Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Transkript

1 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

2 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land på ung og på gammel på mænd og på kvinder. på arbejdsløse og dem i arbejde på de fremmede og dem der var her i forvejen og der er også forskel på de lærde og de dumme.

3 Det solidariske samfund I det solidariske samfund er det dybest set fællesskabets pligt at udjævne forskelle, hvor man ideelt set bør betale efter evne og modtage efter behov Her spiller både markedet, den offentlige sektor og civilsamfundet en rolle (velfærdstrekanten)

4 Velfærdstrekanten Velfærdskampen står om hvor meget der skal flyttes fra stat til hhv. marked og civilsamfund

5 Den universelle velfærdsmodel Ydelserne er rettet mod alle borgere i landet uanset tilknytning til arbejdsmarkedet, alder og køn, dvs. at det er rettighedsbaseret frem for opsparingsbaseret Mange bidrager og mange modtager, hvilket både betyder høje skatter og en stor offentlig sektor Næsten alle modtager før eller siden sociale ydelser

6 Omfordeling via de offentlige kasser Offentlige indtægter: - indkomstskatter og arbm. (progressive) - skat af varer og tjenester (degressive) - brugerbetaling (degressive) - skat af formue og besiddelse (progressive) Offentlige udgifter: - Indkomstoverførsler til hush. (progressive) - Offentlig forbrug, brutto (progressive)

7 Lidt tal på bordet I pct. af BNP Omfordelingseffekt over tid Indkomstskatter og arbm. Afgifter af varer og tjenester 31,7 30,8-16,8 15,2 + Brugerbetaling 2,9 3,1 - Skat af formue og besiddelse Indkomstoverførsler til hush. Offentligt forbrug, brutto 1,8 2,2 + 17,0 17,2 + 26,7 30,7 + Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2010

8 Det er store tal, som vi taler om i 2009 UDGIFTER TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSYDELSER - heraf 67 pct. offentlig, 12 pct. arbejdsgiverne, 21 pct. lønmodtagere

9 Og det er rigtig mange personer det drejer sig om Enhed I alt tusinde Midlertidig i alt personer Arb.løshedsdagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Aktivering Orlovsydelser Ledighedsydelse Varig i alt Folkepension Førtidspension Efterløn mv

10 Velfærdsparadokset Stigende offentlige udgifter, opleves ikke nødvendigvis som øget velfærd. DR-Update, internet d : Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er blevet brugt 100 mia. kr. ekstra på velfærd i de seneste ti år. Alligevel oplever flere og flere danskere, at velfærdsydelserne bliver forringet.

11 Hvordan virker den offentlige sektor ind på dagligdagens levevilkår? Ens egen indtjening bliver suppleret af indkomstoverførsler og reduceret af skattebetalinger dertil skal lægges værdien af såkaldte gratisydelser, dvs. uddannelse, institutionsophold, sygehusbehandling mm. Gennem dette system omfordeles der faktisk rigtig store midler for ganske mange folk Nogle har overskud andre har underskud, og det kan variere over tid For tiden har alle som gruppe overskud, hvilket kan ses af, at den offentlige sektor har et markant underskud

12 Omfordeling via de offentlige kasser i indkomster 1000 kr. Under Over 800 Egen erhvervet indtægt Overførsler fra det offentlige Værdi af offentlig forbrug Direkte skatter Indirekte skatter "Forbrugsmulighed" Forbrugsmulighed i forhold til egenindtægt 5,6 2,0 0,9 0,6 Antal husstande (i 1000) Statistisk Årbog 2010

13 Omfordeling via de offentlige kasser i 2007 efter type 1000 kr. Enlige under 60 Enlige over 60 Enlige med børn Par med børn Egen erhvervet indtægt Overførsler fra det offentlige Værdi af offentlig forbrug Direkte skatter Indirekte skatter "Forbrugsmulighed" Forbrugsmulighed i forhold til egenindtægt 0,7 1,3 0,9 0,8 Antal husstande (i 1000) Statistisk Årbog 2010

14 Velfærdstaten står og falder med generationskontrakten

15 Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i fortiden Den tidlige danske socialpolitik byggede på, at folk fødtes, levede og døde i sognet. Det var derfor logisk nok, at det var sognet, der var forsørgelsesenhed. Fødestedskriteriet var fornuftigt i et samfund, hvor det endnu var almindeligt, at den enkelte forblev i det sogn, hvor han eller hun var født. Med øget mobilitet over sognegrænsen blev det et problem. Fra: Grænser for solidaritet

16 Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i nutiden Den danske velfærdsstat bygger på, at folk lever hele deres liv i det land, hvor de fødes og har en indbyrdes, nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer sig godt, finansierer velfærdsydelser til dem, der klarer sig mindre godt, i forvisning om selv i givet fald at blive behandlet på samme måde

17 Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i fremtiden Derfor er velfærdsstaten under pres i en verden præget af international mobilitet. Udvandring betyder, at nogle forlader landet og efterlader en regning (fx lang-varigt uddannede), mens andre tager ophold i udlandet uden at betale dansk skat (pensionister). Indvandring betyder at nogle optræder som modtagere uden at have været bidragsydere og med ringe udsigt til i fremtiden at bliver det. Kort og brutalt er større mobilitet over grænserne dårligt forenelig med en velfærdsstat som den danske

18 Det store arbejdsmarkedsregnskab Befolkningen ca. 5,5 mio. Børnene (0-14 år) ca. 1,0 mio. Pensionisterne (65 +) ca. 0,9 mio. De beskæftigede ca. 2,8 mio. Uden for arbejdsmarkedet ca. 0,8 mio. på offentlig forsørgelse Statistisk Tiårsoversigt 2010

19 Randområdet af arbejdsmarkedet i 2009 Ledige i alt Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge Tilbagetrækning førtidspensionister efterlønnere Øvrige ydelsesmodtagere Dette giver i alt på offentlig forsørgelse dvs. personer uden ordinær beskæftigelse Statistisk Tiårsoversigt 2010

20 Efterlønnen: Den store velfærds-lakmusprøve 58 pct. er kvinder, mens 42 pct. er mænd Under 2 pct. har en lang videregående uddannelse, mens 83 pct. er ufaglærte eller faglærte Der er fx kun 117 læger og 174 tandlæger på efterløn Fødevareforbundets A-kasse (NNF) har 64 pct., Faglig Fælles A-kasse (3F) har 61 pct. og Fag og Arbejdes A-kasse (FOA) har 58,5 pct. af mulige på efterløn CA og AAK har 22 pct., og IAK har 23 pct. af mulige på efterløn Sygefravær falder med efterløn især kvindernes

21 Regeringens efterlønsudspil

22 Regeringens pensionsudspil

23 Socialpolitisk Forening har også taget stilling: tilbagetrækningsreform betyder, at man vil lade de udsatte på det danske arbejdsmarked betale for den økonomiske genopretning utroværdigt, at den foreslåede reform vil skabe nye arbejds-pladser de mindre økonomisk stærke, og typisk de ufaglærte eller kort uddannede, skal nu underkastes en kommunal vurdering om de er sløje nok til at komme på en såkaldt nedslidningspension I dag er sygefraværet stigende frem til 60 årsalderen, hvorefter der indtræder et markant fald. Eneste plausible forklaring er, at efterlønsmuligheden udtynder sygefraværet