Skibinge-Allerslev lokalområde 33
Kulturmiljøer Mønvej gennem Allerslev set mod nord Allerslev Landskab: Ager og bakkeland Tema: Skoler, rekreation og fritid Emne: Skole, beboerhus, sport m.v. Tid: 1680 1950. Allerslev bestod i 1688 af 22 gårde beliggende omkring et forgrenet vejnet med gadekær. Over halvdelen af gårdene fl yttede ud ved udskiftningen i 1796, og syd for landsbyen blev udstykket lodder til en husmandskoloni. Omkring 1900 blev Præstø-Mern jernbanen anlagt vest for byen og efterfølgende voksede der en del ny bebyggelse frem langs vejnettet med blandt andet mejeri, skole, købmænd og kro. Jernbanen er blevet nedlagt, men der er ikke sket ændringer i kulturmiljøets overordnede struktur. Allerslev rummer spor fra fl ere tidsperioder, som arkitekturen langs vejnettet er et godt udtryk for. Et landsbysamfund med boliger, butikker, kro, kirke, skole- og forsamlingsbygninger. Et miljø, som kan være truet af almindeligt forfald og forkerte materialevalg. Mønvej gennem Allerslev set mod syd Kragevig Landskab: Ager og bakkeland Tema:Landbrug og bebyggelse Emne: Gårde, Sydsjællandsk skovbygd Tid: ca. 1600-1850 34
Landsbyen Kragevig udgør med sine 3 velbevarede, uudfl yttede bindingsværksgårde og ejerlavsstruktur en unik kulturhistorisk helhed. Landsbyen består af yderligere tre huse og er beliggende i et bakket, sydsjællandsk landskab på grænsen til de fl ade strandområder ned mod Bøgestrømmen. Den bedst bevarede gård - Skovly, hvis ældste dele sandsynligvis stammer tilbage fra 1600-tallet, er sammen med det omgivende guldalderlandskab fredet i 1970 erne. Bygningen står i dag som en egnstypisk repræsentant for den fi rlængede sjællandske gård med overkalket bindingsværk. Kragevigs ikke-fredede bygninger kan være truet af almindeligt forfald på grund af manglende vedligeholdelse, ufølsomme ombygninger/renovering, ændret anvendelse og af nedrivning. Den opdæmmede sø ved Ugledige En af de tre uudfl yttede gårde i Kragevig udfl yttet Ugledige Landskab: Ådal, skov, ager. Tema: Landbrug og bebyggelse Emne: Husmandssteder, landsby Tid: ca. 1800-nutid Det omgivende kulturlandskabs værste fjende er tilgroning pga. manglende drift/pleje, sløjfning af markskel samt fjernelse af levende hegn. Ugledige er en randplaceret landsby, der i 1688 bestod af 13 gårde. Gårdene har ligget spredt i en uregelmæssig klynge ved 2 gadekær. Ved udskiftningen i 1802 fl yttede ca. halvdelen af gårdene ud på marken. I løbet af 1900-tallet er der forsvundet fl ere gårde fra landsbykernen således at der kun ligger gårde i periferien, mens landsbymidten er domineret af ny bebyggelse. I den sydøstlige del af ejerlavet blev der i forbindelse med udskiftningen udstykket lodder til en husmandskoloni. Langs det forgrenede vejnet vokser der i løbet af 1900-tallet en del ny bebyggelse frem i form af huse, og senest i begyndelsen af 2000-erne er der opført nye huse i byens sydvestlige del. Der er ikke sket markante ændringer i kulturmiljøets struktur. Søen og landskabet ved Ugledige er også kulturmiljøets elementer, hvor landsbyen, Lekkende Gods og Dyrehaven danner ramme om en rekreativ livsudfoldelse. 35
Rammer for lokalplanlægning Vejledning Rammer for lokalplaner Rammerne er grundlaget for lokalplaners indhold ved den fremtidige planlægning. Rammerne indeholder bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, bebyggelsesprocent, højde på byggeri m.v. Rammen danner grundlag for en lokalplanlægning, hvor der kan fastsættes detaljerede bestemmelser for byggeriets udformning og indpasning i miljøet. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejde lokalplaner for de enkelte rammeområder på eget intitiativ eller efter henvendelse fra en borger. Som udgangspunkt skal der ved ethvert større byggeri, hvor der sker en væsentlig ændring af miljøet, udarbejdes en lokalplan. Rammerne giver ligeledes kommunalbestyrelsen mulighed for, at nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne. Kommunalbestyrelsen har tillige mulighed for at nedlægge forbud, mod at der etableres forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Et sådan forbud betyder, at kommunalbestyrelsen inden et år skal offentliggøre forslag til lokalplan, der fastsætter den detaljerede brug af området. Rammernes opbygning: Vordingborg Kommune er opdelt i 17 lokalområder og for hvert område er der udarbejdet detaljerede rammebestemmelser. Anvendelsen i de enkelte rammeområder er fastsat ud fra hvad der er hovedanvendelsen i det enkelte område og er opdelt i følgende kategorier. Boligområder (B) Anvendelsen af boligområder fastsættes til boligformål med tilhørende fællesanlæg som fx beboerhuse, grønne områder og lignende. Der vil i disse områder være mulighed for etablering af en-mandsvirksomheder i den enkelte bolig forudsat at boligen ikke ændrer karakter og bebos af den der driver virksomheden. I andre boligområder åbners der mulighed for indpasning af offentlig og privat service. Det betyder at der her er mulighed for at placere fx en børneinstitution, revisorkontor, arkitektvirksomhed, cafe og lignende, der kan indpasses i boligområdet uden væsentlig gene. I andre boligområder, typisk ældre boligområder, åbnes der mulighed for etablering af ikke genevoldende virksomheder. Der vil her typisk være tale om mindre virksomheder, som vurderes at kunne etablere sig uden væsentlig gene for boligområdet. Anvendelsen af boligområdet skal tage hensyn til bevarelsen af bevaringsværdige kulturmiljøer. Centerområder (C) Centerområder er typisk beliggende i bycentrene og lokalcentre. Her er der mulighed for etablering af butikker, udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, offentlig og privat service, hotel, cafeer, restauranter, administration, boliger osv. I lokalcentrene er centerområderne identisk med de afgrænsede centerområder, hvor der kan opføres detailhandelsbutikker. Anvendelsen af centerområdet skal tage hensyn til bevarelsen af bevaringsværdige kulturmiljøer. Detailhandelsområder (D) I kommunecenteret Vordingborg, bycentrene Præstø og Stege er dele af centerområderne afgrænset som bymidte, hvor inden for der kan placeres butikker. I lokalcentrene, Bogø, Bårse, Kalvehave-Viemose, Kastrup/Neder Vindinge, Lundby, Mern, Nyråd, Stensved og Ørslev er centerområderne eller dele af centerområderne udlagt som detailhandelsområder, hvor inden for der kan placeres butikker i henhold til kommuneplanens retningslinjer for detailhandel (kapitel 5.9). Bymidter og detailhandelsområder er vist med rød-skraveret signatur på ovennævnte by- og lokalcentres hovedkort. Områder for særligt pladskrævende varegrupper er vist på kort med blå-skraveret signatur. Den maksimale butiksstørrelse for hver enkelt butik og samlet areal for butikker i det enkelte detailhandelsområde fremgår af de enkelte centerområders rammer (under bemærkninger). Butikker skal dog stadig placeres inden for den del af centerområdet, som er udpeget til detailhandelsområde/ bymidte. Erhvervsområde (E) Erhvervsområderne er forbeholdt erhvervsformål uden mulighed for etablering af boliger. Nogle erhvervsområder er fastlagt til lidt lettere erhverv, håndværksvirksomhed samt administration. Andre erhvervsområder er udlagt til tungere erhvervsformål som fx, industriproduktion, fremstilling osv. Inden for de enkelte erhvervsområder og havneområder er der angivet i hvilke grundvandssårbarhedsområde og støjklasse området er beliggende. Ved lokalisering af den enkelte virksomhed skal det således vurderes, om produktionen vil kunne indpasses i området uden skade for miljøet. Havneområder (H) Havneområder udlagt til havneformål, erhvervshavn, fritidshavne og erhverv og faciliteter med relation til havneanvendelsen 36 Landsbyer (L) Omfatter afgrænsede landsbyer udlagt til helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke og lignende. I de afgrænsede landsbyer er der mulighed for indpasning af enkelte boliger (huludfyldning) på baggrund af en konkret vurdering, herunder bygningens arkitektur og indvirkning på landsbymiljøet. Derimod vil det ikke være muligt at foretage egentlige udstykninger. De afgrænsede landsbyer ønskes generelt fastholdt til helårbeboelse. Offentlige formål (O) Områder udlagt til offentlige formål, fx skole, institutioner, offentlig forsyning osv. Rekreative områder (R) Områder udlagt til rekreative formål, idrætsanlæg, parker, campingpladser osv. Sommerhusområder (S) Sommerhusområder er områder, der er forbeholdt sommerhusbebyggelse og dertilhørende fællesanlæg samt offentlig og privat service som fx mindre servicebygninger, kiosk osv. Vindmølleområder (V) Vindmølleområder er områder udlagt til opstilling af vindmøller samt jordbrugsformål. I de enkelte rammeområder er der angivet hvilke højde, navhøjde, den enkelte vindmølle må have. Uden for disse områder er der mulighed for opsætning af husstandsvindmøller samt minivindmøller i henhold til bestemmelserne i kommuneplanens redegørelsesdel, bind 1. Åben land (Å) Det åbne land er betegnelsen for de områder, der ikke er omfattet af andre rammebestemmelser og er beliggende i landzone uden for afgrænsede landsbyer. Det åbne land er forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug som landbrug og skovbrug. Rammeområder Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Teknisk anlæg Perspektiv arealer Særlig pladskrævende varegrupper Detailhandelsområder
Allerslev og Ammendrup Ugledige 37
E 03.01 Erhvervsområde Ugledige Erhvervsformål, håndværks-, servicevirksomhed samt administration, tankstation og mindre dagligvarerbutik. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 2 og støjklasse 1. E 03.02 Erhvervsområde Allerslev Erhvervsformål, håndværks-, servicevirksomhed samt administration. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 1 og støjklasse 1,2,3. L 03.01 Landsby Ugledige Antal etager 2 38
L 03.02 Landsby Ugledige L 03.03 Landsby Allerslev Tæt lav Bebyggelsesprocent for åben lav 30 Bebyggelsesprocent for tæt lav 40 Antal etager for åben lav 1½ Antal etager for tæt lav 2 I landsbyen vil der kunne ske en yderligere udbygning. L 03.04 Landsby Allerslev I landsbyen vil der kunne ske en yderligere udbygning. 39
L 03.05 Landsby Allerslev I landsbyen vil der kunne ske en yderligere udbygning. L 03.06 Landsby Ammendrup L 03.07 Landsby Enegårde Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke o. lign. Forbud mod 40
L 03.08 Landsby Lundegård Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke o. lign. Forbud mod L 03.09 Landsby Skibinge Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke o. lign. Forbud mod L 03.10 Landsby Tjørnehoved Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke o. lign. Forbud mod I landsbyen vil der kunne ske en yderligere udbygning. 41
L 03.11 Landsby Rekkende Landsby, helårsboliger, offentlig og privat service samt mindre ikke o. lign. Forbud mod O 03.01 Offentligt område Ugledige Offentlige formål til vandværk og fællesanlæg for områdets forsyning. R 03.01 Rekreativt område Allerslev Rekreative formål, friholdt for bebyggelse. Der må kun opføres den for anvendelsen nødvendige bebyggelse 42
R 03.02 Rekreativt område Lydehøjvej Rekreative formål, friareal og fritidshuse. Bebyggelsens omfang Bebyggelseprocent på 15 Bygningshøjde 5 m Antal etager 1 Bemærkning V 03.01 Vindmølleområde Endegårde Vindmølle- og jordbrugsformål. Friholdes for anden bebyggelse. Højden fastsættes i lokalplan. Å 00 Åben land Skibinge-Allerslev Jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug og skovbrug. Fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofi ndvinding. Bebyggelseprocent på 30 Ovenstående højdebestemmelser gælder for enfamiliehuse. 43