Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Transkript

1 Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni

2 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund Overførselssystemet skal sikre den grundlæggende velfærd og tryghed ikke lighed Borgere og familier skal som udgangspunkt klare sig selv Den sammensatte marginalskat må ikke øges Det skal altid kunne betale sig at arbejde Overførselssystemet skal forenkles Det skal bedre kunne betale sig at spare op og tage ansvar for egen alderdom...7 2

3 Indledning Mere end personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler. Det betyder, at for hver person på offentlig forsørgelse har Danmark markant færre til at betale skatten, når vi sammenligner os med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland. Konkret ville færre leve af offentlige overførsler, hvis danskerne i lige så høj grad som svenskerne var selvforsørgende. Tallene viser, at det danske velfærdssamfund, hvis oprindelige formål var at sikre lige adgang til sundhed, uddannelse samt ældre- og børnepleje, har udviklet sig til et samfund, hvor afhængighed af offentlige ydelser er blevet normen frem for den sidste udvej. Udviklingen betyder, at vi i disse år oplever et nationalt mentalitetsskred, hvor grundlæggende værdier som ansvar, arbejdsomhed og selvstændighed ikke længere er rettesnoren for et flertal af danskerne. En nylig undersøgelse viste, at kun en fjerdedel af danskerne foretrækker at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det næsten 60 procent. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage sine børn til at arbejde hårdt. Færre end fem procent af danskerne mener, at hårdt arbejde er en værdi, de lægger vægt på at videregive til deres børn. Mentalitetsskredet er sket samtidigt med, at den offentlige sektor herhjemme er vokset markant i størrelse. Danmark har i dag verdens største offentlige sektor, verdens højeste skattetryk, og vi bruger årligt mere end 300 milliarder kroner på offentlige overførsler. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at vende denne udvikling. At tage vare på sig selv og sine og arbejde flittigt for at opnå det er og bliver sunde værdier, som bør udgøre fundamentet i det danske samfund. De senere år er der blevet vedtaget en lang række reformer, blandt andet af efterlønnen. Reformerne har desværre kun kradset i overfladen og repareret de værste fejl. De grundlæggende problemer er stadig de samme. Derfor er det tid til en mere grundlæggende debat om, hvordan det danske velfærdssystem burde være indrettet. Vi giver i dette udspil Det Konservative Folkepartis bud på, hvilke grundlæggede principper, der fremover bør styre vores velfærdssamfund. Budene er ikke endelige, men skal ses som et fundament for en principiel og fordomsfri diskussion om, hvilke principper og værdier det danske velfærdssamfund skal indrettes efter i fremtiden. Det Konservative Folkepartis ønske er klart: Vi skal igen have et Danmark, hvor ansvar, selvstændighed, flid, gennemsigtighed bliver styrende. Alt sammen med det grundlæggende mål at få et samfund, hvor: Flere borgere og familier klarer sig uden offentlig hjælp Vi i fællesskab kan give en bedre hjælp til dem, som ikke kan klare sig selv Retssikkerheden øges, fordi borgerne bedre kan gennemskue og forstå mere enkle regler 3

4 Principper for fremtidens velfærdssamfund 1. Overførselssystemet skal sikre fundamental velfærd og tryghed ikke lighed. Formålet med vores overførselssystem skal altid være at hjælpe de mest udsatte i vores samfund - ikke at skabe større lighed. 2. Borgere og familier skal som udgangspunkt klare sig selv. De sociale ydelser skal på sigt målrettes de grupper i samfundet, som ikke kan forsørge sig selv. Til gengæld skal skatten sænkes, så flere kan blive selvforsørgende og mindre afhængige af sociale tillægsydelser. 3. Den sammensatte marginalskat må ikke øges. Når man målretter ydelser til personer med de største behov, kan andre opleve en lavere indtægt. Men der mener vi, at en markant lavere skat på arbejde skal være med til at sikre, at den samlede marginalskat ikke øges for dem, der bidrager mest. 4. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Alle danskere skal som udgangspunkt have en gevinst på minimum kroner om måneden ved at tage et fuldtidsarbejde i forhold til at gå ledig. 5. Overførselssystemet skal forenkles. En forenkling af det danske overførselssystem skal sikre, at alle har en rimelig chance for at overskue rettigheder og pligter. Samtidig vil færre ydelser og dermed færre muligheder for snyd modvirke behovet for offentlig kontrol og kommunale stikkerlinjer. 6. Det skal bedre kunne betale sig at spare op og tage ansvar for egen alderdom. Vi ønsker en mere fair og enkel folkepension, hvor modregningen i danskernes opsparing mindskes betragteligt. Som pensionssystemet er i dag, kan det alt for ofte ikke betale sig at spare op til egen alderdom. 1. Overførselssystemet skal sikre den grundlæggende velfærd og tryghed ikke lighed Tildelingen af kontante tillægsydelser til bolig, varme, børn mv. har til formål at sikre alle borgere en anstændig levestandard uanset personlige valg og vilkår. Ikke desto mindre er de mange forskellige ydelser med til at skabe et omfattende bureaukrati, en masse usikkerhed om hvilke ydelser man har ret til og i sidste ende vende op og ned på, om det kan betale sig at forsørge sig selv og sine. For at kunne gennemføre en forenkling af overførselssystemet, må man acceptere, at nogle modtager lidt mindre, end de hidtil har gjort, mens andre modtager lidt mere. Et simplere system skal sikre hjælpen til dem, der har behov, og samtidig styrke retssikkerheden for borgerne. Antallet af nye sager oprettet hos Ankestyrelsen er steget fra ca i 2008 til cirka i 2012, alene for 3. instansbehandling af principielle sager om bl.a. serviceloven og aktivloven. 1 Samtidig steg klagerne i 1 Ankestyrelsens nøgletal

5 anden instans til de sociale nævn og til beskæftigelsesankenævnene fra ca til ca i samme periode. 2 Som SFI i en rapport om udsatte lejere bemærkede i 2008, var det bemærkelsesværdigt, at kun 50 procent af de udsatte lejere havde søgt boligstøtte, når det måtte formodes, at en større andel var berettigede til boligstøtte. Det var især enlige mænd uden børn, der skilte sig ud ved ikke at have søgt boligstøtte. Et godt eksempel på den vilkårlighed, det omsiggribende system medfører, og risikoen for, at de der har mest brug for hjælp, faktisk ender med at blive overset Borgere og familier skal som udgangspunkt klare sig selv Vores fælles midler skal på sigt målrettes de grupper i samfundet, som ikke kan forsørge sig selv. Hvis vi flytter fokus fra de brede befolkningsgrupper til de, som ikke har mulighed for at klare sig selv, kan vi gøre langt mere for samfundets allermest udsatte. Samtidig skal skatten sænkes markant for alle danskere i beskæftigelse, så vi bliver mindre afhængige af offentlige overførsler. Lavere skatter vil styrke det personlige ansvar og betyde, at flere familier bliver selvforsørgende og mindre afhængige af statslige tillægsydelser. Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere end af de 16 til 64-årige, fraregnet studerende, modtog overførselsindkomster fra staten i 2013, hvilket svarer til cirka 25 procent af den arbejdsdygtige befolkning. 4 Ifølge Danmarks Statistik var de offentlige udgifter til indkomstoverførslerne på mere end 300 milliarder kroner, hvoraf ca. 175 milliarder kroner går til personer i den arbejdsdygtige alder. Til sammenligning forventer regeringen at det offentlige underskud i 2015 vil være på 58,4 milliarder kroner, hvilket grænser op til uansvarlig finanspolitik jævnfør Stabilitets- og Vækstpagten. 5 Den seneste arbejdsmarkedsrapport fra DA peger på at Danmark ville have knap færre modtagere af overførselsindkomster, hvis andelen af selvforsørgede i den arbejdsdygtige alder var på niveau med Sverige. 6 En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Momentum viser, at kun en fjerdedel af danskerne foretrækker at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det tal næsten 60 procent. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage deres børn til at arbejde hårdt Den sammensatte marginalskat må ikke øges En konsekvens af at ændre på det eksisterende system, så flere ydelser målrettes samfundets svageste, er, at der er en risiko for at straffe dem, der i forvejen bidrager mest, ved at øge deres marginalskat. Det gælder 2 Ankestatistik Heraf blev mere end en fjerdedel hjemvist pga. forkert sagsbehandling eller ændret. 3 SFI Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig, Danmarks Statistik, AUH01 & FOLK2. 5 Danmarks Statistik, OFF10 & JP Dansk underskud går lige til grænsen, (Evt. Økonomisk Redegørelse, seneste) 6 Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport Momentum 2013: Færre danskere sætter en ære i at klare sig selv 5

6 eksempelvis, hvis man fratager mellem- eller højindkomstgrupper ydelser som børnechecken eller folkepensionen. Ændringer af vores eksisterende velfærdssystem kommer derfor nemt til at ramme dem, der i forvejen betaler meget i skat, og som berettiget synes, at grænsen er nået. Derfor skal en fair omfordeling af ydelserne til dem, der har allermest behov, gå hånd i hånd med lavere skat på arbejde. Ifølge OECD har Danmark stadig det suverænt højeste skattetryk i den vestlige verden på 48 procent af BNP sammenlignet med et gennemsnit på cirka 34 procent i OECD. 8 Marginalskatten afgøres ikke alene af skatteprocenten, men blandt andet også af den aftrapning af ydelser, der sker, når man forøger sin indkomst. Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at marginalskatten for enlige forsørgere med en årsløn på til kroner er på 40 til 42 procent, men at den sammensatte marginalskat for samme gruppe lander på mere end 60 procent, når man indregner aftrapning af blandt andet boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling og grøn check. 4. Det skal altid kunne betale sig at arbejde Færre går på arbejde i takt med, at de økonomiske incitamenter til at tage et job falder. 9 Derfor skal alle danskere som udgangspunkt have en gevinst på minimum kroner ved at tage et fuldtidsarbejde frem for at gå ledig. En meningsmåling udført af Wilke for Agenda viser, at hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager ikke vil takke ja til jobs, med mindre gevinsten er på mindst kroner ekstra efter skat. 10 Tal fra Arbejdskraftsundersøgelsen viser, at 32 procent raske kontanthjælpsmodtagere reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. 11 En rapport fra Økonomi og Indenrigsministeriet viser, at beskæftigelsen i høj grad afhænger af den økonomiske tilskyndelse. For personer med en høj økonomisk gevinst ved at arbejde overstiger beskæftigelsesgraden 90 procent, mens den daler til under 70 procent for personer med svag økonomisk tilskyndelse. 12 Jævnfør OECD er gevinsten ved at arbejde mindre i Danmark end i alle andre lande i OECD. En typisk dansker kan således se frem til en stigning i rådighedsbeløbet på knap 17 procent ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse. I Sverige er gevinsten derimod højere end 40 procent OECD revenue statistics. 9 Økonomi- og Indenrigsministeriet: Fordeling og incitamenter Agenda Kontanthjælpsmodtagere vil have en mærkbar gevinst for at tage arbejde, Agenda Hver tredje raske kontanthjælpsmodtager er reelt ikke til rådighed for et job, Økonomi og Indenrigsministeriet Fordeling og incitamenter Høj tilskyndelse til at arbejde defineres som en kompensationsgrad på mellem 50 og 60 procent, mens svag tilskyndelse defineres som kompensationsgrad højere end 90 procent. 13 Agenda OECD: Arbejde betaler sig dårligst i Danmark,

7 5. Overførselssystemet skal forenkles Et fair system for overførselsindkomster kræver, at borgerne og de offentligt ansatte, som skal administrere reglerne, har en rimelig chance for at overskue egne rettigheder og pligter. Sådan forholder det sig ikke i dag. Ved siden af børnefamilieydelsen, findes der for eksempel yderligere fem forskellige slags børnetilskud. Der eksisterer to forskellige slags boligydelser, to slags grønne checks, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, varmetillæg, ældrecheck og meget andet. Vi kunne gøre vores overførselssystem mere overskueligt, hvis vi rydder op i de mange tilskud, der med tiden er skudt op. På samme tid kan vi mindske den sammensatte marginalskat og frigøre midler til at reducere verdens højeste skattetryk. Eksempelvis kan de mange typer af børne-, bolig- og pensionsydelser med fordel mindskes, mens enkelte indkomstregulerede ydelser i langt højere grad skal målrettes samfundets allersvageste grupper. Der eksisterer mere end 30 forskellige kontante overførsler i Danmark. Dette inkluderer blandt andet fem forskellige slags børnetilskud, og en lang række af forskellige sociale tillægsydelser. 14 De mange overførselsindkomster medfører et omfangsrigt bureaukrati. Dette indikeres bl.a. ved, at antallet af socialrådgivere og socialformidlere i kommunerne er steget med cirka 25 procent fra 2007 til 2013 på trods af, at antallet af offentligt ansatte generelt er faldet. 15 Ikke alle socialrådgivere beskæftiger sig med overførselssystemet, men tallene dokumenterer stadig et voksende bureaukrati og potentiale for at flytte flere hænder over i den egentlige omsorg i ældresektoren og sygehusvæsenet. 6. Det skal bedre kunne betale sig at spare op og tage ansvar for egen alderdom Mange tror, at de gør noget rationelt, når de sparer op til alderdommen. I virkeligheden bliver mange straffet, fordi staten nedtrapper en række ydelser og tilskud, hvis man på eget initiativ opnår en højere indtægt som pensionist. Både ældrecheck, boligydelse, varmetillæg, folkepension og andre offentlige ydelser reduceres nemlig, hvis man har indtægter fra private pensionsordninger, herunder ATP. En mere enkel folkepension, hvor modregningen i egen opsparing er betragteligt mindre, vil øge viljen til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og øge gennemsigtigheden i systemet. Beregninger fra Danica Pension viser, at en pensionist med en opsparing på 2 millioner kroner kommer til at betale hele 1,34 millioner kroner tilbage til staten i form af indkomstskat, modregning i boligydelse m.m., modregning i folkepension og modregning i ældrecheck Udvalg om udlændinges ret til velfærdsydelser Rapport om optjeningsprincipper i forhold til danske velfærdsydelser, marts Eller evt. BT Ekspert fastslår: EU-borgere har ret til 123 danske velfærdsydelser, på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. 16 EPN.dk Spar op til pension og bliv flået i skat,

8 Ifølge Ældresagen er situationen værst for de enlige pensionister, som bor til leje, og som kun har en årlig indtægt ud over folkepensionen på mellem og I følge Ældresagen har disse en marginalskat i nærheden af 88 procent, når man indregner hvilke ydelser de går glip af Berlingske Mange pensioner bliver ædt op af modregning,