FREMTIDENS LANDSBYLIV LANDSBYRÅDSMØDE I Aså 12.10.2011 LANDSBYER i et KRYDSFELT! Skal de udvikles eller afvikles? DISPOSITION: -Kort intro om mig selv, landsbydebatten i DK og Regional udvikling (Danmark malet med den store pensel). -.Landsbyliv før < > Landbyliv nu. Hvorfor bor vi på landet og i landsbyerne? -.Hvad gør vi så? Et kig i Krystalkuglen. FOREDRAGET! Handler ikke om Brønderslev og omegn Handler om generelle forhold Omkring (Rammebetingelser) Om og I Landsbyer i Danmark /Nordjylland/yderområder 1
1. Indledning Landsbyudvikling kræver mange kompetancer Det lokale niveau Ildsjælenes arbejdsmark Det strukturelle niveau Den globaliserede verdensøkonomi EU, Folketinget Kilde. Mulighedernes land. Realdaniaprojekt 2
Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU.Institut 20.Planlægning TRG Uddanner Landsinspektører og ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet Byplanlæggere og ingeniører. Et grundvilkår. Et samfund i hastig forandring. 1950-2010. Stigende forandringshastighed. PC..Bærbar, WWW (1989) Mobilos, Smartphones Internethandel, Facebook 2004 Personbilernes antal stiger Ingenting vil blive ved med at være som det var engang. Umuligt at låse et bestemt billede/en bestemt, tidstypisk struktur og situation fast, fordi den er skabt pba en fortidig strukturel situation. Man kan ikke fastholde Morten Korchsituationen i 2011 og fremefter. 3
Jørgen Møller Tømrer, Bygningsarkitekt, Landsbyforsker, Landsbyildsjæl, organisationsmand. SMI/DGI. Foreningsmenneske, ildsjæl. Arkitekt/Kommuneplanlægger 62 år på landet i Østjylland. Store forandringer. Realistisk Utopist Landsbytosse Landdistriktsdebattens Bjørn Lomborg Kontroversielle synspunkter? Prøver at skabe en debat om de reelle problemer ude på landet og i udkanterne POLITIKKEN 11.09.2010 12 4
Sdr. Rind. Juni 2011 5
Et livslangt, dybdegående casetudie A lifelong, inn-depth casestudie. Støvring 1957 16 MELLERUP Se nu stiger solen. Jakob Knudsen, Mellerup 1891 6
NIMBUS/NILFISK Anders Fisker. Skalmstrup/Mellerup 3 x K Et alvorligt emne på en underholdende måde. Der er mange Sandheder om landdistrikter og landsbyer. Kærligt, Kritisk & Konstruktivt 7
De subjektive udsagn! Blanding af: Forskning, 10 år Undervisning 30 år Læsning 40 år Møder, foredrag, udviklingsværksteder 15 år Det levede og bogførte liv 62 år Min egn historie i mine egne landsbyer TROSBEKENDELSEN At planlægning er altafgørende. At tænke langsigtet At tænke strategisk At tænke i helheder Den moderne, nyliberalistiske landdistriktspolitik er alt det modsatte. Projektgjort, Puljegjort, Atomiseret, Anlægsorienteret. Uden ret megen sammenhæng/uden sammenhæng overhovedet. Matthæusevangeliet og Jungleloven 8
Et LAG-Støttet projekt. Penge ud af vinduet? Eller?? At forbinde Top-Down og Buttom Up At fordomsfri dialog er vigtig At det vil vare mange år at genoprette landsbyernes fysisk tilstand og den strukturelle balance i landsbybymønsteret (Service mv.) Nyt ministerium By, bolig & Landdistrikter Carsten Hansen Lad os se hvad han kan forandre 9
? Indledende udsagn! Jeg nærer stor kærlighed til landsbyerne og landdistrikterne,..men en overdreven idyllisering af landsbylivet styrker og landsbyernes udseende svækker klarsynet og handlekraften. Alt er ikke stokroser og velholdt bindingsværk!! Ildsjælene kan ikke løse alle problemer Hold hjertet varmt og hovedet koldt 30 10
Hæv overlæggeren AFRAKKET, NEDSLIDT, FORFALDENT, OG DER LUGTER MANGE STEDER AF BRÆNDEOVN, HALMFYR, STALD, GYLLE OG GRIS!! Nogen steder!!!! AFRAKKET OG NEDRIVNINGVÆRDIG DET HÅRDE & DET HERLIGE Det store paradoks/dobbelheden Måske er det derfor vi sjældent får en Stringent, velunderbygget, evidensbasseret debat om fremtiden. Vi glemmer de udviklingstræk i samfundsudviklingen, som ikke passer os. For meget ideologi, politik og følelser Morten Korch, Poul Reichard og Ibrahim lurer et eller andet sted i underbevidstheden LIVET I LANDSBYERNE Rodet, grimt, tænderskærende dårligt, de forspildte muligheders land Ligegladhed Hverdagsblindhed 11
Men også. Smukt, Stemningsfuldt, Livgivende Inspirerende Rettidig omhu Mangfoldigt og folk er heldigvis forskellige Hvad er en landsby? GRUNDLÆGGENDE AT AFKLARE Gyldendal. Ordbog over det danske sprog ( 1931) en samling gårde og huse på landet Politikkens Nudansk Ordbog.(2001): En lille by på landet Landdistriktsredegørelsen (2004): Landsbyer: Byområder med 200 indbyggere og op til 999 indbyggere. Landdistrikter. Fra 200 indb. Og nedad Jeg hælder personligt til Gyldendal 1931. 35 LANDSBYER I DANMARK 1 2 3 4 IALT 12-24 25-199 200-499 500-999 1891 3001 628 318 5846 1862 2863 584 307 5616 36 12
INDBYGGERTAL 2010 Aså. 1225 indb. Overordnet statistik. 1901 1921 500-999 33866 99437 200-499 11370 82384 Landdistrik ter 1389069 1465464 IALT 1434305 1647285 Systemskiftet 1940 1960 1970 123697 160066 202905 103345 209915 216105 1388342 1191912 991422 1615384 1561893 1410432 2.Verdenskrig Den nye tid begynder 1981 1990 237774 227478 198058 185669 826897 778970 1262729 1192117 1982. 1190130 2006 235927 193728 759448 1189103 2007 747868 1176138 2008 2010 217406 185054 745214 728286 1172271 1130746-475000 Hvad nu???? 13
40 41 1986-2010 1 1 9 8 6 9 8 42 14
LANDDISTRIKTER 2000-2025 UDVIKLINGSOVERBLIK DRIVERE I UDVIKLINGEN 1795. Udskiftningen og selvejerbønderne (Alle var bønder) Bebyggelsen af det åbne land. Her starter landsbyens deroute 15
1895 Andelsbevægelsens guldalder (Alle var bønder eller afhængige af landbruget) Økonomisk Åndeligt Fysisk FORENINGSMÆSSIGT 2011. Projektmagernes guldalder (Næsten ingen er bønder, og kun ganske få er afhængig af landbruget) Så fragmenteret, at alt er Lige gyldigt Mange forskellige dagsordener Konfligerende/modstridende 1875-2011 1875. Projekterne udsprang af fællesskabet 2011 Fællesskabet udspringer af projekterne Primdahl. 01.02. 2011 48 16
FÆLLESSKAB..Så rykker det! 1200 Kirkebyggeriet 1800 Udskiftningen og landboreformerne 1880 Andelsbevægelsen 1980 Idrætshalbyggebevægelsen Fællesskab/På samme tid Vedrører hele landsbyen/de fleste FORANDRINGER I DET LANDLIGE DK. En fantastisk omstillingsproces uden nogen form for overordnet styring og planlægning Markedskræfterne og kommunerne er de vigtigste spillere på banen ITALESÆTTELSEN. Fjerner focus fra de virkelige udfordringer? 51 17
Region Midtjylland 52 53 Landbyliv 1930 54 18
19
BONDERØVEN! 20
Marts 2011 62 63 21
29.03.2011 Da jeg gik til bal! 1963 1974. De mellemkommunale, kommercielle, private Mødesteder er væk. Større kulturel geografi Randers. Hadsund Steder med frivillig involvering og foreningsliv klarer sig stadigvæk. Spentrup kro Havndal Kro Bloksbjerg kro Mellerup Kro Ommersysselhallen. Ø.Tørslev Mellerup Forsamlingshus Lukket og bortsaneret 2011 Ombygget til lejligheder omkring år 2004 Krodriften stoppet 2009.Refugium og bosted.sommeren 2011 Krodriften lukket 1992. Nedbrændt 2011. Nedbrudt fysisk. Attraktiv byggetomt Stadig i drift. Ingen halballer men forårsfest Drives af frivillige. En række blandede aktiviteter 66 22
67 DEN VIRKELIGE VERDEN 2011 69 23
Map of Denmark + 75000 nye indbyggere til 2025 THE GEOGRAPHY OF THE REGIONS THE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND HARD-TO-SUPPLY AREAS IMPORTANT TRANSPORT ROUTE TOWN OVER 100,000 INHABITANTS OTHER TOWN OVER 20,000 INH. BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA +11000 nye jobs 2007-09 10000 ny indbyggere på et år 70 BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING Kilde: Miljøministeriet/Niels Østergaard 71 Danmark 2007 2030. DS 72 24
Det går kun (mest) en vej! SOLNEDGANGSINDUSTRIER KRISEN.Strukturelt BRAINDRAIN VIDENSSAMFUND De største byer med videregående uddannelser VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI I DE STØRSTE BYER KULTUR & FRITID/Cafeliv Byens lys 73 Yderområdernes fremtid? Statslige redegørelser fremhæver: - bosætningen som et udviklingspotentiale - kulturarven og turisme - brugen af det åbne land til en anden anvendelse - oplevelsesøkonomi og udvikling af nicheerhverv - afsæt i lokale styrker, særkender og kvaliteter 74 I virkeligheden - Tiltag og reformer, som favoriserer en koncentration og centralisering frem for spredning - Strukturreform - politireform - Sygehusreform - Retsreform - Planlovsreform - Lukkelovsreform - Kollektiv Trafikreform 75 25
REGERINGENS VÆKSTPAKKE Danmark i Balance I en global verden Politikken 06.09.2010 76 Total result 2001-2018 in Jammerbugt municipality Forecast Population year end 39.500 39.000 38.500 38.000 37.500 37.000 36.500 36.000 35.500 38.879 38.968 38.952 38.874 38.707 38.702 38.708 38.610 38.477 38.321 38.168 37.980 37.799 37.622 37.461 37.297 37.121 36.950 ÅR 2001 ÅR 2002 År ÅR 2003 2004 ÅR 2005 ÅR ÅR 2006 2007 ÅR 2008 ÅR ÅR 2009 2010 ÅR ÅR 2011 2012 ÅR 2013 ÅR 2014 ÅR ÅR 2015 2016 ÅR 2017 ÅR 2018 77 Population growth in the period 2006-2018 - distributed on parishes 2.215-135 -189-496 -462-253 -696-337 1.984-399 183-686 219-62 -131-214 -202-248 -811-48 -296-252 -120-95 -156-320 -96-284 -223 Change in number of persons growth (red) 78 decrease (blue) 26
Politiken 15.03.2011 DUMMEBOMBEN. Nørgard Frandsen Marts 2011 27
Børsen, 09. 2011 SITUATIONEN 2011 Skarpskåret/grovkornet karakteristik af de danske menneskene i udkantsområderne. 28
Der er vist ingen tvivl om, at: Vi er for gamle (Forgubningen) Vi er ikke for kloge (Formel uddannelse, dårligere lønnede jobs. Braindrain Vi er for fede og vi dør for tidligt Vi ryger for meget. Vi pendler for meget og bevæger os for lidt Vi kører råddent Vi stemmer på en speciel måde Vi har ingen æstetisk sans og vi elsker plastikvinduer PLASTIKPLASTIKPLASTIKPLASTIK LANDSBYERNE I NUTIDSLANDSKABET Har ligget der siden 1200 (ca.) Lokaliseringen er planlagt til et formål. Landbrugsproduktion Overlever sikkert også i fremtiden. Men med andre funktioner. 29
Afveksling og afbrud. Fixpunkter i kulturlandskabet Symbiotisk sammensmeltning med kulturlandskabet 30
31
LANDSBYLIV.under hastig FORANDRING 32
DEN SUBJEKTIVE ANALYSE Går vi lidt tæt på en landsby! Min egen livshistories fysiske rum og artefakter En fotoanalyse. Billeder er stærkt associasionsskabende. Alle de formelle mødesteder er væk. Stort set. 98 Landsbyerne i dag Landsbyernes udvikling i dag er (stort set) koblet op på udviklingen i byerne. Byernes erhvervsliv, kulturliv og uddannelsesliv giver liv til landsbyerne og de folk, der bor der. Den grænseløse by 33
Olivias iagttagelser Farfar. Puh her stinker af lort. Tror du det er en hest, der har skidt på vejen? Nej, Olivia, men der lugter af gris. Om to år er de også væk, og for førstegang i 6000 år er Mellerup fri for produktionshusdyr. Utrolig mange hobbyheste /Hunde og Katte. Et livslangt dybdegående casestudie Støvring 1957 101 Samfundet 1950èrne. Det sidste 10 år i den gamle tid. Altid sne og slædeføre om vinteren Jørgen Bitch i forsamlingshuset De sortklædte aftægtsfolk, der kunne huske tilbage til 1864 Den østjyske dialekt Mødrene var hjemmegående En skole i hver landsby En butik (eller flere) i hver landsby + salgsvogne. Ost, bager, fisk Rutebil formiddag og eftermiddag Charterrejser??. En tur til Fyn var stort Ganske få privatbiler Fjernsyn.? 4 i min landsby (1958) 1 Radioprogram (Kalundborg langbølgesender) Man sagde De til præst og degn. 102 34
Lukkede småsamfund uden ret meget forbindelse til omverdenen, set i forhold til i dag. På mange måder klassedelt. 1960er`ne. Den nye tid buldrer frem 103 Sådan så vi ud. Sangen om den Røde Rubin Årgang 1963 Parcelhusene dukker op i landsbyerne fra omkrin 105 35
Hvad er der sket i min landsby 52 aktive landbrug I 1957. Urbanisering---pendling Mange ting har ændret sig. Især livet De overordnede, fysiske strukturer er I princippet de samme. På bygningsniveau er der sket mange ting. Både gode og dårlige Landsbyen ser ikke ud som da jeg var dreng Holder landsbyen under observation 106 Juni 2011 1957-2011 Rejsegilde på en stald> Festligt/glæde i landsbyen I dag? Protester/naboklager osv. Min far byggede en svinestald i 1957 som murerarbejdsmand. Jeg selv var med i 67 som tømrer. Svinestald Lokale firmaer/småt. I dag Gråkjær staldbyg 108 36
109 Oktober 2010 110 111 37
Begge steder er i dag forladte, forfaldne og på vej til at blive ruiner. Vemodigt Tjae Nostalgisk..Tjae Men det er jo udviklingen, så.! 112 6000 års samliv er slut! Den symbiotiske, 6000 år lange, funktionelle, økonomiske og kulturelle periode er helt forbi. Fra bondestenalderen -3900 til år 2000. Landbruget bliver mere og mere isoleret på landet. Lever i sine egne cirkler 113 Landsbyen 1957. Brugs, købmand, Mejeri, 2 smede, 1 tømrer, 1 forsamlingshus, 1 kirke og 1 idrætsforening, Rullende forretninger. Fiskemand, gartner, ost, bagerbrød (landturen) Nostalgisk? Tjae 2010. Landsbyen fremstår fysisk afrakket, forfalden og nedslidt. 13 km fra Randers, ingen butikker.. men det er jo udviklingen. Så deeet. 114 38
1949-2011 1949 Lavmobilt mangelsamfund 2011 Højmobilt overflodssamfund Fra landbolivsformen til Urbane livsformer i landdistrikterne. Paradigmeskift i landsbyudviklingen og de udfordringer, der stilles til planlægning, management og investeringer 115 60 års udvikling. Fra landbosamfund til pendlersamfund. Rigere på materielle goder Færre arbejdspladser (Privat/offentlig) Færre landbrug Et helt forandret lokalsamfundsliv 116 Udviklingen i landdistrikterne 1950-2010. To generationer Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund. Organiseret i Arbejdskraftoplande 39
Det moderne LANDLIV Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver : fuld mobilitet og interaktion med byen Bor på landet, arbejder i byen osv. Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service. Vi vælger der hvor udbuddet er bedst Agerholm & Møller. AAU. 118 ALT konkurrenceudsættes Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau, at : Alt konkurrenceudsættes Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger ) Positive dagsordener Storytelling Agerholm & Møller. AAU. 119 119 Det lokale går i opløsning!!! Lokalsamfundet bliver af mindre betydning/uden betydning?? *Arbejde *Indkøb * Skolegang *Venner/familie *Fritidslivet *Foreningslivet *Kulturlivet *Vores brug af håndværkere *Vores brug af service/indkøb 40
Flere og flere opererer på stadig større handlingsarenaer: Landsbyen Sognet Storkommunen Arbejdskrafts/pendlingsoplande Byregionen Europa Verden Et anderledes hverdagsliv: Ikke et ringere. Måske endda et bedre. VINDERE & TABERE *Vinderne De mobile *De fleksible *De velstillede *De kvalitetsbevidste *De veluddannede Taberne De mindst mobile De mindrebemidlede De dårligst uddannede LIVET. Påstand 1. Landsbyen er det eneste sted som er inkluderende, og hvor der er plads til alle. 41
LIVET! PÅSTAND 2. Forskellige, sociologiske grupperinger. Lever i samme fysiske rum, men i hver deres adskilte livsform. Ved siden af hinanden ikke sammen. Det lokale er gået i opløsning Meningsfulde samhandlingsinstitutioner?? 124 Landsbyerne fysiske performance Landsbyernes fysiske performance 42
AFRAKKET Eksempler fra det virkelige liv Landsbyerne er nedslidte og dårligt vedligeholdte!? 43
44
45
Herfra min verden går Næsten alle mødesteder er væk. Min første skole, Nedlagt i 1965 137 138 46
139 140 141 47
142 143 144 48
145 146 147 49
148 149 RMIDLING AF NOGET DER VAR ENGANG 150 50
151 152 153 51
154 DEN OFFENTLIGE SERVICE 2011 155 DE FYSISKE EFTERLADENSKABER EFTER 60 ÅRS STRUKTURTILPASNING I ERHVERVSLIVET og SERVICESKTOR I LANDDISTRIKTERNE Fotos: Jørgen Møller 2003-2011 52
1100 km i streg. umiddelbar nedrivning 2330 km som er overflødiggjort omregnet til idrætshaller 208000 landbrugsbygningsanlæg (1960) 150000 overgået til anden anvendelse 2010 53
1750 nedlagte 54
Ca. 2500 nedlagte folkeskoler 55
Ca 700 stk nedlagt Ca. 7500 NEDLAGTE 56
Livet på hovedgaden 2010 Menneskene på landet Den nye landadel Ildsjælene De almindelige mennesker De marginaliserede/ White Trash 170 57
LANDADELEN Og de særlige roller de spiller Det herlige Et nødvendigt led i landskabsplejen. Æstetisk og oplevelsesmæssig betydning. Lokal højkvalitetsfødevareproduktion 58
59
60
61
ILDSJÆLENE 1955 185 186 62
187 188 Os kan i ikke lære noget. Vi har styr på det! 189 63
190 191 192 64
193 194 Landsbylivet, når det er allerbedst. Det herlige 65
BLIKKET! Landblikket Man ser på hinanden når man mødes Man hilser på til fods og i bil Byblikket, vinder desværre mere og mere indpas. Man ser ved siden af den man møder Man hilser ikke Børnene bliver skræmte, hvis man taler til dem. Det gode landliv for almindelige mennesker Det herlige De gratis glæder 66
67
Havetraktortræk er ikke for amatører. Afløseren for Havetraktortræk? 68
Når landlivet er allerbedst Midsommeridyl. Når landlivet er allerbedst. Hvor er alle de andre? 69
Og så lige lidt lidt grovkornet humor Når landlivet er allerbedst 70
3 Rammebetingelser og muligheder! Rammebetingelserne nationalt, regionalt og kommunalt /lokalt har ændret sig for landsbyudvikling. 71
KOMMUNALREFORMEN Grundideen bag kommunalreformen:; Strategisk tænkning også omkring service og bymønster Væk med sogneråds- og lokalsamfundspolitikerne Træffe strategiske beslutninger. Tænke i helheder Prioritere De nye kommuner De allerfleste kommuner er nu så store, at de normalt indeholder centerområder og periferiområder. 1. Vækstområder 2.Stagnations/tilbagegangs områder KOMMUNERNE Er trådt i karakter/er ved at finde sine egne ben efter kommunesammenlægningen. Senest ved kommuneplanrevision 2013 Ligger det nye bymønster og den kommunale servicestruktur fast. 72
Nutidens situation Kommunalreform og nye grænser og oplande Bymønsterstruktur kommer i spil Idrætsforeningsstruktur kommer i spil Biblioteksstrukturen kommer i spil Børnepasning og ældresektoren kommer i spil Skolestrukturen kommer i spil Ommersyssel Avis 73
RESULTATERNE Nedlagte, nybyggede og omstrukturerede folkeskoler Nedlagte, nybyggede og omstrukturerede børnehaver og vuggestuer. Nedlagte og omstrukturerede kollektive trafikruter Nedslidte foreningsfaciliteter, kommunale veje og offentlige byrum Vi har kun set begyndelsen!!! Forældre og landsbyer tænker kun kortsigtet og med focus på det nære og lokale. Politikere er sat på jorden for at tænke på helheden og det langsigtede Kan disse to vidt forskellige opfattelser forenes,.. eller vil der altid være konfrontation?? Planlovsreformen Lukkelovsreformen Ny tænkning om kollektiv trafik 74
EN ØKONOMISK KRISE Industrierhvervene under pres Boligbyggeriet gået i stå Forbruget falder/vokser ikke længere De økonomiske og sociale uligheder i Danmark er blevet større den seneste 10 år. LAG/ILDSJÆLE LAG-Systemet kører gnidningsfrit? Ildsjælene professionaliseres Fundraising professionaliseres En lokal magtelite vokser frem Demokratisk legitimitet? Projekter vi kan få penge til >> Projekter vi har brug for? Kan vi kun lave noget, som vi kan få tilskud og puljer til? Prostituerer vi os for at få pengene? HVAD SKAL DER SÅ SKE NU? KVANTITET. Ikke flere nye huse Ikke flere indbyggere Ikke flere kommunale kroner KVALITET I landsbyens fysiske miljø I vore fællesskaber (Social kapital) Omlæg LAG- Midler til bedre kulturarrangementer. Externt samarbejde giver muligheder? 75
Hvilken vej vælger vi? PRODUKTION ELLER REPRODUKTION PRODUKTION OG REPRODUKTION Faglig etnocentrisme! FAGLIGT TUNNELSYN. Et hvert fag/ enhver profession har sine særlige verdensbilleder, analyser og løsningsforslag. FAGLIG ETNOCENTRISME, VI TALER FORBI HINANDEN Landbyernes situation er kompleks>> komplekse løsninger Et meget bred skare af interessenter og aktører 4. Fremtidsscenarier 76
Kommuneplan 2013 Nyfortolkning, forfining, prioritering Den nye kommune dukker frem af disen. Den nye kommune træder i karakter. Hvad vil vi, hvad kan vi og hvordan indretter vi os med service, boligudbygning og erhverv Der træffes strategiske beslutninger RETTIDIG OMHU Kommunen. Planlæg med strategisk horisont Meld klart ud Hold fast i planen Ildsjælene. Skærpe den demokratiske dialog Skab større legitimitet Borgerne. Vær aktive HVAD HAR VI AT GØRE GODT MED? 77
Landsbyens kapitalformer Økonomisk kapital (Penge, Erhvervsliv) Fysisk kapital (Bygninger, kulturarv, natur, Beliggenhedsattraktioner, veje mv.) Human kapital (Viden, uddannelse) Kulturel kapital ( Lysten til Samvær Social kapital. En bæredygtig landsby En god befolkningspyramide Et varieret foreningsliv med mange ildsjæle Natur & Beliggenhedsattraktioner Kommunal service inden for en rimelig afstand Privat service inden for en rimelig afstand Arbejdspladser inden for en rimelig afstand Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet 78
Landsbytyper/Temalandsbyer Hestelandsbyen Landsbylandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village Bosætningslandsbyen Udsigtslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsby PRINCIPPER Den kommunale planlægning bør sammentænke landbyudvikling og servicestruktur i fremtiden. Tænke i geografiske oplande med en fremtidssikker og moderne servicestruktur Prioritere Læg en plan. Forsat vækst og planlagt udbygning i store landsbyer. Brug ressourcerne hvor de virker bedst og på langt sigt. Stop den bevidstløse udbygning alle steder. Nødvendigt at sige nej. CIVILSAMFUNDET BLIVER VIGTIGT (Igen) Stat- Marked Civilsamfund Civilsamfund og dets kapitaler Scenen er Landsbyer og deres opland Mere involvering og Frivillighed i løsningen af de lokale fælleskabsopgaver? 79
det nye landdistriktsparadigme for lokal udvikling. (OECD. 2006) Vi må påregne, at folk der i dag og i fremtiden bosætter sig i mindre landsbysamfund og i det åbne land har truffet et aktivt valg, og er klare over, at hvis et problem skal løses, så må man selv improvisere, inspirere, organisere, finansiere og implementere i fællesskab med de mennesker, der bor og lever i lokalsamfundet eller lokalsamfundene i nærheden. Derfor kan løsningen af forskellige serviceopgaver være, at lokalsamfundene kommer til at spille en langt større rolle som organisator og ansvarlig for implementering og daglig drift. LANDSBYUDFORDRINGEN At finde måder at udvikle landsbyerne på. Bæredygtighed: Faglig Økonomisk Socialt/menneskligt Miljømæssigt Undgå perspektivløse lappeløsninger Skære igennem og fremtidssikre de kommunale strukturer UD AF BOKSEN!!! Har vi ikke stier og gadekær nok? Er tiden for småprojekter forbi? Kræver tiden større, strukturelle projekter (Multikultihuse) i fælleskab mellem flere/mange landsbyer?? 80
LA NDSBYFORENINGSLIVETS UDFORDRINGER Tradition & Fornyelse Risikovillighed Udvikle ledere af forskellig type/ i tide Lyt til borgerne og facilitere deres ønsker Samarbejd internt i landsbyen Samarbejd med nabolandsbyerne Eksempler Idrætsforeninger passer selv deres baner og huse Landsbyen arrangerer intelligent samkørsel Rydder op i landsbyen tre gange om året Frivillige på ældrecenteret Osv. EN BRED TILGANG TIL DEBATTEN Planstrategi (2011) Landdistriktsstrategi (2011) Skolestruktur (2011) KOMMUNEPLANEN for den nye kommune (2013-2025) Må nødvendigvis tænkes sammen 81
Lokalsamfund-Netværkssamfund Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Tænke i netværkslandbyer SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling Udviklingsmodeller Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Fra fjendskab til venskab Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent/ Vi skal have alting her hos os./skal de have så vil vi også Den nye tænkning: Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK Vi deles 82
Supplere hinanden Centralisering Landsbyhub 83
Landsbyliv 2020 Opfat dem alle som del af et landsbynetværk Netværkslandsbysamfundet Ingen har det hele.men tilsammen har vi alt. Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE TILSAMMEN KAN VI ALT Møller. 2007 84
HVAD SKABER VINDERE! STOLTHED ENIGHED COMMITMENT RISIKOVILLIGHED NETVÆRK HUMOR 4H HÅNDELAG HJERTELIGHED HANDLEKRAFT 4 gode råd Samarbejde med kommunen Se jeres landsby i en netværkssammenhæng Skabe/udvikle inkluderende netværk i landsbyen Tag godt mod nytilflyttere 85
SAMMENFATNING Folk og landsbyer er forskellige. Har vidt forskellige livsmål- og udviklingsmål. Den sociale sammenhængskraft er under pres i øjeblikket Der udøves et kolossalt træk på ildsjælene. Hvor længe holder de. Kun ganske få er landmænd. Fritids- og kultursektoren er under opbrud Vi har ikke fundet en slagkraftig formel for en ny, inkluderende landsbykultur Vinder og taberlandsbyer på sigt Morten Korch er død Se virkeligheden i øjnene/ager strategisk 257 86
Mulighedernes land TAK FOR ORDET! Byerne i Brønderslev kommune Kommunens største byer, (2011) Brønderslev11.8402 Hjallerup 3.746 Dronninglund3.196 Asaa1.208 Ø.Brønderslev 973 Klokkerholm 956 Jerslev 859 Flauenskjold 716 Agersted 573 Serritslev 490 PLANSTRATEGI 2007 87
Planstrategi 2007 Med den fælles vision, satser byrådet målrettet på konkrete handlinger inden for følgende tre temaer:»kultur og fritid og Smukke omgivelser.»børn og Unge, Brønderslev -en pendlerkommune Vigtigt. Infrastruktur 3. Limfjordsforbindelse Togforbindelser 88
KOMMUNALREFORMEN Grundideen bag kommunalreformen:; Strategisk tænkning også omkring service og bymønster Væk med sogneråds- og lokalsamfundspolitikerne Træffe strategiske beslutninger. Tænke i helheder Prioritere Et bud. Landsbypedel Landsbybus Moderne Multikultihus -idræt, kultur, sundhed, indkøb Uddannelse Børnepasning Kraftcenter Korshøj (14 landsbyer) 89