SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ



Relaterede dokumenter
Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar Public 56178

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Skattereformen i hovedpunkter.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Danske vælgere

Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

Det siger FOAs medlemmer om skat

TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429

Dansk Folkeparti står foran en krise

Færre vil give en hånd til Afrika

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

De bedste dage i mit liv var da mine to

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Fredag den 29.

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Til Folketinget Skatteudvalget

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER Public

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Danske vælgere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

En offentlig sektor i verdensklasse

Tables BASE % 100%

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Fordomme mod efterlønnere lever

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber

Analyse af dagpengesystemet

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Undervisningsbeskrivelse

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Nye regler for folkepensionister

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Undervisningsbeskrivelse

Velfærdsstaten under pres

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Danske vælgere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Dovne Robert har ændret vores syn på velfærdsstaten: Nu vil danskerne bruge færre penge 07:35:42 på konta

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni Niveau D. Indhold:

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Fem myter om mellem- og topskat

Første maj tale Middelfart 2015.

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Undervisningsbeskrivelse

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Myter om efterløn holder ikke

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Skat og Ligestilling. Inge Henningsen

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

l. Hvad er problemstillingen (kort)

Væsentlig mere end en milliard

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

Transkript:

SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ

Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2 Omfordelingen i Danmark... 3 Velfærdsmodellernes betydninger... 4 Danskernes mening... 4 Udseende ved liberal holdning... 5 Diskussion... 6 Kildeliste www.gallup.dk www.systime.dk Side 1 af 6

Hovedemne: Velfærdsstaten Underemne: Omfordeling Indledning Problemformulering Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Hvad betyder det for den danske konkurrenceevne internationalt og hvad betyder det i Danmark, og bør vi overhovedet have omfordeling i Danmark, påvirker den os mest positivt eller negativt, og fungerer omfordelingen i praksis som staten har tænkt at omfordelingen skulle. Hvad syntes den danske befolkning om omfordelingen? Hvilken ideologi prioriterer den danske omfordeling højest, og hvis vi havde en meget liberal holdning til omfordeling, hvordan ville omfordelingen så se ud? Hvilke ideologier prioriterer den danske omfordeling højere frem for andre? Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Hvad betyder omfordeling for den danske konkurrenceevne internationalt? Hvad betyder omfordeling i Danmark, og bør vi overhovedet have omfordeling i Danmark? Påvirker omfordeling os mest positivt eller negativt, og fungerer omfordelingen i praksis som staten har tænkt at omfordelingen skulle? Hvad syntes den danske befolkning om omfordelingen? Hvis vi havde en meget liberal holdning til omfordeling, hvordan ville omfordelingen så se ud? Fordele og ulemper? Hvorfor har vi valgt omfordeling? Grunden til at vi har valgt det her emne, er fordi at omfordeling altid er et stort debatemne, og derfor syntes vi at vi at det var et oplagt emne, at tage op til diskussion. Vi er nysgerrige omkring tabeller om omfordeling og vi vil forsøge at finde ud af, hvordan omfordelingen påvirker det danske velfærdssamfund. Hovedspørgsmål Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund og hvordan påvirker den os? Partiernes prioriteter Partierne som prioriterer den danske velfærdsmodel højest er nok dem som hører til socialisme ideologien. Partierne som støtter om socialismen er for eksempel Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne. Her handler det om at ingen skal lukkes udenfor. De borgere som tjener mange Side 2 af 6

penge, skal betale mere i skat. På den måde omfordeler man, så dem som ikke tjener så meget, for del i samfundets ydelser. Men der er også dem som ligger på højrefløjen. Her handler det meget om at der skal være skattelettelser. Her skal man ikke straffes fordi man gør en ekstra indsats. Partierne som ligger på højrefløjen er Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Deres ideologi er også at man er sin egen lykkes smed. Hvorfor har vi omfordeling i Danmark, er den essentiel i det danske samfund? Der er mange grunde til at vi har omfordeling i Danmark. Men en af de primære grunde er, fordelingen af goderne i samfundet. Men der har været stor diskussion om hvordan goderne skal fordeles. Eksempelvis hvis der sker skattelettelser. Hvem er det så som skal have del i pengene. Er det dem som ikke tjener så meget, eller skal det være dem som tjener rigtig mange penge. Hvis vi tager de højreorienteret partier, så handler det om at det er de rige som skal have skattelettelser, hvis sådan en lov trådte i kraft, derudover så skal man også tænke på at de samtidig også går ind for nedskæringer af de sociale ydelser, såsom Dagpenge, SU, kontanthjælp. De venstreorienterede partier har en hel anden holdning. Her skal man tilgodese de fattige i samfundet. Derudover så vil de også have at man hæve de forskellige dagpengesatser, såsom folkepensionen. Men hvad har det så af konsekvens, hvis man ændrer på skatten? Hvis vi ser det fra dem som er på arbejdsmarkedets synspunkt, så er det en rigtig god ting. På den måde stiger deres rådighedsbeløb og det vil medfører at deres forbrug også stiger. Men så er det at omfordelingen kommer frem. Fordi det kan godt være at det er en god ide, men det giver også bagslag. Idet at staten får færre skatteindtægter. Det vil så gå ud over de arbejdsløse og fattige i vores samfund. Men hvis skatten bliver sat, eksempelvis til de rige. Så vil de kunne bidrage mere til vores velfærdssamfund, idet at vi får flere skatteindtægter. Vi vil dermed kunne hjælpe de svageste i samfundet. Problemet er bare at hvis skatten sættes mere op, så ender det med at dem som virkelig tjener mange penge, beslutter sig for at flytte til udlandet. Det resulterer i at Danmark mister mange millioner kroner i skatteindtægter. Omfordelingen i Danmark Omfordelingen i Danmark gør danskerne til dem vi er, men hvem er vi egentlig, og ikke mindst hvordan er vi? Omfordelingen vi har i Danmark gør, at vores samfund er mere socialistisk og det gør at der ikke er så stor forskel på rige og fattige, som der er i så mange andre lande. På grund af den store omfordeling i Danmark er der langt større lighed i den danske befolkning. Dette betyder også at vi har en meget høj skatteprocent i forhold til så mange andre lande. Nogle borgere mener, at vi betaler for meget, andre synes at det er helt fair. Der er endda nogle der mener at det næsten er for lidt, i forhold til at vi er et velfærdssamfund. Omfordelingen i Danmark gør, at folk der f. eks. er blevet fyret på deres arbejde, kan gå på dagpenge, til de får et nyt arbejde, så de i det mindste har noget at leve for. Hvis omfordelingen blev afskaffet, ville vi ikke have så god velfærd i landet. Måske ville nogle have mere velstand, men i længden ville velfærd nok bedre betale sig, frem for velstand. Ikke alle danskere er i stand til at arbejde, og hvis deres ressourcer for at få penge indskrænker sig, kan det fx ende med at mange ungdomsstuderende ender med at tage direkte på arbejde, i stedet for at studere, hvis de ikke får SU, fordi familien måske i forvejen ikke har særlig mange penge. Side 3 af 6

Fattigdom i udvalgte lande, 2008 (OECD definition) Velfærdsmodellernes betydninger Eftersom vi har den universelle velfærdsmodel, har vi en af de største omfordelinger i verden, meningen med omfordelingen i den universelle velfærdsmodel er at den skal udligne de økonomiske forskelle. Altså mindske den økonomiske forskel der er mellem rig og fattig. Måden man bruger, for at få flest penge fra de rige er den progressive skat. Skatten har til formål, at tage fra de rige og give til de fattige, det kan også kaldes Robin Hood princippet, da han gjorde netop det samme. De penge staten får ind via skatten bliver så brugt til at finansiere den meget store og omfattende offentlige sektor. Der er ikke nogen forskel når man ser på hvem der kan få del i den offentlige sektor. Rige og fattige kan få det samme fra staten, alle har ret til at tage en uddannelse uanset hvor meget ens forældre tjener. Hvis man bliver arbejdsløs får man den samme dagpengesats. Det er nogle få af de mange eksempler der kunne nævnes. Omfordelingen påvirker os godt, hvis man er socialistisk og gerne vil have større lighed i Danmark. Mens liberalisterne ikke gør ind for omfordelingen, fordi deres holdning er, at man selv må finde en løsning på sine problemer. Danskernes mening Den danske befolkning har også en mening men hvad mener de egentlig? Hele 40 % af den danske befolkning mener at vi betaler for meget i skat, hvilket vil sige at de jo må være utilfredse med det danske omfordelingssystem da en stor del af omfordelingen består af offentlige goder givet med skattekroner, 56 % syntes at vi betaler tilpas i skat, hvilket også er overensstemmende med den Side 4 af 6

danske befolknings mening. der er lidt over halvdelen i DK der er enige om at de er godt tilfredse med det danske velfærdssystem. Når vi snakker om velfærdsystemer har vi 3 overordnet modeller: Den skandinaviske velfærdsmodel Meget stor offentlig sektor Høje skatter / afgifter Stor lighed Den centraleuropæiske velfærdsmodel (forsikringsmodellen) Mellemhøj skat og afgift Forsikring gennem arbejde Rimelig lighed og rimelig offentlig sektor. Den liberale velfærdsmodel Lille offentlig sektor Lille omfordeling Stor forskel på fattig og rig Derudover har vi nogle nøgletal der viser hvordan den danske befolkning eller tænker om skat og ulighed. 51 % for at topskatten nedsættes ved næste skattereform (49 % vil dog ikke acceptere større økonomiske forskelle som konsekvens af nedsat topskat) 76 % vil ikke acceptere mindre velfærd i forhold til lavere topskat. 75 % mener at de selv for nok ud af de skatter de betaler. Omfordeling ved liberal holdning Der findes forskellige holdninger, en liberal holdning er en af dem, men hvordan ville det egentlig se ud? Hvis vi havde en meget liberal holdning til vores omfordelingssystem i Danmark, ville skattesystemet nok se meget anderledes ud, i øjeblikket har vi en af verdens højeste skatte procenter, og en af de største offentlige sektorer i hele verden, hvor der sker en meget stor omfordeling af offentlige goder i hele systemet, og omfordelingen bliver styrket i form af progressiv skat, da vi i Danmark bliver mere og mere skat jo mere vi tjener, dog til et max af ca. 59 %. Men hvis vi havde den liberale holdning ville vi nok kunne se frem til en meget lavere skat og evt. en proportional skat, hvor alle betaler det samme i % uanset indkomst, det vil ramme de fattigste hårdest, men så er vi også ude i en meget liberal omfordelingspolitik hvis vi vælger en sænket proportional skat. Men hvis vi ser på Danmark i forhold til andre lande, er vi og har i lang tid været et utroligt socialistisk land, med høj skat, store afgifter, en stor offentlig sektor og så også en masse offentlige goder, og danskerne er godt tilfredse med den nuværende størrelse på den offentlige sektors størrelse, der vil altid være nogle der hælder til hver sin side, men generelt set er danskerne mere eller mindre tilfredse, så jeg tvivler på at vi nogensinde kommer til at se en komplet liberalistisk dansk stat, hvis vi skulle få nogle ændringer i retning af den liberale velfærdsmodel, skulle det nok være lavere skat, og lidt færre offentlige goder. Side 5 af 6

Omfordeling i forhold til konkurrenceevne Det vil selvfølgelig være en dårlig ting for vores danske konkurrenceevne. Det handler jo om at vi kan konkurrere med andre lande. Hvis der kommer en socialdemokratisk regering, så vil de jo have at staten skal eje alt. På den måde kan privatiserende virksomheder ikke konkurrere med hinanden. Forbrugerne skal have den mulighed, at kunne vælge mellem flere produkter. Ellers ender det med at de køber flere varer i udlandet. Gør de det, vil vores BNP også falde, da vi vil miste mange store indtægter Diskussion Omfordeling har gode og dårlige sider. Den kan få nogle folk til at udnytte systemet fordi de ikke gider arbejde for deres penge, når de kan få næsten lige så mange penge uden at røre en finger. Omfordelingen giver håb og er et godt sikkerhedsnet for den danske lavt rangerende befolkning, hvis man bliver fyret fra sin arbejdsplads. Da de kan fortsætte med at leve et normalt liv, dog med lidt færre penge. Socialisterne er dem som går stærkt ind for omfordelingen. De mener at skatten skal være høj, så man får penge fra de rige og så kan dele ud til befolkningen, via de sociale ydelser, når der er brug for det. De mener at skatte sænkninger skaber mindre velstand, og det giver mindre velfærd. Liberalisterne er imod omfordelingen, de mener at staten skal være mindre, og skatten skal sættes ned. Når skatten sættes ned får de rige flere penge og kan f. eks. investere i virksomheder. Side 6 af 6