SUF Den Sociale Udviklingsfond

ISSN 1902-9349 Juni 2011 SUF Den Sociale Udviklingsfond Magasinet TEMA Mål med formål Vi tror på evaluering og dokumentation 100 dage uden stoffer - med hjælp fra SUF

2 Udgiver: Den Sociale Udviklingsfond Ansvarshavende redaktør: Michael Hansen Forsidefoto: Martin Dam Kristensen Kontakt redaktionen: cwo@suf.dk Layout: Tryk: KreativGrafisk Rosendahls A/S www.suf.dk Læs denne gang om: Leder s. 2 Tema: Mål med formål Målinger skal luge ud, men ikke i de udsattes ret til hjælp s. 4 Følelser på en skala s. 7 Når ønsket er et helt normalt liv s. 9 Sin egen værste fjende s. 10 Trangen forsvinder aldrig s. 13 Leder Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond Kvalitet kommer ikke af sig selv En grundlæggende forudsætning for at vide om ens arbejde har den ønskede effekt og den forventede kvalitet er, at man ser tilbage undervejs. At man afdækker og analyserer på metoder, proces og effekt for at vide, om man følger kursen, eller om der skal rettes til. Der er i Danmark ikke tradition for at foretage systematisk, fortløbende effektmåling og resultatevaluering af socialpædagogiske tiltag. Argumenterne for og imod er mange, men helt grundlæggende tror jeg primært, det drejer sig om tradition. At ændre traditioner er som bekendt en besværlig og tidskrævende proces, men det er bestemt ikke umuligt. I Den Sociale Udviklingsfond satte vi os i 2007 for at ændre på vores egne traditioner for selvevaluering og dokumentation af resultater. Før 2007 havde vi en god fornemmelse a, hvad der virker. For der er jo masser af kontant afregning i det daglige arbejde med udsatte unge mennesker. Det var ikke mangel på effekt eller dårlige resultater, der ansporede os. Tværtimod. Som så mange andre laver vi skriftlige statusrapporter og anden traditionel dokumentation i relation til de enkelte sager. Det var ambitionen om at blive endnu bedre og lysten til at have mere end fornemmelser, der motiverede os. Vi mener, at det gør os mere interessant som samarbejdspartner for kommunerne, når vi kan dokumentere, hvad vi er gode til, og hvilke resultater vi opnår. Det er fint at kunne fortælle en solstrålehistorie og tale begejstret om tilgange og metoder. Men hvor dygtig er man reelt til at omsætte de fine ord til handling, og er solstrålehistorien blot en enlig svale blandt afbrudte og mislykkede forløb? Det skal man kunne dokumentere. Da vi startede vores evalueringsprojekt for 4 år siden, kunne vi desværre ikke finde andre i Danmark, som var med på ideen eller havde erfaringer, vi kunne drage lære af. Alligevel troede vi så meget på ideen, at vi selv har kastet ressourcer i at udvikle nogle brugbare redskaber. Jeg håber at tiden er inde til, at flere private og offentlige aktører finder interesse for at evaluere og dokumentere og på sigt lade sig sammenligne med andre. At Socialministeren på det seneste, også i dette magasin, taler for udvikling af systematisk evaluering og sammenligning, finder jeg utrolig opløftende. Alt for mange vitale beslutninger om socialpædagogiske foranstaltninger tages på et spinkelt og subjektivt grundlag, fordi der ikke findes tilstrækkelig dokumentation eller sammenligninger mellem det enorme udbud af leverandører. Det skal der gøres noget ved både for det sociale områdes troværdighed og for at sikre den bedste ressourceudnyttelse. Som privatpersoner ville vi aldrig købe et hus uden, at der først forelå både tilstandsrapport og energimærkning. På det sociale område træffes der daglig beslutninger, som over et 1-3 årigt forløb koster kommunekassen, hvad der svarer til en gennemsnitlig familiebolig. Og det uden at der foreligger nævneværdig dokumentation for leverandørens evner. Det bør gøres bedre.

TEMA Mål med formål 3 Juni 2011 Foto: Emil Ryge Christoffersen Målinger skal luge ud, men ikke i de udsattes ret til hjælp Vi skal hjælpe dem, vi plejer. Vi skal bare gøre det bedre. Sådan lyder det fra Socialminister Benedikte Kiær om frygten for, at dokumentation skal retfærdiggøre, at man vælger nogle sociale indsatser fra. Tekst: Camilla Westersø Olsen Hvilke muligheder ser du i at måle socialt arbejde på resultater og effekter? Målinger er gode til at vise os, hvad vi skal gøre og lige så meget, hvad vi IKKE skal gøre. Jeg har i mange år været politiker indenfor sundhedsområdet, hvor man måler og vejer, dokumenterer og arbejder med evidens. Det er en helt naturlig del af at løse sundhedsopgaver her i Danmark. Men på socialområdet har man slet ikke samme tradition. Vi er bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, som Sverige og USA. Vi skal være mere systematiske, også med Tilbudsportalen. Vi skal have skabt et bedre overblik, så kommunerne nemmere kan overskue, hvad de skal købe. Men der er også den pointe, at udover at vi skal hjælpe bedre, skal vi bruge ressour- >>>

4 TEMA Mål med formål www.suf.dk skal have ryddet op i det her felt, så det eksempelvis bliver nemmere og mere gennemskueligt at bruge Tilbudsportalen. Hvordan vil du sikre, at der bliver ved med at være plads til og bliver brugt penge på det lange seje træk? Udgangspunktet er, at ingen skal stilles ringere på grund af det her. Meningen er, at vi skal gøre vores arbejde bedre og bruge pengene rigtigt. Men det kan du jo først se, når du vurderer resultaterne, og det er jo klart, at du ikke kan vise resultaterne efter en måned eller et år det er jo noget, man begynder at oparbejde efter nogle år, og det er derfor, det er så ærgerligt, at vi er så langt bagud i forhold til at bruge dokumentation, evidens og effektmåling på det sociale område. For her er virkelig noget at hente. Fotos: Emil Ryge Christoffersen cerne bedre så der skal også luges ud i tilbuddene. Jeg er rigtig ked af, at op mod halvdelen af vores anbringelser går i vasken. Det er synd, for det giver mange brud for de børn og unge, det handler om. Det er jo et svigt hver gang. Det gælder virkelig om, at vi kan gøre det bedre for dem. Hvis vi er bagefter, og det tager lang tid at lave de gode målinger - hvad er så tidshorisonterne i forhold til at få brugbart materiale? Hvad tidshorisonten præcis er, kan jeg ikke svare på. Vi har lovet, at vi sammen med kommunerne Det er jo kommunen, der har ansvaret for at lave en handleplan, og den må ikke være urealistisk. Man må sørge for at have en god dialog og lave justeringer undervejs. En stor del af de unge, vi har med at gøre i SUF, hører til den såkaldt tungere målgruppe, der nemt kan have oplevet ikke at kunne rummes andre steder. Vi går ind og arbejder med hele personen, og bygger den unge op i flere henseender. I forhold til beskæftigelse indgår der eksempelvis en ung mand i vores undersøgelse, som SUF hjælper til at fuldføre sin aktivering, og da han er udskrevet fra SUF, kommer han i uddannelse. Med andre ord fører vores arbejde ofte til, at de bedre kan stå på egne ben, efter de har været i SUF. Vi er sikre på, at den udvikling kun kan ske, fordi de har været i SUF. Men hvor vil du mene at effekten skal måles? Når det begynder at gå godt på det bløde område, begynder det jo at give et afkast

5 Juni 2011 Vi er bagud på det her område, men vi må ikke gå i panik, lyder det fra Socialministeren om evaluering og dokumentation. på det hårde. Bare det at kunne lære at bo; rydde op, gøre rent og betale husleje, det er jo mere hård fakta, som man kun kan magte, hvis man fungerer. Det er derfor vi skal måle, så vi kan holde tingene sammen. Man kan jo ikke bare sige, at fordi I har sluppet hjulpet ham med aktivering, og han så sidenhen kommer i job eller uddannelse, at det ikke er jeres fortjeneste. Han var jo ikke kommet så langt uden jeres indsats. Der er måske nogle derude, som tænker Det er typisk den nuværende regering at fokusere mere på effektivisering end mennesker hvad siger du til den tanke? Det er ikke i effektiviseringens tegn, vi gør det. Det er for at gøre arbejdet bedre. Når jeg ser på statistikkerne for de udsatte unge; så dør de tidligere, der er mere sygdom, kriminalitet, mangel på uddannelse, førtidspension, de får børn i en ung alder, får fjernet deres børn - alle tallene er bare højere for børn, der har været i en udsat position som barn og ung. Det skal vi kunne gøre bedre. Vi bliver nødt til at kigge på den eksplosive vækst, der er sket på området selvom der stort set er det samme antal børn anbragt. Bliver pengene brugt fagligt forsvarligt? Når jeg får Ankestyrelsen til at dykke ned i kedelige sager, kan jeg gang på gang se, at vi skal arbejde med fagligheden, overblik og dokumentation. Socialpædagogernes Landsforbund har netop foretaget en vidensindsamling, hvor de vurderede cirka 180 dokumentationsprojekter på det her område. De kom frem til, at kun ét af dem var holdbart rent metodisk. De 179 var ikke udarbejdet korrekt. Hvordan vil du sikre, at det rent faktisk er brugbart materiale, der kommer ud af de her indsatser? Vi skal jo have samlet mere og mere erfaring sammen på det her område, men samtidig acceptere, at vi ikke kan gøre det hele på én gang og få et resultat i morgen. Vi skal huske at tale sammen og sørge for, at alle ikke går i gang med det samme. Vi må endelig ikke miste initiativet og lysten til at gå i gang med det her.

6 TEMA Mål med formål www.suf.dk Fotos: Emil Ryge Christoffersen Antropolog Ea Helth Øgendahl (tv.) og Sofie Bertolt Nielsen, som er sociolog, har stået for evalueringsprocessen i SUF. Selvværd på en skala For mange er det utænkeligt at måle effekt og resultater af socialt arbejde. Alligevel besluttede SUF i 2007 at prøve kræfter med det. Netop nu afsluttes første del af undersøgelsen. Der er sket utroligt meget,siden vi indledte undersøgelsen for fire år siden. Dengang blev det jo nærmest opfattet som kættersk, at ville måle på mennesker og udvikling. Direktør Michael Hansen

7 Juni 2011 Tekst: Camilla Westersø Olsen Det var ikke udelukkende jubel og begejstring, da SUF for godt fire år siden besluttede at måle og evaluere det socialpædagogiske arbejde. Medarbejderne frygtede snævre kasser og unødvendigt papirarbejde. Der er sket utroligt meget, siden vi indledte undersøgelsen. Dengang blev det jo nærmest opfattet kættersk, at ville måle på mennesker og udvikling. Den tanke er lige så stille blevet vendt, men det har krævet en del forklaring og inddragelse, fortæller Michael Hansen om processen med at implementere mere dokumentation i SUF. 20 år med resultater Da SUF for fire år siden besluttede at sætte et evalueringsprojekt i gang, var der to hovedårsager til det - intern læring og dokumentation til kommunerne. SUF har eksisteret i næsten 20 år, og alle i organisationen ved, at vi har skabt gode resultater med vores arbejde. Derfor kunne det på nogen virke unødvendigt, at de pludselig skulle kigges efter sømmene. Men vi holdt fast i vigtigheden i at have regulære målinger, som vi kan lægge frem for kommunerne, så de også kan se, om de får valuta for pengene, forklarer direktør Michael Hansen om evalueringsprojektet og fortsætter: Samtidig er det også vigtigt for os selv at vide; gør vi reelt det, vi siger, og har det den effekt, vi tror, lyder det fra Michael Hansen, der har haft henholdsvis en sociolog og en antropolog til at udføre projektet. Helt overordnet har den netop offentliggjorte del af undersøgelsen vist, at SUF skaber fremgang med sit arbejde. De unges problemer reduceres samlet set med cirka en fjerdedel. En del af en større undersøgelse Undersøgelsen består af to overordnede elementer. Interviewundersøgelsen er inddelt i tre overordnede emner; det sociale, det psykiske og krav fra omgivelserne. Inden for alle områder viser undersøgelsen mellem 5 og 30 procent fremgang hos de unge. De unges problemer reduceres samlet set cirka med en fjerdedel det første år. Den kvantitative del, som er spørgeskemaer, besvares hvert halve år. Den blev igangsat i januar 2008, og der er indtil videre indsamlet 800 spørgeskemaer. Der bliver løbende lavet mindre udtræk, men i starten af 2012 forventer SUF, at kunne præsentere et større samlet udtræk for hele organisationen. Den kvalitative del, hvor første rapport netop er offentliggjort, er bygget op om 17 tilfældigt udvalgte unge, hvilket svarede til 10 procent af SUF s opgaver på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev påbegyndt. Mange timers interview I den kvalitative del har vi valgt, udover den unge, at interviewe den unges sagsbehandler, en pårørende og den unges socialkonsulent i SUF. Det har vi gjort for at få et så nuanceret billede af virkeligheden som muligt, forklarer sociolog Sofie Bertolt Nielsen. Hun forklarer desuden, at kombinationen af spørgeskemaer og interview er valgt for at give det mest dækkende billede af SUF s arbejde. Det er fint, at kunne vise via et spørgeskema og en graf, hvor stor en del af de unge, som er i beskæftigelse. Men hvis ikke man også forsøger at fange nogle af historierne bag resultatet, så er det umuligt at sætte ord på, hvad der virker og hvorfor. Afspejler SUFs metoder Sofie Bertolt Nielsen har stået for det indledende arbejde med undersøgelsen. Det var fra starten vigtigt, at projektet blev modtaget positivt, og at den umiddelbare modstand, der kan være mod evaluering og dokumentation, blev imødekommet. Derfor tog forarbejdet et lille års tid. Et forarbejde som de ansatte i SUF har været en væsentlig del af. Hele det her område er jo nyt, så alt skal opfindes fra bunden. Samtidig tager det tid, og det er krævende at skabe de rette kasser >>>

8 TEMA Mål med formål www.suf.dk SUF SUF består 20 afdelinger fordelt over hele landet. Siden 2008 har samtlige unge i SUF medvirket til spørgeskemaundersøgelsen 2 gange om året. 17 unge, deres socialkonsulent, en af deres pårørende samt deres sagsbehandler blev interviewet i forbindelse med indskrivning og igen efter et år. Foto: Emil Ryge Christoffersen og rammer, som illustrerer SUF s måde at arbejde på, forklarer Sofie Bertolt Nielsen. Nu, cirka 3 år senere, står SUF med de første resultater og overfor de første interne kurser, der er baseret på resultaterne fra undersøgelsen. De kurser er tilrettelagt af antropolog Ea Helth Øgendahl. Vigtig videndeling Kurserne sætter fokus på relationsarbejde, arbejde med selverkendelse/selvværd, samarbejde med pårørende og beskæftigelse. Det første kursus er netop afholdt. Kursernes formål var at skabe refleksion og videndeling. Samtidig gav det anledning til at få talt om evaluering som koncept, og medarbejdernes input tager vi med i vores videre arbejde med at videreudvikle hele evalueringsprojektet. Generelt er det tydeligt, at der er sket en holdningsændring siden opstarten på projektet. Folk er mere positivt stemt overfor eksempelvis at putte selvværd på skala. I den kvalitative del har vi valgt, udover den unge, at interviewe den pågældende sagsbehandler, en pårørende og den unges socialkonsulent i SUF. Det har vi gjort for at få et så nuanceret et billede af virkeligheden som muligt. Sociolog Sofie Bertolt Nielsen Alene i marken Med mere end 100 interviews, 800 spørgeskemaer og flere års arbejde i bagagen er både SUF og de to ansvarlige ved at have en del materiale at analysere og bearbejde. Det har blandt andet ført til den rapport, som kan læses på SUF s hjemmeside. Samtidig fortsætter begge undersøgelser. Herunder er det planen at følge de 17 unge, efter de er blevet udskrevet af SUF. Det er helt sikkert kommet for at blive, at vi evaluerer og måler vores arbejde i SUF. Fremadrettet kommer vi sikkert til at kunne sammenligne os med andre, når flere aktører begynder at evaluere og måle på effekten, og så bliver det rigtigt interessant, siger Michael Hansen.

9 Juni 2011 Tekst: Ea Helth Øgendahl og Sofie Bertolt Nielsen. Baggrund Når ønsket er et helt normalt liv Sammendrag af de første resultater af den kvalitative del af SUF s dokumentations- og evalueringsprojekt Dette er et sammendrag af en rapport, der præsenterer de første resultater fra den kvalitative del af SUF s evaluerings- og dokumentationsprojekt. Undersøgelsen er baseret på 103 interview med og om 17 unge og viser udviklingen i de unges situation fra de blev indskrevet og til cirka et år efter indskrivningsdatoen. Rapporten kan læses i sin fulde længde på SUF s hjemmeside. Mange unge kommer til os, fordi de ikke kan rummes andre steder alternativet ville være en døgninstitution. Vi er derimod et bosted, der hjælper de unge videre til egen lejlighed. Mads Richmond, leder på Bostedet Stranden, SUF. Samlet set giver denne undersøgelse et billede af en målgruppe med mange, svære og sammensatte problemstillinger - unge som er svære at rumme i andre tilbud. Undersøgelsen indikerer, at SUF formår at afhjælpe de unges udfordringer. I forhold til de i undersøgelsen opstillede indikatorer, reduceres de unges problemer i løbet af det første år med en fjerdedel. Et eksempel er udviklingen på det sociale område, hvor der samlet set er sket en positiv fremgang på 25 procent (se tabel 1). Undersøgelsen giver blandt andet et billede af, at den generelle fremgang på de enkelte indikatorer skal ses i sammenhæng med, at SUF arbejder med en helhedsorienteret tilgang. Ét enkelt resultat, som for eksempel den generelt positive udvikling i forhold til beskæftigelse, kan dermed ikke kun ses som et resultat af, at SUF er gode til at fokusere på at få den unge i job eller uddannelse. Det er et resultat af, at organisationen både fokuserer på, at den unge skal kunne fungere i eget hjem, får hjælp til at håndtere psykiske problemer og får støtte til at opbygge eller genopbygge et socialt netværk. Uddrag fra rapportens hovedkonklusioner Det vurderes, at SUF s helhedsorienterede tilgang og deres evne til at manøvrere i et farvand med mange forskellige rettede forventninger, er medvirkende til at skabe dette resultat. I rapporten gives med udgangspunkt i undersøgelsens resultater en række anbefalinger til SUF. For at imødekomme disse anbefalinger har SUF besluttet, at de vil afholde 2-dags kurser for alle ansatte i 2011. Kurserne vil sætte fokus på resultater og anbefalinger fra rapporten. Rapporten er udarbejdet af sociolog Sofie Bertolt Nielsen og antropolog Ea Helth Øgendahl. Se mere på www.suf.dk under fanen Evaluering og dokumentation. Retter vi blikket mod udviklingen inden for de enkelte indikatorer, viser undersøgelsen den største fremgang inden for: 1) De unges forhold til venner, 2) De unges selverkendelse ift udfordringer og ressourcer og 3) De unges evne til at varetage job/uddannelsesforløb. Her ser vi indenfor alle tre områder en fremgang på omkring 34 procent. Tabel 1: Udviklingen af de 17 unges samlede udfordringer.*17 af SUF s unge (samt for hver ung en socialkonsulent, en pårørende og/ eller en ekstern person, såsom en sagsbehandler eller en lærer) er blevet interviewet ved indskrivningen og igen efter et år (i alt 103 interview). Disse interview er blevet vurderet på udvalgte indikatorer inden for områderne: socialt, psykisk og krav fra omgivelserne. Vurderingen er foretaget på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er kritisk, mens 5 er lettere. Vi har for hver ung udregnet niveauet for deres samlede udfordringer (dvs. et gennemsnit af alle indikatorer).

10 TEMA Mål med formål www.suf.dk Foto: Emil Ryge Christoffersen Sin egen værste fjende Når SUF arbejder med udsatte unge, er de unges selverkendelse en afgørende vej til udvikling. Det var det også, da Merethe Hvejsel blev tilknyttet Matilde, som indgår i den evaluering, SUF har lavet af eget arbejde. Men Matilde er en bestemt dame, der ikke vil i kasser og rammer.

11 Juni 2011 Tekst: Camilla Westersø Olsen Man kan mærke med det samme. Her er to personer, der kender hinanden utroligt godt. Der er plads og overskud til ironi og glimt i øjet. Matilde på 23 år og Merethe Hvejsel, som blev hendes socialkonsulent, har været meget igennem siden deres første møde i 2004. Men dengang var Matilde ikke helt så imødekommende som i dag. Lyntog i topfart Jeg kørte mit eget show, og der var ikke nogen, der skulle fortælle mig noget som helst. Jeg var endelig fri af mine forældre, og så skulle jeg ikke til at hænge på en pædagog. Jeg havde helt klart barrikaderne oppe i starten, forklarer Matilde, der var 17 år gammel, da hun første gang blev præsenteret for Merethe Hvejsel fra SUF Silkeborg. Undersøgelsen, som SUF har lavet, stiller skarpt på en række områder. Et af dem, og en vigtig brik i socialkonsulenternes arbejde, er de unges selverkendelse. Typisk problemstilling Efter 35 år med socialpædagogisk arbejde er det ikke nyt for Merethe Hvejsel, at blive stillet over for en ung, der vil selv. Hun er også vant til unge, som ikke umiddelbart mener, at der er brug for Merethe Hvejsel eller en anden socialpædagog. De unge, vi arbejder med, har typisk fundet nogle overlevelsesstrategier, så de kan kompensere for de ting, der spænder ben. Det kan være en diagnose, ens opvækst eller nogle oplevelser, man - ofte ubevidst - tackler med nogle ret fasttømrede overlevelsesstrategier, forklarer Merethe Hvejsel, som er leder af SUFs afdeling i Silkeborg. Matildes baggrund er medvirkende årsag til, at hun ikke åbner sig op lige med det samme. En psykolog beskriver blandt andet: Det er tydeligt, at Matilde har været meget i klemme mellem forældrene... Alt for ofte har hun været offer for deres uenigheder. Matilde har desuden været igennem en neuropsykologisk undersøgelse på Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Århus, hvor konklusionen lød: Herfra er det klart vurderingen, at Matilde har alvorlige følelsesmæssige og personlighedsmæssige problemer, og at hendes personlighedsudvikling er truet. Hun har reelt behov for hjælp og støtte af netop den karakter, som hun får gennem kontakten til Merethe Hvejsel. Virkeligheden bankede på Efter halvandet år måtte Merethe Hvejsel stoppe arbejdet med Matilde, som skrev sig selv ud af SUF. Det var meget imod Merethe Hvejsels ønske, men den dengang 18-årige Matilde ville for enhver pris selv styre sit liv. Indtil virkeligheden indhentede hende. På det års tid fik jeg opbygget en kæmpe gæld, gik i byen konstant, havde en lang række jobs og boede flere forskellige steder. Der var virkelig fart på mit liv, forklarer Matilde om tiden mellem de to SUF-indskrivninger. Matilde oparbejdede en gæld på 150.000 kr. i den periode, og hendes liv var noget omtumlet. Da hun, en veninde og venindens søn pludselig får besøg af fogeden, som sætter De unge, vi arbejder med, har typisk fundet nogle overlevelsesstrategier, så de kan kompensere for de ting, der spænder ben. Merethe Hvejsel, Socialkonsulent SUF dem på gaden, rammer alvoren Matilde. Det var som et tog, der bremser hårdt op, og vognene klodser bare op bagi, og de bliver bare ved og ved med at komme, forklarer Matilde. I samme periode bliver det klart, at Matilde lider af den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn. En sygdom der bogstaveligt talt kræver, at Matilde selv bremser op ind imellem, og generelt har nogle lidt mere faste rammer om sit liv, end de var på det pågældende tidspunkt. Lærer at tage ansvar I 2008 bliver Matilde indskrevet i SUF igen, hvor hun kommer til at indgå i SUF-undersøgelsen, der strækker sig fra januar 2008 til januar 2009. Undersøgelsen bygger på interview med sagsbehandler, socialkonsulent, pårørende og den unge selv. Selverkendelse indgår som en del af at vurdere den unges >>>

12 TEMA Mål med formål www.suf.dk Foto: Emil Ryge Christoffersen Det var som et tog, der bremser hårdt op, og vognene klodser op bagi, og de bliver bare ved og ved med at komme. Matilde om sit liv, lige før SUF kom ind i billedet. Matilde har indgået i SUFs dokumentationsprojekt i 2008-2009. Matilde blev indskrevet i SUF første gang i 2004 og anden gang i 2008. Mathilde afsluttede i SUF i februar 2011 og står i dag på egne ben. færdigheder på en skala fra 1 til 5. Tallet 1 svarer til, at den unges situation er kritisk, mens 5 betyder, at den unges udfordringer er af lettere karakter. Ved undersøgelsens start vurderes Matilde til 3.0, mens hun i løbet af det første år bevæger sig til at ligge på 4.0. Da undersøgelsen indledes, siger den kommunale sagsbehandler om Matilde: Det der med realismen i eget liv, den mangler altså tit. Men et år senere, i sidste interviewrunde af undersøgelsen, siger Matilde om sig selv: Jeg har sku blive voksen rimelig hurtigt, så lærer man at være det... Et er, at man skal tage ansvar, men man skal også lære sådan egentlig at gøre det. Matilde har en række bud på, hvad hun mener, der kan være en del af forklaringen. Merethe Hvejsel fik noget ud af mig, jeg egentlig ikke havde tænkt mig at svare på og fik det vendt, så jeg selv kunne forstå, at de ting, jeg gjorde, ikke altid var særligt smarte, forklarer den nu 23-årige unge kvinde om forholdet og udviklingen mellem hende og Merethe Hvejsel. En af Matildes sagsbehandlere, Ann Mainz Christensen, som havde Matildes sag i de første år af hendes forløb, er overbevist om, at Merethe Hvejsels træning af Matilde har gjort en væsentlig forskel. Merethe Hvejsel har hele tiden talt med hende om, hvordan hun virker på sin omverden. Hun har vist Matilde, hvad hun selv gør, og fået hende til at indse sin egen rolle, når hun gang på gang løber ind i en dum chef eller en åndssvag veninde, forklarer Ann Mainz Christensen. Nødvendigt gennembrud Merethe Hvejsel beskriver selverkendelsen som nødvendig for at få gennembrud hos den unge og mulighed for at skabe forandring. Derfor mener hun også, at det er vigtigt, at man undersøger udviklingen på netop det område som led i evalueringen af SUFs arbejde. I netop Matildes tilfælde, hvor hendes impulsivitet har spændt ben for hende, har jeg arbejdet meget med at få hende til at stoppe op. Det kan være med helt banale værktøjer som at vente med at købe noget, man er faldet over, til dagen efter. Hvis man stadig er interesseret et døgn senere, så er der måske en oprigtigt interesse, siger Merethe Hvejsel, der blandt andet skulle arbejde med at få Matildes gæld og lyst til impulskøb på rette spor. Vil selv, kan selv Den altoverskyggende ting, der gør, at Merethe Hvejsel har kunnet komme så langt med Matilde, er selverkendelsen. Den er en af de såkaldt bløde indikatorer, som undersøgelsen viser fremgang på, mens der i Matildes liv også er sket forandringer på en række af de såkaldt hårde indikatorer. Hun bor med sin kæreste, har fået styr på økonomien, og er i gang med at uddanne sig til blomsterbinder. I SUFs undersøgelser sættes fokus på begge dele, fordi de bløde og de hårde indikatorer hænger uløseligt sammen og nødvendigvis må betragtes i sammenhæng. Samlet giver undersøgelsen et billede af de områder, SUF arbejder med, og et billede af Matilde, som er blevet langt bedre til det, hun fra start gerne ville; nemlig at kunne selv.

13 Juni 2011 Foto: Martin Dam Kristensen Trangen forsvinder aldrig Pernille har netop rundet 300 dage uden at være blæst, som hun kalder det. Som den eneste af de fire deltagere i DR-programmet 100 dage uden stoffer har Pernille været stoffri fra forsøgets første dag. Lise Thomsen fra SUF Midt/Vest har afgørende betydning for, at det går så godt, mener rådgiver fra Holstebro Kommune. Om det er den jyske dialekt, de jordnære historier eller de fascinerende malerier, der gjorde udslaget, er svært at svare på. Men Pernilles kamp mod stofferne i programmet 100 dage uden stoffer er nået langt udover skærmen, og har fået seerne til tasterne. @Tager virkelig hatten af for dig, de fremskridt du har opnået, det er jo overdrevet super fedt, og man kunne virkelig se en forandring. Ros i rå mængder Seerne, der kunne følge Pernille og de tre andre unge kæmpe mod stofferne, har bombarderet de unge med hilsner, spørgsmål og skriftlige klapsalver på Facebook. @Pernille... Du er sgu dagens Favoritperson! I programmet var Pernille den eneste, der klarede udfordringen med at holde sig clean i 100 dage. I virkeligheden har hun nu 300 >>>

14 TEMA Mål med formål www.suf.dk Foto: Martin Dam Kristensen pige kæmpe med næb og kløer. Pernille er til gengæld meget bevidst om Lises rolle i det, der er sket. Det er Lises skyld, at jeg overhovedet er i live, forklarer Pernille, der har set mange miste livet på grund af stofferne og det liv, der følger med. Hun uddyber: Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har ringet til hende om natten på grund af skænderier med kærester, der var lige så blæste som jeg, fester, der har taget overhånd eller tidspunkter, hvor jeg har været bange, siger Pernille. Jeg ser jo lidt SUF som guldpakken i sager som Pernilles. Det er helhedsorienteret hjælp, som er nødvendigt. Thomas Jakobsen, rådgiver Holstebro Kommune. dage bag sig. En del af forklaringen skal findes hos SUF, hvor Pernille er tilknyttet socialkonsulent Lise Thomsen. De to har efterhånden kendt hinanden flere år, og spørger man, hvad Lise betyder for Pernille, svarer den unge pige fra Holstebro prompte; ALT. I de år, hvor Lise har været socialkonsulent for Pernille, har de hele tiden kæmpet med og mod hendes misbrug. Pernille har prøvet afvænning af forskellig art, terapi og utallige forløb. Lise har undervejs gjort alt, hvad hun kunne for at fastholde Pernille, men forklaringen på, at Pernille nu har været clean så længe, er helt enkel, mener Lise. Viljen som værkstøj Pernille har bestemt sig for det. Denne gang vil hun have det til at lykkedes. Hun er klar nu, forklarer Lise, der har fulgt Pernille tæt de seneste fem år. Den beskedne socialkonsulent vil ikke tage æren for, hvor Pernille er i dag, fordi hun har set den unge Nattesøvnen tilbage Et af de centrale elementer i et forløb hos SUF er, at den unge kan få fat på socialkonsulenten døgnet rundt, hele året. Det er en af hovedårsagerne til, at Thomas Jakobsen, som er rådgiver i Holstebro Kommune, har valgt at bruge SUF som støtte til Pernille. Det er en vigtig funktion, at Pernille kan få fat i Lise døgnet rundt, så ildebrandene kan blive slukket, før de udvikler sig. Ellers kan de vokse sig til ting, som er meget sværere at håndtere forklarer Thomas Jakobsen, som endnu engang har bevilget midler til, at samarbejdet mellem Pernille og Lise kan fortsætte. Selvom Pernille har lagt stofferne på hylden, er der stadig masser at kæmpe med. Maler mere end nogensinde Jeg vil ikke fokusere på, at trangen skal gå over, men mere på at leve med den. Trangen forsvinder ikke lige med det samme, hvis den overhovedet gør, fortæller Pernille, der fremhæver Lise i den sammenhæng. Lise er god til at aktivere mig og få mine tanker lidt på afveje. Snakke med mig eller stikke mig et lærred, fortæller Pernille, der maler mere end nogensinde. Hun har netop været igennem et afklarende forløb omkring hendes evne til at arbejde, og er blevet tildelt en førtidspension de næste tre år, fordi hendes arbejdsevne vurderes stærkt nedsat. Det er blot en af årsagerne til, at maleriet er særligt vigtigt for Pernille for tiden. Der er mange, der ikke kan forstå, at jeg ikke er specielt stolt af at være clean. Jeg er stolt af mine malerier og den respons, jeg har fået; der er noget positivt, noget særligt

15 Juni 2011 jeg kan. Det andet er et problem, jeg selv har rodet mig ud i, siger Pernille. @Til Pernille vil jeg bare sige, at du går lige i hjertet... med din åbne facon at være på. Mig og min kæreste er helt vilde med din billeder. Vi synes, at de er utrolige flotte. Vi håber, at det fremover kan give dig dit daglige kick at male og du fortsætter med at lave flotte og fede billeder... I stedet for NarkoNille må det være MalerNille :O) Mellem Lise og Pernille har det at male også stor betydning. Lise er uddannet kunstterapeut og maler selv. Samtidig har det stor pædagogisk betydning at samles om noget fælles tredje, der fjerner fokus lidt fra navlepilleriet, som Lise udtrykker det. 10 måneders kamp Vi har utrolig meget sparring omkring kunsten og det at male. Det giver en masse at snakke om, udover at Pernille har det svært. Vi ved begge, hvordan det er, når man lige har sluttet et billede af, eller hvis man er helt opslugt af at arbejde med et maleri, siger Lise. De seneste 10 måneder har været en rutsjetur for Pernille. At SUF og Lise er en vigtig støtte i hendes kamp, er Thomas Jakobsen slet ikke i tvivl om. Jeg ser jo lidt SUF som guldpakken i sager som Pernilles. Det er helhedsorienteret hjælp, som er nødvendigt. Mange af vores andre muligheder sætter fokus på dele af en person frem for hele personen. Lise har været en naturlig tovholder for Pernille, og det har været rigtigt vigtigt for at få det til at lykkedes, siger Thomas Jakobsen. Jeg vil ikke fokusere på, at trangen skal gå over, men mere på at leve med den. Pernille om at leve uden stoffer. Foto: Martin Dam Kristensen Historien kort: 22-årige Pernille har medvirket i programmet 100 dage uden stoffer på DR 1. Som den eneste af de medvirkende klarede hun alle dage uden stoffer. Pernille er indskrevet i SUF Midt/Vest. Den unge kvinde har nu passeret 300 dage uden stoffer.

www.suf.dk Mange afdelinger mange kompetencer SUF har mere end 19 års erfaring med opstart og drift af socialpædagogiske projekter med specialviden indenfor de særlig komplekse sociale sager. Læs mere på vores hjemmeside: www.suf.dk Vil du modtage SUF Magasinet gratis? Eller kender du én, der vil? Så send en mail til magasin@suf.dk med dit navn og adresse, så modtager du magasinet kvit og frit med posten fire gange om året! SUF Den Sociale Udviklingsfond Hovedkontor Nørregade 49 1. th. 5000 Odense C Tel: 8619 2800 suf@suf.dk www.suf.dk kreativgrafisk.dk 11958