Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Transkript

1 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

2 Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større sandsynlighed vil udløse et traume hos de fleste > Men stor forskel på det enkelte menneskes evne til at håndtere en begivenhed > Børn er ekstra udsatte idet de er helt afhængige af at der er en tæt tilknyttet voksen tilstede, som yder beskyttelse. Ydermere, har de ikke de samme strategier og muligheder for overlevelse, som voksne har og er i risiko for at havne i den tilstand, som kan udløse et traume i nervesystemet.

3 Side 3 Forskellen på den traumatiserede og den ikke traumatiserede hjerne > Frontal cortex hjælper os med at vurdere hvorvidt en situation er farlig. Oplevelsen svarer til trusselsbilledet. > I den traumatiserede hjerne er frontal cortex sat ud af spillet. Følelserne har magten og giver tre muligheder: > Afreagere på andre med voldsomme følelser > Lide i stilhed under de voldsomme følelser > Lukke helt af for de ubehagelige signaler fra frygten

4 Side 4 Ligheder hos børn i mistrivsel Isolerede børn Loyalitetskonflikter Vanskeligheder med at fortælle om vanskelige livsvilkår Manglende viden hos forældrene, om psykisk sårbarhed

5 Side 5 Generelle symptomer på mistrivsel > Søvnproblemer > Kropslige klager > Tristhed > Svært trøstbar, vægrer sig ved kropslig kontakt > Angst og monoton leg

6 Side 6 > Uro og hyperaktivitet > Koncentrationsbesvær > Indlæringsvanskeligheder > Let vakt ophidselse og vrede > Lavt selvværd og nedsat tillid til sig selv og andre > Svært ved at indgå i sociale relationer, spilleregler > Trækker sig fra specifikke lege, aktiviteter, steder eller fra andre mennesker generelt

7 Side 7 Hvad er særligt for et flygtningebarn Biologisk eller sammensat familie? Traumatiserede forældre og risiko for sekundær traumatisering En afbrudt barndom

8 Side 8 Spørgsmål til drøftelse > Hvad er jeres egne erfaringer med flygtningebørn i mistrivsel? > Hvad har I særligt lagt mærke til hos denne gruppe børn? > Hvordan oplever I, at et flygtningebarn i mistrivsel adskiller sig fra andre børn i mistrivsel? > Er jeres tilgang til dem anderledes end fra etnisk danske børn og hvilke overvejelser ligger der bag dette?

9 Side 9 Flygtningebørns behov Forældre der kan give tryghed Terapeutisk forløb Forældreskab i en dansk kontekst Flygtningeb arnets behov Andre at kunne spejle sig i Genskabelse af det at være barn Fastholde modersmål

10 Side 10 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > S STRUKTUR > T TALE > R RITUALER > O ORGANISERING > F FORÆLDRESAMARBEJDE

11 Side 11 Struktur > Faste rammer > Forudsigelighed > Tydelighed

12 Side 12 Tale og tid > Voksne der gerne vil tale med og lytte til barnet og som tager sig tid til det > Hjælp til at italesætte, også gennem andre udtryksformer end verbalt > Samtale på barnets vilkår > Opfølgning på konflikter > Tid til at lytte til og tale med barnets forældre

13 Side 13 Ritualer > Faste ritualer i løbet af dagen, fx omkring start og slut på dagen og spisning > Ritualer omkring fødselsdage og højtider > Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til tidligere > Ritualer er med til at skabe kontrol i eget liv

14 Side 14 Organisering > Organisering er med til at skabe tryghed, forudsigelighed og kontrol > Organisering der hvor man har mulighed for det: i undervisningen, i aktiviteterne og legen i børnehaven og SFO en > Vise, at man forventer noget af barnet og give udfordringer i nærheden af det barnet kan > Lære barnet regner for lege > Støtte børnenes leg, indtil de magter, at overtage den igen. > Hjælpe børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

15 Side 15 Forældresamarbejde > Hvis nødvendigt, så brug altid tolk > Fortæl hvad du ved om familien > Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? > Hjemmebesøg > Formidle skrevne og uskrevne regler i skole, institution og fritid. Vær tydelig og konkret

16 Side 16 Forældresamarbejde - fortsat > Oplys om barnets faglige udvikling og trivsel > Udnyt de ressourcer der er hos familien > Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Afklare gensidige forventninger > Gå aldrig udfra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt og husk den skærpede underretningspligt

17 Side 17 Anbefalinger > Socialfaglig undersøgelse ( 50) kan afdække ressourcer og problemstillinger hos børnene og i familien fra starten > Nødvendigt med indsats til hele familien > Det er nødvendigt at afsætte god tid til arbejdet > Et godt og koordineret samarbejde mellem dem der arbejder i familien