God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

Transkript

1 God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013

2 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og om natten. Barnet kan lettere få infektioner og være generelt utilpas og irritabel, hvis det ikke får søvn nok. Den generelle udvikling fremmes, hvis barnet får den nødvendige hvile og søvn. Der er derfor god grund til at hjælpe dit barn til en god søvnrytme. Eksperter har erfaring for, at har barnet først fået gode søvnvaner som spæd, varer de lettere ved resten af livet. Både børn og voksne kan blive irritable og utilpasse, når de ikke får søvn nok. Kroppen bruger søvnen til at opretholde balancen i forhold til for eksempel vækst-, stress- og kønshormoner. Under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi. Forskning tyder på, at søvnmangel kan påvirke nogle af vores appetit regulerende hormoner og dermed øge risikoen for udvikling af overvægt også hos børn. Tilstrækkelig søvn fremmer en naturlig vægtregulering. Værd at vide omkring søvn Under søvnen sover vi igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes en søvncyklus. Vi starter med en indslumringsfase, hvor vi døser op til ½ time. Derefter inddeles resten af nattesøvnen i 3 typer af søvn, der gentager sig i et mønster. En søvncyklus varer mellem 1,5-2 timer og gentages 3-5 gange hver nat.

3 Både børn og voksne vågner gange hver nat, men man kan som regel ikke huske det, da vi kun er vågne ca sekunder. Det er i disse små perioder, barnet kan vågne helt op f.eks. ved høje lyde eller anden forstyrrelse. I den dybe søvn udskilles væksthormon. Derfor har børn brug for flere perioder med dyb søvn. Drømmesøvn (REM søvnen): Her afslappes musklerne, men øjnene bevæger sig hurtigt frem og tilbage under øjenlåget. Alle mennesker drømmer hver nat. Vi husker kun drømmene, hvis vi vågner i en drømmefase. Der sker lige så meget i hjernen, når man drømmer, som når man er vågen og tænker aktivt. Drømmene er en bearbejdning af alt det, vi oplever i løbet af dagen. Små børn op til 3-4 års alderen drømmer ca. halvdelen af søvn tiden, og fra 4 år og opefter reduceres drømmeperioderne til 20 % af søvnen ligesom voksne. Man ved at især de områder i hjernen, der har været brugt til læring, er de samme områder, der aktiveres under drømmesøvnen Drømmesøvnen træner de funktioner i hjernen, som er vigtige for udvikling af hukommelse og intelligens.

4 Hvor meget skal børn sove: Børn mellem 6-12 mdr. sover oftest timer i døgnet. I denne alder har barnet fortsat behov for søvn i løbet af dagen. Børn på 1-3 år sover oftest timer i døgnet. I denne alder har barnet fortsat behov for et par timers søvn i løbet af dagen. Førskolebarnet sover oftest timer i døgnet, og behøver typisk ikke at sove til middag. Skole barnet sover ca. 10 timer i døgnet. Det er vigtigt at se på sit barn. Hvis barnet er udhvilet, harmonisk og udvikler sig som det skal, får det formentligt sovet tilstrækkeligt.

5 Må man vække barnet fra middagssøvn, for at det sover bedre om natten? Sundhedstjenesten Middagssøvnen skal ikke afbrydes. Jo mere og bedre børn sover om dagen, jo bedre kan de også sove om natten. Men måske skal barnet lægges til at sove lidt tidligere måske sover det for lang en middagssøvn fordi det var nået at blive overtræt inden det blev lagt. Hvis et barn har vendt op og ned på døgnrytmen, kan man forsøge at regulere søvnen. Søvn og gråd Græder barnet når det skal sove, eller vågner i løbet af natten, har det brug for at vide at forældrene er der. Vær dog opmærksom på, om barnet bare drømmer eller er rigtigt vågent. Nogle børn græder et øjeblik i søvne, men falder selv til ro igen, hvis man ikke forstyrrer søvnen ved at tage barnet op. De fleste børn oplever også at have mareridt. Mareridtene handler ofte om stressende og angstprovokerende hændelser i barnets liv. Hændelser som er helt normale (det at udvikle sig, vigtige overgange som starte i børnehave, skole m.v.) men som for barnet opleves meget skræmmende. Barnets mareridt kan også reflektere stressende forhold i hjemmet, ny lillebror/-søster, flytning, o.lign. Her er det vigtigt, at forældrene trøster barnet og prøver at forstå, hvad mareridtene handler om. Barnet har brug for at føle sig forstået. Men generelt kan man sige, at børn der græder, altid har brug for at vide, at du/i er der. Dit kropssprog skal udstråle ro, sikkerhed og tålmodighed. Barnet har brug for trygheden, også selv om det ikke rigtig vågner af sit mareridt.

6 Søvn udendørs Det antages, at små børn har godt af at få frisk luft, og erfaringsmæssigt sover de bedre, og længere når de sover udendørs. Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Søvn rutine Børn kan falde i søvn selv, men det er forskelligt, hvornår de lærer denne kompetence. Hvis dit barn endnu ikke har lært det, er det ikke for sent at hjælpe barnet med at få det lært. Når barnet skal falde i søvn, skal det give slip fra forældrene. Når barnet har en tryg tilknytning til forældrene og gode kærlige oplevelser sammen med forældrene i dagtimerne, vil det nemmere kunne give slip på forældrene om aftenen. Barnet skal have en indre oplevelse af, at det kan selv. Barnet skal også kunne slippe de oplevelser, det har været igennem i løbet af dagen. Det tager mindst en lille halv time at få alle programmer i hjernen lukket ned for at kunne overgive sig til søvnen. Tryghed og forudsigelighed fremmer denne proces. Forudsigelighed kan skabes gennem faste rutiner og en tydelig, men kærlig ledelse fra den voksne.

7 Faste rutiner kan blandt andet indeholde: At falde i søvn det samme sted hver aften og på det sted, hvor det også forventes at barnet skal vågne op At der er rolige omgivelser, gerne lidt køligt og mørkt/dæmpet belysning. Det handler om at begrænse sanseindtryk. Hvis der er lyst, fortsættes udskillelsen af melatonin, som er et hormon, der hjælper med at regulere døgnrytmen (Obs er der brug for en middagssøvn, skal den soves i dagslys.) At der efterhånden skabes en fast sengetid. For barnet uden fast rytme, handler det om at se på barnets naturlige træthedstegn (gnider i ører og/eller øjne, pjevser, gaber, bliver irritabel)og følge dem, så barnet bliver guidet til søvn inden det bliver overtræt. At forberede barnet på, at det snart er sengetid både gennem ord og ved at neddæmpe aktivitetsniveauet. Den voksne må meget gerne være tæt og kærligt omkring barnet inden sengetid og på den måde sikre, at barnet bliver fyldt godt op med mor/far så er det nemmere at slippe dem bagefter, når man skal sove. At have et fast putte-ritual f.eks. nattøj på, børste tænder, godnathistorie, stille musik eller en sang. Et overgangsobjekt i form af sutteklud/sut/bamse letter overgangen fra at være med mor/far til at være alene og gå fra vågen til sovende. Vær opmærksom på, at ritualerne har en passende længde de skal markere overgangen, men ikke trække ud i halve og hele timer. At den voksne bruger ledelsestoner og har beslutsomhed i hænderne f.eks: Godnat, min skat og sov godt nu går jeg putter dynen kærligt og bestemt omkring barnet og forlader rummet med en tro på, at barnet godt selv kan klare at falde i søvn.

8 Barnet, som endnu ikke har lært at være tryg ved at falde i søvn selv, vil protestere, når mor/far forlader rummet. Lyt til barnets protest før du går tilbage. Indeholder protesten følelsestoner som ked af det, fortvivlet så vender du kort tilbage til barnet og gentager godnat, nu skal du sove forlad igen rummet - og sådan kan det godt fortsætte en tid. Lad aldrig barnet ligge alene og græde. Vis på en kærlig måde, at I har besluttet jer for, at nu skal barnet sove. Kontakt til sundhedsplejen Har du behov for yderligere vejledning, kan du kontakte din lokale sundhedsplejerske. Find kontaktoplysninger ved at: - Gå ind på Billund Kommunes hjemmeside Se under Børn og Unge, Sundhedsplejen, Kontakt eller - Ring til sundhedsplejens sekretær på på hverdage mellem 8-11 (dog ikke onsdag) for at få oplyst navn og telefonnummer på sundhedsplejersken i dit lokalområde Litteratur: - Marion Thorning: Børns søvn en Forældrehåndbog - Pantley E (2006): Sov igennem uden gråd hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem - Guldager E (2008): År 1 når I har fået barn