Design & Gastronomi Kunstnere 2 Gastro 6
Kunstnere Kähler har altid været samlingssted for mange af tidens store kunstnere. Den tradition blev videreført, da arkitekten Frantz Longhi overtog Kähler i 2008, og i dag hedder kunstnerne blandt andet Louise Hindsgavl, Jeanette List Amstrup og Cecilie Manz. H.A. Brendkilde (1857-1942) Med sin ankomst i 1885 var Brendekilde den først egentlige kunstneriske medarbejder. Brendekilde er kunstmaler og maler socialrealistiske billeder, og så var han på dette tidspunkt en af landets førende designere. Han formgav produkter for Odense glasværk. Brendekilde arbejdede tæt sammen med Herman August Kähler. H.A. Brendekilde var tilknyttet Kähler indtil 1907. L.A. Ring (1854-1933) Laurids Andersen, også kaldet L.A. Ring, opkaldt efter fødebyen Ring syd for Næstved. Ring var blandt den kunstnerkreds, der var omkring H.A. Brendekilde. Han arbejdede med landskabsmalerier og boede i en kort periode hos Brendekilde. Det var sådan, han blev introduceret for Kähler for første gang. Ring syntes, det kunne være spændende at forsøge sig med keramik som materiale. Men hans keramiske karriere løb højest op i 10 til 12 værker og fik aldrig en større betydning. P.S. Krøyer (1851-1909) Hvad Skagen var for malerkunsten, var Næstved og Kählers værksted for keramikken. Disse to kunstmiljøer havde også kontakt med hinanden. Den anerkendte skagensmaler, P.S. Krøy- 2
er, malede ved flere lejligheder portrætter af hans ven, H.A. Kähler, når han sad ved drejeskiven på værkstedet i Næstved. Ligeledes portrætterede han også H.A. Kähler, da han besøgte Skagen i 1901. Karl Hansen Reistrup (1863-1929) Efter ansættelse på Den Kongelige Porcelænsfabrik trængte porcelænsmaleren Karl Hansen Reistrup til nye udfordringer og tog med glæde imod tilbuddet om arbejde hos Kähler. Her blev han ansat som maler og modellør i 1888. Han flyttede hurtigt ind på et loftsværelse på fabrikken og startede et tæt og intensivt samarbejde med Herman August Kähler. Dette samarbejde forsatte lige indtil næste generation af Kählerfamilien overtog styringen. Reistrup tegnede og modellerede former, som H.A. Kähler så drejede. Thorvald Bindesbøll (1846-1908) Arkitekten Thorvald Bindesbøll opholdt sig ganske kort på Kählers værksted, nemlig i årene 1890 og 1891. Det var kunstneren L.A. Ring, der havde lokket ham til Næstved. Opholdet hos Kähler foregik over to perioder i disse år. Men ingen af de produkter, han fremstillede i disse perioder, kan kaldes for hovedværker. Svend Hammershøi (1873-1948) Svend Hammershøi var tegner, maler og keramisk uddannet. Han startede sit arbejde som kunstnerisk formgiver hos Kähler i 1893 og fortsatte der indtil sin 3
død. På hans første besøg hos Kähler var hans vigtigste mål at lære kunsten at formgive, og derfor holdt han sig meget ved drejeskiven. Jens Thirslund (1892-1942) Jens Thirslund kom til Kähler i 1913 på opfordring fra en bekendt. På trods af at han ikke var kunstnerisk uddannet, havde han et medfødt talent for at tegne. Dette var hjulpet godt på vej af hans store interesse for kunst. Jens Thirslund skabte sin helt egen motivverden, som han overførte til potter og kakler. Men også på tilfældigt papir, ofte var det indpakningspapir, han tegnede på. Hans motiver var alt fra blomster til damer, dyr og skibe. Den største del af Jens Thirslunds produktion lå i vægfliser. Disse mønstrede, begittede kakler blev produceret i stort omfang på værkstedet. Thirslund besad en videbegærlighed og en stor passion for keramik. Det var denne, som fik ham til at udforske lustrebrændingen. Kai Nielsen (1882-1924) Billedhuggeren Kai Nielsen besøgte Kähler første gang i 1921. Dette var blot 3 år før hans død. I den periode var han yderst produktiv, men mange af hans værker blev kasseret, fordi han var så selvkritisk. Hans ambition var at nå bredt ud til folket. Han ville hellere sælge sine værker og producere dem i tusindvis af eksemplarer end have dem udstillet på museum. Han lavede mange små figurer, som var kopier af hans større 4
skulpturer, for at sprede kendskabet til sin kunst. Også indtjeningsmæssigt var dette en god ide. I samarbejde med Thirslund satte Kai Nielsen en større produktion af figurer i gang i 1922. Disse blev lavet i gamle bronzeforme, som tidligere var blevet brugt til at støbe netop bronzeforme. Lige så opfindsom, som fremstillingsmetoden var, var også navnene på disse figurer: Dovendyret, Susanne i badet, Prinsessen på ærten, Eva på æblet, Nina på kuglen og Globetrotteren er bare nogle få af dem. Figurerne blev meget populære i Danmark så vel som i udlandet. En forhandler fra San Francisco tager Prinsessen på ærten med hjem fra en rejse til Danmark og udstiller den i sin butik. Men en amerikansk kvindeorganisation viser Prinsessen på ærten en del modstand, da de mener, at figuren skyder sit underliv lidt for langt frem. Selv om Kai Nielsens ide var at sprede kunst ud i hjemmene, er spørgsmålet, om han også selv blev kendt for det arbejde. Mange vil nok stadig bedst huske ham for hans større skulpturer, så som Vandmoderen, som står i Glyptotekets Vinterhave i København. 5
Gastronomi Med Kähler-restauranterne er endnu en række af kunsthåndværkere kommet til i Kähler-familien, nemlig de forførende dygtige danske kokke. Oplev køkkener med fokus på moderne fortolkninger af traditioner, klassisk håndværk samt rene råvarer og autentiske smagsoplevelser. Kähler i Tivoli Velkommen til et helt nyt koncept i København, byens hyggeligste designrestuarant. Her kan du mærke, opleve og smage på det allerbedste af dansk design og madkultur. Med vores nye konceptrestaurant her i Tivoli føjes endnu et kapitel til eventyret om det verdensberømte keramiske design. Tag plads imellem de største danske designklassikere af Finn Juhl, Poul Henningsen, Le Klint, Hans Wegner, Arne Jacobsen og Verner Panton, der gør Kähler Design selskab her i restauranten. Selve bygningen er tegnet af Poul Henningsens søn, Simon Henningsen, og de skønne regionale retter selvfølgeligt serveret på vores eget prisvindende design, udviklet i samarbejde med landets førende keramikere og kunstnere. Her hos Kähler vil I opleve velsmagende og nytænkende madkoncepter, der er centreret om sæsonens råvarer i naturlig variation, præget af danske og regionale specialiteter. Vi vil gerne formidle vores passion for det regionale måltid og glæden ved smagen og duften af råvarernes rene karakteristika. Du vil der- 6
for fra menukortet kunne nyde autentiske rene smage, som vi alle kender og elsker dem, i moderne fortolkning. Kähler Spisesalon Tag plads i Kählers Spisesalon og prøv det prisvindende smørrebrød, der af Børsen er udnævnt til Jyllands bedste. Menukortet rummer også lækre simreretter, spændende salater, klassiske danske kager og gode, lokale oste. Vi samarbejder med en række små lokale råvareproducenter, der er med til at sikre en høj kvalitet i hvert et måltid her på spisesalonen. Vi har bygget den restaurant, som vi allerhelst selv vil besøge, og vi håber, at du vil føle dig hjemme. I spisesalonen er mødet om det rustikke langbord omdrejningspunktet her er plads til både intime samtaler og spontane møder med andre gæster. Villa Dining Hos Kähler Villa Dining kan du opleve et vidunderligt madkoncept kaldet Villa Dining. Det handler om suveræn nordisk mad og drikke og hygge ikke mindst! Her er stemningen sat for en skøn middag i hyggelige og afslappede omgivelser. Det eneste du skal, er at hygge dig. 7
KÄHLER DESIGN A/S Ramsherred 3 4700 Næstved Danmark kundeservice@kahlerdesign.com +45 55 72 02 91