Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Transkript

1 Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14), samt en dobbeltlektion til fremlæggelse og opsamling. For at finde ud af hvordan næringssaltene påvirker vandløb, kan man lave en biotopundersøgelse af en å eller sø. For at få kendskab til vandets kvalitet og forureningsgrad, skal eleverne i grupper gennemføre en række undersøgelser i felten. I skal finde en å eller en sø til jeres undersøgelser. Herunder er der forslag til konkrete steder, og hvordan I finder et sted nær jer. Forløbet svarer til et feltforløb i 9. klasse; kan også bruges i 8. Eleverne skal arbejde selvstændigt, og det er en fordel, at de har prøvet feltarbejde før. I kan forberede jer ved at tage ud til lokaliteten nogle dage før I skal gennemføre undersøgelserne og forberede jer på, hvad I skal, når I kommer derud. Her kan I allerede arbejde med hypotesen. I kan også her drøfte, hvilke undersøgelser eleverne kunne forestille sig at lave for at finde ud af åen eller søens tilstand. Forløbet er bygget op over Fælles Mål for biologi og til dels fysik/kemi i 9. klasse. Under kolonnen fælles mål, kan du se hvilke mål den enkelte undersøgelse understøtter. Se også alle de faglige mål for biologi og kemi via linkene. Biologi 9. klasse Fysik/Kemi 9. klasse

2 Forberedelse: Find en å eller sø hvor der er adgang fra bredderne, hvor klassen kan fordeles i 3-mandsgrupper langs bredden. Der skal være en afstand mellem grupperne, så der er arbejdsro, og det mest interessante resultat kommer, hvis der er forskelle på de udvalgte biotoper. F.eks. strømforhold, bundforhold, lys/skygge, forurening, m.m.. De fleste undersøgelser kan bruges både til å og sø, dog er opgaven om vandhastighed kun muligt i å. Kommunale vandløb der kan bruges til undersøgelserne uden at søge tilladelse: Rønnebækken ved Rønnebæksholm Ellebækken ved Kalbyris Fladsåen ved Mogenstrup, hvor den løber igennem kommunale arealer (Susåen er ikke nævnt, da brinkerne mange steder er meget høje og det er svært at lave undersøgelserne.) Bruger I å eller sø på privat jord. skal I huske at søge tilladelse hos ejeren. Er du i tvivl om hvem ejeren er, kan du gå ind på webkortet via linket her: og under administrative grænser trykke Matrikelkort. Her kan du finde matrikelnummeret på det område, du gerne vil kende ejeren på. Matrikelnummeret tastes ind i i Avanceret søgning. Følg evt. hjælpevejledningen. Her bliver ejeren oplyst ved navn. Søer: Glumsø Sø Salamandersøen i Kristiansholm Plantage Oyselsøen i Fensmark Gadekær

3 Den Mobile Naturbase Den mobile naturbase er en trailer der kan lånes til naturundersøgelser i felten. Den indeholder primært grej til undersøgelse af livet i og omkring vandet. Traileren kræver ikke trailerkort og kan trækkes af en almindelig personbil. Grej i traileren: Cykeltrailer med presenning 25 skriveunderlag 25 siddeunderlag 20 hvide bakker 10 makroindex-bakker 20 spande Bestemmelsesduge til sø og vandløb 20 fiskenet med stålsi 12 fiskenet med netpose 5 sommerfuglenet 20 dåseluppe 5 forskellige forvandlingsdyr 5 bøger: Smådyr i sø og å, Smådyr på land

4 Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø ELEVINFO: For at finde ud af hvilke næringssalte et vandmiljø indeholder, kan man igennem en biotopundersøgelse undersøge, hvordan næringssaltene påvirker vandet og livet der nede. For at få kendskab til de forhold dyr og planterne lever under i vandløbet, skal I på jagt. I har brug for nogle resultater for at kunne vurdere om vandløbet har brug for hjælp, eller det er i god stand. Derfor skal I lave de undersøgelser, der er beskrevet herunder. Til slut kan I drage jeres egne konklusioner og forsøge at se sammenhængene mellem det I ser og de resultater I har fået. Det er vigtigt, at I strukturerer tiden, så I kan nå alle undersøgelserne på den givne tid. Tag gerne billeder af jeres undersøgelser og biotopen undervejs. Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14), samt en dobbeltlektion til fremlæggelse og opsamling. Under kolonnen fælles mål, kan du se hvilke mål den enkelte undersøgelse understøtter. Se også alle de faglige mål for biologi og kemi via linkene. Biologi 9. klasse Elevernes forberedelse: Begreber, I skal kende betydningen af, før I tager i felten: Hypotese, biotop, tværsnit, makro-index, forureningskilde, forureningsgrad, næringssalte nitrat, fosfat, ph, fødekæde fotosyntese Fysik/Kemi 9. klasse

5 Vejledning i faserne i Biotopundersøgelse Debattere forslag til undersøgelser og metoder Ved et forbesøg eller i klassen. Er eleverne trænede i feltundersøgelser og har været på andre biotoper, kan de måske overføre viden om metoderne fra disse undersøgelser til biotopundersøgelse af å eller sø. Så kan I planlægge jeres egne undersøgelser og udelade undersøgelserne herunder eller supplere med nogle af dem Hvad lærer vi og hvilke arbejdsmetoder anvender vi Det viser jeres erfaringer med feltundersøgelser og evne til at overføre det til andre områder, så som sø eller å Fælles mål Give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed Undersøgelsesgrej Opstil en hypotese Ved at bruge jeres sanser skal I starte med at vurdere jeres biotop. I skal debattere, om I mener, at der er et godt eller dårligt vandmiljø og begrunde det Jeres evne til at iagttage konkrete forhold og drage konklusioner ud fra det I sanser Designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil Opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser Mener I at vandet er forurenet eller rent? Vil I forvente at finde mange (flere end 10) arter i vandet? Planlæg jeres arbejde Inden I griber til fiskenet og strømmåler, skal I i gruppen planlægge jeres arbejde og sikre, at alle er enige i, hvad det er I skal. Er I uenige om metoder eller opgaver, kan I få det afklaret med lærerne her. Vær omhyggelige med at samle jeres resultater op, så I kan bruge dem til fælles overblik over biotopens tilstand og til jeres eget senere brug. F.eks. eksamen Tegn et tværsnit af å-løbet/søen ved jeres station I skal se på jordbundforhold på bredden og sammenligne disse med forholdene i å-bunden I sikrer en fælles forståelse og en planlægning af jeres arbejde, der skal gøre jeres arbejdsproces optimal for læringen og resultatet De fysiske rammer om jeres biotopundersøgelse Tegnepapir eller tegneprogram I skal finde dominerende planter på å-bredden og i å-løbet og undersøge om disse planter indikerer noget i forhold til jordbundsforholdene Markér disse planter på tværsnittet

6 Forureningskilder Undersøg jeres biotop og dens nærområde for forureningskilder over og under vandet. Diskuter hvilke forureningskilder, der kan have indflydelse på livet på biotopen og hvad det kan betyde Fysiske og kemiske forhold for vandmiljøet Forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed Mål indholdet af næringssalte i vandet Mål indhold af nitrat, fosfat og ph i jorden der støder op til åen ved jeres station og sammenhold målingerne med det i undersøgte i opgave 1 Makroindexet I skal bestemme å-vandets kvalitet og dermed forureningsgrad ud fra Makroindexmetoden. Indfang insekter, snegle og padder i vandet og sortér de indfangede dyr i vandløbsbakken Fødekæden I skal opstille en fødekæde, hvor de dyr I har indfanget skal indgå Læg hvert enkelt dyr i jeres fødekæde i hver sit glas og placer dyrene korrekt i forhold til, hvor de indgår i fødekæden Næringsindholdet i miljøet omkring vandet I hvilken grad vandet er forurenet ved hjælp af de dyr, der kan leve i vandet Denne undersøgelse viser, om der er balance i dyrelivet Give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold (fysik/kemi) Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi) Vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven, herunder feltudstyr og dataloggere (fysik/kemi) Klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter Nitrat strimler, fosfat strimler, ph-strimler Net, hvide bakker, vandløbsbakken Lamineret ark, lupglas, kamera Overvej, om der I jeres fødekæde mangler nogle dyr for at fødekæden bliver intakt. Hvis dette er tilfældet, hvilke dyr

7 kan der muligvis være tale om? Til sidst skriver i dyrenes navne på et lamineret ark og tager et billede af det til senere brug Tilpasning Undersøg tilpasninger hos dyrene fra jeres station. I skal starte med at fokusere på dyrenes iltoptagelse og finde dyr der optager ilt på 3 forskellige måder og beskrive de forskellige måder at optage ilt på Derudover skal I vælge 2 3 særlige tilpasninger på jeres fundne dyr Strømhastighed I kan gøre det på to måder 1. Mål strømhastighed i åen med dataloggeren og strømhastighedsmåleren eller 2. I måler et stykke op på 10 m. Derefter kaster I et blad/ lille gren i vandet ved start linjen og tager tid på, hvor lang tid bladet er om at sejle de 10 m ned af åen. Herefter omregner i hastighed til m/sek. Denne undersøgelse viser eksempler på forhold de forskellige dyr behøver for at leve i vandet Strømhastigheden har stor betydning for det liv, der er i en å. Derfor er det en vigtig faktor ved den samlede bedømmelse Anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder Forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer Anvisning til læsestof forud for undersøgelserne Strømhastighedsmåler eller målebånd Målt strækning i m = m/sek. Tid i sekunder

8 Beregnet til at medbringe i felten: BIOTOPSUNDERSØGELSE AF: 1. Debattere forslag til undersøgelser og metoder Ved et forbesøg eller i klassen 2. Opstil en hypotese Ved at bruge jeres sanser skal I starte med at vurdere jeres biotop. I skal debattere, om I mener, at der er et godt eller dårligt vandmiljø og begrunde det Mener I, at vandet er forurenet eller rent? Vil I forvente at finde mange (flere end 10) arter i vandet? 3. Planlæg jeres arbejde Inden I griber til fiskenet og strømmåler, skal I i gruppen planlægge jeres arbejde og sikre at alle er enige i, hvad det er I skal. Er I uenige om metoder eller opgaver, kan I få det afklaret med lærerne her Vær omhyggelige med at samle jeres resultater op, så I kan bruge dem til fælles overblik over biotopens tilstand og til jeres eget senere brug F.eks. eksamen 4. Tegn et tværsnit af å-løbet eller søbredden ved jeres station I skal se på jordbundforhold på bredden og sammenligne disse med forholdene i å-bunden I skal finde dominerende planter på å-bredden og i å-løbet og undersøge om disse planter indikerer noget i forhold til jordbundsforholdene Markér disse planter på tværsnittet

9 5. Forureningskilder Undersøg jeres biotop og dens nærområde for forureningskilder over og under vandet Diskuter hvilke forureningskilder, der kan have indflydelse på livet på biotopen, og hvad det kan betyde 6. Mål indholdet af næringssalte i vandet Mål indhold af nitrat, fosfat og ph i jorden der støder op til åen ved jeres station og sammenhold målingerne med det i undersøgte i opgave 1 7. Makroindexet I skal bestemme å-vandets kvalitet og dermed forureningsgrad ud fra Makroindexmetoden. Indfang insekter, snegle og padder i vandet og sortér de indfangede dyr i vandløbsbakken 8. Fødekæden I skal opstille en fødekæde, hvor flere af de dyr I har indfanget, skal indgå Læg hvert enkelt dyr i jeres fødekæde i hvert sit glas og placer dyrene korrekt i forhold til, hvor de indgår i fødekæden Overvej, om der I jeres fødekæde mangler nogle dyr, for at fødekæden bliver intakt. Hvis dette er tilfældet, hvilke dyr kan der muligvis være tale om? Til sidst skriver I dyrenes navne på et lamineret ark og tager et billede af den til senere brug 9. Tilpasning Undersøg tilpasninger hos dyrene fra jeres station I skal starte med at fokusere på dyrenes iltoptagelse og finde dyr, der optager ilt på 3 forskellige måder og beskrive de forskellige

10 måder at optage ilt på Derudover skal I vælge 2 3 særlige tilpasninger på jeres fundne dyr 10. Strømhastighed I kan gøre det på to måder 1. Mål strømhastighed i åen med dataloggeren og strømhastighedsmåleren eller 2. I måler et stykke op på 10 m Derefter kaster I et blad/ lille gren i vandet ved start linjen og tager tid på, hvor lang tid bladet er om at sejle de 10 m ned af åen. Herefter omregner i hastighed til m/sek. Målt strækning i m = m/sek. Tid i sekunder 11. Tag et billede, der bedst viser jeres station

11 Forslag til Interaktiv tavle eller stort pap Har I adgang til en interaktiv tavle kan I hente et kort ned, hvor på alle grupperne lægger deres resultater ind på. Det vil danne et overblik over, om der er forskelle på vandmiljøet ned ad åen eller forskellige steder i søen. Alternativt kan I bruge en whiteboard eller et stort stykke kraftigt pap. Whiteboards eller pap virker også i felten, hvis I vil lave den del af opsamlingen derude. Kort fremlæggelse Faglige mål Formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater Hver gruppe fremlægger deres resultater med fokus på sammenhængen mellem deres resultat og årsagen til netop dette resultat. Gruppen skal deles om ansvaret for fremlæggelsen, fremlæggelse pr. gruppe max. 7 min. Hvad lærte vi De tilhørende grupper formulerer de fem væsentligste faglige pointer fra hver gruppes opsamling. Pointerne sendes til en til fælles opsamling. Dette giver et fælles overblik over læringen fra undersøgelserne og feedback til læreren. Feedback på fremlæggelserne Under fremlæggelserne skal de tilhørende grupper være opmærksomme på deres kammeraters metoder til fremlæggelsen. Derefter mødes grupperne to og to og giver hinanden feedback på fremlæggelserne. De skal have fokus på det, de oplevede fungerede, gode pointer, let forståelige forklaringer, ligelig fordeling af ansvaret for fremlæggelsen og andet de lagde mærke til.

12 Styr på de faglige begreber Eleverne trækker begreberne eller får dem udleveret tilfældigt og skal forklare dem til hinanden to og to. Den ene forklarer og den anden skriver ned. Alle forklaringerne samles, så de kan fungere som elevernes noter til f.eks. eksamen. Dette er også et tegn til læreren, om alle begreber er på plads.