Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, skoleår, 09/10 Frederikshavn handelsskole Hhx Samtidshistorie B Elo Bargholz Fhh10a309 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Den danske velfærdsstat Titel 2 Verdenskrigen 1914-1918 Titel 3 Danmark i 1930 erne Titel 4 Den kolde krig 1945-1989 Titel 5 Afrikas historie 1973-2007 Titel 6 Indiens historie 1947-2010 Titel 7 Palæstina konflikten Side 1 af 14
Beskrivelse af undervisningsforløb 1: Den danske velfærdsstat Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring den danske velfærdsstats identitet, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til diskussionen om det nutidige og fremtidige velfærdssamfund. Eleverne kan herunder give deres bud på om og i hvilken retning, de mener, at det danske velfærdssamfund bør udvikle sig. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848 Centrale perioder i Danmarks økonomiske historie. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Etablering af velfærdsstaten Plads til os alle Del 8. med efterfølgende diskussion Internet og kildekritik Induktivt arbejde med basis i Netsitet: www.pladstilosalle.dk Den etablerede Velfærdstat Velfærdsstaten som begreb velfærdsstatens udvikling, Kildegennemgang: Velfærdsstatens fortalere i socialdemokratiet Hvorfor velfærdssamfund Velfærdsstaten konsolideres Side 2 af 14
Kold krig og velfærdsstat 1973 Jordskredsvalg og oliekrise Velfærdstaten i krise Udfordringer for velfærdsstaten Velfærdstaten i det 21 århundrede 2001 Danmark en del af globen Rapportskrivning - temadag Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Forlaget Systime DK 2006. Kap. 10 + 11 + 12. Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi, Forlaget Systime 2006. kap. 26+ 30. Kilder: Danmarkshistoriskoversigt.systime.dk Plads til os alle Del 8. Gør din pligt og kræv din ret Netsitet: www.pladstilosalle.dk Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Projektopgave Den danske velfærdsstat Omfang 20 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 2: Europa i krig og krise 1914 1918. Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring første verdenskrig og dennes betydning for den politiske udvikling i tiden efter, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Side 3 af 14
Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre forståelsen af nutidige og fremtidige konflikter. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedpunkter i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for forholdene i Danmark. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning Joyeux Noel, Future film 2006. Europa ved begyndelsen af det 20. årh. Europas dominans og selvforståelse Europa og imperialismen Europa og industrialisering Danmark i Europa Krig og i Europa 1914-1918 Konflikter i Europa Hvorfor kom krigen? Hvordan forløb krigen? Fredens vilkår "La guere à la minute", krigens omkostninger Fredskonferencen i Versailles 1919 Lad tyskerne betale (20 min.) Nationalitet og Folkeforbund Versaillestraktaten og eftertiden Hvorfor beskæftige sig med 1. verdenskrig i dag? Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Forlaget Systime 2006. Kapitel 1 + 2. Side 9 55. Kilder: Michael Klos; Den 1. verdenskrig. Forlaget Systime, DK 2004. Joyeux Noel, Future film 2006 Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Side 4 af 14
Omfang 16 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 3: Danmark i 1930 erne Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring Danmarks historie i tiden før og under anden verdenskrig, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarksog verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Eleverne skal kunne dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til diskussionen om det det danske velfærdssamfund. Forløbet kan bidrage til at forbedre forståelsen af nutidige og fremtidige konflikter. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848. Centrale perioder i Danmarks økonomiske historie set i et internationalt perspektiv. Hovedpunkter i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for forholdene i Danmark. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Demokratiet under angreb 1933 37 1930 erne i hovedlinjer Tredivernes økonomiske krise Pest over Europa Fascisme og Nazisme Danmark i 1930 erne Racehygiejne Danmark og flygtningespørgsmålet Side 5 af 14
Krig i Europa Tilpasningen til Tyskland Danmarks udenrigspolitiske stilling 1933 1939 Anti-parlamentarisme i 1930'erne Anti-parlamentariske kræfter Antisemitisme i Danmark Danmark besat Weserûbung Besættelsen i hovedlinjer Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Flemming Olsen: Der er ikke andet at gøre, Forlaget Rahelt, DK 2000. Danmark i 1930 erne, Forlaget Flachs 2008. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at undervisningen primært vil have deduktiv karakter suppleret med diskussioner i plenum. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 12 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 4: Den kolde krig 1945 1991 Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring den kolde krig og dennes betydning for den politiske udvikling i tiden efter, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sir reflekterende til periodeopdelingen af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Eleverne skal kunne dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Side 6 af 14
Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre forståelsen af nutidige og fremtidige konflikter. Forløbet kan bidrage til diskussionen om det nutidige og fremtidige forhold i en globaliseret verden. Forløbet kan bidrage til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie Forløbet kan bidrage til at sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie Forløbet kan bidrage til at udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedperioder i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen. Udviklingen i europæisk integration siden 1945. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning The Wall Nyordningen efter 1945 Europa efter 1945 Vestmagternes reaktion Kildegennemgang: Tekst 1. Churchill: Jerntæppetale Tekst 2. Stalin: Sovjetunionens ret, 1946 Tekst 3. Truman: Truman-doktrinen, 1947 Tekst 4. George Marshall: Marshall-planen, 1947 Tekst 5. Vyshinsky: Om Marshall-planen, 1947 Tyskland - Europa 1945 1949 Verden og Den kolde krig 1945 1953 Kildegennemgang: Tekst 6. Udrensninger i Ungarn, 1949 Tekst 7. Jagten på de røde, 1947 Testopgave: Nyordningen i Europa /Verden efter 2. Verdenskrig. Den anden kolde krig USA i offensiven Kildegennemgang: Tekst 32. Ondskabens imperium, 1983 Tekst 33. Sovjetunionen i vanskeligheder, 1983 Side 7 af 14
Østblokkens sammenbrud Østblokken 1985 1991 Sovjetunionens sammenbrud Kildegennemgang: Tekst 34. Berlin den 10. november 1989 Tekst 35. Farvel til DDR, 1990 Tekst 36. Det forenede Tyskland, 1990 Tekst 35. Processen mod Ceausescu, 1989 Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime 2009. Kap. 1. Fra fred til kold krig 1945 1953, side 15 49. Kap. 6. Ny kold krig 1980 1985, side 149 159. Kap. 7. Østblokkens sammenbrud 1985 1991, side 161 179. Kilder: Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie, Systime 2009. The Wall The making and breaking of the Berlin wall. 1995. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter, idet eleverne via de indlagte plenumdiskussioner udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 19 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 5: Afrika 1973 2007. Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring Afrika og den ulandenes betydning for den politiske udvikling globalt, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og Side 8 af 14
globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund med henblik på at forholde sig til samfundenes udviklingsmuligheder. Eleverne skal kunne redegøre for center-periferi problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand. Eleverne skal kunne anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikke-europæisk kultur og tankegang. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre elevernes forståelse af, hvilke faktorer der medvirkende til vækst henholdsvis stilstand/tilbagegang og hvorfor der er og har været forskellige vækstcentre i forskellige perioder og hvordan forholdet mellem center og periferi vil udvikle sig i fremtiden. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning Kontinentet der sov over sig Økonomisk stagnation og tilbageslag Økonomi: Økonomisk historie o Økonomer og økonomisk teori Udviklingsteoriøkonomi o W. Rostows faseteori o Samir Amins afhængighedsteori o The Washington konsensus Tanzania et fejlslagent socialistisk eksperiment Zaire ledvogterstaten Udviklingsbistandens rolle i udviklingen efter 1980 Strukturtilpasning, bæredygtig udvikling EU og Afrika Afrika katastrofernes kontinent En bid af kagen hvad er korruption? HIV (DR horisont) Sult DR Horisont, 25 år efter Folkemord Rwanda og Dafur Spillefilmen: Hotel Rwanda Side 9 af 14
Udviklingshjælp i det 21. Århundrede Demokrati og udviklingshjælp Fæstning Europa FN 2015-målene De fem strategier Danmark og Afrika Kildegennemgang: Tekst 5.4.6 Det er på tide at smide Karen Blixens skammelige erindringer ud af Afrika Tekst 5.4.7 Karen Blixen som synder og syndebuk Den danske regerings plan for Afrika Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Hans Torben Gilkær; Afrikas historie efter 1890. Forlaget Systime 2007. Side 65 90 Jens Lohmann; Noget for noget, MS s forlag 2005. Side 24 46. Kilder: Hans Torben Gilkær; Afrikas historie efter 1890. Forlaget Systime 2007. Side 183 188. MS/DR Undervisning EU s landbrug DR Horisont: Kontinentet der sov over sig DR Horisont: 25 år efter DR Horisont: Historien om AIDS Hotel Rwanda, 2004, 124 min. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 23 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 6: Indiens historie 1947 2007 Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring et land som Indien og dette lands betydning for den politiske og økonomiske udvikling, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for histo- Side 10 af 14
risk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale og globale udvikling Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud redegøre for center-periferi-problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til diskussionen om det nutidige og fremtidige forhold til en globaliseret verden. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedperioder i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen. Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling kulturmødet mellem europæisk og ikke-europæisk kultur og udviklingen heri. Indhold Hvad handler forløbet om? Materialer Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning Indiens befolkning og kultur Indiens religiøse-, kulturelle- og geografiske opdeling Indiens kastesystem Indien før 1947 Gandhi Indien etablerer sig som selvstændig stat Indiens økonomiske-, sociale og politiske udvikling efter 1947 Opbygningen af en Indisk stat Politiske forhold efter Nehru, Gandhi perioden 1964 1989 Punjab og Kashmir problemet Reservationspolitikken Verdens værste job - diskussion Hindunationalismen Religiøs terrorisme Født på bordel Indien i en globaliseret verden Indiens højkaste parti ved magten Reformer og økonomisk vækst 1989-2006 Indien i den nye globale verdensorden Indien i dag Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Niels Brimnes: Indiens historie efter 1739. Forlaget Systime DK 2007. Kap. 1 + Side 11 af 14
Kap. 4 + Kap. 5. Gandhi af Richard Attenborough 1982 DR2, 2009: Født på bordel (1.31 minutter) DR2, 2006: Gældsslaverne (30 minutter) DR2, 2006: Verdens værste job (30 minutter) Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Rapportskrivning Omfang 23 lektioner Beskrivelse af undervisningsforløb 7: Palæstina konflikten. Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring en konflikt der har varet i over 60 år og dennes betydning for den politiske udvikling i mellemøsten, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år Demonstrere indsigt i de grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Side 12 af 14
Nutidsperspektivet Med udgangspunkt i en aktuel konfliktsituation arbejdes der med staten Israels historie og den mellemøstlig fredsproces mellem Israel og palæstinenserne siden FN s delingsplan for området (resolution 181, 1947) og sikkerhedsrådets resolution 242 (1967). Undervisningen skulle gerne føre til, at eleverne bliver i stand til at analysere og vurdere mulighederne for fred mellem Israel og palæstinenserne i fremtiden. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedperioder i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for Danmark Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder Kulturmødet mellem europæisk og ikke-europæisk kultur og udviklingen heri. Indhold Hvad handler forløbet om? Materialer Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Introduktion De besatte af Jørgen Flindt Pedersen Foredrag /diskussion: Palæstinas religioner Israel et moderne demokrati i den arabiske verden Den historiske udvikling fra 1. verdenskrig til Statens Israels oprettelse 1948 Palæstina konflikten Terrorisme DR horisont München 1972 Diskussion omkring terrorisme Udsigt til fred Fredsprocessen går i baglås 1. Intifada 1987 + 2. Intifada 2000 Køreplan for fred Krigen mod Hizbollah og Hamas DR horisont Israel Gaza krig 2009 Israel i dag Israelske bosættelser Apartheid - muren Kampen om vandet Israels venner Gruppearbejde/synopsis: o Noam Chomsky, side 158 169. Forholdet mellem Israel og USA Individuel synopsis: o Ilan Pappe, side 320 327. Æren efter Arafat Afrunding Refleksion over Israels politiske og økonomiske stilling i verdenen i dag og udsigterne til fred. Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid, Forlaget Systime 2008. Side 59 82. Noam Chromsky: hegemoni eller overlevelse, Forlaget Klim 2003. Side 158 181. Ilan Pappe: Det moderne Palæstinas Historie, Forlaget Klim 2009. Side 320 327. Side 13 af 14
De besatte af Jørgen Flindt Pedersen, DK 2003. DR Horisont: München 1972 DR Horisont: Israel - Gaza 2009 DR/gymnasium diverse filmklip Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via Filmen De besatte bliver præsenteret for konflikten. Herefter vil primært deduktiv undervisning skaber give eleverne et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter, idet eleverne via de indlagte plenumdiskussioner udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at arbejde med selvvalgte problemstillinger. Undervisningen afsluttes med en synopsis tilrettelagt som eksamenstræning. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Synopsis Omfang 22 lektioner Side 14 af 14