Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.050 A1 - Projektgrundlag Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører: RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stejlhøj 17 4400 Kalundborg
Stejlhøj17, 4400 Kalundborg PROJEKT: Renovering Afd. 10 Grønningen Slagelse Boligselskab EMNE: STATISK DOKUMENTATION A1. PROJEKTGRUNDLAG DOKUMENT NR.: 2.050 SAGSNR.: 12 133 B Rettelser jf. rettelsesblade 2013.06.14 EKO STF TOJ A Udbud 2013.02.22 EKO STF TOJ Til myndighedsgodkendelse 2012.11.09 EKO STF TOJ REV. BESKRIVELSE DATO UDFØRT KONTROL GODKENDT X ISC Rådgivende Ingeniører A/S Stejlhøj 17 DK-4400, Kalundborg Tlf.: 3527 8960
A1. Projektgrundlag Side: 3 af 28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROJEKTGRUNDLAG 4 1.1 Bygværket 4 1.1.1 Bygværkets art og anvendelse 4 1.1.2 Konstruktioners art og opbygning 6 1.1.3 Udførelse 7 1.1.4 Beskrivelser, modeller og tegninger 7 1.2 Grundlag 7 1.2.1 Normer og standarder 7 1.2.2 Sikkerhed 10 1.2.3 IKT-værktøjer 10 1.2.4 Referencer 10 1.3 Forundersøgelser 10 1.3.1 Grunden og lokale forhold 10 1.3.2 Geotekniske forhold 10 1.3.3 Klima- og miljøtekniske forhold 11 1.4 Konstruktioner 11 1.4.1 Statisk virkemåde 11 1.4.2 Funktionskrav 12 1.4.3 Levetid 12 1.4.4 Robusthed 12 1.4.5 Brand 13 1.4.6 Udførelse 13 1.5 Konstruktionsmaterialer 13 1.5.1 Grund og jord 13 1.5.2 Beton 14 1.5.3 Armering 14 1.5.4 Stål 14 1.5.5 Murværk 15 1.5.6 Træ 15 1.6 Laster 15 1.6.1 Lastkombinationer 15 1.6.2 Permanente laster 16 1.6.3 Nyttelaster 19 1.6.4 Naturlaster 20 1.6.4.1 Snelast 20 1.6.4.2 Vindlast 20 1.6.4.3 Jordtryk 25 1.6.4.4 Vandtryk 26 1.6.5 Ulykkeslaster 26 1.6.6 Masselaster 26 1.6.7 Andre laster 26 1.7 Bilag til A1. Projektgrundlag 27
A1. Projektgrundlag Side: 4 af 28 1 PROJEKTGRUNDLAG 1.1 Bygværket Baggrunden for nærværende aktiviteter er en del af gennemførelsen af en fysisk helhedsplan for Afd. 10 Grønningen, Slagelse Boligselskab. Projektet omfatter renovering af 216 boliger samt opførelse af ny fællesbygning med integreret ny materialegård. 1.1.1 Bygværkets art og anvendelse Boligblokke Boligblokkene er opført 1966, og er en typisk bebyggelse fra den periode, hvor der blev gennemført mange elementbyggerier i Danmark. Bebyggelsen er oprindeligt opført af Larsen og Nielsen. Bebyggelsen består af 7 4 etagers boligblokke hver med et bebygget areal på 570 m², et boligareal på 2280 m² og kælder på 570 m². Blokkene er 51 m x 11, 5 m og er 16,5 m høje. Årsagen til renoveringen er blandt andet at betonen er under nedbrydning og den karbonisering der er begyndt i betonen kan ikke standes. Derfor udføres ny klimaskærm, samt udvidelse og inddækning af altanerne. Efter aftale med Landsbyggefonden udføres der 16 boliger efter reglerne om tilgængelighed og de i enderne af blokkene 6 og 7, se ovenstående skitse. Etableringen af tilgængelighedsboligerne sker ved etablering af to elevatortårne i eksisterende bygningskrop samt renovering af badeværelserne. Se nedenstående plan.
A1. Projektgrundlag Side: 5 af 28 Eksisterende vægge er vist stiplet og nye vægge er skraveret. Fællesbygning Fællesbebyggelsen består af 346 m 2 bebyggelse, som er delt i et materieldepot/garage og manskabsområde og ved siden af en sal med køkken til beboerne til diverse arrangementer. Huset er 6 meter højt, 14 meter bredt og 26 meter langt.
A1. Projektgrundlag Side: 6 af 28 1.1.2 Konstruktioners art og opbygning Boligblokke Boligblokkene er opført som et traditionelt betonelementbyggeri fra 1960 erne. For størstedelen af blokkene er funderingen direkte mens blok 7 er pælefunderet. Byggeriet er udført med bærende tværvægge med etageadskillelser samt tagdæk i huldækelementer. Hvor der i kældrene er etableret sikringsrum er dækket dog udført i insitu betondæk. Facade og gavlelementer er udført af sandwichelementer. Altanerne er udført tilbagetrukket med et brystningselement i front. Hovedparten af badeværelserne er udført som præfabrikerede kabineelementer, der indgår i den statiske konstruktion. På tagdækelementerne er udført en tagkonstruktion af gitterspærfag med en tagbelægning af eternitbølgeplader. Efter renovering For de almindelige boliger ændres der ikke indvendigt på de bærende konstruktioner. I indgangsfacaden fjernes ydervæggen i trapperummet og et let facadeparti i glas monteres på en stålkonstruktion. Brystningen på altanerne nedtages. Altanpladen bevares og et let fremskudt altanmodul monteres med skråbånd til de tilstødende tværvægge. I tilgængelighedsboligerne omlægges 3 lejligheder i hvert plan i den ene gavl på blok 6 og 7 til 2 tilgængelighedsboliger med elevatoradgang. I den forbindelse nedrives dele af etagedækket og nye bærende betonvægge etableres for elevatorskakt og bæring for nye etage dæk. Efter understøbning af eksisterende kældervægge etableres en elevatorgrube i kælderen. Elevatorskakten føres op gennem tagrummet og tagfladen. Fællesbygning Byggeriet er med bærende og stabiliserende vægge i letbeton, samt 3 charniere limtræsrammer og vindkryds. Ydervæggen består af helvægselementer med isolering og puds, og lette konstruktioner med træskelet mellem limtræsrammer. Selvbærende terrændæk i in-situ beton. Tag over letbetonvægge udføres som huldæk, og tag ved limtræsrammer som en ventileret tagkonstruktion opbygget på stedet. Bygningerne funderes på borede brøndfundamenter, som får afleveret last fra fundamentsbjælker. Byggeriet er opdelt i følgende konstruktionsafsnit: Boligblokke: Betonarbejder: Understøbning Elevatorgrube Stribefundamenter Ramning af stålrørspæle Etagedæk Betonvægge Stålkonstruktioner: Stålrørspæle Altaner Trækonstruktioner:
A1. Projektgrundlag Side: 7 af 28 Reetablering af tagkonstruktion Fælleshus: Betonkonstruktioner: Fundamenter Terrændæk Huldækelementer Vægelementer Stålkonstruktioner: Diverse beslag mv. Vindkryds Trækonstruktioner: Limtræsrammer Trækassetter 1.1.3 Udførelse Som følge af det valgte statiske system stilles der krav til udførelsen, herunder krav til udførelsesrækkefølge, midlertidige konstruktionsafstivninger. Af hensyn til hurtig styrkeudvikling og dermed et tidligere afforskallingstidspunkt kan den krævede betonstyrke sættes højere end angivet i pkt 1.5.2 1.1.4 Beskrivelser, modeller og tegninger Omfang af gældende tegningsmateriale fremgår af Statisk Dokumentation, Del A3. Ydermere udarbejdes der en række beskrivelser for arbejdets udførelse inden udførelse som anført nedenfor: Jordarbejder Betonarbejder, pladsstøbt Betonelementleverance Betonelementmontage Arkitekten har udarbejdet følgende beskrivelser med relevans for konstruktionerne: Tømrerarbejde Altaner 1.2 Grundlag 1.2.1 Normer og standarder Beregningerne er udført i henhold til senest redigerede udgave af følgende normer: Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EN 1990:2007 EN 1990 DK NA:2010 EN 1990 DK NA:2010-Tillæg Eurocode 1 - Last på bygværker EN 1991-1-1 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt anneks. Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Tillæg til nationalt anneks. Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger EN 1991-1-1 DK NA:2007 Nationalt anneks. Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger
A1. Projektgrundlag Side: 8 af 28 EN 1991-1-1 DK NA:2007-till Nationalt anneks. Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, tillæg 1, 2010 EN 1991-1-2 Del 1-2: Generelle laster - Brandlast EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks. Del 1-2: Generelle laster Brandlast EN 1991-1-3 Del 1-3: Generelle laster Snelast EN 1991-1-3 DK NA:2010 Nationalt anneks. Del 1-3: Generelle laster Snelast. Normudvalgets udredning omkring snelast 2010. EN 1991-1-4 Del 1-4: Generelle laster Vindlast EN 1991-1-4 DK NA:2010 Nationalt anneks. Del 1-4: Generelle laster Vindlast EN 1991-1-4 DK NA:2010-till Nationalt anneks. Del 1-4: Generelle laster Vindlast tillæg EN 1991-1-5 Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster EN 1991-1-5 DK NA:2007 Nationalt anneks. Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster EN 1991-1-5 DK NA:2010-till Nationalt anneks. Del 1-5: Generelle laster - Termiske laster, tillæg EN 1991-1-6 Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt anneks. Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse EN 1991-1-7 Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast EN 1991-1-7 DK NA:2007 EN 1991-1-7 DK NA:2010-till. Eurocode 2 - Betonkonstruktioner EN 1992-1-1 EN 1992-1-1 DK NA:2011 EN 1992-1-2 EN 1992-1-2 DK NA:2011 DS/EN 1992-3 DK NA: 2010 Eurocode 3 - Stålkonstruktioner EN 1993-1-1 EN 1993-1-1 DK NA:2010 EN 1993-1-2 EN 1993-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 DK NA:2007 EN-1993-1-5 EN 1993-1-5 DK NA:2007 EN-1993-1-6 EN 1993-1-6 DK NA:2007 Nationalt anneks. Generelle laster Ulykkeslast Nationalt anneks. Generelle laster Ulykkeslast, tillæg Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Del 3: Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Del 1-3: Koldformede elementer og beklædning af tyndplade Del 1-4: Rustfrit stål Del 1-5: Pladekonstruktioner Pladekonstruktioner Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner
A1. Projektgrundlag Side: 9 af 28 EN-1993-1-7 EN 1993-1-7 DK NA:2007 EN 1993-1-8 EN 1993-1-8 DK NA:2007 EN-1993-1-9 EN 1993-1-9 DK NA:2007 EN 1993-1-10 DK NA:2011 Eurocode 4 - Kompositkonstruktioner EN-1994-1-1 EN 1994-1-1 DK NA:2007 EN-1994-1-2 EN 1994-1-2 DK NA:2011 Eurocode 5 - Trækonstruktioner EN-1995-1-1 EN 1995-1-1 DK NA:2011 EN-1995-1-2 EN 1995-1-2 DK NA:2007 Eurocode 6 - Murværkskonstruktioner EN-1996-1-1 EN 1996-1-1 DK NA:2008 EN 1996-1-1 DK NA:2010-till1 EN-1996-1-2 EN 1996-1-2 DK NA:2007 EN-1996-2 EN 1996-2 DK NA:2007 EN-1996-3 Eurocode 7 - Geoteknik EN 1997-1 EN 1997-1 DK NA:2010 EN 1997-2 DK NA:2011 Eurocode 9 - Aluminiumskonstruktioner EN 1999-1-1 DK NA:2007 EN 1999-1-2 DK NA:2007 EN 1999-1-3 DK NA:2011 Letbeton Del 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning Del 1-8: Samlinger Samlinger Del 1-9: Udmattelse Udmattelse Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 1-2: Generelle regler - brandteknisk dimensionering Generelle regler - brandteknisk dimensionering Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering Generelt - Brandteknisk dimensionering Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk Del 3: Forenklede beregningsmetoder for uarmeret murværk Del 1: Generelle regler Del 1: Nationalt anneks Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning. Del 1-1: Generelle regler Del 1-2: Brandteknisk dimensionering Del 1-3: Udmattelse
A1. Projektgrundlag Side: 10 af 28 DS/EN 1520:2011 DS/EN 1520 DK NA:2011 Autoklaveret porebeton EN 12602 EN 12602 DK NA:2008 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton med tilhørende designannekser. 1.2.2 Sikkerhed Konsekvensklasse: Dokumentationsklasse: CC2 (middel) 1.2.3 IKT-værktøjer Microsoft Office Excel 2010 herunder ISC-applikationer. Mathcad ver. 15.0 med egen udarbejdede applikationer. Microsoft Office Word 2010 Murværksprojektering, version 6.0 Middel iht. SBI-223, tabel 1 (middel konsekvensklasse og traditionelt byggeri) 1.2.4 Referencer Bygningsreglement BR-10 SBI-anvisning 223, 1. udgave, 2009, Statens byggeforskningsinstitut (SBI 223) Teknisk ståbi, 21. udgave 2012 (STÅBI). Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Stål & brand, Håndbog i brandsikring af stålkonstruktioner. Dansk Brandværnskomité Brandteknisk Vejledning nr. 30. Brandtekniske eksempler. Dansk Brandteknisk Institut. Betonelementer, håndbog i 4 bind, Betonelementforeningen 1991 HILTI projekteringshåndbog Strongtie Produktkatalog 2010-2011 1.3 Forundersøgelser 1.3.1 Grunden og lokale forhold Ved gavlene i blok 4 og blok 7 er der fundet stærkt sætningsgivende moseaflejringer ned til 3 5 m under terræn. På arealet mellem blokkene er der placeret drænledninger. Mellem blokkene er der fjernvarmeledninger lagt i betonkanaler. Fælleshuset er placeret på randen af en opfyldt tidligere grusgrav med fyld af forurenet jord klasse 2 3. 1.3.2 Geotekniske forhold Boligblokke Geoteknisk institut har i januar 1965 udarbejdet en geoteknisk rapport for jordbundsforholdene ved boligblokkene. Under dele af blok 4 og blok 7 er fundet moseaflejringer. Disse er underlejret af glacialt smeltevandsler og moræneler 3 m 5 m under terræn. Under de øvrige blokke findes glaciale aflejringer vurderet til ca. 1 m fra kældergulvniveau. Der kan således regnes med en dyb direkte fundering på glaciale sand- og leraflejringer. Vandspejlet regnes at ligge ca. en meter under terræn. Der skal således regnes med tørholdelse ved lænsepumper ved udgravning i kælder. Projektet gennemføres i geoteknisk kategori 2.
A1. Projektgrundlag Side: 11 af 28 Fælleshus Der er foretaget 6 stk. komplette lagfølgeboringer med vingeforsøg og optagning af omrørte jordprøver af firmaet Jord og Teknik Sag nr. 21.447 I de udførte boringer er der truffet et massivt blandet fyldlag, der varierer i tykkelse mellem 2,3 og 3,7 meter. Under fyldmassen træffes en sandet leraflejring af senglacial alder, der i dybder under terræn varierer mellem 3,1 og 4,1 meter, og går over i glaciale moræneler aflejringer. Moræneler fortsætter indtil boringens respektive slutdybde. For at opnå fundering på fast underlag skal fundamenter føres til kote 57,85 eller der skal opnås en vingestyrke i lertilfældet på min. 150 kn/m 2. For at sikre mod sammenskridning af fyldlagene bores brøndfundamenterne med forringsrør. Der kan forventes grundvand i boringerne op til kote 59.60. 1.3.3 Klima- og miljøtekniske forhold Boligblokke Der er konstateret forurening i boligblokkene i form af asbest, blyholdig maling og PCB. Der vil før renoveringsarbejderne blive foretaget en sanering for at fjerne disse stoffer i de områder hvor der skal foretages bygningsarbejder. Fælleshus Der er fundet jordforurening ved fælleshuset i fyldlaget. Jordforureningen antager klasse 2 til klasse 4, og jordentreprenøren skal tage forholdsregler for behandling af forurenet jord. Der foreligger miljøboringer som kategoriserer jordforureningen 1.4 Konstruktioner 1.4.1 Statisk virkemåde Boligblokke Tilgængelighedsboliger: De eksisterende badeværelsesmoduler fjernes. De er en integreret del af det bærende system så tilstødende dæk enten fjernes eller understøttes. Nye insitudæk udstøbes successivt sammen med nye bærende insitubetonvægge og elevatorskaktvægge udstøbes på nye fundamenter. Der etableres en elevatorgrube, der nødvendiggør en successiv understøbning af eksisterende tilstødende fundamenter. Desuden udføres et taghus i forbindelse med elevatoren så den tilstrækkelige overhøje sikres over elevatorstolen. De nye tværvægge samarmeres med facadeelementerne. I blok 7 regnes med pælefundering med stålrørspæle. Det statiske system bliver efter ombygningen enkeltspændte betondækplader der simpelt overfører den lodrette last til tværvæggene og derfra til fundamentet. Den vandrette last overføres til dækskiven, der overfører de vandrette kræfter til fundamentet. Her bliver den vandrette last dels overført til kælderdækket og dels til jorden som passivt jordtryk. Altanrenovering Den eksisterende altan består af en altanplade og et brystningselement der er hægtet på forkanten af altanpladen. Brystningselementet demonteres ved renoveringen og en ny let altankonstruktion fabrikeret som et system påmonteres facaden ud for den eksisterende altan. De lodrette belastninger optages dels i forkanten af den eksisterende altanplade dels i to hængestropper, der fastgøres til de tilstødende tværvægge i bygningens betonkonstruktion.. Vandrette laster på langs af bygningen overføres dels som forskydning i forkanten af altanpladen, dels som et kraftpar vinkelret på facaden, der optages i de tilstødende tværvægge. Indgangsparti Trapperummets facadevæg fjernes, og et nyt let facadeparti monteres på et bærende stålskelet monteret på trapperummets tværvægge. Det eksisterende statiske system er ikke ændret idet den lodrette last stadig overføres til trapperummets vægge og den vandrette last hidrørende fra vind overføres til samme vægge. Fælleshus Byggeriet udføres som skivebygninger med afstivende vægge i beton samt limtræsrammer. Facader og indvendige letbetonvægge udføres som lodret bærende. Tagkonstruktionen udføres som et fladt
A1. Projektgrundlag Side: 12 af 28 tag opbygget af 3 charniere limtræsrammer og trækassetter og betondæk, der hviler af på vægge over stueetage. De bærende hovedkonstruktioner udføres som elementer i letbeton, eller som 3 charniere limtræsrammer. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af bygningens opbygning og statiske virkemåde. Vandrette laster Vind på facade på den lave del bliver ført til henholdsvis tagskive og terrændækskive. Tagskiven fører lasterne via skivevirkning til tværgående stabiliserende letbetonvægge, og via dem til fundament. Terrændækskiven fører lasten via skivevirkning til tværgående fundamenter. Vind på facade på den høje del bliver ført ind i limtræsrammerne via trækassetter, og limtræsrammerne fører lasten til fundament. Vind på gavl på den lave del bliver ført til henholdsvis tagskive og terrændækskive. Tagskiven fører lasterne via skivevirkning til langsgående stabiliserende letbetonvægge, og via dem til fundament. Terrændækskiven fører lasten via skivevirkning til langsgående fundamenter. Vind på gavl på den høje del bliver ført til tagskive og terrændæk af afstivende søjler. Lasterne i tagskiven bliver ført til vindtrækbånd via skivevirkning i trækassetter, og vindtrækbåndet forankres i limtræsrammerne som fører lasten til fundament. Lodrette laster Lodret last på den lave del af bygningen bliver ført via huldækelementerne til bærende tværgående vægge, og via væggene til fundament. Lodret last på den høje del af bygningen bliver ført via trækassetter til limtræsrammerne og letbetonelementer, som fører lasten til fundamentet. 1.4.2 Funktionskrav Generelt stilles der krav til stivhederne som angivet i normer og standarder og leverandørernes anvisninger. Nedennævnte krav anvendes som vejledning for fastlæggelsen: Maksimale udbøjninger på baggrund af karakteristisk last: Tag/loft 1) Dæk Vægge og Bjælker og Vinduesfacader facader dæk 2) Total last L/200 L/250 L/200 L/400 L/300 Variabel last L/400 L/500 L/400 L/500 L/300 (<15mm) 1. For tagterrasser skal de maksimalt tilladte deformationer reduceres med 20% 2. Gælder for bjælker og dæk, som understøtter lodrette elementer For udkragede elementer kan tabelværdierne øges med 50 %, svarende til at den frie søjlelængde benyttes som L. Maksimale vandrette udbøjninger for bygninger fastsættes til følgende iht. figur A1.2 [10]: Vandret udbøjning af flere etagers bygning: u < H/500 Vandret udbøjning af enkelte etager: u i < h i < H/400 Relevante funktionskrav: Krav vedr. egenfrekvens iht. EN 1990 DK NA:2007 A1.4.4 Minimal egenfrekvens af etagedæk for last svarende til den hyppige kombination (se afsnit 1.6.1 om lastkombinationer): 8 Hz 1.4.3 Levetid For bærende konstruktioner regnes med en levetid på mindst 50 år. 1.4.4 Robusthed For husbygningskonstruktioner i normal konsekvensklasse, hvor hovedkonstruktionen består af sammenhængende vægge og dæk, kan kravet i DS/EN 1990 DK NA:2007 Anneks E (4) om vurdering af robustheden, normalt anses for imødekommet, såfremt følgende konstruktive regler er opfyldt ifølge DS/EN 1992 FU:2009 [9.10.2]:
A1. Projektgrundlag Side: 13 af 28 1. Periferi-trækforbindelser. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der være anordnet en randarmering, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 40 kn. Randarmeringen skal være forankret til etageadskillelsen, således at forskydningskræfter kan overføres. 2. Interne trækforbindelser. Etageadskillelser skal være armerede svarende til en karakteristisk last på 15 kn/m i hver retning. 3. Vandrette trækforbindelser. I vægge der indgår i det konstruktive system, skal der i toppen være etableret forankringer til etageadskillelserne, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 15 kn/m. 1.4.5 Brand Der skal generelt regnes med en et nominelt brandforløb efter standardbrandkurven. Bygningerne opdeles i følgende anvendelseskategorier: Bygningsafsnit Anvendelse Anvendelseskategori Boligblokkene 1-7 Bolig 4 Fælleshus: Forsamling 3 Værksted/kontor 1 Bærende og afstivende konstruktioner (vægge og bjælker) udføres som R 60 bygningsdele. Etageadskillelser (betondæk) udføres som REI 60 A2-s1,d0 (BS-60) bygningsdele. Der stilles ingen brandmæssige krav til tagkonstruktionen. 1.4.6 Udførelse Udførelsen skal ske efter leverandørens anvisninger. 1.5 Konstruktionsmaterialer 1.5.1 Grund og jord Boligblokke: I de geotekniske beregninger regnes boligblokkene iht. geoteknisk rapport (bilag A1.2) med direkte, dyb fundering på glaciale aflejringer samt pælefundering. Ler: For leraflejringer i funderingsniveau for stribefundamenter: Udrænet karakteristisk forskydningsstyrke c u,k = 100 kn/m 2. Sand: I sandaflejringer anvendes følgende parametre: γ = 19 kn/m² Plan friktionsvinkel φ pl = 36. Fælleshus: For fælleshuset ligger geoteknisk rapport Bilag A1.3 til grund. Der funderes på brøndfundamenter på glaciale aflejringer. Ler: For leraflejringer i funderingsniveau for stribefundamenter: Udrænet karakteristisk forskydningsstyrke c u,k = 150 kn/m 2. γ = 19 kn/m²
A1. Projektgrundlag Side: 14 af 28 1.5.2 Beton Alle betonkonstruktioner udføres i henhold til DS/EN 1992 og DS2426/DS482. Kontrolklasse: Partialkoefficienter for beton: Normal Pladsstøbt beton: γ c : 1,45 Elementer: γ c : 1,40 Der anvendes betonkvaliteter som angivet i det følgende: Renselag :Beton C 04 f ck > 4 MPa - Passiv miljøklasse Fundamenter :Beton C 25 f ck > 25 MPa - Moderat miljøklasse Udstøbning af minipæle :Beton C 30 f ck > 30 MPa - Passiv miljøklasse Kældervægge :Beton C 25 f ck > 25 MPa - Moderat miljøklasse Udvendige kælderhalse :Beton C 35 f ck > 25 MPa - Aggressiv miljøklasse Understøbning, fugeudstøbning :Beton C 25 f ck > 25 MPa - Passiv miljøklasse Forspændte huldæk :Beton C 35 f ck > 35 MPa - Passiv miljøklasse Elevatorgruber :Beton C 35 f ck > 35 MPa - Aggressiv miljøklasse Trapper Beton C 35 f ck > 35 MPa - Moderat miljøklasse Selvbærende terrændæk Beton C 35 f ck > 35 MPa Aggressiv miljøklasse Selvbærende terrændæk Beton C 25 f ck > 25 MPa Moderat miljøklasse 1.5.3 Armering Partialkoefficienter for armering. Der anvendes følgende armeringskvaliteter: γ s : 1,20 Kamstål (Y) B 550: f yk = 550 MPa, d= 8-25 mm f yd = 458 MPa 1.5.4 Stål Alle stålkonstruktioner skal udføres i henhold til DS/EN 1993. Udførelsesklasse: Kontrolklasse: Partialkoefficienter for stål: EXC2 Normal γ M2 = 1,35 Uvarslet svigt γ M1 = 1,20 Varslet svigt uden bæreevnereserve γ M0 = 1,10 Varslet svigt med bæreevnereserve Type: S235 efter DS/EN 10025 Styrke: f yk = 235 MPa, t 16 f yk = 225 MPa, 16 < t 40 f yk = 215 MPa, 40 < t 63 f yk = 215 MPa, 63 < t 80 Type: S355 efter DS/EN 10025 Styrke: f yk = 355 MPa, t 16 f yk = 345 MPa, 16 < t 40 f yk = 335 MPa, 40 < t 63
A1. Projektgrundlag Side: 15 af 28 f yk = 325 MPa, 63 < t 80 Bolte generelt: Rustfaste bolte skal være rustfaste i kvalitet A4/A2. Øvrige skal minimum udføres i kvalitet 8.8. Partialkoefficienter for bolte: γ M2 = 1,35 Bolte/nitters bæreevne samt ved hulrandsbæreevne γ M3 = 1,35 Friktionssamlinger γ M4 = 1,10 Injektionsboltes hulrandsbæreevne Svejsning: a-mål =5 Korrosion: Alle ståldele skal korrosionsbeskyttes i henhold til det miljø, hvor de indbygges. Der anvendes reglerne i Dansk Standards anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner DS/ENV 1090-2: 2008. 1.5.5 Murværk Der udføres ikke murværkskonstruktioner 1.5.6 Træ Alle trækonstruktioner udføres i henhold til DS/EN 1995. Partialkoefficienter for træ: γ m : 1,30 for limtræ og pladematerialer γ m : 1,35 for øvrige produkter og forbindelser Trækvaliteter: Konstruktionstræ: C18 Limtræ: 1.6 Laster GL32h Belastninger tages i henhold til DS/EN 1990 og DS/EN 1991 samt diverse leverandørkataloger. 1.6.1 Lastkombinationer I brudgrænsetilstanden regnes med følgende lastkombinationer. Lastkombinationer Permanente laster, G Nyttelaster, Q Naturlaster Vindlast, V Snelast, S Gunstig Ugunstig Kategori 1 Kategori 2 STR-1 (6.10b) 1,0*G*K FI 1,5*α 1*Q*K FI 1,5*α 2*Q*K FI 0,45*V*K FI 0,45*S*K FI Nyttelast dominerende 1) STR-2 (6.10b) 1,0*G*K FI 1,5*α 1*Q*K FI 1,5*0,5*Q*K FI 0 0 Kun nyttelaster 1) STR-3 (6.10b) 1,0*G*K FI 1,5*0,5*Q*K FI 1,5*0,5*Q*K FI 1,5*V*K FI 0 Vindlast dominerende STR-4 (6.10b) 0,9*G 0 0 1,5*V*K FI 0 Vindlast dominerende STR-5 (6.10b) 1,0*G*K FI 1,5*0,5*Q*K FI 1,5*0,5*Q*K FI 0,45*V*K FI 1,5*S*K FI Snelast dominerende STR-6 (6.10a) 1,2*G*K FI 0 0 0 0 Egenlast dominerende STR-7 (6.12b) Egenlast dominerende 1,0*G Ψ 2,1*Q Ψ 2,2*Q 0 0 Note 1): Der regnes med fuld last på én etage og reduceret last på øvrige etager. Reduktionsfaktoren er givet ved: n 1 n n 1 0, hvor n er antal etager over den belastede konstruktionsdel. Reduktionen benyttes kun for nyttelast kategori A, B, C og D. For øvrige kategorier er α n = 1.
A1. Projektgrundlag Side: 16 af 28 I anvendelsesgrænsetilstanden regnes med følgende lastkombinationer: Lastkombinationer Permanente laster, G Nyttelaster, Q Naturlaster Vindlast, Snelast, V S ANV-1 (6.14a) Karakteristisk ANV-2 (6.14b) Hyppig ANV-3 (6.14c) Kvasipermanent Kategori 1 Kategori 2 G Q 0,5*Q 0,3*V 0,3*S G 0,3*Q 0,2*Q 0 0 G 0,2*Q 0,2*Q 0 0 1.6.2 Permanente laster Fælleshus: Tag mm kn/m³ kn/m² Tagpap, 2 lag 0,10 25 mm krydsfiner 25 5 0,13 Trækasetter m. 400 mm isolering 400 0,50 Installationer 0,25 Sum 0,98 Limtræsramme 0,600 x 0,200 x 7 kn/m 3 = 0,84 kn/m Limtræsramme 0,200 x 0,200 x 7 kn/m 3 = 0,28 kn/m Dækelementer ved fladt tag mm kn/m³ kn/m² Tagpap 3 lag. 0,15 Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 180 3,00 400 mm. Isolering 400 0,8 0,32 Installationer 0,25 Sum 3,57 Bærende facade 180 mm. beton mm kn/m³ kn/m² Letbetonvæg 180 24 4,32 Isolering 350 0,175 0,06 Puds 13 18 0,23 Sum 4,62 Bærende facade 120 mm. letbeton mm kn/m³ kn/m² Letbetonvæg 120 18,5 2,22 Isolering 350 0,175 0,06 Puds 13 18 0,23 Sum 2,52
A1. Projektgrundlag Side: 17 af 28 Tværvægge 180 mm mm kn/m³ kn/m² Letbetonvæg 180 18,5 3,33 Sum 3,33 Langsgående invedige vægge 120 mm mm kn/m³ kn/m² Letbetonvæg 120 18,5 2,22 Sum 2,22 Terrændæk 175 mm. selvbærende mm kn/m³ kn/m² Beton 175 24 4,20 30 mm. mørtel + 20 mm. klinker 50 22 1,10 Sum 5,30 Træskelet facade mm kn/m³ kn/m² Træ på træ beklædning 0,25 Trækasetter 0,50 Gips 0,23 Sum 0,98 Boligblokke: Permanent last opland g g Vindfang m kn/m² kn/m Tag, isolering + tagdækning 2,7125 0,50 1,36 Tag, 180 mm huldæk 2,7125 3,00 8,14 Vægge, 120 mm letbeton 2,8 2,88 8,06 Sum 17,56 Tag mm kn/m³ kn/m² Tagkonstruktion 0,50 Sum 0,50 Tagdæk, eksisterende mm kn/m³ kn/m² Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 3,00 Isolering 300 0,2 0,06 Installationer 0,25 Sum 3,31 Tagdæk, nyt mm kn/m³ kn/m² Insitu betondæk 180 mm 180 24 4,32 Isolering 300 0,2 0,06 Installationer 0,25 Sum 4,63
A1. Projektgrundlag Side: 18 af 28 Etagedæk, eksisterende mm kn/m³ kn/m² Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 3,00 Gulvkonstruktion 0,25 Isolering 300 0,2 0,06 Installationer 0,25 Sum 3,56 Etagedæk, nyt, badeværelse mm kn/m³ kn/m² Afretning + fliser 80 23 1,84 Nedhægt loft 0,05 Insitu betondæk 180 24 4,32 Installationer 0,25 Sum 6,46 Ikke-bærende facade mm kn/m³ kn/m² Facadepuds 10 23 0,23 Facadeisolering 250 1 0,25 Hulrumsisolering, 50 mm 50 0,6 0,03 Sandwichelement, 95 mm + 65 mm 160 24 3,84 Sum 4,35 Forplader, sandwichelementer mm kn/m³ kn/m² Facadepuds 10 23 0,23 Facadeisolering 250 1 0,25 Forplade, 65 mm 65 24 1,56 Sum 2,04 Etagedæk, selvbærende terrændæk mm kn/m³ kn/m² Pladsstøbt 180 24 4,32 Gulvopbygning (afretning+klinker) 1,50 Lette skillevægge 0,50 Isolering 0,20 Sum 6,52 Etagedæk, dæk over kælder mm kn/m³ kn/m² Huldæk 180 mm, inkl. fugebeton 3,00 Gulvopbygning, strøgulv 0,20 Installationer 0,25 Sum 3,45 Andre: Permanent last, let altan: sættes til 1,00 kn/m 2. Glasfacade: sættes til 0,60 kn/m 2.
A1. Projektgrundlag Side: 19 af 28 1.6.3 Nyttelaster Følgende nyttelaster benyttes iht. nedenstående skema. Lodret nyttelast Kategori Fladelast Punktlast kn/m² kn Fælleshus Samlingslokaler med bordopst. C1 2,5 3,0 Kontorarealer/Let erhverv. B 2,5 2,5 Adgangsveje B-C1 5,0 4,0 Nyttelast på tagflader: H 0,0 1,5 Kørelast under 3500 kg G 3,0 20 Oplagring E 7,5 7 Boligblokke Bolig A1 1,5 2,0 Trapper A4 3,0 2,0 Tagrum A2 0,5 0,5 Altaner A5 2,5 2,0 Overfladelast på terræn G 5,0 90
A1. Projektgrundlag Side: 20 af 28 1.6.4 Naturlaster Bygningen er belastet med naturlaster hidrørende fra sne, vind og jord jf. nedenstående afsnit. 1.6.4.1 Snelast Eksponeringsfaktoren C e sættes til 1,0. Termisk faktor C t sættes til 1,0. s k er den karakteristiske terrænværdi, som sættes til 0,9 kn/m². Fælleshus: Taghældningen regnes til 5. Derfor bestemmes formfaktorerne af EN 1991-1-3 FU:2010 afsnit 5.3.3. 5 taghældning (μ 1 =0,8) => S = μ 1 x C e x C t x s k = 0,72 kn/m² Ophobning Under udhæng fra limtræsrammer på fladt tag kan der opstå sneophobning, svarende til: μ w = (b 1 + b 1 )/2*h γ * h / s k (3,250 + 10,875) / 2*0,875 2 kn/m 3 * 0,875 / 0,9 kn/m 2 8,071 1,944 μ 2 = μ w + μ s 1,944 + 0 μ 2 = 1,944 S op = μ 2 x C e x C t x s k = (1,944) * 1,0 x 1,0 x 0,9 = 1,75 kn/m 2, dog ikke samtidigt med nyttelast. Boligblokke: Taghældningen regnes til 26,5. Derfor bestemmes formfaktorerne af EN 1991-1-3 FU:2010 afsnit 5.3.3. 26,5 taghældning (μ 1 =0,8) => S = μ 1 x C e x C t x s k = 0,72 kn/m² 1.6.4.2 Vindlast Vindlasten fastsættes iht. DS/EN 1991. Det fremgår af nedenstående kort at byggeprojektet er placeret i en variation af landbrugsland/skov og villakvarter. Det vurderes, at bygningen kan regnes beliggende i terrænkategori II, svarende til område med lav vegetation, for retninger syd og øst. Retninger nord og vest henføres til terrænkategori III.
A1. Projektgrundlag Side: 21 af 28 Kortudsnit: Fælleshus: Bygningshøjden er 6,0 m for fælleshuset. Der ses bort fra opragende punktformige bygningsdele som skorstene, antenner og lign. Vindens karakteristiske hastighedstryk: 0,59 kn/m²