Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create Find webstedet på SmartBoardet og lad eleverne løbe op en eller to af gangen og skrive deres ord. Jo flere gange ordet skrives, jo større bliver teksten. Brug resultatet til at tale om de områder, hvor klassen har den største viden, og hvor de mangler lidt endnu. Wordle resultatet kan printes ud til eleverne og du kan bede dem om at sortere ordene i kategorier, f.eks.: Produktion/erhverv, Fritid, Turisme, Kommunen, Foreninger. Kategorierne bruges i deres stillingtagen til sidst i forløbet. Du kan også bruge post-it, med et ord på hver seddel, hvorefter eleverne samler og sorterer deres ord i kategorier. 2. Præsentér eleverne for deres synlige elevlæringsmål. Hvad er et vandløb? Om vandløbets funktion i naturen 3. Se på billederne på s. 16. Hvad er et vandløb? Fakta om vandløb i Danmark: Se her: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/soeer-og-vandloeb/) Definitionen er ikke særlig tydelig, og det giver problemer i forhold til lovgivningen om randzoner, som man kommer ind på senere i dette forløb. Vandløbenes funktion er at transportere store mængder af vand. Vandets kredsløb 4. Gennemgå eller repetér vandets kredsløb. Eleverne kan selv arbejde med det her: Online skabelon til vands kredsløb: http://www.geografifaget.dk/natur/vandets-veje/vandetskredsloeb/vandets-kredsloeb-model/ Her kan eleverne printe deres model, når de er færdige, og man kan bede dem om at sætte tekst på, hvor de forklarer processerne nærmere. 5. Lav evt. forsøg med vands kredsløb - Lærervejledning - Aktivitetsark?, s. Interessekonflikter 1
6. Læs s. 16 til og med Produktion og forbrug. 7. Fælles på klassen: Se på tegningen Vandløbet - et interesseområde (pdf) og diskuter ud fra spørgsmålene. Vandløbet ændrer landskabet. Om det ydre geologiske kredsløb 8. Læs videre til og med s. 17. Brug evt. denne illustration i stedet: Vandløbet og landskabet (pdf) 9. Gennemgå vandløbets forløb fra kilde, bæk, øvre å, nedre å til delta. Bed eleverne om at tegne det. 10. Gennemgå det ydre geologiske kredsløb (pdf og/eller notebookfil) 11. Lad eleverne arbejde med klippe klistre arket. 12. Lav aktivtetsark 1 + 2 (Se lærervejledning s. 45-46) 13. Gå ud og lav en øvelse med bevægelse, som handler om vands hastighed i forhold til erosion, transport og aflejring (pdf). Vandløbets organismer 14. Læs s. 18. Hvor lever dyrene? 15. Hav fokus på de fire steder, hvor dyrene lever i vandløbet. Eleverne skal bruge denne viden, når de selv skal ud til et vandløb. 16. Sørg for at de forstår, at man ud fra de dyr man finder det pågældende sted, kan afgøre hvor man befinder sig i åens forløb. Eleverne skal afgøre dette efter ekskursionen, ud fra de dyr de fanger. Dyrene skal have ilt Giv et kort oplæg ud fra lærervejledningen s. 39. 17. Læs s. 20-21. Sørg for at eleverne forstår de 6 forskellige åndingsmetoder. De skal undersøge dem hos dyrene under ekskursionen. 18. Tal om følgende: Hvorfor er det smart at de ikke ånder på samme måde? Hvad betyder det for deres måde at leve på? (fordele og ulemper) 19. Lav evt. Aktivitetsark 8. Dyrene skal have mad 20. Læs s. 22-23 højt for klassen. 21. Tag en kopi af opslaget og bede dem om at læse teksten igen grundigt denne gang samtidig med at de sætter streger mellem dyrene og den mad de spiser, så de får dannet et fødenet. 22. Lad eleverne kategorisere dyr og planter i følgende kategorier: - Planter, der laver fotosyntese og på den måde kan høste solens energi. - Planteædere, som lever af planterne. - Rovdyr, som lever af andre dyr - Nedbrydere, som lever af døde dyr og planter 23. Tal om følgende: Forklar forskellen på fødekæde og fødenet. Hvorfor er det smart at dyrene ikke spiser det samme? Hvad ville der ske hvis dyrene spiste det samme? 2
Hvad ville der ske, hvis ikke der var dyr der spiste af alger? af mudderet? af planterne? Hvad tror du der ville ske hvis en af disse dyrearter blev helt udryddet? Er det vigtigt at vi passer på vandløbene, så dyr og planter trives? Hvorfor? (Eleverne når sikkert frem til, at det er vigtigt, men det er ikke så simpelt. De skal bruge denne stillingtagen til at sætte i forhold til landmandens dilemma omkring randzoner senere) 24. Lav evt. også Aktivitetsark 14-15. 25. Bevægelsesaktivitet om fødenet: http://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/leg-medf%c3%b8dek%c3%a6der-og-f%c3%b8denet Hvor kommer ilten fra?- Fotosyntese 26. Udlevér klippearkene (pdf). Bed eleverne komme med et bud på, hvordan fotosyntesen ser ud. 27. Gennemgå eller repetér fotosyntesen. Se her: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese 28. Eleverne retter på deres model. 29. Læs s. 24 og 25. 30. Tal om hvordan mad og ilt indgår i et økosystem. Ekskursion Grej Materialeliste: Hvide fotobakker eller opvaskebaljer (Mælkekartoner, hvor den ene side er skåret af fungerer også fint) Net/ketchere Bestemmelsesduge til smådyr i ferskvand Opslagsbøger: Hvad finder jeg i sø og å? Stopure Flyder (det kan også bare være et blad eller en pind) Målebånd Dybdemåler med en lang snor Du kan evt. selv lave en af et hvidt plasticlåg og en sten. Se her (link) Forbered eleverne på turen til vandløbet 1. Forbered eleverne på hvad de skal kigge efter, når de kommer ud til vandløbet. Du kan evt. vise dem disse videoer: http://www.dr.dk/skole/natur+og+teknik/sø+og+mose/dyr+under+vandet/20100514154653.htm hvor de mest almindelige dyr bliver gennemgået ganske kort. Her er også videoer om planterne. 2. Gennemgå aktivitetsarkene hjemme i klassen. 3. Instruér eleverne i brugen af feltudstyret. Lav evt. jeres eget feltudstyr, hvis der er behov for det. 3
4. Sørg for at alle ved hvordan man bruger opslagsbogen Hvad finder jeg i sø og å? 5. Fortæl hvordan dagen bliver struktureret med grupper osv. 6. Få evt. eleverne til at hjælpe med at pakke det grej I skal have med. 7. Tag ud til vandløbet og stil værkstederne op. 8. Repetér evt. aktiviteterne med eleverne og sæt dem i gang. Gruppearbejde Eleverne kan arbejde i grupper med ca. 4 i hver, som cirkulerer mellem de 5 aktiviteter. Fordel aktiviteterne langs vandløbet, så alle grupper kan arbejde samtidigt. Aktivitetsark - find alt her Forløbet består af 5 aktiviteter. Hver aktivitet er beskrevet på et aktivitetsark. Aktivitetsarkene er skrevet i Word, så du kan gå ind og tilpasse dem efter behov. På arket finder du øvelsesvejledning til eleverne, grejliste, resultatark, spørgsmål og beregninger. Her er en oversigt: 1. Åens dyr 2. Strømmens hastighed 3. Åens dybde 4. Åens planter 5. Levevilkår i åen Efterbehandling Statistik med deres målinger Udregning: Hvor meget vand flytter åen hvor hurtigt? Vandkvaliteten ud fra makroprøven (hvilke andre indikatorer er der på vandkvaliteten mange vandlopper = meget ilt = rent vand) Se s. 18-19 igen. Vurdér hvor vi var i åens forløb ud fra det vi fandt på stedet. Mennesket og vandløbene En case om randzoneloven 1. Læs s. 26. 2. I 2012 kom der en ny lov om randzoner. Formålet med loven var at minimere udvaskning af kvælstof fra markerne til vandmiljøet. Er der for meget kvælstof trives alger og andre planter. Når der kommer for mange planter i åen, kræves der større vedligeholdelse med at fjerne grøde. Er der for meget grøde, står vandet højere, og der er større risiko for oversvømmelser. Er der for mange alger til at smådyrene kan nå at spise dem, bliver der en stor mængde organisk stof på bunden af vandløbet når algerne dør, og bakterier og svampe kan bruge så meget ilt, at andre dyr dør af iltmangel. Loven mødte stor modstand, men den blev gennemtrumfet alligevel. 4
3. Se nyhedsindslaget: https://www.youtube.com/watch?v=jmexlpgnva4 (2:24 min) Arbejdsspørgsmål til videoen: - Hvad betyder randzoneloven? (man må ikke dyrke, sprøjte eller gøde jord, der er tættere end 10 meter fra et vandløb) - Hvem laver loven? Hvorfor? (Staten for at beskytte miljøet mod forurening) - Hvornår træder den i kraft? (d. 1/9 2012) - Hvem skal håndhæve den? (Kommunen) - Hvem skal overholde den? (Landmændene) - Hvilke interesser bliver repræsenteret i nyhedsindslaget? (Stat, Kommune, Landmand, NaturErhversstyrelsen) 4. Nogle bliver hårdt ramt af randzoneloven og andre slet ikke. Landmand hårdt ramt af nye regler om randzoner: https://www.youtube.com/watch?v=dgv469i3e4k (1:04 min) 5. Landmændene er utilfredse, fordi de mister en del af deres jord, og mister derfor mulighed for indtjening. Kommunerne er utilfredse, fordi det er dem der skal håndhæve loven, og det er svært og tidskrævende, fordi der ikke er klare regler. Men også oppositionen på Christiansborg er uenig. Og hvad kan man så gøre? Oppositionen: Lene Espersen er ikke tilfreds med fødevareministeren og miljøministeren: https://www.youtube.com/watch?v=ryirxdf3rg4 (3:23 min) 6. Hvorfor laver staten så overhovedet sådan en lov? Randzoneloven blev alligevel gennemtrumfet for at beskytte vores vandløb. 7. Randzoneloven er ikke særlig logisk i forhold til de nye teknikker vi har i dag. Sådan gør man i Tyskland: Pørksen om randzoner i Tyskland: https://www.youtube.com/watch?v=7s6ynsamdho (2:27 min) Nye teknikker i landbruget gør, at man i Tyskland har gjort randzonerne mindre. Der er ikke så stor vindafdrift, når der sprøjtes, og derfor er risikoen for forurening af søer og vandløb formindsket. 8. Der er andre muligheder end randzoner, for at reducere udvaskning af kvælstof. Når der er høstet, kan man så afgrøder, der holder på kvælstof om efteråret, og man kan snitte halm der nedmuldes. Der er tvivl om, hvor effektive disse randzoner overhovedet er i forhold til at undgå udvaskning af kvælstof. Han man f.eks. et drænrør under jorden, hjælper randzoneloven jo ikke meget. 5
9. To år efter: Randzoneloven er blevet lempet en hel del. I April 2014 blev regeringen enige med oppositionen om, at der kun skal være halvt så mange randzoner, kun på 2 meter i stedet for 10 meter, og kun der, hvor der ikke er tvivl, om det er et vandløb. Derfor dropper vi ikke alle randzoner : https://www.youtube.com/watch?v=6u2tyvyju4a (3:09 min) Et interview med fødevareminister Dan Jørgensen. 10. Andre landmænd ser lidt anderledes på tingene, og investerer i stedet for i vandmiljøet: Ole Knudsen hjælper fiskene uden gener for landbruget: https://www.youtube.com/watch?v=hqosyjj7tzg (2:26 min) Afrunding 1. Uddel forskellige roller og synspunkter til en gruppe elever og lad dem debattere. Se Paneldebat (pdf) 2. Gennemgå PREZI præsentationen: Hvordan kan vandløb bestemme prisen på mine cornflakes? : (link) 3. Lad eleverne udfylde deres synlige elevlæringsmål igen og evaluér forløbet ud fra det. Andre nyttige links Konsekvenser ved mangelfuld vandløbsvedligeholdelse: https://www.youtube.com/watch?v=zb5m4yqek4g (14:58 min) En film som fortæller om forurening, aflejring og vedligehold i praksis. Bør deles op i mindre afsnit med tilhørende klassesamtale eller opgaver til eleverne. Er mest velegnet som orientering til læreren, som evt. kan udvælge nogle klip til eleverne. Hvordan vurderer man om det er et sundt vandløb? Sparkeprøve og pilleprøve Dansk Vandløbs Fauna Index: https://www.youtube.com/watch?v=qlvxgszx1ao En film på knap 5 min. som viser, hvordan man skal kvalitetsbestemme danske vandløb ifølge myndighedernes anbefalinger. Udsendelse på TV Midt Vest om Karup å: 30 min. http://mediaserver01.tvmidtvest.dk/nettv/2013/07/09/1212_37860972812.mp4 Med kommentarer af Jan Snejbjerg 6