Til institutioner og dagplejere

Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere

Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn i hhv. institutioner og dagpleje. Børn født før udgangen af 37. graviditetsuge er født for tidligt, og før 28. fulde uge er der tale om ekstremt for tidligt fødte. Når et barn fødes for tidligt, er der risiko for fx hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-/ tarmproblemer, infektioner m.m. Nogle af problemerne kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover. Mange af de for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for særlig støtte, evt. i form af ekstra normering på barnets stue eller en støttepædagog tilknyttet barnet. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i indkøringsfasen, men ofte i hele institutionsperioden og op igennem skoletiden. Denne pjece er tænkt som en kort introduktion. Har du lyst til at læse mere om for tidligt fødte børn, henviser vi til litteraturlisten. 2

Hvordan er barnet anderledes Når et for tidligt født barn begynder i institution/dagpleje, vil det i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger, inden barnet starter i institution, men i visse tilfælde viser de sig først senere. Et for tidligt født barn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker etc. Barnet kan blive utrygt, miste overblikket, blive forvirret og bange i en given situation. Det kan komme til udtryk ved, at barnet græder, reagerer voldsomt eller trækker sig ind i sig selv. Det har her stort behov for voksenkontakt (primærpersoner). De bagvedliggende årsager kan være henholdsvis sanseintegrationsproblemer og/eller en grundlæggende angst og utryghed. 3 Sanseintegrationsproblemer Pga. negativ påvirkning af det umodne nervesystem i behandlingsforløbet på sygehuset har et for tidligt født barn ofte sanseintegrationsproblemer, som gør det svært for barnet at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. Derfor kan det være overordentlig vanskeligt for barnet at være omgivet af mange mennesker og meget uro. Barnet kan nemt stresses, hvilket bl.a. kan vise sig ved motorisk uro, faren omkring uden mål og mening (hyperaktivitet), aggression, gråd eller indesluttethed og tilbageholdenhed. Barnet kan have svært ved at fastholde opmærksomheden og koncentrationen i længere tid ad gangen, fx ved leg, spisning, påklædning, højtlæsning og samtale. Det

kan ikke altid overskue leg og aktiviteter med andre børn, det kan have svært ved at holde den røde tråd i legen, og det kan nemt blive afledt og forstyrret af flere samtidige indtryk. Barnet kan reagere, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Det har brug for at vide, hvad der skal foregå gerne i god tid, ligesom det har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er alt sammen med til at strukturere hverdagen for barnet, så den ikke bliver kaotisk og forårsager stress. Det er meget almindeligt, at barnet ikke reagerer på sansemæssig overstimulering i løbet af dagen, men først når det kommer hjem i trygge rammer. Her kan barnet blive aggressivt, det kan have svært ved at falde til ro, eller det kan græde. Nogle gange kan reaktionen også komme om natten. Angst og utryghed Tidlig traumatisering ligger typisk til grund for den angst og utryghed, et for tidligt født barn kan være plaget af. Angsten for det nye og ukendte kan betyde, at barnet ved nye fællesaktiviteter bare ønsker at være tilskuer eller at være i periferien, indtil det er parat til at være med. De ubehagelige oplevelser i indlæggelsesperioden kan skabe mareridt og andre søvnproblemer. Det er ikke ualmindeligt, at et for tidligt fødte barn er bange for at falde i søvn. Barnets tidlige negative erfaringer med nye mennesker kan betyde, at det knytter sig meget tæt til få personer, som det har svært ved at give slip på, og at det ikke så nemt kan føle tryghed sammen med andre. 4

Ture til nye og ukendte steder samt gæstedagpleje og legestue kan være angstprovokerende for barnet. Det er vigtigt at bemærke, at der altid vil være gradsforskelle mht. senfølger. De for tidligt fødte børn er i lighed med alle andre børn forskellige. Nogle kan have voldsomme senfølger, andre kan have dem i mindre grad, og andre igen måske ingen. Forskellen kan i nogle tilfælde fx ligge i, om barnet er lidt, meget eller ekstremt for tidligt født. Som en tommelfinger-regel kan man sige, at jo tidligere barnet er kommet til verden, jo større er risikoen for diverse senfølger. En meget lav fødselsvægt i forhold til det forventede kan også være årsag til senfølger. Senfølger kan være: sen motorisk udvikling problemer med at integrere sanseindtryk hyperaktivitet hypoaktivitet/passivitet sproglige forstyrrelser DAMP og andre hjernedysfunktioner adfærdsvanskeligheder skrøbelig og ustabil psyke følelsesmæssige problemer separationsangst grundlæggende angst og utryghed koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer svækket hukommelse, både korttidsog langtidshukommelse spastiske lammelser syns- og hørehandicap problemer med mave-tarmsystemet, herunder spiseforstyrrelser kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse astma og astmatisk bronkitis svækket immunforsvar ustabilt søvnmønster Årsager til barnets vanskeligheder Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger. Derudover er hjernen og centralnervesystemet umodent ved fødslen, og i udviklingsforløbet uden for livmoderen en der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og 5 motorik. Også de indre organer er umodne ved fødslen, og det kan give spise- og fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter. Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar, hvilket for mange betyder, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse.

Forældresamarbejde Når et for tidligt født barn lægges i kuvøse, indgår forældrene i et tæt samarbejde med et team af fagfolk. De er fra hospitalstiden vant til åben og direkte kommunikation, og de har som regel søgt megen information om for tidligt fødte. Forældrene er fra barnets første færd vant til at tolke dets svage signaler, og de har en god fornemmelse af dets behov. Forældre til et for tidligt født barn har været meget igennem og er ofte mere hudløse end andre forældre. De er givetvis mere opmærksomme end normalt mht. barnets udvikling, både fysisk, psykisk og socialt. Der er også præmaturforældre, der ikke ønsker at oplyse og tale om den for tidlige fødsel, oftest fordi de mener, at barnet skal have lov at starte i institution uden på forhånd at være stemplet som potentielt dårligt fungerende på et eller flere områder. Men manglende informationer kan gøre det vanskeligt for det pædagogiske personale at møde og forstå barnet, og dermed bliver det også svært at tilbyde barnet den pædagogiske støtte, som lige præcis dét barn har brug for. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at tale med forældrene om disse forhold, så pædagoger/dagplejere og forældre kan mødes i fælles forståelse af barnets behov og arbejde mod fælles mål. Det er under alle omstændigheder vigtigt med åbenhed og dialog omkring barnet. Det kan være en god idé, at der er en daglig kontakt mellem barnets primærpersoner og forældrene, enten ved en kort samtale ved afhentning af barnet eller ved at notere diverse observationer i en lille bog. Forældrene er i mange tilfælde specielt opmærksomme på mad og søvn, idet det fra dag 1 har handlet om, at barnet tog på, og at det udviklede en fast søvnrytme. Ligeledes kan det være en god idé, hvis primærpersonerne noterer sig barnets adfærd i forskellige situationer og fx en gang om måneden drøfter barnets udvikling med forældrene. 6

En god dag for barnet kan opnås ved at man derhjemme har god tid til barnet om morgenen forældrene har god tid til aflevering af barnet i institutionen/dagplejen der hele dagen igennem er god tid til barnet det så vidt muligt er den samme pædagog/medhjælper, der modtager barnet hver morgen, og at der i øvrigt sker det samme hver morgen der er en fast rytme i dagligdagen, så barnet hele tiden ved, hvad der skal ske veksle mellem fordybelse og fri leg. Det giver barnet en fast struktur og mulighed for at finde ro og få samling på sig selv undgå at presse barnet til noget, det ikke er parat til. At tolke barnets signaler, hvad enten det udtrykker sig verbalt eller via kropssprog barnet har en fast plads ved bordet og i garderoben der ikke bliver råbt ad barnet, hverken hjemme eller i institutionen. Det er for voldsomt for et psykisk skrøbeligt barn barnet ikke er omgivet af for mange børn og voksne, og at det har rolige omgivelser. Derfor er det en god idé med en lille institution med få børn og små overskuelige forhold. I dagplejen vil turen i legestue sandsynligvis være for overvældende* udflugter begrænses mest muligt, både af hensyn til den faste rytme og for at undgå overstimulering* reserve-/gæstedagpleje begrænses eller undgås* barnet forberedes grundigt på nye ting, inden de sker. Virkeligheden skal svare til forventningerne barnet ved, hvornår det bliver hentet. Det giver struktur og indfriede forventninger Man kan i hverdagen gøre meget for at gøre livet bedre for et for tidligt født barn med særlige behov. Men barnets særlige behov skyldes ofte dysfunktioner og ubalancer, som det er muligt at komme til livs. Får barnet hjælp til at genoprette kroppens og nervesystemets funktioner og til at bearbejde de dybtliggende traumer, vil det ikke længere have særlige behov (se handlemuligheder her: www.praematur.dk/forebygge-hjaelp.html). *forældre kan søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved dagplejers sygdom og ferie samt ved særaftaler om fx at holde barnet hjemme fra legestue og udflugter 7

Litteraturliste Avnesø, Birgitte Født for tidligt, Børn og Unge 1/2001 Bagger, Mia Ikke helt som de andre om børn, der falder mellem to stole, Special-pædagogisk forlag 1995 Gjesing, Gudrun Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet i dagpleje, børneinstitution og derhjemme, Kroghs Forlag 2004 Glahn, Abelone For tidligt ude, Job & Børn 15/2000 Greisen, Gorm Meget for tidligt fødte børn, Månedsskrift for praktisk lægegerning 1994; vol. 72 (7), side 851 860 Jepsen, Jonna For tidligt fødte børn usynlige senfølger, Hans Reitzel 2004 Mortensen, Lise På livets yderste kant, Vores Børn juni 2001, si. 42 57 Stjernqvist, Karin Född för tidigt. Hur går det sedan?, Natur och Kultur 1999 Tóroddsdóttir, Tóra Klodsmajorer og englebørn Børns motoriske udvikling og sanseintegration, Borgens Forlag, 2001 Se udbygget litteraturliste på www.praematur.dk Dansk Præmatur Forening Foreningen har bred erfaring med og god indsigt i for tidligt fødte børns vanskeligheder og behov. En veludbygget emnerådgivning står gratis og anonymt til rådighed for alle, og et fagpanel er til rådighed for alle medlemmer. Yderligere information fås på www.praematur.dk eller ved at ringe til foreningen på nedenstående telefonnummer. Møllevangen 7 8382 Hinnerup E-mail: sekretaer@praematur.dk Tlf.: 7025 2027 Mandag, onsdag og fredag kl. 20-22 Tirsdag og torsdag kl. 13-15 www.praematur.dk