BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING
BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på 80% i løbet af de seneste 10 år når årsagerne til tilbagegangen ikke nødvendigvis er klart reversible ELLER klarlagte ELLER ophørte (baseret på et reduceret forekomstareal, udbredelsesareal og/eller en forringet habitatkvalitet) 2
HISTORISK UDBREDELSE 1900-2011 3
HISTORISK UDBREDELSE 1920-2011 4
HISTORISK UDBREDELSE 1940-2012 5
HISTORISK UDBREDELSE 1950-2012 6
HISTORISK UDBREDELSE 1960-2012 7
HISTORISK UDBREDELSE 1970-2012 8
HISTORISK UDBREDELSE 1980-2012 9
HISTORISK UDBREDELSE 1990-2012 10
HISTORISK UDBREDELSE 2000-2011 11
NUVÆRENDE UDBREDELSE Kun 8 10x10 km kvadrater med >10 larvespind på en optælling siden 2007 12
NUVÆRENDE VIDEN Hedepletvinge har samme problem som mange andre dyre- og plantearter - deres levesteder gror til, fordi de ikke græsses Rydning samt ekstensiv græsning eller høslet kan være med til at forbedre sommerfuglens livsgrundlag Vegetationshøjde på 10-25cm er optimal Samtidig er arten i nyere tide forsvundet fra en række lokaliteter sandsynligvis på grund af for hård græsning (Frøslev mose, Vullum sø og Hjeds kær) 13
VÆRTSPLANTEN DJÆVELSBID Larven lever af én eneste plante, djævelsbid Djævelsbid findes i moser og heder i overgangen mellem tør og fugtig jordbund 14
Log antal larvespind AARHUS LARVESPIND & DJÆVELSBID Arealer med få larvespind per areal med djævelsbid har alle lav vegetation 6 4 2 0 0 2 4 6 8 Log areal med djævelsbid 15
UDBREDELSE PÅ FIN SKALA 2007 2008 2011 16
NYT PROJEKT Formål At undersøge sammenhængen mellem forekomst af larvespind af hedepletvinge og djævelsbid Hvor stor andel af arealet med djævelsbid udnyttes af hedepletvinge på en given lokalitet? Er individer af djævelsbid der udnyttes af hedepletvinge større end individer der ikke udnyttes? Hvordan påvirkes størrelse, frøsætning og spiring af djævelsbid af forskellige former for naturpleje? 17
DJÆVELSBID OG NATURPLEJE Uden pleje - lav Uden pleje - høj Hårdt græsset - store individer - frøsætning + spiring + store individer + frøsætning - spiring - store individer - frøsætning - spiring 18
DJÆVELSBID OG NATURPLEJE 100% 80% 60% 40% 20% Ingen naturpleje Græsning alle år Græsning hvert 2. år 0% 1 2 3 4 5 6 Størrelseskategori 19
KONKLUSIONER Hedepletvinge fortsætter sin tilbagegang Mange andre dagsommerfuglearter med strenge habitatkrav lider sandsynligvis samme skæbne For højt græsningstryk kan udrydde bestande inden for få år Mange lokaliteter med lavt græs har færre larvespind end forventet ud fra bestanden af djævelsbid Med få tilbageværende levesteder er detaljerede pleje afgørende for artens overlevelse i Danmark 20
TAK TIL Aarhus Universitets forskningsfond 21