IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015
PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde: Træk to områder og læg et tema ned over Planlæg et program Plenum: En gruppe fremlægger - de andre bedømmer Spørgsmål/Evaluering
BAGGRUND FOR PRØVEN I IDRÆT Med aftaleteksten af 7.juni 2013 blev den afsluttende prøve i idræt en realitet. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppen bestående af praktikere og videns personer, der fik til formål at udforme prøven med udgangspunkt i Fælles Mål og med inspiration fra eksisterende forsøg med prøver i idræt. Høringsrunden på udkastet til prøvebekendtgørelsen blev afsluttet ultimo august 2014
PRØVENS INDHOLD Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje. Eleverne skal selv sammensætte et praksisprogram, bestående af idrætslige aktiviteter. Efter fremvisning af programmet er der en kort, reflekterende samtale mellem gruppen, læreren og evt. censor. Der er defineret to "indholdsområder", som grupperne skal trække fra: De skal trække et indholdsområde fra pulje A og et indholdsområde fra pulje B Læreren og eleverne vælger i samråd minimum tre temaer, som de skal lægge hen over deres praksisprogram
DE TO PULJER Pulje A: Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B: Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning
PRØVENS TEMAER Erfaringer fra forsøgene med prøver i idræt viser, at temaerne kan give prøven et kreativt indspark, og giver ekstra tyngde i den reflekterende samtale. Temaerne kan inkorporeres i idrætsundervisningen løbende, og være både teori, tekster om idræt etc. Temaerne kan tænkes ind i undervisningen både i 8. og 9.klasse. Eksempler på temaer: Fælleskab Identitet Køn Fairplay Den livgivende kamp Træning gennem leg
PRØVEN TRIN FOR TRIN Faget udtrækkes. Grupperne fastlægges, og der lodtrækkes blandt de seks indholdsområder i henholdsvis pulje A og pulje B. Læreren definerer, i samarbejde med eleverne, minimum tre overordnede temaer, som skal knyttes an til det praksisprogram, som eleverne skal udarbejde i forberedelsesperioden. I praksisprogrammet må eleverne selv vælge, hvordan de viser deres arbejde med de lodtrukne indholdsområder. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren, hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema. Forberedelsesperioden: Eleverne træner deres praksisprogram frem mod prøven. Prøven afholdes på skolens område.
Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der tydeligt angiver: hvordan der er blevet arbejdet med fagets kompetenceområder (CKF er efter Fælles Mål 2009) hvilken litteratur der er anvendt i undervisningen links til benyttede hjemmesider klassens udvalgte temaer. Der opgives 15-20 normalsider med anvendt litteratur og teori. Eleverne formulerer en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve med vejledning fra læreren. Denne sendes til censor senest 14 dage før prøvens afholdelse, sammen med undervisningsbeskrivelsen.
Læreren udarbejder 2-5 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til samtalen med grupperne. Senest en uge før prøven skal læreren udarbejde en tidsplan over gruppernes fremlæggelser. Tidsplanen skal indeholde: Organisering og tidsplan (sikre tid til at stille baner og redskaber op, tid til transport mellem lokaler etc.) En defineret gruppe hjælpere, som kan stille remedier mv. frem til prøverne (evt. 8.klasseselever) Eksaminationen inklusiv votering er normeret til 35 minutter for to elever, 10 minutter ekstra pr. elev. Der gives individuelle karakterer.
GODE RÅD Lav grupperne så tidligt som muligt, gerne lige efter vinterferien Integrer temaerne i undervisningen i løbet af året Når I afslutter et forløb, lav da en evaluering med eleverne og bed dem reflektere over muligheder til prøven, indenfor det givne indholdsområde (dette kan bruges til dispositionen) Lade eleverne trække de to emner fra pulje A og B i starten af 2015 Man kan filme aktiviteter der ikke kan udføres på skolens område, som vises sammen med en aktivitet til prøven Hvis idræt ikke udtrækkes, brug da elevernes arbejde, indsats og proces som grundlag for den sidste standpunktskarakter
Der skal kun opgives 15-20 normalsider. Brug materialet, som er samlet af Skolernes Idrætsudvalg Herning Kommune. Suppler med tilgængeligt materiale fra EMU, Skolekom eller tekster I selv finder relevante for undervisningen Faget biologi kan medtænkes som samarbejdsfag til teori delen USU timer kan bruges til arbejde med det teoretiske stof USU timer kan bruges til træning af programmet, hvor 8. årg. inddrages som medier 8. klasse elever bruges som medier til eksamen Mellemtrinnets idrætslærere arbejder hen imod idrætseksamens form og mål
IDRÆTS TEORI 8. - 9. ÅRG. INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING 3 OPVARMNING 4 Lav et godt opvarmningsprogram 4 Musik til opvarmning 6 GRUNDTRÆNING 7 Energi 9 FYSISKE FORANDRINGER 9 Musklerne 10 Muskelfibre 11 Energisystemet 12 Ilt-transport-kæden 13 Hjertet 14 PSYKISKE FORANDRNGER 15 IDRÆTSKULTUR 16 FÆLLSKAB 18 IDENTITET 20 KØN 23 FAIRPLAY 23 HERNING KOMMUNE Anna-Marie Luke, Dorte Bundgaard Chr., Lisbeth Holm, Pernille S. Sørensen, Peter Davies, Vibeke Ø Christensen. DEN LIVGIVEDE KAMP 25 TRÆNING GENNEM LEG 26 LITTERARTURLISTE 27
Indledning Vi er et udvalg af idrætslærere, der har samlet dette materiale, for at vi i Herning Kommune, har et fælles grundlag for idrætsprøven i 9. årg. Idræts teori 8. - 9. årg. er lavet ud fra fælles mål for idræt. De fælles områder er: Opvarmning Grundtræning Fysiske forandringer Psykiske forandringer Idrætskultur
OPVARMNING Lav et godt opvarmningsprogram Musik til opvarmning
GRUNDTRÆNING Fysisk aktivitet sundt liv Energi Forbrænding
FYSISKE FORANDRINGER Musklerne Muskelfibre Energisystemet Ilt transport kæden Hjertet
PSYKISKE FORANDRINGER Livskvalitet Fysiske psykiske sociale faktorer
IDRÆTSKULTUR Gymnastikkens historie Kropskultur i Danmark Boldspil Foreningsliv Motion
Som de temaer man kan vælge imellem, har vi valgt at præsentere følgende områder i det teoretiske materiale: Fællesskab Identitet Køn Fair play Den livgivende kamp Træning gennem leg
FÆLLESSKAB Gensidig engagement Fælles virksomhed Fælles regler og sprog Hold spil
IDENTITET Identitet og praksis Deltagelsesformer Roller Livsstil
KØN Pige dreng Kønnenes forskellighed Styrker svagheder Social fleksibilitet Integration af erfaringer Udvikle øvelser spil - regler
FAIRPLAY Gentleman Følg de nedskrevne regler Fairplay konkurrence Fairplay - etik
DEN LIVGIVENDE KAMP Motivation Socialt hold spil Ligeværdig modstander Udfordring - evner
TRÆNING GENNEM LEG Bevægelsesglæde Spontanitet og kreativitet Glæde sjovt Oplevelse her og nu Skubber til det traditionelle spil Udvikler legen
Ud over dette materiale, har vi lavet 6. filer med ideer og oplæg til de to puljer, som eleverne skal trække fra. Pulje A: Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B: Løb, spring og kast Boldbasis Fysisk træning Endeligt har vi udarbejdet en fil, med retningslinjer og værktøjer til bedømmelsen ved eksamen samt en skabelon til elevernes disposition.
PULJE A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis PULJE B Løb, spring og kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning Alle afsnit starter med en målformulering hvad er det eleverne skal kunne indenfor hvert område.
REDSKABSAKTIVITETER Leg med og på redskaber/ tillid og erfaringer med redskaberne Fra leg til grundpositioner/ eksperimenterende arbejdsproces gøre grundpositionerne til en del af det kropslige bevægelsesrepertoire Fra grundpositioner til helhed - eksempelvis et spring/ eksempler på opstillinger og øvelser
DANS OG UDTRYK Eksempler på bevægelser med musik, inspireret af kampsport Udførligt beskrevet danse med videosekvenser jumpstyle og Giro dansen Skema til opvarmningsprogram Musikeksempler til forskellige elementer i opvarmningen samt taktslags oversigt
KROBSBASIS Hvad er kropsbasis? Kropsbasis = kropserfaring Eksempel på program for prøven, hvis man trækker kropsbasis -kaste, gribe og sparke -rytmefornemmelse -kropsspænding og balance -sansemotorik og bevægelighed -fysik, kondition og styrke
LØB, SPRING OG KAST Legerelaterede øvelser til løb, spring og kast Løbe, springe og kasteøvelser Lay-up i basketball Parcour Bevægelsesanalysemodel
BOLDBASIS OG BOLDSPIL Opdeles i fire forskellige kategorier -Kaosspil (holdspil) -Netspil -Slagspil -Træfspil I hver kategori er beskrevet en række boldspil med øvelsesforslag og videoinspiration Spilhjulet oplagt at eleverne prøver at lave deres eget boldspil og evaluerer vha. spilhjulet
FYSISK TRÆNING Muskeltræning teori og formål Eksempler på cirkeltræning Styrketræning gennem leg/ med redskaber/ med egen kropsvægt Eksempler på kredsløbstræning
Elevens navn og kl. Gruppemedlemmer Område fra pulje A Område fra pulje B Tema/indholdsområde: Vi vil i praksisprogrammet vise følgende øvelser: MODEL TIL DISPOSITION Valg af musik: Valg af links: Kilder: Lærerens navn.
Nr. 1 Navn på elev: BEDØMMELSESVÆRKTØJ Nr. 2 Navn på elev: Nr. 3 Navn på elev: Nr. 4 Navn på elev: Område fra pulje A Redskabsaktiviteter Kropsbasis Dans og udtryk Område fra pulje B Løb, spring og kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning Valgt tema: Identitet Køn Fælleskab Fair play Den livgivende kamp Træning gennem leg
Pulje A Pulje B Tema Kropslige færdigheder at tage kvalificerede valg at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram sammenhæng med tema faglighed (i indholdsområderne) kreativitet samarbejde Idrætsfaglig viden i forhold til valgte tema i forhold til programmets to indholdsområder Indsats deltagelse og engagement fokus og koncentration indstilling til at løse faglige udfordringer
Karakter Betegnelse Beskrivelse 02 Tilstrækkelig Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement, men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer. 7 God Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage basal idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer 12 Fremragende Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer.