SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Relaterede dokumenter
J.nr. D Den 28. marts 2003

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Centerstruktur og detailhandel

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Ved større projekter skal der efter planlovens

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Detailhandelsplan Thisted Kommune. Kommuneplantillæg nr. 6 Maj 2012

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten

Afgørelse i sagen om Odder Kommunes tilvejebringelse af kommuneplantillæg nr. 35 for detailhandel i Odder Kommune.

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Kommuneplan for Odense Kommune

Hovedstruktur. Målsætning

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

NOTAT. Den nye planlov

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Vejledning om detailhandelsplanlægning

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 11. Ændring af rammebestemmelser for detailhandlesrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Byrådscentret

Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE

Vejledning om detailhandelsplanlægning

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Hovedstruktur. Målsætning

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

K O M M U N E P L A N

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording FORSLAG

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Notat vedr. arealudlæg til butiksformål

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Kommuneplantillæg nr Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Detailhandelsplanlægningens

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Salgsprospekt. for ejendommen. Orebygårdvej 16, 7400 Herning. En multianvendelig ejendom i den nordlige del af Herning by.

Forslag til landsplandirektiv

Kommuneplantillæg nr. 1 KOMMUNEPLANTILLÆG. Nr. 1 April For Hundested bymidte. Natur og Udvikling

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Forslag. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Transkript:

HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY

1. DETAILHANDEL... 2 1.1 Indledning... 2 1.1.1 Planloven... 2 1.1.2 Afgrænsning af centerområde til detailhandel... 3 1.2 Nykøbing... 6 1.2.1 Målsætninger... 6 1.2.2 Retningslinier... 6 1.2.3 Redegørelse... 7 1.3 Øster Jølby... 7 1.3.1 Målsætninger... 8 1.3.2 Retningslinier... 8 1.3.3 Redegørelse... 9 1.4 Lokalcentre og butikker til lokalområdets forsyning... 10 1.4.1 Målsætninger... 10 1.4.2 Retningslinier... 10 1.4.3 Redegørelse... 10 1.5 Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, og butikker med salg af egne produkter... 12 1.5.1 Målsætninger... 12 1.5.2 Retningslinier... 12 1.5.3 Redegørelse... 13 2. BILAG 1: DETAILHANDEL I PLANLOVEN... 15 NIRAS Konsulenterne A/S

DETAILHANDEL Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Nykøbing skal fastholdes som kommunens primære handelsby med et varieret butiksudbud i et spændende og interessant bymiljø. Derudover skal der sikres varierede indkøbsmuligheder i Øster Jølby, og der skal gives mulighed for, at der kan etableres især dagligvareforsyning i eller nær alle kommunens byer. Indledning I henhold til afsnittet om detailhandel i Morsø Kommunes Bymosaik er der kun potentiale for udvikling af deciderede centerområder i Nykøbing og Øster Jølby, hvor koncentrationen af butikker er størst. Dette underbygges yderligere ved, at byerne ligger op til hovedvejen A26. I kommunens øvrige byer skal der fremover være mulighed for at, der kan etableres mindre butikker til områdernes daglige forsyning. I Nykøbing og i de største af disse byer kan der også etableres udvalgsvarebutikker i lokalcentre. Formålet med detailhandelsplanen er ud over at fastlægge de generelle rammer for kommunens detailhandel at give mulighed for en fortsat udvikling af handelslivet i kommunens byer. Områder til butiksformål i Morsø Kommune er opdelt i nedenstående kategorier, der omfattes af målsætninger og retningslinier i efterfølgende afsnit. - Nykøbing - Øster Jølby - Lokalcenter og butikker til lokalområdets forsyning - Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper og virksomheder med salg af egne produkter Planloven I 2007 vedtog Folketinget en ændring af Planloven, hvilket har haft indflydelse på detailhandelsplanlægningen. Et af formålene med ændringen har været at skabe større klarhed over, hvilke muligheder kommunerne har for at planlægge for butikker. Planlovsændringerne fremgår af bilag 1 indsat bagest i planen. NIRAS Konsulenterne A/S 2

I henhold til planloven skal planlægningen vedrørende detailhandel: - Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer - Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik - Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Afgrænsning af centerområde til detailhandel Der er foretaget en enkelt ændring af bymidteafgrænsningen i Nykøbing med inddragelse af de bynære havnearealer. De nordligste af disse arealer ligger inden for den statistiske bymidteafgrænsning og kan således inddrages uden videre. Den sydlige del omkring lystbådehavnen medtages for at planlægge for de mest bynære havnearealer under ét. Den ændrede afgrænsning er i overensstemmelse med masterplanen for Nykøbing, der viser en mulighed for at indrette enkelte havnerelaterede butikker, restauranter og caféer. Den øvrige eksisterende afgrænsning af bymidten i Nykøbing fastholdes. NIRAS Konsulenterne A/S 3

Bymidtens statistiske afgrænsning er vist med rød streg Beregning af den statistiske bymidteafgrænsning Afgrænsningen af Nykøbing er foretaget efter den statistiske metode som vist på luftfotoet. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om beregning af bymidteafgrænsning skal nedenstående 5 trin gennemgås: - Indhentning af data - Stedfæstelse af data - Beregning af mulig bymidteafgrænsning - Kriterier for bymidtekerner - Afslutning af beregninger I forbindelse med den statistiske beregning af bymidteafgrænsning anvendes nedenstående 8 hovedgrupper af produktionsenheder og betegnelsen for de erhverv, som er relevante i forhold til afgræsning af bymidteafgrænsning: - Detailhandel mv. - Hoteller, resturanterm v. - Persontransport NIRAS Konsulenterne A/S 4

- Pengeinstitutter, forsikring mv. - Forretningsservice mv. - Offentlig administration mv. - Sundhedsvæsen - Kultur mv. Omkring adresser inden for et af de nævnte erhverv angives en cirkel med en radius på 25 meter. Hvor cirklerne overlapper hinanden, dannes områder som er mulige bymidteafgrænsning. Efter at have beregnet de mulige bymidte kerne er de kontrolleret i forhold til følgende 3 kriterier: - Kernen skal rumme mindst en produktions enhed fra 4 forskellige hovedafdelinger. - Kernen skal rumme mindst 2 produktionsenheder fra hovedafdeling I Detailhandel mv. - Kernen skal rumme mindst en produktionsenhed fra enten hovedafdeling for Offentlig administration, Sundhedsvæsen eller Kultur mv. Den faktiske bymidteafgrænsning tilføjes en bufferzone på 100 m, som vist på ovenstående luftfoto. Det samlede areal, som udgøres af bufferzonen sammen med den faktiske bymidte, er tilsammen den statistisk afgrænsede bymidte. NIRAS Konsulenterne A/S 5

Nykøbing Målsætninger Nykøbing by skal fastholdes og videreudvikles som en attraktiv bymidte med et varieret handelsliv, spændende butikker, caféer, restauranter og øvrige attraktioner. Bylivet skal udvides til også at omfatte et areal på havnen, så vandet bliver mere synligt og en integreret del af bymidten. Retningslinier - Butikker i midtbyen skal placeres inden for bymidteafgrænsningen - Der kan etableres nye butikker i ny eller omdannet bebyggelse med et omfang på op til 9.500 m 2 butiksareal - Der kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til 3.500 m 2 - Der kan etableres udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til 2.000 m 2 - Inden for bymidteafgrænsningen skal der gives prioritet for etablering af butikker i bygningernes stueetage - Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser for både biler og cykler NIRAS Konsulenterne A/S 6

Redegørelse Der er foretaget en enkelt ændring af bymidteafgrænsningen i Nykøbing med inddragelse af de bynære havnearealer. De nordligste af disse arealer ligger inden for den statistiske bymidteafgrænsning og kan således inddrages uden videre. Den sydlige del omkring lystbådehavnen medtages for at planlægge for de mest bynære havnearealer under ét. Bymidten i Nykøbing Siden den sidste detailhandelsplan for Morsø, tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001-2013, blev udarbejdet er der sket en mindre udvikling af detailhandlen inden for Nykøbing centerområde. Der er dog fortsat muligheder for at etablere yderligere detailhandel inden for de eksisterende rammer. I detailhandelsplanen (tillæg nr. 20) blev der givet mulighed for at udvide det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål med 25 % inden for planperioden. Med nærværende detailhandelsplan fastholdes en mulighed for at udvide det nuværende bruttoetageareal til butiksformål med 25 % inden for den kommende planperiode. I henhold til den seneste opgørelse af butiksarealer anvendes 38.000 m 2 til butiksformål. Der kan i den kommende planperiode således indrettes i alt 9.500 m 2 bruttoetageareal til butiksformål i nybyggeri eller i omdannet bebyggelse. NIRAS Konsulenterne A/S 7

Øster Jølby Målsætninger I Øster Jølby skal det afgrænsede bycenter fastholdes og udvikles som byens centrum med et alsidigt udbud af serviceforsyning og butikker til betjening af byen. Retningslinier - Butikker i Øster Jølby skal placeres inden for bymidteafgrænsningen - Der kan etableres nye butikker i ny eller omdannet bebyggelse med et omfang på op til 650 m 2 butiksareal - Der kan etableres dagligvarebutikker med en størrelse på op til 1.500 m 2 og udvalgsvarebutikker med en størrelse på op til 1.000 m 2. Der kan udarbejdes lokalplaner for dagligvarebutikker på op til 2.500 m 2, hvis det vurderes at kunne indpasses - Afstand til nærmeste dagligvarebutik med en størrelse over 500 m 2 skal være mindst 500 m. - Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser for både biler og cykler NIRAS Konsulenterne A/S 8

Afgrænsning Øster Jølby Redegørelse Den sidste detailhandelsplan for Morsø fastsatte et behov for fremtidig butiksudvikling på 25 % af det eksisterende butiksareal, hvilket i dag er omkring 2.600 m 2. I nærværende detailhandelsplan gives der ligeledes mulighed for en udvidelse på 25 %, hvilket betyder, at der i den kommende planperiode kan indrettes i alt 650 m 2 bruttoetageareal til butiksformål i nybyggeri eller i omdannet bebyggelse. NIRAS Konsulenterne A/S 9

Lokale butikstorve (lokalcentre) og butikker til lokalområdets forsyning Målsætninger Der skal sikres mulighed for et varieret udbud af butikker i de mindre byer og hvor der er behov for det i Nykøbing i lokale butikstorve (lokalcentre i henhold til planlovens betegnelse). Lokale butikstorve skal primært dække forsyning af det lokale nærområde. Der skal derudover sikres mulighed for at opføre butikker til lokalområdernes daglige indkøb tæt ved boligen eller sommerhuset. Retningslinier - Lokale butikstorve kan etableres hvor der måtte opstår behov for det i Nykøbing og i kommunens landsbyer efter en nærmere afgrænsning - Butikker til lokalområdets forsyning kan opføres eller indrettes i tilknytning til boligområder, blandede bolig- og erhvervsområder landsbyer eller sommerhusområder - Butikker til lokalområdets daglige forsyning kan kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger - Inden for et afgrænset butikstorv kan der etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et butiksareal på op til 1.000 m 2. Inden for hvert butikstorv kan der i alt opføres op til 3.000 m 2 bruttoetageareal - Butikker til områdets daglige forsyning kan etableres som dagligvarebukker med et butiksareal på op til 500 m 2 og udvalgsvarebutikker med et butiksareal på op til 200 m 2. Der kan udarbejdes lokalplaner for butiksstørrelser på op til 1.000 m 2, hvis det i hvert tilfælde vurderes at kunne indpasses i området. - Afstand til nærmeste centerområde eller dagligvarebutik med en størrelse over 500 m 2 skal være mindst 500 m - Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser for både biler og cykler Redegørelse En række af Morsø Kommunes større landsbyer forventes at kunne få behov for at etablere flere butikker, hvilket kan foregå samlet i et lokalt butikstorv. Butikstorvene retter sig primært mod den daglige forsyning af lokalområdet og ikke et større opland. Inden for den fastsatte ramme på 3.000 m 2 for maksimal butiksareal vil der kunne indrettes en eller to dagligvarebutikker og enkelte mindre udvalgsvarebutikker med størrelser på op til 1.000 m 2 for den enkelte butik. NIRAS Konsulenterne A/S 10

Lokale butikstorve kan etableres hvor der skulle opstå behov for det i enkelte bydele i Nykøbing og i kommunens landsbyer. Dette skal dog ske på baggrund af en afgrænsning af det pågældende område og på baggrund af en lokalplan. Der skal yderligere være mulighed for at gøre sine daglige indkøb i nærområderne, og derfor gives der mulighed for at indrette mindre butikker fortrinsvis dagligvarebutikker - i kommunens boligområder, blandede boligområde, landsbyer og sommerhusområder. NIRAS Konsulenterne A/S 11

Butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, og butikker med salg af egne produkter Målsætninger Der gives mulighed for at placere butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, i udvalgte erhvervsområder langs flere af Nykøbings overordnede veje. Produktionsvirksomheder skal have mulighed for at sælge egne produkter i mindre omfang fra butikker i tilknytning til virksomheden. Retningslinier - Der kan placeres butikker med pladskrævende varegrupper ved Næssundvej/Limfjordsvej, Limfjordsvej/Nørrebro og N.A. Christensensvej med placeringer som vist på kortbilaget - Der kan placeres butikker med salg af egne produkter i forbindelse med kommunens produktionsvirksomheder - Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser - Inden for områderne til butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan der etableres butikker med en størrelse på op til 2.000 m 2 - I tilknytning af forhandlere af tømmer og byggematerialer kan der etableres et byggemarked med et butiksareal på op til 2.000 m 2 - Inden for områderne til butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan der i alt etableres butikker med et samlet butiksareal på op til 24.000 m 2, fordelt med 12.000 m 2 ved Næssundvej/Limfjordsvej; 11.000 m 2 ved Limfjordsvej/Nørrebro og 1.000 m 2 ved N.A. Christensensvej - Butikker, der opføres mod kommunens overordnede veje, skal opføres med høj arkitektonisk facadekarakter - I forbindelse med virksomheders salg af egne produkter må butikkernes salgsareal kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dette gælder dog ikke for planteskoler - Butikker til virksomheders salg af egne produkter må kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger og erhverv NIRAS Konsulenterne A/S 12

Områder til pladskrævende varegrupper Redegørelse Der gives mulighed for at etablere butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper, langs flere af kommunens overordnede veje primært inden for kommunens udlagte byområder til erhvervsformål. Dette gælder for butikker, der ikke kan indpasses i Nykøbing eller i de afgrænsede bycentre. Butikkerne omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan dog kun etableres inden for disse arealer, hvis de ikke kan indpasses i Nykøbing eller i de udpegede bycentre. Butikker, der er opført efter den tidligere lovgivning, og som ikke omfattes af ovennævnte typer kan fortsætte som tidligere. Disse butikker vil dog ikke få mulighed for udvidelser. Der fastsættes en øvre grænse for størrelsen af den enkelte butik på 2.000 m 2, ligesom byggemarkeder, der etableres i forbindelse med tømmer og byggematerialer, kun kan etableres med en butiksstørrelse på op til 2.000 m 2. NIRAS Konsulenterne A/S 13

Den samlede ramme for butikker til særligt pladskrævende varegrupper fastsættes til 24.000 m 2 som fastsat i tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2001-2013. Rammen fordeles mellem tre centerområderne ved henholdsvis Næssundvej/Limfjordsvej (12.000 m 2 ), Limfjordsvej/Nørrebro (11.000 m 2 ) og N.A. Christensensvej (1.000 m 2 ). Der gives mulighed for at etablere butikker til salg af en virksomheds egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionsbygninger. Butikkernes salgsareal må kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dog kan planteskoler gives et større butiksareal. NIRAS Konsulenterne A/S 14

BILAG 1: DETAILHANDEL I PLANLOVEN Planlovens 11 a. pkt. 3 anfører, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r Med virkning fra 1. juli 2007 gælder nye bestemmelser på en række felter i relation til den del af lov om planlægning, som vedrører detailhandel 1. Tidligere lov 5 c. Planlægningen skal: 1. Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer 2. Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik 3. Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel. Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk. 1, kan der dog udlægges: 1. Mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende Gældende lov 5 l. Planlægningen skal: 1. Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer 2. Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik 3. Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede 5 m. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere og derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Der kan kun udlægges nye aflastningsområder i hovedstadsområdet og i Århus. Stk. 2. Bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud samt privat og offentlig ser- 1 Skov- og Naturstyrelsen har med høringsfrist 20. juni 2007 udsendt forslag til ny vejledning ved udarbejdelse af lokalplaner. Ved udsendelse af den nye vejledning (forventes i september 2007) vil der blive indarbejdet de nye retningslinjer for detailhandel, som følger af ændringen af planloven den 30. maj 2007. NIRAS Konsulenterne A/S 15

Tidligere lov 2. Arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en bydel 3. Arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler 4. Arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen. Stk. 3. Særligt pladskrævende varegrupper er grupper af varer, der i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Gældende lov vice. Miljøministeren fastsætter regler om den statistiske metode, herunder om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsarealer. Stk. 3. Den eksisterende afgrænsning af bymidter og bydelscentre i kommuneplanerne kan opretholdes uanset stk. 2. Ændres afgrænsningen, skal dette ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 2. Stk. 4. For hovedstadsområdet fastlægger miljøministeren efter 3, stk. 1, beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. 5 q, stk. 2. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet, jf. 5 j, stk. 2, kan der udlægges mere end én bymidte. Stk. 5. For Århus fastlægger miljøministeren efter 3, stk. 1, beliggenheden af aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. 5 q, stk. 2. 5 n. Uden for bymidter og bydelscentre kan der: 1. Udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign. 2. Placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning 3. Udlægges arealer til butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (særligt pladskrævende varer), jf. dog 11 e, stk. 7 4. Udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler Stk. 2. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. 5 o. I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign., der ligger uden for områder omfattet af 5 m og 5 n, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. 5 p. I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må bruttoetagearealet til butiksformål i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m 2. I byer med mere end 40.000 indbyggere NIRAS Konsulenterne A/S 16

Tidligere lov 6 Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for butiksstørrelser, skal indeholde oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe regionplanretningslinjer for: 1. Beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne overstiger 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker 2. Beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, jf. 5 d, stk. 1, 2. pkt., og 5 d, stk. 2, nr. 4, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger 3.000 m 2 Stk. 2. I hovedstadsområdet skal Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fastsætte regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale byområder i regionen. Gældende lov fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter. Stk. 2. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til butiksformål ikke overstige 3.000 m 2. Stk. 3. I et aflastningsområde må bruttoetagearealet til butiksformål ikke udvides til mere end det, der fremgår af de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1. januar 2007, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Arealer til butiksformål i aflastningsområder omfattet af 5 q, stk. 2, kan uanset stk. 3 udvides til udvalgsvarebutikker, der har et bruttoetageareal på mere end 2.000 m 2, hvis der redegøres for, at placering af butikken ikke er mulig i bymidten, jf. 11 e, stk. 6. 5 q. I bymidter, bydelscentre og aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 3.500 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 2.000 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområderne i hovedstadsområdet og Århus, jf. 5 m, stk. 4 og 5, samt aflastningsområderne i Odense, Aalborg og Esbjerg, som de er afgrænset i de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1. januar 2007, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med, at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. 23 a, stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m 2 bruttoetageareal i hver by, i hovedstadsområdet dog i hvert område. Stk. 3. Butiksstørrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke fastsættes til mere end 1.000 m 2 bruttoetageareal. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter butiksstørrelsen for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, jf. 5 n, stk. 1, nr. 3. Stk. 5. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, jf. 5 n, stk. 2, må ikke fastsættes til mere end 2.000 m 2 bruttoetageareal. 5 r. Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige 3.500 m 2 bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige 2.000 m 2 bruttoetageareal og for butikker til et lokalom- NIRAS Konsulenterne A/S 17

Tidligere lov 5 e. Miljøministeren afgiver hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i 1, 5 c og 5 d. 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Gældende lov rådes forsyning ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. Stk. 2. Lovligt bestående butikker kan uanset 5 m-5 r indgå i ny planlægning. 5 s. Miljøministeren afgiver hvert fjerde år en redegørelse til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af 1 og 5 l- 5 r. 5 t. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Stk. 2. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m 2. NIRAS Konsulenterne A/S 18

HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY