BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C ADRESSE COWI A/S



Relaterede dokumenter
BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Dragør Kommune Plan og Teknik

Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune

Udskiftningsplan for gadelys

Hørsholm Kommune Renovering af vejbelysningsanlæg.

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune

Tillæg til Belysningsplan 2013 Vejbelysning i Svendborg.

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej Århus C

BELYSNINGSPLAN DEL 1. Overordnede målsætninger Kommunens politik

Planlægning af den offentlige belysning

Krav til vejbelysning i Aarhus Kommune

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune

Masterplan for renovering af vejbelysning Halsnæs Kommune

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø

Appendiks 1 Områdeopdeling: Specifikation af belysningsanlæg. Belysningsplanen er gældende for offentlige og private fællesveje og stier i Ballerup

HANDLINGSPLAN En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Click here and insert picture (20*22cm) Designkatalog Herlev Kommune. Maj 2016 Rev rap001-Rev3-Designkatalog-HerlevKommunePage 0 (14)

Indholdsfortegnelse. Udfasning af lyskilder og udbudsformer. Syddjurs Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Belysningsmanual. Tillæg til designmanual

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

FOR ODENSE KOMMUNE 2008

Nu skifter vi udebelysningen i boligområderne

Intelligent lys skaber tryghed og sparer penge

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

RENOVERING AF VEJBELYSNING I ARDEN BY

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Minimumskrav for vejbelysningsanlæg i byggemodning

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

HANDLINGSPLAN For gadebelysning En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Klimarigtig vej- og stibelysning

BEDRE LYS, BILLIGERE OG MED STØRRE SIKKERHED TJENT IND PÅ UNDER 10 ÅR LED UDSKIFTNING OG FORBEREDELSE TIL INTEGRATION AF SMART CITY LØSNINGER

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Bilag vedr. Vejbelysningsregler retningslinjer materiel for område- og vejtyper

Belysningsstrategi

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Godt lys til en sikker hverdag og nye oplevelser Belysningsplan for Næstved Kommune

Designmanual for vejbelysningen i. Herning Kommune. Teknik og Miljø

udendørs belysning i Kristiansund kommune

EKSEMPLER PÅ DE NYE ARMATURER

Notat. Anbefaling vedr. valg af belysning. Notat fra Bestyrelsen Anbefaling vedr. valg af belysning. Snebærhavens Grundejerforening INDHOLD:

UDSKIFTNING AF ARMATURER I SYDDJURS KOMMUNE

Håndbog for vejbelysning

Projekteringsguide Vejbelysning med Nyx 330 og Nyx

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Green Outdoor. Opgrader din gadebelysning nu!

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

MADE IN DENMARK. Lyskvalitet Med den nyeste LED-teknik kan vi spare energi uden at gå på kompromis med lyskvaliteten.

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Projektforslag ver-02 - Udskiftning af udebelysningen Snebærhaven

Indstilling. Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Tilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring

NOTAT OM EN RÆKKE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED GRUNDEJERNES BETALING FOR BELYSNING AF PRIVATE FÆLLESVEJE I DRAGØR KOMMUNE

Belysningsplan Februar 2007

Albertslund Kommune. Handlingsplan Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.

5 love. Love regler. Ny vejlov pr. 27. dec. 2014

FOCUS-LIGHTING. NYX 450 LYGTE Design: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Generalforsamling !! Afholdes på Føllegaarden!!

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Kommunens navn. Center for Bolig, Vej & Vand. Tilbudsliste - TBL. Rev. X, dd.mm.åååå. XXXXudb00X

TÅRNBY KOMMUNE BELYSNINGSPLAN rap001-Rev3-Belysningsplan- TaarnbyKommune.docx Page 0 (53)

Brøndby kommune Hovedstadens Belysningssamarbejde. Notat vedr. udbud af vejbelysning Modernisering og Smart City løsninger

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Samlet for Teknik- og Miljøudvalg

Valgplakater på vejarealer

Modtager(e): MBU. Temadrøftelse: Betalingsmodel for vej- og stibelysning

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

BELYSNINGSPLAN Aabenraa Kommune

F A X E K O M M VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER. Version Side 1 af 14

Regelsæt for etablering af belysning til byudviklingsprojekter

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen?

Miljø- og Planlægningsudvalget

Indhold FORORD:... 3 Generelt:... 4 Regler:... 4 Sådan bygger vi belysningsanlæg:... 6 TRAFIKVEJE:... 6 Trafikvej, primær by...

Oversigt over LED-armaturer til anvendelse i Næstved Kommune inkl. vurderinger af energieffektivitet, kvalitet og pris

Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

BELYSNINGSPLAN ELLER STRATEGI?

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJBELYSNINGSANLÆG OG SIGNALANLÆG I SKANDERBORG KOMMUNE

Få styr på vejbelysningen

e-sense Motion Trådløs bevægelsesstyring til aktive udendørsmiljøer

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. senest 4 uger efter at kommunen har modtaget købsaftale med underskrift

Albertslund kommune. Belysningsplan for Albertslund Kommune Vision: Albertslund Kommune skal være frontløber for klimatilpasset belysning

Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev.

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Transkript:

BELYSNINGSPLAN

ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015 BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A050402 DOKUMENTNR. A050402-101 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 5. februar 2015 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET KAIN GODKENDT PIAW

BELYSNINGSPLAN 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund 7 1.1 Vision 7 1.2 Formål 7 1.3 Målsætning 8 2 Belysningen i dag 9 2.1 Generelt 9 2.2 Styring af belysning i dag 9 2.3 Elmålere 10 2.4 Belysningen i Fjellerup 10 3 Belysningen i fremtiden 11 3.1 Hvor skal der etableres belysning i fremtiden 11 3.2 Armaturer 12 3.3 Lyskilder 13 3.4 Master 14 3.5 Styring af vejbelysningsanlæg 14 4 Kabellægningsprojekter 17 5 Belysning på private fællesveje 18 5.1 Belysning på private fællesveje i dag 18 5.2 Belysning på private fællesveje i fremtiden 18 6 Andre belysningstiltag 19

BELYSNINGSPLAN 7 1 Indledning og baggrund Norddjurs Kommune har den udfordring, at den er sammensat af områder fra forskellige gamle kommuner, der strækker sig over flere gamle amtsgrænser. Det betyder, at der er stor forskel på kommunens gadebelysning, hvad angår alder, udseende og styringsform, idet kommunen dækker både et større byområde og helt små landsbyer. Med undtagelse af gadelysanlægget i Fjellerup, er alle gadelysanlæg ejet af kommunen. Anlægget i Fjellerup forventes at blive overtaget af kommunen i 2015. Belysningsplanen er delt i 2 dele. Dels denne plan som omhandler "Vision, formål og målsætning", dels en handlingsplan som beskriver de specifikke opgaver der skal udføres for at belysningsplanens politik og målsætninger kan opfyldes. Belysningsplanen tages op til vurdering og eventuel revision hvert 4. år, mens handlingsplanen revideres hvert år. 1.1 Vision Vejbelysningen skal være sammenhængende, velfungerende og miljømæssig forsvarlig. Vejbelysningen skal understøtte et vej- og stinet uden trafikuheld og forbedre sikkerheden og trygheden for alle trafikanter og borgere. Vejbelysningen skal være æstetisk, funktionel, fleksibel og i god kvalitet. Gamle nedslidte anlæg skal opgraderes til energioptimale og driftssikre anlæg. 1.2 Formål Formålet med belysningsplanen er, at fastlægge de fremtidige retningslinjer for belysningen på offentlige veje og stier samt de

8 BELYSNINGSPLAN private fællesveje og stier i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne gælder både omfang af belysning og valg af armaturer, lyskilder og master for de forskellige vej- og stityper. Der vil således i forbindelse med renovering af eksisterende anlæg og etablering af nye anlæg foreligge beskrivelser af, om der skal etableres belysning det pågældende sted og hvilke master, armaturer og lyskilder der skal bruges. Det er en del af målsætningen, at belysningen på sigt ændres fra at være et statisk element i gadebilledet til at blive et aktivt element, som ved brug af styring, forskellige lyskilder og armaturer fremhæver gadebilledet og giver kommunens borgere en positiv oplevelse. Belysningsplanen giver også mulighed for, at der kan etableres forsøg med ny teknologi, herunder styringssystemer, intelligent belysning og nye lyskilder på afgrænsede områder i kommunen. Disse forsøg tænkes udført i tæt samarbejde med interessenter som f.eks. grundejere, handelstandsforeninger og leverandører af belysningsmateriel. Planen skal bruges af forvaltningen som et dagligt værktøj for kommunens ansatte og rådgivere som arbejder med anlæg, drift og vedligehold af gadebelysning. 1.3 Målsætning Forbedre trafiksikkerheden. Give øget tryghedsfølelse og komfort for trafikanter og borgere i døgnets mørke timer Give drifts- og energibesparelser i forhold til de eksisterende anlæg Forskønne omgivelserne og byrummet samt give større borgertilfredshed

BELYSNINGSPLAN 9 2 Belysningen i dag 2.1 Generelt En del af den eksisterende belysning er gammel og nedslidt og med mange varianter af master og armaturer. En del af belysningsanlæggene forsynes stadig fra luftledninger og er bestykket med lysrør og monteret på træmaster. Parklamper med kviksølvlyskilder udgør også en stor del af kommunens belysning, specielt på boligvejene. Mange af de nuværende armaturer er udgået af produktion og der kan derfor ikke skaffes reservedele, hvilket betyder man ofte må skifte hele armaturet. Dette medfører en uforholdsmæssig dyr vedligeholdelse og giver et uens billede af belysningsanlægget, når det efterhånden består af forskellige armaturtyper på en strækning. Da kommunens belysning for en stor dels vedkommende er etableret efter forældede vejbelysningsregler, lever de ikke op til de retningslinjer og vejledninger der stilles i vejbelysningsreglerne i dag. Det betyder dog ikke, at kommunens vejbelysningsanlæg er ulovlige, men blot, at der ved renoveringer kan opnås en bedre belysning, hvis de gældende retningslinjer i vejbelysningsreglerne så vidt muligt overholdes. 2.2 Styring af belysning i dag Der er i dag stor forskel på, hvordan belysningen i Norddjurs Kommune styres og i hvilket omfang gadelyset er tændt.

10 BELYSNINGSPLAN Område 1: Grenå Centrum, 669 armaturer: Alle armaturer er tændt til kl. 23.00 og igen fra kl. 6.00 Hver andet armatur er tændt hele natten De øvrige armaturer er tændt til kl. 01.30 og slukket til kl. 6.00 Område 2: Grenå uden for centrum; 4074 armaturer Alle armaturer er tændt til kl. 23.00 og igen fra kl. 6.00 Alle armaturer er slukket fra kl. 01.30 til kl.04.15 på ugens 4 første dage Hver andet armatur er tændt fra kl. 23.00 til 01.30 og igen fra kl. 04.15 ugens 4 første dage. Område 3: Resten af kommunen; 4770 armaturer Alle armaturer er tændt til kl. 23.00 og igen fra kl. 6.00 Hver andet armatur er tændt fra kl. 23.00 til 01.00 og igen fra kl. 04.45 ugens 4 første dage Alle armaturer er slukket fra kl. 01.00 til kl.04.45 på ugens 4 før På statsveje i kommunen er armaturerne tændt både aften og nat. Belysningen betales og administreres af Vejdirektoratet. 2.3 Elmålere Primo 2015 vil der være opsat elmålere for alle kommunale vejbelysningsanlæg i Norddjurs kommune. Elmålerne skal sikre en "rigtig" afregning af elforbruget, men skal samtidig kunne bruges til, at vurdere om elforbruget er som forventet. 2.4 Belysningen i Fjellerup Belysningen i Fjellerup ejes og drives i dag af EnergiMidt. Det er Norddjurs Kommunes ønske at anlæggene tilbagekøbes i 2015 eller 2016, hvorefter de vil blive renoveret og vedligeholdt som den øvrige belysning i kommunen.

BELYSNINGSPLAN 11 3 Belysningen i fremtiden 3.1 Hvor skal der etableres belysning i fremtiden Det tilstræbes at nye belysningsanlæg projekteres efter de gældende vejbelysningsregler og Norddjurs Kommunes principper for belysning. Vejbelysningsreglerne omhandler belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Efter de gældende Vejbelysningsregler i dag skal der etableres belysning ved/i: fodgængerfelter og signalregulerede kryds rundkørsler På alle øvrige færdselsarealer kan der etableres belysning efter byrådets beslutning Som udgangspunkt etableres der kun belysning, hvor der i dag er belysning samt inden for den færdselsmæssige byzone (E55). Det er kommunens intention at information til borgerne om gadebelysningen prioriteres højt i fremtiden. Dette kan ske via kommunens hjemmeside og i tæt samarbejde med den entreprenør der vedligeholder gadelysanlæggene. Informationerne kan f.eks. omhandle hvor der udføres service, indberetning af fejl o.lign. 3.1.1 Pladser og byrum Det er Norddjurs Kommunes politik, at der kan skabes særlig belysning på udvalgte pladser og i særlige byrum. Det kunne være bytorve, handelsgader og specielle turistområder. Belysningen på disse steder kræver en individuel planlægning af de enkelte anlæg, som skal være afpasset efter omgivelserne,

12 BELYSNINGSPLAN men her kan også være andre interessenter som handelstandsforeninger der skal inddrages. Dette skal tilrettelægges i henhold til den overordnede målsætning i forbindelse med det enkelte projekt. 3.1.2 Busstoppesteder Der etableres ikke særligbelysning af busstoppesteder og busskure. Der skal dog, ved planlægning af nye anlæg og renovering af bestående anlæg, tilstræbes, at master placeres så tæt på disse lokaliteter, at der opnås et belysningsniveau der er skaber tryghed for borgerne. 3.1.3 Veje uden for byzonetavler. Belysningsplanen lægger op til, at de nuværende armaturer på veje uden for byzone tavler udskiftes med LED armaturer på lige fod med den øvrige udskiftning på de offentlige veje. Der opsættes ikke fremover belysning uden for byzonetavler udover hvad gældende lovgivning kræver. 3.2 Armaturer Norddjurs Kommune agter, af hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse, at anvende energivenlige og robuste "standard" armaturer som samtidig kræver et minimum af vedligeholdelse. Armaturudvalget i kommunen bliver begrænset til et mindre antal typer armaturer, dog med mulighed for, at der på pladser og torve anvendes specielle armaturer. Armaturerne skal vælges ud fra arkitektur og andre karakteristika i de enkelte bolig- og byområder, men også ud fra hvilke armaturer der findes i de enkelte områder/byer i dag. Derudover skal de vælges ud fra hvad der skal belyses, hvilket belysningsniveau der ønskes, og hvor armaturerne kan anbringes. Der anvendes armaturer med LED. På baggrund af en prøveopstilling udenfor administrationsbygningen i Alligåbro har forvaltning udarbejdet et forslag til valg af armaturtyper. Forslaget indgår som bilag A til belysningsplanen Trafikveje og fordelingsveje Armaturer til trafikveje er armaturer med optik til belysning af denne vejtyper: NYX fra Focus Lighting Københavnerarmatur fra Philips

BELYSNINGSPLAN 13 Torve og pladser: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen Bolig- og villaveje: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen NYX fra Focus Lighting Prisma Eliott Stier Armaturer til stier er typisk parklamper: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen NYX fra Focus Lighting Som alternativ til Thorn Avenue anbefaler forvaltningen følgende armaturer: Gradville fra Philips Tower GuidePerformer BDP101 fra Philips Tower GuidePerformer BDP102 fra Philips Becco fra Focus Lighting Som alternativ til NYX fra Focus Lighting anbefaler forvaltningen Clear Way fra Philips. Chr. D. IV fra Thorn Lighting 3.3 Lyskilder Norddjurs Kommune tilstræber, at der anvendes de mest driftsøkonomiske og energieffektive lyskilder i vejbelysningsanlæggene. Lyskilder skal have lange levetider og dermed langt mellem udskiftningstidspunkter for de enkelte lyskilder. I alle nye anlæg benyttes der LED lyskilder. LED lyskilder er kendetegnet ved at den giver et hvidt, men ikke koldt lys med en god farvegengivelse og er kendetegnet ved en ekstra lang levetid på ca. 60.000 timer. Derudover er de kendetegnet ved at være forsynet med elektronik, der automatisk dæmper lyset med f. eks. 50% 8 timer midt på natten (fra ca. kl. 22.00 til ca. kl. 6.00). Dæmpningsprocenten kan vælges større endnu, men skal besluttes inden bestilling af armaturer.

14 BELYSNINGSPLAN Ved anvendelse af LED i armaturer kan farvetemperaturen være mellem 3.000 og 4.000 K, med et Ra index på min. 75. 3.4 Master Der anvendes fortrinsvis ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. Det kan dog være nødvendigt, f.eks. på brede veje med midterrabat, at etablere tosidigt masteplacering for at opfylde et givent belysningsniveau. Mastehøjden og lyspunktshøjden afgøres af kravet til belysningsniveau, og koordineres med omgivelserne. Dog skal det generelt tilstræbes, at mastehøjden bliver så lav som muligt. I et vejsystem skal mastehøjden på veje med mindre betydning altid have lavere mastehøjde end på veje med større betydning. Masteafstanden bør maksimeres, så antallet af master minimeres for at mindske anlægsomkostninger, dog uden at gå på kompromis med mastehøjden og belysningsniveauet. Master må som udgangspunkt kun forsynes med arm, hvor armaturerne kræver det. Der anvender kun galvaniserede rundkoniske stålmaster. Alle master skal overholde gældende standarder for produktion og overfladebehandling i henhold til Vejdirektoratets anvisninger og skal være CE mærkede. Master i højde op til 6 m. monteres normalt som nedgravede master forsynet med 2 stk. vingefundamenter. Master i højde fra 7 m og opefter monteres med fodflange på betonfundamenter eller stålfundamenter. Fundamenter skal være dimensioneret til den pågældende mast af masteleverandøren. 3.5 Styring af vejbelysningsanlæg 3.5.1 Fjernstyring Norddjurs Kommune vil i forbindelse med opsætning af elmålere i 2014 påbegynde etablering af fjernstyring af vejbelysningsanlæggene. I første omgang opsættes der fjernstyring i de tændskabe, hvor der etableres elmålere på belysningsanlæg. Efterfølgende vil behovet blive vurderet i resten af kommunen og etableringen vil

BELYSNINGSPLAN 15 ske i takt med behov og etablering eller renovering af gadebelysningsanlæggene. Fjernstyringssystemet består af et modem som indbygges i de enkelte vejbelysningsskabe. Dette modem styres via SMS, således at man fra en central computer kan sende signal til de enkelte skabe, om at de skal tænde eller slukke. Der sker endvidere styring fra en eller flere fotoceller kombineret med en skumringstabel som back-up. Fordelene ved fjernstyring: Fokus på tænd og sluk tider og dermed besparelse på energi forbrug Ensartet tænd og sluk for alle områder i kommunen Kontrol af tænd/sluk tider og dermed optimeret drift Mulighed for ændringer af tænd/sluk ved simpel omprogrammering fra en central computer i stedet for montørbesøg i hver enkelt tændskab. 3.5.2 Dæmpning Med opsætning af nye LED armaturer er der mulighed for at dæmpe de enkelte armaturer idet der er indbygget en dæmpningsspole i hvert enkelt armatur. Dæmpningen foregår i 8 timer og der dæmpes til en forudvalgt dæmpningsprocent; typisk 50%. Der vil ikke ske dæmpning af armaturer i signalregulerede kryds og rundkørsler. På stier i eget trace kan der dæmpes ned til 30% lys i 8 timer. Teknikken åbner også mulighed for en automatisk dæmpning, som sker i forhold til trafikken på vejen eller stien. Dæmpningen sker via bevægelsessensorer i de enkelte master. Sensorerne kan "tale sammen" så lyset justeres op til fuld styrke i takt med et køretøj eller en person bevæger sig hen ad gaden. Efter passagen dæmpes lyset igen. Denne form for dæmpning er især velegnet på mindre befærdede veje og stier; som f.eks. boligveje og mindre fordelingsveje. Efterhånden som armaturerne udskiftes til LED armaturer med automatisk dæmpning "stand alone" ophører slukning af gadelyset om natten. Når alle armaturer indenfor et tændskabsområde er skiftet til LED, vil der være lys i alle armaturer i hele tændtiden.

16 BELYSNINGSPLAN 3.5.3 Behovsstyret belysning Behovsstyret belysning er meget kort belysning som styres af den trafik/færdsel der er på den gade eller sti hvor belysningen er op. Der er opsat enkelte anlæg i Danmark, primært på gang- og cykelstier hvor trafikken ikke er så intens som på f.eks. en trafikvej. I tænd tiden er alle armaturer tændt på 30 50 % af fuld lysstyrke. Når en cykel eller fodgænger passerer lysmasterne registres dette og de efterfølgende armaturer lyser op på fuld styrke efterhånden som trafikanten passerer lysmasterne. Der vil således være 3-4 armaturer som lyser på fuld styrke før og efter trafikkanten har passeret. Teknikken giver en besparelse i energiforbruget, men anlægsomkostningerne er endnu så høje, at besparelsen ikke kan dække den forøgede etableringsomkostning. Belysningsplanen anbefaler ikke at investere i systemet på nuværende tidspunkt, men at det overvejes at bruge systemet i enkelte anlæg på nye stier. 3.5.4 Smart styring Smart styring eller managementsystem til gadebelysning kan benyttes hvis man ønsker styre, overvåge, energimåle og fejlfinde på hver enkelt armatur. Der er indbygget en styringsenhed i hver enkelt armatur samt en central styringsenhed i belysnings skabene. Systemet giver et meget detaljeret overblik over hele belysningsanlægget og hver enkelt armatur. Ulemperne er, at det kræver personaleressourcer og er kostbart at etablere. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at indføre systemet i kommunen 3.5.5 Internet Enkelte leverandører har introduceret gadebelysning med indbygget Wi-Fi så borgere i nærheden af disse master har trådløs adgang til internettet. Det vurderes, at systemet ikke har nogen lang fremtid i takt med at mobilselskabernes 4G og 5G net udbygges. Systemet er endvidere dyrt at etablere i form af kabellægning, tilslutning til fibernette, abonnement og vedligehold. Der er ikke planer om at indføre systemet i kommunen.

BELYSNINGSPLAN 17 4 Kabellægningsprojekter Udover armaturudskiftning på grund af udgåede lyskilder vil der være et behov for kabellægning af gamle luftledningsanlæg og udskiftning af træmaster. 380 træmaster 1,1 km kabellægning- kun vejbelysningsanlæg 6,9 km kabellægning anlæg ejet af Energimidt og NRGi, udføres fælles med elforsyning, Kabellægningsrenoveringen vil blive gennemført over en årrække, baseret på en langsigtet plan for kabellægning af elforsyningen, udarbejdet af Energimidt. Anlæg, som forsyner gadelys og er ejet af kommunen vil blive indarbejdet i denne plan. Udgiften til kabellægningen finansieres af kommunen, med en kabellægningspulje på ca. 0,5 mio. kr. pr. år. Kabellægning prioriteres udført samtidigt med at EnergiMidt og NRGi kabellægger elforsyningen, idet der her kan opnås en kommunal besparelse ved fælles opgravning og retablering.

18 BELYSNINGSPLAN 5 Belysning på private fællesveje 5.1 Belysning på private fællesveje i dag I Norddjurs Kommune er der ikke nærmere kendt antal private fællesveje, hvor Norddjurs Kommune i dag betaler for drift og vedligeholdelse samt renovering af gadebelysningen. Hvis en kommune skal betale for drift og vedligehold på de private fællesveje skal dette ske med henvisning til at offentlige hensyn som f.eks. trafiksikkerhedsmæssige, kriminalpræventive eller hensyn til den offentlige færdsel. Belysningsplanen anbefaler, at armaturer på private fællesveje udskiftes med LED armaturer på lige fod med udskiftningen på de offentlige veje og, at kommunen fortsat udfører og betaler for drift og vedligehold af belysningen på private fællesveje. Endvidere anbefaler belysningsplanen, at nye belysningsanlæg på private fællesveje kan overdrages til kommunen som efterfølgende udfører drift og vedligehold af anlæggene. 5.2 Belysning på private fællesveje i fremtiden Norddjurs Kommune skal i forbindelse med en eventuel overdragelse af belysningen på de private fællesveje, vurdere de enkelte veje individuelt. Hvis kommunen kræver vejen belyst af almene hensyn, kan kommunen efter privatvejslovens 59, stk. 4, bidrage til belysningen på private fællesveje. Hensynet til den almene færdsel kan f.eks. være hvis vejen bruges som skolesti. Er der ikke tale om almene hensyn, kan Kommunen lade opgaven overgå til grundejerne.

BELYSNINGSPLAN 19 6 Andre belysningstiltag Det anbefales at kommunen i fremtiden tillader tilkobling af godkendt julebelysning til gadelysskabene og at kommunen betaler strømforbruget. Julebelysningen skal overholde kravene i stærkstrømsregulativet og må ikke monteres i gadelysmasterne.