokratiske rettighed at blive set og hørt. Målet er ikke blot ligestilling, men ligeværd. Ansvarshavende redaktør: Redaktør: Anders Dinsen Ann Barbara Birkmand Dette blad bliver lavet af lokale, frivillige ildsjæle. Annonceindtægterne går til produktion og distribution af bladet. Evt. overskud ved annoncesalg støtter vores frivillige arbejde. Hvis du kan lide det vi skriver, så giv gerne bladet videre til familie, venner og bekendte, når du er færdig med at læse det. FORSIDEFOTO Anders Dinsen ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 3
NETVÆRKSGRUPPERNE giver mig følelsen af at HØRE TIL Af Frede Muxoll 4 ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM
Tidligere arbejdede Frede sig selv halvt ihjel og følte sig ofte misforstået. I dag bruger han sin egen historie, sin empati og de fleste af døgnets timer på at hjælpe mennesker med ADHD og lignende vanskeligheder. Frede er grundlægger af DAMP-klaveret, arbejder som specialpædagog og coach og er én af de bærende kræfter i netværksgrupperne i ADHDforeningen i Storkøbenhavn. Allerede som spæd var jeg urolig og kunne ikke sove. Jeg drev mine forældre til vanvid jeg har stadig svært ved at falde til ro. Som barn forstod jeg ikke de sociale spilleregler og jeg blev hurtigt dømt uden for pædagogisk rækkevidde og adfærdsvanskelig. Som syv-årig truer jeg med selvmord jeg var overbevist om, at alle ville have et bedre liv, hvis jeg ikke var en del af det. Gennem hele min skoletid havde jeg en fast plads i OBS-klassen og som ung endte jeg også i problemer. Jeg kom i fængsel første gang da jeg var 18 år. Og igen som 21-årig og som 23-årig på grund af slagsmål men det var altså i selvforsvar. Jeg kom i lære som kok og endte faktisk med at blive udlært jeg kan takke min mester for, at det lykkedes han var en god mand. Gennem mit arbejde som kok, fandt jeg ud af, at det var nemmere for mig at arbejde end at holde fri. Tingene gik ikke galt, når jeg var på arbejde. På jobbet var der struktur, og jeg havde overblik. Menneskene omkring mig havde respekt for mig og min kunnen. Jeg har derfor i mange år haft umenneskelige arbejdstider ofte en arbejdsuge på op til 80 timer 12 timer 7 dage om ugen. Vendepunktet var, da min søn fik sin diagnose i 2005 i en alder af 5 år. Jeg havde altid sagt, at der ikke var noget galt med ham han lignede jo bare mig, da jeg var barn. Seks måneder efter havde jeg selv fået diagnosen. Både min søn og jeg fik konstateret ADHD og sønnen fik ydermere diagnosen Aspergers syndrom. 3 gode grunde til at indgå i en netværksgruppe: 1) Netværk: Ved at være en del af en netværksgruppe opnår du et større netværk, mere inspiration og en større indsigt i andres mestringsstategier. Du kommer i en gruppe, som tiltaler dig og dine interesser. Medlemmerne kan, hvis de ikke selv formår at hjælpe, henvise dig til andre, der muligvis kan træde til. 2) Sparring og indsigt: Vores netværksgrupper er primært dannet på baggrund af medlemmernes handikap/diagnose. Det er derfor vigtigt, at du gør klart over for dig selv, hvad du ønsker at få ud af at være med. Indgår du i en netværksgruppe for at få mere viden og forståelse eller blot et større netværk? Hvis du har brug for sparring til at løse en opgave eller et problem, kan en netværksgruppe være løsningen. 3) Gode relationer: Ved hjælp af netværksgrupper kan du danne både kortvarige og langvarige relationer. Ofte kommer der nye medlemmer til og andre hopper måske fra. Jeg blev tilbudt det ene kursus efter det andet, hvilket jeg var rigtig glad for og jeg lærte også en masse om ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). De fleste af kurserne var fyldt med teori og gode råd, som man så selv skulle gå hjem og finde ud af at implementere. Spørgsmålet for mig blev nu - hvordan gør jeg det? For det meste forstod jeg, hvad de gerne ville have at jeg skulle gøre, men ikke hvordan, helt præcist, jeg skulle få det til at fungere. De før nævnte problematikker/manglende evner gjorde ikke processen lettere tilbage stod nu at føre den lærte viden praktisk ud i livet.» ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 5
Jeg valgte på dette grundlag at stoppe i restaurationsbranchen for at uddanne mig til specialpædagog og coach samt at engagere mig i at arbejde med personer med ADHD og Aspergers-profiler. Gennem denne proces gik det op for mig, at det var utroligt svært at få den individuelle og specifikke hjælp, der var brug for. Jeg grundlagde derfor DAMP-klaveret i 2010, da der samfundsmæssigt i en årrække syntes at have været blinde pletter for dette at kunne give den individuelle støtte og vejledning, som den enkelte har behov for. Mennesker med ADHD bliver nemt tabt i systemet, fordi samfundet stiller krav om overblik, systematik, planlægning og omstillingsparathed. Alt sammen kompetencer, som denne gruppe kan have svært ved. Igennem mit virke i DAMP-klaveret gik det op for mig, at jeg ikke stod alene med mine frustrationer. Gang på gang følte jeg mig misforstået i mødet med de mennesker, der efter sigende skulle hjælpe mig med at få styr på og forståelse for min ADHD. I 2006 stiftede jeg bekendtskab med ADHD-foreningen og det var via foreningen, at Dorthe (min hustru) og jeg fik mulighed for at deltage i en netværksgruppe bestående af 5 andre forældrepar, vi aldrig før havde mødt. Det var et lidt akavet første møde. Vi anede ikke, hvad vi skulle forvente, men det viste sig at være noget af det bedste, vi har gjort. Vi skriver nu 2014 og vi mødes stadigvæk 1 gang om måneden. Vi har i gennem de sidste 7 år fulgt med i, hvordan de andre takler hverdagen. Det har gjort det nemmere at rumme de problemer, vi møder. Jeg har siden gang på gang erfaret, at netværk kan hjælpe os med at nå fra A til B. ADHD-foreningens netværksgrupper er helt basalt grupper af mennesker med ADHD, som har det tilfælles, at de ønsker, deres liv var nemmere og mere overskueligt. Et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problemer og også hjælpe andre til at komme videre i deres liv. Jeg har oplevet både gode og dårlige netværksmøder. Men fælles for dem alle sammen er, at de efterfølgende har givet mig en følelse af at høre til. Ikke at være uden for nummer. En af de ting jeg oplever ved vores møder er, at omgangstonen er imødekommende og åben. Det er faktisk ikke hensigten, at man skal være enige om alting, men erfare, at der er flere løsninger på samme problem. Min personlige erfaring med vores netværksgrupper er, at det er en god og alternativ måde at danne nye relationer på. Du kan inspirere, eller selv blive inspireret af andre, der lever med ADHD. Nogle gange mangler vi gode råd, kontakter mm., som vores nærmeste omgangskreds ikke kan hjælpe os med. Derimod kan netværksgruppen ofte meget bedre hjælpe. ADHD-foreningens netværksgrupper har været stedet, hvor jeg har delt mine erfaringer med livet og hvor jeg har fået umådeligt meget fra de fantastiske mennesker, jeg mødt. ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 7
Vellykket INKLUSION handler om MEDANSVAR Af Anders Dinsen Der står ADHD-foreningen og mødelokalets nummer på en fladskærm, der hænger ned fra loftet. Vi er i Ballerup, Danmarks Silicon Valley og der er styr på elektronikken her på rådhuset. Eik Møller, ny formand i Børne- og kulturchefforeningen, arbejder her. Han er direktør for området i Ballerup Kommune og han og jeg har aftalt at snakke inklusion. Fortæl mig lidt om dig selv? Oprindelig blev jeg uddannet pædagog. Det er nok en atypisk grunduddannelse, når man sidder i det job, jeg har og det var ikke fordi, jeg troede, at jeg var den store pædagog, men det var nu min indgang til at arbejde med ledelse af mennesker, fortæller Eik, da vi har sat os til rette i mødelokalet. Jeg havde en masse oplevelser af, hvordan jeg syntes forvaltninger fungerede og ikke fungerede og jeg tænkte, at det måtte jeg kunne gøre bedre! Så da der dukkede en mulighed op for at forfølge forvaltningssporet, så gjorde jeg det. Eik Møller har været direktør i Faxe Kommune, før han kom til Ballerup i 2012. Han blev valgt til formand for BKF i november. Jeg mødte ham på et landsmøde i skolebestyrelsernes forening Skole & Forældre i Nyborg i november, hvor de to store temaer var Folkeskolereformen og Inklusion. Hvad betyder inklusion for kommunale chefer? Eik Møller Det er ikke en diskussion, der fylder meget i øjeblikket, hvor det mest handler om penge og normeringer, synes jeg? Jeg tror, vi kan lykkes mere, hvis vi evner at holde fast i drøftelsen om, hvad det samfundsmæssigt er, der gør, at inklusion er en nødvendig og ønskværdig opgave at skulle lykkes med. Det kunne vi nok blive dygtigere til at kommunikere ud. Også til forældre til børn med ADHD? Jeg kender ikke ret mange forvaltningschefer, som Ja, i virkeligheden synes jeg at kommunikationsopgaven er den samme: Inklusion lykkes kun, hvis det ikke... jeg ved ikke engang, om jeg kender nogen!... som ikke grundlæggende, dybfølt er enig i, at inklusion er og vil være en af folkeskolens vigtigste opgaver er stærkt nok til at rumme de forskelligheder, sådan fællesskab, du etablerer omkring en børnegruppe, at lykkes med, hvis folkeskolen fortsat skal være limen en børnegruppe indeholder. De voksne, som har og kittet i en demokratisk samfundskonstruktion. ansvaret for at lede arbejdet med den børnegruppe,» ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 9
skal forstå og evne at navigere i de forskelligheder. Det er, når vi reducerer diskussionen til, om f.eks. Mikael skal eller ikke skal være i klassen, at det går galt, for så bliver det legalt for alle dem, der ikke er Mikaels forældre, at sige, det er også lidt synd for Mikael og måske burde Mikael have et andet tilbud? Mikaels forældre er i en helt umulig situation i den sammenhæng, for på den ene side så banker deres hjerte jo lige så meget for deres barn, som de andre forældres hjerter banker for deres. Men de må jo synes, at de er oppe imod en kolossal majoritet, som egentlig forsøger at få det til at se ud som om, det er af menneskelige årsager, at de godt kunne tænke sig at løfte Mikael ud af fællesskabet, når der i virkeligheden er nogle helt andre og af og til egoistiske eller individuelle årsager til det. Hvad forventer du af de andre forældre? Alle de forældre, der har såkaldt normale børn, har et kæmpe ansvar for at sige til sig selv: Hvis det nu var mig, der havde en dreng som Mikael, hvad ville mit allervarmeste, dybeste ønske så være? Det ville være, at han kunne få lov at være med i det fællesskab. Så hvad skal jeg gøre, og hvad kan jeg indpode i mine egne unger, at de skal være opmærksomme på i denne sammenhæng? almindelig skole, red.) sådan som kommunerne og finansministeriet er blevet enige om. Ud fra det perspektiv så er der signaler på, at vi lykkes bedre med inklusion. Men den næste fase må nødvendigvis omfatte en diskussion om, hvordan vi måler god kvalitet i inklusionsindsatsen. Kan vi måle det ved at måle på antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse? Kan vi måle det på, at de børn og unge, der af forskellige årsager inkluderes i et specialmiljø, får bedre kvalitet af den undervisning, de modtager i folkeskolen i forhold til, hvad de har fået tidligere? Er der sket en kulturændring? Ja, for eksempel er vi holdt op med at sige, at det er synd for de børn, der har særlige udfordringer/ behov. De skal for eksempel, ligesom deres jævnaldrene, op til afgangsprøven. Det er et kulturskifte, som handler om, at børn kan have alle de vanskeligheder, som de har, men den pædagogiske opgave består i at vise dem, at vi også har forventninger til dem. Udgangspunktet er, at der ikke er nogen børn, der er blevet lykkeligere eller dygtigere af, at der ikke er nogen, der stiller krav til dem. Hvem har skylden, når inklusion ikke lykkes? Og hvad er det jeg siger til forældremødet? Siger jeg først: Kommer der særlig hjælp til Mikael? Eller siger jeg: Kære kollegaforældre i denne klasse, hvad kan vi gøre for, at Mikael oplever, at han ikke er særlig, eller så særlig, at han ikke er ønskværdig her i fællesskabet? Jeg vil godt tale om ansvar: Alle forældre er her fordi, de ønsker noget godt for deres børn. Mit ansvar er at skabe en ramme, så det kan lade sig gøre. Vi skal klæde vores medarbejdere og ledere på til at være dem, der tager ansvaret for dén ramme. Når skolelederen stiller sig ud foran sin skole og Ser du tegn på, at det går bedre i bl.a. Ballerup? siger til alle, der kommer: Vi er et inkluderende læringsmiljø. Og også siger det, når der kommer en Jamen, du rører jo ved noget af det, som vi jo i frustreret forælder, der ikke synes det fungerer, så kommunerne og i BKF er udfordret af, fordi på den siger han stadigvæk: Vi har visionen om at være et ene side kan vi jo vælge at måle inklusion på vores inkluderende læringsmiljø. Når han tydeligt tager inklusionsgrad (altså antallet af børn, der går i ansvaret og fortæller sine medarbejdere: Jeg står bag» ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 11
jer også når det af forskellige årsager ikke lykkes at få løst opgaven på et kvalificeret niveau ude i fællesskabet. Når lederen gør de ting, så har vi en helt anden mulighed for at flytte på den mentale opfattelse af inklusionsopgaven blandt medarbejderne og forældrene. Men det kræver rigtigt meget af lederne. Så der er ikke nogen tvivl om, at det er de professionelle ledere og medarbejderes ansvar, at rammen og indholdet kan fungere. Men når man står på mål for det, så kan man også i højere grad stille krav til forældrene om at tage et medansvar. I må opleve en del utilfredse forældre. Hvordan oplever du det? Lederne skal engang imellem skærme det professionelle rum for dem, som måtte være meget kritiske over for det. De skal sige: Jamen prøv at høre; vi vil gerne have et inkluderende fællesskab hos os. Vi vil også gerne have, at du er med. Og jeg vil også gerne bruge nogle timer på at forklare dig, hvorfor det her er en nødvendig opgave for os at løse. Og hvis det er mig, der bliver kontaktet, så skal jeg som forvaltningschef sige: Har du talt med le- deren om det? Har du talt med medarbejderne? Og hvis svaret er: Mnnjha, det har jeg ikke så skal jeg sende dem tilbage. Jeg skal ikke selv svare på den der hidsige mail. Det er jo en dybt frustreret forælder, der skriver, men problemet skal løses på lavest mulige niveau. Alle pædagoger synes at have en tyrkertro på børnefællesskaber. Selvom han er embedsmand, så har Eik Møller den tro i behold. Og det er svært ikke at blive smittet når man snakker med ham, for han er blændende til at formidle visionen. Den handler om noget vi slet ikke kan være uenige i, nemlig at alle børn skal have retten til at være en del af fællesskabet i skolen. DEADLINE for levering af materiale til blad nr. 2/2014 er den 4. april 2014 Venligst send det til storkbh@adhd.dk ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 13
SIM står for Svømme- og Idrætsforening for MBD/ADHD-børn og unge og har eksisteret siden 20. maj 1989. Foreningen holder til i Københavns Kommune og tilbyder svømning og gymnastik på Institut for Idræt på Nørrebro samt svømning i varmtvandsbassinet på Persillevej på Amager. Du er også velkommen, selvom du ikke bor i Københavns Kommune. Formålet med foreningen er at sikre børn og unge med ADHD relevante svømme- og idrætstilbud. Foreningen er medlem af Dansk Handicap Idrætsforbund, Dansk Idræts Forbund samt ADHD-foreningen og er bygget op med en almindelig foreningsstruktur. Du kan læse mere om SIM på www.sim. klub-modul.dk eller kontakte foreningen på sim@klub-modul.dk Af Kathrine Felland Gunnløgsson Det er måske ikke lige sol og sommer, man tænker mest på i øjeblikket men det er alligevel et godt tidspunkt at begynde planlægningen af sommeraktiviteter, hvis det skal være noget særligt. Sidste sommer afholdt Svømmeklubben SIM for anden gang med stor succes svømmecamp for knap 30 børn med bl.a. ADHD. Frihed under åben himmel Det var en blandet flok, som deltog i årets camp eller sådan kunne det umiddelbart se ud den første dag, hvor de sad lidt beklemte og hørte om, hvad der var i vente. Fordi de fleste af børnene havde en eller anden udfordring i forhold til koncentration eller sociale kompetencer, var der fra første dag forståelse for forskelligheden. Det, der i andre sammenhænge får børnene til at skille sig ud, fik dem her til at passe ind. Nogle begravede næserne i Anders And Bladet 14 ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM
under frokosten. Nogle trak sig under aktiviteter og fandt et sted i udkanten af gruppen for at puste ud. Hvert barn havde sin egen strategi for at kunne være i fællesskabet. Og det hele var ok. Der var ingen tvang, ingen store konflikter. Det, der var mest af, var ro når der ikke lige var knald på aktiviteten. Et af nøgleordene for campen er frihed, forklarer Nina Bjerg fra SIM. Vi oplever, at børnene kan komme tyngede og helt lukkede i deres kropssprog den første dag og så lukke op fysisk som mentalt. Hele deres bevægelsesmønster bliver friere i løbet af ugen og de åbner sig i forhold til hinanden og aktiviteterne. De relationer, som skabes, er også frie. Børnene matches ikke på baggrund af profiler eller diagnoser men relationerne opstår, fordi der skabes et fællesskab. Man møder måske en, som også er helt vild med at finde krabber. Eller en som bare lige forstår, hvordan man har det. Flere af børnene kendte trænerne i forvejen fra deres svømmeundervisning i SIM. Alle forældre skulle dog før campen udfylde et kort skema med oplysninger om deres børn, så trænerne kendte hele gruppen og vidste, hvem de skulle have særligt blik for. Og det var ikke på den negative måde, men i forhold til at bruge de rette strategier. På den måde kom forældrenes kendskab til børnene trænerne til gode, og de undgik at bruge værdifuld camp-tid på at spore sig ind på børnene. SIM Summer Camp 2013 fandt sted fra mandag den 29. juli til og med fredag den 2. august. Sammen med 8 instruktører deltog 26 børn i alderen ca. 9-16 år. Det foregik i og omkring Det Maritime Ungdomshus på Amager Strand med dagligt aktiviteter fra kl. 9 til kl. 14. Der var også et antal frivillige forældre med, som stod for madlavning, forplejning og fotografering. Deltagerne betalte 600 kr. for campen (incl. forplejning, t-shirt og drikkedunk). Campen var sponsoreret af Lokaludvalgene for Amager Øst og Amager Vest samt DGI Inklusion. Hertil bistod DGI projektet playon med i forhold til forskellige opgaver. For mere information om projekt playon se www.playon.dgi.dk Det smitter Uro og frustrationer smitter. Men det gør ro og god stemning heldigvis også. Det var derfor tydeligt, at mærke, hvordan trænernes rolige fremtræden fik børnene til at føle sig velkomne og godt tilpas. Der blev lagt stor vægt på at vise sådan gør vi i SIM. En del af børnene var gengangere fra sidste år. Endnu et tegn på campens berettigelse og succes. De erfarne børns ro smittede af på resten af» ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 15
flokken og allerede første dag lød det: Skal du med næste år? Ninas vision Det er på mange måder Nina Bjergs fortjeneste, at SIM nu for anden gang har afholdt summercamp. Det var grundlæggende hendes idé og sammen med den øvrige bestyrelse og Merete Søberg fra playon har hun lagt et kæmpe arbejde i at få campen på benene. Den første camp forrige år i 2012 var et forsøg. Men den viste meget hurtigt, at det var en bæredygtig idé, som i den grad tåler at blive en fast tradition i sommerlivet. SIM har en rigtig god forudsætning for at skabe en vellykket camp men det er også et stort arbejde. Det kræver mange ressourcer, gode trænere, frivillige forældre og en stærk bestyrelse. Men når det er sagt, så er der intet til hinder for, at også andre foreninger laver lignende camps for børn som dem i SIM. Det kræver blot den grundlæggende forståelse for børnenes behov og en villighed til at lægge en masse kræfter i, siger projektleder Merete Søberg fra playon. Hvad skal der til? Men hvordan tager man de gode erfaringer fra SIM og folder dem ud til andre foreninger andre idræt- ter? For Nina Bjerg er det vigtigt at understrege, at der ikke er én rigtig måde at gøre det på. Det er vigtigt, at man tror på campen og på, at det kan lade sig gøre. Man skal ville skabe et frirum for børnene, hvor de kan være sig selv og så kræver det indsigt, engagement og vilje til at lægge et stort stykke arbejde. Det gælder ikke kun, mens campen står på men også i forhold til at fundraise, planlægge, finde frivillige, osv. Det er helt centralt, at vi ikke faker vores engagement i børnene. Vi kan ikke bruge en tilgang, som bygger på at nu rummer vi dig. Det kræver en ærlig tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i børnene, og hvor de er. Ofte er det også forældrene, som tvivler på, om deres barn nu også kan klare en hel uges camp. Men det kan de godt under de rigtige forhold, siger Nina Bjerg og påpeger, at børnene vil det samme som andre børn. Det gælder f.eks. at blive vurderet og få et diplom. For det føles rart at blive bemærket for noget, man er god til, noget man har overvundet. Det er ikke i forhold til andre men i forhold til én selv. Det var et stort øjeblik på årets camp, da alle børn på skift fik overrakt diplom for veloverstået camp og alle fik tre særlige bemærkninger med på vejen om noget, de var særligt gode til. Man kunne næsten se børnene vokse og smilene var ikke til at tage fejl af. Skal du med i år? ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 17
Sejler i samme båd og NYDER udsigten Om netværk og det der opstår mellem linjerne i favnende fællesskaber omkring aktiviteter. Af Kathrine Felland Gunnløgsson Vi sidder langs væggen og ser på børnene, der mere eller mindre laver koldbøtter hen ad air tracken. Det er onsdag aften og SC Superbørn træner springgymnastik. Af og til er der en, som lige ruller lidt tumler af sted, råber højt eller som napper en pause på den store madras i hjørnet. Det kan også ske, at der er brug for en ekstra vandpause men det er ok. For her til springgymnastik i Salto City på holdet SC Superbørn er der højt til loftet. Jeg holder øje med min søn. Nyder at se hans glade spjæt og bevægelser. Jeg er som altid opmærksom på de små forandringer, der kan vise, om et uvejr er på vej. Men selv hvis han skulle komme for langt ud, er der ingen, der synes det er mærkeligt for de andre forældre langs væggen ved, hvordan det er. Vi er alle i samme båd vi har alle dejlige unger, som lige har brug for det ekstra. Der er plads til lavmælt snak. Ikke om noget særligt, men bare det, at der er plads, er rart. Her stikker jeg ikke ud, som den eneste mor, der er med. Her stikker Alfred ikke ud. Vi er der bare og det er så rart. Der opstår noget ganske særligt, når mennesker med samme vilkår mødes om en aktivitet. Om det er springgymnastik, svømning eller træklatring er ikke det vigtigste det at være sammen om noget med nogen, som måske ikke har det lige præcis som dig selv, men som kender det, og synes det er ok. Det giver stor værdi. Det gør, at man trodser kriser og kommer af sted. For når man er der, er det rart. Jeg fortæller dig det her dels som mor til Alfred, der har ADHD og autisme, men også som projekt- medarbejder i DGI Storkøbenhavn, hvor vi i projekt playon og playon CPH netop arbejder med idræt for børn med særlige behov. Vi har oplevet en ikke uvæsentlig bivirkning ved aktiviteterne nemlig, at der opstår netværk mellem forældre. Der bliver snakket, nikket og set på børn med øjne, som forstår, og som ser det særlige. Det gør det ekstra værdifuldt at deltage i fællesskabet, når man kan være der på egne præmisser både som barn og som voksen. Og hvis du nu skulle have et dejligt barn mellem 6-10 år, som kunne tænke sig at blive tryggere ved at være i vandet så har Familieidræt et lille hold, som starter til april. Du er som forælder med i vandet, og der er fokus på forudsigelighed og tryghed. Holdet hedder Vandhundene for børn med særlige behov II. Læs mere om det på www.familieidraet.dk Du kan læse mere om playon og hvad vi ellers har af aktiviteter på www.playon.dgi.dk ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 19
Brugerforeninger og netværksgrupper vinder frem Af Pia Bindesbøll Projektleder Trine Palmegaard Døssing sammen med nogle unge. Også i forbindelse med det at være pårørende til en psykisk sårbar, er det værdifuldt at skabe netværk med ligestillede. I Det Sociale Netværks projekt Oprust mødes unge i alderen 15-18 år, der er pårørende til en psykisk sårbar forælder eller søskende. Oprust startede i januar 2013 og siden har 20 unge deltaget i projektet. Flere af de unge nævner fællesskabet og dette at få skabt et nyt netværk, som noget af det mest positive ved at deltage i Oprust. De unge mødes én til to gange om ugen gennem et halvt år. Hovedfokus ligger på gruppesamtaler og idræt, og derudover er der mulighed for individuelle samtaler med en coach. Gennem idræt skabes en anderledes form for fællesskab. En ung fortæller: Idrætten forbinder os på andre måder, man taler sammen på en anden måde og så starter nogle af os til dans sammen, det er en god måde at mødes fremover. En af hensigterne med idræt er netop at introducere og derpå udsluse de unge til foreningslivet. Dels med henblik på at skabe forståelse for, hvordan det fysiske hænger sammen med det mentale overskud, dels fordi foreningslivet kan være værdifuldt for de unge i form af et ofte stærkt sammenhold. Maiken Ziebell varetager gruppesamtalerne og de individuelle samtaler i Oprust. Ifølge hende er de forskellige typer af aktiviteter vigtige: Vi tilbyder både idræt og samtaler, bl.a. for at anerkende, at de unge kan have brug for forskellige arenaer, hvor de kan åbne op og få lyst til at fortælle. Om det er til badminton, på løbebåndet eller i selve gruppesamtalerne, hvor de unge får lyst til at dele deres tanker og følelser, det betyder ikke det store. Kendetegnet for gruppesamtalerne og de individuelle samtaler er dog, at vi kan gå mere i dybden. Oprust er et sted, hvor man får lov til komme uanset, hvilket forhold man har til den sårbare. Oprust er et sted, hvor man får lov til at tale med andre pårørende. Det er ligegyldigt, hvilken diagnose man er pårørende til de andre kan sætte sig ind i det at være ked af det og så er det lettere at åbne sig, når man ikke er så tæt, som man er med sine andre venner udenfor, fortæller en ung pige. I flere tilfælde har vi tilbudt, at tage en snak med den enkelte unges nærmeste ressourcepersoner. Det kan f.eks. være plejeforældre, skolelærere, familierelationer osv. Vi vil gerne styrke hele netværket omkring den unge, derfor afholder vi også temaaftener, hvor hele familien er inviteret, da vi også ved, det er vigtigt, at den unge får en god støtte hjemmefra afslutter Maiken. Foreningen Det Sociale Netværk står bag projektet, Oprust, som starter op igen den 20. januar i København og den 22. januar i Ballerup. Der er løbende optag og henvendelse kan ske til Maiken Ziebell: mz@detsocialenetvaerk.dk ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 21
netværksgrupper Unge med ADHD Mødested: Valdemarsgade 33, kld. 1665 København V Tidspunkt: En gang om måneden. Kontakt: Frede Muxoll Mail: fmuxoll@gmail.com Har du lyst til at mødes med andre med ADHD/ ADD under trygge rammer? I gruppen taler vi om fælles udfordringer i relation til f.eks. sociale relationer, at være ung med ADHD, uddannelse og overgangen til voksenlivet, eller omkring fælles aktiviteter som motion, biografture, naturoplevelser osv. Gruppen får støtte fra en igangsætter, der hjælper med indholdet på møderne: Faglige input, debat af følelser og problemstillinger mm. som I unge selv bringer frem. Vi arrangerer også fælles ture eller hvad der er stemning for i gruppen. Mødre med ADHD Mødested: Valdemarsgade 33, kld. 1665 København V Tidspunkt: Mødes en gang om måneden. Kontakt: Ann C. Ramfeldt Mail: ramfeldt@gmail.com Dorthe Muxoll Mail: dorthe_muxoll@hotmail.com Gruppen er et frirum, hvor du kan møde og dele erfaringer og bekymringer med andre i lignende situation. Gruppen taler om fælles udfordringer i relation til et udvalgt emne, som kan skabe nye ideer og redskaber i forhold til at tackle de hverdagssituationer, som opstår. Der er plads til, du kan udtrykke og få luft for alle de følelser og tanker, der opstår i forhold til at være kvinde/mor med ADHD. Voksne med ADHD Mødested: Valdemarsgade 33, kld. 1665 København V Tidspunkt: Sidste torsdag i hver måned fra kl. 19.00-22.00 Kontakt: Frede Muxoll Mail: fmuxoll@gmail.com Formålet er at skabe et fristed og forum, hvor voksne over 18 år med ADHD kan mødes med ligestillede, hvor der er mulighed for at tale med andre, der kender til de vanskeligheder, man kan møde med ADHD. Det er/kan være en udfordring, som kræver indsigt, forståelse og redskaber. I netværksgruppen er der mulighed for at udveksle erfaringer med andre i samme situation og få bud på, hvordan man kan tackle hverdagen. Generelt: Møderne i netværksgrupperne Mødre med ADHD og Voksne med ADHD er uden børn. Det koster ikke noget at deltage og man behøver ikke være medlem af ADHD foreningen. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 23
Kommende kurser i lokalafdelingen Tema-lørdag om de nye regler for unge og voksne v. Inge Louv Lørdag 22/2-2014 kl. 10-14 Skolen Sputnik STU Svanevej 14, 1. sal, 2400 København NV Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv sætter fokus på, hvordan det er gået med reglerne om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Vi tager også et kig på de nye kontanthjælpsregler, uddannelseshjælp og gensidig forsørgerpligt. Tilmelding: billetto.dk/tema-loerdag-om-de-nye-reglerfor-unge-og-voksne HOV! var Amalies første ord v. Jenny Bohr og Amalie Bohr. Foredrag for bedsteforældre. Torsdag 20/2-2014 kl. 15-17 Store sal, Borgernes Hus Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg HOV! er et godt ord. Det kan bruges når man vælter noget, taber noget, gør noget man ikke må. Når børn handler og reagerer på måder, voksne ikke forstår eller har svært ved at acceptere, så kan nogen komme til at tro, at de ikke vil gøre det godt at deres handlemåder skyldes mangelfuld opdragelse eller forkælelse. ADHD er usynligt, men det er kun udvendigt. Indeni er der rod, og derfor kan børn med ADHD opføre sig på måder, vi ikke forstår eller forventer. Som bedsteforældre kan det være svært at finde et ben at stå på: Hvad kan jeg gøre, når mit barnebarn har det svært i skolen eller derhjemme? Jenny Bohr er denne aften både fagperson og mor til Amalie (20 år) og vil fortælle om ADHD hos børn og unge. Tilmelding: billetto.dk/hov-var-amalies-foerste-ord Mit barn virker stresset hvad gør jeg? v. Jakob Kjærby Lentz Lørdag 26/4-2014 kl 10-16 Sted: Københavnsområdet bliver afgjort hurtigt Kursusdag for forældre med børn med ADHD og lignende vanskeligheder. Mange børn er stressfølsomme. De reagerer forskelligt, når noget ikke går som forventet, når de udsættes for pres, når de er i svære situationer, og når de skal lave opgaver, de ikke føler sig i stand til. De kan blive smittet af andres stress, og de kan have svært ved at forstå, hvordan andres oplevelse af givne situationer er. Du vil gå fra kurset med en bedre forståelse for, hvad der hjælper dit barn til at trives bedre, både hjemme, i skolen og andre steder. Tilmelding: billetto.dk/mit-barn-virker-stresset ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 25
Mestringsstrategier for unge med ADHD v/ Frederik Muxoll Lørdag 22. marts kl 12 til søndag 23. marts kl 14 Sted: Københavnsområdet bliver afgjort hurtigt Kurset henvender sig til unge med en ADHDdiagnose og lignende vanskeligheder, der ønsker at arbejde med at skabe et bedre personligt overblik over egne forståelses- og handlemuligheder i mødet med omverdenen. På kurset tager vi udgangspunkt i de udfordringer, kursusdeltagerne oplever i forbindelse med deres eget liv. Kurset vil være en vekslen mellem oplæg og workshop med fokus på strategier til at mestre familieliv/livet med ADHD. Der er hjemmearbejde, så vi/gruppen kan vurdere fremskridt i forhold til implementering af strategier. Læs mere om Frederik Muxoll i artiklen på side 4 og på www.dampklaveret.dk Tilmelding: billetto.dk/mestring-unge Alle kurser finder i denne omgang sted i Københavnsområdet. Tilmelding og betaling sker på internettet på det link, der står under kurset. Vores kurser og foredrag er billige at deltage i, da de laves af frivillige kræfter og støttes af kommuner i vores område. Scan QR-koden ved kurset for at læse mere og købe billet. Medlemmer fra Bornholm kan ansøge om tilskud til transport fra bestyrelsen. Ved spørgsmål kontakt kursusgruppen på skkursus@adhd.dk ADHD FORENINGEN LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM ADHD-foreningen, Storkøbenhavn og Bornholm Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd Medlemstelefon: 61 31 35 67 Mail: storkbh@adhd.dk adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn Formand: Anders Dinsen Privat: 28 18 49 25 Espegårdsvej 20A, 2880 Bagsværd Regionsrådsmedlem, suppleant til ADHD-foreningens hovedbestyrelse: Ann Barbara Birkmand Næstformand: Birthe Hartmann Kasserer: Tina Pauli København København Bestyrelsesmedlemmer: Ann Barbara Birkmand Frederik Muxoll Kristina Gerstenfeld Sandorf Lotte Kaspersen Kathia Schierning Henriette Irminger Sonne Charlotte Grønbech Suppleant: Jeanette Hostrup Larsen København København København København Gentofte København Bornholm Høje Tåstrup Kursusudvalget: Tina Pauli, Anne Margrethe Pedersen, Ann Barbara Birkmand Mail: skkursus@adhd.dk adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn/kurser Netværksgrupper: Voksengruppen Ungenetværket Mødre med ADHD Onsdagscaféen ANNONCETEGNING ADHD LOKALAFDELINGEN STORKØBENHAVN / BORNHOLM 27 hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet! Lokalbladet Postboks 274 8600 Silkeborg Telefon 70 27 17 22 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 Mail: info@lokalbladet.dk