Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier 3 2.1 Resultatkontrakten 3 3. Kontrolresultater 7 3.1 Fødevarer 8 3.1.1 Fødevarevirksomheder generelt 8 3.1.2 Fødevarehygiejne 14 3.1.3 Zoonoser 20 3.1.4 Slagtedyrskontrol - Kødkontrol 22 3.1.5 Kemiske forureninger 23 3.1.5.1 Veterinære lægemidler 25 3.1.6 Tilsætningsstoffer 29 3.1.6.1 Teknologiske tilsætningsstoffer 29 3.1.6.2 Næringsstoffer 30 3.1.7 Kosttilskud 30 3.1.8 Fødevarer til særlig ernæring 31 3.1.9 Mærkning 33 3.1.9.1 Mærkning generelt 33 3.1.9.2 Ernærings- og sundhedsanprisninger 34 3.1.9.3 Økologimærkningsordningen 34 3.1.9.4 Mærkning af oksekød 36 3.1.10 Genmodificerede organismer (GMO), novel foods, bestrålede fødevarer og varestandarder 36 3.1.11 Import og samhandel 36 3.1.12 Eksport 37 3.1.13 Rapid alert for food and feed 38 3.1.14 Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked 42 3.2 Dyresundhed 44 3.2.1 BSE 48

3.2.2 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder 51 3.2.3 Animalske biprodukter 51 3.2.4 Fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) 52 3.2.5 Samlesteder og eksportisolationsstalde 52 3.2.6 Rengørings og desinfektionspladser 52 3.3. Dyrevelfærd 52 3.3.1 Dyrevelfærd i besætninger 52 3.3.2 Dyrevelfærd under transport 55 3.4 Krydsoverensstemmelseskontrol (KO) 57 4. Overordnede resultater fra Revisionsenhedens revisioner af Fødevarestyrelsen 57 5.Generelle aktioner for at sikre effektivitet 61 5.1 Fødevareområdet 61 5.2 Veterinærområdet 62 6. Ændringer til den nationale kontrolplan i 2007 63 Bilag 1: Uddrag fra bilag 9 fra Årsrapport 2007 (målopfyldelsesrapport): Opgørelse af resultatkontrakten 64 Bilag 2 Fødevareregler fordelt efter lovgivningsområde i 2007 69 Bilag 3 Centralt koordinerede laboratorieprojekter 2007 76 2

1. Indledning Ifølge artikel 44 i kontrolforordningen 1 skal medlemslandene hvert år udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne, foranstaltninger der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes ændringer i den nationale kontrolplan. Formålet med rapporten er udover at opfylde kravet i artikel 44 i kontrolforordningen, at vurdere kontrolsystemerne med henblik på at forbedre dem. Årsrapporten sendes til Kommissionen. Kommissionen har i 2007 udarbejdet et udkast til en vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Der er taget udgangspunkt i udkastet til vejledning, hvor det er skønnet relevant. Der er rapporteret i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan 19. februar 2007. Denne rapport omhandler alene Fødevarestyrelsens kontrol. Der er særskilte rapporter udarbejdet af Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Justitsministeriets, Lægemiddelstyrelsens, SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under det relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Der er i mange tilfælde linket til vejledninger, opgørelser m.v. Der er også rapporteret om enkelte områder, som ikke er nævnt i den nationale kontrolplan fra 2007, og for disse områder er der medtaget en beskrivelse af kontrollen. 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier I dette afsnit nævnes kun opfyldelsen af resultatkontrakten, mens planer og strategier for særlige områder er nævnt i de relevante afsnit. Fødevarestyrelsens seneste strategi gælder for årene 2005-2008. Der arbejdes på en ny strategi, som skal gælde for årene 2009-2012. 2.1 Resultatkontrakten Som nævnt i den nationale kontrolplan fra 2007 er resultatkontrakten den aktive del af Fødevarestyrelsens nationale kontrolplan. I resultatkontrakten for 2007 vedrører mange af mål- og resultatkravene kontrolaktiviteten. I årsrapport 2007 har Fødevarestyrelsen rapporteret og analyseret målopfyldelsen. Ovennævnte årsrapport skal udarbejdes i medfør af regnskabsbekendtgørelsen. Nedenfor vil de vigtigste resultater fra årsrapporten om målopfyldelse vedr. kontrol blive nævnt. 1 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 3

Styrelsen har opfyldt alle resultatkrav vedrørende hovedformålet med kontrol og tilsyn. Styrelsen har gennemført 66.500 kontrolbesøg i fødevarevirksomheder, hvilket er lidt flere end planlagt. Styrelsen har skullet leve op til en forventning om, at alle fødevarevirksomheder fik mindst 1 kontrolbesøg, hvilket lykkedes for 99,5 % af fødevarevirksomhederne. Samtidigt har styrelsen anvendt 2007 til at forberede et nyt kontrolkoncept med virkning fra 2008. Konceptet baserer sig på en mere risiko- og behovsorienteret strategi for fødevarekontrollen. Inden for dyrevelfærd har styrelsen på trods af en stigende opgavemængde også løst sine kontrolopgaver. Herved er der givet et bidrag til realisering af visionen om, at færre mennesker bliver syge af maden, og færre husdyr bliver syge. Styrelsen har nået de vigtigste opgaver inden for hovedformålet beredskab, men har af hensyn til øget kontrolaktivitet måttet nedprioritere nogle regionale opgaver inden for overvågning af Aviær Influenza. Styrelsen har inden for hovedformålet kortlægning og overvågning haft nye opgaver med kontrol for Salmonella og Campylobacter i både dansk og importeret kød. Opgaven er kun delvist nået, idet kontrollen med importeret kød viste sig at være mere kompliceret end først antaget, da det i praksis har været svært at finde det importerede kød, fordi fødevarevirksomheder ikke har pligt til at anmelde import, og importmønsteret i øvrigt synes at blive ændret p.g.a. den nye kontrol. Kontrol med fødevarevirksomheder Styrelsens kontrol af fødevarevirksomheder har i 2007 været en styringsmæssig udfordrende opgave, som ved året afslutning har nået et tilfredsstillende resultat. Ved indgangen til 2007 stod styrelsen over for rapporter fra både Rigsrevisionen og et ekspertudvalg (Leo Larsen-udvalget), der anbefalede, at fødevarekontrollen blev mere risiko- og behovsorienteret. Med fødevareforliget af 31. maj 2007 blev rammerne for den fremtidige fødevarekontrol fastlagt. For at tilrettelægge fødevarekontrollen bedst muligt ud fra disse forudsætninger var kontrolfrekvensvejledningen for 2007 styret efter 3 målsætninger: 1. Alle fødevarevirksomheder skulle have mindst 1 kontrolbesøg. 2. Branchegrupperne skulle som hidtil have et antal kontrolbesøg svarende til deres minimumsfrekvenser i kontrolfrekvensvejledningen. 3. Der skulle udføres kontrolbesøg efter en model i kontrolfrekvensvejledningen (den såkaldte begavede model ), hvor det planlagte antal kontrolbesøg for den enkelte fødevarevirksomhed blev et dynamisk tal, som udviklede sig i løbet af året på grund af tidligere kontrolresultater. Dette indebar, at en fødevarevirksomhed, der fik et dårligt kontrolresultat endte med at få flere kontrolbesøg end en tilsvarende fødevarevirksomhed, der fik gode resultater. Denne model ville efter styrelsen opfattelse fremme en mere risikoog behovsorienteret kontrol. Efter indgåelse af fødevareforliget blev det i november 2007 besluttet, at der for detailvirksomheder, der udgør langt størstedelen af fødevarevirksomhederne, kun skulle udføres kontrol efter den begavede model. I det følgende er resultaterne i relation til de 3 målsætninger gennemgået. ad 1 Resultatkravet om, at alle fødevarevirksomheder skal have mindst et kontrolbesøg årligt blev opfyldt tilfredsstillende i 2006 og igen i 2007, jf. nedenstående tabel. 4

Tabel 1. Tilsyn i fødevarevirksomheder 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 1. Antal fødevarevirksomheder i alt 44.105 45.818 47.910 49.439 51.150 50.503 49.286 48.629 2. Antal udførte kontrolbesøg (delregnskab 1) 58.673 64.347 55.165 72.396 64.536 66.444 64.191 66.084 3. Antal ikke-kontrollerede 9.808 7.309 9.802 2.802 2.090 1.968 105 234 fødevarevirksomheder 4. Procentdel af alle Fødevarevirksomheder, 23,1% 16,1% 20,6% 5,7% 4,7% 4,3% 0,2% 0,5% der ikke blev kontrolleret (3/1) Tallene i række 1 og 2 er Fødevarestyrelsens tal. I række 3 og 4 er tallene for 2000-2005 fra Rigsrevisionens beretning dec. 2006. Tallene for 2006 og 2007 er Fødevarestyrelsens egne. Styrelsens undersøgelser viser, at for 175 fødevarevirksomheder skyldes det manglende kontrolbesøg, at virksomheden har været svært tilgængelig (midlertidigt lukket, uklare åbningstider, svære at komme i kontakt med), mens der for de sidste 60-70 fødevarevirksomheder er tale om reelt manglende kontrolbesøg. Dette er i lyset af, at 99,5 % af fødevarevirksomhederne har fået mindst et kontrolbesøg - et tilfredsstillende resultat. ad 2 og 3 De to øvrige målsætninger viste sig i praksis besværligt at arbejde med samtidigt. Ved årets start var det styrelsens opfattelse, at kontrolbesøg efter den begavede model let kunne identificeres med det eksisterende IT-system, og at kontrolbesøg genereret af den begavede model altid ville være færre end de kontrolbesøg, der alligevel skulle udføres ifølge minimumsfrekvenserne. Men disse forudsætninger holdt ikke. Alene styringen af den begavede model viste sig vanskelig og betød, at styrelsen reelt udførte flere kontrolbesøg end det oprindeligt var tiltænkt i forhold til minimumsfrekvensen. Alle kontrolbesøg genereret af den begavede model blev nået i 9 af de 10 kontrolafdelinger og den ene kontrolafdeling, som ikke nåede dem alle, havde til gengæld en målopfyldelse på ca. 109 % i forhold til minimumsfrekvensen. Da det aldrig havde været hensigten, at den begavede model skulle føre til flere kontrolbesøg end minimumsfrekvenserne, betragter styrelsen målene som opfyldt. Så alt i alt vurderer styrelsen det som et tilfredsstillende resultat. Styrelsen udførte 66.500 kontrolbesøg fordelt på 48.500 virksomheder. Det er 700 flere kontrolbesøg end forventet ved årets start. Samlet set har målopfyldelsen for tilsyn med fødevarevirksomheder været tilfredsstillende. Styrelsens øvrige indsats på fødevareområdet var præget af implementeringen af fødevareforliget fra maj 2007, som betyder indførelse af et nyt tilsynskoncept, der skal anvendes fra 2008 og frem. Den nye fødevarekontrol skal fremover være mere fokuseret på en behovs- og risikoorienteret indsats. Styrelsen forberedte sig i løbet af 2. halvår 2007 bl.a. ved ansættelse af mere personale, uddannelse og udvikling af diverse styringsredskaber på at være klar til at efterleve de nye tiltag i forliget fra 1. januar 2008. Der er stadig en udfordring i udbygning og tilpasning af ITmetodeunderstøttelsen til at underbygge det nye kontrolkoncept. Denne opgave rækker ind i 2008 og 2009. 5

Veterinær kontrol Styrelsen fører kontrol med dyrevelfærd i primærbesætninger (landbrug) og ved dyretransporter. Kontrollen sker med udgangspunkt i regler fastsat i Justitsministeriet. Styrelsen udgav i 2006 rapporten Kontrol med dyrevelfærd 2005. Rapporten konkluderede, at situationen for flere af dyrearternes vedkommende forsat ikke er tilfredsstillende, og at der stadig er behov for forbedringer og mere fokus på dyrevelfærd, både når dyrene opholder sig i besætningerne, og når de skal transporteres. Styrelsen vil i 2008 udarbejde en rapport om udviklingen i kontrol med dyrevelfærd. Udvikling og vilkår for den veterinære kontrol har været præget af to tendenser. For det første er koncepterne for kontrollen løbende blevet forbedret i retning af en mere risiko- og behovsorienteret indsats. For det andet har den almindelige velfærdskontrol (den såkaldte 5 % - kontrol) været presset af andre nye opgaver, herunder: EU's nye transportforordning samt en kraftig stigning i eksporten af dyr Ændring i planlægningen af krydsoverensstemmelseskontrol for besætninger, hvor styrelsen kontrollerer det veterinære område og afleverer kontrolresultater til Fødevareerhverv, som udbetaler EU s landbrugsstøtte. Samlet set betød det, at opgavemængden på det veterinære område steg i løbet af 2007, hvilket lagde pres på gennemførelsen af de veterinære kontrolbesøg. En opgørelse fra september 2007 viste, at 50 % af alle veterinære kontrolbesøg var blevet gennemført, og der blev på den baggrund udarbejdet en handlingsplan i løbet af oktober 2007 til umiddelbar iværksættelse. Der blev afsat ekstra ressourcer og arbejdet ekstraordinært, også på tværs af kontrolafdelingerne, hvilket i sidste ende medførte en målopfyldelse på 102 %. Det vurderer styrelsen givet de eksisterende arbejdsvilkår/ ydre omstændigheder - som tilfredsstillende. Men det forhold, at 50 % af kontrollen er udført i årets sidste kvartal er ikke udtryk for en optimal styring af aktiviteterne gennem året, hvilket vil føre til et øget ledelsesmæssigt fokus på området i 2008. I løbet af 2007 har Fødevarestyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrugsraadet, Dyrenes Beskyttelse og Dyreværns Organisationernes SamarbejdsUdvalg udarbejdet en rapport på veterinærområdet, som blev sendt til fødevareministeren 30. januar 2008. Rapporten lægger bl.a. op til en øget risikoorienteret indsats på velfærdsområdet samt en mere målrettet indsats fra dyrevelfærdsrejseholdet. Der blev indgået forlig om veterinærområdet i august 2008. Styrelsen forventer, at eksporten af levende dyr opretholdes og evt. endda stiger i løbet af 2008, hvilket vil betyde flere dyretransporter. Dette ser Fødevarestyrelsen som en udfordring set i lyset af erfaringerne fra 2007. I forhold til dyrevelfærden i besætningerne er Fødevarestyrelsen i gang med at udvikle koncepter for egenkontrol med henblik på at styrke indsatsen på området. Formålet er, at primærproducenterne selv tager vare på dyrenes velfærd. I bilag 1 er der uddrag fra årsrapportens bilag 9 vedr. målopfyldelse. I bilaget findes en opgørelse over opfyldelsen af de enkelte punkter i resultatkontrakten 6

3. Kontrolresultater I det følgende nævnes og analyseres kontrolresultaterne for følgende 3 sektorer. 1. Fødevarer 2. Dyresundhed 3. Dyrevelfærd Inden for hver sektor er foretaget en yderligere opdeling. Der nævnes også, hvilke initiativer der eventuelt er foretaget for at forbedre overholdelsen af reglerne og kontrollen. Der er følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 5 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er således vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologirapporten. stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal gøre for at overholde lovgivningen, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Kontrolafdelingerne udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 7

61, økologiloven 14 og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg må kun bruges, når der er klare beviser, domspraksis eller handlet forsætligt eller uagtsomt. Kontrolafdelingen politianmelder en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. 3.1 Fødevarer 3.1.1 Fødevarevirksomheder generelt Danmarks fødevarevirksomheder bestod i 2007 af ca. 44.500 detailvirksomheder og ca. 4.100 engrosvirksomheder. I 2007 fastlagde kontrolafdelingerne et antal kontrolbesøg efter kontrolfrekvensvejledningen 2007. Alle fødevarevirksomheder skulle have mindst ét årligt kontrolbesøg gennemført som audit, med mindre der var tale om virksomheder i brancher med kontrolfrekvens mindre end 1. Kontrolindsatsen var i 2007 målrettet mod virksomheder med det største kontrolbehov. Baggrunden for fastlæggelse af kontrolbesøg var risikovurderingen af fødevarevirksomheder på brancheniveau, som beskrevet i kontrolfrekvensvejledningens bilag 1, samt individuel vurdering af den enkelte virksomhed. Udover de fastlagte kontrolbesøg udførte kontrolafdelingerne opfølgende kontrolbesøg efter påbud, forbud, bøder eller politianmeldelse. Virksomheder, der havde fået indskærpelse, påbud, forbud eller bøde i første halvår 2007 skulle endvidere have yderligere kontrolbesøg gennemført som audit i 2. halvår efter særlige retningslinier. På hvert kontrolbesøg skrev den tilsynsførende en kontrolrapport, som virksomheden fik. Kontrolrapporten beskrev de konstaterede forhold, og hvilket lovgivningsområde forholdet drejede sig om. Alle de regler, som kunne være relevante at kontrollere i fødevarevirksomheder, var inddelt i lovgivningsområder jfr. bilag 2. Hvert lovgivningsområde kunne indeholde mange regler, både bekendtgørelser, forordninger og love. Lovgivningsområderne var: 1. Hygiejne 2. Uddannelse i hygiejne 3. Virksomhedens egenkontrol 4. Mærkning og information 5. Godkendelser m.v. 6. Særlige mærkningsordninger 7. Varestandarder 8. Tilsætningsstoffer m.v. 9. Forureninger 10. Emballager m.v. 11. Andet På alle kontrolbesøg i detailvirksomheder i 2007 skulle den tilsynsførende kontrollere lovgivningsområderne Hygiejne, Virksomhedens egenkontrol og Godkendelser m.v. Under lovgivningsområdet Godkendelser m.v. var blandt andet regler om, at kontrolrapporten skulle være ophængt i virksomheden, hvilket den tilsynsførende skulle kontrollere på hvert kontrolbesøg. 8

Fødevarestyrelsen havde forskellige systemer for at opnå, at alle relevante lovgivningsområder blev kontrolleret over et tidsrum. I forbindelse med kontrolkampagner og centralt koordinerede projekter blev det centralt fra styret, at kontrolafdelingerne kontrollerede nye regler, problemområder og mistanker i det omfang, det var relevant. Kontrollen foregik på flere forskellige måder: a. Ordinære kontrolbesøg, hvor de for virksomheden relevante lovgivningsområder blev kontrolleret b. Opfølgende kontrolbesøg, hvis virksomheden havde fået påbud, forbud og bøder c. Kontrolkampagner, hvor kontrolbesøget især drejede sig om bestemte emner eller produkter (gennemføres primært i forbindelse med ordinære kontrolbesøg) d. Centralt koordinerede laboratorieprojekter omfattende prøveudtagning til analytisk kontrol På detailområdet var der et system, hvor den tilsynsførende i alle detailvirksomheder ud over de tre faste lovgivningsområder skulle kontrollere regler fra et fjerde lovgivningsområde på skift beskrevet i Danmarks flerårige nationale Kontrolplan side 25 som den 4. pind. Systemet skulle sikre, at kontrollen kom hele vejen rundt inden for en treårig periode. I 2007 var der 4 fjerde lovgivningsområde: Emballage m.v., Mærkning og information, Uddannelse i hygiejne og Særlige mærkningsordninger (obligatorisk mærkning af oksekød). I 2008 er 4. pind-systemet erstattet af kontrolkampagner, men det fremtidige system vil blive overvejet i 2008. For engrosvirksomhederne med behandling blev det sikret, at alle relevante lovgivningsområder blev kontrolleret blandt andet ved at kontrolafdelingerne for slagterier og kødvirksomheder inden for særlige brancher udarbejdede kontrolplaner og kontrolaktivitets-planer. Planerne skulle endvidere sikre, at kontrollen blev planlagt på et ensartet grundlag og på en behovsorienteret måde. Analyse af kontrolresultaterne Alle kontrolresultater og dermed alle sanktioner er registreret i Fødevarestyrelsens datasystem. Nedenfor vil det generelle billede af kontrolresultaterne blive analyseret. Kontrolresultaterne er vist for 2007 fordelt på lovgivningsområder. Figurerne viser, hvilke kontrolresultater og dermed hvilken type sanktion kontrolafdelingerne gav virksomhederne for overtrædelserne inden for de enkelte lovgivningsområder. 9

Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, detail 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordnin Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet Kontrolresultater 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 1 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007 - Detailvirksomheder Kontrolresultaterne for detailvirksomheder i figur 1 viser, at detailvirksomhederne inden for lovgivningsområdet Godkendelser m.v. overtrådte færrest gange (størst andel af ingen anmærkninger). Antal kontrolresultater på godkendelsesområdet var 58.867, heraf var 96,9 % uden anmærkninger. Ved hvert kontrolbesøg skulle det for detailvirksomheder kontrolleres, om kontrolrapporten var hængt op i virksomheden, hvilket i 2007 var afspejlet i Godkendelser m.v.. Derfor kan det konstateres, at kontrolrapporten i langt de fleste tilfælde var ophængt korrekt i detailvirksomhederne. Lovgivningsområderne Virksomhedens egenkontrol og Tilsætningsstoffer udløste flest sanktioner, idet der var henholdsvis 3,8 % påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser (kontrolresultat 3 og 4) ud af 57.275 kontrolresultater og 12,5 % ud af 56. Ved hvert kontrolbesøg i detailvirksomheder skulle virksomhedens egenkontrol kontrolleres. De 3,8 % sanktioner skyldtes manglende dokumentation af egenkontrolprogrammet, manglende beskrivelse af relevante risikoparametre i egenkontrolprogrammet eller at der slet ikke var et program. Mange af sanktionerne på tilsætningsstofområdet skyldtes formentlig, at der i 2007 blev udført en kosttilskudsaktion, hvor der blandt andet blev kontrolleret ekstraherede planteingredienser (som er tilsætningsstoffer) i helsekostbutikker med egen import. 10

Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, engros med tilvirkning Kontrolresultater 100% 80% 60% 40% 20% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordning Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 2 Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007 Engrosvirksomheder med tilvirkning I figur 2 ses kontrolresultaterne for engrosvirksomheder med til virkning. Det er fx store fødevareog drikkevareproducenter, slagterier, mejerier og producenter af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Kontrolresultaterne viser, at lovgivningsområderne Hygiejne behandling og Andet udløste få sanktioner - henholdsvis 1,1 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 20.843 kontrolresultater og 0,3 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 3.096 kontrolresultater. Hygiejneområdet indeholdt blandt andet hygiejneregler og regler om Salmonella og BSE. Her var også kontrolresultaterne for, om slagterierne opfyldte deres forpligtelser i forbindelse med levende syn og undersøgelse efter slagtning. Andet indeholdt blandt andet kontrolresultater af dyreværnsloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om hold af dyr, som ikke havde hjemmel til offentliggørelse eller ikke var omfattet af offentliggørelsesordningen. Kontrolresultaterne viser også, at lovgivningsområdet Hygiejne vedligeholdelse udløste 3,2 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 3331 kontrolresultater. Her var regler om bygningernes vedligeholdelse. Godkendelser m.v. udløste 4,5 % (kontrolresultat 3 og 4) ud af 8336 kontrolresultater. Mange af sanktionerne på godkendelsesområdet formodes at være udløst af reautorisationsprojektet af fødevarevirksomheder med behandling af animalske fødevarer. Sanktionerne på hygiejneområdet var bl.a. en følge af øgede krav og dokumentation af rengøringskontrol på slagterier og kødvirksomheder blandt andet på grund af en inspektion af kontrolsystemet i foråret 2007 udført af de amerikanske fødevaremyndigheder (FSIS). 11

Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007, engros uden tilvirkning Kontrolresultater 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hygiejne behandling Hygiejne rengøring Hygiejne vedligeholdelse Hygiejne uddannelse Virksomhedens egenkontrol Mærkning og information Godkendelser m.v. Særlige mærkningsordninger Varestandarder Tilsætningsstoffer Forureninger Emballage Andet 4: Bøde/politianmeldelse 3: Påbud/forbud 2: Indskærpelse 1: Ingen anmærkninger Lovgivningsområde Figur 3. Kontrolresultater fordelt på lovgivningsområder 2007 Engrosvirksomheder uden tilvirkning Engrosvirksomheder uden tilvirkning var f.eks. agenturhandel, kontorvirksomheder, lagre, pakkevirksomheder og samlecentraler. Kontrolresultaterne for engrosvirksomheder uden tilvirkning i figur 3 viser, at Hygiejne rengøring og Hygiejne vedligeholdelse udløste få (kontrolresultat 3 og 4), 0,3 % ud af 1765 kontrolresultater og 0,5 % ud af 1260 kontrolresultater. Det vil sige, at hygiejnen i virksomheder såsom lagre og pakkevirksomheder blev konstateret bedst overholdt. De fleste af overtrædelserne blev konstateret i branchen engroshandel andre animalske fødevarer end fisk og kød kontorvirksomhed som f.eks. engroshandel med æg. I engrosvirksomheder uden tilvirkning udløste lovgivningsområderne Mærkning og information, Tilsætningsstoffer og Forureninger flest sanktioner, 3,6 % ud af 971, 14,7 % ud af 102 og 3,8 % ud af 80 kontrolresultater. Overtrædelserne formodes at være konstateret i forbindelse med de centralt koordinerede laboratorieprojekter om tilsætningsstoffer, hvor der bl.a. blev fundet overskridelser af grænseværdier af de tilladte tilsætningsstoffer, ikke-tilladte tilsætningsstoffer og mærkningsfejl af tilsætningsstofferne. Mange overtrædelser på Forureninger skyldtes kontrolresultater fra medicinrejseholdet. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2007 % 12

11.275 12.146 9.238 13.396 46.055 75,0 2.831 3.039 2.134 2.770 10.774 17,5 233 294 350 353 1.230 2,0 592 879 864 1.040 3.375 5,5 I alt 14.931 16.358 12.586 17.559 61.434 100 Figur 4 Kontrolresultater 2007 for detailvirksomheder: Antal og fordeling over året I figur 4 ses fordelingen af kontrolresultaterne i de forskellige kvartaler vist som smiley for detailvirksomhederne. På hver kontrolrapport til detailvirksomheder var kontrolresultaterne sammenfattet i en smiley. Den gladeste smiley står for kontrolresultat 1, den næstgladeste for kontrolresultat 2, smiley med den lige mund for kontrolresultat 3 og den sure smiley for bøde eller politianmeldelse. Smiley en viser det dårligste kontrolresultat på rapporten, det vil sige at en sur smiley kan betyde, at der på samme kontrolrapport også er kontrol af andre regler med bedre kontrolresultat. Kontrolresultaterne for 2007 viser, at 75 % af detailvirksomhederne overholdt alle de kontrollerede regler. 17,5 % fik en indskærpelse, 2 % påbud/forbud og 5,5% bøde/politianmeldelse. I 2007 blev givet flere administrative bødeforlæg, hvilket skyldes, at der i juni 2006 blev indført en mere konsekvent bødesanktionering over for virksomheder, i mange tilfælde allerede ved førstegangsovertrædelser, hvis der var tale om en klar overtrædelse af en klar regel. På hjemmesiden er en opgørelse over, hvor mange smiley'er der blev uddelt i de enkelte kontrolafdelinger. Forskelle mellem kontrolafdelingerne skyldes primært, at de ikke er lige store - eller har lige mange detailvirksomheder. Centralt koordinerede laboratorieprojekter Bilag 3 viser en oversigt over centralt koordinerede laboratorieprojekter i 2007, hvor fødevareregionerne havde udtaget prøver hos virksomhederne. De centralt koordinerede projekters formål er overvågning, kortlægning og kontrol. Oversigten er delt op i projekter udtaget i medfør af direktiv 96/23 og andre projekter under de enkelte fagområder. Det er angivet, hvor mange prøver, der blev udtaget i de enkelte projekter. Fødevarekontrollens rejsehold Styrelsen har et rejsehold til at assistere kontrolafdelingerne med komplicerede sager, der er omfattende eller kræver speciel efterforskningsmæssig, regnskabsmæssig eller juridisk indsigt: Fødevarekontrollens rejsehold. Assistancen foregår ofte ved, at rejseholdet gennemfører en nøje planlagt aktion over for det pågældende firma. Rejseholdet arbejder i de enkelte sager som en del af den pågældende kontrolafdeling. En opgørelse fra fødevarekontrollens rejsehold viser, at 125 virksomheder blev kontrolleret i 2007 af rejseholdet. De fik 62 påbud og bøder for ca. 1.300.000 kr.. Rejseholdet beslaglagde 162 ton fødevarer i 2007. Efterfølgende blev størstedelen påbudt bortskaffet, mens 24 ton blev frigivet igen. En virksomhed havde ikke overholdt påbudet om bortskaffelse og fik således en bøde. Virksomhedernes overholdelse af reglerne 13

De forskellige udtræk fra datasystemet over kontrolresultater viser, at i langt de fleste tilfælde havde virksomhederne ikke fået anmærkninger og overholdt således reglerne ved kontrolbesøgene. Udtrækkene viser overtrædelserne i 2007, og hvilke sanktioner de tilsynsførende gav for overtrædelserne. Risiko som følge af overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne inden for de forskellige lovgivningsområder bliver beskrevet under de relevante afsnit bortset fra lovgivningsområdet egenkontrol. Hvis reglerne om egenkontrol er overtrådt, skyldes det enten manglende dokumentation af egenkontrolprogrammet, manglende beskrivelse af relevante risikoparametre i egenkontrolprogrammet eller at der slet ikke er et program. Hvis der f.eks. er beskidt i virksomheden, står det under lovgivningsområdet hygiejne, eller hvis der er tungmetaller i fødevarerne, står det under lovgivningsområdet forureninger. Hvis en virksomhed overtræder reglerne, handler den måske i god tro. Generelt kan det dog siges, at virksomheden ikke tager sit ansvar for fødevarerne alvorligt nok, det vil sige ikke udfører sin egenkontrol godt nok. Det er virksomhedens ansvar at udføre egenkontrol, det vil sige gennemgå produktionen for alle risici og tage stilling. Virksomheden skal have procedurer til at sikre den daglige efterlevelse af reglerne. Virksomhederne kan søge inspiration til udarbejdelse af egenkontrolprogram i branchekoderne afpasset til forskellige slags produktioner. I 2007 var der omkring 30 branchekoder, som alle var vurderet af Fødevarestyrelsen. 3.1.2 Fødevarehygiejne Strategi Fødevarestyrelsens strategi for fødevarehygiejne for årene 2007-2010 dækker blandt andet de indretnings- og driftsmæssige krav til fødevarevirksomheder med betydning for fødevaresikkerheden. Strategiens mål og indsatsområder er prioriteret ud fra en faglig vurdering af, hvad der vil have størst effekt for fødevaresikkerhed og hygiejne inden for de givne økonomiske rammer. Af højt prioriterede områder er vigtigheden af at bevidstgøre virksomhederne om deres ansvar for fødevarehygiejne og sikkerhed, at give tilsynspersonalet i fødevareregionerne de nødvendige redskaber til at kontrollere og vejlede, samt at reglerne for fødevarehygiejne fortsat bliver kommunikeret til såvel fødevarevirksomheder som fødevareregioner. Fødevarestyrelsen arbejdede derfor i 2007 på en revision af hygiejnevejledningen med input fra såvel erhvervet som kontrolsystemet. Vejledningen blev offentliggjort i juli 2008. Beskrivelse af kontrollen Kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling omhandler enhver form for håndtering af fødevarer, såsom oplagring, indpakning, emballering, forarbejdning, tilberedning, køling, frysning og optøning. Herudover omhandler det også mærkning af fødevarer. For Hygiejne behandling kan der være overtrædelser vedr. temperaturer (f.eks. mangelfuld opvarmning, for langsom afkøling eller opbevaring af kølevarer ved for høj temperatur), overtrædelser vedr. håndtering af fødevarer 14

(f.eks. mangelfuld adskillelse af råvarer og færdigvarer, så der er risiko for krydskontamination), fejl i forbindelse med indpakning eller emballering, så varen ikke er ordentligt beskyttet, eller overtrædelser i forbindelse med mærkning (f.eks. manglende identifikationsmærkning). Kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring omhandler rengøring af enhver form for fødevarevirksomhed, både lokaler, maskineri, redskaber og andre typer inventar, transportmidler osv. For Hygiejne rengøring kan der være overtrædelser i form af mangelfuld rengøring eller forkert metodik, f.eks. desinfektion før rengøring eller manglende afskylning med vand efter desinfektion, som kan medføre risiko for forurening af fødevarerne. Kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse omhandler vedligeholdelse af enhver form for fødevarevirksomhed, både bygninger, lokaler, maskineri og andre typer inventar, transportmidler, områder uden for bygninger osv. For Hygiejne vedligeholdelse kan der være overtrædelser i form af mangelfuld vedligeholdelse, som medfører risiko for forurening af fødevarerne, f.eks. i form af afskallende maling. Kontrolresultater vedr. Uddannelse i hygiejne omhandler både den generelle forpligtelse, som alle fødevarevirksomheder har til at sikre, at de personer, der håndterer fødevarer, bliver overvåget og instrueret eller uddannet i fødevarehygiejne og sundhedsrisici, så det står i rimeligt forhold til det arbejde, de udfører, og den særlige forpligtelse, som visse detailvirksomheder har til at sikre, at personalet har gennemgået certifikat- eller basisuddannelse i fødevarehygiejne. For Uddannelse i hygiejne kan der være overtrædelser i form af mangelfuld instruktion af personalet eller manglende gennemførelse af certifikat- eller basisuddannelse. Analyse af kontrolresultaterne Inden for ovennævnte kontrolområder skilte enkelte virksomhedskategorier sig ud ved at have en højere procentdel af kontrolresultater 3+4 (påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser) end de øvrige. Virksomhedskategorier med mere end 5 % kontrolresultater 3+4 ud af alle kontrolresultater vedr. hygiejne og uddannelse var: Bagerforretning og bagerafdelinger (detail) og brødfabrikker (en gros med behandling) Te og kaffe, dvs. tepakkerier og kafferisterier osv. (en gros med behandling) Toskallede bløddyr, renseanlæg, dvs. mikrobiologisk rensning af muslinger m.m. (en gros med behandling) Svine-, kreatur- og fjerkræslagterier, EU og 3. lande (en gros med behandling) Tilberedt kød, hjemmemarked (en gros med behandling) Salatfabrikker (en gros med behandling) Fiskeauktioner (en gros uden behandling) Agenturhandel (en gros uden behandling) Engroshandel med fisk, kontorvirksomhed (en gros uden behandling) Engroshandel med kød, kontorvirksomhed (en gros uden behandling) Engroshandel med andre animalske fødevarer end fisk og kød, kontorvirksomhed (en gros uden behandling) Engroshandel med kød og kødprodukter, hjemmemarked, fx oplagring, emballering (en gros uden behandling) Oplagring af animalske fødevarer, fx køle- og fryselagre (en gros uden behandling) Spirevirksomheder (primærproduktion) 15

Nedenfor beskrives kontrolresultater for disse virksomhedskategorier og for enkelte andre kontrolprojekter (CKL-projekt, re-autorisationsprojekt, uddannelsesprojekt). Brødvirksomheder Der var 1205 bagerforretninger og -afdelinger (antallet dækker såvel bagerforretninger som bagerafdelinger i supermarkeder), og der blev gennemført 2244 tilsyn. Den vejledende årlige frekvens for planlagt kontrol gennemført som audit var fastsat til 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 5,28 % af 1.289 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Der var 59 brødfabrikker og der blev gennemført 136 tilsyn. Den vejledende årlige frekvens var for disse virksomheder 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 6,14 % af 114 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 8,43 % af 83 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Te og kaffe virksomheder Der var 26 virksomheder i denne branchekategori, og der blev gennemført 42 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 13,51 % af 37 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Toskallede bløddyr renseanlæg Der var 6 virksomheder i denne branchekategori, og der blev gennemført 14 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 11,11 % af 9 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 14,29 % af 7 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Styrelsen havde siden 2005 gennemført et antal centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL) på muslingeområdet. Projekterne skulle gennemføres over en periode over ca. 5 år med det formål at kontrollere de mest aktive produktionsområder for muslinger m.m. for mikrobiologiske og kemiske forureninger samt alger og algetoksiner. CKL projekterne var et led i Fødevarestyrelsens verifikation af opdrætternes og muslingefiskernes egenkontrol. De hidtil gennemførte projekter var endnu ikke afrapporteret. Kødvirksomheder Der var 29 svineslagterier (EU og 3. lands eksport), og der blev gennemført 183 tilsyn. Den vejledende årlige frekvens for planlagt kontrol gennemført som audit var for disse virksomheder fastsat til 4-6. Derudover blev der i virksomheder med godkendt eksport til USA og Kina foretaget dagligt tilsyn. Kontrollen blev udført af embedsdyrlæger eller af officielle medhjælpere (tilsynsfunktionærer), der kunne bistå embedsdyrlægen. Ved tilsynet var det bl.a. hygiejneforhold, specielt rengøring, der blev kontrolleret. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 5,43 % af 958 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 12,24 % af 425 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Der var 15 kreaturslagterier (EU og 3. lands eksport), og der blev gennemført 78 tilsyn. Den vejledende årlige frekvens for planlagt kontrol gennemført som audit var for disse virksomheder fastsat til 4-6. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 7,69 % af 78 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 8,70 % af 69 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Der var 9 fjerkræslagterier (EU og 3. lands eksport), og der blev gennemført 39 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 4-6. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 8,70 % af 23 16

kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 4,26 % af 47 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring. Der var 2 virksomheder i kategorien tilberedt kød, hjemmemarked, og der blev gennemført 12 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 4-6. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 17,65 % af 17 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling, 12,50 % af 8 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 25,00 % af 4 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Det syntes som om disse virksomheder havde generelle problemer inden for kontrolemnet hygiejne. Da der kun var 2 virksomheder og gennemført 12 tilsyn, var der dog stor usikkerhed forbundet med at drage konklusioner ud fra tallene, f.eks. var de 25,00 % udtryk for 1 kontrolresultat 4, altså 1 bødeforlæg eller politianmeldelse. For kødvirksomheder var situationen speciel for 2007, jf. nedenstående beskrivelse. I foråret 2007 gennemførte de amerikanske fødevaremyndigheder (FSIS) en inspektion af kontrolsystemet for kødvirksomheder i Danmark. Inspektionen konstaterede, at hverken slagterierne eller kontrollen dokumenterede sine fund i egenkontrollen eller den offentlige kontrol og sanktioner i en grad, så det levede op til de amerikanske krav. Det satte fokus på vigtigheden af, at slagterierne og veterinærkontrollen altid dokumenterede alle sine fund og de efterfølgende sanktioner. Fødevarestyrelsen havde i løbet af 2007, blandt andet som en følge af den amerikanske inspektion, øget kravene til frekvensen og dokumentationen af den rengøringskontrol, der blev foretaget på slagterier og kødvirksomheder. Det er denne ændrede praksis, som kunne ses ved opgørelsen af sanktioner for kontrolemnet rengøring og vedligeholdelse. Antallet af administrative bødeforlæg og politianmeldelser, som kontrolafdelingerne gav i forbindelse med kontrollen på eksportautoriserede virksomheder og de mindre hjemmemarkedsvirksomheder, steg som følge af nul-toleranceplanen, som blev iværksat som følge af kødskandalen i 2006. Effekten af nul-toleranceplanen kunne ses i antallet af administrative bødeforlæg og også aflæses i antallet af andre sanktioner givet til virksomhederne. Dette var især tilfældet for eksportslagterierne. Det var Fødevarestyrelsens vurdering, at dette hovedsageligt skyldtes den omlægning af daglige tilsyn, der fandt sted i 2007 som følge af USA inspektionen. Agenturhandel og engroshandel Agenturhandel var formidling af handel mellem sælger og køber. Agenten ejede således ikke fødevaren og havde ikke fysisk noget med varen at gøre. Engroshandel kunne foregå på to måder: En kontorvirksomhed havde ikke fysisk noget med varen at gøre. Kontorvirksomheden købte fødevarer fra en fødevarevirksomhed og solgte til en anden. Kontorvirksomheden købte eventuelt selv transporten hos en fødevarevirksomhed. En lagervirksomhed oplagrede selv fødevarer og foretog eventuelt emballering af varen. Virksomheden købte fødevarer fra en fødevarevirksomhed, oplagrede dem og emballerede eller om-emballerede dem eventuelt og solgte til en anden fødevarevirksomhed. Engroshandleren købte eventuelt selv transporten hos en fødevarevirksomhed. 17

Der var 137 virksomheder i branchekategorien agenturhandel, og der blev gennemført 150 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 1-2. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 8,11 % af 37 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Der var 71 virksomheder i branchekategori engroshandel fisk kontorvirksomhed, og der blev gennemført 73 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 1-2. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 14,28 % af 14 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Der var 58 virksomheder i branchekategori engroshandel kød kontorvirksomhed, og der blev gennemført 80 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 8,82 % af 34 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling, 11,11 % af 9 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 12,50 % af 8 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Der var 29 virksomheder i branchekategori engroshandel andre animalske fødevarer end fisk og kød kontorvirksomhed, og der blev gennemført 28 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 1-2. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 20,00 % af 5 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Der var tale om 1 kontrolresultat 3, f.eks. et forbud mod omsætning eller et påbud om forbedret egenkontrol. Der var 42 virksomheder i branchekategorien engroshandel kød og kødprodukter, lager hjemmemarked, og der blev gennemført 82 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 5,25 % af 76 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Der var 44 virksomheder i branchekategorien oplagring animalske fødevarer, og der blev gennemført 96 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 2-4. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 5,88 % af 85 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling. Spirevirksomheder Der var 2 virksomheder i denne branchekategori, og der blev gennemført 7 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 4-6. Kontrolresultat 3+4 blev givet i 40,00 % af 5 kontrolresultater vedr. Hygiejne behandling, 16,87 % af 6 kontrolresultater vedr. Hygiejne rengøring og 25,00 % af 4 kontrolresultater vedr. Hygiejne vedligeholdelse. Det syntes som om disse virksomheder havde generelle problemer inden for kontrolemnet hygiejne. Da der kun var 2 virksomheder og gennemført 7 tilsyn, var der dog stor usikkerhed forbundet med at drage konklusioner ud fra tallene, f.eks. var de 25,00 % udtryk for 1 kontrolresultat 4, altså fx 1 bødeforlæg eller politianmeldelse. Mælkeleverende besætninger Der var i 2007 ca. 5000 mælkeleverende besætninger, og fødevareregionerne havde gennemført 229 tilsyn. Den vejledende årlige kontrolfrekvens var 0,05 for mælkeleverende besætninger med branchekode og 0,3 for mælkeleverende besætninger uden branchekode. Re-autorisationsprojekt fødevarevirksomheder med behandling af animalske fødevarer Med brev af 5. oktober 2006 blev iværksat et projekt med reautorisation af visse animalske fødevarevirksomheder. Baggrunden for projektet var artikel 4, stk. 5, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, hvoraf det fremgik, at kravet om autorisation af visse animalske fødevarevirksomheder efter forordningen ikke hindrede, at virksomheder kunne fortsætte deres aktiviteter mellem det tidspunkt, hvor forordningen blev iværksat og det første kontrolbesøg. Da det ikke var praktisk muligt at foretage reautorisation af alle de omhandlede virksomheder ved første 18

kontrolbesøg, blev der givet tid til gennemførelse af reautorisationerne. Intentionen var, at projektet skulle være afsluttet med udgangen af 2007, men dette blev ikke nået. 4. pind kontrolprojekt kontrol af uddannelse i fødevarehygiejne I 2007 var der et 4-pind projekt om kontrol af uddannelse i fødevarehygiejne. Kontrolafdeling Haderslev gennemførte en evaluering af projektet. Emnet blev kontrolleret ved 160 kontrolbesøg, hvilket udgjorde 55 % af alle udførte kontrolbesøg i detailleddet i projektperioden (3. kvartal) i kontrolafdelingen. Resultatet af projektet var, at der blev givet 1 indskærpelse, 2 påbud og 4 bøder. Kontrolafdelingen konkluderede, at emnet uddannelse i fødevarehygiejne ikke egnede sig til at blive kontrolleret i en bestemt periode, da det var et emne, der blev kontrolleret løbende i deres kontrolafdeling. Hygiejne og uddannelse i hygiejne For de tre proceshygiejne områder behandling, rengøring og vedligeholdelse, var der ca. lige mange tilfælde, hvor kontrolresultat 3+4 udgjorde 5 % eller mere af det samlede antal kontrolresultater (henholdsvis 10, 7 og 10), mens der kun var et enkelt tilfælde vedr. hygiejneuddannelse, hvor kontrolresultat 3+4 udgjorde 5 % eller flere af det samlede antal kontrolresultater. Det vil sige det var proceshygiejne områderne, hvor virksomhederne havde de største problemer med at overholde reglerne. Risiko som følge af overtrædelserne Generelt kan manglende rengøring eller vedligeholdelse medføre risiko forringet fødevaresikkerhed, idet der er en øget risiko for forurening af fødevarerne. Mangelfuld behandling kan ligeledes forringe fødevaresikkerheden. Risikoen kan være stor, såfremt der er mangler ved f.eks. varmebehandling eller køling eller mangler ved sortering og kontrol af råvarer, så forurenede råvarer bliver anvendt i produktionen. Mærkning bliver regnet med i forbindelse med kontrolresultater ved behandling. Mangelfuld mærkning kan være anledning til forringet fødevaresikkerhed, f.eks. ved mangelfuld mærkning om indhold af allergene stoffer eller produkter som jordnødder, eller hvis opbevaringstemperaturen er angivet forkert. Mangelfuld mærkning kan også være anledning til vildledning, f.eks. hvis varedeklarationen er forkert. Årsager til overtrædelserne Årsagen til overtrædelser var i de fleste tilfælde mangelfuld management fra virksomhedens side. I enkelte tilfælde var der tale om bevidste overtrædelser for at opnå en økonomisk fordel ved besparelser eller øget fortjeneste. Aktioner for at sikre en effektiv kontrol Lovgivningen på hygiejneområdet består primært af fælles lovgivning for alle EU-medlemsstater i form af forordninger. Herudover er der supplerende national lovgivning i form af bekendtgørelser. For at gøre det lettere for virksomheder og kontrolafdelinger at finde rundt i lovgivningen udarbejder Fødevarestyrelsen vejledninger. I juli 2008 blev offentliggjort en ny udgave af vejledningen for hygiejneområdet, som er gjort lettere tilgængelig og mere dækkende. Fødevarestyrelsen fik positive tilbagemeldinger såvel fra erhvervet som fra de tilsynsførende i forbindelse med høring af udkast til den reviderede vejledning. Som en følge af fødevareforliget er det blevet muligt at styrke vejledningen til fødevarevirksomheder. Den styrkede vejledning kan være af generel karakter, hvor virksomhederne 19

bliver vejledt om reglernes indhold, fortolkning og baggrund, så fødevarevirksomheden forstår reglerne og er motiveret til at følge dem. Vejledning kan også være mere konkret forstået som en dialog, hvor den tilsynsførende i den enkelte fødevarevirksomhed foreslår flere alternative løsningsmuligheder på aktuelle problemer. Fra 1. marts 2008 har Fødevarestyrelsen kunnet påbyde en fødevarevirksomhed at lade dens personale gennemføre uddannelse, hvis virksomheden gentagne gange har overtrådt lovgivningen om hygiejne eller egenkontrol. Påbuddet kan gives, når det vurderes, at der er tale om manglende viden eller evne til at overholde lovgivningen. Fødevarestyrelsen kan ligeledes påbyde en virksomhed at modtage rådgivning inden for lovgivningsområderne hygiejne og egenkontrol, hvis fødevarevirksomheden gentagne gange har overtrådt fødevarelovgivningen, eller virksomhedens leder eller personalet generelt har en for lav viden om hygiejne eller egenkontrol. 3.1.3 Zoonoser Beskrivelse af kontrollen Fødevarestyrelsens strategi for håndtering af patogene mikroorganismer i fødevarer fra foråret 2007 udpeger indsatsområder og mål samt prioriterer indsatsen overfor patogene mikroorganismer, herunder zoonoserne. Det overordnede mål er at reducere antallet af fødevarebårne sygdomme. Indsatsen mod campylobacter og salmonella har i 2007 haft den højeste prioritet, da disse zoonoser forårsager langt størstedelen af de fødevarebårne sygdomme. Det internationale arbejde og indsatsen overfor høje forekomster af patogener i importerede fødevarer er også prioriteret højt. Flere af strategiens initiativer er udløbere af rapporten Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg fra 2006. Handlingsplanen mod Salmonella i fjerkræ og æg indeholder krav om prøver i besætninger, både bakteriologisk og serologiske. Nogle af de prøver er EU-krav, og fødevareregionerne udtog disse offentlige prøver. I 2007 blev igangsat et case by case projekt, som er en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Projektet er planlagt til at køre i 2007-2010, med fuldt program i 2008 og 75% af programmet i 2007. Projektet er et CKL projekt. Analyse af resultater Zoonoseovervågningen i Danmark samles og afrapporteres hvert år i Annual Report on Zoonoses 2. Rapporten samler data fra overvågning som udføres i henhold til Zoonosedirektivet (2003/99/EF), fra den nationale overvågning og fra forskningsprojekter. Rapporten beskriver desuden i korte træk frekvens af overvågningen. Den seneste rapport er fra 2006. I 2006 faldt antallet af humane tilfælde af såvel campylobacter som salmonella. Faldet i humane tilfælde var i alt 10 % fra 2005 til 2006. 2 http://www.food.dtu.dk/admin/public/dwsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2fzoonosecentret %2fPublikationer%2fAnnual+Report%2fAnnual_Report_2006.pdf 20

I perioden oktober 2006-oktober 2007 gennemførtes to sammenlignende EU referenceundersøgelser (baselineundersøgelser) for salmonella, i henholdsvis kalkunflokke og slagtesvin. Undersøgelsen i kalkunflokke viste, at niveauet i de danske flokke er lavt, med kun et enkelt fund blandt 64 flokke. Undersøgelsen af slagtesvinene blev foretaget på slagterierne og viste, at forekomsten i Danmark, som var 7,7% positive lymfeknudeprøver, ligger under det gennemsnitlige EU niveau, som var 10,3%. Resultaterne for Case by case projektet fra 2007 er afrapporteret i Rapport om Kontrol i 2007 for Salmonella og Campylobacter i danskproduceret og importeret kød 3. Case-by-case kontrollen er meget omfattende og har betydet, at Fødevarestyrelsen i 2007 har afvist partier af kød, der har været forurenet med Salmonella og Campylobacter i en sådan grad, at det vil være farligt for forbrugerne at spise. Sammenfattende viser case-by-case projektet for 2007 blandt andet, at forekomsten af Salmonella og Campylobacter er højere i det importerede fjerkrækød end i det danske. For svinekød er forekomsten af Salmonella ligeledes højere i det importerede kød end i tilsvarende danske produkter, men forskellen er ikke så markant. For oksekød er forskellen minimal. Overvågningsresultater viser at forekomsten af salmonella i importeret kød er faldet de seneste år. For campylobacter er der over den seneste årrække sket et fald i prævalensen i slagtekyllingeflokke og et fald i forekomsten i det danske kølede kyllingekød. Der er også sket et fald i antallet af sygdomstilfælde, dog ikke i samme målestok som for salmonella. Aktioner for at sikre effektiv overvågning På baggrund af de lave forekomster af salmonella i slagtekyllingekød og i æglæggende flokke har Fødevarestyrelsen i september 2007 ansøgt Kommissionen om særstatus på salmonellaområdet. Ansøgningen er under behandling. Det er endvidere målet, at salmonella i okse- og svinekødsproduktionen skal nedbringes i et sådant omfang, at Danmark på lang sigt kan opnås særstatus i EU på linie med Sverige og Finland. For oksekøds vedkommende er forhandlingerne med erhvervet om en handlingsplan mod Salmonella Dublin, der er den hyppigst forekomne salmonellatype i oksekød og også den farligste, startet i slutningen af 2007. Erhvervet har planlagt en stor indsats i primærproduktionen, som er sat i gang, hvorfor der primært skal arbejdes med en indsats på slagterierne. Der er god fremdrift i forhandlingerne, og en samlet handlingsplan forventes færdig i efteråret 2008. For svinekøds vedkommende startede forhandlingerne om udarbejdelsen af Salmonellahandlingsplan IV for svin i begyndelsen af 2007. Den færdige plan forventes godkendt i efteråret og vil indeholde mål for reduktion i fersk kød og for tiltag i den øvrige produktion. 3 (http://www.foedevarestyrelsen.dk/kontrol/kontrolresultater/ckl-projekter/mikrobiologi/forside.htm). 21

Campylobacter bidrager med flere sygdomstilfælde end Salmonella. På baggrund af forhandlinger i efteråret 2007 mellem Fødestyrelsen og erhvervet blev der udarbejdet en handlingsplan for at nedbringe antallet af sygdomstilfælde som følge af Campylobacter. For at sikre, at handlingsplanen kom til at bygge på den nyeste viden på området, afholdt DTU i efteråret 2007 en international workshop med det formål at få belyst mulige veje til bekæmpelse af Campylobacter. Resultaterne fra workshoppen har været anvendt i udarbejdelsen af handlingsplanen. Det overordnede mål med handlingsplanen er at mindske forbrugernes risiko for at blive syge af Campylobacter i kyllingekød. Oprindelig var hensigten, at handlingsplanen skulle sætte mål for forekomst i flokkene og i kødet. Nye beregninger, som blev foretaget af DTU i forbindelse med forhandlingerne, viste imidlertid, at omkring 80% af campylobactertilfældene, som kan relateres til kyllingekød, stammer fra importeret kød. Derfor kom der øget fokus i handlingsplanen på de initiativer, som kan rettes mod importeret kød. Herudover opstiller handlingsplanen en række indsatsområder for at få færre Campylobacter i danske slagtekyllingeflokke og i det danske kyllingekød. Der er ikke sat konkrete mål for, hvor langt forekomsten af Campylobacter skal ned. Det afventer resultaterne af en række udviklingsprojekter. Herudover gøres der en indsats i forhold til køkkenhygiejnen hos forbrugerne. Campylobacterhandlingsplanen blev godkendt i maj 2008. Handlingsplanen erstatter den strategi mod campylobacter, som blev vedtaget i 2003, og som også indeholdt en række initiativer i primærproduktionen, på slagteriniveau og i forhold til forbrugerinformation 3.1.4 Slagtedyrskontrol - Kødkontrol Beskrivelse af kontrollen Kontrollen foretages af officielle veterinærer (embedsdyrlæger) og officielle medhjælpere (tilsynsteknikere), der er uddannet i overensstemmelse med kravene i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004). Kontrollen består af: 1. Slagtedyrskontrol (AM og PM kontrol) 2. Kontrol med dyrevelfærd 3. Kontrol med smitsomme husdyrsygdomme 4. Kontrol med virksomhedens egenkontrol o AM-kontrol (Ante Mortem-kontrol /inspektion før slagtning): Foretages af embedsdyrlæger. Alle dyr inspiceres før slagtning senest 24 timer efter ankomst til slagteriet. Embedsdyrlægen inspicerer dyrene i bevægelse og vurderer dyrenes almentilstand. Dyr med tegn på svækkelse tages fra med henblik på yderligere undersøgelse, og syge dyr afvises fra slagtning og aflives straks. Embedsdyrlægens inspektion omfatter både dyrets almentilstand, dyrevelfærd og tegn på smitsomme husdyrsygdomme. o PM-kontrol (Post Mortem kontrol/ inspektion efter slagtning): 22

Foretages af tilsynsteknikere og embedsdyrlæger. Alle slagtekroppe med tilhørende organer inspiceres efter slagtning efter forekomst af sygelige forandringer. Bedømmelsen udføres i henhold til kødkontrolcirkulæret, som er en national udmøntning af bedømmelsesreglerne i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Inspektionen omfatter sygelige forandringer, tegn på manglende dyrevelfærd og forekomst af smitsomme husdyrsygdomme. Virksomhederne indberetter månedsvis eller kvartalsvis produktionstal på det animalske område til Fødevarestyrelsen. Indberetningerne omfatter antal slagtede dyr opdelt på dyrearter, slagtet vægt og antal dyr. Oplysningerne er grupperet efter godkendte (hjemmemarkedsautoriserede) og autoriserede (eksportautoriserede) svine- og kreaturslagterier. Oplysningerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Slagtetal 2007 I Danmark registreres resultaterne af inspektionen før og efter slagtning elektronisk med en 3-cifret kode, som er specifik for et givent sygdomsfund, og overføres efterfølgende til en database. Resultaterne evalueres af embedsdyrlægen. Aktioner for at sikre effektiv kontrol Fødevarestyrelsens projektgruppe for registrering af sygdomsfund i kødkontrollen har udviklet en model, der fremadrettet sikrer, at sygdomsdata anvendes til at overvåge udviklingen i kødkontrollen, herunder kvalitetssikre og kommunikere resultater. Resultaterne vil bl.a. indgå som en risikoparameter ved udvælgelse af besætninger til velfærds- og medicin-kontrol, og resultaterne vil ligeledes anvendes til at sikre ensartede registreringer. 3.1.5 Kemiske forureninger Kemiske forureninger og naturligt forekommende giftstoffer i fødevareplanter Kontrollen af fødevarers indhold af kemiske forureninger er dels kontrol af grænseværdier fastsat i lovgivningen, dels kontrol af enkelt stoffer på basis af en aktionsgrænse fastsat ud fra en risikovurdering, hvor der foretages konkrete vurderinger af analytiske fund. De centralt koordinerede kontrolprojekter involverer fødevarekontrollen i hele landet og er baseret på både specifikke nationale strategier for de enkelte grupper af forureninger og krav i lovgivningen, fx i direktiv nr. 96/23 og henstilling om dioxin 2004/705. Prøveudtagning til sådan kontrol finder normalt sted i produktions- eller importleddet og efter mistanke, det vil sige specificerede prøver. Ved overskridelse af en grænseværdi skal den prøveudtagende kontrolafdeling følge op. I mange tilfælde vil en prøve være udtaget af let fordærvelige fødevarer, som allerede er spist, så her vil opfølgningen kunne være kildeopsporing og opstramning af egenkontrollen. I andre tilfælde vil et større parti kunne spores og tilbagekaldes. Overskridelse af grænseværdier i en slagtekrop kan betyde, at f.eks. et svin sendes til destruktion eller at efterfølgende svin fra samme landmand skal forhåndsanmeldes forud for slagtning og underkastes en mistankekontrol. Ifølge direktiv 96/23 skal der udtages en lang række prøver af animalske produkter og dyr, som skal undersøges for restkoncentrationer af hormoner, antibiotika og anden medicin til dyr samt forurenende stoffer, der kan finde vej til foder eller drikkevand. Resultaterne fra denne kontrol skal 23

indberettes til Kommissionen hvert år i juni. Resultaterne for 2007 findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der blev undersøgt ca. 16.000 prøver fra svin, kvæg, får, heste, fjerkræ, akvakultur, mælk, æg, vildt og honning. Disse prøver indgår også i de centralt koordinerede laboratorieprojekter. De fleste af rapporterne for CKL projekter for 2007 er endnu ikke færdige. I det følgende er der i generelle vendinger forklaret nogle typiske resultater for enkelte områder. Resultater fra kontrollen i medfør af direktiv 96/23 er beskrevet i den generelle beskrivelse under hver forurening nedenfor. Analyse af kontrolresultaterne For pesticidrester registreres fund (indhold der kan detekteres) samt indhold, der overskrider en grænseværdi (MRL). Indhold over MRL findes kun i få prøver. Indhold vurderes typisk at være uden sundhedsmæssige problemer, og det er sjældent nødvendigt at indberette til rapid alert systemet. Rester af veterinære lægemidler undersøges i henhold til direktiv 96/23 efter en plan godkendt af EU. Indhold findes kun i meget få prøver, og det er typisk indhold af antibiotika over grænseværdien på grund af manglende overholdelse af tilbageholdelsestiden. For mykotoksiner undersøges der typisk for ochratoksin A og fusariumtoksiner i korn, og hvor der kan findes ingen eller måske en enkelt prøve med indhold over MRL. Der undersøges også for aflatoksiner i hasselnødder, mandler, pistacienødder, paranødder mm. og i tørrede figner. Her udtages almindelige stikprøver samt prøver i henhold til EU importrestriktioner. Der findes jævnligt overskridelser af grænseværdierne specielt i pistacienødder, jordnødder og tørrede figner, og disse partier spores og tilbagekaldes. Partier kontrolleret i henhold til EU importrestriktioner tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger og kan dermed sendes til destruktion eller tilsvarende. Organiske miljøforureninger omfatter dioxin og dioxinlignende PCB, ikke-dioxinlignende PCB, PAH, bromerede flammehæmmere og chlorpesticider (f.eks. DDT). For denne gruppe er det typisk at finde et par overskridelser af dioxin og dioxinlignende PCB, afhængig af matricerne. For 2007 var det dioxin i fårelever som var over MRL, men hvor andre matricer fra samme dyr ikke viste indhold over MRL. for dioxin sker der kildeopsporing i samarbejde med Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen. Uorganiske miljøforureninger omfatter tungmetaller. For tungmetallerne findes normalt et par prøver af vildt med indhold af bly, som normalt stammer fra ulovlig anvendelse af blyhagl. Her sker der opfølgning over for vildtforarbejdningsstationen, og Jægerorganisationen er gjort opmærksom på problemet. For procesforureninger undersøges for PAH i røgede og tørrede produkter samt acrylamid. For PAH findes normalt ingen overskridelser, og for acrylamid er der ingen grænseværdier. Her følges op på prøver med højt indhold med en gennemgang af fremstillingsparametrene for at se, om der kan ske forbedringer. 24

For materialer og genstande findes typisk en del produkter, som overskrider grænseværdier. Kontrol med afsmitning af PAA (primære aromatiske aminer) fra nylon køkkenredskaber blev udtaget på mistanke, det vil sige efter vurdering af, at egenkontroldokumentationen var manglefuld. 10-50 % af prøverne viste sig ikke at overholde gældende regler (2005). Der blev fulgt op på overskridelser med tilbagekaldelser. Styrelsen har desuden holdt møder med branchen for at få større fokus på egenkontrollen. Naturligt forekommende giftstoffer i fødevareplanter omfatter blandt andet nitrat. For nitrat findes der normalt ingen overskridelser. For øvrige naturligt forekommende giftstoffer er der ingen grænseværdier, men indhold sammenholdes med ADI eller TDI og med sammenholdning af indtag og normalt indhold. Risiko som følge af overtrædelserne Grænseværdier eller aktionsgrænser for kemiske forureninger og naturligt forekommende giftstoffer er beregnet ud fra en risikovurdering, som skal sikre, at mennesker hverken på langt eller kort sigt skades på deres sundhed. Nogle af stofferne kan give akut effekt, f.eks. lektiner i bønner eller tinafsmitning fra metaldåser, og de fleste har langtidseffekter som f.eks. kræft fra mykotoksiner eller procesforureningerne PAH og acrylamid. Desuden kan påvirkning med antibiotikarester give resistens hos mikroorganismer. Årsager til overtrædelserne Årsager til overtrædelse kan være manglende viden om lovgivning, forureningsrisiko ved forskellige processer, manglende forståelse eller tilsidesættelse af brugsanvisninger eller utilstrækkelig kommunikation med leverandører i andre lande, herunder i andre EU lande. Aktioner for at sikre effektiv kontrol I 2007 gennemførte styrelsen undervisning på alle 10 kontrolafdelinger om kemiske forureninger, herunder kritiske forekomst, kontrolpunkter og grænseværdier. 3.1.5.1 Veterinære lægemidler Fødevarestyrelsen kontrollerer medicinanvendelse dels i besætninger, dels hos dyrlæger. Beskrivelse af kontrollen I 2007 blev 200 besætninger udpeget til medicinkontrol, udpegningen skete på baggrund af risikoparametre. Kontrollen blev foretaget uanmeldt. Som det væsentligste værktøj i den risikobaserede medicinkontrol anvendtes et register til indsamling af data vedrørende anvendelse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler, vækstfremmere og coccidiostatika i danske husdyrbesætninger (Vetstat) og det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). Fra 2007 blev kontrollen af dyrlæger ændret, så 400 stordyrspraktiserende dyrlæger blev udvalgt til at skulle have medicinkontrol hvert andet år (indtil 2007 blev 40 dyrlæger udvalgt). Kontrolbesøgene blev anmeldt fra 2007, typisk en uge forud, ud fra et proportionalitetsprincip og af hensyn til en optimering af tilrettelæggelsen af besøgene såvel for dyrlægen som for styrelsens Medicinrejsehold, det vil sige en lettere adgang til dokumenterne. Dyrlægen blev orienteret om formålet med besøget og de tjekskemaer, som styrelsen anvendte. Det var imidlertid ikke kendt for dyrlægen, hvilke dokumenter der ville blive kontrolleret. 25

Dyrlægen har en afgørende betydning for, at besætningsejeren ikke anvender lægemidler i et omfang eller på en måde, der kan medføre risiko for dyrevelfærd eller fødevaresikkerhed. Medicinkontrollen af dyrlæger har derfor stor direkte og indirekte effekt. Medicinkontrollen bestod ud over en kontroldel også af en supervisionsdel og blev udført af Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold, der var blevet oprettet i 2003 for at styrke medicinkontrollen. Formålet med kontrollen var overholdelse af lovgivningen. Formålet med supervisionen var at sikre, at dyrlæger ordinerede de lægemidler med den bedste kliniske effekt med mindst risiko for fødevaresikkerheden, samt at dyrlægen ikke, hverken direkte eller indirekte, havde økonomiske interesser i medicinalvirksomheder. Analyse af kontrolresultaterne Nedenfor redegøres for sanktioner som følge af medicinkontrollen. Der kan derudover henvises til følgende rapporter, der er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside: 1) Fødevarestyrelsen - Kontrol med veterinære lægemidler 2006 2) Fødevarestyrelsen - Kontrol med veterinære lægemidler 2004-05 3) Fødevarestyrelsen - Kontrol med veterinære lægemidler 2003 En endelig opgørelse over resultaterne for 2007 foreligger endnu ikke, men forventes klar inden udgangen af 2008. Det er således resultaterne for 2006 sammenholdt med tidligere års resultater, der beskrives i det følgende. Kontrolresultaterne for besætningsejere viser, at for hele 2006 var sanktionsniveauet (bøder og politianmeldelser) i besætningerne på samme niveau (15 % af alle kontrolbesøg medførte sanktioner) som i 2005, men væsentligt lavere end i 2003 og 2004. Figur: Overtrædelser (%) konstateret i besætningerne i perioden 2003-2006, opdelt efter dyreart % 26

50 40 30 20 kvæg svin 10 0 2003 2004 2005 2006 Besætningsejernes typiske overtrædelser var manglende eller mangelfulde medicinoptegnelser, ulovlig opbevaring af lægemidler som følge af, at ordineringsperioden var udløbet, eller der ikke forelå en anvisning fra dyrlægen og ulovlig anvendelse af lægemidler som følge af, at dyrlægen ikke havde indledt behandling eller ordineringsperioden var udløbet. Dyrlægekontrollen gav et færre antal sanktioner (bøder og politianmeldelser) i 2006 end året før, 35 % i 2006 og 48 % i 2005. Niveauet var dog ikke nede på niveauet i 2004, ligesom det var mere end dobbelt så stort som antallet af sanktioner ved besætningskontrollen. Dyrlægekontrollen var uanmeldt. Dyrlægekontrollen fra 2007 kan ikke sammenlignes med tidligere år på grund af udpegningen. Det blev vurderet som overraskende, at sanktionsniveauet var relativt højt. Dyrlægernes typiske overtrædelser var manglende eller mangelfulde besøgs- og statusrapporter i besætninger med sundhedsrådgivningsaftale, manglende overholdelse af besøgsintervallerne eller mangelfulde optegnelser i forbindelse med anvendelse, udlevering eller ordinering af lægemidler. Medicinrejseholdets aktioner i 2006 koncentrerede sig om: 1) ulovlige forhold omkring opbevaring og anvendelse af ulovligt importerede lægemidler, 2) ulovlig anvendelse af lægemidler med ydelses- og vækstfremmende virkning, 3) kontrol af dyrlægepraksis med atypisk medicindistribution og 4) opfølgende kontrol i virksomheder (dyrlægepraksis og dambrug) med konstaterede ulovlig lægemiddeladministration. For Medicinrejseholdets aktioner viser resultaterne fra 2006, at 7 ud af 8 aktioner resulterede i administrative bødeforelæg eller politianmeldelser. I 2007 koncentrerede Medicinrejseholdets aktioner sig om: 1) dyrlæges medicinadministration i tre kvægbedrifter 2) dyrlægers ordineringer af euforiserende stoffer 3) slagtekyllingeleverandørers medicinering 4) danske svinebesætninger med tilknytning til udenlandske landbrug 5) ulovlig import, mink 6) kontrol af svinebesætninger, der har indgået SRA med specifik dyrlæge 27

4 af aktionerne resulterede i administrative bødeforelæg eller politianmeldelser, mens 1 aktion resulterede i begrænsede rettighedsfratagelser af 2 dyrlægers ret til at ordinere euforiserende stoffer. En aktion gav ingen sanktioner. Som eksempel på Medicinrejseholdets arbejde kan henvises til, at der i forbindelse med Medicinrejseholdet ransagninger på malkekvægsbesætninger, blev taget i alt 119 prøver, hvoraf der blev fundet antibiotika i ulovlige mængder i 20 prøver. Efterforskningen førte til, at der blev foretaget politianmeldelser i sagerne. Risiko som følge af overtrædelserne Medicinoptegnelser er et væsentligt og nødvendigt redskab blandt andet til at sikre dyrlægen det fornødne kendskab til besætningen og sygdomsforekomsten i forbindelse med receptordineringen. Samtidig er optegnelserne besætningsejerens dokumentation for, at eventuelle lægemidler er anvendt i overensstemmelse med dyrlægens anvisning. Derfor er det afgørende, at optegnelserne foretages, at de er korrekte og præcise. Manglende og mangelfulde optegnelser over medicinanvendelsen forhindrer dyrlægen i at se, hvad der er foregået i besætningen siden sidste besøg og afskærer samtidig myndighederne fra at kontrollere medicinanvendelsen og overholdelsen af dyrlægens instruktioner. For så vidt angår anvendelse af lægemidler uden at følge dyrlægens anvisninger bemærkes, at besætningsejeren ikke er uddannet til selv at diagnosticere, og ejeren må derfor kun selv behandle dyr på grundlag af anvisning fra en dyrlæge. Anvendelse af lægemidler uden dyrlægeanvisning eller i strid med en dyrlægeanvisning betragtes som en særdeles alvorlig overtrædelse, idet den indebærer risiko for fejlbehandling, unødigt/forkert medicinforbrug, levering af fødevarer (mælk eller kød) med indhold af restkoncentrationer m.v. Uhensigtsmæssig brug af antibiotika indebærer risiko for udvikling af resistente bakterier og dermed reduktion af mulighederne for senere effektiv behandling af såvel dyr som mennesker. For så vidt angår mangelfulde optegnelser bemærkes, at dyrlægen skal give både en mundtlig og skriftlig vejledning til besætningsejeren ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af lægemidler. Dette skal sikre, at lægemidlet anvendes til den stillede diagnose, at dosering og indgiftsmåde er korrekt, og at tilbageholdelsestiderne, der er gældende ved den pågældende behandling, overholdes. En ikke korrekt givet anvisning indebærer risiko for fejlbehandling, unødig eller forkert brug af medicinen, tilsidesættelse af dyrevelfærden, udvikling af antibiotikaresistens og tilsidesættelse af fødevaresikkerheden. Aktioner for at sikre effektiv medicinkontrol Sidst i 2007 og i 2008 blev iværksat en generel informationskampagne for at mindske antallet af konstaterede overtrædelser ved dyrlægekontrollen. Den 2. april 2007 trådte lovgivningen vedrørende gennemsigtighed ved rabatordninger m.v. på medicinområdet, liberalisering af dele af lægemiddeldistributionen samt forbedring af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i kraft. Denne lovgivning medførte den ændrede kontrol af dyrlæger, hvor kontrollen udvidedes til at omfatte 400 stordyrspraktiserende dyrlæger over 2 år, og hvor kontrollen 28

udvidedes med en supervisionsdel. Med lovændringen fik styrelsen desuden øgede beføjelser til at indhente informationer hos andre offentlige myndigheder. I marts 2006 trådte strafskærpelsesloven i kraft, den medførte skærpede straffe for overtrædelse af lovgivningen om veterinærmedicin og gav styrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforelæg for en række overtrædelser. Bødestørrelserne skulle fordobles, når besætningsejeren havde et stort dyrehold, og når dyrlægen havde indgået mange sundhedsrådgivningsaftaler. Kontrollen og supervisionen blev fulgt op af information til dyrlægerne i form af konkret orientering forud for besøgene, generel information i elektroniske nyhedsbreve, orientering på Fødevarestyrelsens hjemmeside, informationsmøder og artikler i fagtidsskrifter. Der kan således blandt andet henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside. 3.1.6 Tilsætningsstoffer 3.1.6.1 Teknologiske tilsætningsstoffer Kontrollen med anvendelse af tilsætningsstoffer (teknologiske) sker dels via dokumentkontrol ved tilsyn hos producenter af tilsætningsstoffer og hos fødevareproducenter, der anvender tilsætningsstoffer, dels via centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL). I CKL-projekter sker typisk både kontrol og overvågning, det vil sige både kontrol med overholdelse af grænseværdier og overvågning af et område. Data linkes til kostdata med henblik på at overvåge indtaget af specifikke tilsætningsstoffer. I 2007 var der 11 CKL-projekter vedr. tilsætningsstoffer samt 1 vedr. aromaer. Prøverne i forbindelse med CKL-projekterne udtages som regel i engrosleddet samt i fødevareproducerende fødevarevirksomheder. Kontrolprøverne udtages jævnt fordelt hen over året. Analyse af kontrolresultaterne De typiske fejl fundet i forbindelse med CKL-projekterne om tilsætningsstoffer er overskridelse af grænseværdierne. Selvom projekterne ikke er designet til det, bliver der også fundet ikke-tilladte stoffer og deklarationsfejl. Sanktionerne drejer sig derfor både om overskridelser af tilladte stoffer og fund af ikke-tilladte stoffer. Hovedparten af fejl blev fundet i engrosleddet. Analyserne foretages i Kontrolafdeling Ringsted, og analyseresultaterne sendes ud til den udtagende kontrolafdeling. Resultaterne fra CKL projekterne fra 2007 er endnu ikke opgjort. Risiko som følge af overtrædelserne Ved fund af overtrædelse af grænseværdierne er der ofte tale om overtrædelser uden sundhedsmæssig betænkelighed. Ved de fastsatte grænseværdier er der en stor sikkerhedsmargen. Årsager til overtrædelserne Årsagerne til overtrædelserne menes ofte at bero på et manglende kendskab til lovgivningen. I andre tilfælde kan overtrædelser bero på en forkert tolkning af reglerne. 29

3.1.6.2 Næringsstoffer Næringsdeklaration Næringsdeklarationsbekendtgørelsen (jf. direktiv 90/496) gælder ved deklaration af næringsindhold. Mærkning af fødevarer med næringsdeklaration kontrolleres løbende af kontrolafdelingerne i form af tilsyn i fødevarevirksomhederne, eventuelt som led i kontrol af anden mærkning af fødevarer. Der er ikke særskilte opgørelser over eventuelle kontrolresultater i 2007. Tilsætning af næringsstoffer til fødevarer (berigelse) Forordning 1925/2006 (berigelsesforordningen) gælder ved tilsætning af vitaminer og mineraler samt andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Berigede fødevarer kontrolleres løbende af kontrolafdelingerne i form af tilsyn i fødevarevirksomhederne. Der er ikke særskilte opgørelser over eventuelle kontrolresultater i 2007. Aktioner for at sikre effektivitet I 2008 gennemføres en særlig kontrolkampagne vedrørende markedsføring af ulovligt berigede læskedrikke. I 2008 gennemføres et CKL-projekt om næringsstofindhold i børnemad. Formålet med projektet er dels at kortlægge markedet for industrielt fremstillet børnemad (med hensyn til makronæringsstofsammensætningen, herunder tilsat sukker, og betydningen af tilsatte vitaminer og mineraler), dels at opdatere fødevaredatabanken med data for industrielt fremstillet børnemad. 3.1.7 Kosttilskud Kontrolafdelingerne kontrollerede løbende overholdelse af reglerne ved kontrolbesøg i virksomhederne. Kontrollen blev tilrettelagt ud fra en risikovurdering. Kontrolafdelingerne foretog kontrol af, om virksomhederne markedsførte kosttilskud i overensstemmelse med reglerne. Beskrivelse af kontrollen Kontrollen omfattede både produkternes indhold (det vil sige ingen ulovlige ingredienser, herunder toksiske eller ukendte droger, som virksomhederne ikke kunne dokumentere sikkerheden af) og markedsføringen (anprisning/vildledning). Formålet med kontrollen var samtidig at opnå en præventiv effekt over for virksomhederne og holde fokus fast på overholdelse af reglerne. Kosttilskudsgruppen (en specialenhed) havde siden 2004 foretaget specifikke kontrolaktioner rettet mod kosttilskudsbranchen. Analyse af kontrolresultaterne Kosttilskudsgruppen havde medført, at virksomhederne var blevet mere opmærksomme på, at de skulle dokumentere, at de overholdt deres egenkontrolprogrammer. Men i 2007 var der er stadig en del virksomheder, der ikke kan dokumentere dette. Virksomhederne anvendte stadig ingredienser fra planter og dyr i deres produkter, men i mange tilfælde kunne de hverken dokumentere ingrediensernes Novel Food-status, de toksikologiske aspekter eller opkoncentreringsforholdet ved ekstrakter. Der var kommet mange flere importører og internetvirksomheder med markedsføring af kosttilskud (eller produkter, der reelt var omfattet af lægemiddellovgivningen på grund af indholdsstof eller anprisning). I 2007 gennemførte Kosttilskudsgruppen en særlig kontrolaktion målrettet mod engrosleddet, det vil sige virksomheder med produktion af kosttilskud. Aktionen var prioriteret ud fra en risikovurdering, idet der særligt var lagt vægt på tidligere konstaterede uregelmæssigheder. 30

Formålet med engrosaktionen var at kontrollere markedsføring af kosttilskud i engrosleddet. Der var særlig fokus på brug af planteingredienser, herunder på egenkontrol og sporbarhed (det vil sige at ingredienserne hidrørte fra godkendte fødevarevirksomheder9, at ingredienser ikke var Novel Food (uden at de var godkendt hertil), at ekstrakter og opkoncentreringer heraf ikke var sundhedsfarlige eller i konflikt med tilsætningsstofreglerne (det vil sige eventuelt anmeldt med henblik på sikkerhedsvurdering), samt at øvrige regler om bl.a. markedsføring var overholdt. 22 virksomheder er blevet kontrolleret. Kontrollen af, om de anvendte ingredienser reelt er tilsætningsstoffer, resulterede i sanktioner i godt en fjerdedel af tilsynene. Et par sager blev sendt til ekspertvurdering i Fødevareinstituttet. Kontrollen af dokumentation for markedsføring (brug af anprisninger og obligatorisk mærkning af kosttilskud), resulterede i sanktioner i knap to tredjedele af kontrolbesøgene. Aktionen viste, at virksomhederne havde problemer med at overholde reglerne om markedsføring af kosttilskud i engrosleddet, både hvad angår brug af planteingredienser samt de formelle krav til egenkontrolprogram og dokumentation for udført egenkontrol. Risiko som følge af overtrædelser Overtrædelser af reglerne vedrørende lovlige ingredienser fra planter og dyr betyder, at markedsførte kosttilskud kan være sundhedsfarlige. Endvidere kan anvendt markedsføring vildlede forbrugerne. Årsager til overtrædelserne Det blev vurderet, at nogle virksomheder mere eller mindre bevidst ikke havde sat sig ind i lovgivningen, mens andre bevidst forsøgte at finde en smutvej i lovgivningen. Aktioner for at sikre effektivitet I løbet af 2008 vil en arbejdsgruppe i styrelsen se på mulighederne for at optimere kontrollen med kosttilskud. Som led i kompetenceopbygningen blev der efter engrosaktionen i september 2007 afholdt et fokusmøde for relevante tilsynsførende med gennemgang af aktionernes resultater og opfriskning af relevant lovgivning og sanktionering. 3.1.8 Fødevarer til særlig ernæring Produkter til særlig ernæring skal overholde bestemmelserne i bekendtgørelsen om fødevarer bestemt til særlig ernæring (jf. rammedirektiv 89/398) og bekendtgørelserne om henholdsvis børnemad (direktiv 2006/125), slankekost (direktiv 96/8), modermælkserstatninger og tilskudsblandinger (direktiv 2006/141) samt diætpræparater til særlige medicinske formål (direktiv 1999/21). Kontrolafdelingerne kontrollerer løbende overholdelse af reglerne ved tilsyn i fødevarevirksomhederne. Kontrollen tilrettelægges ud fra en risikovurdering. Kontrolafdelingerne foretager kontrol af, om virksomhederne markedsfører sportsprodukter i overensstemmelse med reglerne. Kontrollen omfatter både produkternes indhold (animalske 31

ingredienser fra tredjelande, indhold af planteingredienser og tilsatte næringsstoffer samt anmeldelser) og markedsføring (anprisning/vildledning). Samtidig opnås en præventiv effekt over for virksomhederne, fokus fastholdes på overholdelse af reglerne, ligesom kontrolafdelingerne griber ind over for konstaterede overtrædelser. Virksomhedernes eller produkternes generelle overholdelse af lovgivning Der udbydes mange produkter som sportsprodukter på det danske marked, herunder produkter til indtagelse i forbindelse med sportsudøvelse (eliteniveau) samt såkaldte livsstilsprodukter energi til en aktiv hverdag, sportsernæring til motionister m.v. Kosttilskudsgruppens generelle vurdering er, at livsstilsprodukterne ikke lever op til kravene i lovgivningen (vildledende markedsføring), idet der ikke er set den fornødne dokumentation for, at motionister har særlige ernæringsmæssige behov. Vurderingen af markedsføringen foretages med udgangspunkt i rapporten fra SCF om food intended...intense muscular effort.... For så vidt angår protein- og kulhydratprodukter, er det kosttilskudsgruppens vurdering, at de fleste af produkterne på det danske marked lever op til kravene i lovgivningen. Dog foretages en del ulovlig animalsk import, herunder navnlig import af proteinpulver fra U.S.A. Der markedsføres i stigende omfang ulovlige sportsprodukter fra Kina og U.S.A. i form af kosttilskud, kombinationsprodukter (protein- og/eller kulhydratbasis, hvor der tilsættes f.eks. planteekstrakter, rene stoffer, aminosyrer, kreatin). Det er kosttilskudsgruppens vurdering, at produkter udbudt bredt til den danske befolkning, f.eks. i supermarkeder og kæde-forretninger, lever op til kravene i lovgivningen. De ulovlige produkter findes fortrinsvis i fitness-miljøet (fitnesscentre og specialforretninger for f.eks. muskelsport). Kosttilskudsgruppen har i 2005, 2006 og 2007 gennemført særlige kontrolaktioner målrettet sportsprodukter i engros- og detailvirksomhederne. Aktionerne var prioriteret ud fra en risikovurdering, idet der særligt var lagt vægt på tidligere konstaterede uregelmæssigheder. Formålet med sportsaktionerne var at få overblik over den ulovlige markedsføring omfang på det danske marked (typer af produkter og distributionskanaler), at øge de tilsynsførendes kompetenceniveau vedrørende sportsprodukter samt at synliggøre kontrollen og behovet for en opsøgende kontrol. Aktionerne var især rettet mod de sundhedsmæssige aspekter ved produkterne, herunder kontrol af import af animalske produkter/ingredienser og tilsætningsstoffer - både de teknologiske tilsætningsstoffer og næringsstofferne, samt virksomhedernes egenkontrol. I sportsaktionen 2005 blev 9 engrosvirksomheder med levering af produkter til supermarkeder og kæde-forretningerne kontrolleret. I sportsaktionen i 2006 blev de samme engrosvirksomheder igen kontrolleret, endvidere blev en række detailforhandlere kontrolleret, herunder fitnesscentre og specialforretninger. Med baggrund i det konstaterede, blev vægten lagt på en særlig indsats over for ulovlige og farlige slankepiller (kombination af koffein, synephrine og ephedrine). I alt blev ca. 30 virksomheder kontrolleret. Sportsaktionen 2007 var primært opfølgning på de tidligere aktioner og så i forhold til nye engrosvirksomheder. Aktionen viste, at virksomhederne nu generelt var bekendt med reglerne for markedsføring af sportsprodukter. Dog synes muligheden for afsætning fortsat at vægtes højere end 32

lovgivningen hos disse virksomheder. Kosttilskudsgruppen konstaterede fortsat problemer med indhold af ikke anmeldte næringsstoffer, import af animalske fødevarer fra tredjelande uden grænsekontrol, import af materialer og genstande og vildledende markedsføring. Der var ligeledes plads til forbedring, hvad angår egenkontrollen. Ca. 20 virksomheder blev kontrolleret. Desværre viste resultaterne af den sidste aktion, at de værste overtrædere nu udnyttede mulighederne for elektronisk markedsføring fuld ud aktiviteter rettet mod det danske marked skete via Internettet med basis i nabolandene, ligesom aktiviteter rettet mod vores nabolande fandt sted fra Danmark via Internettet. Når aktiviteterne ikke er rettet mod etableringslandet, er de svære at kontrollere og standse for myndighederne. For produkter markedsført til særlig ernæring, bortset fra sportsprodukter, er erfaringerne mere sparsomme. I forbindelse med kosttilskudsgruppens almindelige engrosaktioner er også slankekostprodukterne blevet kontrolleret der er få leverandører til det danske marked. I forbindelse med en planlagt kontrolaktion i september 2008, vil en række af de øvrige grupper af fødevarer bestemt til særlig ernæring blive kontrolleret. Risiko som følge af overtrædelser Overtrædelser af reglerne om tilsætningsstoffer og sikkerhedsvurderinger betyder, at der i Danmark markedsføres sportsprodukter, der kan være sundhedsfarlige. Endvidere kan anvendt markedsføring vildlede forbrugerne. Årsager til overtrædelserne Det vurderes, at nogle virksomheder mere eller mindre bevidst ikke har sat sig ind i lovgivningen medens andre bevidst har forsøgt at finde en smutvej i lovgivningen. Aktioner for at sikre effektivitet Kontrolafdelingerne vil også fremover fokusere på kontrol af sportsprodukter. Fødevarestyrelsen har desuden nedsat en intern arbejdsgruppe, der i løbet af 2008 vil se på mulighederne for at optimere kontrollen med særlig ernæring. I 2008 gennemføres mindst én kontrolkampagne rettet mod produktansvarlige virksomheder, dog eksklusive sportsprodukter. I 2008 gennemføres desuden et CKL-projekt om kortlægning af glutenindhold i glutenfri produkter. Som led i kompetenceopbygningen har styrelsen afholdt en temadag for relevante tilsynsførende med gennemgang af status på markedet og opfriskning af relevant lovgivning og håndtering af kontrollen i praksis. 3.1.9 Mærkning 3.1.9.1 Mærkning generelt Som led i de tilsynsførendes kontrol af virksomhederne blev produkternes mærkning kontrolleret. I 2007 foretog kontrolafdelingerne et 4-pind projekt om kontrol af mærkning og information. Kontrolafdeling Herning gennemførte en evaluering af projektet. Emnet blev kontrolleret ved 2061 tilsyn, hvilket udgjorde 70 % af alle udførte kontrolbesøg i detailvirksomheder i projektperioden (hele 2007) i kontrolafdelingen. Resultatet af projektet var, at der blev givet 80 indskærpelser, 9 påbud/forbud og 19 politianmeldelser. Det blev konstateret, at den hyppigste overtrædelse var vildledning af forbrugerne og i et vist omfang overskredne holdbarhedsdato. Kontrolafdelingen 33

konkluderede, at lovgivningsområdet Mærkning og information var et relevant kontrolområde, og at der burde være en løbende fokus på det. Der var jævnligt overtrædelser af de obligatoriske mærkningsinformationer. F.eks. havde det vist sig over en årrække, at virksomhederne havde svært ved at sammensætte kvantitative ingrediensdeklarationer. Mærknings- og vildledningskampagnen 2008 viste forholdsvis mange overtrædelser af sammensætningen af ingredienslisten. Risiko som følge af overtrædelserne Ved mangelfulde mærkningsoplysninger var risikoen for befolkningens sundhed som udgangspunkt begrænset. Visse mærkningsoplysninger kunne dog have særdeles stor væsentlighed for mindre forbrugergrupper, som f.eks. personer med fødevareallergier. Aktioner for at sikre en effektiv kontrol og at virksomhederne overholder reglerne Styrelsen afholder årligt en mærknings- og vildledningskampagne, der sætter fokus på særligt udvalgte områder. Områderne vælges på baggrund af input fra repræsentanter af de tre fødevareregioner. Kampagnen indebærer, at de tilsynsførende på ca. 600 tilsyn på en 6 måneders periode skal fokusere på de udvalgte områder. Kampagnen 2008 har lagt fokus på følgende tre mærkningsområder: Ernæringsanprisninger på sukkerindhold, mærkning af kosttilskud og ingredienslisten (herunder læsbarhed). De indledende forberedelser til kampagnen 2009 er gået i gang, og styrelsen er ved at planlægge, hvilke emner der vil være relevante at inddrage som fokusområder. 3.1.9.2 Ernærings- og sundhedsanprisninger Som led i de tilsynsførendes kontrol af virksomhederne blev produkternes anprisninger kontrolleret. Aktioner for at sikre effektivitet Fødevarestyrelsen holdt i 2008 informationsmøder med erhvervet for at oplyse om de nye regler og fortolkningen heraf. I 2008 gennemføres en mærknings- og vildledningskampagne rettet mod ukorrekt, mangelfuld eller vildledende mærkning af fødevarer. Kontrollen foretages som led i de almindelige kontrolbesøg. 3.1.9.3 Økologimærkningsordningen Kontrolafdelingerne indberettede årligt konstaterede overtrædelser, der førte til kontrolresultater af typen 3 og 4 (påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser). Indberetningerne var opdelt på de enkelte virksomhedskategorier. For hver af de indberettede overtrædelser var det oplyst, hvilke bestemmelser der var overtrådt. Som et led i de centralt styrede overvågnings- og kontrolprojekter udtog styrelsen årligt et antal prøver af økologiske fødevarer, som blev analyseret for bl.a. pesticidrester. Økologikontrol blev foretaget i samarbejde med SKAT i forbindelse med import af økologiske produkter fra 3.lande, idet kontrolattesten, som følger hvert parti, blev kontrolleret. Det blev kontrolleret, at partiet var omfattet af en importtilladelse eller kom fra et EU-godkendt tredjeland. Kontrollen var delt efter ressortområderne mellem Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og SKAT. Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet foretog en verifikation af, at partiet kunne frigives som økologisk. Verifikationen blev gjort tilgængelig på en særlig hjemmeside, hvor SKAT (tolderne) kunne konstatere, om der var overensstemmelse med originalkontrolattesten. Der blev importeret 34

ca. 600 økologiske partier årligt, og SKAT påtegnede kontrolattesterne forud for den toldmæssige frigivelse. Ved overtrædelser meddelte SKAT dette til Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet, som foretog den videre opfølgning herunder sanktionering. Analyse af kontrolresultaterne I 2007 indberettede kontrolafdelingerne to kontrolresultater af typen 3 og 4 (påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser). Der var tale om overtrædelser af hhv. import- og regnskabsreglerne. Begge overtrædelser blev konstateret hos engrosvirksomheder med behandling. I alt var 734 virksomheder økologikontrolleret ved udgangen af 2007, hvilket gav en overtrædelsesprocent på 0,3 %. Opgørelserne for 2007 over de analytiske resultater forelå endnu ikke. De seneste opgørelser var derfor fra 2006, hvor der blev udtaget 65 prøver af dansk og udenlandsk økologisk frugt og grønt, 33 prøver af økologiske kornprodukter og 13 økologiske babymadsprøver til laboratorieundersøgelse. Der blev i 2 ud af de 111 prøver (svarende til 1,8 %) fundet et indhold af pesticidrester, der indikerede en overtrædelse af økologireglerne. Begge prøver var udenlandske. Risiko som følge af overtrædelserne Antallet af overtrædelser har vist en faldende tendens over de seneste 10 år. Da antallet af overtrædelser er så få, kan der ikke på baggrund af disse udpeges særlige risikoområder. Da grov svindel, det vil sige overtrædelser, hvor konventionelle fødevarer sælges som økologiske, imidlertid medfører den største risiko i forhold til sikringen af forbrugernes tillid til økologiske varer, vægtes regnskabskontrollen, herunder krydskontrollen, som udgangspunkt højt. Herudover vægtes også kontrollen i engrosvirksomheder automatisk højt på baggrund af en væsentlighedsbetragtning. De konstaterede overtrædelser har ikke givet anledning til at ændre ved de eksisterende strategier i den danske tilrettelæggelse af økologikontrollen. Kontrolresultaterne for 2007 er nærmere beskrevet i Notat om økologikontrollen i år 2007. Kontrolresultaterne for 2006, hvoraf også er medtaget de analytiske resultater, blev indberettet til Kommissionen 14. november 2007. Denne indberetning skete i henhold til Artikel 15 i Økologiforordningen. Årsager til overtrædelserne Grundet det lave antal overtrædelser var det ikke relevant at foretage en nærmere analyse af årsagerne til overtrædelserne konstateret i 2007. Aktioner for at sikre effektiv kontrol Set over en årrække har kontrolresultaterne vist, at det hyppigste overtrædelsesområde har været virksomhedernes demonstration af balance mellem input og output af økologiske varer. Det vil sige virksomhedernes mængdemæssige regnskabsførelse. På denne baggrund blev der i 2008 gennemført et projekt, hvor styrelsen indkaldte balanceopgørelser fra ca. 50 virksomheder. Balanceopgørelserne blev gennemgået med henblik på en ekstraordinær kvalitetskontrol af opgørelsesmetoderne. 35

Desuden gennemfører Fødevarestyrelsen centralt årligt en projektbaseret krydskontrol, som supplerer den krydskontrol af regnskabsoplysninger, som gennemføres af kontrolafdelingerne. En af sideeffekterne ved disse centralt gennemførte krydskontrolprojekter er, at der opnås løbende fokus samt kompetenceudvikling på regnskabsområdet, både hos virksomhederne og de tilsynsførende. En beskrivelse af de centralt gennemførte krydskontrolprojekter samt resultaterne heraf findes ligeledes i Notat om økologikontrollen i år 2007. Der udbydes interne kurser i Økologikontrol for de tilsynsførende. Kurserne har været afholdt årligt og lægger vægt på regnskabs- og krydskontrol i overensstemmelse med kontrolstrategien. 3.1.9.4 Mærkning af oksekød I 4. kvartal 2007 foretog kontrolafdelingerne et 4. pind projekt om kontrol af obligatorisk mærkning af oksekød under lovgivningsområdet Særlige mærkningsordninger. Kontrolafdeling Rødovre gennemførte en evaluering af projektet. Emnet blev kontrolleret ved 257 kontrolbesøg. Der var dog det forbehold, at der kunne være andre emner end obligatorisk oksekødsmærkning under Særlige mærkningsordninger. Resultatet af projektet var, at der blev givet 57 indskærpelser, 7 påbud og 4 bøder. Overtrædelser på dette område medfører især, at sporbarheden på kødet risikerer at gå tabt, hvis det er mærket forkert eller utilstrækkeligt. Kontrolafdelingen konkluderer, at der er behov for mere undervisning om dette kontrolområde, og det er på aktivitetsplanen i 2008. 3.1.10 Genmodificerede organismer (GMO), novel foods, bestrålede fødevarer og varestandarder Fødevarestyrelsen gennemførte i 2007 et kontrolprojekt vedr. overholdelse af GMO-lovgivningen. Projektet omfattede kontrol af majs- og sojaråvarer på lager i Danmark og bestemt til fødevarebrug. Ingen af de undersøgte partier overtrådte reglerne. På de øvrige områder var der ikke specifikke kontrolprojekter. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kontrol af supplerende mærkningsoplysninger fastsat i varestandarder blev registreret under området "mærkning og information" nævnt under afsnit 3.1.8.1. Kontrollen af overholdelsen af reglerne om novel foods, bestrålede fødevarer og varestandarder indgik i regionernes løbende kontrol. Desuden indgik kontrollen af novel-foodreglerne bl.a. i kontrollen af kosttilskud, herunder i den gennemførte kontrolaktivitet målrettet engrosleddet omtalt i afsnit 3.1.6. 3.1.11 Import og samhandel Restriktionskontrollen Kontrolresultater for animalske produkter der er omfattet af restriktioner kan trækkes via TRACES. Se neden for. For de ikke-animalske produkter der er omfattet af restriktioner har Fødevarestyrelsen indberettet kontrolresultater for aflatoksin og "sudan" farvestoffer restriktioner til EU-kommissionen (Sanco Rasff). Der har i 2007 ikke været direkte import fra tredjelande af GMO ris. Levende dyr og animalske produkter med oprindelse i tredjelande 36

I årene 1995-2006 har Fødevarestyrelsen halvårligt på baggrund af indberetninger fra grænsekontrolstederne indberettet resultaterne af veterinærkontrollen af levende dyr og animalske produkter med oprindelse i tredjelande til EU-kommissionen i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens beslutning 94/360/EF med senere ændringer. Siden 2005 har grænsekontrollen registreret veterinærkontrollen af levende dyr og animalske produkter med oprindelse i tredjelande i TRACES (TRAde Control and Expert System), der er en elektronisk database til udstedelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med samhandel og import. Databasen er udviklet af EU-kommissionen, der også står for vedligeholdelsen af systemet. Al samhandel med levende dyr og samhandel med forarbejdet animalsk protein samt import af fødevarer, levende dyr og animalske biprodukter skal registreres i TRACES. EU-kommissionen har fra og med 2007 selv kunnet indhente data, som medlemslandene har indtastet i TRACES. TRACES har dermed overflødiggjort medlemslandenes indberetninger af resultaterne af veterinærkontrollen af levende dyr og animalske produkter med oprindelse i tredjelande. Privates ulovlige import af animalske produkter fra tredjelande. Fødevarestyrelsen og Skat har ikke i 2007 gennemført en kontrolkampagne for privates import af animalske produkter fra tredjelande. Det er planen, at der skal gennemføres en sådan kampagne i 2008. Skat foretager stikprøvekontrol af indrejsendes bagage, når de indrejsende går gennem udgangen "Intet at tolddeklarere". Stikprøvekontrollen foretages primært for at undersøge om toldreglerne er overtrådt, men Skat kontrollerer også, om de indrejsende medbringer animalske produkter, som det er ulovligt at indføre. Skat opgør antallet af konfiskerede private importer af animalske produkter, som indberettes til fødevareregionerne. Fødevarestyrelsen har endnu ikke opgjort det samlede antal konfiskerede animalske produkter for 2007. 3.1.12 Eksport I henhold til artikel 12 i EU-fødevareforordningen 178/2002, er Danmark bl.a. forpligtet til at sikre overholdelse af bilaterale aftaler indgået mellem Danmark og et tredjeland i forbindelse med eksport af fødevarer til 3. lande. I forbindelse med ikrafttrædelse af EU-fødevareforordningen udarbejdede Fødevarestyrelsen Eksportbekendtgørelsen, som præciserer eksportvirksomhedernes ansvar for at overholde de tredjelandskrav, som Fødevarestyrelsen har indgået aftale med tredjelandene om, og som fremgår af Eksportbekendtgørelsen og de landespecifikke eksportcertifikater. Fødevarestyrelsens kontrol med virksomhedernes overholdelse af tredjelandskrav foregår ved Audit og tilsyn i virksomhederne, samt i forbindelse med certifikatudstedelser. 37

3.1.13 Rapid alert for food and feed Det nationale kontaktpunkt for Rapid Alert System for Food and Feed er Fødevareberedskabsenheden i Fødevarestyrelsen. Enheden har ansvaret for at modtage og videresende oplysninger fra medlemsstaten til Kommissionen eller fra Kommissionen til de kompetente myndigheder i medlemsstaten. I 2007 blev der formidlet 7354 informationer via Rapid alert systemet, 961 alert notifikationer, 2015 informations notifikationer og 4339 opfølgende informationer på fødevare og foder området. Fødevareberedskabsenheden i Fødevarestyrelsen visiterer og sagsbehandler disse ved en daglig gennemgang af Kommissionens zip files samt daily overviews. Alle sager, på nær grænsekontrolsinformationer, journaliseres enkeltvis. Indkomne informationer, der har relevans for det danske marked, videresendes til den relevante kontrolafdeling eller til Plantedirektoratet til videre sagsbehandling, herunder kontakt til virksomheden, kontrol med tilbagetrækningen og eventuelle sanktioneringer. Ved fund, på det danske marked, som kan indebære en direkte eller indirekte sundhedsrisiko, eller hvis fødevarelovgivningen på anden måde ikke er overholdt, informeres Kommissionen via Fødevareberedskabsenheden. Udover ovennævnte koordinering, vurderer enheden om der er tendenser eller informationer der vil være relevante for fagkontorerne i Mørkhøj Informationer om fund i Danmark sendt til Kommissionen (udgående notifikationer) Danmark har i 2007 informeret kommissionen 130 gange om fund af risici i forskellige produktkategorier med oprindelse i DK og i andre lande. Dette er en stigning i forhold til 2006 hvor vi informerede 114 gange. Informationer om, at fødevarer er sundhedsskadelige eller uegnet til menneskeføde, indkommer på flere forskellige måder. Som det ses af nedenstående figur er det ca. 3 ud af 4 gange fødevarekontrollens analyser m.m. der fører til en notifikation. "Kontroltype" Grænsekontrol 8,5 % Officielle kontrol 77,6 % Egenkontrol 8,5 % Forbrugerklager 5,4 % 38

Der er mange forskellig årsager til, at fødevarer vurderes som sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Tabel 1 viser en oversigt over disse årsager. Tabel 1 oversigt over risikokategorier Risiko kategorier 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 (potentially) pathogenic micro-organisms allergens bad or insufficient controls composition food additives foreign bodies GMO/Novel food heavy metals labelling absent/incomplete/incorrect microbiological contamination migration mycotoxins not determined/other organoleptic aspects pesticide residues residues of veterinary medicinal products Kommentarer til tabel 1. 2 risikokategorier i tabellen skiller sig væsentligt ud sammenlignet med de andre kategorier. (Potentielt) patogene mikroorganismer: Der er sket en kraftig stigning i antallet af notifikationer indenfor dette område i forhold til 2006, hvor der var 39. Denne stigning skyldes fund af salmonella og campylobacter overvejende i forbindelse med case-by-case projektet, der blev igangsat i 2007. Se endvidere tabel 3 for yderligere informationer. Mycotoxiner: Notifikationerne omhandler overvejende fund af aflatoxiner i forskellige produkter. Danmark har informeret vedrørende mange forskellige produktkategorier. Der er enkelte kategorier der skiller sig væsentligt ud og hvor antallet er ændret siden 2006. Tabel 2 Oversigt over produktkategorier notificeret. 39

Produktkategorier 70 60 50 40 30 20 10 0 cereals and bakery products confectionery, haoney and royal jelly Bivalve molluscs and products thereof eggs and egg products crustaceans and products thereof dietetic foods, food supplements, fortified foods fats and oils fish and products thereof food additives fruit and vegetables food contact materials herbs and spices meat and meat products non-alcoholic beverages nuts, nut products and seeds pet food poultry meat and poultry meat products Kommentarer til tabel 2: Fjerkræ og fjerkrækød: I 2006 omhandlede 13 af notifikationerne fjerkræ og fjerkrækød. I 2007 omhandlede 62 af notifikationerne denne kategori. Årsagen er fund af potentielt patogene mikroorganismer, specielt salmonella og campylobacter, overvejende i forbindelse med case-by-case projektet. Se tabel 3 for yderligere information. Kød og kødprodukter: Årsagen er fund af salmonella Nødder og produkter: Skyldes fund af aflatoxiner (8 stk.). Frugt og grøntsager: Mange forskellige årsager til notifikationerne, herunder fund af aflatoxiner, pesticider og mikroorganismer. Som beskrevet er det fund af potentielt patogene mikroorganismer, mere specifikt salmonella og campylobacter i fjerkræ og fjerkræprodukter der skiller sig ud. Tabel 3 viser en oversigt over salmonella- og campylobacterfund i fjerkræ og fjerkræprodukter fordelt på oprindelseslande. 40

Fjerkræ og fjerkræprodukter 25 20 15 10 Salmonella Campylobacter 5 0 Argentina Belgien Brasilien Frankrig Holland Polen Sverige Tyskland Produkter med oprindelse i Danmark Danmark er notificeret 43 gange, dvs. at produktet har haft oprindelse i DK (8 heraf har DK selv notificeret, og disse er dermed med i opgørelserne beskrevet i foregående afsnit). Tabel 4. Oversigt over hvilke produktkategorier der notificeres Origen Denmark 30 25 20 15 10 5 0 cereals and bakery products crustaceans and products thereof dietetic foods, food supplements, fortified foods feed for food producing animals fish and products thereof food additives herbs and spices meat and meat products nuts, nut products and seeds pet food poultry meat and poultry meat products prepared dishes and snacks 41

Kommentarer til tabel 4: En enkelt produktkategori skiller sig ud, fisk og fiskeprodukter. Notifikationerne skyldes overvejende dioxin i torskelever (10 stk), kviksølv (5 stk) og for højt indhold af tilsætningsstoffer (5 stk). Der har i 2007 ikke været en fastlagt grænseværdi for dioxin i torskelever. EU-landene har som følge heraf været uenige om, hvornår der skulle ageres, og der er derfor ikke stillet samme krav til virksomhederne i de forskellige EU-lande. Der her yderligere været 26 notifikationer hvor produktet er distribueret til DK, men hvor produktet ikke var af dansk oprindelse (mange forskellige produktkategorier og årsager) samt 10 notifikationer hvor DK har reageret på af den ene eller anden årsag, eksempelvis har der været handlet via et dansk handelsfirma, men produktet har aldrig været i Danmark. 3.1.14 Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Fødevarestyrelsen og kontrolafdelingerne skal i alle situationer, hvor der er foretaget en tilbagetrækning af fødevarer, medvirke aktivt til, at sundhedsrisici for borgerne undgås eller mindskes mest muligt. Dette sker ved en særlig kontrol af, om virksomhederne overholder deres forpligtelser, herunder om tilbagetrækningen omfatter samtlige berørte fødevarer, og om virksomheden udsender en pressemeddelelse, hvis produkterne er nået ud til forbrugerne. Fødevareberedskabsenheden orienteres straks en kontrolafdeling erfarer at en virksomhed tilbagetrækker fødevarer. Fødevareberedskabsenheden koordinerer herefter i samarbejde med kontrolafdelingen forløbet af tilbagetrækningskontrollen. Det er kontrolafdelingerne der står for sagsopfølgningen i henhold til retningslinierne i kontrolvejledningen. På fødevarestyrelsens hjemmeside findes en oversigt over tilbagetrukne fødevarer. Fødevareberedskabsenheden har i 2007 lagt 190 tilbagetrækninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 42

Tabel 1: Tilbagetrækninger i 2007 fordelt på produktkategorier Tilbagetrækninger fordelt på produktkategorier 70 60 50 40 30 20 10 0 Alkoholholdige drikke Andet Fedtstoffer og olier Fisk og fiskeprodukter Ikke alkoholiske drikke Is og desserter Konfekture Kosttilskud Krydderier og krydderurter Materialer og genstande Non alkoholiske drikke Kommentar: Mælk og mælkeprodukter: Tilbagetrækningerne skyldes overvejende organoleptiske forandringer eller utilstrækkelig mærkning Kosttilskud: Manglende sikkerhedsvurdering og godkendelse af tilsætninger Kød og kødprodukter: Tilbagetrækningerne skyldes hovedsageligt potentielt patogene mikroorganismer, se endvidere tabel 2. Fjerkræ og fjerkræprodukter: Tilbagetrækningerne skyldes hovedsageligt potentielt patogene mikroorganismer, se endvidere tabel 2. 43

Tabel 2: Oversigt kød og kødprodukter samt fjerkræ og fjerkræprodukter Risikokategorier 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kød og kødprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Allergen / utilstrækkeligt mærket Andet ulovligt salg Potentielt patogene mikroorganismer Produktionsproblemer Tilsætningsstoffer Kommentar: Potentielt patogene mikroorganismer: Kød og kødprodukter: 32 af de 36 tilbagetrækninger skyldes fund af salmonella. Fjerkræ og fjerkræproduktet: 19 tilbagetrækninger skyldes fund af salmonella og 12 skyldes fund af campylobacter Andet, ulovligt salg: Ulovlige slagtninger og salg Tilsætningsstoffer: Tilbagetrækningerne skyldes overvejende ulovlig tilsætning af E252 (kaliumnitrat). Fødevareregionerne er blevet vant til at bruge Fødevareberedskabsenheden. Manualer og instrukser er blevet opdateret, hvilket har gjort sagsbehandlingen lettere, samtidig med, at der er kommet fokus på vigtigheden af at få meldt sager ind til Fødevareberedskabsenheden og at hurtig ageren i sådanne sager er nødvendigt. Dette giver en hurtig og sikker information af befolkningen, med større fødevaresikkerhed til følge. 3.2 Dyresundhed Beskrivelse af kontrollen Overvågningen af anmeldepligtige husdyrsygdomme er baseret på et grundlæggende krav i Lov om hold af dyr til dyreejere og brugere, dyrlæger samt laboratorier, om at anmelde til myndighederne, hvis de får mistanke eller viden om, at dyr er smittet med en alvorlig smitsom sygdom. Fødevarestyrelsen overvåger også sundhedstilstanden der, hvor dyr samles til slagtning, f.eks. på markederne og i besætningerne. 44

Overvågningen er en del af det veterinære beredskab og omfatter ca. 70 anmeldepligtige sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker. Sygdommene bekæmpes af flere hensyn, både dyrenes velfærd, for at undgå mulighed for smitte til mennesker, fødevaresikkerhed, for at opretholde eksporten af fødevarer og for at forbedre landmændenes produktionsøkonomi. I fredstid overvåges husdyrbestande for tegn på sygdomme, så forebyggelse er den væsentligste indsats. Ved udbrud af en anmeldepligtig sygdom iværksætter Fødevarestyrelsen et kriseberedskab og gennemfører en lang række kontrolforanstaltninger for at bekæmpe sygdommen og standse smittespredning i alle led af produktionen fra jord til bord. Kontrolforanstaltningerne kan omfatte forbud mod flytning af dyr og fødevarer i dele af eller hele landet, rengøring og desinfektion på smittede bedrifter, indførsel af øgede smittebeskyttende foranstaltninger på landbrugsbedrifterne og i fødevarevirksomheder, nedslagning af smittede besætninger og vaccination af husdyr. Mistanke database Overvågningen af husdyrsygdomme indebærer, at der en gang imellem opstår mistanke om udbrud af en anmeldepligtig sygdom, enten på grund af sygdomstegn i en besætning eller som følge af resultater af laboratorieundersøgelser. Der kan også opstå mistanke om udbrud af sygdom hos dyr, der har haft kontakt til en mistænkt eller smittet besætning. I visse tilfælde vil mistanken kunne afvises af det lokale beredskabscenter. Enten på baggrund af en vurdering af sygehistorien eller på baggrund af en klinisk undersøgelse af den berørte besætning. Såfremt mistanken ikke kan afvises af beredskabscenteret, vil mistanken blive opretholdt, og der vil blive foretaget undersøgelser med henblik på at få mistanken endelig be- eller afkræftet. Besætningen bliver underlagt restriktion (offentligt tilsyn). Hvis mistanken opretholdes, skal der udtages relevante prøver til diagnostisk undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Den mistænkte besætning forbliver under restriktioner (offentligt tilsyn) fra mistankens start og indtil undersøgelserne er afsluttet. Der går typisk 1-14 dage fra en mistanke opstår, indtil det er afklaret, om der reelt er tale om sygdom - eller om det var falsk alarm, så mistanken kan ophæves. Fødevarestyrelsen har en database, med adgang via Internettet, hvor mistanker om anmeldepligtige husdyrsygdomme registreres. Her kan foretages forskellige udtræk, f.eks. over mistanker inden for en given periode. Tidlig varsling Fødevarestyrelsen har ligeledes en database over tidlige varslinger. Tidlig varsling er et system til at øge opmærksomheden på ændringer i husdyrenes sundhedstilstand, der kan være det første varsel om smitte med en anmeldepligtig sygdom. Foreløbigt benyttes systemet kun for de alvorlige og meget smitsomme fjerkræsygdomme (Newcastle disease og aviær influenza). Når det gælder disse fjerkræsygdomme, er det meget vigtigt, at symptomerne opdages så tidligt som muligt for at begrænse smittespredningen og omkostningerne ved bekæmpelsen. Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold eller for opdrættet fjervildt har pligt til straks at underrette beredskabscentret i tilfælde af: 45

For fjerkræhold der skal være registreret i Det Centrale husdyrbrugsregister (CHR): Fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20% inden for et døgn. Fald i ægproduktionen på mere end 5% udover det normale produktionsniveau i mere end 2 dage. En overdødelighed på 3 %-enheder i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder. For andre fugle i fangenskab der ikke skal være registreret i CHR: Væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen. Væsentlig fald i ægproduktionen. Usædvanlig dødelighed. Hvis den tidlige varsling giver anledning til oprettelse af en egentlig mistanke, overgår det videre forløb til Fødevarestyrelsens håndtering af mistanker Månedlig rapport om dyresundheden i Danmark Hver måned publiceres en rapport (Monthly Animal Health Report) om status for dyresundheden i Danmark. Rapporten udfærdiges på engelsk og findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, rapporten indeholder: Forside med et kort over Danmark. Til og med 2007 var amterne, som var de administrative enheder i forhold til rapportering af anmeldepligtige husdyrsygdomme, aftegnede på kortet. I dag er de administrative enheder de tre Fødevareregioner Nord, Syd og Øst, hvorfor kortets layout er ændret herefter. De følgende sider indeholder to tabeller. Den første tabel er en oversigt over status med hensyn til dyresundheden i Danmark med tidspunkt for seneste konstatering af en sygdom. Det vil sige status skifter, hvis en af de anmeldepligtige sygdomme konstateres i løbet af året. Den anden tabel indeholder en oversigt over antal udbrud af anmeldepligtige husdyrsygdomme i det indeværende år, pr måned, akkumuleret og fordelt på administrative enheder. Det vil sige i 2007 fordelt på amter, mens de i 2008 er fordelt på fødevareregioner. Aviær influenza Danmark har et omfattende program for aktiv overvågning af aviær influenza (af typerne H5 og H7). Programmet omfatter udtagning af prøver til laboratorieundersøgelser fra fjerkræ og vilde fugle. I henhold til overvågningsprogrammet for fjerkræ udtog styrelsen i 2007 prøver fra fjervildtopdræt, avlshøns, æglæggere i risikoområder, fritgående æglæggere, fritgående slagtefjerkræ, slagtekalkuner samt gæs, slagteænder, gæs og gråænder. Overvågningsprogrammet for vilde fugle bestod i 2007 dels af en passiv overvågning med undersøgelse af visse vilde fugle, der blev fundet døde, samt en aktiv overvågning med prøveudtagning fra vilde fugle i særligt udvalgte områder (nær vand, trækruter, tæt på fjerkræ, nedlagt fjervildt). Vilde fugle blev overvåget for aviær influenza af typen H5N1, som er den type, der skal bekæmpes blandt de vilde fugle. 46

De samlede resultater af overvågningen er rapporteret til EU i en afsluttende rapport maj 2008, i henhold til Kommissionens beslutning 2006/875/EU. Analyse af resultaterne Generelt kan udbrud af en anmeldepligtig husdyrsygdom ikke betegnes som en overtrædelse, men i forbindelse med et udbrud kan det være muligt, at regler er overtrådt, f.eks. regler om smittebeskyttelse, eller manglende overholdelse af anmeldepligten. Dette har der dog ikke været eksempler på i 2007. For aviær influenza blev der i 2007 i alt udtaget 5795 prøver til undersøgelse for H5 og H7, heraf blev én besætning med fritgående æglæggere fundet serologisk positiv for H7, mens der ved den opfølgende virusundersøgelse ikke blev påvist virus. 212 døde vilde fugle blev undersøgt uden fund af H5N1. 4054 levende vilde fugle blev undersøgt, heraf blev der fundet seks tilfælde af lavpatogen aviær influenza, men ingen af typen H5N1. 758 stykker nedlagt fjervildt blev undersøgt, heraf blev lavpatogen aviær influenza fundet i 7, men ingen af typen H5N1. De væsentligste hændelser med hensyn til anmeldepligtige husdyrsygdomme i 2007 var et enkelt udbrud af bluetongue i den sydlige del af Danmark, samt et større antal udbrud af myxomatose (kaninpest) fortrinsvist i det østlige Danmark. Med udbruddet af bluetongue var det første gang, at sygdommen blev konstateret i Danmark. Der var ikke tale om overtrædelse af regler, og udbruddet kom ikke som en overraskelse, da den generelle situation var massive udbrud af bluetongue i mange nordlige EU lande. Udbruddet i Danmark skyldtes sandsynligvis, at inficerede vektorer blev ført med vinden til landet. Myxomatose forekommer over det meste af verden og ses med jævne mellemrum i Danmark på et niveau generelt ikke over 20 udbrud om året. I efteråret 2007 spredte myxomatose sig til hele landet med i alt 141 udbrud af myxomatose hos tamkaniner, hvoraf langt de fleste udbrud var langs Sjællands østkyst og på de nærliggende øer, herunder Amager, Lolland og Falster. Aktioner for at sikre effektiv bekæmpelse af husdyrsygdomme Ved udbruddet af bluetongue oprettede beredskabscenteret og kontrolafdelingerne spærrezoner, hvor der blev indført restriktioner på omsætning. I zonerne blev der gennemført dels en aktiv overvågning for bluetongue, dels en overvågning for mitter jf. EU s regler. I 2008 gennemføres der en vaccinationskampagne af kreaturer, får og geder i en stor del af landet. Udbruddet og aktiviteterne inden for og uden for zonerne i Danmark er afrapporteret til EU og OIE. Fødevarestyrelsen oprettede en temaside på Internettet om bluetongue med relevant information og jævnlig opdatering af situationen. Med hensyn til myxomatose indførte Fødevarestyrelsen et forbud mod samlinger af kaniner, herunder udstillinger og kaninhop, i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samtidig blev det forbudt at flytte kaniner fra Region Hovedstaden og Region Sjælland til andre dele af landet. Forbuddet mod samling af kaniner blev i oktober udvidet til at gælde for hele landet, da der blev konstateret et tilfælde i Jylland. Smittede kaninhold blev sat under offentligt tilsyn med påbud om rengøring og desinfektion. De offentlige tilsyn blev ophævede, når rengøringen og desinfektionen var godkendt af en 47

embedsdyrlæge. Som en del af sygdomsbekæmpelsen blev det desuden tilladt at vaccinere mod sygdommen. Fødevarestyrelsen oprettede en hjemmeside om myxomatose, som gav kaninejere mulighed for at følge udviklingen og hvor der blandt andet blev givet en vejledning om rengøring og desinfektion i smittede kaninhold. 3.2.1 BSE Beskrivelse af kontrollen Alle danske slagtede kreaturer over 30 måneder skal testes for Bovin Spongiform Encephalopati (BSE), der populært kaldes kogalskab. Overvågningen udgør en væsentligt del af den samlede overvågning af kogalskab. Da der ikke findes nogen test på levende dyr udtages prøver af slagtede og selvdøde kreaturer opdelt i overvågningens seks kategorier. Overvågningens seks kategorier: 1. Normale slagtedyr over 30 måneder. 2. Nødslagtede dyr over 24 måneder, det vil sige dyr der af dyreværnsmæssige årsager ikke kan slagtes på normal vis, men hvor slagtekroppene kan bruges til konsum. 3. Selvdøde og aflivede kreaturer over 24 måneder, dyrene destrueres og går derfor ikke til konsum. 4. Klinisk syge dyr med symptomer, som kunne være kogalskab, dyrene aflives og destrueres. 5. Dyr over 24 måneder sendt til slagtning fra en besætning under offentligt tilsyn. 6. AM-dyr over 24 måneder, det vil sige dyr der ved det levende syn før slagtning mistænkes for at være angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller som viser symptomer på en sygdom, som kan gøre kødet uegnet til konsum. I tabel 1 vises fordelingen af test på ovennævnte kategorier i 2007. Tabel 1: Fordeling af tests på grupper i 2007 Gruppe Antal tests Normale slagtedyr 190.787 Nødslagtede dyr 1.566 Selvdøde og aflivede kreaturer 39.481 Klinisk syg med symptomer 6 Testet pga. offentligt tilsyn 3 AM-dyr 4 I alt 231.847 Formålet med kontrollen er overholdelse af EU s lovgivning på området (TSE forordning 999/2001 med senere ændringer). Ved kontrollen sikres, at alle normale slagtekreaturer over 30 måneder bliver testet for BSE ifølge reglerne. Det er et problem, hvis ikke alle slagtekreaturer over 30 måneder bliver testet, da BSE testene anvendes til at dokumentere den ekstremt lille risiko for BSE i Danmark. Fødevarestyrelsen kontrollerede i 2007, at normale slagtedyr, nødslagtede kreaturer, AM dyr og dyr fra besætninger under offentligt tilsyn fik udtaget prøver efter de gældende regler. 48

Slagterierne skal udtage prøver af normale slagtekreaturer over 30 måneder. Ved elektronisk opslag i CHR skal slagteriet kontrollere, om dyret er identificeret korrekt, og om der skal udtages prøve fra dyret. Det er også slagteriets ansvar at udtage og indsende prøven til undersøgelse på laboratoriet. Fra alle nødslagtede kreaturer, AM-dyr og dyr fra besætninger under offentligt tilsyn er det den tilsynsførende dyrlæges ansvar at udtage og indsende prøven til undersøgelse på Veterinærinstituttet. Alle prøvesvar samles i en central database i Fødevarestyrelsen kaldet TSE-databasen. Kreaturer i Danmark er øremærket med et individuelt nummer et såkaldt CKR- nummer - som er registreret i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Det er dette CKR- nummer, som BSE- prøvesvaret identificeres med i TSE-databasen. For at kontrollere prøvetagningen samkøres CHR og TSE-databasen, så afgåede slagtede kreaturer uden registrering af prøve for kogalskab i TSE-databasen kan identificeres. Disse kreaturers CKRnumre bliver eftersporet på slagteriet af de tilsynsførende. Årsag til den manglende registrering af en BSE-prøve klarlægges, hvorefter resultaterne fra alle kontrolafdelinger bliver samlet og opgjort. Her beskrives alene resultater for kontrollen med udtagning af prøver for kogalskab på normale slagtedyr, nødslagtede dyr, AM-dyr og dyr slagtet i forbindelse med et offentlig tilsyn, dvs. de kreaturer som går til konsum. Analyse af kontrolresultaterne I hele 2007 blev der testet 190.787 normale slagtekreaturer, 1.566 nødslagtede kreaturer, 4 AM-dyr, som blev registreret med bemærkninger ved kødkontrollen og 3 dyr er testet i forbindelse med et offentligt tilsyn. Der blev således testet 192.360 slagtedyr, hvoraf alle testresultater var negative for kogalskab. Der er sket en nedgang i antallet af testede kreaturer, som er gået til konsum på 5 % i forhold til 2006. Ved samkøring af registrene og efterfølgende kontrol på slagterierne blev der i 2007 fundet 10 kreaturer, som ikke var blevet testet i forbindelse med slagtning. Heraf blev de 4 ikke testede slagtedyr kasseret og destrueret, 2 var producentslagtninger og 4 gik til forbrugerne. Til sammenligning blev der i 2006 fundet 13 kreaturer, der ikke var blevet testet for BSE. Antallet af ikke testede slagtedyr var i 2007 stadig faldende i forhold til tidligere år. Hertil kommer, at kreaturerne med manglende BSE-test er fordelt på 10 slagterier med én manglende BSE-test på hvert slagteri. Denne fordeling viser, at der i 2007 ikke var væsentlige problemer på bestemte slagterier, derfor blev der ikke offentliggjort en liste over de slagterier, som manglede at få udtaget de lovpligtige BSE-prøver i 2007. Fremover kan det ikke udelukkes, at manglende udtagning af BSE-prøver igen bliver opgjort på slagterier, hvis der eksempelvis kommer flere kreaturer, som ikke er testet eller et slagteri mangler at udtage flere BSE-prøver. Alle slagterier, der manglede at få testet dyr for kogalskab i 2007, er af kontrolafdelingerne blevet pålagt at ændre deres procedurer. Disse tiltag og kontrollen i sig selv har således Antal ikke-testede 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Antal ikke-testede kreaturer 2004-2007 144 31 13 10 2004 2005 2006 2007 49

haft en forebyggende effekt, når det gælder prøver. Den løbende kontrol har medført et fortsat fald i antal ikke testede slagtekreaturer, hvilket findes tilfredsstillende, men målet er stadigvæk, at 100% af alle slagtede kreaturer skal testes for BSE i overensstemmelse med reglerne. Der forventes et yderligere fald i antal ikke testede kreaturer i 2008. Der vil dog altid være force majeure tilfælde, hvor kreaturer ikke bliver testet. Risiko som følge af overtrædelserne 99,9 % af alle danske kreaturer i 2007 blev testet i overensstemmelse med reglerne. Ingen kreaturer i 2007 er blevet fundet positive for BSE. Der er yderst ringe risiko for at netop de få ikke-testede dyr har BSE. Alt risikomateriale bliver fjernet hos alle slagtedyr. Det har derfor ikke direkte betydning for fødevaresikkerheden, hvis enkelte kreaturer ikke bliver testet. Årsager til overtrædelserne Tabel 2: Årsager til ikke udførte tests i 2006 og 2007 Årsag Ikke testede i 2006 Ikke testede i 2007 Ændring i pct. Slagteren havde ikke slået dyrets alder op 5 0-100% i registeret på slagtedagen eller havde tastet forkert. Slagteren oplevede fejl ved det 1 1 - elektroniske online system. Kasserede dyr blev ved en misforståelse 1 0-100% ikke testet. Prøve forsvundet i posten. 1 1 - Forkert øremærke, som rettes af 1 3 300% landmanden efter slagtning. Slagteri mangler egenkontrol 2 2 - Prøvemateriale uegnet til BSE-test 2 2 - Ny ejer, slagteri ophørt eller force - 1 - majeure I alt 13 10-23% Aktioner for at sikre fortsat effektiv kontrol Kontrollen med overvågning for kogalskab fortsætter, og målet er, at der vil ses en yderligere nedgang i antallet af manglende prøver i 2008. Der vil fortsat blive arbejdet imod, at 100 % af alle slagtede kreaturer bliver testet for BSE, og intet kød bliver solgt til forbrugerne uden at være testet for BSE ifølge reglerne. Der vil dog altid være force majeure tilfælde, hvor kreaturer ikke bliver testet. 50

3.2.2 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder Mærknings- og registreringskontrol I denne rapport analyseres resultaterne af kontrollen i 2006, og resultaterne for kontrollen i 2007 rapporteres i årsrapport 2008. Resultaterne skal indberettes ved udgangen af august hvert år. Den fysiske kontrol af dyrene blev foretaget af Plantedirektoratet. Analyse af kontrolresultaterne 5,1 % af kvægbedrifterne svarende til 1.317 stk. med i alt 256.081 kreaturer blev i 2006 kontrolleret for mærknings- og registreringsregler. I alt var 667 bedrifter og 5.382 kreaturer involveret i overtrædelser. 23 bedrifter blev lukket for omsætningen af dyr pga. manglende registrering. EU- kontrollen vedr. får og geder blev først startet i 2007. Antallet af bedrifter og antallet af kreaturer med overtrædelser faldt væsentligt fra 2005 til 2006, hvilket er meget tilfredsstillende. Faldet vurderes at have tilknytning til, at der i løbet af 2005 blev informeret om reglerne for mærkning og registrering af kvæg i forbindelse med krydsoverensstemmelse og betydning af manglende overholdelse af reglerne. Fødevarestyrelsen vurderede, at risikokriterierne, som blev anvendt i 2006, var effektive. Risiko som følge af overtrædelserne Hvis dyrene ikke er korrekt mærket og registreret giver det generelt risiko for at både husdyrsygdomme og kød bliver vanskeligere eller umuligt at opspore. Årsager til overtrædelserne Der kan være flere årsager til at reglerne overtrædes. Nogle hobby besætningsejere er muligvis ikke opmærksom på reglerne eller har overset dele af regelsættet, mens andre føler at det er besværligt at overholde reglerne. Særlige aktioner for at sikre virksomhedernes overholdelse af reglerne og effektiv kontrol Det blev besluttet at udvide risikokriterierne fra 12 til 14 i 2007. De nye kriterier vurderes at resultere i en mere effektiv kontrol af producenter, der omsætter kreaturer i strid med nationale og EU- regler. Desuden forventer styrelsen at finde flere kreaturer med ukorrekt øremærkning i 2007. Fødevarestyrelsen har i 2008 bl.a. kørt nogle kampagner vedr. fåre- og gedemærkning og registrering for at øge kendskabet til reglerne. De procedurer, som tidligere har været anvendt til udsende vejledninger til alle nystartede besætninger, er ligeledes blevet genoptaget. 3.2.3 Animalske biprodukter I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 skal anlæg, der forarbejder eller opbevarer animalske biprodukter godkendes. Anlæggene skal have et egenkontrolprogram efter HACCP-systemets principper. Myndighederne skal med regelmæssige mellemrum foretage kontrol af og føre tilsyn med anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med forordningen. Minimumsfrekvenser for kontrolbesøg gennemført som audit i biproduktvirksomheder i 2007 findes i kontrolfrekvensvejledningen for biproduktvirksomheder 2007. Frekvenserne er fastsat ud fra et risikovurderingssystem. Da de angivne frekvenser er minimumsfrekvenser, skal kontrolafdelingen gennemføre et højere antal kontrolbesøg som audit i virksomheder, hvor dette skønnes nødvendigt. Kontrolfrekvensvejledningen for biproduktvirksomheder har eksisteret siden 51

foråret 2007. 2007 og 2008 er prøveperiode for vejledningen, som skal evalueres i løbet af efteråret 2008. 3.2.4 Fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) Virksomheder skal godkendes af kontrolafdelingerne. Kontrolafdelingerne skal derefter foretage et årligt tilsyn, hvor det kontrolleres, at virksomhederne opfylder betingelserne for godkendelsen. Der er desuden krav om, at virksomhederne skal have et tilknyttet en tilsynsførende dyrlæge, der foretager tilsyn på virksomheden 2-4 gange om året alt efter, hvilken type virksomhed der er tale om, og at der udføres sundhedskontrol som beskrevet i bekendtgørelserne. 3.2.5 Samlesteder og eksportisolationsstalde Et samlested er et sted, hvor avls-, brugs-, eller slagtedyr fra forskellige besætninger samles med henblik på at udgøre en eller flere sendinger af husdyr bestemt til handel. I en eksportisolationsstald samles dyr med henblik på at udføre diagnostiske undersøgelser forud for udførsel til EU eller tredjelande. Samlestederne og eksportisolationsstaldene skal godkendes af kontrolafdelingerne. Kontrolafdelingerne skal derefter foretage et årligt tilsyn med faciliteterne, hvor det kontrolleres, om samlestederne og eksportisolationsstaldene opfylder betingelserne for godkendelsen. 3.2.6 Rengørings og desinfektionspladser Rengørings- og desinfektionspladser på samlesteder, eksportisolationsstalde, destruktionsanstalter og slagterier, hvor der rengøres og desinficeres transportmidler, der har været i kontakt med klovbærende dyr og animalske biprodukter fra klovbærende dyr skal godkendes af kontrolafdelingerne. Rengørings- og desinfektionspladser beliggende andre steder skal ligeledes godkendes, hvis der rengøres og desinficeres transportmidler, der har været i kontakt med levende klovbærende dyr i udlandet. Kontrolafdelingerne skal foretage et årligt tilsyn med faciliteterne, hvor det kontrolleres, om rengørings- og desinfektionspladserne opfylder betingelserne for godkendelsen. 3.3. Dyrevelfærd 3.3.1 Dyrevelfærd i besætninger Beskrivelse af kontrollen I 2007 blev der udpeget mindst 5 % af besætninger med mere end 10 landbrugsdyr eller heste til velfærdskontrol, idet der ved landbrugsdyr forstås kvæg, svin, får, geder, pelsdyr, æglæggende høner, slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ (gæs, ænder, kalkuner). Udpegningen skete dels på baggrund af risikokriterier, dels tilfældigt. Kontrollen udføres så vidt muligt integreret med anden kontrol. Der blev i 2007 udført kontrol i 1959 besætninger, heraf 569 besætninger med svin og 753 besætninger med kvæg. Besætninger med kvæg og svin udgjorde således ca. to tredjedele af de kontrollerede besætninger. 52

Fødevarestyrelsen kontrollerede herudover vildtopdræt af dyrearter som hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt. Opdræt af hjorte, ræve og fjervildt skal kontrolleres hvert andet år, mens strudseopdræt kontrolleres årligt. Der blev i 2007 udført 160 tilsyn i besætninger med fjervildt, typisk fasaner, 198 tilsyn med hjorteopdræt, 23 tilsyn med opdræt af ræve og 44 tilsyn i besætninger med strudse. Hvis der i forbindelse med velfærdskontrollen i besætninger konstateres overtrædelser, afhænger den kontrollerende dyrlæges reaktion af overtrædelsens alvor. Hvis en dyrlæge konstaterer, at et dyr behandles groft uforsvarligt, har dyrlægen i henhold til den danske dyreværnslovs bestemmelser pligt til at anmelde forholdet til politiet. Hvis der er tale om en mindre grov overtrædelse får den ansvarlige for besætningen en indskærpelse, og forholdet anmeldes først til politiet, hvis det ved opfølgning konstateres, at forholdet ikke er blevet rettet. Frekvens og type af overtrædelser Resultaterne af kontrol af dyrevelfærd i 2006 og 2007 (5 % kontrollen) findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside, hvor der linkes til rapporten Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007. Resultaterne af besætningskontrollen for 2007 er beskrevet detaljeret i afsnittene 4.1 4.3. Overordnet var der i 2007 ingen anmærkninger i 1475 besætninger, mens der blev givet indskærpelser i 464 besætninger, og 37 besætninger blev meldt til politiet. I nogle besætninger er der indskærpet mere end 1 forhold, og der kan ligeledes indgå flere overtrædelser i én politianmeldelse af en besætning. Nogle af de besætninger, der blev meldt til politiet i 2007, var besætninger, der havde undladt at rette forhold, der blev konstateret i forbindelse med kontrollen i 2006. Ligeledes kan der være besætninger, som bliver anmeldt til politiet i 2008, fordi det viser sig, at de ikke har rettet et forhold, der blev indskærpet ved kontrollen i 2007. Udover de detaljerede kontrolresultater, der er opgjort i rapporten, fremgår en oversigt over frekvens og type af overtrædelser i besætninger med kalve (op til 6 måneder), svin og æglæggende høner af indberetning til EU-kommissionen om resultatet af kontrollen i 2006 og 2007. Forekomst af overtrædelser Overtrædelse af dyrevelfærdsbestemmelserne i 2007 var i overvejende grad koncentreret om besætninger med kvæg og svin, som udgør hovedparten af besætningerne. I besætninger med andre landbrugsdyr og heste blev der konstateret langt færre overtrædelser. Af de 464 besætninger, der fik indskærpelser, var der således 154 kvægbesætninger, 229 svinebesætninger og 81 besætninger med andre dyrearter. Af de 37 besætninger, der blev anmeldt til politiet, var der 14 kvægbesætninger, 20 svinebesætninger, og 3 besætninger med andre dyrearter. For svin var de væsentligste årsager til indskærpelser og / eller politianmeldelser i 2007: o Manglende tilstrækkelig / permanent adgang til rodemateriale o Manglende omsorg for eller behandling af syge eller tilskadekomne dyr o Søer med alvorlige skuldersår o Manglende optegnelser over medicinsk behandling og døde dyr o Mindre end 2/3 blødt gulvareal i sygestier o Manglende mulighed for dyr til at regulere deres kropstemperatur i sygestier o Ikke tilstrækkeligt antal sygestier 53

For kvæg var de væsentligste årsager til indskærpelser og / eller politianmeldelser i 2007: o Kalve holdes i enkeltbokse, hvor de ikke har mulighed for at se og røre andre kalve o Kalve over 2 uger har ikke til enhver tid adgang til frisk vand o Manglende optegnelser over medicinsk behandling og døde dyr Som det fremgår af rapporten over besætningskontrollen i 2006 og 2007 har udviklingen i antallet af overtrædelser fra 2006 til 2007 været positiv, idet antallet har været faldende. Udviklingen afspejles blandt andet i nedenstående tabel, hvoraf det fremgår, hvor stor en procentdel af de kontrollerede besætninger i 2006 og 2007, som henholdsvis har været uden anmærkninger eller har fået indskærpelser eller er anmeldt til politiet. 2006 2007 Dyreart %-del af besætninger uden anmærkning %-del af besætninger med indskærpelser %-del af besætninger, der er meldt til politiet %-del af besætninger uden anmærkning %-del af besætninger med indskærpelser %-del af besætninger, der er meldt til politiet Kvæg 63,6 34,1 2,3 77,9 20,2 1,8 Svin 44,2 48,9 6,9 56,8 39,7 3,5 Øvrige dyrearter 86,2 13,5 0,3 86,8 12,7 0,5 Tabel Procentvis fordeling af besætninger uden anmærkninger, besætninger, der har fået indskærpelser og besætninger, der er meldt til politiet, fordelt på kvægbesætninger, svinebesætninger og besætninger med de øvrige kontrollerede dyrearter i hhv. 2006 og 2007. Politianmeldelserne inkluderer eventuelle anmeldelser af forhold, som er blevet indskærpet i det foregående kontrolår, men som ved opfølgende kontrol har vist sig ikke at være rettet. Beskrivelse af risiko som følge af overtrædelser Visse af de konstaterede overtrædelser har direkte betydning for dyrs velfærd, ikke mindst når det gælder manglende omsorg for syge dyr, der har behov for pleje. Andre forhold har mere karakter af formelle overtrædelser, som potentielt, men ikke nødvendigvis, påvirker dyrenes velfærd, det gælder f.eks. manglende registrering af medicinsk behandling og af døde dyr. Årsager til overtrædelserne Årsagerne til overtrædelserne kan ikke opgøres under ét. I visse tilfælde antages det, at overtrædelsen skyldes manglende kendskab til ny lovgivning, hvilket blandt andet kan være årsagen til faldet i antal af overtrædelser fra 2006 til 2007, som for en dels vedkommende kan forklares med øget kendskab til reglerne. I andre tilfælde kan det dreje sig om manglende forståelse eller accept af reglerne, f.eks. kalve, der ikke kan se og røre andre kalve, fordi det er opdrætterens opfattelse, at det virker begrænsende på sygdomsudbredelsen blandt kalve, hvis de holdes enkeltvis. Samlet set vurderes det, at der er tale om meget varierende årsagsforhold. Særlige aktioner for at sikre overholdelse af reglerne og effektiv kontrol Der var problemer med at nå alle kontrolbesøg i 5% dyrevelfærdskontrollen i 2007. 54

Problemet blev løst ved at 14 praktiserende dyrlæger med erfaring fra stordyrspraksis fik bemyndigelse til at gennemføre velfærdskontrol på vegne af Fødevarestyrelsen. Dyrlægerne kom på et skræddersyet kursus, hvor Fødevarestyrelsen gennemgik procedurer og papirgangen ved velfærdsbesøg i svine- og kvægbesætninger. Ved hjælp af de praktiserende dyrlæger, og en ekstra indsats fra regionernes egne tilsynsførende dyrlæger var alle velfærdsbesøg gennemført med udgangen af 2007. På baggrund af en generel undersøgelse af veterinærkontrollen, som blev afsluttet i januar 2008, overvejes i øjeblikket mulighederne for yderligere at optimere velfærdskontrollen, især med hensyn til den risikobaserede besætningsudpegning. I den forbindelse vurderes eventuel inddragelse af en række nye risikoparametre, bl.a. fra slagterier, egenkontrol m.v. Allerede fra og med 2008 indgår som noget nyt data om antallet af dyr, som er leveret til destruktion, som ét af kriterierne for risikoudpegning af et antal besætninger med kvæg og svin. 3.3.2 Dyrevelfærd under transport Beskrivelse af kontrollen I 2007 gennemførte Fødevarestyrelsen kontrol i forbindelse med transport af dyr til slagterier, samt eksporter via samlesteder og direkte fra besætninger. Alle dyr transporteret til et slagteri blev kontrolleret bl.a. for transportegnethed, hvilket også var til fældet med alle dyr ved ankomsten til et samlested eller ved eksport direkte fra besætningen. I 2007 blev der slagtet 494.607 kvæg, 21.565.505 svin, 87.102 små drøvtyggere, 2499 heste, 104.338.328 stk. fjerkræ og 5.445 andre dyr. Der blev samtidigt eksporteret 15.994 kvæg, 3.924.474 svin, 1742 små drøvtyggere, 3617 heste, 25.390.211 stk. fjerkræ og 171.084 andre dyr. Oveni dette blev der foretaget en række risikobaserede stikprøvekontroller af hhv. transportmidler i forbindelse med indtransporter til slagterier og i forbindelse med indladning af dyr på samlesteder og besætninger. Der blev foretaget 531 kontroller på slagterierne, 153 på samlestederne og 73 i forbindelse med eksport fra besætninger. Hvis der i forbindelse med stikprøvekontrollen af transporter af dyr konstateres overtrædelser, afhænger den kontrollerende dyrlæges reaktion af overtrædelsens alvor. Hvis en dyrlæge konstaterer, at et dyr behandles groft uforsvarligt, har dyrlægen i henhold til den danske dyreværnslovs bestemmelser pligt til at anmelde forholdet til politiet. Hvis der er tale om en mindre grov overtrædelse får den ansvarlige for besætningen en indskærpelse, og forholdet anmeldes først til politiet, hvis der sker gentagelser af forholdet. Frekvens og type af overtrædelser Resultaterne af kontrollen, herunder frekvensen og typen af overtrædelser, fremgår af vedlagte rapport. Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 (tidligere fremsendt). Overordnet har de tilsynsførende dyrlæger på slagterierne i 2007 i en række tilfælde konstateret forhold, der gav anledning til, at besætningsejer, chauffør og/eller den ansvarlige for transportvirksomheden blev meldt til politiet. Der blev foretaget 289 anmeldelser af i alt 463 forhold. Der kan være indtil flere dyr på den samme transport, som udløser anmeldelser for det samme forhold. Derudover blev der givet 121 indskærpelser af i alt 305 forhold. 55

På samlesteder blev foretaget 23 anmeldelser af i alt 37 forhold og ved kontrollen i besætningerne blev indgivet 1 politianmeldelse. Politiet udfører desuden stikprøvevis vejkontrol af transportmidler og dyr. Politiets og Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller af transportmidler og dyr under transport indberettes årligt til Europa-kommissionen i medfør af artikel 27, stk. 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005. Forekomst af overtrædelser Overtrædelse af dyrevelfærdsbestemmelserne i forbindelse med transport til slagterierne af dyr i 2007 (politianmeldelser/indskærpelser) drejede sig for svins vedkommende primært om skuldersår (132/1) og slagmærker (187/153), mens også navlebrok (14/52), støttehalthed (13/11) og halebid (6/14) havde et vist niveau. Antallet af skuldersår indberettet fra dyr transporteret til slagtning, inkluderer også afhelede skuldersår, som først er konstateret ved den slagtemæssige behandling. Et fuldt afhelet skuldersår betyder som regel ikke, at dyret ikke er transportegnet. Der følges op på sådanne fund i relation til den besætning, dyrene kommer fra. Som det fremgår af rapporten over kontrol med dyrevelfærden 2006 og 2007, er der for svins vedkommende sket et fald i antallet af anmeldte skuldersår og slagmærker af forhold siden 2006, og det største fald ses for anmeldelser for skuldersår, som er gået fra 337 i 2006 til 132 i 2007. I 2007 overstiges antallet af anmeldte skuldersår af antallet af slagmærker, som er faldet til 187 anmeldte forhold fra 267 i 2006. Antallet af indskærpelser i relation til transport af svin til slagterier i 2007 ligger tæt op ad tallene fra 2006 og er omkring en firedobling i forhold til 2005. I lighed med billedet i 2006 tegner transport af højdrægtige dyr sig for langt størstedelen af de forhold, der er politianmeldte i forbindelse med transport af kvæg til slagteri i 2007. Fra 2006 til 2007 er der sket et fald i antallet af anmeldelser fra 79 til 61, og der tegner sig således en nedadgående kurve i forhold til situationen i 2005 med 144 anmeldelser. Der er foretaget 9 indskærpelser fordelt på 9 forhold ved velfærdskontrol i relation til transport af kreaturer til slagteri. Dette er en stigning i forhold til de foregående to år. Den hyppigste årsag til politianmeldelse i forbindelse med transport af svin over samlesteder i 2007 var i lighed med 2006 skuldersår hos søer (12), men også støttehalthed (4) og halebid (5) har et vist niveau. For kvæg blev et enkelt forhold anmeldt (indgroet horn). I 2007 er der anmeldt én besætning vedrørende transport fra besætningen til et udenlandsk slagteri for dårlig ventilation på vognen, som resulterede i en kvies død. Risiko som følge af overtrædelserne De konstaterede overtrædelser har generelt direkte betydning for dyrenes velfærd, såsom skuldersår, slagmærker, støttehalthed, navlebrok og transport af højdrægtige dyr. Årsager til overtrædelserne 56

I visse tilfælde antages det, at overtrædelsen skyldes manglende kendskab til ny lovgivning, hvilket blandt andet kan være årsagen til faldet i antal af overtrædelser fra 2006 til 2007, som for en dels vedkommende kan forklares med øget kendskab til reglerne. I andre tilfælde kan det dreje sig om manglende forståelse eller accept af reglerne, f.eks. uenighed i vurderingen og årsager til udvikling af skuldersår. Samlet set vurderes det, at der er tale om meget varierende årsagsforhold. Særlige aktioner for at sikre effektiv kontrol På baggrund af en generel undersøgelse af veterinærkontrollen, som blev afsluttet i starten af 2008, overvejes i øjeblikket mulighederne for yderligere at optimere kontrollen med dyretransporter, især i forbindelse med eksport over samlesteder. I den forbindelse vurderes eventuel inddragelse af en række nye initiativer for at sikre en effektiv kontrol af dyrenes transportegnethed. 3.4 Krydsoverensstemmelseskontrol (KO) Beskrivelse af kontrollen Krydsoverensstemmelseskontrol betyder, at landbrugere skal have overholdt visse regler for at få udbetalt den fulde landbrugsstøtte. I 2007 indgik krydsoverensstemmelseskontrollen med 69 krav som en integreret del af den almindelige kontrol med primærproducenter. Indberetninger af de kontrolresultater, som var krydsoverensstemmelsesbelagte, blev indberettet til Fødevareerhverv, som er den myndighed i Danmark, der udbetaler landbrugsstøtte. Fødevareerhverv besluttede på baggrund af kontrolresultaterne, om landbrugerne skulle have udbetalt deres fulde landbrugsstøtte. I 2007 var kontrolpopulationen på 1.125% af de bekræftede støtteansøger af direkte støtte efter enkeltbetalingsordningen. I løbet af året blev støttemodtagere efter Ø-støtteordningen inkluderet i kontrolpopulationen. De regler, som skulle være overholdt, for at landbrugerne kunne få den fulde landbrugsstøtte var i 2007 regler om øremærkning og registrering af besætninger, anmeldelse af mistanke om kogalskab, scrapie eller mund- og klovesyge, tilkald af dyrlæge ved smitsomt blæreudslæt hos svin eller bluetongue hos får, geder eller kreaturer, samhandel med får og geder, veterinære lægemidler, affald fra medicinanvendelse, forebyggelse af smitsomme sygdomme, sporbarhed, sundhedskrav for produktion af mælk, brucellose og tuberkulose samt produktion af æg. Kontrollen med de nye krav i forhold til 2006, hygiejne- og dyrevelfærdskravene, gik i gang den 24. april 2007 s.f.a. forsinket ikrafttræden af Krydsoverensstemmelses-bekendtgørelsen, som indførte kontrollen med disse krav. Der var flest overtrædelser på dyrevelfærdsområdet. Resultaterne af velfærdskontrollen står i afsnit 3.3 om dyrevelfærd og omfatter både EU-regler, som er belagt med Krydsoverensstemmelse og nationale regler, som ikke er berørt af Krydsoverensstemmelse. 4. Overordnede resultater fra Revisionsenhedens revisioner af Fødevarestyrelsen Afsnittet er skrevet af Revisionsenheden. 57

Revisionsenheden udfører den revision (audits) af Fødevarestyrelsens kontrol, som skal foretages i henhold til artikel 4(6) i forordning 882/2004 (kontrolforordningen). Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udførte i 2007 to større revisionsundersøgelser. Den ene omfattede Fødevarestyrelsens kontrol med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring i perioden 2004-2007, og den anden omfattede Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2007. Sidstnævnte havde særlig fokus på kontrollen med slagterier og kødvirksomheder. Hertil kommer, at Revisionsenheden hvert år undersøger, i hvilken grad Fødevarestyrelsen har fulgt op på konklusioner og anbefalinger i afsluttede revisionsundersøgelser ved at tage korrigerende og forebyggende handlinger. De overordnede resultater af de to undersøgelser er præsenteret i afsnittene nedenfor. Det skal understreges, at det alene er muligt at beskrive resultaterne af de undersøgte kontrolområder, og at konklusionerne herfra ikke uden videre kan udbredes til kontrolområder, der ikke i 2007 var genstand for undersøgelse. Resultater af revisionsundersøgelserne (audits) i 2007 A) Er revisionsprogrammet opfyldt? Ifølge revisionsprogrammet for 2007-2011 skulle Revisionsenheden i 2007 ved den årlige revision af kontrollen i 2007 have fokus på kontrollen med virksomheder, som dagligt eller ugentligt kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Det drejer sig om kontrollen med kødvirksomheder. Den årlige revisionsrapport skulle desuden have fokus på behovsorientering af kontrollen, Fødevarestyrelsens 10-punktsplan samt kontrollen med patogener. Herudover skulle Revisionsenheden gennemføre en særlig undersøgelse af kontrollen med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring. Revisionsenheden gennemførte som planlagt en undersøgelse af kontrollen i 2007 og en særlig undersøgelse af kontrollen med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring. Kontrollen med patogener blev imidlertid efter aftale med Fødevarekontroludvalget taget ud af 2007-undersøgelsen for i stedet at blive gennemført som en særlig revision i 2008. B) Var kontrollen i overensstemmelse med, hvad der var planlagt? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2007: Systemet til at planlægge kontrollen er fastsat i den meget omfattende kontrolfrekvensvejledning, som sikrer, at fastsættelsen af antal årlige audit følger ensartede principper. Kontrolfrekvensvejledningen sikrer også, at der findes værktøjer til at risikobasere og behovsorientere kontrollen målrettet. Undersøgelsen viste, at antallet af audit i kødvirksomheder hovedsageligt udføres i overensstemmelse med det planlagte, og at de vejledende kontrolfrekvensintervaller blev fulgt, samt at kontrolafdelingerne behovsvurderer ens. I 2007 lå det gennemsnitlige antal audit pr. virksomhed på 4 til 7 og det vurderes, at der var overensstemmelse mellem planlagte og udførte audit. 58

Fødevarevirksomheder i form af detail- og engrosvirksomheder uden behandling skulle have mindst én audit i 2007, og dette mål blev nået med meget få undtagelser, idet 99,5 % af virksomhederne blev kontrolleret. Indførelsen og anvendelsen af den såkaldte begavede model betød, at kontrollen blev mere behovsorienteret i overensstemmelse med målsætningen. Kontrollen med engrosvirksomheder med behandling var planlagt efter en særlig individuel behovsvurdering, og også for disse virksomheder blev målene for antal audit nået i overensstemmelse med det planlagte. Kontrollen med primærbesætninger blev udført efter de regler, som fastsættes i bekendtgørelser, vejledninger og cirkulæreskrivelser. Undersøgelsen viste, at der var en meget høj målopfyldelse for kontrollen i 2007. Dog var der på landsplan en lav målopfyldelse for den risikobaserede indladningskontrol med dyretransporter og den opfølgende velfærdskontrol i besætninger. Rapport om kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring: Kontrollen med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring gennemføres i henhold til strategier, planer og målsætninger for området. Dog fremstår nogle af de fastlagte delmål for kontrollen med fødevarer til særlig ernæring ikke som en operationalisering af Fødevarestyrelsens overordnede målsætninger på området, mens andre delmål ikke udgør en dækkende operationalisering af målsætningerne. Derfor har det ikke været muligt at afgøre, om Fødevarestyrelsen har nået disse målsætninger. C) Hvad viste undersøgelserne om den overordnede effektivitet af kontrollen? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2007: De opsatte mål for økonomistyringen i Fødevarestyrelsen sikrer omkostningseffektivitet, og den individuelle og behovsorienterede model (den begavede model) til at fastsætte kontrolbehov øger muligheden for at fokusere indsatsen og anvende ressourcerne der, hvor det giver størst nytte. Fødevarestyrelsen har endvidere for sin interne økonomistyring udarbejdet regionale resultatkontrakter, hvori der opstilles mål for udviklingen i kontrolomkostningerne. Dog viste undersøgelsen, at det var vanskeligt for regionerne at opfylde målsætningerne, ikke mindst på grund af ydre omstændigheder, hvor det enten var umuligt eller meget vanskeligt at påvirke udviklingen. Eksempler herpå er især, at der på to af de større slagterier i 2007 udbrød brande samt uforudset sygefravær, som krævede vikarbistand og ekstra bemanding. En ensartet og effektiv kontrol sikres endvidere igennem Fødevarestyrelsens supervisionssystem, som blandt andet skal sikre styringen og overvågningen af kontrollen på slagterierne. Undersøgelsen viste, at supervisionssystemet er omfattende og i nogle tilfælde overlappende, men at systemet sikrer, at kontrollørerne superviseres i de mange krav til kontrollen. I tilfælde med overlap mellem de forskellige supervisionsformer vil bedre koordinering være hensigtsmæssigt for at øge effektiviteten yderligere. Undersøgelsen viste endvidere, at veterinærkontrollen på slagterierne sikrer, at dyreværnsbestemmelserne overholdes, samt at der er nationale beredskabsplaner for det veterinære beredskab i overensstemmelse med kravene herfor. Selvom det ikke er et krav til Fødevarestyrelsen, så anbefalede Revisionsenheden samtidig, at det vil øge effektiviteten og en ensartet veterinærkontrol, såfremt der udarbejdes lokale og regionale beredskabsplaner til at understøtte de nationale beredskabsplaner. Undersøgelsen viste også, at den fokus på dyreværnsområdet, som er til stede i kontrolstyringen, ikke fungerer effektivt over hele landet. Der findes f.eks. regionale 59

forskelle med hensyn til, hvor ofte veterinærkontrollen på svineslagterierne finder anledning til at give indskærpelser eller politianmeldelser for manglende overholdelse af dyreværnsreglerne. Rapport om kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring: Undersøgelsen af kontrollen med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring viste, at indfrielsen af målene for kontrollen overordnet set har medført de ønskede resultater. Dog tages der i undersøgelsen forbehold for, at Fødevarestyrelsen ikke har fastsat effektmål for kontrollen. Ligeledes er kontrollen overordnet set gennemført på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Revisionsenheden har formuleret en række anbefalinger, som Fødevarestyrelsen kan anvende til at optimere ressourceanvendelsen yderligere. D) Hvad viste undersøgelserne om kontrolsystemets overordnede egnethed til at nå formålene i kontrolforordningen? Rapport om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i 2007: Revisionsenheden vurderer, at kontrolsystemets overordnede egnethed til at nå målene i kontrolforordningen ligger på et godt og højt niveau. Der er værktøjer i kontrolsystemet, som sikrer, at planlægningen og udførelsen af kontrollen finder sted for alle kontrolområder på en ensartet måde på landsplan. Disse værktøjer er eksempelvis kontrolfrekvensvejledningen, som blandt andet indeholder behovsvurderingsskemaer og kontrolplaner, og som kontrolsystem med tilhørende metoder til at planlægge og indrette kontrollen egner det sig generelt til, at formålene i kontrolforordningen nås. Dog viste undersøgelsen, at planlægningsværktøjerne og kontrolfrekvensvejledningen i nogle tilfælde kan være så omfattende, at det er vanskeligt at anvende værktøjerne effektivt og målrettet. Som en del af kontrolsystemet blev der indført en skrappere sanktionspraksis i form af nul tolerance overfor virksomheder, der ikke overholder reglerne. Dette sikrer, at regler om eksempelvis egenkontrol overholdes, og bidrager derfor til at øge fødevaresikkerheden og til at understrege virksomhedernes eget ansvar. Resultatkontrakten mellem ministeriet og Fødevarestyrelsen samt de interne resultatkontrakter mellem styrelsens hovedkontor og de regionale myndigheder udgør nedskrevne målsætninger og resultatkrav for kontrollen. Resultatkontrakten og den nationale kontrolplan sikrer, at kravene og målsætningerne i kontrolforordningen overholdes. Til fordeling af ressourcer til regionerne anvendes et budgetmodelleringsværktøj i form af et stort og komplekst Excel-regneark. Undersøgelsen har vist, at denne budgetmodel er uoverskuelig og relativt uklar, og derfor kan der være risiko for en ulige ressourcefordeling og dermed risiko for forskellige vilkår for kontroludførelse i de regionale myndigheder. Rapport om kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring: Undersøgelsen af kontrollen med kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring viser, at Fødevarestyrelsens planlægning og tilrettelæggelse af kontrollen er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. Den nationale kontrolplan beskriver imidlertid den planlagte kontrol så overordnet, at den ikke i sig selv dokumenterer, at Fødevarestyrelsens planlægning af kontrollen er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. Rapporterne er tilgængelige på Fødevareministeriets hjemmeside: http://www.fvm.dk/default.aspx?id=19690 60

Anvendte metoder og resultatindikatorer De metoder og resultatindikatorer, der anvendes i revisionsundersøgelserne, er beskrevet i den nationale kontrolplan. Som det fremgår heraf, har Revisionsenheden udarbejdet et procedurepapir, der bl.a. beskriver de metoder og arbejdsprocesser, som enheden anvender i sine undersøgelser. Procedurepapiret hedder Kvalitetshåndbog for Revisionsenheden. 5.Generelle aktioner for at sikre effektivitet 5.1 Fødevareområdet Der er nævnt aktioner under de enkelte kontrolområder, men her nævnes de særlige aktioner som følge af fødevareforliget. I maj 2007 blev der indgået et 3-årigt politisk forlig mellem alle folketingets partier vedr. fødevarekontrollen, og resten af året arbejdede Fødevarestyrelsen med at implementere dette forlig. Målet med forliget var, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere virksomheder overholder reglerne. Det overordnede formål var, at den danske fødevarekontrol skulle styrkes. Som basis for forliget forelå en rapport fra december 2006 indeholdende en uafhængig ekspertundersøgelse af fødevarekontrollen samt et efterfølgende oplæg fra en ministeriel arbejdsgruppe. Der blev iværksat en lang række tiltag såsom Indførelse af et mere risiko- og behovsorienteret tilsynskoncept Kvalitetsløft i Fødevarekontrollen Øget efteruddannelse og kompetenceudvikling Styrkelse af Fødevarestyrelsens rejsehold Styrkelse af kontrollen af importerede fødevarer Styrket vejledning af virksomhederne Nye sanktionsmuligheder med påbud om rådgivning og uddannelse Tilpasning af Smiley-ordningen samt en informationskampagne om ordningen Målrettede kontrolkampagner rettet mod problemområder/virksomheder Effektiv metodeunderstøttelse De fleste af ændringerne får dog først virkning fra 2008, bl.a. fordi flere af initiativerne krævede lang forberedelsestid. Det var bl.a. nødvendigt at ændre fødevareloven. Ændringen af fødevareloven blev forsinket på grund af folketingsvalg i november 2007, så den først blev vedtaget i februar 2008. Bekendtgørelser vedr. bl.a. de nye påbudsmuligheder rådgivning og sanktion trådte først i kraft herefter. Her beskrives nogle af ændringerne. I forbindelse med det mere risiko- og behovsorienterede tilsynskoncept skal der udføres flere kontrolbesøg i virksomheder med størst risiko for fødevaresikkerheden. Fødevarevirksomhederne inddeles i grupper efter vurdering af risici og kontrolbehov. Virksomhederne i gruppen tildeles en standardkontrolfrekvens, som svarer til risikoen i gruppen. Antal standardkontrolbesøg varierer fra 61

1 kontrolbesøg hvert 5. år i ultralavrisikovirksomheder til 7 kontrolbesøg pr. år i engrosvirksomheder med særlig høj risiko. Virksomheder, der har mindst fire kontrolrapporter uden anmærkninger opnået over en periode på mindst 12 måneder, kan opnå elitestatus og får herefter færre kontrolbesøg. Der skal nu også gennemføres ekstra kontrolbesøg i virksomheder, der har modtaget indskærpelser. Det ekstra kontrolbesøg er gebyrbelagt. Ovennævnte ændringer betyder, at der i endnu højere grad er fokus på kontrol med problemområder, og at der sikres en mere effektiv indsats overfor virksomheder, der enten ikke har vilje eller evne til at overholde lovgivningen. Der afsættes mere tid til kontrolbesøgene, så de tilsynsførende kan give styrket vejledning til virksomhederne om lovgivning og mulige løsninger. Der bliver også mere tid til gennemgang af virksomhedernes egenkontrolprogrammer og gennemgang af den hygiejnemæssige standard. Fødevarekontrollens rejsehold blev i efteråret 2007 styrket med 8 nye medarbejdere. Rejseholdet har nu afdelinger i Rødovre, Odense og Århus. Importkontrollen styrkes ved øget kontrol med importører, der har overtrådt lovgivningen. Importørerne skal anmelde ankomsten af de næste tre partier, hvis der er fundet mikrobiologiske og kemiske forureninger i tidligere partier, og importørerne kan få påbud om at dokumentere, at de næste tre partier af samme oprindelse er fri for mikrobiologiske/kemiske forureninger, inden de omsættes. Der er indført nye sanktionsmuligheder, nemlig påbud om uddannelse og rådgivning. Der kan gives påbud om en af disse ting, hvis virksomheden gentagne gang overtræder regler vedrørende hygiejne eller egenkontrol, og overtrædelserne formodes at skyldes manglende viden eller evne i virksomheden. Gennemsigtigheden af kontrollen er forbedret. Kontrolrapporter fra kontrolbesøg skal nu kunne ses af kunderne, inden de går ind i detailvirksomheden, og engrosvirksomheder skal vise deres kontrolrapporter på hjemmesiden. Virksomheder, der opnår status som elitevirksomheder, får desuden et mærkat med en elitesmiley. Fødevarekontrollens kvalitetsstrategi er strammet op, og der er nu indsat flere krav vedr. kontrollens kvalitet i resultatkontrakten. Endelig kan det nævnes, at Fødevarestyrelsen har ansat flere nye medarbejdere i fødevarekontrollen i løbet af efteråret 2007, som alle har gennemført et særligt introduktionsforløb. Øvrige tilsynsførende er sikret et kompetenceløft ved op til tre ugers efteruddannelse. 5.2 Veterinærområdet FVST udarbejdede i 2007 en rapport om kontrollen på det veterinære område, der blev færdig januar 2008. Rapporten dannede baggrund for et forlig i august 2008 om fremtidens indretning af veterinærområdet. Forliget omfatter følgende hovedelementer: 62

Styrket fokus med dyrevelfærd med indførelse af obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for større svine og kvægbesætninger, skærpet kontrol med stordyrspraktiserende dyrlæger samt forbedret kontrol med dyretransporter og samlesteder Et nyt risiko- og behovsorienteret kontrolkoncept for velfærdskontrol i besætningerne, der omfatter iværksættelse af teknikermodel til udførelse af velfærdsbesøg, gult kort ordning i relation til skuldersår og gebyrpålæggelse af opfølgende velfærdsbesøg Dyrevelfærdsrejseholdet og medicinrejseholdet opnormeres og sammenlægges til én enhed, der bl.a. skal varetage tematiserede kontroller Uddannelse og rådgivning rettet mod særlige risikobesætninger. Opsamling af erfaringer fra pilotprojekter om opbevaring af selvdøde dyr i kølebrønde og pilotprojekt om teammodel (dyrlæge og tekniker sammen) til udførelse af velfærdsbesøg med særlige udfordringer Juridisk opnormering og forbedret arbejdsdeling i fødevareregionerne Effektiv metodeunderstøttelse og digital understøttelse af den veterinære kontrol og beredskab samt etablering af Web-portal for booking af kontrol på samlesteder. Med hensyn til dyrevelfærdskontrollen indgår antallet af dyr leveret til destruktion fra og med 2008 som et af kriterierne for risikoudpegning af besætninger med kvæg og svin til kontrolbesøg. 6. Ændringer til den nationale kontrolplan i 2007 Den nationale kontrolplan fra 19. februar 2007 blev ikke ændret i 2007, men der blev løbende foretaget ændringer i de planer, vejledninger m.v. som nævnes i den nationale kontrolplan. Planen er ved at blive revideret. 63

Bilag 1: Uddrag fra bilag 9 fra Årsrapport 2007 (målopfyldelsesrapport): Opgørelse af resultatkontrakten Tabel B.10: Opgørelse af resultatkontrakten for 2005 FVST s resultatkontrakt, resultatkrav Hovedformål Status 1. Kontrol med fødevarevirksomheder og primærproducenter 1.1 Mindst 1 audit til alle fødevarevirksomheder, jf. kontrolfrekvensvejl. 2 1.2 Audit i fødevarevirksomheder, detail. 2 1.3 Audit i fødevarevirksomheder, engros uden behandling. 2 1.4 Audit fødevarevirksomheder, engros med behandling. 2 1.5 Nul-tolerance 2 1.6 Fødevarestyrelsens særlige kontrolenheder 2 1.7 Tilsyn med primærproducenter og dyretransporter, velfærdstilsyn. 2 1.8 Tilsyn med medicinanvendelse, primærproducenter. 2 2. Husdyrsundhed og dyrevelfærd 2.1 Reaktionstid ved alarmering om husdyrsygdomme. 3 2.2 Beredskab mod Aviær Influenza (AI) 3 2.3 Rutinemæssig overvågning for Aviær Influenza (AI) 3 () 2.4 Opfølgning på regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd 3 3. Fødevaresikkerhed 3.1 Særstatus i f.t. salmonella i slagtefjerkræ og konsumæg 1 3.2 Ny campylobacterhandlingsplan 1 3.3 Ny salmonellahandlingsplan for svin 1 0-udgår 3.4 Case-by-case kontrol for salmonella og campylobacter 4 () 3.5 Implementering af Handlingsplan for medicinområdet 1 4. Ernæring og markedsføring 4.1 Flere børneinstitutioner skal have en mad- og måltidspolitik. 5 4.2 Oplysningsindsats om de 8 kostråd 5 4.3 Alle statslige arbejdspladser skal have en kostpolitik 5 4.4 Etablering af ernæringsmærke 5 4.5 Indsats ift. daginstitutioner og skoler 5 5. Klare mål og mere åbenhed 5.1 Sagsbehandlingstider for klager 6 5.2 Gebyr fremstil + transp, fødevarer 6 5.3 Gebyr Restkonc. 6 5.4 Gebyr Øremærkning 6 6. Brugerundersøgelser 6.1 Brugerundersøgelse for Fødevarestyrelsen 5 64

Resultatmål og resultatkrav 2007 1. Kontrol med fødevarevirksomheder og primærproducenter Mindst 1 audit til alle fødevarevirksomheder, jf. kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsen skal give mindst 1 audit (kontrolbesøg) til alle fødevarevirksomheder per år. Et antal fødevarevirksomheder skal dog kun have audit hvert andet år. Status () Angiv kort og præcist status i forhold til det der står i resultatkravet. Anfør evt. bagefter men først bagefter en uddybende kommentar. Angiv tegn for status: = Målet er/vil blive nået fuldt ud og helt til tiden, () = Målet er/vil blive nået med forsinkelser og/eller mangler = Målet er ikke/vil ikke blive nået Pr. 31. december 2007 var der 234 virksomheder, der manglede at få mindst et audit, hvilket svarer til ca. 0,5 % i forhold til den samlede virksomhedspopulation på 48.629. For hovedparten af de 234 virksomheder var årsagen til de manglende audits sæsonlukninger, ejerskifte, fejlregistrering mv. 1.2 Audit i fødevarevirksomheder, detail. a. Fødevarestyrelsen skal udføre et samlet antal kontrolbesøg gennemført som audit i detailvirksomheder i et omfang, der svarer til summen af antal virksomheder ganget med minimumsfrekvenserne i kontrolfrekvensvejledningen. Der skal være mindst 100 % målopfyldelse i alle kontrolafdelinger. b. Fødevarestyrelsen skal ved afrapporteringen for 2007 kunne dokumentere, at der er arbejdet efter retningslinierne i kontrolfrekvensvejledningen for 2007 m.h.t. at målrette audit mod risiko- og problemvirksomheder. D.v.s.: Fødevarestyrelsen træffer efter en konkret faglig vurdering af fødevaresikkerhedsmæssige risici og specifikt kontrolbehov beslutning om, hvor mange tilsyn en konkret virksomhed skal have. Fastlæggelse af kontrolomfang for den enkelte virksomhed sker med udgangspunkt i den laveste værdi i frekvensintervallerne for brancherne beskrevet i frekvensvejledningen. Virksomheder, som har større kontrolbehov end den laveste værdi i frekvensintervallet for den pågældende branche, skal have flere tilsyn end denne laveste værdi. Ligeledes kan kontrolomfanget sættes under den laveste værdi i frekvensintervallet, hvis behovet for tilsyn er mindre. (Kontrolomfanget kan dog ikke blive mindre end ét årligt tilsyn, medmindre virksomheden ligger i en af de brancher, der i henhold til frekvensvejledningen kun skal have tilsynsbesøg hvert andet år, jf. ovenfor). Den laveste værdi i frekvensintervallerne fungerer således som et udgangspunkt for en behovsvurdering af den enkelte virksomhed med henblik på at der kan fastlægges en kontrolfrekvens inden for frekvensintervallet eller (for visse brancher) en kontrolfrekvens under den laveste værdi, hvis kontrolbehovet er mindre end den laveste frekvens. 1.3 Audit i fødevarevirksomheder, engros uden behandling. a. Fødevarestyrelsen skal udføre et samlet antal kontrolbesøg gennemført som audit i engrosvirksomheder uden behandling i et omfang, der svarer til summen af antal virksomheder ganget med minimumsfrekvenserne i kontrolfrekvensvejledningen. Der skal være mindst 100 % målopfyldelse i alle kontrolafdelinger. I henhold til scorebogen for resultatkontrakt 2007 skulle der i forhold til resultatkrav 1.2 ved årets afslutning foretages en helhedsvurdering af, om der generelt er levet op til beskrivelsen af tilrettelæggelse af kontrollen, som den er beskrevet i Kontrolfrekvensvejledning 2007, side 6-8. Det er vurderingen, at det i store træk kan siges at være tilfældet. I forhold til den begavede model er det kun Rødovre, som har haft en manglende målopfyldelse, hvilket dog skal ses i lyset af, at Rødovre havde en målopfyldelse i forhold til min. frekvensen på detail på 108,1 %. DK Udførte audits i 2007 3352 Planlagte audits i henhold til min. frekvensen 2798 Målopfyldelse 119,8 % b. Fødevarestyrelsen skal ved afrapporteringen for 2007 kunne dokumentere, at der er arbejdet efter retningslinierne i kontrolog auditfrekvensvejledningen for 2007 m.h.t. at målrette audit mod risiko- og problemvirksomheder. D.v.s.: Fødevarestyrelsen træffer efter en konkret faglig vurdering af fødevaresikkerhedsmæssige risici og specifikt kontrolbehov beslutning om, hvor mange tilsyn en konkret virksomhed skal have, jf. beskrivelsen i resultatkrav 1.2. I henhold til scorebogen for resultatkontrakt 2007 skulle der i forhold til resultatkrav 1.3 ved årets afslutning foretages en helhedsvurdering af, om der generelt er levet op til beskrivelsen af tilrettelæggelse af kontrollen, som den er beskrevet i Kontrolfrekvensvejledning 2007, side 6-8. I alt 88 virksomheder manglede audit i forhold til den begavede model, hvilket dog skal ses i lyset af, at alle kontrolafdelinger havde en målopfyldelse på over 100 % i forhold til min. frekvensen, hvilket på landsplan gav sig udslag i en målopfyldelse på 119,8 % 1.4 Audit fødevarevirksomheder, engros med behandling. 65

Resultatmål og resultatkrav 2007 Fødevarestyrelsen skal udføre kontrolbesøg udført som audit i engrosvirksomheder med behandling i et omfang, der svarer til summen af de individuelle auditfrekvenser, som fødevareregionerne tildeler de enkelte virksomheder, jf. kontrolfrekvensvejledningen. Et indikativ måltal er ca. 4.500-5.000 audit i 2007 (tallet reguleres i forhold til udviklingen i antal virksomheder og auditfrekvensen reguleres for den enkelte virksomhed gennem året). Der skal være mindst 100% målopfyldelse i alle kontrolafdelinger. Status () Angiv kort og præcist status i forhold til det der står i resultatkravet. Anfør evt. bagefter men først bagefter en uddybende kommentar. Angiv tegn for status: = Målet er/vil blive nået fuldt ud og helt til tiden, () = Målet er/vil blive nået med forsinkelser og/eller mangler = Målet er ikke/vil ikke blive nået 1.5 Nul-tolerance Fødevarestyrelsen skal som led i regeringens plan for nultolerance på fødevareområdet implementere følgende: Instruks af 27.06.2006 vedr. politianmeldelse med påstand om fængselsstraf. Instruks af 27.06.2006 vedr. mere konsekvent bødesanktionering på udvalgte områder. Instruks af 21.06.2006 om ekstraordinære tilsyn på fødevareområdet. Efter årets afslutning udarbejdes en rapport, der dokumenter, at resultatkravet er opfyldt. På baggrund af supervisionen og den efterfølgende redegørelse fra regionerne er det Mørkhøjs samlede vurdering, at regionerne overordnet set har implementeret instrukserne i nul-tolerance planen. Implementeringen kan og bør på nogle områder videreudvikles. Mørkhøj vil fortsat løbende holde fokus på området, bl.a. i form af kurser og retningslinjer til de tilsynsførende, samt eventuelt i forbindelse med Mørkhøjs supervision af regionerne 2008. 1.6 Fødevarestyrelsens særlige kontrolenheder Fødevarestyrelsens særlige kontrolenheder skal i 2007 hver især gennemføre alle større aktiviteter i overensstemmelse med deres planer. Det gælder for: Medicinrejseholdet Dyrevelfærdsrejseholdet Fødevareberedskabsenheden Fødevarekontrollens rejsehold Der skal ved hver kvartalsrapport foreligge en kort status fra hver enhed og efter årets afslutning udarbejdes for hver enhed en rapport, der dokumenter, at resultatkravet er opfyldt. 1.7 Tilsyn med primærproducenter og dyretransporter, velfærdstilsyn. Der skal i 2007 gennemføres et antal tilsyn med dyrevelfærd i primærbesætninger og dyretransporter, samt tilsyn efter lov om hold af dyr, der svarer til: 2527 tilsyn i alt Tilsyn med medicinanvendelse, primærproducenter og dyrlægepraksis. Der skal i 2007 gennemføres en tilsynsaktivitet med medicinforbrug i 200 primærbesætninger. Rejseholdene har hver i sær en årsplan med mulighed for justeringer i løbet af året. De fire rejsehold har i overvejende grad opfyldt målsætningerne i disse planer. Medicinrejseholdet, Fødevareberedskabsenheden og Fødevarekontrollens rejsehold har alle nået deres mål. Dyrevelfærdsrejseholdet har delvist nået sit mål. Samlet set vurderes målet derfor for opfyldt. Udmeldte tilsyn (antal) 2527 Gennemførte (antal) 2578 Målopfyldelse (procent) 102,0% Der var en målopfyldelse på 100 % eller mere i 8 af de 10 kontrolafdelinger. Esbjerg manglede 3 tilsyn for at nå de 100 %. Haderslev havde en målopfyldelse på 83 %, hvilket primært skyldes at 45 indladningskontroller ikke blev gennemført. De manglende tilsyn skyldes en nedprioritering som konsekvens af, at Haderslev i løbet af 2007 oplevede en stigning i opgavevaretagelse af rekvirerede opgaver og KOkontrol. Nedprioriteringen skal ses i det lys, at indladningskontrol hverken er lovbestemt eller en del af 5 % kontrollen, men alene et administrativt mål fastsat i Fødevarestyrelsen. Måltal Målopfyldelse Planlagte tilsyn Gennemførte tilsyn 200 besætninger kontrolleres 204/200 = 102 % 66

2. Husdyrsundhed og dyrevelfærd 2.1 Reaktionstid ved alarmering om husdyrsygdomme. Ved alarmeringer om klinisk mistanke om liste 1 sygdomme (bortset fra TSE) skal regionerne i 90 % af tilfældene være til stede i besætningen inden for 4 timer efter, at regionen har modtaget alarmeringen. Alle tilfælde, hvor regionerne ikke er fremme indenfor 4 timer evalueres sammen med Mørkhøj og afrapporteres i Fødevarestyrelsens kvartalsrapporter. Inficerede besætninger skal slås ned indenfor 24 timer efter, at diagnose er stillet. Ved 30 mistanker ud af 32 var regionerne fremme indenfor 4 timer (94 %). I to tilfælde drejede det sig om laboratoriemistanker, hvor kontakt til besætningen viste, at der ikke var kliniske symptomer. Der har i 2007 ikke været udbrud af nogle af de sygdomme, der krævede hurtig aflivning af besætningen. 2.2 Beredskab mod Aviær Influenza (AI) Fødevarestyrelsen skal som implementering af det nye regelgrundlag for bekæmpelse af AI (rådsdirektiv 2005/94/EF): Have implementeret rådsdirektivet om AI i en ny bekendtgørelse senest 1. juli 2007. b. Have opdateret beredskabsplanen for AI senest 30. september 2007. a. Resultatetmålet er opfyldt med udstedelse af følgende forskrifter: Bekendtgørelse nr. 693 af 21. juni 2007 om bekæmpelse af aviær influenza og Bekendtgørelse nr. 943 af 14. september 2006 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 og H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab som ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 21. juni 2007. 2.3 Rutinemæssig overvågning for Aviær Infulenza (AI) Fødevareregionernes beredskabscentre skal på regionalt niveau følges op på den rutinemæssige overvågning for AI i fjerkræ ved at checke, at der er udtaget prøver i henhold til bekendtgørelsen. Hvis der i denne forbindelse findes fejl eller mangler skal der administrativt følges op. Efter årets afslutning udarbejdes en rapport, der dokumenter, at resultatkravet er opfyldt. 2.4 Opfølgning på regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd (fra ultimo 2005) Fødevarestyrelsen skal i 2007 som opfølgning på regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd: a. Senest 3 måneder efter alle relevante lovændringer er vedtaget skal Fødevarestyrelsen have udsendt en ny bekendtgørelse for sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg og svin, som implementerer egenkontrol i dyrevelfærd. b. Såfremt det viser sig praktisk muligt at anvende data fra destruktionsanstalter til risikobaseret udpegning af besætninger, der skal have tilsyn for dyrevelfærd, så skal dette koncept udvikles i 2007 og tages i anvendelse senest 1. januar 2008. () b. Resultatetmålet er opfyldt med udarbejdelsen af en ny AIberedskabsplan, der med udgangen af september 2007 er sendt til Kommissionen. Rapporten vedrørende regionernes arbejde indenfor den rutinemæssige overvågning af AI i fjerkræ og vurderingen af opfyldelse af målet er under udarbejdelse. Konklusionen er dog følgende: Målet blev kun delvist opfyldt. Arbejdet forløb planmæssigt til og med 3. kvartal. På grund af omprioriteringer af regionernes arbejdsindsats, som følge af den veterinære handlingsplan, tog regionerne i 4. kvartal sig kun af mistanker, tidlig varsling og prøvetagning af nedlagt vildt. Alle øvrige aktiviteter blev sat i bero, hvorfor flere af de planlagte arbejdsopgaver vedrørende fejlfinding og opfølgning af disse i forbindelse med AIovervågningen ikke blev gennemført. a. De nødvendige lovændringer er under udarbejdelse. Forhandlingerne med brancherne er endnu ikke afsluttet. Loven forventes fremsat primo marts 2008. Delkravet udgår, da forhold udenfor styrelsen har påvirket den sene målopfyldelse. b. I januar 2008 blev der udpeget en række besætninger på baggrund af data fra DAKA til brug for velfærdkontrollen. 100 svinebesætninger og 100 kvægbesætninger blev udpeget på baggrund af deres samlede leveringer til DAKA set i forhold til deres størrelse. De 50 der har leveret flest dyr og de 50 der har leveret færrest dyr indenfor hver af de to dyrearter blev udpeget. Disse 200 besætninger vil indgå som risikoparameter for velfærdskontrollen i 2008. 3. Fødevaresikkerhed 3.1 Særstatus i f.t. salmonella i slagtefjerkræ og konsumæg Fødevarestyrelsen skal inden udgangen af 2007 have udarbejdet en ansøgning til EU om særstatus i f.t. salmonella i slagtefjerkræ og konsumæg. Ansøgningen er udarbejdet og afsendt d. 28. september til EUkommissionen. 67

3.2 Ny campylobacterhandlingsplan Fødevarestyrelsen skal inden udgangen af 2007 have udarbejdet en ny campylobacterhandlingsplan (såfremt arbejdet forsinkes af forhold udenfor Fødevarestyrelsen forskydes tidsfristen). Handlingsplanen er udarbejdet og godkendt af styregruppen. Handlingsplanen er fremsendt til Departement d. 20. december 2007. 3.3 Ny salmonellahandlingsplan for svin Fødevarestyrelsen skal inden 1. juli 2007 have udarbejdet en ny salmonellahandlingsplan for svin (såfremt arbejdet forsinkes af forhold udenfor Fødevarestyrelsen forskydes tidsfristen). 0- ud gå r Arbejdet er i gang. Tidsfristen den 1. juli 2007 er blevet overskredet Overskridelsen af tidsfristen skyldes: o Der afventes en cost-benefit analyse evt. indgreb på besætninger fra Fødevareøkonomisk Institut o Forhandlingssituationen 3.4 Case-by-case kontrol for salmonella og campylobacter Fødevarestyrelsen skal som case-by-case kontrol af partier af kød have udtaget prøver og foretaget analyse for salmonella (i alle partier) og for campylobacter (i partier af fjerkræ) for følgende antal partier: mindst 1.125 partier importeret kød. mindst 675 partier dansk kød. Såfremt importvirksomhedernes importmønster ændres væsentligt i løbet af 2007 vil det blive nødvendigt at justere tallet i pkt. a. Opgaven er videreført til resultatkontrakt 2008. () a. Importerer kød: 912/1125 = 81,0 % b. Dansk kød: 690/675 = 102,2 % To forhold har spillet ind på målopfyldelsen: For det første blev der gennemført et pilotprojekt på case-by-case i 2006, som først blev afsluttet i februar/marts 2007. Det betød, at case-by-case 2007 først kom i gang d. 26. februar 2007. Derfor blev selve projektet også forlænget to uger, så det fortsatte de to første uger i 2008. Måltallene nedenfor inkluderer derfor også disse to uger. For det andet medførte case-by-case projektet et ændret importmønster. På grund af det ændrede importmønster og fordi en stor del af det importerede svinekød bliver brugt til kødprodukter, har det været vanskeligt for regionerne at finde partier, som var en del af projektet. De har derfor kun nået 81,0 % af det fastsatte mål for importeret kød, mens målet for det danske kød er nået fuldt ud. 3.5 Implementering af Handlingsplan for medicinområdet Efter folketingets ændringer af dyrlægeloven og lov om lægemidler med liberaliseringer af handel med veterinære lægemidler skal styrelsen: Inden udgangen af 2007 have udviklet koncept for kontrol og supervision af praktiserende dyrlægers anvendelse af de nye regler. Inden udgangen af 2007 have defineret, oprettet og bemandet den organisation/ team, der skal løse denne tilsynsopgave. Efter at kontrol og supervision af de praktiserende dyrlæger er startet skal der udføres et forholdsmæssigt antal tilsyn svarende til 200 for et helt år. Fødevarestyrelsen skal udvikle VET-PRAKS, jf. aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 4. Ernæring og markedsføring 4.1 Flere børneinstitutioner skal have en mad- og måltidspolitik. Der skal i 2007 i forhold til offentlige børneinstitutioner: foretages mindst 650 Alt Om Kost rejseholdsaktiviteter Rejseholdsaktiviteterne er defineret i et separat notat. a. Grundkonceptet for supervision af praktiserende dyrlæger er udviklet og beskrevet i notat. Godkendt i direktionen i maj 2007. Målet nås således inden udgangen af 2007. b. Ved årets udgang var der ansat 3 dyrlæger. 2 stillinger var stadig under besættelse ved årets udgang. c. Med bistand fra medicinrejseholdets Aalborgafdeling er der udført et forholdsmæssigt antal tilsyn (40 tilsyn) med praktiserende dyrlæger, svarende til 200 for et helt år. d. Arbejder forløber planmæssigt og i overensstemmelse med de aftaler, der er med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regelgrundlaget kom på plads i april 2007. Der arbejdes på udviklingen af Vet-Prax. Status er, at det ikke er iværksat endnu, hvilket bl.a. hænger sammen med leverandørskift fsa. drift af CHR og GLR. Kravspecifikationer er fremsendt i begyndelsen af 2008 sendt til softwarefirmaet snarest muligt, således at systemet kan blive færdigt i 2008. Der er foretaget 771 rejseholdsaktiviteter svarende til 119 % af målopfyldelsen. 4.2 Oplysningsindsats om de 8 kostråd Resultatmålet er opfyldt gennem flg.: 68

a. Der skal i 2007 gennemføres en særskilt kampagne for at øge danskernes kendskab til kostrådene. b. Fødevarestyrelsen vil derudover skulle arbejde for etableringen af partnerskaber om formidling af kostråd vedr. fuldkorn og sukker, herunder for etableringen af det fornødne grundlag for en formidlingsindsats indenfor rammerne af disse partnerskaber. a. Fødevarestyrelsen lancerede 1. juni test dig selv kostkompasset, der skal øge danskernes kendskab til de 8 kostråd. Mange medier skrev om testen og i 2007 har over 150.000 danskere været inde og prøve testen. 24. august blev lanceret et nyt undervisningsmateriale, som er beregnet til folkeskolen. I materialet arbejdes der videre med de 8 kostråd og testen. b. I starten af 2007 blev dannet et velfungerende partnerskab om fuldkorn, som har til formål at skabe grundlag for en generisk kampagne for fuldkorn, der skal få danskerne til at spise flere fuldkornsprodukter. Kampagnen planlægges at køre i 2007-2012. Mht. kostrådet om sukker blev der i efteråret 2007 etableret et partnerskab om en fælles informationsindsats rettet især mod at søge at få begrænset det høje sodavands- og læskedrikforbrug (via en genstandsgrænse). Fødevarestyrelsen samarbejder med Sundhedsstyrelsen herom, og desuden forventes en række partnere at deltage i formidlingen af budskabet (bl.a. Tandlægerne, Mejeriforeningen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse). Den konkrete indsats blev i fbm. ministerieskiftet sat på stand-by til efter vedtagelse af finansloven. Bilag 2 Fødevareregler fordelt efter lovgivningsområde i 2007 Nedenstående oversigt viser fødevarereglerne fordelt på lovgivningsområder. Regler, hvor hjemlen til offentliggørelse kommer fra andre love end Offentliggørelseslovene, er markeret med gult. Loven med hjemlen til offentliggørelse er nævnt i parentes. Kolonne 1: B for bekendtgørelse, L for lov, F for forordning og reglens nummer (4 cifre). 2: Dato for ikrafttrædelse (år, mdr., dato). 3: Navn Ændringer til bekendtgørelser, forordninger og love er ikke med. Gennemførelsesbestemmelser (forordninger) er ikke med på listen. Oversigten anvendes i forbindelse med udfyldelse af fødevarekontrolrapporter, når det skal angives, hvilke lovgivningsområder, der er kontrolleret (se nærmere i bilag 11 a og b). nummer År Måned dag B 0028 060119 BDV hos kvæg Lovgivningsområder 1. Hygiejne B 0355 030519 Bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter (lov om sygdomme og infektioner hos dyr) B 1194 051208 Dybfrostbekendtgørelsen B 0094 060217 Dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer B 0030 060119 Enzootisk kvægleukose B 0759 861104 Forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. B 0245 010406 Forbud mod fiskeri m.v. ved Harboøre Tange B 1117 061110 Forbud mod salg til human konsum af visse laks, der er fisket eller fanget i Østersøen 69

B 0773 060706 Fødevarehygiejne (Hygiejnebekendtgørelsen), med senere ændringer B 0113 070205 Godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i visse fødevarevirksomheder m.v. B 0029 060119 IBR-infektion hos kvæg B 0801 911206 International transport af letfordærvelige levnedsmidler, med senere ændringer B 0840 060720 Muslingebekendtgørelsen, med senere ændringer B 0800 060713 Overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg B 0930 060907 Overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, med senere ændringer B 0112 050224 Salmonella hos kvæg og svin m.m., med senere ændringer B 1010 051024 Salmonellose hos fjerkræ og Salmonella i slagtefjerkræ m.m., med senere ændringer B 0081 690314 Skibes forsyning med drikkevand i danske havne F 1774 021003 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, med senere ændringer F 0178 020128 Art. 14 og 19 i Rådets forordning om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedure vedrørende fødevaresikkerhed F 0999 010522 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om fastsættelse af regler for forebyggelse af kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, med senere ændringer. F 0852 0404291 Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne ændringer, undtagen artikel 4 og 5, jf. bilag II, kap XII F 0853 0404291 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, med senere ændringer 2. Uddannelse i hygiejne B 1185 051205 Uddannelse i fødevarehygiejne F 0852 040429 Artikel 4, stk. 1, jf. bilag II, kap XII, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne 3. Virksomhedens egenkontrol B 0771 060706 28 og 29 i Autorisationsbekendtgørelsen, med senere ændringer F 0852 040429 Artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne ændringer. 4. Mærkning og information L 0526 050624 Lov om fødevarer, 14 vildledning (engros), med senere ændringer B 0267 650624 Forbud mod reklamering for termoindretninger til brug ved spædbørnsernæring B 1308 051214 Mærkning m.v. af fødevarer, med senere ændringer B 1066 051110 Mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder B 0198 920320 Næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler, med senere ændringer F 0178 020128 Art. 16 i Rådets forordning om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedure vedrørende fødevaresikkerhed F 0178 020128 Art. 18 i Rådets forordning om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedure vedrørende fødevaresikkerhed 5. Godkendelser m.v. L 0526 050624 Lov om fødevarer, 52 påbud og forbud, med senere ændringer L 0526 050624 Lov om fødevarer, 54 pligt til at videregive oplysninger, med senere ændringer B 0771 060706 Autorisationsbekendtgørelsen, dog undtagen 28 og 29, med senere ændringer 70

B 0297 040428 Administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., med senere ændringer B 0998 001113 Bemyndigelse af Slagteriernes Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler og nedsættelse af ATP-udvalget B 1141 001215 Betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige levnedsmidler (ATP) B 1475 061214 Betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., med senere ændringer B 0044 760209 Bogførings- og indberetningspligt for mejerier, smøreksportvirksomheder m.fl. B 0018 020116 Den særlige opkøbsordning på oksekødsområdet, med senere ændringer B 0045 070118 Eksport af fødevarer til tredjelande B 0056 040205 Forbud mod indførsel af animalske biprodukter fra visse lande, med senere ændringer B 0893 040826 Forbud mod indførsel af fjerkræ, fugle og animalske biprodukter fra visse lande B 0400 040528 Forbud mod fiskeri og fangst af sild til human konsum i den østlige Østersø og forbud mod salg til human konsum af sild, der er fisket eller fanget i den østlig Østersø B 1117 061110 Forbud mod salg til human konsum af visse laks, der er fisket eller fanget i Østersøen. B 1479 051215 Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser B 1355 051215 Fødevareregionerne B 1384 001228 Godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier m.v., med senere ændringer B 0573 040621 Ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, med senere ændringer B 0935 060908 Indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen), med senere ændringer B 0464 940527 Kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til eksport (Eksportbekendtgørelsen) B 1076 061106 Landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika B 1127 031215 Offentliggørelse af kontrolresultater B 1020 061011 Produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin B 0109 040219 Produktionsafgift ved slagtning og eksport af heste B 1287 041214 Straffebestemmelser for overtrædelse af fødevareforordningen B 1084 061106 Vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får samt afregning af svinekroppe B 0185 020325 Veterinære grænsekontrolsteder B 0270 000406 Veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske non-food produkter m.v., med senere ændringer B 1290 061208 Ydelse af præmier for handyr og moderfår, med senere ændringer F 2561 001121 Kommissionens forordning om særlige bestemmelser for ydelse af støtte til privat oplagring af kokød F 0737 900322 Rådets forordning (EØF) om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter, som følge af ulykken i Tjernobyl F 2219 890718 Rådets forordning om særlige betingelser for udførsel af levnedsmidler og foder efter nukleare ulykker eller i andre tilfælde af strålingsfare F 0944 890412 Kommissionens forordning om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare F 2301 971120 Kommissionens forordning om optagelse af visse betegnelser i Registeret over specificitetsattesteringer, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler, med senere ændringer 6. Særlige mærkningsordninger L 0118 990303 Lov om økologi, med senere ændringer 71

B 1060 070903 Sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød B 0605 060615 Økologibekendtgørelsen B 0683 030721 Kosttilskud, med senere ændringer B 0355 980617 Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn, med senere ændringer B 0268 000413 Levnedsmidler til særlige medicinske formål, med senere ændringer B 0202 970317 Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, med senere ændringer B 0786 971020 Slankekostprodukter, med senere ændringer B 0115 020311 Fødevarer bestemt til særlig ernæring, med senere ændringer B 0627 000629 Tilsætning af jod til husholdningssalt og salt i brød og almindeligt bagværk m.v., med senere ændringer B 0114 040223 Økologisk akvakulturbrug F 1760 000717 Europaparlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97, med senere ændringer F 1825 000825 Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødprodukter, med senere ændringer F 1898 870702 Rådets forordning om beskyttelse af benævnelser for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning, med senere ændringer F 1326 010629 Kommissionens forordning om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af bilag VII og XI til forordningen, med senere ændringer F 0258 970127 Europa Parlamentets og Rådets Forordning om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, med senere ændringer F 1788 010901 Kommissionens forordning om gennemførselsbestemmelser til bestemmelserne for kontrolattesten for import fra tredjelande under art. 11 i forordning 2092/91, med senere ændringer F 510 060320 Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, med senere ændringer F 509 060320 Rådets forordning om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer F 2092 910624 Rådets forordning om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, med senere ændringer (ophører pr. 31/12 08) F 0094 920114 Kommissionens forordning om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i forordning 2092/1991 om økologisk produktionsmetode, med senere ændringer 7. Varestandarder B 0321 030505 Handelsnormer for fjerkrækød B 1278 041213 Støtte for mælk og mejeriprodukter B 0335 040510 Mælkeprodukter m.v., med senere ændringer B 1540 041230 Kartofler, med senere ændringer B 0392 850826 Kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter, med senere ændringer B 0529 030618 Visse former for sukker B 0836 031004 Honing B 1015 031210 Naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand, med senere ændringer B 0878 031030 Frugtsaft m.v. B 0519 781016 Betegnelse m.v. af færdigpakkede ærter og færdigpakkede levnedsmidler, hvori ærter udgør en betydende del af varen 72

B 0829 000901 Kaffe- og cikorieekstrakter B 0582 070606 Tilvirkning af vin B 0838 031010 Marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v B 0336 030512 Kakao-, chokolade- og vekaovarer F 1254 990517 Rådets forordning om den fælles markedsordning for oksekød, med senere ændringer F 2759 751029 Rådets forordning om den fælles markedsordning for svinekød, med senere ændringer F 1906 900626 Rådets forordning om handelsnormer for fjerkrækød, med senere ændringer F 0104 001217 Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, med senere ændringer F 2406 961126 Rådets forordning (EF) om fælles handelsnormer for fiskerivarer, med senere ændringer F 1536 920609 Rådets forordning om fælles handelsnormer for tun og bonitkonserves, med senere ændringer F 2991 941205 Rådets forordning om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer, med senere ændringer F1255 990517 Rådets forordning om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, med senere ændringer F 1493 990517 Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin, med senere ændringer F 1576 890529 Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus, med senere ændringer F 1601 910610 Rådets forordning om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter F1622 000724 Kommissionens forordning om visse gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, med senere ændringer F 0753 020429 Kommissionens forordning om visse gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter, med senere ændringer F 0884 010424 Kommissionens forordning om gennemførselsbestemmelser for produkter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, med senere ændringer. F 2729 001214 Kommissionens forordning om gennemførselsbestemmelser for kontrol i vinsektoren, med senere ændringer. F 0865 040429 Rådets forordning om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring (EØF) nr. 827/68 (ophæver forordning nr. 136/66/EØF 1. november 2005), med senere ændringer. F 1019 020613 Kommissionens forordning om handelsnormer for olivenolie, med senere ændringer, med senere ændringer. F 2568 910711 Kommissionens forordning om kendetegn for olivenolie og olie af olivenpresserester og i den forbindelse anvendte metoder, med senere ændringer F 1148 010612 Kommissionens forordning om kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, med senere ændringer F 2200 961028 Rådets forordning om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, med senere ændringer F 0851 000427 Kommissionens forordning om handelsnormer for abrikoser, med senere ændringer F 1677 880615 Kommissionens forordning om fastsættelse af kvalitetsnormer for agurker, med senere ændringer 1 2 F 1466 030819 Kommissionens forordning om handelsnormer for artiskokker, med senere ændringer 3 F 2377 991109 Kommissionens forordning om handelsnormer for asparges, med senere ændringer 4 F 1292 810512 Kommissionens forordning om fastsættelse af kvalitetsnormerne for porrer, auberginer og courgetter, med senere ændringer 5 F 0831 970507 Kommissionens forordning om fastsættelse af handelsnormer for avocadoer, med senere ændringer 6 F 2257 940916 Kommissionens forordning om kvalitetsnormer for bananer, med senere ændringer 7 F 1591 870605 Kommissionens forordning om kvalitetsnormer for hovedkål, rosenkål, bladselleri, spinat, med senere ændringer 8 F 0963 980507 Kommissionens forordning om handelsnormer for blomkål, med senere ændringer 9 73

F 1168 990603 Kommissionens forordning om handelsnormer for blommer, med senere ændringer 10 F 0912 010510 Kommissionens forordning om handelsnormer for bønner, med senere ændringer 11 F 1863 041026 Kommissionens forordning om handelsnormer for champignon, med senere ændringer 12 F 2213 830728 Kommissionens forordning om fastsættelse af kvalitetsnormer for cikoriesalat, med senere ændringer 13 F 1799 010912 Kommissionens forordning om handelsnormer for citrusfrugter med senere ændringer 14 F 1757 031003 Kommissionens forordning om handelsnormer for courgetter, med senere ændringer 15 F 2789 991222 Kommissionens forordning om handelsnormer for spisedruer, med senere ændringer 16 F 1861 041026 Kommissionens forordning om handelsnormer for ferskner og nektariner, med senere ændringer. 17 F 0730 990407 Kommissionens forordning om handelsnormer for gulerødder, med senere ændringer 18 F 1284 020715 Kommissionens forordning om handelsnormer for hasselnødder med skal, med senere ændringer 19 F 1591 870605 Kommissionens forordning om kvalitetsnormer for hovedkål, rosenkål, bladselleri, spinat, med senere ændringer 20 F 2288 971118 Kommissionens forordning om kvalitetsnormer for hvidløg, med senere ændringer 21 F 0843 020521 Kommissionens forordning om fastsættelse af kvalitetsnormer for jordbær, med senere ændringer 22 F 0214 040206 Kommissionens forordning om handelsnormer for kirsebær, med senere ændringer 23 F1673 040924 Kommissionens forordning om fastsættelse af kvalitetsnormer for kiwier 24 F 1615 010807 Kommissionens forordning om handelsnormer for meloner, med senere ændringer 25 F 2396 011207 Kommissionens forordning om handelsnormer for porrer, med senere ændringer 26 F 0086 040115 Kommissionens forordning om fastsættelse af handelsnormer for pærer, med senere ændringer 27 F 1591 870605 Kommissionens forordning om kvalitetsnormer for hovedkål, rosenkål, bladselleri, spinat, med senere ændringer 28 F 1543 010727 Kommissionens forordning om handelsnormer for hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie, med senere ændringer 29 F 1508 010724 Kommissionens forordning om handelsnormer for spiseløg, med senere ændringer 31 F 1455 990701 Kommissionens forordning om handelsnormer for sød peber med senere ændringer 32 F 0790 000414 Kommissionens forordning om handelsnormer for tomater, med senere ændringer 33 F 0175 010126 Kommissionens forordning om fastsættelse af handelsnormer for valnødder, med senere ændringer 34 F 1862 041026 Kommissionens forordning om fastsættelse af handelsnormer for vandmeloner 35 F 0085 040115 Kommissionens forordning om fastsættelse af handelsnormer for æbler, med senere ændringer 36 F 2561 991203 Kommissionens forordning om handelsnormer for ærter, med senere ændringer 37 F 0048 030110 Kommissionens forordning om bestemmelser for blandinger af friske frugter og grøntsager af forskellige arter i samme salgspakning 38 8. Tilsætningsstoffer m.v. B 0022 050111 Tilsætningsstoffer til fødevarer, med senere ændringer B 0433 050603 Aromabekendtgørelsen, med senere ændringer. B 0796 000822 Fremstilling, markedsføring og indførsel af fødevarer og fødevareingredienser, der er behandlet med ioniserende stråling F 0937 010511 Kommissionens forordning om godkendelse af nye anvendelser af tilsætningsstoffer, nye tilsætningsstoffer og forlængelse af foreløbige tilladelser samt om en 10-årig godkendelse af et tilsætningsstof til foderstoffer, med senere ændringer. F 0256 020212 Kommissionens forordning om foreløbig tilladelse til nye tilsætningsstoffer, forlængelse af en foreløbig tilladelse til et tilsætningsstof og permanent tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer F 2232 961028 Europa-Parlamentets og Rådets (EF) forordning om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for aromastoffer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på levnedsmidler, med senere ændringer. F 0622 020411 Kommissionens forordning om fastsættelse af tidsfrister for fremlæggelse af oplysninger med henblik på evaluering af kemisk definerede aromastoffer, som anvendes i eller på levnedsmidler, med senere ændringer. F 0258 970127 Europa-Parlamentets og Rådets (EF) forordning om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, med senere ændringer. 9. Forureninger B 0068 570325 Anvendelse af antibiotika m.m. i levnedsmidler 74

B 0482 070529 Lægemiddelbekendtgørelse for dyrlæger B 0481 070529 Lægemiddelbekendtgørelse for dyreejere B 0391 070426 Pesticidrester i fødevarer B 0148 070219 Visse forureninger i fødevarer F 0315 930208 Rådets forordning (EØF) forordning om fællesskabsprocedure for forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer. F 0466 010308 Kommissionens forordning om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer. F 2377 900626 Rådets forordning om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, med senere ændringer. 10. Emballager m.v. B 1102 061109 Materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (emballagebekendtgørelsen), med senere ændringer F 1935 041027 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer 11. Andet L 0762 060629 Lov om foderstoffer B 1729 061221 Beskyttelse af dyr under transport, (dyreværnsloven) B 0611 010623 Bekæmpelse af rotter (lov om miljøbeskyttelse) B 0044 030123 Bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil, med senere ændringer (lov om hold af dyr) B 0755 050728 Bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk (lov om hold af dyr) B 0305 000503 Brucellose (smitsom kalvekastning) hos kvæg (lov om hold af dyr) B 0030 060119 Enzootisk kvægleukose (lov om hold af dyr) B 0029 060119 IBR-infektion hos kvæg ( lov om hold af dyr) B 0780 971015 Kontrol med overførbare sygdomme hos toskallede bløddyr (lov om hold af dyr) B 0112 050224 Salmonella hos kvæg og svin m.v., med senere ændringer (lov om hold af dyr) B 1116 031212 Sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler (lov om produktsikkerhed) B 0583 070606 Slagtning og aflivning af dyr (dyreværnsloven) B 0769 981023 Autorisation af teknikere til udtagning af blodprøver m.v. (lov om dyrlæger) B 1664 061214 Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Miljøministeriets bekendtgørelse/lov om vandforsyning m.v.) B 1051 061023 Foder og foderstofvirksomheder, med senere ændringer F 0183 050112 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (Foderstofhygiejneforordningen) F 1782 030929 Rådets (EF) forordning om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med senere ændringer. F 0796 040421 Kommissionens forordning (EF) om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, art. 36, med senere ændringer. F 1254 990517 Rådets forordning (EF) om den fælles markedsordning for oksekød, med senere ændringer. F 2759 751029 Rådets forordning (EØF) om den fælles markedsordning for svinekød, med senere ændringer. 75

F 3444 901127 Kommissionens forordning (EØF) om gennemførelsesbestemmelser vedrørende støtte til privat oplagring af svinekød, med senere ændringer. F 2246 031219 Kommissionens forordning (EF) om særlige betingelser for ydelse af støtte til privat oplagring inden for svinekødssektoren. F 0907 000502 Kommissionens forordning (EF) om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 for så vidt angår støtte til privat oplagring af oksekød, med senere ændringer F 1642 010810 Kommissionens forordning om særforanstaltninger i form af støtte til privat oplagring af oksekød. F 1964 820720 Kommissionens forordning (EØF) om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød, med senere ændringer Bilag 3 Centralt koordinerede laboratorieprojekter 2007 Bilag 3 CKL-projekter 2007.rtf 76