Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Jul Jesu fødsel Guds komme til os som et barn i vore arme Påske- Hans kærligheds nederlag og sejr med opstandelsestroen Pinse Guds egen ånd, der nærværendegør, at jul og påske er sandt At det er nutid, ikke bare engang historisk, nutid som vores frelse Vi tror på Helligånden. Den hellige almindelige kirke, de helliges samfund Fællesskabet for alle, fællesskabet som Gud selv gør til noget helligt med sit nærvær Syndernes forladelse- frugten af Jesu komme og frelse, at der i fællesskabet med Gud altid kan startes forfra Kødets opstandelse og det evige liv..håbet om kærlighedens sejr personligt og for alverden Troen på disse ting er alt sammen Helligåndens gave til os Guds eget komme til os nu, i dag her og nu, midt i blandt os Pinsen er festen for den dag, hvor Gud selv ved at sende Helligånden begyndte den historie med os, som så at sige er den anden skjulte historie efter at første afdeling var Jesu konkrete liv blandt mennesker i nogle få år samt hans gang som opstanden blandt mennesker i 40 dage frem til Kristi Himmelfart. Og nu er vi så der, hvor Jesus og hans far og skaberen i Himlen, hvor de lever skjult iblandt os på en anden måde, mens vi venter på den dag, hvor
Gud gør alting nyt, og vi tror vi har del i opstandelsens virkelighed sammen med Jesus. Det er vigtigt for Jesus i teksten vi hørte før at understrege, at alt hvad han står for, det er det samme som Faderen står for, og Helligånden vil formidle tydeligt, at der er total samhørighed mellem Faderen og Sønnen, ligesom vi vil erfare i troen, at vi totalt hører sammen med begge, altså både Gud Fader og Sønnen. Sådan kan man tolke Helligåndens komme og Pinsen meget intellektuelt og dogmatisk som fortællingen om, at Gud nu på en særlig måde er alle mennesker nær ved sin Ånd, og troen og livsmodet og håbet og det hele er Guds suveræne gave til mennesker kvit og frit. Selve Pinseunderet bliver i Biblen fortalt på en dramatisk og symbolladet måde, som peger i retning af, at vi her taler om noget, som er større end vore ord, noget som først og fremmest kan erfares i troen, men det kan sådan set ikke forklares til bunds. Det skal det ikke. Helligånden er af Jesus i samtalen med Nikodemus tidligere beskrevet som vinden, som vi ikke kan se, men vi kan se dens virkninger. Sådan beskrives den første Pinseerfaring, som en mægtig vind, et stormvejr, noget vildt og dramatisk i naturen, som pludselig opstår. Og så oplever disciplene i et syn, at der er ildtunger, der sætter sig på dem, som om hver enkelt af dem altså opflammes og renses til en særlig opgave. Derfor ligger det jo lige for, at tale om Pinsen som en begivenhed, der får små mennesker til at brænde for en sag, som noget der indgyder frimodighed og kræfter til at fortælle om det, der er inderst i deres hjerter. Og endelig erfares der det forunderlige, at disciplene via denne indvielse har evner til at forkynde Guds storværker på alverdens modersmål, så hver og en, der hører dem prædike, hører dem tale på sit eget modersmål.
Så Pinsen beskrives altså symbolsk som et sprogunder, hvor alle sproglige barrierer overskrides og man når ind til hinanden med budskabet, så det høres og modtages af en mangfoldighed af kulturer, som netop er til stede i Jerusalem. Sådan fortælles det med denne start at budskabet skal nå ud til alverden og overskride de sproglige barrierer og andre der måtte være, og det skal ske ved at små mennesker får et særligt mod og de bliver optændt af at dele den glæde og den tro, som fylder alt i deres liv. Derfor ligger det lige for også at tænke om det med Helligåndens nærvær hos os, som noget vi erfarer når vi overskrider grænser, og når vi føler meget stærkt at vi virkeligt forstår hinanden og hører sammen. Kærligheds og Sandheds Ånd, jords og himmels hjertebånd knytter du alene At ånd og bånd rimer fortætter Pinsens betydning. Alt det der binder sammen, alt det der skaber samhørighed og fællesskab, alt det der, fremmer at vi alle skal leve som søskende på denne jord og huske at takke vor skaber for alle gode gaver alt dette er Helligåndens gave og virkning om vi kan tyde det sådan. Derfor er det med Helligånden på den ene side noget luftigt noget, noget skjult, og så er det alligevel så enkelt hvis vi husker på det med virkningerne. Helligånds-troen holder os fast på, at vi ydmygt skal forstå alt godt i vort liv som Guds gode gaver. Og Helligånds-troen kalder os til at dele denne tro med andre i tillid til at Guds nærværet kan nå ind i den fjerneste afkrog og gennem den smalleste sprække. Og Helligånds-troen holder os fast på at vi alle er lige-værdige lemmer, medlemmer i Guds kirke, som alle lige meget har brug for troen på syndernes forladelse og håbet om det evige liv. Netop i det liv, hvor vi rækker ud og bekender vores afhængighed af Guds nærværet, netop i det liv Ånder Gud på vore øjne når de græder, og han glæder sig og lyser velsignelser, der hvor vi sårbart når ind til hinanden.
I en ny salme hedder det : Gud du er større end mine ord, og i Op al den ting synger vi hvad skal jeg sige mine ord, vil ikke meget sige. Helligånden lærer os at være ydmyge og have klar tale om, at når vi taler om Gud er det altid i et foreløbigt sprog, om noget der er større end vi egentlig kan fatte. Det bør også føre til forståelse for og respekt for at Gud har sine særlige personlige veje til hver enkelt, og der skal vi ikke gøre så klog på hinanden og Gud. Helligånden lærer os også at Gud både er os nær i hovedet og i hjertet og i hænderne. Og derfor skal vi også leve med hinanden i respekt for at nogle har mange ord, andre har bare dybe følelser, og andre kan ikke sige meget om hvorfor og hvorledes, de gør bare en masse godt som Guds vilje. I dag samler vi penge ind til Folkekirkens Nødhjælps kirkehjælp. Pengene går konkret som en håndsrækning til fattige kirker i Burma, der lige nu spiller en vigtig rolle for demokrati-udviklingen efter mange års militær undertrykkelse. Kirkerne beder selv denne bøn: Herre vi tror på fred. Freden er din gave og vores kamp. Herre led os til fred. Når vi beder med på denne bøn ved også konkret at styrke deres arbejde, så arbejder vi også for Ang sang shu shi, som er frihedskæmperen, som nu for nylig er valgt ind i parlamentet. Hun står med sit liv som udtryk for dette med at sætte sit livn ind på friheden med ikke voldelige midler og da følge et kald, der kommer fra at hendes far var det frie Burmas leder. Ang sang shu shis mand boede med hendes børn i England, mens hun blev i Burma for at være håbets symbol. Hendes mand døde, og hun kunne ikke være ved hans side alligevel. Adspurgt herom siger hun, vi var sammen hver dag. Der var et Åndens fællesskab der holdt hende oppe og ham og børnene med. Hendes kamp har U2 æret i en sang, der hedder Walk on. Der hedder det om hende og mange andre der kæmper kampen for retfærdigheden. Dit hjerte kan klare en masse. Det er troen på at få givet kræfter også der hvor det gør allermest ondt. I samme sang synges der om Ang Sang Shu Shi og os alle, at vi er på vej hen til et sted, der kun kan ses med troens øjne. Men denne tro er til gengæld så stærk så intet i verden kan tage det fra os. Det er alt sammen Helligåndens gave, når vi får givet et så stærkt hjerte og
klarsynet for troens gave. Og vi kommer så med denne tro og kærlighed hjem en skønne dag, er sangens budskab. Lad os med disse tanker og indsigter kalde på Guds Helligånd over vore Pinsedage som en kraft, der hjælper til at påskønne alle mulige bånd med hinanden, som en kraft der fremmer ydmyghed og forståelse for samhørighed, som et gudsnærvær der under vor næste alt godt og ikke mindst det samme gudsnærvær. Amen. Lad os alle bede Kære far i Himlen Vi takker dig for livet, for alle gode gaver fra din hånd, For børnene, for den lysegrønne natur, for alle de bånd vi knytter til hinanden med venskab og samhørighed. Tak fordi din Hellige Ånd er os nær i hver gang vi glæder os og hver gang vi også bærer med på hinandens smerte. Tak fordi din Hellige Ånd tilbyder os tilgivelsen, hver gang vort liv går i knuder.derom beder vi Vi beder for alle, der har ondt i livet, for alle der føler sig sat udenfor, For alle der bærer på tunge byrder, for dem der føler sig særligt ensomme, når det er højtid for familien Danmark Send mennesker derhen, hvor der er mest brug for det, Lad os være dine fødder og dine hænder, brug os i din tjeneste Gud Derom beder vi Vi beder for en verden delt af udelt brød, for en verden med ekstrem fattigdom og krige mellem folkene. Hjælp os til i Danmark at yde vores bidrag til en udvikling i verden med mere retfærdighed og varig fred. Tak fordi vi lever i et så rigt og så demokratisk land. Vi beder for alle, der er betroet en særlig magt, både her i landet og blandt statslederne, for Dronningen og regeringen og for mennesker, i kommunen, der træffer vigtige afgørelser for borgerne giv dem alle del i din visdom og dine visioner. Derom beder
Så beder vi for os selv som kirke her i storbyen, og som kirke, der er et lem på verdenskirken og kirken gennem alle tider. Lad os virke som kirke, så der her er højt til loftet og plads til mangfoldighed i troslivet. Lad os virke, så vi styrker aktiviteter, hvor mennesker i nød mødes med håb og omsorg. Og lad os være kirke i nært samspil med menigheden, som stiller spørgsmål og kræver nye svar i en moderne tid. Lad os være kirke til tiden, i tiden med budskabet om din evige kærlighed Gud. Blæs Hellig Ånd ind i vore fællesskaber og gudstjenester, og lad os altid huske at takke dig. Derom beder vi