Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform 5. Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor 6. Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og folkepensionsalder 7. Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter 8. Tilgangen til efterløn 9. Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen 1. Hvad koster efterlønnen? 11. Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag 12. Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen 13. Erfaringer fra overgangsydelse 14. Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige 15. Ordninger for syge/nedslidte personer 16. Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension 17. Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet 18. En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft
1. Faktaark Gradvis afskaffelse af efterlønnen Efterlønsordningen har betydning for to store økonomiske udfordringer for Danmark: Vi skal sikre sunde offentlige finanser, og vi skal arbejde mere for at sikre vækst og velstand. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi lægger op til gradvist at afskaffe efterlønnen: - For alle, der i dag modtager efterløn eller er tæt på at kunne gå på efterløn, vil vi ikke ændre noget. - For personer under 45 år (pr. 31. december 1), foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. - For de resterende foreslår vi at ændre efterlønnen på en måde, så ændringerne bliver størst for de yngste årgange og mindst for de ældste. Regeringen vil fremlægge det konkrete udspil senere i januar måned. Af udspillet vil det fremgå, hvad forslaget præcist betyder for den enkelte. Regeringen vil i løbet af foråret fremlægge en samlet -plan, der blandt andet vil være bygget op om efterlønsforslaget.
2. Faktaark Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede Finansieringen af det danske velfærdssamfund hviler på, at en høj andel af befolkningen er i beskæftigelse. De erhvervsaktives skatter betaler for personer, der er i en fase af livet, hvor de ikke har eget forsørgelsesgrundlag, og for de, der er syge eller ledige eller af anden grund er afhængige af offentlige overførselsindkomster. Det betyder, der skal være en balance mellem dem, der er erhvervsaktive og dem, der ikke er. Med Velfærdsaftalen blev det sikret, at stigende levetid også skal medføre senere tilbagetrækning. Men det er først fra omkring 35-4, at Velfærdsaftalen får fuld effekt. Fra i dag og frem mod 3-4 ventes andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, derimod at aftage. Først fra midten af århundredet sikrer Velfærdsaftalen, at ca. halvdelen af befolkningen er i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Endvidere er andelen af befolkningen, der modtager efterløn eller folkepension, steget fra ca. 16 pct. i til ca. 18 pct. i 1. Med Velfærdsaftalen ventes den andel at stige til omkring -21 pct. i -4. Kun på meget langt sigt (efter ) reduceres den andel af befolkningen, der modtager folkepension eller efterløn, til 16-17 pct. af befolkningen, jf. figur 2. Velfærdsaftalen er dermed ikke tilstrækkelig til at sikre, at der i de nærmeste årtier er nok erhvervsaktive til at forsørge dem, der ikke er erhvervsaktive. Figur 1. Figur 2. Den samlede og den ustøttede beskæftigelse Folkepensionister og efterlønnere som som andel af befolkningen andel af befolkningen, 1995-6 Andel Andel Andel Andel 52 51 52 51 22 21 22 21 49 49 19 19 18 18 48 48 17 17 47 47 16 16 46 46 15 15 95 5 1 15 25 3 35 4 45 55 6 95 5 1 15 25 3 35 4 45 55 6 Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse Folkepension og efterløn Anm: Beskæftigelsen er opgjort som i Konvergensprogram 9 suppleret med Genopretningsaftalen.
3. Faktaark Befolkningsudviklingen I de kommende år vil de årgange, som forlader arbejdsmarkedet, være væsentligt større end de årgange, som træder ind på arbejdsmarkedet. I 1 er der i gennemsnit 53. i hver årgang i aldersgruppen -3 år, mens der i gennemsnit er 68. i hver årgang i aldersgruppen 55-65, jf. figur 1. Det svarer til, at der er 4 personer til at tage over, hver gang 5 personer forlader arbejdsmarkedet. Der kan igen opstå rekrutteringsudfordringer i de private virksomheder og inden for flere offentlige serviceområder, herunder sundhed, pleje og undervisning. Fremover vil de ældre årgange udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, jf. figur 2. Det skyldes både de store ældreårgange, men også en generelt stigende levetid. Samtidig vil befolkningen i de mest erhvervsaktive aldre udgøre en aftagende del af befolkningen. Der bliver således relativt færre til at betale folkepension, sygehuse, ældrepleje osv. til en befolkningsgruppe i vækst. Figur 1 Figur 2 Befolkningspyramide 1 1. personer 1. personer 1 8 6 4 På vej ind på arbejdsmarkedet 1 3 4 6 7 8 9 1 Mænd På vej ud af arbejdsmarkedet Kvinder 1 8 6 4 Aldersgruppers andel af befolkningen Andel 7 65 6 55 95 5 15 25 35 45 55 65 75 85 95 18-64 -17 (h.akse) 65+ (h.akse) Andel 3 25 15 1
4. Faktaark Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform Uden nye reformer ventes det, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere frem mod 35-4, jf. figur 1. Faldet afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og levetidsindekseringen først har fuld effekt fra omkring 35-4. Faldende arbejdsstyrke vil begrænse den private sektors muligheder for at rekruttere arbejdskraft, og presse virksomhedernes konkurrenceevne. Uden nye reformer ventes den private beskæftigelse strukturelt at falde med ca. 65. personer frem mod, jf. figur 2. Figur 1. Figur 2. Under halvdelen af befolkningen i beskæftigelse årtier frem Andel Andel 52 52 51 51 Aftagende privat beskæftigelse frem mod 1. personer 1. personer 2. 2. 2. 2. 49 48 49 48 1.9 1.9 47 47 46 46 95 5 1 15 25 3 35 4 45 55 6 Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse 1.9 1.8 1.9 1.8 5 1 15 Anm. Figurerne viser strukturel beskæftigelse, dvs. renset for konjunkturudsving. Kilde: Konvergensprogram 9 og Genopretningsaftalen
5. Faktaark Risiko for rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor Mange medarbejdere i den offentlige sektor vil gå på efterløn og pension inden for det kommende årti. Gennemføres der ikke reformer, kan det blive vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det vil gøre det vanskeligere for de offentlige institutioner at løse opgaverne og levere den service, som borgerne forventer. Der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for offentlige faggrupper som fx sygeplejersker og skolelærere, jf. figur 1-2. I 9 er der ca. 2. sygeplejersker og 5. lærere, der modtager efterløn, og det antal ventes at stige de kommende år i takt med det større antal lærere og sygeplejersker i alderen 6-64 år. Figur 1 Figur 2 Udbud og efterspørgsel for sygeplejersker Udbud og efterspørgsel for skolelærere 7-25 7-25 1. personer 1. personer 6 58 56 54 52 48 46 44 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 Udbud Ef terspørgsel 6 58 56 54 52 48 46 44 1. personer 1. personer 74 72 7 68 66 64 62 6 58 56 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 Udbud Ef terspørgsel 74 72 7 68 66 64 62 6 58 56 Kilde: Egne beregninger, jf. scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor, Arbejdspapir fra Finansministeriet 1.
6. Faktaark Velfærdsaftalens regler om højere efterløns- og pensionsalder Med Velfærdsaftalen fra 6 blev det aftalt, at efterlønsalderen hæves fra 6 til 62 år i årene fra 19-22 med ½ år ad gangen. Det blev samtidig aftalt, at folkepensionsalderen hæves fra 65 til 67 år i løbet af 24-27. Desuden indførtes et princip om, at stigende levetid også skal medføre stigende efterløns- og pensionsalder. Stigninger i levetiden for 6-årige betyder således, at efterlønsalderen øges yderligere hvert femte år, første gang i 25, mens folkepensionsalderen i givet fald øges fem år senere, dvs. i 3. Princippet i levetidsindekseringen er, at efterlønsalderen fastsættes således, at der i gennemsnit for 6-årige vil være mulighed for ca. 19½ år med efterløn og folkepension (og ca. 14½ år med folkepension). Med den stigning i levetiden for 6-årige, som er indtruffet siden 6, hæves efterlønsalderen til 63 år i 25 og folkepensionsalderen til 68 år i 3., jf. figur 1. Med Velfærdsaftalen har de generationer, der når 6-års alderen frem mod 18 (dvs. året før efterlønsalderen øges første gang) udsigt til væsentligt flere år med efterløn og folkepension end tidligere og senere generationer, jf. figur 2. Det er først fra omkring 35, at Velfærdsaftalen får bragt det mulige antal år med efterløn og folkepension ned omkring de 19½ år, der sigtes efter i aftalen. Det er en følge af, at indekseringen af aldersgrænserne først har virkning fra 25/3, og at aldersgrænserne højst hæves med 1 år hvert 5. år. Figur 1. Figur 2. Efterløns- og folkepensionsalder samt forventet levetid for 6-årige Aldersgrænse 74 72 7 68 66 64 62 6 58 1 15 25 3 35 4 45 55 6 Levetid 88 86 84 82 8 78 76 74 72 Pension Efterløn Levetid, 6-årig (h.akse) Antal mulige år med efterløn og folkepension, 1975-6 År 3 25 15 Efterlønnen indføres 1979 1 75 85 95 5 15 25 35 45 55 Med Velfærdsaftalen 19 3 25 15 1 Uden Velfærdsaftalen År Anm: Antal mulige år i figur 2 er beregnet som middellevetiden for 6-årige fratrukket den tidligste efterlønsalder.
7. Faktaark Udfordringer fra demografisk udvikling med flere ældre og vigende Nordsøindtægter Danmark står over for betydelige finanspolitiske udfordringer frem mod og nogle årtier derefter. Demografisk medvind er vendt til modvind. Store generationer bliver pensionister. Og skatteindtægterne fra Nordsøen vil falde. Der er udsigt til, at de offentlige finanser svækkes med knap 1 pct. af BNP (ca. 17 mia. kr.) fra 15 til. Det afspejler netop den demografiske udvikling samt faldende indtægter fra produktionen i Nordsøen. I årene efter er der udsigt til flere årtier med stigende underskud. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken falder med omkring. personer frem mod. Samtidig vokser antallet af pensionister med 225. personer. Danmark er dermed kommet ind i en periode, hvor demografien udgør en væsentlig udfordring for finansieringen af velfærdssamfundet. Frem mod midten af århundredet vil under halvdelen af befolkningen være i ustøttet beskæftigelse, jf. figur 1. Det afspejler, at tilbagetrækningsreformen i Velfærdsaftalen først virker fra 19 og at det først er fra 35-4, at levetidsindekseringen har fuld effekt. Hertil kommer at statens indtægter fra Nordsøen ventes at aftage frem mod i takt med, at olie- og gasressourcerne udtømmes, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Beskæftigelsens andel af befolkningen Statens Nordsøindtægter frem mod 45 Andel Andel Pct. af BNP Pct. af BNP 52 52 3 3 51 51 2 2 49 49 48 48 1 1 47 47 46 46 95 5 1 15 25 3 35 4 45 Samlet beskæftigelse Ustøttet beskæftigelse 5 1 15 25 3 35 4 45 Nordsø-provenu Nordsø-provenu, strukturelt
8. Faktaark Tilgangen til efterløn I 9 gik cirka 33.6 personer på efterløn. Heraf kom mere end 85 pct. direkte fra beskæftigelse, mens knap 15 pct. kom fra ledighed, jf. figur 1. Det er således helt overvejende personer fra kernearbejdsstyrken, der benytter efterlønsordningen. Blandt de personer, der gik på efterløn i 9, havde omkring 78 pct. slet ikke været berørt af ledighed i det foregående år, jf. figur 2. Knap 1 pct. havde været ledige mindre end pct. af tiden i det foregående år, mens i alt godt 11 pct. havde været ledige mellem og 8 pct. af tiden. Under 1 pct. af personerne, der tilgik efterløn i 9, havde været ledige i mere end 8 pct. af det foregående år. Tilgangen til efterløn har historisk helt overvejende været bestemt af de konkrete regler for tilbagetrækning mv. Konjunkturerne har i perioder haft en vis betydning for tilgangen til efterløn, men effekterne har været små i forhold til den samlede tilbagetrækning. Der er ikke mærkbare tegn på, at de forringede jobmuligheder i forbindelse med den økonomiske krise efter 8 har øget tilgangen til efterløn. Figur 1 Figur 2 Tilgang til efterløn fra beskæftigelse og ledighed, 9 Pct. af t ilgang 1 9 8 7 6 4 3 1 Beskæftigelse Ledighed Pct. af tilgang 1 9 8 7 6 4 3 1 Tilgang til efterløn fordelt på ledighedsgrad i det forudgående år, 9 Pct. af t ilgang 1 9 8 7 6 4 3 1 Pct. af tilgang pct. 1-19 pct. -39 pct. 4-59 pct. 6-79 pct. 8-1 pct. 1 9 8 7 6 4 3 1
9. Faktaark Helbredstilstand for personer i efterlønsalderen En række indikatorer peger på, at efterlønsmodtageres helbredstilstand stort set er på niveau med helbredstilstanden for beskæftigede. Det var også konklusionen i Velfærdskommissionens rapport. Derimod er førtidspensionisters helbredstilstand væsentlig dårligere end de øvrige befolkningsgruppers. Efterlønsmodtagere med den dårligste helbredstilstand vil som et alternativ til efterløn kunne blive visiteret til førtidspension. Helbredstilstanden blandt den øvrige del af efterlønsmodtagere er således bedre end gennemsnittet for den samlede gruppe af de nuværende efterlønsmodtagere. Udgifterne til medicin for 6-64-årige er eksempelvis en faktor 3 større for førtidspensionister, end for beskæftigede og efterlønsmodtagere, jf. figur 1 og 2, der viser, at mønsteret er gældende for begge køn. Efterlønsmodtagere har kun lidt større medicinudgifter, end de beskæftigede i samme aldersgruppe. Figur 1. Udgifter til medicin 6-64-årige mænd Figur 2. Udgifter til medicin 6-64-årige kvinder Indeks=1 3 3 2 1 1 6 61 62 63 64 Indeks=1 3 3 2 1 1 Beskæftiget Efterløn Førtidspension Indeks=1 4 3 3 2 1 1 6 61 62 63 64 Indeks=1 4 3 3 2 1 1 Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Medicinudgifter 7 (opgjort til ekspeditionspris). Indeks, udgifter for beskæftigede=1.
2 Tilsvarende er antallet af sengedage (på hospitaler) for 6-64-årige væsentligt højere for førtidspensionister end for beskæftigede og for efterlønsmodtagerne, jf. figur 3 og 4. For efterlønsmodtagere er antallet af sengedage kun lidt større end for beskæftigede. Figur 3 Figur 4 Antal sengedage for 6-64-årige mænd Antal sengedage 6-64-årige kvinder Gnst. antal sengedage 7 6 5 4 3 2 1 Gnst. antal sengedage 7 6 5 4 3 2 1 6 61 62 63 64 Gnst. antal sengedage 7 6 5 4 3 2 1 Gnst. antal sengedage 7 6 5 4 3 2 1 6 61 62 63 64 Beskæftiget Efterløn Førtidspension Beskæftiget Efterløn Førtidspension Anm. Antal sengedage i 6
1. Faktaark Hvad koster efterlønnen? Udgifterne til efterløn udgør ca. 16,3 mia. kr. i 11, jf. tabel 1. På Finansloven for 11 udgør overførslerne til efterløn knap mia. kr. Hertil kommer udgifter til den skattefrie præmie på 2 mia. kr. til personer, der helt eller delvist fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 62 år. For at opnå ret til efterløn skal man betale efterlønsbidrag ud over det almindelige a-kassekontingent. Efterlønsbidraget, der indbetales til staten via A-kasserne, udgør ca. 5,4 mia. kr. i 11. Tabel 1 Hvad koster efterlønnen? Mia. kr. 11 Overførsler til efterløn (konto 17.55.1.1) 19,7 Skattefri præmie (konto 17.55.1.3) 2, Efterlønsbidrag (konto 17.31.51) -5,4 Nettoudgift (før skat) 16,3 Kilde: Finanslov for finansåret 11 og Økonomisk Redegørelse, december 1.
11. Faktaark Eksempler på indbetalte efterlønsbidrag De samlede bidrag akkumulerede til efterlønsordningen for den enkelte afhænger af, hvor mange år der er indbetalt efterlønsbidrag. Da efterlønsbidraget blev indført med virkning fra 1. juli 1999, kan der ved udgangen af 1 maksimalt være indbetalt i 11½ år, svarende til indbetalte efterlønsbidrag på 59.48 kr. (1-niveau), jf. tabel 1. Efter skat værdien af 11½ års indbetalinger kan opgøres til ca.39. kr. med udgangspunkt i en skatteværdi af indbetalinger på ca. 33,5 pct. De faktiske indbetalte efterlønsbidrag og udgiften efter skat er opskrevet til 1- niveau med satsreguleringen af overførsler i årene efter de faktiske indbetalinger er foretaget. Det indebærer, at de faktiske indbetalinger frem til 1 i praksis er forrentet med årets satsreguleringsprocent i perioden fra 1999-1. Tabel 1 Samlede efterlønsbidrag inkl. forrentning med satsreguleringsprocenten (1-niveau) Antal år med indbetaling 5 1 11½ Kr. Indbetalinger inkl. forrentning 26.34 52.68 59.48 Udgift efter skat 17.515 35.3 39.5 Anm: Efterlønsbidraget svarede til 6 gange den maksimale dagpengesats årligt for fuldtidsforsikrede i 1999 og. Fra 1 udgør bidraget 7 gange den maksimale dagpengesats årligt. Der er forudsat en skattemæssig fradragsværdi på 33,5 pct.
12. Faktaark Efterlønsordningen reducerer beskæftigelsen De 6-64-åriges erhvervsdeltagelse og beskæftigelse reduceres markant som følge af efterlønsordningen. Langt de fleste, der går på efterløn, kommer direkte fra beskæftigelse. I 9 var sandsynligheden for, at en 59-årig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, på ca. 1 pct. Dvs. at 1 ud af 1 trak sig fra arbejdsmarkedet. Sandsynligheden stiger markant til omkring 25 pct. for de 6-årige. Det afspejler netop muligheden for at gå på efterløn, jf. figur 1. Erhvervsfrekvensen i Danmark er for aldersgrupperne under 6 år klart højere end i de fleste OECD-lande, og ligger aldersgruppe for aldersgruppe omtrent på niveau med de lande i OECD, hvor flest deltager på arbejdsmarkedet. Men for de 6-64-årige er erhvervsfrekvensen kun på niveau med gennemsnittet for OECD-landene og ligger klart lavere end i bl.a. Sverige, jf. figur 2. Den primære årsag hertil er den særlige danske efterlønsordning. Figur 1 Figur 2 Sandsynlighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -,5 56 57 58 59 6 61 62 63 64 65 2 8 9 Ssh.,35,3,25,,15,1,5, -,5 Erhvervsfrekvens i forskellige aldersgrupper, 9 Pct. 1 8 6 4 15-19 -24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 -54 55-59 6-64 Pct. 1 8 6 4 Alder Gns. top 3 DNK SWE OECD Anm.: I figur 2 er de tre lande med højst erhvervsdeltagelse blandt de 6-64-årige Island, New Zealand og Sverige. Kilde: Figur 1: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 2: OECD.
13. Faktaark Erfaringer fra overgangsydelsen Overgangsydelsen var en ordning, der i lighed med efterlønsordningen gav mulighed for frivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Overgangsydelsen blev indført i starten af 199 erne og gav mulighed for, at langvarigt ledige mellem og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af dagpengemaksimum og fortsætte på efterløn fra det 6. år med uændret ydelse. Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen for -59-årige faldt derfor betydeligt fra midten af 199 erne, mens beskæftigelsen for andre grupper voksede. Da overgangsydelsen var på sit højeste, var op mod. personer på ordningen. Efter der blev lukket for tilgang til ydelsen i 1996, er erhvervsfrekvensen for de -59-årige vokset markant, jf. figur 1. Det viser, at de konkrete regler har stor betydning for beslutningen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 1 Figur 2 Erhvervsfrekvenser for -59-årige, Tilgang til efterløn fordelt på arbejdsmarkedsstatus, 1997-8 -9 Pct. Pct. 9 Pct. Pct. 1 1 9 9 8 8 7 7 8 6 4 6 4 7 1997 1998 1999 1 2 3 4 5 6 7 8-54 år 55-59 år 3 3 1 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Overgangsydelse Langtidsledighed Øvrig ledighed Øvrig tilgang Anm. I figur 2 udgør Beskæftigede personer, der slet ikke har været ledige i året forud for overgang til efterløn. Andelen af personer, der årligt tilgår efterlønsordningen fra overgangsydelse eller langvarig ledighed, er reduceret kraftigt siden, jf. figur 2. Den primære forklaring på den lavere tilgang til efterløn fra langtidsledighed er, at de særlige dagpengeregler for de -59-årige er afskaffet. Den forlængede dagpengeret for de 55-59- årige blev afskaffet i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 6, så hovedparten af virkningen heraf er indtrådt i de seneste år. Udviklingen i tilgangen til efterløn har betydet, at en væsentlig større andel af tilgangen end tidligere består af personer, der kommer direkte fra beskæftigelse, jf. figur 2.
14. Faktaark Tilbagetrækningsmønster for 6-64-årige Tilgangen til efterløn har forandret sig gennem de senere år, idet en mindre andel går på efterløn som 6- og 61-årige, mens en større andel går på efterløn som 62- årige, jf. figur 1. Dvs. flere vælger at udskyde overgang til efterløn til det 62. år. Samlet er andelen af 6-64-årige på efterløn faldet lidt fra til 1. Det samlede antal 6-64-årige efterlønsmodtagere er vokset frem mod 8, men er herefter aftaget og udgør i 1 knap 14. helårsmodtagere, jf. figur 2. Figur 1 Figur 2 Tilgangsfrekvens til efterløn Pct. 4 35 3 25 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Pct. 4 35 3 25 15 1 5 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år I alt Antal 6-64-årige efterlønsmodtagere (primo året), -1 1. personer 1. personer 1 1 1 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 64 år 63 år 62 år 61 år 6 år Kilde: Pensionsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Tilgangsfrekvensen er beregnet som forholdet mellem bruttotilgangen og antal helårspersoner i befolkningen i aldersgruppen. Den faldende tilgang til efterløn for 6- og 61-årige skal bl.a. ses i sammenhæng med, at efterlønsreformen fra 1998 har medført en tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen, indtil den såkaldte 2-årsregel opfyldes dvs. typisk til det 62. år. Når 2-årsreglen er opfyldt, øges den maksimale efterlønsydelse fra 91 pct. til 1 pct. af den højeste dagpengesats, og der sker ikke modregning i efterlønnen af pensionsopsparing, hvis denne ikke udbetales i efterlønsperioden (en række pensionskasser tilråder derfor deres medlemmer til at udskyde overgang til efterløn til det 62. år). Endvidere er det muligt at optjene skattefri præmie ved fortsat arbejde. Stigende pensionsformuer blandt de ældre årgange kan også i samspil med 2- årsreglen have reduceret tilgangsfrekvensen blandt de 6- og 61-årige. I fravær af modregning af pensionsopsparing må øget pensionsopsparing almindeligvis påregnes at medføre tidligere tilbagetrækning.
15. Faktaark Ordninger for syge/nedslidte personer Gældende regler indeholder en række ordninger målrettet syge, nedslidte personer og personer med nedsat arbejdsevne: Sygedagpenge ydes til personer, der på grund af midlertidig sygdom mister arbejdsindtægten i en periode. Ydelsen udgør 199.16 kr. i 11. Revalidering ydes til personer med helbredsproblemer, herunder eksempelvis mindre begrænsninger i arbejdsevnen bl.a. pga. nedslidning. Formålet med revalidering er at give den enkelte mulighed for en omskoling for dermed at kunne komme ind på arbejdsmarkedet igen og give den enkelte bedre mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Omskolingen kan ske i form af ordinær uddannelse eller i form af ansættelse på en virksomhed med løntilskud. Ydelsen udgør 199.16 for personer fyldt 25 år, og 99.58 kr. for personer under 25 år. Fleksjob er målrettet personer, med en begrænsning i arbejdsevnen på mellem 1/2 og 2/3. Denne gruppe har mulighed for at blive visiteret til beskæftigelse på særlige vilkår i form af et fleksjob. Personer i fleksjob modtager løn, men arbejdsgiveren bliver kompenseret for den nedsatte arbejdsevne via et løntilskud. I perioder uden job modtages ledighedsydelse, der udgør mellem 163.28-181.2 kr. Førtidspension ydes til personer, som varigt har mistet en stor del af deres arbejdsevne fx pga. nedslidning. Ordningen er baseret på visitation og tildeles personer med en begrænsning i arbejdsevnen på mere end 2/3. Ydelsen udgør 199.128 kr. for enlige og 169.26 kr. for førtidspensionister i par. Til sammenligning udgør efterlønnen 181.2 kr. for personer, der ikke opfylder 2- års-reglen, mens satsen for personer, som opfylder 2-årsreglen, er 199.16 kr.
16. Faktaark Satser for overførsler til enlige på efterløn og førtidspension Førtidspension (ny ordning) udgør maksimalt 199.128 kr. (11-niveau) årligt for enlige, jf. tabel 1. Den højeste efterlønssats for personer, som opfylder 2-årsreglen, udgør 199.16 kr. (11-niveau), hvilket er på niveau med ydelsen til førtidspensionister på ny ordning. For efterlønnere, som ikke opfylder 2-års reglen, er ydelsen lavere, og der foretages derudover en modregning for værdien af fradragsberettigede pensionsordninger. Tabel 1 Årlige overførselssatser for efterløn og førtidspension (ny ordning), enlig, (11-niveau) Førtidspension Højeste efterlønssats Årlig overførselssats, enlig 199.128 199.16 Anm: Angiver de maksimale ydelser til enlige ekskl. tillægsydelser. De maksimale overførselssatser for efterlønsmodtagere og førtidspensionister nedsættes delvist med supplerende indkomster, herunder udbetalinger fra pensionsordninger. Efterlønnere og førtidspensionister på den nye ordning kan afhængigt af husstandsindkomsten modtage boligsikring.
17. Faktaark Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Regeringens opfattelse er, at der ikke generelt bør være pligtige aldersgrænser for tilbagetrækning, hverken i lovgivningen eller i overenskomsterne. Hvornår man skal stoppe på arbejdsmarkedet, skal ikke afgøres af utidssvarende regler. Indgår man en individuel aftale med sin arbejdsgiver om at afgå ved en bestemt alder, kan denne ikke være lavere, end den grænse, som fremgår af Forskelsbehandlingsloven. Denne aldersgrænse er hævet fra 65 år til 7 år med virkning fra 1. januar 7. Regeringen har samtidig opfordret overenskomstparterne til at vurdere behovet for den fortsatte opretholdelse af eventuelle bestemmelser i de kollektive overenskomster om pligtmæssig fratræden på grund af alder før det 65. år. For så vidt angår tjenestemænd gælder, at der er lavere pligtmæssige afgangsaldre inden for bl.a. forsvaret (6 år), politiet (63 år) og kriminalforsorgen (63 år). Reglerne aftales ved overenskomstforhandlingerne. Et element i de netop igangsatte overenskomstforhandlinger er at løfte de pligtige afgangsaldre eller helt afskaffe dem. Siden 8 er der åbnet mulighed for at fravige de eksisterende regler i individuelle tilfælde.
18. Faktaark En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre mere arbejdskraft En gradvis afvikling af efterlønnen vil sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. Det vil bidrage til at øge væksten i samfundet og til finansieringen af det danske velfærdssamfund. I dag er det under halvdelen af befolkningen, der er i ustøttet beskæftigelse, og den andel vil falde yderligere fremadrettet. Det er dermed sandsynligt, at der om nogle år igen vil blive mangel på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Regeringen vil senere i januar fremlægge et konkret udspil til en tilbagetrækningsreform. Det vil afhængigt af den konkrete model og indfasning styrke beskæftigelsen med op til 7. personer i og op til 9. på længere sigt.