Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012
Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0
Naturforhold og overfladevand Indhold Side 1 6 2 Ikke-teknisk resume 7 3 Lovgrundlag 11 3.1 Eksisterende viden 13 3.2 Feltundersøgelser 13 4 Eksisterende forhold 17 4.1 Naturforhold 17 4.2 Gennemgang af delstrækninger 18 4.2.1 Banestrækningen nord for Hobro (delstrækning 1) 19 4.2.2 Banestrækningen ved Øster Doense (delstrækning 2) 21 4.2.3 Delstrækningen mellem Stenshøj Mose og Arden (delstrækning 3) 22 4.2.4 Banestrækningen gennem Rold Skov (delstrækning 4) 25 4.2.5 Områder til erstatningsanlægget ved Skørping og banestrækningen ved Lindenborg Å (delstrækning 5) 29 4.2.6 Banestrækningen ved Støvring (delstrækning 6) 34 4.2.7 Banestrækningen og områder til erstatningsanlægget ved Ellidshøj (delstrækning 7) 36 4.2.8 Banestrækningen og områder til erstatningsanlægget ved Svenstrup (delstrækning 8) 39 4.2.9 Banestrækningen ved Aalborg (delstrækning 9) 46 4.3 Særligt beskyttelseskrævende arter 47 4.3.1 Padder 47 4.3.2 Markfirben 49 4.3.3 Flagermus 50 4.3.4 Birkemus 52 4.3.5 Odder 52 4.3.6 Hvepsevåge 52 4.3.7 Stor hornugle 54 4.3.8 Isfugl 54 4.3.9 Sortspætte 54 4.3.10 Hedelærke 56 4.3.11 Rødrygget tornskade 56 4.3.12 Skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl og bred vandkalv 56 4.3.13 Havlampret og bæklampret 57 4.3.14 Øvrige dyrearter 57 4.3.15 Planter 57 4.4 Overfladevand 61
5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 63 5.1 Generelle afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 63 5.1.1 Følgende generelle krav stilles til anlægsarbejdet: 63 5.2 Specifikke afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 64 5.3 Særligt beskyttelseskrævende arter 65 5.3.1 Flagermus 65 5.3.2 Birkemus 66 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 67 6.1 Erstatningsbiotoper og faunapassager 67 6.2 Barriereeffekt 68 6.2.1 Padder 68 6.2.2 Større pattedyr 69 6.2.3 Flagermus 70 6.2.4 Fugle 71 6.3 Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen 75 6.3.1 Strækninger langs banen 75 6.3.2 Områder med erstatningsanlæg 79 6.4 Overfladevand 82 6.5 Samlet oversigt over erstatningsnatur og afværgeforanstaltninger 83 7 Konsekvensvurdering for Natura 2000 område N18 84 7.1 Beliggenhed og udpegningsgrundlag 85 7.2 Mulig påvirkning af arter 86 7.2.1 Naturtyper 86 7.2.2 Arter på habitatdirektivet 86 7.2.3 Fugle 87 7.3 Gennemgang af relevante arter 89 7.3.1 Stor vandsalamander 89 7.3.2 Damflagermus 90 7.3.3 Odder 91 7.3.4 Hvepsevåge 92 7.3.5 Stor hornugle 93 7.3.6 Isfugl 94 7.3.7 Sortspætte 95 7.3.8 Rødrygget tornskade 96 7.3.9 Hedelærke 97 7.3.10 Øvrige ynglefugle 98 7.4 Samlet vurdering 99 8 Ombygning af Skørping Station 101 8.1.1 Konsekvenser i anlægsfasen 101 8.1.2 Konsekvenser i driftsfasen 101 9 Eksisterende dæmninger 102 9.1 Udvidelse af dæmninger 102 9.1.1 Konsekvenser i anlægsfasen 102 9.1.2 Konsekvenser i driftsfasen 102 10 Eksisterende broer 103 10.1 Forstærkning af broer 103
10.1.1 Konsekvenser i anlægsfasen 104 10.1.2 Konsekvenser i driftsfasen 104 10.2 Forhøjning af kantbjælker 104 11 Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger 106 12 0-Alternativet 109 13 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 110 14 Referencer 111 15 Bilag 114
1 Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er der afsat seks mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den sydlige del af strækningen mellem Hobro og Aarhus. Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastigheden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger på strækningen forberedes til den højere hastighed. Der nedlægges desuden jernbaneoverkørsler og der etableres nye veje, der krydser jernbanen som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene på Skørping Station med gangforbindelser over og under banen og perronerne afkortes. I perioden fra 11. januar til 7. marts har Banedanmark sendt en miljøredegørelse i offentlig høring og der er i den forbindelse modtaget 24 høringssvar. Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet dette fagnotat og den endelige miljøredegørelse efter de af høringen afledte undersøgelser. Desuden er der udarbejdet et høringsnotat, der mere detaljeret redegør for Banedanmarks stillingtagen til de indkomne høringssvar. I nærværende fagnotat behandles konsekvenser af de løsninger der er vurderet som nødvendige og tilstrækkelige i forhold til gennemførelse af opgraderingen. Det drejer sig om erstatningsanlæg for de overkørsler der nedlægges, etablering af gangtunnel og gangbro på Skørping station samt forberedelse af broer og dæmninger for den højere hastighed. For en beskrivelse af fravalgte løsninger henvises til anlægsbeskrivelsen samt en tidligere udarbejdet screeningsrapport. De anviste løsningsforslag er forelagt for Rebild og Aalborg Kommune. På baggrund af kommentarer fra kommunerne samt en gennemført trafiksikkerhedsrevision er løsningerne tilpasset bl.a. i forhold til foranstaltninger for cyklister og gående. De valgte løsninger vurderes at være nødvendige og tilstrækkelige erstatningsanlæg for de eksisterende jernbaneoverkørsler. I projektet opgraderes hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra 120 km/t til 160 km/t og trafikken øges. Nærværende fagnotat er et bilag til VVMredegørelsen, der beskriver konsekvenser for naturforhold og overfladevand af opgraderingen. Naturforhold og overfladevand 6
2 Ikke-teknisk resume Nærværende fagnotat beskriver de naturforhold, der forekommer inden for korridoren for biologiske undersøgelser langs banen, og som kan blive påvirket i forbindelse med forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t på strækningen mellem Hobro og Aalborg. Endvidere behandles konsekvenserne ved etablering af nye erstatningsanlæg i form af nye veje ved nedlæggelse af overkørsler ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup som en del af opgraderingen. Udvidelse af dæminger og forstærkning (5-6) /udskiftning (1-2)af broer, forhøjelse af kanter (13 broer). Sammenfattende vurderes det, at det er muligt at foretage opgraderingen af hastigheden og etableringen af erstatningsanlæggene på strækningen som planlagt uden væsentlige negative påvirkninger af planter, dyr og naturområder, når de beskrevne afværgeforanstaltninger og hensyn i anlægsfasen tages i betragtning. De vigtigste samlede naturområder på strækningen fra syd mod nord er: Stenshøj Mose Vejrholt Mose Rold Skov Lindenborg Å Østerådal Det vigtigste af disse naturområder er Rold Skov. Området er udpeget som Natura 2000 område N1820 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) og det omfatter Habitatområde H2018 og Fuglebeskyttelsesområderne F3 og F4. Der må ikke ske negativ påvirkning af en lang række naturtyper samt planteog dyrearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område. Rold Skov er sammen med flere strækninger langs vandløb udpeget i de gældende kommuneplaner som økologiske spredningskorridorer, hvor barriereeffekter for planter og dyr skal begrænses mest muligt. Desuden er flere områder udpeget som særlige naturområder eller særligt værdifulde naturområder, hvor der skal sikres høj naturværdi af de eksisterende naturarealer. Projektet berører også områder med fredskov. Ved feltundersøgelser af strækningen i 2010 er der fundet dyrearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Det drejer sig om spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben og flere arter flagermus. Desuden er der kendskab til forekomster af odder nær jernbanen, som også er bilag IV art. Banen vil generelt udgøre en større barriere for dyrene. Når togene kører hurtigere, vil dyrene blive afskrækket fra at krydse banen og have forøget risiko for at blive trafikdræbt. Naturforhold og overfladevand 7
For at afhjælpe de barriereeffekter, den udbyggede bane skaber, er de eksisterende passagemuligheder undersøgt, og det er vurderet, om der skal oprettes nye faunapassager. Der er anlagt det overordnede princip, at dyr skal kunne passere lige så godt (eller lige så let og ufarligt) som i dag eller eventuelt bedre. Den overordnede tilgang til afværgeforanstaltninger har været, at afværgeforanstaltninger etableres for at afhjælpe konsekvenserne af at gennemføre opgraderingen. Der anlægges banketter langs fire vandløb under banen. Det vurderes, at de nye banketter vil forbedre passagemulighederne. Forøget hastighed vil øge risikoen for trafikdrab, især af større pattedyr og fugle, der forsøger at krydse sporene. Desuden vil nye veje i forbindelse med erstatningsanlæg flere steder kunne føre til indskrænkning af naturarealer, øget fragmentering, forringet økologisk funktionalitet af levesteder og øget barrierevirkning for dyrs spredning i landskabet. For at afbøde de negative virkninger beskrives en række afværgeforanstaltninger, herunder etablering af supplerings- og erstatningsnatur, etablering og forbedring af faunapassager samt særlige forholdsregler ved etablering af erstatningsanlæg af hensyn til flagermus. Sammenfattende vil der blive stillet følgende generelle krav til anlægsarbejdets udførelse og afværgeforanstaltninger: Beskyttet natur: Alle naturområder, herunder 3 beskyttede naturtyper, skove og småbiotoper, friholdes for midlertidige køreveje, oplag af materialer, skurvogne, maskiner og lignende. Ved krydsning af vandløb og grøfter skal det sikres, at der stadig er fri passage for vandlevende dyr og mindre pattedyr langs bredderne. Sedimentspild og forurening skal modvirkes, især tæt på våde naturtyper som enge, moser, vandhuller, søer og vandløb. Midlertidig grundvandssænkning søges undgået ved 3 beskyttede områder. Anlægsarbejde, som berører naturarealer, søges tidsmæssigt planlagt, så der sker mindst mulig forstyrrelser i dyrenes yngle- og rastetid. Påvirkning af vandhuller undgås i perioden 1. marts til 1. september, hvor padder mv. yngler og opholder sig i vandet. Erstatningsnatur: Erstatningsnatur for nedlagte vandhuller og andre naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 etableres i arealforholdet 1: 2 /29/. Der etableres ny fredsskov svarende til det dobbelte areal, som inddrages til projektet Ved nødvendig fældning af gamle træer: I god tid opsættes flagermuskasser til erstatning for skjul og tilholdssteder i / på de gamle træer. Fældningen skal ske i perioden mellem 1. september og inden 1. oktober, dvs. efter de flyvefærdige unger har Naturforhold og overfladevand 8
forladt potentielle yngletræer, og inden de forskellige arter af flagermus er begyndt at overvintre. Fældning skal ske om natten, mens flagermusene er ude at fouragere. Levende hegn, skovbryn og lignende beplantninger reetableres, hvis de gennembrydes eller fjernes, i det omfang de er vurderet som væsentlige levesteder eller ledelinjer for særligt beskyttelseskrævende arter, herunder flagermus. Faunapassager: Der anvises nye eller forbedrede faunapassager langs strækningen til at imødegå virkningen af forøget hastighed samt etablering af erstatningsanlæg for overkørsler. Sammenfattende vil der blive gennemført følgende afværgeforanstaltninger: Nord for Hobro: Der fritlægges 1-2 småskråninger med åbent sand, som supplerende levesteder for markfirben. Stenshøj Mose: Der anlægges eller engangsplejes 1-2 vandhuller på hver side af banen for at øge bestanden af padder på hver side af banen. Rold Skov: Af hensyn til stor vandsalamander, som er en del af udpegningsgrundlaget for Rold Skov, skal der placeres en paddepassage nord for Store Okssø. Skørping erstatningsanlæg: Der anlægges 2-3 nye vandhuller så tæt på de nye vejanlæg som muligt. Der foretages engangspleje af øvrige våde partier i mosen, i det omfang det kan forbedre den nuværende naturværdi. Der etableres ny fredsskov svarende til det dobbelte af det areal, som inddrages til projektet. Lindenborg Å: Der anlægges eller engangsplejes 1-2 vandhuller på hver side af banen. Der fritlægges 2-3 småskråninger med åbent sand som supplerende levesteder for markfirben. Mastrup Å: Der tilføjes en ca. 1 m. bred banket ved eksisterende vådpassage ved Mastrup Å. Ellidshøj: Der udlægges eller engangsplejes nye enge svarende til det dobbelte af det engareal, som inddrages til erstatningsanlægget. Der etableres en faunapassage i forbindelse med vandløbet. Svenstrup: Der udlægges eller plejes nye enge og mose svarende til det dobbelte af det eng- og moseareal, som inddrages til erstatningsanlægget. Naturforhold og overfladevand 9
Naturforhold og overfladevand 10
3 Lovgrundlag Dette fagnotat om natur tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger. Naturbeskyttelsesloven /29/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og har som særligt mål at beskytte naturen og dens bestand af planter og dyr samt deres levester. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Dette gælder for: - Søer med areal på over 100 m² - Udpegede vandløb - Heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst 2.500 m² Etablering af vej- og ledningsanlæg gennem beskyttede naturtyper forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlægget ændrer tilstanden af det beskyttede område. Offentlige vej- og elanlæg kræver tillige tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 20, jf. bekendtgørelsen om godkendelse af offentlige vej- og ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Kommunalbestyrelsen bør træffe afgørelse om de nødvendige dispensationer fra 3, når der foreligger en principgodkendelse til anlægget efter 20. En særlig omstændighed, der kan begrunde dispensation fra 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion. Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Skovloven /38/ fastsætter reglerne for anvendelsen af fredsskove. Langt den største del af de danske skove er udpeget som fredsskov. Når et areal er fredskovspligtigt, medfører det, at den, der ejer arealet til enhver tid har pligt til at anvende arealet til skovbrugsformål, Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler og kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten. Det vil medføre krav om plantning af skov på et andet og større areal for at sikre at det samlede skovareal bevares og forøges. Vandløbsloven /40/ har til formål at sikre, at vandløb anvendes til afledning af vand, herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /15/ forpligter EU's medlemsstater til at sikre eller genoprette levesteder for truede planter, vilde dyr og naturtyper. Naturforhold og overfladevand 11
På baggrund af direktivet udarbejder medlemslandene forvaltningsplaner og udfører foranstaltninger til bevaring af de udpegede naturtyper og arter. I alt omfatter habitatdirektivet mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, heraf findes i Danmark ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter. I Danmark er der 254 Habitatområder. Gennem direktivets artikel 12 beskyttes desuden en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres. Habitatdirektivets artikel 12 indebærer også forbud mod forringelser af yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. I den nuværende praksis for håndhævelse af Artikel 12 accepteres normalt specifikke indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det kan sandsynliggøres, at områdets sammenhængende økologiske funktionalitet opretholdes uden tidsmæssige afbrydelser og under hensyn til opfyldelse af kravet om en gunstig bevaringsstatus. Derfor bør alle afværgeforanstaltninger for bilag IV arter så vidt muligt etableres før anlægsarbejdet udføres. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /41/. Fuglebeskyttelsesdirektivet /11/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. Habitatdirektivet danner sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s netværk af beskyttede naturområder, også betegnet Natura 2000. Sammen med vandrammedirektivet er Natura 2000 netværket EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning herunder i Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Habitatbekendtgørelsen. Miljømålsloven /24/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for Natura 2000 områder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Naturfredning ved fredningsdeklaration (NBL 33-51) Områder med særlig naturværdi, landskabelig værdi mv. kan pålægges fredning, dvs. et sæt af bestemmelser, der typisk begrænser anvendelsen, herunder anlæg og andre aktiviteter, der kan kompromittere værdierne. Relevansen for projektet ligger dels i selve bestemmelserne, dels i muligheden for dispensation, der administreres af fredningsnævnene. Der er 13 fredningsnævn, der hver er myndighed for en række kommuner. Naturforhold og overfladevand 12
Metode 3.1 Eksisterende viden Relevante data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /4/ Kommuneplaner 2009-2021 (Mariagerfjord Kommune /21/, Rebild Kommune /35/ og Aalborg Kommune /43/. Natura 2000-basisanalysen for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø /22/ Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø /23/ Direkte oplysninger fra Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune Vildtkonsulenten, Naturstyrelsen Ortofotos, topografiske kort (4 cm) (Kort & Matrikelsetyrelsen) Videnskabelige publikationer Desuden er der sendt forespørgsler til Dansk Ornitologisk Forenings caretakerprojekt for Rold Skov om bestande af yngle- og rastefugle i Natura 2000 området Rold Skov. 3.2 Feltundersøgelser Naturarealer, planter, dyr og vigtige passageområder for dyrelivet på tværs af banen er beskrevet på grundlag feltundersøgelser udført i 2010 suppleret med data fra ovennævnte kilder. Der er foretaget besigtigelse og vurdering af lokaliteter i den biologiske korridor med en bredde langs begge sider af banen på cirka 100-150 m i det åbne land, 50-75 m i byer og 500 m i Natura 2000 område N18 gennem Rold Skov. Lokaliteterne blev udpeget med særlig vægt på at kortlægge risiko for øget trafikdrab og barriereeffekt som følge af øget hastighed på den eksisterende bane. Desuden var det formålet at vurdere mulige fysiske påvirkninger af naturarealer og levesteder for planter og dyr i områder for erstatningsanlæg omkring overkørsler ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. De undersøgte lokaliteter er udvalgt på baggrund af mulig forekomst af bilag IV arter og om naturtypen og de tilhørende arter vurderes at kunne blive påvirket af nye anlæg eller øget hastighed på banen. Da opgraderingen ikke medfører større fysiske ændringer af baneanlægget på strækninger ud over Skørping, Ellidshøj og Svenstrup, er der ikke udført egentlige botaniske undersøgelser af naturarealerne i den biologiske undersøgelseskorridor på de øvrige jernbanestrækninger. Naturforhold og overfladevand 13
Følgende er en mere deltaljeret gennemgang af metoderne for feltarbejdet: Naturarealer ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup Der er foretaget kortlægning og værdisætning af naturarealer omkring de tre erstatningsanlæg. Kortlægningen er udført i juni og juli 2010. Værdisætningen er foretaget skønsmæssigt ud fra struktur og forekomst af plantearter på en skala fra 1-5 (høj, god, moderat, ringe, dårlig værdi) med udgangspunkt i planlægningsværktøj udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser /10/. Faunapassageforhold Kortlægning og vurdering af passager i områder med særlige ledelinjer for faunaen på tværs af den eksisterende bane blev udført i juni og juli. Der blev lagt særlig vægt på Rold Skov og dalstrøg med sammenhængende naturarealer langs vandløb. I Rold Skov blev kortlægningen suppleret med interview af den lokale jagtkonsulent hos Skov og Naturstyrelsen, med henblik på oplysninger om de større pattedyrs bevægelsesmønstre på tværs af banen. Padder Vandhuller og moser i den biologiske korridor blev gennemgået til fods, for at kortlægge forekomsten af padder. Der blev lagt særlig vægt på arter anført på habitatdirektivets bilag IV (stor vandsalamander, spidssnudet frø). Der blev gennemført 3 undersøgelser for at dække arter med både tidlig og sen start på årscyklus, og for at dokumentere eventuel yngel: Dagsundersøgelse i april, hvor der blev lyttet efter padder og ledt efter paddeæg i vandhuller og moser i hele den biologiske korridor. Natundersøgelse af udvalgte lokaliteter i maj, hvor der blev lyttet efter padder. Ketsjning efter salamander-larver og haletudser på alle lokaliteter i begyndelsen af juni. Undersøgelser af krybdyr Hele den biologiske korridor blev gennemgået til fods i april for at kortlægge forekomst af krybdyr (markfirben) langs banen. Der blev lagt særlig vægt på arter anført på habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelse af flagermus Der blev foretaget registrering af flagermus og deres flyveruter på udvalgte lokaliteter i den biologiske korridor med ultralyddetektor og opsætning af automatiske optagerbokse. Udvælgelsen skete på grundlag af en indledende besigtigelse af potentielt velegnede lokaliteter identificeret ud fra kort og luftfotos. Registreringerne blev udført i juli (hvor hunnerne samles i ynglekolonier i træer eller huse og ofte følger faste ruter til og mellem fourageringssteder) samt i ultimo august primo september (ekstra stor aktivitet med flyvefærdige unger, mere strejfende dyr samt arter på træk). Desuden blev der foretaget en detaljeret kortlægning af mulige ynglekolonier og flyveruter i områderne for erstatningsanlæggene ved Ellidshøj, Skørping og Svenstrup. Naturforhold og overfladevand 14
Birkemus I forbindelse med flagermusundersøgelserne ved Svenstrup blev der foretaget en kortlægning af potentielle levesteder for birkemus. Kortlægningen blev suppleret med en feltundersøgelse i foråret 2011 i form af fældefangst i området. Fugle Den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening bidrog med opdateret kortlægning af fuglearter i Natura 2000 område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), i sommeren 2010. Vandløb Vandløbene langs strækningen er undersøgt med det formål at afklare deres betydning som ledelinjer for dyr i landskabet. Der er ikke foretaget selvstændige biologiske eller miljømæssige undersøgelser af vandløbene. Vurderingsgrundlag vedr. trafik Der tages udgangspunkt i situationen i 0 alternativet. Opgraderingsprojektet har som sine forudsætninger, at følgende to projekter er gennemført inden åbning af projektet: 1. Sporfornyelse af banen Hobro Aalborg 2. Implementering af Banedanmarks signalprogram Opgraderingsprojektet forventes at muliggøre, at hastigheden på strækningen kan øges fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t. Naturforhold og overfladevand 15
Naturforhold og overfladevand 16
4 Eksisterende forhold 4.1 Naturforhold De vigtigste naturområder på strækningen fra syd mod nord er: Stenhøj Mose Vejrholt Mose Rold Skov Lindenborg Å Østerådalen Rold Skov og Lindenborg Ådal er udpeget som Natura 2000 område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) (bilag 1). Natura 2000 området har et areal på 8748 hektar og består af Habitatområde H20 og Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4. Jf. EF-habitatdirektivet /15/ og EFfuglebeskyttelsesdirektivet /11/ er Danmark som medlemsland forpligtiget til at sikre eller genoprette vilkårene for en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter som er anført på udpegningsgrundlaget. Ifølge forslag til Natura 2000 plan for N18 er den overordnede målsætning, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal opnå gunstig bevaringsstatus /23/. Rold Skov, Lindenborg Ådal, Østerådalen og Vejrholt og Stenhøj moser tværs af banen syd for Arden er udpeget som økologiske forbindelser (bilag 2). Desuden er dele af Rold Skov, Lindenborg Ådal og Østerådalen udpeget som særlige naturområder / særlige værdifulde naturområder, og store områder i Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune er udpeget som naturområder (bilag 3). De forskellige typer udpegninger fremgår af kommuneplanerne for Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune /21, 35,43/ For de økologiske forbindelser i Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune gælder, at barrierer for dyre- og plantelivet så vidt muligt skal undgås. Hvor nye anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. For Mariagerfjord Kommune gælder desuden at eksisterende barriereeffekter skal reduceres mest muligt. For Aalborg Kommune gælder, at man gennem planlægning og administration af arealanvendelsen skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for de særlige naturområder / særlige værdifulde naturområder foreskriver blandt andet, at planlægning og administration skal tjene til at opfylde byrådenes mål for naturbeskyttelse og naturkvalitet. I naturområder må mulighederne for at opfylde målene for naturkvalitet ikke forringes. En lang række andre områder langs banen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (bilag 4). Tilstanden af disse områder må ikke Naturforhold og overfladevand 17
ændres uden dispensation fra kommunerne. Der er særligt mange 3 arealer i Rold Skov og i de ådale, som banen passerer eller forløber langs med. Desuden er der områder med forholdsvis mange 3 arealer i det åbne land syd for Arden, især vandhuller og moser. I den biologiske korridor findes mange vandløb. Målsætningerne for vandløbene fremgår af regionplan 2005 fra det daværende Nordjyllands Amt, og de gælder indtil der vedtages nye vandplaner (bilag 5). En del arealer, især langs den midterste delstrækning igennem og på begge sider af Rold Skov, er fredskov (bilag 6). Landskabet langs den øvrige del af strækningen er ret skovfattig. Øvrige arealer med fredskov forekommer mest som små krat eller beplantninger langs den nuværende bane. 4.2 Gennemgang af delstrækninger Følgende er en gennemgang af de undersøgelser, der er udført langs banen i forskellige delområder af den biologiske korridor. For hver delstrækning er der angivet en række lokaliteter. Ud over lokalitetsnummer er de forsynet med forkortelserne P = paddelokalitet, K = krybdyrlokalitet, FP = faunapassage og F = flagermusfund. For flere detaljer om lokaliteterne henvises til bilag 7 og 8. Aalborg ggg Svenstrup Ellidshøj Støvring Skørping Rold Skov Arden Øster Doense Hobro Naturforhold og overfladevand 18
4.2.1 Banestrækningen nord for Hobro (delstrækning 1) Lokaliteter: P-01 - P-02 / K-01 K-02 / F-01 F-02 / FP-01 FP-06 Hobrovej Valsgård Tobberup Hodal Bæk Hobro I den nordlige del af Hobro og mod nord går banen i et stort sving gennem den markante ådal langs Hodal Bæk. På en strækning på 2,1 km krydser banen den mellemste del af vandløbet 6 gange. I bunden af ådalen og på dalens sider er der mange udyrkede arealer med eng, mose og overdrev af stor lokal betydning som levested og spredningsområde for planter og dyr. De fleste udyrkede arealer og vandløbsstrækninger er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ådalen fra Tobberup i nord og langs banen gennem den nordlige del af Hobro By er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Hodal Bæk gennem dalstrøget er målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1). Den nordlige strækning øst for Hobrovej er målsat til vandafledning (C). Flere tilstødende vandløb er ikke målsat men omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Naturforhold og overfladevand 19
Områder med padder, lokaliteter P-01 - P-02 Der er fundet to paddelokaliteter langs strækningen begge med stor vandsalamander, som er bilag IV art. Desuden er der fundet lille vandsalamander og butsnudet frø, som ikke er bilag IV arter, i begge vandhuller. Det drejer sig om en kunstig dam med udsatte ænder (P-01) og en mose under tilgroning med dunhammer (P-02), af henholdsvis ringe og moderat værdi som yngle- og opholdssted for padder. De to vandhuller ligger på den østlige side af banen med cirka 4,7 km s afstand. På grund af afstanden er der begrænset mulighed for indbyrdes udveksling af paddearter, sammenlignet med tilstødende naboarealer. Områder med markfirben, lokaliteter K-01 K-02 Der er fundet to lokaliteter med markfirben, som er bilag IV art. Det drejer sig om østvendte skråninger på hver side af banen nord for Ulstruplund, hvor der er observeret enkelte unge dyr i områder med stenskærver få meter fra jernbanen. Der er ikke områder med væsentlig behov for passage mellem bestande af markfirben på tværs af banen, da der er langt mellem de to lokaliteter. Områder med flagermus, lokaliteter F-01 F-02 Der blev undersøgt flagermusaktivitet ved baneunderføringerne ved Nordre Ringvej og Aalborgvej. Begge steder er der med sikkerhed fundet sydflagermus og brunflagermus. Ved Nordre Ringvej jagede sydflagermus omkring broen og i store dele af ådalen. Sydflagermusene jagede hovedsagligt over toghøjde i ca. 5 m højde. Et par individer fløj gennem underføringen, men der blev ikke fundet tegn på decideret transportflugt af flagermus langs jernbanen og gennem underføringen. Begge steder blev der kun hørt få brunflagermus, som fløj i stor højde over jernbanen. Ved Nordre Ringvej blev registreret individer af slægten Myotis, sandsynligvis vandflagermus. Det er sandsynligt, at disse dyr anvender området som del af fouragerings- eller rasteområde. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-01 FP-06) Dalstrøget og de udyrkede arealer langs Hodal Bæk og selve vandløbet udgør vigtige ledelinjer og spredningsveje for planter og dyr. Der er lokaliseret 6 underføringer af Hodal Bæk i dalstrøget. Det drejer sig i alle tilfælde om snævre tunneler og stenkister uden banketter, bortset fra en enkelt rørføring. Samtlige underføringer har i dag begrænset funktion som faunapassager især for landlevende dyr, som kun kan passere langs vandløbet og mellem de udyrkede arealer i ådalen på begge sider af banen ved at bevæge sig op over skinnerne. Den væsentligste overordnede ledelinje for landlevende dyr vurderes at være overdrevsarealerne vest for banen, der danner sammenhængende forbindelse gennem dalen. Passagerne under banen har primært funktion for vandlevende smådyr og fisk. Dog vil flyvende vandløbsinsekter generelt have svært ved at benytte de lange, mørke underføringer. Naturforhold og overfladevand 20
Nord for Hodal Bæk passerer banen gennem fladt landbrugsland uden markante ledelinjer og passager for faunaen. Selve banen med de udyrkede krat og hegn er den vigtigste ledelinje for planter og dyr i dette område. 4.2.2 Banestrækningen ved Øster Doense (delstrækning 2) Lokaliteter: Ingen Øster Doense Banen fører i området omkring Øster Doense gennem et ret fladt og intensivt opdyrket landskab uden markante elementer i form af ådale og vandløb. Der er ikke udpeget økologiske forbindelser eller registreret arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 i eller nær den biologiske korridor, og der er ingen arealer omfattet af fredsskovpligt. Der er ikke fundet områder med arter af padder og krybdyr anført som bilag IV arter. Der er ikke foretaget undersøgelser af flagermus i området, da der ikke forventes stor aktivitet i det intensivt dyrkede landbrugsområde. Der er ikke fundet eksisterende faunapassager. Naturforhold og overfladevand 21
Under de nuværende forhold er området uden større værdi eller betydning som levested eller spredningsområde for planter og dyr. Selve baneanlægget er den vigtigste ledelinje for planter og dyr på denne strækning. 4.2.3 Delstrækningen mellem Stenshøj Mose og Arden (delstrækning 3) Lokaliteter: P-03 - P-19 / FP-07 Arden Vejrholt Mose Mose Stenshøj Mose Hvarre Bæk Syd for Arden går banen gennem åbent landbrugsland med mange våde eller fugtige småbiotoper helt tæt på banen. Den største tæthed af småbiotoper med småsøer, enge og moser findes på en 500 m lang strækning langs begge sider af banen omkring Stenshøj Mose. Desuden er der flere små naturområder med tilgroet mose og vandhuller på østsiden af banen cirka 1 km. syd for Arden ved Vejrholt Mose. Mellem de to moseområder krydser banen Hvarre Bæk, der afvander mod øst til Villestrup Å. De fleste udyrkede Naturforhold og overfladevand 22
arealer og vandløb er beskyttet af 3. Store områder omkring Stenshøj Mose og arealer langs Hvarre Bæk er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Hvarre Bæk er ved krydsningen af banen målsat til varieret plante- og dyreliv (B4). Cirka 1,5 km nedstrøms krydsningen af banen er vandløbet målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Flere små træbevoksede områder helt op mod baneanlægget er fredskov. Områder med padder, lokaliteter P-03 P-15 Der blev fundet padder på samtlige 14 undersøgte lokaliteter på strækningen. På 9 lokaliteter blev der fundet stor vandsalamander (P-03, P-05, P-07,P-08, P-09, P-10, P-13, P-14, P-15) og på 6 lokaliteter spidssnudet frø (P-03, P-05, P-10, P-11, P-12, P-15), som begge er bilag IV arter. På 3 lokaliteter (P-05, P-10, P-15) blev de to arter fundet sammen. Desuden blev der fundet lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse på flere af lokaliteterne. Der tale om meget forskellige typer lokaliteter af varieret værdi som levested for padder (se tabel 1). Nogle afgræssede eller let tilgroede lokaliteter er af god eller høj værdi, mens en række tilgroede lokaliteter og lokaliteter med ænder og fisk er af moderat eller ringe værdi. Den tætte mosaik af paddelokaliteter på begge sider af banen omkring Stenshøj Mose må betragtes som en funktionel helhed, hvor det er vigtigt at opretholde mulighed for udveksling mellem bestandene af padder på tværs af banen. Dette gælder også for bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, som forekommer på begge sider af banen. Lokaliteterne ved Vejrholt Mose må også betragtes som en funktionel helhed. Her er der ikke samme behov for udveksling på tværs af banen, da de registrerede paddelokaliteter i nærområdet findes på østsiden af banen. Øvrige arter Der er ikke fundet andre bilag IV arter på strækningen. Der er ikke eftersøgt flagermus, da det er vurderet, at der ikke findes velegnede yngle- og fourageringsområder eller betydningsfulde ledelinjer for flagermus. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme arter af flagermus. Der er eftersøgt, men ikke fundet markfirben. Ved besigtigelse af faunapassagen ved Lundsgård Bæk blev der lige vest for banen fundet sommerfuglearten violetrandet ildfugl, der er rødlistet som sårbar. Områder med faunapassager, FP-7 Den vigtigste overordnede ledelinje er selve Lundsgård Bæk. Vandløbet er ført under banen i en snæver tunnel uden banketter og er ikke egnet til passage af landlevende dyr. Vandløbet er stærkt reguleret og forholdsvis dybtliggende. Øst for banen er arealerne langs bækken intensivt opdyrket. Ledelinjen består her af selve vandløbet og en smal udyrket bræmme helt tæt på vandløbet og de skrå Naturforhold og overfladevand 23
brinker. Vest for banen suppleres ledelinjen af enge og moser det første stykke langs vandløbet. Passage på tværs af banen omkring Stenshøj Mose er vanskelig for padder. Barriereeffektens størrelse er ukendt. Sandsynligvis kan et vist antal dyr passere banen, blandt andet ved at krybe gennem mellemrum under skinnerne.. De fleste større landlevende dyr passerer sandsynligvis direkte over banedæmningen. Selve banen med de udyrkede sider samt nærtliggende træbevoksede arealer er den vigtigste ledelinje for planter og dyr gennem områder med dyrket land og gennem Arden By. FP-07. Lundsgård Bæk løber som et cirka 1 m bredt vandløb med langsom strøm gennem en ca. 5-6 m høj banedæmning i tunnel uden banketter (B/H/L = 1,1/1,5/15 m). Naturforhold og overfladevand 24
4.2.4 Banestrækningen gennem Rold Skov (delstrækning 4) Lokaliteter: P-16 P-38 / F-03 F-07 / FP-07a FP-9c Rold Skov Store Økssø Banen fører gennem Rold Skov på en cirka 5,8 km strækning mellem Arden og Skørping i et næsten lige nord-syd orienteret tracé omgivet af varierede skovpartier med løv og nål i forskellig alder samt åbne arealer med moser, enge og småsøer. Desuden passerer banen tæt på Store Økssø, en meget ren og naturlig brunvandet sø på 33 hektar. Terrænet er ret svagt kuperet og banen ligger nær niveau uden markante gennemskæringer og dæmninger. Rold Skov er udpeget som Natura 2000-område. De fleste udyrkede, åbne arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er der flere små 3 vandløb, mest i form af delvist udtørrende grøfter og bække. Hele skovområdet er fredsskov og udpeget som økologisk forbindelse. I den sydlige del af Rold Skov fører et vandløb med målsætning om et alsidigt plante- og dyreliv (B4) på tværs af banen i østlig retning ud mod Villestrup Å. Et Naturforhold og overfladevand 25
vandløb, der fører fra Store Økssø i nordvestlige retning ud mod Lindeborg Å, er målsat som gyde- og yngelopvækstområder for laksefisk (A/B1). De øvrige vandløb i området er ikke målsat. Områder med padder, lokaliteter P-16 P-38 Der blev fundet padder på samtlige 24 undersøgte lokaliteter på strækningen, bortset fra 3 (P-18, P-21, P-29). På 5 lokaliteter blev der fundet stor vandsalamander (P-17, P-25, P-25A, P-33, P-38) og på 12 lokaliteter spidssnudet frø (P-22, P-23, P-25A, P-26, P-27, P-28, P-32, P-33, P-34, P-35, P-37, P-38), som begge er bilag IV arter. På 3 lokaliteter (P-25A, P-33, P-38) blev de to arter fundet sammen. Desuden blev der fundet lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse på flere af lokaliteterne. Som det fremgår af tabel 1 er der tale om forskellige typer lokaliteter, hvoraf mange har god eller høj værdi for padder. De bedste vandhuller ligger typisk samlet i grupper i forbindelse med lysninger med moser og enge, især i områder med afgræsning. Lysningerne i Rold Skov er af meget høj værdi som yngle- og levested for spidssnudet frø, mens der ikke er så mange lokaliteter med stor vandsalamander. Bestandene med spidssnudet frø er fordelt i store og sandsynligvis meget velfungerende yngleområder på begge sider af banen. Det betyder, at der ikke er markant behov for udveksling på tværs af banen. Lokaliteterne med stor vandsalamander ligger med betydelig indbyrdes afstand på mellem ca. 1 til 3 km. Bortset fra P-38 ligger alle på østsiden af banen. Artens behov for passage på tværs af banen er sandsynligvis ret begrænset. Områder med markfirben Der er eftersøgt, men ikke fundet lokaliteter med markfirben på strækningen. Områder med flagermus, lokaliteter F-03 F-07 Der er gennemført undersøgelser af flagermus på 5 lokaliteter i Rold Skov med henblik på at registrere fouragerings- og transportaktivitet på tværs af banen. Ved sydkanten af Rold Skov (F-03) er enkelte sydflagermus registreret krydsende banen i ca. 7 m højde. Der blev hørt jagende brunflagermus i nærheden af banen. Dværgflagermus blev observeret ved træerne langs banen og enkelte Myotis sp. blev set flyvende langs med træerne langs banen. I lysningen ved Lille Økssø (F-04) op til banen var der stor aktivitet af jagende brunflagermus. Derudover blev der registreret sydflagermus, dværgflagermus samt en enkelt Myotis sp. Naturforhold og overfladevand 26
Ved Store Økssø (F-05) blev der ikke observeret syd- og brunflagermus, som fløj på tværs af banen. Der blev observeret en del dværg- og vandflagermus over skovvejen langs med banens vestlige side (samme side som Økssø). Det er sandsynligt, at denne skovvej fungerer som transportkorridor for disse arter. Enkelte individer af dværgflagermus samt en enkelt vandflagermus fløj over banen i en højde af henholdsvis ca. 4-6 m og ca. 6 m. Desuden fløj enkelte dværgflagermus langs selve banen i skovkanten, muligvis som led i transportflyvning eller fødesøgning. Ved lysningen, hvor banen krydser Møldrupvej ved Mosskovhus (F-06) var der en del aktivitet af dværgflagermus, inkl. sociale lyde og lyde fra jagende individer. Det er muligt, at der findes en koloni i nærheden af denne lysning. Desuden blev der registreret brunflagermus og en enkelt passage af Myotis sp.. I lysningen ved naturskolen nord for skovhaven (F-07) var der en del aktivitet af sydflagermus samt enkelte passager af brunflagermus og Myotis sp.. På ingen af de undersøgte lokaliteter blev der identificeret egentlige flyveruter på tværs af banen. Der er tegn på, at nogle arter jager langs det skovbryn, som dannes af banens tracé gennem Rold Skov. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-07a FP-9c Der er kun få ledelinjer i form af vandløb mv. på tværs af banen gennem Rold Skov. Der er lokaliseret i alt 5 underføringer af små bække og grøfter, alle gennem ret snævre rør og stenkister. De fleste steder er der tale om periodisk udtørrende vandløb af ringe værdi for vandløbsdyr. Sandsynligvis kan smådyr som for eksempel padder i nogen grad benytte passagerne i perioder, hvor der ikke er vanddækket bund. Dybe grøfter langs selve baneanlægget kan opfange nogle af smådyrene og fungere som ledelinjer hen mod passagerne. De fleste større landlevende dyr vil sandsynligvis passere banen direkte på tværs af skinnerne. Et par underføringer med veje og trapper, rekreative centre har større dimensioner. Disse er uegnede til faunapassage på grund af menneskelig forstyrrelse kombineret med uhensigtsmæssig fysisk udformning (befæstet bund, trappetrin). Øvrige arter I samråd med vildtkonsulenten hos Naturstyrelsen Himmerland er der foretaget en vurdering af omfanget af påkørsler af større pattedyr som følge af togtrafikken gennem Rold Skov. Der findes i dag cirka 700-800 krondyr i det samlede Rold Skov kompleks, med tendens til stigende bestand. Påkørsler af krondyr er stærkt lokaliseret til en cirka 1,7 km strækning syd for Store Økssø (strækningen mellem Store Økssø og Hvass Sø). Der registreres cirka 5-10 påkørsler om året med tog, heraf flere med op til 2 og 3 dyr på én gang. Modsat rådyr, som danner faste territorier, har krondyrene kun i mindre grad mulighed for at vænne sig til banen og togtrafikken. Det skyldes dyrenes adfærd med bevægelse i flokke Naturforhold og overfladevand 27
(rudler), hvor de følger førerdyret og hinanden. Påkørsler af krondyr som følge af togdriften er ikke et bestands problem for krondyrene og fører heller ikke til genetisk isolation af bestandene. Antallet af krondyr, som rammes af togene, skal ses i lyset af, at der foretages en afskydning på 60-80 krondyr om året i Rold Skov. Naturstyrelsen modtager cirka 5-6 meldinger om påkørsler af rådyr på banen om året. Påkørsler af rådyr er ikke på samme måde som for krondyrenes vedkommende koncentreret på bestemte strækninger. Påkørslerne sker typisk i den mørke tid på døgnet eller i skumringen. Der er cirka 500 rådyr i hele Rold Skov. Både bukke og råer er ret stedfaste, og de lokale dyr langs banen ser ud til at lære de udsatte forhold godt at kende. Vildtkonsulenten oplyser, at der er eksempler på bukke, som har territorium på tværs af banen uden at gå til i trafikken. Påkørsler langs med jernbanen er ikke i dag et bestandseller bevægelsesmæssigt problem for rådyr. Ud fra erfaringer med sweisshundeopgaver anslår vildtkonsulenten, at der årligt påkøres cirka 20 gange flere rådyr af biler end af tog i Rold Skov området. Der påkøres jævnligt ræv, grævling og andre mindre pattedyr på banen, i uvist antal. De fleste påkørsler sker i den mørke tid af døgnet og i skumringen og de anslås at være uden bestandsmæssige problemer. Odderen, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, er primært tilknyttet Lindenborg Å og færdes sandsynligvis ikke på tværs af banen i skovområdet. Rold Skov har et rigt fugleliv. Hvepsevåge, stor hornugle, isfugl, sortspætte og rødrygget tornskade er anført som ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F4, som indgår i Natura 2000-området. En lang række naturtyper, flere arter fisk, smådyr og planter samt odder og damflagermus er anført på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H20. Disse er ikke relevante i forhold til påvirkning fra banen, bortset fra eventuelt damflagermus. Der henvises til selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering for Natura 2000- området. Naturforhold og overfladevand 28
4.2.5 Områder til erstatningsanlægget ved Skørping og banestrækningen ved Lindenborg Å (delstrækning 5) Lokaliteter: P- 38A P-45 / K-05 K-06 / F-08 F-09 / FP-10 FP-13 / N-01 N-08 Lindenborg Å Bækkedalsvej Kirkevej Buderupholmvej Rold Skov Skørping På strækningen passerer banen gennem byområder samt områder med tilgroede moser og skov ved Skørping. Området for erstatningsanlægget berører et moseområde med flere 3 beskyttede vandhuller i den sydvestlige del af byen. Desuden passerer banen i den vestlige og østlige linjeføring hen over Lindeborg Ådal. Åen og dalstrøget er del af Natura 2000-område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), der langs åen består af Habitatområde H 20. De fleste udyrkede arealer og vandløbsstrækninger er 3 beskyttet og store områder er fredskov. De sammenhængende skovområder ved Skørping og et bredt område på begge sider af Lindenborg Å er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Lindenborg Å og et Naturforhold og overfladevand 29
tilløb fra syd er målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1), hvor banen krydser vandløbene. Områder med padder, lokaliteter P-38A P-45 Erstatningsanlægget ved Skørping berører to vandhuller med fund af hhv. butsnudet frø og lille vandsalamander (P-38A og P-38B). De nærmeste fund af lokaliteter med bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø er gjort cirka 300 m mod nord i skovområdet vest for stationen (P-38C, P-38D). På strækningen, hvor banen deler sig nord for Skørping hen over Lindborg Å, er der registreret 7 lokaliteter med padder. På 4 af lokaliteterne er der fundet stor vandsalamander (P-41, P-43, P-44, P-45) og på én lokalitet spidssnudet frø (P-40). Desuden er begge arter fundet sammen på én lokalitet (P-39). Der er tale om et forholdsvis spredt yngleområde for padder. Der er begrænsede muligheder for, at padder kan sprede sig mellem de forskellige lokaliteter, både på grund af ret stor afstand mellem flere af lokaliteterne og fordi de i flere tilfælde ligger på hver side af baneanlæggene. Banen medfører sandsynligvis en vis forringelse af den økologiske funktionalitet. De fysisk set bedste passagemuligheder på tværs af banen findes i forbindelse med de høje broer langs med Lindeborg Å. Broerne ligger imidlertid langt fra egnede paddelokaliteter. Derfor vurderes den faktiske brug af passagemulighederne langs åen at være begrænset. Områder med markfirben, lokalitet K-03 K-05 Der er fundet tre lokaliteter (K-03, K-04, K-05) med markfirben, som er bilag IV art. Alle lokaliteter ligger nord for Skørping, hvor banen deler sig i området langs Kirkevej. K-03 er en sydvendt skråning, hvor Kirkevej fører under banen ved en bro. Lokaliteten er en lysåben og sydvendt skråning af god værdi for krybdyr, med fund af to unge og et voksent dyr. K-04 er en mindre sydvendt råstofgrav af høj værdi for krybdyr med fund af et voksent og et ungt dyr. K- 05 er en lysåben sydvendt skråning ved jernbanebro / vejunderføring af god værdi for krybdyr og med fund af to unge dyr. Alle fund er gjort på én side af banen, og der er ikke større behov for udveksling på tværs af banen. Tilgroning langs banen betyder sandsynligvis nedsat udveksling mellem bestandene på lokaliteterne K-03 og K-05, selvom de ligger tæt på hinanden. Områder med flagermus, lokaliteter F-08A F-08D, F-09 Der blev eftersøgt flagermus med detektor i områder for erstatningsanlæg i Skørping den 19. juli og 19. august 2010. Ved begge besøg blev der fundet sydflagermus, skimmelflagermus, brunflagermus, dværgflagermus og flere arter af slægten Myotis. Generelt var der tale om stor flagermusaktivitet. Der blev hørt brunflagermus en enkelt gang i juli og et par gange i august. Der blev i begge perioder hørt jagende sydflagermus over mange af byens oplyste gader, samt i august over den åbne mark øst for Buderupholmvej. Der var særlig stor aktivitet af sydflagermus omkring huset med adressen Egholmsvej 13. Ekskrementer på husets hovedtrappe viste, at der boede flagermus i gavlen på bygningen. Naturforhold og overfladevand 30
Dværgflagermus blev hørt i det meste af byen og i august var der territoriallyde fra hanner. Aktiviteten tyder på, at der er en eller flere kolonier af dværgflagermus i eller nær byen. Der blev i begge perioder hørt Myotis sp. i forbindelse med moseområderne. Der kan være tale om vandflagermus, men Brandts flagermus kan ikke udelukkes. Da dyrene blev hørt kortvarigt og der ikke kunne registreres fangstlyde, er der sandsynligvis tale om transport gennem disse områder. Det kan dog ikke udelukkes, at der særligt hvis det drejer sig om Brandts flagermus kan være tale om jagtområder. De største interesser vedr. flagermus i området ved Skørping knytter sig til de forskellige områder med moser og vandflader, der kan bruges som jagtområder især af Myotis arter. Ifølge basisanalysen for Natura 2000 området ved Rold Skov, er der tidligere fundet damflagermus i et hus i den østlige udkant af Skørping /22/. Huset berøres ikke af erstatningsanlægget, og det lader ikke til, at eventuelle flyveruter vil kunne forstyrres, da der ved undersøgelserne i 2010 i områderne for erstatningsanlægget ikke blev observeret damflagermus. Underføringerne af Lindenborg Å ved banebroerne nord for Skørping blev undersøgt med detektor den 24. juli og 31. august 2010 (lokalitet F-09). Ved begge undersøgelser blev der registreret brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus og vandflagermus. Særligt den sydvestlige bro tillader med sin åbne konstruktion og sin store frihøjde at flagermus passerer uhindret under banen. Den nordøstlige bro fungerer fint for vandflagermus, ligesom den også vil fungere fint for eventuelle damflagermus og evt. også for dværgflagermus. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-10 FP-13 Der blev ikke fundet egnede faunapassager på tværs af banen ved Skørping. Underføring af et tilløb til Lindenborg Å på tværs af det østlige spor nord for Kirkevej ligger i et område, der er angivet som en økologisk forbindelse (FP- 10) mellem ådalen mod vest og mindre skov- og moseområder ved Skørping mod øst. Der er ingen synlige ledelinjer på stedet og et vandløb er rørlagt uden tydelig markering i landskabet. Cirka 800 m sydøst for Lindenborg Å løber vandløbet i en bæk under det østlige spor i et område med kombineret rørlægning langs med og under Bækkedalsvej (FP-11). Der er tale om et højt målsat vandløb og en betydningsfuld ledelinje ned mod Lindeborg Å. Passagemulighederne dette sted er vanskelige for de fleste dyregrupper på grund af en række snævre og komplicerede underføringer og en meget høj banedæmning. Nogle dyr vil muligvis helt opgive passage på grund af den høje banedæmning. De bedste passagemuligheder og mest markante ledelinjer på tværs af banen på hele strækningen mellem Hobro og Aalborg er de to høje og brede jernbanebroer, som fører hen over Lindenborg Å (FP-12, FP-13). Især den sydlige bro er meget åben og velegnet for alle dyregrupper, inkl. flyvende flagermus samt odder. Naturforhold og overfladevand 31