PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!"

Transkript

1 PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb er en oplagt biotop at undersøge nærmere. Hele året igennem, også om vinteren, er der liv i vandløbet. Temperaturen holder sig som regel over grader, som er grænsen for generel, biologisk aktivitet. Planterne er dog sparsomme i vintermånederne, men smådyrene er der i stor stil hele året igennem. Netop smådyrene, de hvirvelløse dyr som insekter, spindlere og ledorme, rummer mange indikatorarter, som, gennem deres tilstedeværelse, fortæller om vandløbets miljømæssige tilstand. Vandløb giver derfor både anledning til praktisk arbejde, giver en indikation om vandløbets tilstand og kan herigennem åbne op for diskussioner af almendannende karakter og udvikling af natursyn hos eleverne. Vandløb som tilbagevendende biotop Måske er du heldig som lærer at have et vandløb i nærheden af skolen. Hvis det er tilfældet, kan vandløbet bruges eksemplarisk inden for mange forskellige områder af biologien. Man kan med fordel undersøge vandløb flere gange i elevernes skoletid. I natur/teknologi kan man finde dyr og få et begyndende kendskab til klassifikationen hos de hvirvelløse dyr: Insekter har seks ben, spindlere har otte og ledorme har ingen ben, men kroppen er leddelt. Man kan også arbejde med fødekæder og finde frem til, hvordan de fundne dyr ernærer sig: Sneglene rasper fastsiddende alger af vandplanterne, husbyggende vårfluelarver filtrerer vandet for organisk stof, ferskvandstanglopper lever af iturevne døde blade, døgnfluenymferne af fint, dødt, organisk materiale, mens igler lever som rovdyr. I.-.klasse, hvor eleverne har biologi, kan man i stigende grad lave undersøgelser, som øger deres forståelse for vandløbets tilstand og menneskets indflydelse herpå. Disse emneområder lægger op til sammenligning med andre biotoper, samt udvikling af natursyn og perspektiveringsevne hos eleverne. Hvad kendetegner vandløb? Vi har i Danmark.000 kilometer vandløb, hvoraf halvdelen er dannet naturligt. Resten er grøfter og kanaler, som kaskelot //

2 man har lavet for at lede vandet væk fra marker og andre steder, man ikke ønsker vand. Vandløb er den overordnede betegnelse for kilder, bække, åer, floder, kanaler og grøfter. I Danmark kalder vi de små vandløb for bække, mens de større kaldes åer, men der er ikke regler for navngivningen. Uanset om man undersøger et naturligt, eller et menneskeskabt vandløb, vil der være liv at finde og mange spændende problemtikker, som undersøgelserne kan knytte an til. Udstyr til feltundersøgelser Med meget simple materialer kan man komme i gang med at undersøge vandløb. Hvide plasticbakker Ketchere (en sigte på stang, hvor sigten med fordel kan være forstærket med et metalkryds) Pincet og/eller ske Lupglas Ark til bestemmelse af makrofaunaindeks (se kopiark side og ) Evt. bestemmelsesdug eller håndbog med smådyr i ferskvand Indsamling af smådyr Når man indsamler smådyr til bestemmelse af vandløbets miljømæssige tilstand, gøres det ved hjælp af et såkaldt makrofaunaindeks. Indsamlingen består af to metoder: En sparkeprøve og en pilleprøve. Sparkeprøverne laves ved, at en elev stiller sig med ryggen mod strømmen og placerer ketcheren i vandløbsbunden foran foden. Eleven roder nu op i bunden med støvlen i -0 sekunder, så bundmateriale hvirvler ind i ketcheren. Materialet bankes ud i en hvid plasticbakke, som forinden er halvt fyldt med vand. Sparkeprøven foretages 0 gange forskellige steder på tværs af vandløbet, både på bar sandbund, på mere blød bund og i plantedækket. Pilleprøverne laves ved at undersøge sten fra vandløbets bund. Her findes mange fastsiddende smådyr, som pilles af med pincet og lægges over i en hvid plasticbakke. Organisering af feltarbejdet Selve undersøgelserne laves optimalt i smågrupper á - elever. Hver gruppe får udleveret en ketcher, en hvid plasticbakke, en pincet og/eller ske og ark til bestemmelse af makrofaunaindeks. Sørg for at have lidt afstand imellem grupperne, så de ikke forstyrrer hinandens arbejde. Når man laver undersøgelserne, forstyrrer man dyrene. Mange dyr reagerer på forstyrrelserne ved at slippe fodfæstet og drifte nedad i vandløbet. Derfor vil gruppen ofte få dyr i prøverne, som egentlig hører til de foregående stationer. Det bedste er således at starte nedstrøms i vandløbet og bevæge sig opad, men da man som lærer gerne vil have aktiveret alle grupper samtidig, er det ikke muligt. Brug de forskellige gruppers arbejde til at lave en samlet vurdering af vand- // kaskelot

3 løbet eller brug undersøgelserne til at sammenligne forskellige lokaliteter i vandløbet. Sidstnævnte er især relevant, hvis vandløbet varierer meget, fx mellem skygge- og lysåbne områder. Hvordan undersøgelserne efterfølgende bruges afhænger naturligvis også af de problemstillinger, man som klasse eller gruppe har for arbejdet. Undersøgelser i en tværfaglig sammenhæng Set i lyset af den kommende fælles naturfagsprøve er det oplagt at koble en problemorienteret tilgang på arbejdet med vandløb. Mulige problemstillinger kunne være: Hvordan kan vandløbet forbedres, så der kommer et rigere plante- og dyreliv? og Hvilke interessemodsætninger knytter sig til dette vandløb, og hvilken indflydelse har det på vandløbets tilstand? Den fælles naturfagsprøve gør det måske lettere som biologilærer at argumentere for at inddrage feltarbejde i undervisningen. Samtidigt vil kvalificeret inddragelse af feltarbejde og de øvrige naturfag styrke elevernes perspektiveringskompetence sammen med de øvrige kompetenceområder i fællesmål 0: Undersøgelse-, modellerings- og kommunikationskompetence. Ulla Hjøllund Linderoth er cand.scient i biologi, lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg (VIA University College) og ansat som formidler og projektarbejder på AQUA Naturfagscenter. Medforfatter på Xplore biologi og Xplore på Tværs, GO-forlaget. På de følgende sider findes kopiark til undersøgelse af makrofaunaindeks. Arkene er en del af et større kompendium, som findes i lærerhåndbogen til Xplore biologi, udgivet af GO-forlaget. I kompendiet findes desuden elevark til undersøgelse af plantelivet, fysisk-kemiske forhold samt vandløbsstrækningens opland og forløb. Kompendiet kan med fordel anvendes i tværfagligt samspil med geografi og fysik/kemi. kaskelot //

4 ixplore Biologi GO Forlag Vandløbets smådyr makrofaunaindeks Smådyrene på vandløbsstrækningen undersøges ved at lave 0 sparkeprøver og pilleprøver. Dyrene fordeles i to fotobakker fyldt halvt op med vand. Kryds de fundne dyr af i skemaet. Herefter kan makrofaunaindekset findes, og vandløbets tilstand kan bestemmes på den efterfølgende side. Vandløbets makrofaunaindeks Registrering af dyregrupper. Polypdyr. Dovenfluelarver. Fimreorme. Dansemyggelarver (lyse, grønlige, rødlige uden gælletråde). Børsteorme. Dansemyggelarver med gælletråde. Igler. Stikmyggelarver. Snegle. Andre myggelarver. Muslinger. Fluelarver. Krebsdyr. Guldsmedenymfer. Slørvingenymfer. Vandbiller. Døgnfluenymfer. Vandtæger 0. Vårfluelarver 0. Vandmider Antal dyregrupper fundet: // kaskelot

5 Makrofaunaindeks Dyregrupper Antal dyregrupper Tal for økologisk vandkvalitet Slørvingenymfer Kun forureningstålende arter 0 Døgnfluenymfer Kun forureningstålende arter Vårfluelarver Ferskvandstanglopper Ingen af de tre Vandbænkebidere Ingen af de fire Røde dansemyggelarver med gæller Røde slambørsteorm Ingen af de fem Rottehaler Ingen af de seks 0 Ingen levende dyr. Evt. flere døde fisk 00 Økologisk vandkvalitet 0 = Særdeles fin = Meget fin = God = Ret god = Moderat = Middel = Ret dårlig = Dårlig = Meget dårlig 0- = Særdeles dårlig 00 = Forgiftet Forurening Ikke eller let forurenet Let forurenet Svagt forurenet Ret svagt forurenet Moderat forurenet Middel forurenet Ret stærkt forurenet Stærkt forurenet Meget stærkt forurenet Overordentligt stærkt forurenet Toxisk/antibiotisk forurenet Hvordan er vandløbets økologiske vandkvalitet? Giv en samlet vurdering af vandløbets tilstand. Inddrag alle dine undersøgelser. Hvilke forslag til forbedringer af vandløbet kan du foreslå? kaskelot //

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Vandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk

Vandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Vandhulsdetektiver Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Vandhulsdetektiver Vandhullet kribler og krabler af liv under overfladen og du kan

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

VI UNDERSØGER ET VANDLØB

VI UNDERSØGER ET VANDLØB VI UNDERSØGER ET VANDLØB ver. 1.01 aug 1998 FORMÅL: at foretage en forureningsundersøgelse af Gymnasiets vandsløb. INTRODUKTION: Den vigtigste forskel mellem vandløb og andre ferske vande er, at vandet

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth [email protected] Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr t o te dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr............................ Almindelig rygsvømmer Almindelig skøjteløber Blåvinget pragtvandnymfe-nymfe Butsnudet frø-haletudse Bønnemusling Børsteorm

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen [email protected] 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

GREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den

GREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Indikatordyr og vandkvalitet

Indikatordyr og vandkvalitet Indikatordyr og vandkvalitet Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Geografia rsplan for 7. kl

Geografia rsplan for 7. kl Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning. NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Dyrelivet i rensedammen

Dyrelivet i rensedammen Dyrelivet i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn og lugt.

Læs mere

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere