Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA
2
Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder for økonomiske grundvilkår og resultater Midler til god kommunal økonomistyring Den mindre sikre viden aktivitets- og resultatstyring Aktivitetsstyring eksempler Resultat- og effektstyring Effektivisering
4 Den klassiske økonomistyringstrappe Tværgående strategisk prioritering Økonomi / aktiviteter Budgetoverholdelse, et balanceret flerårsbudget Bogføring, understøttende økonomistyringsprocesser Økonomi / resultater effekter
Regler om sund økonomi Likviditetskrav: Kassekreditreglen Gennemsnitlig positiv saldo for daglige likvide aktiver seneste år* Fra 2012: Krav om neutralt eller positivt driftsresultat** *Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 9 ** Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. 3 stk. 4 5
Definition af sund økonomi KORA: Økonomistyring i enhver husholdning handler om at sikre et holdbart forhold mellem de løbende udgifter og indtægter. Udgangspunktet er, at udgifter og indtægter skal balancere, men har man en formue at tære på, kan udgifterne godt overstige indtægterne i en periode. Har man omvendt en gæld, som skal afdrages, kræver det, at indtægterne i en periode overstiger udgifterne. Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010 6
KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring 7
Et historisk billede KORA har igennem flere år fulgt kommuners nøgletal for bl.a. Deres finansielle egenkapital (dvs. formue eller gæld) Deres samlede skattefinansierede resultat (dvs. driftsudgifter, indtægter, anlægsinvesteringer mv.) Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010 8
Dagens billede Kommunernes økonomiske styring 1995-2009, KREVI 2010 9
Udviklingen i driftsoverskud og anlæg 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Uvægtet gennemsnit af kommunernes regnskabsresultater, kr. pr. indbygger (årets priser) 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Skattefin. driftsresultat Netto-anlægsudg. 10
11 Stadig variation mellem kommuner, men skyldes det forskellige økonomiske grundvilkår? 8.000 Driftsoverskud - kr. pr. indb. 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000-2.000 80 85 90 95 100 105 110 Kommunernes ressourcepres - indeks (landsgns. = 100) ECO nøgletal og KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring 2014
12 Grundlæggende økonomistyring hvad ved vi? Den finansielle økonomistyring budgetoverholdelse, en sammenhængende driftsøkonomi og et realistisk anlægsbudget. Kan lykkes på trods af forskelligt ressourcepres De rette faktorer skal være til stede
13 KREVIs undersøgelse af seks kommuners økonomistyring Gennemført i 2011 Udgangspunkt i styringsresultater for 2007-2009 (regnskab) Kontrolleret for forskelle i økonomiske grundvilkår Kvalitativ undersøgelse ved interviews af politikere og topembedsmænd samt ved dokumentgennemgang
Forudsætninger for god økonomistyring 2011 14 Direktionens budgetmandat er tydeligt Gode prognoser for forventet regnskab og fokus på overholdelse af det oprindelige budget Politisk konsensus om vedtaget økonomisk politik Drøfte behovet for at skabe et økonomisk råderum tidligt i budgetprocessen, og der udarbejdes et omstillingskatalog God kommunal økonomistyring, KREVI 2012 Direktionen er i høj grad koncernstyrende. Den er forsynet med et klart mandat til økonomistyring Håndhæver vedtagne økonomistyringsprincip per i praksis
Hvad er sket siden undersøgelsen? Regnskabssanktioner/budgetlov indført Har bevirket, at restkommunerne er blevet hjulpet udefra Kan kommunerne komme nogle skridt højere op ad trappen? 15
16 Aktiviteter og økonomi Aktivitetsstyring Adskiller sig fra god finansiel styring Finansiel styring kan umiddelbart måles på bundlinjen Aktivitetsstyring kan primært måles inden for sektorer Aktiviteter sættes i sammenhæng med budgetter (enhedspriser) Sætte mål for enhedspriser Mål kan sættes efter intern eller ekstern benchmarking Styring efter disse mål kræver viden om omkostningsdriver mv. Styring efter disse mål kræver politiske beslutninger - fx af strukturændringer Kommunerne anvender aktivitetsstyring i deres effektiviseringsarbejde
17 Eksempler til inspiration for målsætning for aktivitetsstyring / enhedspriser KORA-analyser: Så meget koster en skoleelev. Kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/2010-2012/2013. København: KORA. Så meget koster et barn i dagtilbud. Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud 2009-2013. København: KORA.
18 Resultater og effekter og økonomi Måling af resultater Måling af effekter Sætte resultater og effekter i sammenhæng med budgetter (og enhedspriser) Sætte mål for omkostningerne ved givne resultater og effekter Styring efter disse mål kræver viden om hvilke indsatser, der virker Resultat- og effektstyring er ikke udbredt i kommunerne
Eksempler til inspiration for målsætning for resultat- og effektstyring KORA-analyser: Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt KREVI 2011 Effektivisering i folkeskolen muligheder og metoder KREVI 2011 Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen hinandens modsætninger? KREVI 2012 19
Det officielle Danmark hvor er man? Aftale om kommunernes økonomi for 2014: Målbillede for god økonomistyring 20
21
22 Tak for ordet! Bo Panduro Projektchef bopa@kora.dk tlf. 7226 9971