S tat s a u t o r i s r d R v i s o r r 1 2010 Sid 2 Ny rglr for pnsion i 2010 Sid 3 Øgt mulighd for at finansir vækst og ksport Sid 4 Digital tinglysning n vrdnsnyhd i Danmark Sid 5 Ldlssmodllr i slskabr ny mulighdr Sid 6 Forårspakkn moms og afgiftsmæssig konskvnsr Dt konstruktiv altrnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samarbjd mllm uafhængig statsautorisrd rvisionsvirksomhdr. Vi kombinrr dn mindr rvisionsvirksomhds fordl md dn stors rssourcr. www.krston.dk Sid 7 Ny slskabslov ny bgrbr Sid 8 Vi notrr at... Mmbr of Krston Intrnational A global association of indpndnt accountants
2 Ny rglr For PNSioN i 2010 Af Sørn H. Clausn, Kundchf, PFA Pnsion Mns vi dn 1. januar 2010 ønskd hinandn godt nytår, lød startskuddt samtidig for skattrformn. Dt r sålds vigtigt, at man nu får skabt sig t ovrblik ovr, hvordan man vil indrtt sin privatøkonomi, md d mulighdr og bgrænsningr skattrformn givr. Dt r ikk mindst på pnsionsområdt, at man skal vær vågn, og sørg for at få styr på, at man får dt optimal ud af sin pnsionsopsparing. Dr r sålds kommt n dl ændringr, som har btydning for, hvilkn måd dt bdst kan btal sig at spar op til pnsion på, og hvordan man kan få sin pnsion udbtalt. Fradragt r blvt lidt mindr for indbtalingr til pnsion for n lang rækk danskr i takt md at marginalskattn r sænkt fra ca. 59 % til 51,5 %. Dr r dog stadig mang god grund til at spar op til aldrdommn via n pnsionsordning, så man ikk løbr tør for png som pnsionist. Loft på indbtalingr Dn 1. januar 2010 blv dr indført t maksimalt fradrag på 100.000 kr. om årt for indbtalingr til ratpnsionr/ophørnd livrnt. Dt gældr uanst, hvor mang af dnn typ pnsionr man har oprttt, så dt r altså 100.000 kr. i alt! Jævnfør dog ndnfor. Indbtalr man mr nd 100.000 kr. om årt til pnsion, r dt fortsat attraktivt at spar op. Man får nmlig stadig fuldt fradrag for sin indbtalingr, når d ovrskydnd indbtalingr anvnds til n livspnsion (livsvarig livrnt) uanst størrls af indskud. Særlig rglr for slvstændigt rhvrvsdrivnd For slvstændigt rhvrvsdrivnd gældr loftt først fra og md 2015, da slvstændigt rhvrvsdrivnd d næst fm år md fradragsrt fortsat kan indskyd på n ratpnsionsordning llr n ophørnd livrnt md t bløb svarnd til op til 30 % af ovrskuddt fra slvstændig rhvrvsvirksomhd - også i dt omfang dt indskudt bløb ovrstigr 100.000 kr. Fra 2015 gældr d ny maksimumsrglr for indbtaling til ratpnsion/ophørnd livrnt også for slvstændig. Slvstændig kan hrftr anvnd 30 %-rgln på indbtalingr til livspnsion (livsvarig livrnt). Liglds oprtholds d gunstig rglr om ophørspnsion, hvilkt givr dn slvstændigt rhvrvsdrivnd, vd ophør af virksomhdn, mulighdn for md fradragsrt at anbring op til 2,5 mio. kr. (2010) på n ratpnsion, n ophørnd llr livsvarig livspnsion. Ratpnsionn kan tablrs, uanst aldr, mn dr r krav om, at udbtalingn tidligst påbgynds fm år ftr tablringn. Pnsion hl livt Tankn bag dt fuld fradrag vd n livspnsion r, at dt nu skal gørs kstra attraktivt at spar op på n måd, hvor man r sikrt udbtalingr rstn af livt, ftr man r gåt på pnsion. Vi blivr ældr og ældr, og i dag oplvr stadig flr, at drs rat- og kapitalpnsionr simplthn ikk rækkr, da d oft r brugt op ftr 10 år på pnsion. Fra årsskiftt vil størr pnsionsslskabr automatisk oprtt n livspnsion, hvis n pnsionskund indbtalr mr nd 100.000 kr. Frm til pnsionring vil dr vær dpotsikring i vidst muligt omfang, hvilkt btydr, at i tilfæld af død vil udbtalingn svar til opsparingn. Drfor bhøvr man ikk frygt, at pnsionsopsparingn r tabt md n livspnsion, hvis man dør, før man bgyndr at brug af pngn. Først når dt r tid til pnsionring, skal man tag stilling til, hvor stor n sikring man ønskr, og man kan vælg at tilknytt ægtfælldækning og/llr udbtalingsgaranti i n årrækk. Mulighdrn r mang og afhængig af pnsionsslskab, så dt anbfals at tag n snak md sin pnsionsrådgivr. Vær i øvrigt opmærksom på, at dt kun r pnsionsslskabrn, dr må tilbyd livspnsion, hvilkt afskærr n dl bankr fra at tilbyd dnn løsning. Udligningsskat Ikk alt på pnsionsområdt r ndnu faldt hlt på plads md skattrformn. Skattministrit arbjdr sålds i øjblikkt på n modl for at pålægg n midlrtidig udligningsskat. Hnsigtn bag udligningsskattn r, at pnsionsmodtagr, dr har indbtalt til pnsion md t højt skattfradrag, ikk straks skal hav fordl af d nyr lavr skattsatsr. Størr flksibilitt Af øvrig ændringr skal dt nævns, at dt r blvt muligt at oprtt n ratpnsion, indtil man fyldr 75 år, og samtidig r dr for prsonr ovr 60 år ingn bgrænsningr for, hvor mgt dr kan indbtals på ratpnsionn indn for loftt på d 100.000 kr. Hidtil har rgln vært, at dr maksimalt mått sk n forhøjls på 50 % af værdin af ratpnsionn, ftr man var fyldt 60 år. Aldrsgrænsn for udbtaling af kapitalpnsion r samtidig hævt md fm år til 75 år. Dr r liglds mulighd for at oprtt n kapitalpnsion, indtil du fyldr 75 år, hvilkt hidtil ikk har vært muligt, ftr man var fyldt 60 år. Privatprsonr, dr ikk indbtalr til n firmapnsionsordning, har øgd mulighdr for at indbtal mr til pnsion i t år udn at vær bundt til frmtidig indbtalingr. I 2009 kunn n privatprson indbtal 46.000 kr. samlt til ratpnsion og livspnsion mns dn samm prson i 2010 kan indbtal 100.000 kr. til ratpnsion og 46.000 kr. til livspnsion.
Pnsionsformr fra 1. januar 2010* Pnsionsform Kapitalpnsion Udbtals som ngangsbløb Kan ændrs til rat-, livspnsion llr ophørnd livrnt indn udbtaling Ratpnsion Udbtals ovr n årrækk (Mindst 10 år) Fortsættr til arvingr Kan ændrs til livspnsion llr ophørnd livrnt indn udbtaling Livspnsion (ophørnd) Udbtals ovr n årrækk (Mindst 10 år) Kan omfatt ægtfælldækning Udbtalingn kan garantrs i n årrækk Kan ændrs til ratpnsion llr livspnsion indn udbtaling Livspnsion (livsvarig livrnt) Udbtals livsvarigt Kan omfatt ægtfælldækning Udbtalingn kan garantrs i n årrækk *Vær opmærksom på at dr gældr særlig rglr for slvstændigt rhvrvsdrivnd Maksimal årlig indbtaling Maksimal fradragsværdi Bskatning 46.000 kr. Ca. 38 % (Bundskat) 40 % afgift Samlt 100.000 kr. Ubgrænst Ca. 51,5 % (Topskat) Ca. 51,5 % (Topskat) Indkomstskat og vntult udligningsskat Indkomstskat og vntult udligningsskat 3 Kild: PFA Pnsion Ovrvj markdsrnt I takt md at pnsionsopsparingn får t ftrsyn, bør man også ovrvj, om man får forrntt sin png optimalt. Markdsrntproduktrn gav i 2009 i mang tilfæld afkast på omkring 20 %, mns dpotrntrn i d flst slskabr lå undr 2 %. I dag r markdsrntproduktrn blvt forfint i n sådan grad, at dr r mulighd for at spar op uanst hvilkn invstringsprofil, man mått hav. Samtidig r dr n flksibilitt og mulighd for høj afkast, som ikk ksistrr på samm måd, hvis man sparr op md gnnmsnitsrnt. Øgt mulighd For At FiNANSir vækst og KSPort Af Susann lindø, Dirktør, grønbch Businss Communication A/S Da rhvrvspakkn blv vdtagt i oktobr 2009, fik hundrdvis af dansk virksomhdr bdr mulighd for at opnå kaution for banklån til forrtningsudvikling, udvidt drift og tablring af ksport. Virksomhdn, som har brug for finansiring til f.ks. jrskift, invstringr i vækst og iværksættri har md dn snst rhvrvspakk fåt udvidt mulighd for statslig kautionr via Vækstfondn. Dsudn r støttn til tablring af ksport øgt btydligt. Dn samld ramm for Vækstkaution r tidoblt, og kautionn til dn nklt virksomhd kan nu givs til lån på op til 10 mio. kr. mod tidligr 5 mio. kr. Dr r afsat kstra 50 mio. kr. til såkaldt kom i gang lån. Ydrmr r dr afsat 2 mia. kr. til Eksportkaution, så ksportvirksomhdr og drs undrlvrandørr kan opnå kautionr til drifts- og oparbjdningskrdittr. Kort og godt om Vækstkaution Vækstkaution r rttt mod virksomhdr i all branchr md op til 100 ansatt, og kaution kan givs for 75 % af lån op til 10 mio. kr. Lånt yds af virksomhdns bank og skal gå til forrtningsudvikling og drift rlatrt til dt pågældnd projkt. All bankr og virksomhdr har mulighd for at søg om Vækstkaution. D ovrordnd lånvilkår aftals md virksomhdns gn bank, dr indsndr ansøgning til Vækstfondn, som vil bhandl ansøgningn i løbt af t par ugr. Præmin på Vækstkaution r 2 % af garantibløbt vd kautionns start og 1,25 % af kautionsbløbt om årt. Man kan læs mr på www.vf.dk/finansiring/vakstkaution. Eksportkautionr for 2 milliardr Hundrdvis af dansk ksportvirksomhdr har sidn dcmbr 2009 haft mulighd for at få n førstklasss kautionist i ryggn. D og drs undrlvrandørr kan søg gn bank om at lad Eksport Krdit Fondn (EKF) kautionr for drifts- og oparbjdningskrdittr i forbindls md ksportordrr. D ny ksportkautionr skal giv virksomhdrn dn nødvndig arbjdskapital til at producr drs ksportordrr. EKF kan kautionr for op til 80 % af n udvidls af virksomhdns drifts- og oparbjdningskrdit. Som dt gældr for Vækstkaution, skal virksomhdrn søg om Eksportkaution via drs bank. I d flst tilfæld vil bankrn slv kunn bvilg kautionn og vil drfor hurtigt kunn giv virksomhdrn svar på drs ansøgning. Virksomhdrn kan søg om Eksportkaution frm til dn 31. dcmbr 2010. D nklt kautionr kan løb op til tr år. Man kan læs mr om ordningn på EFK s hjmmsid www.kf.dk.
4 DigitAl tinglysning N vrdnsnyhd i DANmArK Af Anja olsn, Skrtariatschf vd rttn i roskild Dn 8. sptmbr 2009 indførts dr n hlt ny måd at tinglys på i Danmark. All rttighdr ovr fast jndom r omfattt af dn ny ordning. D lokal tinglysningskontorr r blvt lukkt og opgavn r ovrført til n ny rt, Tinglysningsrttn i Hobro. Danmark r dt først land i vrdnn, dr har indført digital tinglysning og dr r stor forvntningr til dt ny systm. Dr skal anvnds digital dokumntr vd tinglysning. Dokumntrn kan opbyggs vd at brug dt ny tinglysningssystm som all har adgang til på www.tinglysning.dk. Dr r indført n høj grad af automatisk tinglysning, og mang rgistrringr skr dirkt, på få minuttr og udn at bliv bhandlt af tinglysningsprsonalt i Hobro. Hvordan kan dr skrivs undr på digital dokumntr? Udgangspunktt r, at d digital tinglysningr skal undrskrivs md digital signatur af dn llr d prsonr/virksomhdr, dr kan råd ovr dn tinglyst rttighd. Dt kan vær n jndomsrt til n fast jndom, n pantrt (pantbrv, udlæg m.v.) llr n andn typ af rttighd (pantsætningsforbud og lignnd). Hvis man som virksomhd har t pantbrv llr t udlæg, skal man drfor anskaff digital signaturr til d mdarbjdr, dr tidligr undrskrv påtgningr på dokumntt, f.ks. ovrdragls af t pantbrv til n ny krditor llr aflysning af t udlæg. D skal nu undrskriv digitalt for virksomhdn. Andr mulighdr for undrskrift Hvis man ikk vil giv sig i lag md slv at fortag digital tinglysning, kan man giv n rådgivr skriftlig fuldmagt til at fortag d tinglysningr som virksomhdn har brug for. Dt skr vd brug af fuldmagtsordningn. Dnn anvnds i stort omfang af advokatr, jndomsmæglr, og rvisorr. Vd at udfyld n særlig fuldmagtsblankt får rådgivrn mulighd for, at hjælp klintn md tinglysningskspditionn. Dt digital tinglysningsdokumnt undrskrivs af rådgivrn, md digital signatur, og på vgn af klintn. Som n trdj mulighd, kan man indgå aftal md n rådgivr, typisk n bank llr n krditforning, om at d kan tinglys pant i ns navn og udn at man slv bhøvr at skriv undr, hvrkn digitalt llr via fuldmagt. Rådgivrn tinglysr da dokumntt i klintns navn og anmldr dt til tinglysning via n særlig autorisationsordning. Dnn ordning finds i to forskllig variantr, n dr givr rådgivrn rt til at tinglys pant for n dbitor og n andn ordning, dr ydrligr givr rådgivrn rt til at tinglys all typr af påtgningr på pant for krditorr. Autorisationsordningrn brugs i stort omfang af dn finansill vrdn og af kommunr m.v. Krav om konvrtring indn man kan tinglys Forindn man kan tinglys digitalt, skal d juri- disk rttighdr på pantbrv ovrførs fra papirdokumntt til digital form. Dt skr vd, at man sndr pantbrvt til Tinglysningsrttn til konvrtring. For at undgå at flr hundrd tusind pantbrv skal snds frm, har man indført n lang rækk undtaglsr. Udlæg og jrpantbrv md n hovdstol på maximalt 45.000 kr. skal sålds ikk konvrtrs. Dt r først, når dr r skt konvrtring, llr hvis n af undtaglssrglrn kan brugs, at dt r muligt at tinglys påtgningr, f.ks. om aflysning, på t pantbrv. Hvad bør virksomhdr vær opmærksomm på? Dn ny tinglysningsordning givr nogl særlig udfordringr for virksomhdr. Hvis n virksomhd sælgr t pantbrv, r dt nu obligatorisk at få tinglyst ovrdraglsn og man kan ikk længr nøjs md, at undrskriv n papirpåtgning om, at pantbrvt r blvt transportrt til n ny krditor. Alt skal sk i digital form og virksomhdn skal skriv undr digitalt. Altrnativt kan man indgå i t samarbjd md n rådgivr, dr kan hjælp til md tinglysningn, ntn via n fuldmagt llr via n autorisationsordning.
5 Udfordringr for brugrn af digital tinglysning Nok r digital tinglysning n vrdnsnyhd, mn dn ny ordning r ikk udn problmr for dm, dr brugr systmt. Dr har vært mang artiklr og nyhdsindslag sidn startn dr har fortalt om d mang problmr som brugrn har md systmt. Automatisringsgradn har vist sig ikk at vær så høj som man havd forvntt og mang må vnt læng på at få bskd om drs tinglysningskspdition. Dt r kommt bag på Tinglysningsrttn, at så mang kspditionr tinglyss vd brug af fuldmagtr, dr jo givr arbjd md rgistrring af fuldmagtn vd rttn. Dt skal jo nok forklars md, at anvndlsn af digital signatur ndnu ikk r særligt udbrdt i Danmark og at mang r tilbagholdnd md at brug dnn måd at skriv undr på. Bil- og prsonbog og andlsboligbogn omlæggs i sommrn 2010 Slv om dr r nogl stor stn på vjn for dn digital tinglysning, r Tinglysningsrttn allrd gåt i gang md arbjdt md omlægning af d øvrig tinglysningsbøgr bil- og prsonbogn og andlsboligbogn. D forvnts omlagt til digital form i løbt af sommrn 2010. Når dt skr, skal all dokumntr dr indtil nu r blvt tinglyst i diss bøgr, f.ks. pant llr jndomsforbhold i bilr og virksomhdspant, tinglyss i digital form. På dt tidspunkt r dt håbt, at dn digital tinglysning fungrr som dt var tænkt, og at brugrn kan få n dirkt og hurtig tinglysning, fortagt i løbt af nogl få minuttr. ldlssmodllr i SlSKABr Ny mulighdr Af Finn lkjær, Statsautorisrt rvisor Som ndnu t ld i intrnationalisringn, og for at øg flksibilittn, r dr i dn ny slskabslovgivning indført mulighd for ny ldlssformr. Hidtil har vi kun kndt bgrbrn bstyrls og dirktion, hvor bstyrlsn r dt ovrordnd ldlssorgan, og hvor dirktionn har forståt dn daglig ldls af t sl skab. Dn ny slskabslov ændrr ikk nogt i dnn rtstilstand, mn indførr som supplmnt ny mulighdr. Supplrnd mulighd Lovn indførr sålds t, i Danmark, hlt nyt bgrb, tilsynsråd, dr r vlkndt i Tysk land som Aufsichtsrat. Modsat n bstyrls, har t tilsynsråd ingn ldrbføjlsr; kun kontrolbføjlsr. Man ovrladr altså ldlsn til dirktionn aln. Anpartsslskabr kan fortsat vælg blot at hav n dirktion, mn aktislskabr skal hav n dirktion og n bstyrls llr t tilsynsråd. Fravælgr man bstyrlsn, og r stattr dnn md t tilsynsråd, har dtt følgnd tilsynsopgavr: At bogføring og rgnskabsaflæggls r forsvarlig Risikostyring og intrn kontrollr Rapportring om slskabts finansill forhold Dirktionns udøvls af sit hvrv Slskabts kapitalbrdskab og likviditt Drimod r d stratgiudviklingsopgavr m.v. dr påhvilr n bstyrls, hlt hnlagt til dirktionn. Tilsynsrådt vælgs af gnralforsamlingn. Dt skal i anpartsslskabr bstå af mindst 1 prson og i aktislskabr af mindst 3 prsonr. Dr r ikk nogn øvr grænsr for antallt af mdlmmr. Hvilkn modl r bdst Dr forliggr ingn tilgænglig undrsøglsr dr visr om hvilkn ldlssstruktur i t slskab dr r dn bdst. Dt r sålds lidt af n smagssag, hvad man vælgr. Umiddlbart r dt ikk min opfattls at tilsynsråd vil slå ignnm i Danmark indnfor n kortr årrækk. D prsonr dr har ladt sig indvælg i n bstyrls, forvntr vl nok at d r md til at præg slskabts stratgisk udvikling, og ikk blot før tilsyn md n dirktion. Formalia Evntul indførls af tilsynsråd krævr vdtægtsændringr. Gnrlt må all slskabr opfordrs til når dn ny slskabslov r trådt i kraft at lad slskabts dokumntr gn nmgå af n jurist, allrd af dn grund at dr indførs n rækk ny bgrbr, som rstattr gældnd bgrbr. Bstyrlsn llr tilsynsrådt vil sålds bliv btgnt dt øvrst ldlssorgan mns dirktionn vil vær dt cntral ldlssorgan. I anpartsslskabr dr vælgr aln at hav n dirktion, vil dnn båd vær dt øvrst og dt cntral ldlssorgan.
6 ForårSPAKKN moms og AFgiFtSmæSSig KoNSKvNSr Af Jns A. Staugaard, Snior vat managr, rvitax Som ld i rgringns skattrform vdtog folktingt i maj månd 2009 n lang rækk ændringr til dn dansk momslov samt øvrig nrgi- og afgiftslov. I dnn artikl vil dr kort bliv rdgjort for d mst btydningsfuld ændringr, hvoraf nogl allrd r trådt i kraft fra årsskiftt. 2010 Ophævls af godtgørls af nrgi anvndt til komfortkøling Adgangn til godtgørls af nrgiafgiftn af nrgiforbrugt anvndt til køling md hnsyn til prsonrs komfort i indndørs lokalr, ophævs fra 1. januar 2010. Drmd skr dr n ligstilling md rglrn om nrgiforbrug anvndt til rumvarm, hvor opvarmningn aln skr af hnsyn til ansatt llr kundrs komfort. Mang momsrgistrrd virksomhdr i dtailhandln, forrtningscntr, hotllr mv. samt kontor- og administrationsbygningr vil bliv brørt af d ny rglr fra 1. januar 2010. Et ksmpl på n nrgiafgift, dr ikk længr tilbagbtals, r lktricitt dr anvnds til komfortkøling i klima- og airconditionanlæg. Andr ksmplr, dr brørs af ændringrn r rvrsibl varmpumpr, dr i viss priodr af årt frmstillr varm og i andr priodr frmstillr komfortkøling. Dr vil dog stadig vær adgang til at få tilbagbtalt nrgiafgiftn af nrgiforbrugt anvndt til andr formål nd komfortkøling, dvs. til dn nødvndig køling af varr llr køling af lokalr, dr aln r btingt af produktionsprocssr. Ndsættls af godtgørlsn for nrgiafgiftr grøn nrgiafgift Enrgiafgiftn på brændslr anvndt til opvarmning øgs gnrlt, og på l øgs afgiftn 5 % md virkning fra 1. januar 2010, hvilkt svarr til ca. 3 ør pr. kwh. Fra dn 1. januar 2011 indførs dr dsudn n tillægsafgift på 6 ør pr. kwh. Dn ny tillægsafgift (grøn nrgiafgift) vil dog ikk vær fuldt ud godtgørlssbrttigt ftrsom 1,6 ør pr. kwh ikk kan godtgørs. Momsrgistrrd virksomhdr dr hidtil har haft mulighd for at opnå fuld godtgørls for nrgiafgiftr anvndt til procsformål, skal vær opmærksomm på, at dr skr n rduktion i adgangn til at opnå godtgørls allrd fra 1. januar 2010. Tillæg til vægt- og jrafgift for disldrvn bilr udn partiklfiltr Fra 1. april 2010 indførs t tillæg på 1.000 kr. årligt for all disldrvn prsonbilr og for ny disldrvn varbilr, dr ntn ikk ovrholdr EU-normn om udldning af højst 5 mg partiklr pr. kilomtr, llr hvor dr ikk r ftrmontrt t partiklfiltr, dr ffktivt rducrr bilns udldning af partiklr. Dt ny tillæg omfattr: disldrvn prsonbilr, dr r indrttt til bfordring af højst 9 prsonr, og disldrvn varbilr md n tilladt totalvægt på ikk ovr 3.500 kg, dr r rhvrvt som ny dn 18. marts 2009 llr snr. Ovnstånd btydr, at allrd indrgistrrd prsonbilr udn partiklfiltr også skal btal tillæggt fra og md dn 1. april 2010. Tillæggt blivr ftropkrævt løbnd i 2010. For disldrvn varbilr udn partiklfiltr btals tillæggt, hvis biln r rhvrvt som ny dn 18. marts 2009 llr snr. Tillæggt opkrævs sammn md først opkrævning af vægt- llr brændstofforbrugsafgift, dr udsnds ftr 1. april 2010. 2011 Moms på salg af grund og bygningr Fra 1. januar 2011 vil dr komm moms på salg af bygggrund og ny bygningr. Momspligtn kommr drmd til at ramm virksomhdr mv. dr sælgr n bbyggt llr ubbyggt bygggrund, llr sælgr ny hus og bygningr. Væsntlig ombyggd jndomm md llr udn jord btragts også som ny. Virksomhdr som i dag har påbgyndt opførlsn llr ombygningn af n jndom, vil ikk bliv brørt af d ny rglr. Hvorimod virksomhdr dr påbgyndr opførlsn llr ombygningr af jndomm ftr 1. januar 2011 vil bliv brørt. Moms på jndomsadministration Dn nuværnd momsfritagls for jndomsadministration ophævs fra 1. januar 2011. Administratorr skal drmd ikk længr btal lønsumsafgift, mn i stdt svar moms af vdrlagt for jndomsadministrationn. Dr vil hrftr vær fuldt fradrag for momsn på afholdt omkostningr, hrundr rt til at rgulr for momsn på invstringsgodr. Moms på rjsydlsr Hidtil har dt vært momsfrit at sælg rjsydlsr indn for EU. Dnn fritagls ophævs dog fra 1. januar 2011. Lidt fornklt sagt så vil rjsburaurs provisionr/ fortjnstr på rjsr indn for EU bliv momspligtig, mns rjsr udn for EU ikk vil vær omfattt af momspligtn. Rjsburaur skal drmd ikk længr btal lønsumsafgift, og dr vil som udgangspunkt vær rt til fradrag for momsn på afholdt omkostningr.
7 Ny SlSKABSlov Ny BgrBr Af Birt rasmussn, Advokat, Advokatfirma Hjulmand & Kaptain I 2010 trædr dn ny slskabslov i kraft. Dnn lov mdførr n rækk ny btgnlsr. Hnsigtn fra lovgivrs sid r, at diss ny btgnlsr skal bnytts i fuldt omfang fra lovns ikrafttrædn. D ny bgrbr Kapitalslskab, jraftalr m.m. Bgrbt kapitalslskabr r frmovr btgnlsn for aktislskabr og anpartsslskabr. I tråd hrmd blivr kapitalandl n samlt btgnls for båd aktir og anpartr og aktionærr og anpartshavr kalds frmovr kapitaljr. Rglrn i dn ny lov r i høj grad fælls for aktislskabr og anpartsslskabr, hvorfor dt r hnsigtsmæssigt md diss samlbtgnlsr. Aktionærovrnskomstr og anpartshavrovrnskomstr kalds frmovr jraftalr og t aktibvis kalds frmovr t jrbvis. På samm måd skal aktibogn og aktionærfortgnlsn kalds jrbogn og storaktionærfortgnlsn ændrr navn til jrrgistr. Dt cntral og dt øvrst ldlssorgan Som nogt nyt indførs btgnlsrn dt cntral ldlssorgan og dt øvrst ldlssorgan. Diss anvnds samlt for bstyrlsn, dirktionn og tilsynsrådt, idt ét af diss organr udgør dt cntral ldlssorgan og ét udgør dt øvrst ldlssorgan. Når slskabslovn trædr i kraft, blivr dr t stort bhov for at få ændrt slskabts vdtægtr, aktiprotokolln mv., så diss også formlt st stmmr ovrns md d ny bgrbr i slskabslovn. Md dn ny slskabslov skal dr også fortags n rækk indholdsmæssig ændringr. Ejraftalr og vdtægtr i rlation til afstmningr Slskabslovns 82 rgulrr forholdt mllm jraftalr og slskabt, hrundr gnralforsamlingn. I d snr år har dt vært dn ovrvjnd opfattls, at jraftalr i viss tilfæld kan hav rtsvirkning på gnralforsamlingn og drmd forpligt slskabt blandt andt i rlation til afstmningr. Md 82 i Slskabslovn r dr gjort op md dnn usikkrhd, idt rgln sigr: Ejraftalr r ikk bindnd for kapitalslskabt og d bslutningr, dr træffs på gnralforsamlingn. Konskvnsn r, at jraftaln frmovr ikk kan bind gnralforsamlingn. Virkningn af dn ny rgl om jraftalr i rlation til afstmningr At n jraftal ikk r bindnd i forhold til d bslutningr, dr træffs på gnralforsamlingn har flr praktisk konskvnsr. Dt btydr bl.a., at n bslutning, dr r vdtagt på gnralforsamlingn, mn som stridr imod jraftaln, ikk kan tilsidsætts. En kapitaljr kan ikk md virkning for slskabt tvings til at stmm på n bstmt måd, uanst at han vd sin stmm brydr jraftaln. Kapitaljr, som på gnralforsamlingn rådr ovr mr nd 50 % af stmmrn, kan drfor gnnmtving n bslutning, dr r i strid md jraftaln. Dtt gældr uanst om jraftaln indholdr bstmmlsr om bskyttls af minorittn. Nogt andt r, om dn kapitaljr, dr slv har tiltrådt jraftaln, og på trods af dtt stmmr imod dnn, kan drags til ansvar hrfor, uanst at slv afstmningn ikk kan ændrs. Dnn problmstilling skal som udgangspunkt bdømms ftr almindlig kontraktsrtlig rglr, og dt må forvnts, at n kapitaljr i d flst tilfæld kan gørs ansvarlig ud fra t aftalmæssigt synspunkt. Dirigntn r på gnralforsamlingn ftr 82 ikk forpligtt til at tag stilling til jraftaln og indholdt hraf. Dirigntn r brttigt og forpligtt til at hnhold sig til d på gnralforsamlingn vdtagn bslutningr. Dirigntn r før n afstmning brttigt til at råd og vjld aktionærrn om indholdt af jraftaln og konskvnsrn vd ikk at stmm i ovrnsstmmls md dnn. Dn praktisk løsning En nærliggnd løsning r at skriv n dl af llr hl jraftaln i vdtægtrn, idt indholdt af diss bindr slskabt. En ulmp vd dtt r dog, at vdtægtrn, modsat jraftaln, offntliggørs. Dtt btydr, at d intrn aftalr mllm kapitaljrn drmd gørs hlt llr dlvist tilgænglig for offntlighdn. Drfor vil vi formntlig frmovr s, at kun d mr væsntlig punktr skrivs ind i vdtægtrn. Slskabts vdtægtr og jraftal bør rvidrs, så d stmmr ovrns md 82 i dn ny slskabslov. I forbindls md dnn rvidring skal blandt andt slskabts struktur og størrls tags i btragtning, idt omfangt og indholdt af ændringrn i høj grad afhængr af diss faktorr.
8 vi Notrr At... Btalingsfristr moms Fristn for angivls og btaling af moms forlængs ikk. For angivls og btaling af moms r vi tilbag vd d sædvanlig fristr For måndsafrgnd virksomhdr gældr dt fra og md momsangivlsn for novmbr 2009 For kvartalsafrgnd virksomhdr gældr dt fra og md momsangivlsn for oktobr kvartal 2009 for halvårsafrgnd virksomhdr gældr dt fra og md 2. halvår 2009. Rntsatsr vdrørnd slskabsskat Md virkning for indkomstårt 2010 r dr fastsat følgnd procntr vdrørnd slskabsskat Godtgørlssprocnt ovrskydnd skat 1,6 % Tillæg til rstskat 5,1 % Procnttillæg acontoskat 0,4 % Rttls til nr. 4-2009 Pnsionsbskatningslovn 2010 Højst indbtaling på ratpnsion og andn pnsion, dr ikk r livsvarig arbjdsgivrordning 108.695 kr. privat ordning 100.000 kr. kapitalpnsion 46.000 kr. Slvstændigt rhvrvsdrivnd kan indbtal op til 30 % af årts ovrskud. Højst indbtaling på n ratpnsion llr pnsionsordning md løbnd udbtalingr af fortjnst vd salg af n virksomhd 2.507.900 kr. Bfordringsfradrag 2010 SKAT har offntliggjort d af Skattrådt fastsatt kilomtrsatsr for bfordringsfradrag for kørsl mllm hjm og arbjdsplads for indkomstårt 2010 sålds: 0-24 km daglig transport intt fradrag 25-100 km daglig transport 1,90 kr. pr. km Ovr 100 km daglig transport 0,95 kr. pr. km. Rntsatsr for ikk rttidig btalt skattr Eftr opkrævningslovn r rntsatsn fastsat til 0,1 % pr. påbgyndt månd md virkning fra dn 1. januar 2010. Md tillæg af dn fast tillægsprocnt vil dn samld måndlig rnt hrftr bliv 0,9 %. Rttls til nr. 4-2009 Forfattr til "Hovdrglr vd opsigls af mdarbjdr" skal rttligt vær Hln Amsinck, Advokat, Kromann Rumrt. Værdi af hlårsbolig Ansatt, dr har hl llr dlvis fri hlårsbolig til rådighd, bskatts, hvis dr btals n lj, dr liggr undr dn faktisk markdslj llr undr dn skmatisk markdslj for 2010. Dn ansatt bskatts af forsklln mllm dn faktisk btalt lj og værdin opgjort ftr diss rglr. Hvis arbjdsgivrn btalr for l, varm m.v. bskatts mdarbjdrn af dn faktisk udgift hrtil. D skmatisk satsr rgulrs op md 10 % for 2010. D skmatisk satsr finds undr mddllsr fra SKAT ( SKM 2009-771) Af rik Høgh, tax partnr Indbrtningspligt for prsonalgodr Skattministrit har offntliggjort n ny bkndtgørls om indbrtningspligtr ftr skattkontrolln. Hrftr udvids indbrtningspligtn til at omfatt all prsonalgodr. Værdiansættlsn skal fortags vd angivls af godts værdi, dog sålds at dr for viss godr r særlig rglr for værdiansættlsn. Frikort til offntlig bfordring skal dog aln angivs vd krydsmarkring. Godr som r undtagt fra indbrtningspligt: Godr omfattt af bagatlgrænsn (2010 sats kr. 5.500 kr.) Bonuspoint i forbindls md flyrjsr Firmabørnhav og firmavuggstu til rådighd Privatbnyttls af godr som stills til rådighd af hnsyn til arbjdt, udn at godt r omfattt af bagatlgrænsn, f.ks. brobizz. Privat ljlighdsvis bnyttls af arbjdsrdskabr m.v. Privat bnyttls af arbjdsgivrbtalt parkringsplads i tilknytning til arbjdspladsn Dr r mulighd for at udskyd indbrtningn til dt snst tidspunkt, hvor man indbrttr for april månd 2010. Værdi af fri bil til rådighd samt værdi af kost og logi skal dog indbrtts ftr d almindlig rglr for måndrn januar til marts 2010. Dato Diskonton Nationalbankns udlånsrnt Fra 16. januar 2009 2,75 % 3,00 % Fra 6. marts 2009 2,00 % 2,25 % Fra 3. april 2009 1,75 % 2,00 % Fra 11. maj 2009 1,40 % 1,65 % Fra 8. juni 2009 1,20 % 1,55 % Fra 14. august 2009 1,10 % 1,45 % Fra 28. august 2009 1,00 % 1,35 % Fra 25. sptmbr 2009 1,00 % 1,25 % Fra 8. januar 2010 1,00 % 1,15 % Bfordringsgodtgørls Godtgørlsr til dækning af udgiftr vd bnyttls af gn bil til rhvrvsmæssig kørsl r skattfri, hvis godtgørlsn ikk ovrstigr kørsl til og md 20.000 km. årligt 3,56 kr. pr. km kørsl ud ovr 20.000 km årligt 1,90 kr. pr. km Ansvarshavnd rdaktør: Statsautorisrt rvisor Nils Lyng Pdrsn Rdaktion: Statsautorisrt rvisor Finn Stn Christnsn Statsautorisrt rvisor Finn Elkjær Statsautorisrt rvisor Jørgn C.S. Jacobsn Statsautorisrt rvisor Hnning Kjldsn Statsautorisrt rvisor Svnd Thrchilsn Rdaktørr, Thomson Rutrs A/S Majbritt Cordt og Birgitt Strang Dsign/Sats: Thomson Rutrs A/S Tryk: Silkborg Bogtryk ISSN nr.: 0108-9196 Rdaktion afsluttt d. 27. januar 2010