Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Transkript

1 HEE/FCL Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 2 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt Fødevarehygiejne Mikrobiologi og zoonoser Kødkontrol på slagterier med fast bemanding Kemiske forureninger Tilsætningsstoffer Kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring Mærkning generelt Økologimærkningsordningen GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder Import og samhandel Eksport Rapid alert for food and feed Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Dyresundhed Dyresundhed generelt BSE Mærkning og registrering af kvæg, får og geder Animalske biprodukter Øvrige områder Dyrevelfærd Medicinforbrug i besætninger og hos praktiserende dyrlæger Foder Pesticidanvendelse 72

2 2.8 Økologi i primærsektoren Plantesundhed Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk Større aktioner for at sikre effektivitet Generel vurdering af det danske kontrolsystem Større ændringer i den nationale kontrolplan 89 Bilag 1 Prøveprojekter i Fødevarestyrelsen Sammendrag 1. Overordnet effektivitet Årsrapport 2010 indeholder resultater og analyse af kontrollen i medfør af Danmarks flerårige nationale kontrolplan for året Rapporten handler om kontrollen inden for sektorerne fødevarer, foder, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. Generelt set har kontrolmyndighederne i 2010 nået de mål, der var fastsat i resultatkontrakterne. For Fødevarestyrelsen kan fremhæves: Fødevarekontrollen Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledningen Der var krav om, at Fødevarestyrelsen skulle nå at udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinjer, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Målet for standardfrekvenser blev opfyldt ved at fødevareafdelingerne gennemførte kontrolbesøg svarende til en målopfyldelse på 101,6 %. Højere regelefterlevelse Andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder, skulle stige til mindst 38 %. Målet blev nået, da der i slutningen af 2010 var 54,3 % elitevirksomheder Andelen af fødevarevirksomheder, som ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 kontrolbesøg ( brodne kar ), skulle være højst 5 % Målet blev nået, da der i slutningen af 2010 var 1,3 % brodne kar. 75 % af de kontrolbesøg der gennemføres efter et kontrolbesøg, hvor der er givet anmærkninger, skulle resultere i et forbedret kontrolresultat. Målet blev nået da 78,6 % af de kontrolbesøg der blev gennemført efter anmærkninger i kontrollen resulterede i et forbedret kontrolresultat Fødevarestyrelsen skulle udføre minimum 4 dybdegående kontrolkampagner med angivelse af særlige emner. Disse blev udført som foreskrevet Kødkontrol 2

3 Fødevarestyrelsen skulle effektivisere kødkontrollen ved anvendelse af en række nye metoder og teknikker. Effektiviseringsgevinsterne, i form af lavere enhedsomkostningerne til kødkontrollen, måtte ikke påvirke kvaliteten af kontrollen. Målet blev nået, idet Fødevarestyrelsen indførte en række effektiviseringstiltag som reducerede enhedsomkostningerne og vurderer, at niveauet for kvaliteten i kontrollen i 2010 var uændret i forhold til Veterinæropgaver Der var krav om indførelse af egenkontrol for dyrevelfærd for større kvæg- og svinebesætninger samt pelsdyrfarme. Fødevarestyrelsens opgave skulle bestå i at afholde informationskampagne, etablere IT-understøttelse og fastlægge administrative processer. Målet blev næsten nået. Fødevarestyrelsen indførte krav om egenkontrol i lovgivningen den 1. juli 2010 for større kvæg- og svinebesætninger. For større minkbesætninger udarbejdede brancheforeningen en branchekode, som Fødevarestyrelsen godkendte i Etablering af ITunderstøttelse, afholdelse af informationskampagne og fastlæggelse af administrative processer blev imødekommet for kvæg og svin og er under udarbejdelse for mink. Antibiotikaforbruget hos besætninger skulle overvåges månedligt med kvartalsvist indrapportering til departementet. På baggrund af den løbende udvikling skulle behovet for tiltag med henblik på at målrette antibiotikaforbruget, herunder forhindre ubegrundet brug. Målet blev nået. En stadig stigning nødvendiggjorde initiativer for at knække kurven for forbruget af antibiotika. Det blev derfor aftalt at indføre Gult kort antibiotika til svinebesætninger. Ordningen blev indført fra december For at sikre et effektivt veterinært beredskab var det et krav, at Fødevarestyrelsen i 2010 ville fastholde det veterinære stade, så der ikke forekom restriktioner på samhandelen. Målet blev nået, idet 2 udbrud af fugleinfluenza blev bekæmpet effektivt og ikke førte til samhandelsrestriktioner. Foderkontrol På foderområdet kan fremhæves at målet om reduktion af enhedsomkostningerne for audit på fodervirksomheder er reduceret med næsten en 1/3. En stor del af reduktionen skyldes dog at der efter uddannelsen af kontrollørerne i auditering i 2009, ikke har været behov uddannelses aktiviteter i samme omfang som i Målet om at flere virksomheder skal på et lavere risikotrin (svarende til fødevareområdets elitevirksomheder) er også blevet indfriet. De danske kontrolmyndigheder vurderer, at Danmark har et forholdsvis simpelt og overskueligt kontrolsystem. Der er kun få ministerier involveret, og alle decentrale kompetente myndigheder er statslige og er underlagt instruktionsbeføjelser fra en central kompetent myndighed. De største kontrolmyndigheder indenfor området, Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet arbejder endvidere ud fra stort set identiske kontrolprincipper. (1. oktober 2011 er fodersektoren i Plantedirektoratet overført til Fødevarestyrelsen, og plantesektoren, økologisektoren og kontrollen med pesticidanvendelse i Plantedirektoratet er sammen med Fiskeridirektoratet lagt sammen i NaturErhvervstyrelsen). Der arbejdes løbende på at forbedre erhvervets overholdelse af reglerne og på at effektivisere kontrollen, og mange af områderne har stor politisk bevågenhed. De danske kontrolmyndigheder konkluderer, at kontrollen generelt set er god. Den danske vurdering understøttes af FVO s general audit af det danske kontrolsystem i FVO gennemførte i 2010 otte inspektioner af en til to ugers varighed. Der blev givet mellem 1 og 13 anbefalinger i hver inspektionsrapport. 3

4 FVO s samlede konklusion på General Audit 2010 var, at Der er i Danmark sofistikerede og velstrukturerede systemer for kontrol af fødevarer og foder. Der er ganske vist konstateret enkelte fejl og mangler i visse sektorer, men systemerne er ikke desto mindre pålidelige, gode og effektive. De systemer for kontrol af fødevarer og foder, der findes i Danmark, er i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 882/ Data om kontrollen I nedenstående tabel vises antal kontrolbesøg eller kontrollerede temaer i forskellige sektorer Virksomhedsgruppe regelområde Kontrol Fiskevirksomheder hygiejnekontrol Landings- og opkøberkontrol Pesticidkontrol Kontrolbesøg Landbrug Økologi Kontrolbesøg Landbrug Foder Tilsyn på Landbrug Foder Audittemaer kontrolleret Foder Tilsynstemaer kontrolleret Fødevarevirksomheder Fødevareregler Ordinære kontrolbesøg Øvrige kontrolbesøg fx opfølgende kontrolbesøg og anden kontrol Alle kontrolbesøg Besætninger dyrevelfærdskontrolbesøg Kvægbesætninger *) Svinebesætninger *) Pelsdyrbesætninger *) Øvrige besætninger 556**) 545**) 520*)**) I alt 1758**) 1870**) 3087*)**) *) Tallene for 2010 angiver det antal besætninger, der var udpeget til kontrol og svarer for de fleste besætninger til det antal der blev kontrolleret. For besætninger med mink og burhøns, hvor 100 % af besætningerne skulle kontrolleres, kan det kontrollerede antal besætninger være mindre, da det ikke var muligt at finde erstatningsbesætninger for ophørte besætninger. **) Eksklusive besætninger med strudsefugle og hjortedyr samt besætninger med fjervildt til udsætning, som udpeges til kontrol på baggrund af bestemmelserne i lov om hold af dyr. Når disse besætninger kontrolleres, udfører den tilsynsførende også kontrol af de relevante dyrevelfærdsregler. På foderområdet har den mest markante ændring været, at der i 2010 er sket en mindre stigning i antallet af temaer med opfølgning på salmonella og hygiejne, der ellers har været faldende siden hygiejnepakken 4

5 trådte i kraft i Plantedirektoratet vurderer, at det dels skyldes den våde høst, og dels at der som følge af krisen sker en kraftig koncentration i foderbranchen. Koncentrationen betyder, at der nedlægges fodermøller, og at der som følge heraf ikke vedligeholdes tilstrækkeligt på lukningstruede anlæg. Krisen betyder ligeledes at der spares på mandskab og dermed rengøring og oprydning. Fra 2009 til 2010 ses et fald i antal kontrolbesøg på fødevarevirksomhederne. Det skyldes bl.a., at andelen af elitevirksomheder er steget i løbet af 2010, at standardfrekvens 0,2 blev ændret til Efter behov i 2010, at ordningen med 10 % stikprøvekontrol i elitevirksomheder ophørte i På dyrevelfærdsområdet skyldes den store stigning i antallet af kontrolbesøg i 2010, at alle pelsdyrbesætninger fik kontrolbesøg i Plantedirektoratets teknikere har i løbet af 2010 overtaget den indledende 5 % screeningskontrol af dyrevelfærden i besætninger. Den risikobaserede kontrol er forbedret bl.a. i forbindelse med oprettelse af Kontrol Analyse Teamet, som indstiller, hvilke kontrolkampagner, der skal gennemføres på fødevareområdet. 3-4 Udvikling i regelefterlevelse I nedenstående tabel ses den procentvise fordeling af kontrolresultater i forskellige sektorer i forhold til kontrollerede temaer eller lovgivningsområder. På de enkelte kontrolbesøg kontrolleres normalt flere lovgivningsområder/temaer, så der er flere kontrolresultater pr kontrolbesøg på den enkelte virksomhed. Virksomhedsgruppe regelområde Kontrolresultat Landbrug - Foder Ingen anmærkninger X Indskærpelse X 1 1 Påbud eller forbud X Ø Ø Bødeforlæg, politianmeldelse X 1 1 Fodervirksomheder foder Ingen anmærkninger Indskærpelse Påbud eller forbud Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation frataget 1 0 Ø Fødevarevirksomheder - fødevareregler ud fra antal kontrollerede lovgivningsområder Ingen anmærkninger 94,5 95,9 96,1 Indskærpelse 4,3 3,4 3,4 Påbud eller forbud 0,5 0,3 0,2 Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation frataget 0,7 0,4 0,3 5

6 X = ingen data, Ø = nominelt nul, 0 = afrundet til nul - altså < 0.5. For fødevarevirksomhederne går tendensen i retning af flere kontrolresultater uden anmærkninger og sanktioner. Udviklingen mod højere regelefterlevelse indikerer, at de mange nye tiltag som følge af fødevareforliget har haft en positiv effekt. Det drejer sig bl.a. om muligheden for, at virksomhederne kan opnå elitestatus, gebyrfinansierede opfølgende kontrolbesøg hos virksomheder, der får indskærpelser, udvidelse af fødevarekontrollens rejsehold, kompetenceudvikling af de tilsynsførende, mere vejledning og flere kontrolkampagner. For 5 % dyrevelfærdskontrollen fremgår den procentvise fordeling af besætninger med kvæg, svin, pelsdyr og slagtekyllinger, som fik indskærpelser, påbud og/eller blev meldt til politiet som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne, af tabellen nedenfor Kvæg 25 % 17 % 21 % Svin 39 % 46 % 49 % Pelsdyr 30 % 66 % 50 % Slagtekyllinger 34 % 15 % 22 % For øvrige dyrearter (får, geder, slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder, gæs, kalkuner samt strudsefugle) ligger frekvensen af indskærpelser, påbud og politianmeldelser på et relativt lavt niveau. Da Fødevarestyrelsen udpeger de kontrollerede besætninger efter særlige risikoparametre, kan tallene dog ikke umiddelbart sammenlignes direkte fra et år til et andet. Der er ikke de store udsving i procentandelene i forhold til tidligere år, bortset fra for pelsdyr, hvor antallet af besætninger, som ikke overholdt bestemmelserne, faldt fra 66 % i 2009 til 50 % i Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet der blev udført risikobaseret kontrol i ca. 15 % af pelsdyrbesætningerne i 2009, mens der blev udført kontrol i alle pelsdyrbesætninger i Nationale auditsystemer Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udført følgende auditundersøgelser om Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed i Kontrollen med dyretransporter (dækker perioden ). Kontrollen i detailvirksomheder (årlig auditering, som dækker kontrollen i 2010). Revisionsenheden vurderer bl.a. for kontrollen med dyretransporter: Fødevarestyrelsen har omprioriteret ressourcer fra kontrol med indladning af dyr på lastbiler til faglig bistand til politiets vejkontrol af dyretransporter. Ved denne omprioritering har Fødevarestyrelsen anvendt informationer fra kontrollen og vurderet, at ressourcerne skulle flyttes til de steder, hvor kontrollen giver størst effekt. Undersøgelsen har samtidig vist en række områder, som Fødevarestyrelsen kan udvikle og forbedre yderligere med henblik på at ensarte og effektivisere kontrollen med dyretransporter At Fødevarestyrelsens planlagte kontrol med dyretransporter på et overordnet niveau, som det er formuleret i styrelsens strategi og den nationale kontrolplan, er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. 6

7 Revisionsenheden vurderer samlet for kontrollen med detailvirksomheder at både den ordinære kontrol og den kampagnebaserede kontrol foretages med udgangspunkt i risikovurderinger. Risikovurderingen er med til at sikre, at kontrollen sættes ind, hvor den har størst effekt, og at ressourcerne derved anvendes hensigtsmæssigt at Fødevarestyrelsens system til kontrolplanlægning centralt og regionalt lever op til kontrolforordningens krav om at sikre, at kontrollen foretages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed. Plantedirektoratet gennemførte intern audit af FODERs supervision af lokalafdelingerne. Auditorerne fandt ingen afvigelser i forhold til instrukser og vejledninger. 6. Resurser Antal årsværk pr. 31 december 2008, 2009 og 2010 ses i nedenstående tabel Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet * Fiskeridirektoratet ** * Knap50 % af Plantedirektoratets medarbejdere arbejder med kontrol omfattet af 882/2004 ** Knap 2 % f Fiskeridirektoratets medarbejdere arbejder med kontrol omfattet af 882/2004 Fra 2010 til 2009 er antallet af årsværk i Fødevarestyrelsen faldet med 111. Faldet skyldes især tiltag under Kødkontrollen med henblik på at nedbringe omkostningsniveauet jf. den iværksatte handlingsplan for modernisering og effektivisering af den offentlige kontrol på slagterierne. Der har ikke været væsentlige ændringer i finansieringen af kontrollen. 7. Aktioner for at forbedre kontrollen Indenfor fødevarekontrollen har arbejdet med kontrolkampagner haft stor fokus. Kontrol Analyse Teamet blev oprettede i 2010 og sikrede en bred faglig behandling ved udvælgelse og evaluering af kontrolkampagner. Der var i nationalt koordinerede kontrolkampagner. Flere data fra kontrolbesøg på veterinærområdet er fra januar 2010 blevet registreret i eksisterende ITsystemer. Veterinærrejseholdet udførte i 2010 tematiserede kontroller, hvor der blev fokuserer på et bestemt kontrolemne i udvalgte besætninger. 8. Aktioner for at forbedre virksomhedernes regelefterlevelse Kontrolkampagnerne på fødevareområdet og veterinærrrejseholdets tematiserede kontroller formodes også at have forbedret virksomhedernes regelefterlevelse. 1. juli 2010 trådte nye bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for kvæg og svin og om veterinære lægemidler i kraft. Sundhedsrådgivningen giver øget fokus på dyrevelfærden i besætningerne. Samtidig skete en øget overvågning af medicinforbruget. 7

8 Videncenter for Dyrevelfærd forankret i Fødevarestyrelsen blev oprettet i 2010 og skal sikre, at forsknings- og databaseret viden om dyrevelfærd samles og formidles til relevante stakholders, såsom politikere, landbrugserhvervet, myndigheder, forskere og på sigt den brede befolkning. I forbindelse med implementering af markedsføringsforordningen for foder (767/2009) afholdt Plantedirektoratet en temadag for fodervirksomheder, hvor de nye regler blev gennemgået og diskuteret. På foderområdet er der udgivet 3 foldere til fodervirksomheder: 1 om egenkontrol på hos mellemhandlere, 1 om egenkontrol hos transportører, og 1 om biprodukter af fødevarer og non-food der skal bruges som foder. 1. Indledning Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 indeholder resultater og analyse af kontrollen i medfør af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan for året Årsrapporten gennemgår også tiltag, der skal effektivisere kontrollen og forbedre kontrolplanen. Årsrapporten omfatter kontrollen inden for sektorerne fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd svarende til opdelingen i den nationale kontrolplan, hvor planer og strategiske mål er beskrevet for de enkelte sektorer. Årsrapporten er en samlet rapport for Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og Fiskeridirektoratet. Justitsministeriets, Lægemiddelstyrelsens, SKAT s og Miljøstyrelsens bidrag til årsrapporten er indarbejdet under det relevante kontrolområde. Ovennævnte myndigheder har haft udkast til årsrapport i høring. Rapporten udarbejdes, i henhold til artikel 44 i kontrolforordningen 2, der bestemmer at medlemslandene hvert år skal udarbejde en rapport over kontrollen i det foregående år. Rapporten skal indeholde resultater af kontrollen i medfør af den nationale kontrolplan, analyse af overtrædelserne og foranstaltninger, der skal sikre, at den nationale kontrolplan fungerer effektivt. Endelig skal der i rapporten nævnes væsentlige ændringer i den nationale kontrolplan. Årsrapporten skal sendes til EU-Kommissionen. Ved udarbejdelsen af årsrapporten er der taget udgangspunkt i Kommissionens beslutning af 24. juli 2008 (2008/654/EF) om vejledning til udarbejdelse af årsrapport, hvor det er skønnet relevant. Der er i mange tilfælde linket til rapporter, hjemmesider m.v. Årsrapporterne med links findes på hjemmesiderne ordningen/aarsrapporter.htm 1 ordningen 2 Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes 8

9 I afsnittene aktioner for at sikre effektivitet nævnes typisk de nye aktioner, som ikke er nævnt under analyse af kontrolresultater, men som er iværksat som følge af overtrædelser m.v. fundet ved analyse af kontrollen. Det betyder, at der i flere tilfælde nævnes opfølgende aktioner, som foregår i Aktionerne skal ses som et supplement til alle de løbende og særlige aktioner, som er nævnt i den nationale kontrolplan Der er for enkelte områder ikke rapporteret om kontrollen i 2010, da opgørelserne endnu ikke forelå ved redaktionens afslutning. For nogle få områder rapporteres om kontrollen i 2009, når det ikke er gjort i årsrapport Analyse af kontrollen 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed Mulige kontrolresultater og sanktioner Fødevarestyrelsens kontrol af virksomhederne kan give følgende kontrolresultater: 1: Ingen anmærkninger 2: Indskærpelser 3: Påbud eller forbud 4: Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget Kontrolresultatet Ingen anmærkninger betyder ikke nødvendigvis, at alt er fejlfrit i virksomheden. Det er således ikke hele virksomheden, som bliver kontrolleret ved hvert kontrolbesøg, og derudover kan der være overtrædelser, som vurderes som så bagatelagtige, at de ikke skal medføre en sanktion. Fødevarestyrelsens Kontrolvejledning beskriver i kapitel 13 de forskellige sanktioner, og hvornår de skal gives. Den tilsynsførende er her vejledt i at anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at virksomhederne overholder reglerne. Hvis en virksomhed eller besætningsejer gentagne gange har overtrådt de samme regler, anvender den tilsynsførende som hovedregel en skrappere sanktion. En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Indskærpelse er den mildeste sanktion. Et påbud præciserer, hvordan den enkelte virksomhed eller besætningsejer skal overholde lovgivningen. På veterinærområdet anvendes påbud f.eks. i forbindelse med udbrud af husdyrsygdomme, mistanke om BSE-smitte eller hvis mistanken bekræftes, påbud om særslagtning og destruktion. På fødevareområdet anvendes påbud især til at Præcisere forhold, der ikke direkte har været konkretiseret i autorisationen eller økologi-rapporten. Stille et særligt krav til en registreret eller anmeldt virksomhed eller primærproducent (udvidelse af driftsvilkår) Indføre eller revidere procedurer (egenkontrol), der sikrer, at lovgivningen er overholdt på et bestemt område Få dokumenteret, at et forhold er bragt i orden Stille krav om, at virksomheden søger rådgivning eller uddannelse for at rette op på utilfredsstillende forhold omkring hygiejne eller egenkontrol i virksomheden 9

10 Et forbud præciserer, hvad en virksomhed eller besætningsejer skal undlade at gøre, f.eks. forbud mod flytning af dyr eller produktion af en bestemt type fødevare. Et administrativt bødeforlæg er på linje med de politibødeforlæg, som politiet kan udstede. Regionen eller kødkontrollen udsteder administrative bødeforelæg til fødevarevirksomheder og besætningsejere i henhold til lov, jf. lov om dyrlæger 39, lov om hold af dyr 71, fødevareloven 61, økologiloven 14 og administrationsloven 29. Et administrativt bødeforlæg forudsætter, at der er klare beviser, at der er domspraksis eller fastsat bødestørrelse i lovgivningen, samt at der er handlet forsætligt eller uagtsomt. Regionen eller kødkontrollen kan bl.a. politianmelde en virksomhed, hvis en sag kræver efterforskning, hvis vidner skal afhøres, ved grove overtrædelser, ved fratagelse af næringsbrev, hvis der ikke er domspraksis eller ved overtrædelse af dyreværnsloven. Supervision Mørkhøj gennemførte ikke generel supervision i regionerne i 2010, men etablerede den nye supervisionsenhed: Fødevarestyrelsens supervisionsenhed. Enheden skal som noget nyt også supervisere kontrollen på virksomhedsniveau. Til supervisionen på virksomhedsniveau blev der udpeget supervisorer fra regionerne, som gennemgik et udannelses- og introforløb. Fødevarestyrelsen udarbejdede en supervisionsplan med angivelse af, hvilke år kontrollen på de forskellige virksomhedstyper skal superviseres og proces for udvælgelse af emner på det enkelte runde. Supervision af kontrollen på virksomhederne startede i marts Effektiviseringstiltag Fødevarestyrelsen igangsatte i 2010 et kommunikationsinitiativ. Hjemmesiden blev forbedret med målrettet information til erhvervet. Information til erhvervet om bl.a. regelændringer gives både via pressemeddelelser og branche-nyhedsbreve. Initiativerne kan øge virksomhedernes mulighed for at efterleve reglerne. Fødevarestyrelsen har i 2010 arbejdet med digitalisering ud fra digitaliseringsstrategi der blev vedtaget i april Målet med den øgede digitalisering er, at den skal yde et væsentlig bidrag i forhold til effektivisering. I forhold til de strategiske indsatsområder er der i 2010 arbejdet på en række områder. En central indsats har været at indføre et planlægningssystem som støtte til optimeret gennemførelse af fødevarekontrollen. Fødevarestyrelsen besluttede i 2010 at igangsætte implementering af Lean arbejdskultur. Formålet med Lean arbejdskultur er dels at optimere udvalgte arbejdsprocesser i Fødevarestyrelsen, dels at opnå effektivisering ved løbende forbedringer af det daglige arbejde ved tavlemøder begge dele ved involvering af styrelsens medarbejdere. Lean implementeringen blev opstartet i én fødevareafdeling og for én tværgående proces i 3 fødevareafdelinger og ét laboratorium medio Der er dels udført procesoptimering, dels opstartet af løbende forbedringer på tavlemøder ultimo Arbejdet er fortsat og udvidet i Revisionsenhedens audit af Fødevarestyrelsen Revisionsenheden i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afrapporterer hermed følgende auditundersøgelser om kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed for 2010 til Kommissionen: 10

11 Kontrollen i engrosvirksomheder (eksklusive kødvirksomheder) samt biproduktvirksomheder (årlig auditering, som dækker kontrollen i 2009). Kontrollen med dyretransporter (dækker perioden ). Kontrollen i detailvirksomheder (årlig auditering, som dækker kontrollen i 2010). Hertil kommer, at Revisionsenheden har undersøgt, i hvilken grad Fødevarestyrelsen gennem korrigerende og forebyggende handlinger har fulgt op på konklusioner og anbefalinger i afsluttede auditundersøgelser. De overordnede resultater af de tre undersøgelser er præsenteret i afsnittene nedenfor. Det skal understreges, at det alene er muligt at beskrive resultaterne af de kontrolområder, der er blevet undersøgt, og at konklusionerne herfra ikke uden videre kan udbredes til kontrolområder, der ikke i 2010 var genstand for undersøgelse. De auditerede områder er udvalgt ud fra risikobaserede prioriteringer. Resultater af revisionsundersøgelserne (audits) relevant for kontrollen i 2010: A) Er auditprogrammet opfyldt? Revisionsenheden har opfyldt auditprogrammet. Revisionsenheden har som planlagt - og beskrevet i auditprogrammet for gennemført auditundersøgelser af: Kontrollen i detailvirksomheder (årlig auditering for 2010). Økologikontrollen. Udmøntning af fødevareforliget. Kontrollen med dyretransporter. Revisionsenhedens undersøgelse af udmøntningen af fødevareforliget og undersøgelsen af økologikontrollen indgik i Danmarks årsrapport til FVO for året I overensstemmelse med auditprogrammet har Revisionsenheden ved den årlige auditering af kontrollen i 2010 haft fokus på kontrollen i detailleddet. Auditeringen af kontrollen i 2009 med fokus på kontrollen i engrosleddet var ikke afsluttet ved aflevering af bidrag til årsrapport 2009 pga. undersøgelsen af udmøntningen fødevareforliget (som var en ekstra opgave, som Revisionsenheden fik tilført i 2010). Resultaterne af auditeringen af kontrollen i 2009 er derfor medtaget i nærværende årsrapport for B) Var kontrollen i overensstemmelse med, hvad der var planlagt? Rapport om kontrollen i engrosvirksomheder (eks. kødvirksomheder) og biproduktvirksomheder: Undersøgelsen af kontrollen i en gros- og biproduktvirksomheder i 2009 viste, at kontrollen generelt set for de emner, der er undersøgt, lever op til kravene i kontrolforordningen. 11

12 Således har kontrollen med sporbarhed i forbindelse med to konkrete sager været grundig, og samarbejdet mellem de involverede parter i Fødevarestyrelsen har været effektivt. Auditundersøgelsen har vist, at en sporbarhedskampagne, som blev gennemført i 2009 af Fødevarekontrollens Rejsehold, blev tilrettelagt og gennemført på en systematisk måde. Rejseholdet og fødevareafdelingerne har fulgt effektivt op på fejl og mangler. Veterinærsektionerne har gennemført det antal kontrolbesøg i biproduktvirksomheder, som foreskrives i kontrolfrekvensvejledningen, med undtagelse af én. Der er ikke udtaget prøver, der verificerer virksomhedernes egenkontrol. Dette var også et kritikpunkt ved FVO s inspektion i Undersøgelsen har vist uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollen med vegetabilske biprodukter. Det drejer sig om uregelmæssigheder i forbindelse med indberetning til Plantedirektoratet af de fødevarevirksomheder, der som et led i fødevareproduktionen producerer vegetabilske bi- og restprodukter. Ligeledes er kontrollen med vegetabilske bi- og restprodukter dokumenteret i under halvdelen af de i relevante fødevarevirksomheder. Undersøgelsen viser også, at Fødevarestyrelsen koordinerer kontrollen med vegetabilske bi- og restprodukter samt animalske biprodukter med Plantedirektoratet forskriftsmæssigt, men i en konkret sag viste der sig at være uklarhed om, hvem der skulle trække bi- og restprodukter tilbage fra primærleddet. Rapport om kontrollen med dyretransporter: Overordnet set blev kontrollen med transport af dyr foretaget i overensstemmelse med det, der var planlagt. Transport af dyr er et område, som er tæt reguleret i lovgivningen, hvor der bl.a. stilles krav om, at alle dyr, der transporteres ud af landet, forinden skal kontrolleres for transportegnethed. Undersøgelsen viser, at kontrollen med dyrs transportegnethed lever op til transportforordningens krav om 100 % kontrol. For så vidt angår den særlige kontrol af indladningsforhold, så gennemføres denne også i overensstemmelse med transportforordningens krav og Fødevarestyrelsens egne målsætninger. Undersøgelsen viser dog, at Fødevarestyrelsen ikke i overensstemmelse med transportforordningens bestemmelser har svaret på en henvendelse fra de udenlandske myndigheder i forbindelse med én ud af tre undersøgte sager, som vedrører konkrete transporter til eller fra udlandet. Det skyldes ifølge styrelsen bl.a., at styrelsen i den konkrete sag har afventet en afklaring fra Justitsministeriet, der har oplyst, at sagen afventer EU. Sagen har dog hverken belastende karakter eller indgribende indvirkning for dyrevelfærden fremadrettet. Undersøgelsen viser også, at Fødevarestyrelsen har en opgave i at vejlede og instruere embedsdyrlægerne i at dokumentere kontrollen og i sagsbehandling, således at denne lever op til kontrolvejledningens tekst. I den forbindelse er det også vigtigt, at informationer om tidligere indskærpelser bruges til at eskalere myndighedsudøvelsen. 12

13 Rapport om kontrollen i detailvirksomheder: Rapporten viser, at kontrollen i detailvirksomheder i 2010 overordnet set er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne og det, der var planlagt. Det planlagte antal kontrolbesøg er gennemført og alle relevante lovgivningsområder er kontrolleret over en periode på 3 år. Undersøgelsens resultater tyder desuden på, at alle detailvirksomheder har fået kontrolleret de lovgivningsområder, der er fastsat en kontrolfrekvens for. Undersøgelsen viser desuden, at fødevareregionernes prøveudtagning i virksomhederne er udført som planlagt, hvad angår antallet af prøver. Enkelte elementer af kontrollen er ikke helt udført i overensstemmelse med, hvad der ifølge retningslinjer mv. var planlagt, jf. også omtalen under pkt. C nedenfor. C) Hvad viste undersøgelserne om den overordnede effektivitet af kontrollen? Rapport om kontrollen i engrosvirksomheder (eks. kødvirksomheder) og biproduktvirksomheder: Fødevarestyrelsen sikrer effektiviteten af kontrollen i engrosvirksomheder ved blandt andet at fastsætte såvel strategiske mål som resultatmål for kontrollen. Undersøgelsen har vist, at der er god sammenhæng mellem de strategiske mål og resultatmålene, og at resultatmålene for kontrollen i engrosvirksomheder for 2009 alle blev nået. Med hensyn til kontrollen med biproduktvirksomheder sikrer Fødevarestyrelsen sig gennem en kontrolfrekvensvejledning, kontrolrapporter og supervision af medarbejderne, at kontrollen er ensartet og effektiv. Derved har Fødevarestyrelsen rettet op på de fejl og mangler, som FVO fremkom med i en rapport fra Området er ikke et strategisk indsatsområde i Fødevarestyrelsen. Således er kontrollen med biproduktvirksomheder ikke særskilt nævnt i Fødevarestyrelsens strategi eller resultatkontrakt, og der findes ikke en særskilt kontrolstrategi for området. Informationer om selvdøde og aflivede dyr fra biproduktvirksomhederne kan anvendes mere effektivt til at målrette dyrevelfærdskontrollen i primærleddet. Forudsætningerne herfor er ved at blive etableret. Kontrollen med vegetabilske bi- og restprodukter og samarbejdet mellem myndighederne om opgaven vurderes at kunne blive mere effektivt. Der ses således mangler i forbindelse med dokumentation af kontrollen i virksomhederne og ved indberetningerne til Plantedirektoratet. Der ses ligeledes uklarheder i, hvem der skal gøre hvad i forbindelse med tilbagetrækninger. Kontrollen med vegetabilske bi- og restprodukter blev overført fra Plantedirektoratet til Fødevarestyrelsen i I forbindelse med denne overflytning blev der iværksat en række initiativer, som ikke er færdig-implementerede endnu. Det er således et område i fortsat udvikling. Kontrollen med sporbarhed vurderes at være effektiv, og der har været et effektivt samarbejde mellem de involverede parter, der for det første har sikret tilbagetrækning indenfor kort tid. For det andet er der blevet givet sanktioner for de konstaterede uregelmæssigheder, og for det tredje følges der op på forholdene. Imidlertid kan fødevareregionerne ikke følge op overfor virksomheder, som ikke er registrerede eller autoriserede til forarbejdning eller salg af fødevarer. I disse tilfælde skal regionerne ikke følge rutinemæssigt op på givne sanktioner. 13

14 Rapport om kontrollen med dyretransporter: Ved en omprioritering af ressourcer fra indladningskontrol til vejkontrol har Fødevarestyrelsen anvendt informationer fra kontrollen og vurderet, hvor kontrollen giver størst effekt. Undersøgelsen har samtidig vist en række områder, som Fødevarestyrelsen kan udvikle og forbedre yderligere med henblik på at ensarte og effektivisere kontrollen med dyretransporter. I forbindelse med veterinærforliget fandt der en omprioritering sted af ressourcer fra indladningskontrol til den faglige bistand til politiets vejkontrol. Ved denne omprioritering har Fødevarestyrelsen anvendt informationer fra kontrollen og vurderet, at ressourcerne skulle flyttes til der, hvor kontrollen giver størst effekt. Derved har styrelsen vist nødvendige kontrolfaglige og økonomiske hensyn. Kontrollen med dyretransporter involverer flere myndigheder. Undersøgelsen har vist, at det er uklart, hvem der er den centrale kompetente myndighed og dermed har ansvaret for at sikre en effektiv koordinering af kontrollen mellem de involverede myndigheder. Bl.a. er koordineringen mellem Fødevarestyrelsen og Trafikstyrelsen ikke effektiv, hvilket viser sig ved, at veterinærafdelingerne håndterer informationer om uoverensstemmelser i vurderinger myndighederne imellem forskelligt. Den interne koordinering mellem Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og veterinærafdelingerne har ikke været tilstrækkelig effektiv til at sikre ensartet kvalitet i tilsynet med dyr på samlesteder, med selve tilsynet af samlesteder og i veterinærafdelingernes sagsbehandling. Formidlingen af informationer mellem veterinærafdelingerne om givne sanktioner i forbindelse med kontrollen med dyretransporter er heller ikke effektiv. Det betyder, at transportøren gentagne gange kan overtræde reglerne, uden at myndighedsudøvelsen forstærkes. Det synes dog ikke at være et udbredt fænomen, at dette sker. Undersøgelsen har samtidig vist en række områder, som Fødevarestyrelsen kan udvikle og forbedre yderligere med henblik på at ensarte og effektivisere kontrollen med dyretransporter. Bl.a. bør Fødevarestyrelsen fastlægge procedurer, som sikrer, at der følges op på resultaterne fra kontrollen med transport af dyr. Fødevarestyrelsens bør indføre tiltag til forbedringer af kommunikationen mellem Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og veterinærafdelingerne. Fødevarestyrelsen bør også undersøge og imødekomme efterspørgslen efter målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter med hensyn til kontrol af dyretransporter. Til slut bør Fødevarestyrelsen formidle klare retningslinjer for regionernes kontakt til udlandet. Rapport om kontrollen i detailvirksomheder: Rapporten viser, at kontrollen i detailvirksomheder både hvad angår den ordinære kontrol og den kampagnebaserede kontrol foretages med udgangspunkt i risikovurderinger. Risikovurderingen er med til at sikre, at kontrollen sættes ind, hvor den har størst effekt, og at ressourcerne derved anvendes hensigtsmæssigt. Fødevarestyrelsen har fokus på at ensarte kontrollen i detailvirksomheder og har iværksat et projekt ensartethed. Revisionsundersøgelsen har vist, at der er forskel på, hvor mange indskærpelser og sanktioner de enkelte fødevareafdelinger giver ved kontrolbesøgene, men det kan ikke afgøres ud fra undersøgelsen, hvad årsagen er. 14

15 Fødevareregionerne skal som udgangspunkt foretage opfølgende kontrolbesøg, når en virksomhed har fået en anmærkning. Det opfølgende kontrolbesøg skal i henhold til kontrolfrekvensvejledningen som udgangspunkt gennemføres senest 2 måneder efter det kontrolbesøg, der gav anledning til anmærkningen. I 2010 gennemførte fødevareregionerne i 48 % af tilfældene de opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger inden for denne vejledende tidsfrist på 2 måneder. Samlet set gennemførte fødevareregionerne opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger i 82 % af de relevante tilfælde. Hvis den tilsynsførende vurderer, at ét opfølgende kontrolbesøg ikke er tilstrækkeligt til at kontrollere, at virksomheden får rettet varigt op på ulovlige forhold, kan en virksomhed få skærpet kontrol i en periode, dvs. få mere end ét opfølgende kontrolbesøg. Skærpet kontrol blev kun anvendt som opfølgning over for i alt 8 detailvirksomheder på landsplan i Fødevareafdelingerne kan tilpasse kontrolintensiteten i virksomhederne om nødvendigt uden at kalde en øget kontrolintensitet for skærpet kontrol. Hvad angår sagsbehandling i forbindelse med autorisationer, viser undersøgelsen, at autorisationerne ikke i alle tilfælde lever op til kravet om, at virksomhedernes aktiviteter skal fremgå af autorisationen. Kvitteringsbreve for ansøgninger sendes kun i ca. 60 % af tilfældene, mens kravet til tidsfrister for sagsbehandlingen hovedsageligt er overholdt. Endelig viste undersøgelsen, at virksomhederne i 4 ud af 100 sager først fik en endelig autorisation efter de seks måneder, som ifølge kontrolforordningen er den maksimale periode en betinget autorisation kan vare. Revisionsenheden finder, at det er uklart på hvilket retsligt grundlag, de pågældende virksomheder i praksis har fungeret i den periode, hvor de hverken havde en betinget eller endelig autorisation, hvilket kan blive særligt relevant ved en eventuel tvist mellem Fødevarestyrelsen og den pågældende virksomhed. D) Hvad viste undersøgelserne om kontrolsystemets overordnede egnethed til at nå formålene i kontrolforordningen? Rapport om kontrollen med engrosvirksomheder og biproduktvirksomheder: Revisionsenheden vurderer, at på de områder af kontrollen med engrosvirksomheder og biproduktvirksomheder, som er undersøgt i forbindelse med auditeringen af aktiviteterne i 2009, er kontrollen på et overordnet plan tilrettelagt på en måde, så den er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. Det drejer sig om styringen og prioriteringen af kontrollen ved fastsættelse af strategiske mål og resultatmål for kontrollen og ved fastsættelse af kontrolfrekvenser i kontrolfrekvensvejledningen. Det drejer sig også om supervision og kompetenceudvikling af personale, der gennemfører kontrol med biproduktvirksomheder, og om fastlæggelse af rammerne for koordinering gennem samarbejdsaftaler mellem Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet om kontrollen med bi- og restprodukter. Gennemførelse af kampagner og af specialopgaver i Fødevarekontrollens Rejsehold er ligeledes med til at sikre, at formålene i forordningen nås. Årsrapporten viser samtidig en række forhold, der kan forbedre yderligere, jf. beskrivelsen under punkt B) C). 15

16 Rapport om kontrollen med dyretransporter: Revisionsenheden vurderer, at Fødevarestyrelsens planlagte kontrol med dyretransporter på et overordnet niveau, som det er formuleret i styrelsens strategi og Danmarks nationale kontrolplan, er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. Fødevarestyrelsens strategi for indeholder eksplicit fokus på dyrevelfærd under transport af dyr. De strategiske mål for dyrevelfærdskontrollen under transport fremgår også af Danmarks flerårige, nationale kontrolplan. Heraf fremgår samtidig, at det strategiske grundlag for styrelsens indsats på dyrevelfærdsområdet er veterinærforliget fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har i overensstemmelse med kontrolforordningen fastlagt procedurer, som sikrer, at styrelsen modtager data og informationer om kontrollen Fødevarestyrelsen sikrer imidlertid ikke altid, at der i overensstemmelse med kontrolforordningen træffes korrigerende foranstaltninger, når det har været nødvendigt, eller at der bliver foretaget passende ajourføringer af instrukser mv. Kontrollen med indladningsforhold gennemføres også stort set i overensstemmelse med kontrolforordningens krav om at udpege lastbiler til kontrol på baggrund af en risikovurdering. Rapport om kontrollen i detailvirksomheder: Revisionsenheden vurderer i rapporten samlet set, at Fødevarestyrelsens system til kontrolplanlægning centralt og regionalt lever op til kontrolforordningens krav om at sikre, at kontrollen foretages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed. Kontrolfrekvensvejledningen giver på et overordnet niveau mulighed for ud fra en risikovurdering at fastlægge hyppigheden af de ordinære kontrolbesøg i forskellige virksomhedsbrancher samt de lovgivningsområder, der skal kontrolleres ved besøgene. Fødevarestyrelsen har også med et nyt kampagnekoncept fået et system, som sikrer relevante kampagner, der bygger på systematisk indsamling og risikovurdering af risikoemner. Årsrapporten viser samtidig en række forhold, der kan forbedre yderligere, jf. beskrivelsen under punkt B) C). Anvendte metoder og resultatindikatorer De metoder og resultatindikatorer, der har været anvendt i de nævnte auditundersøgelser, er beskrevet i den nationale kontrolplan. Som det fremgår heraf, har Revisionsenheden udarbejdet et procedurepapir, der bl.a. beskriver de metoder og arbejdsprocesser, som enheden anvender i sine undersøgelser. Procedurepapiret hedder Kvalitetshåndbog for Revisionsenheden. Der er tale om en håndbog, der jævnligt et blevet ajourført på baggrund af evalueringer af auditarbejdet. I 2011 er Revisionsenheden begyndt at arbejde med PRINCE2 som projektstyringsværktøj. Dette værktøj overtager bl.a. den funktion, som kvalitetshåndbogen har haft tidligere. Rapporterne er tilgængelige her: 16

17 Fødevarer Fødevarevirksomheder generelt I dette afsnit analyseres de samlede kontrolresultater for fødevarevirksomheder, dvs. for alle kontrolområder. I de næste afsnit analyseres kontrollen indenfor konkrete kontrolområder. Generel analyse af kontrolresultater og overtrædelser På hjemmesiden findsmiley.dk offentliggøres dagligt alle kontrolresultater og smiley er. De vises både som søgeresultater, som kan sorteres på mange forskellige måder, og i regnearksformat m.v., så offentligheden løbende kan følge udviklingen i fordelingen af smiley er. Som supplement er der også fordelingstal på års- og kvartalsbasis. I resultater kan man bl.a. se fordelingen af smiley er givet i de enkelte fødevareafdelinger og for hele landet. Smiley er en sammenfatning af de enkelte kontrolresultater fra et kontrolbesøg i detailvirksomheder. I mappen Elite-smiley er vist, hvor mange elite-virksomheder, der aktuelt er i hele landet, og fordelt på de brancher, der kan få elite-status. Nedenstående tabel viser oplysninger om kontrol gennemført i en gros- og detailvirksomheder Kontrolbesøg Ordinære kontrolbesøg Øvrige kontrolbesøg fx opfølgende og anden kontrol Sum Fra 2009 til 2010 ses et fald i antal kontrolbesøg. Det skyldes bl.a., at andelen af elitevirksomheder er steget i løbet af 2010, at standardfrekvens 0,2 blev ændret til Efter behov i 2010, at ordningen med 10 % stikprøvekontrol i elitevirksomheder ophørte i Ved et kontrolbesøg kontrolleres almindeligvis flere lovgivningsområder (ud af 12 mulige), og der gives et kontrolresultat for hvert kontrolleret lovgivningsområde. I nedenstående tabel vises fordelingen af de samlede kontrolresultater for detail- og engrosvirksomheder: % -vis fordeling af kontrolresultater Ingen anmærkninger 94,5 95,9 96,1 Indskærpelse 4,3 3,4 3,4 Påbud eller forbud 0,5 0,3 0,2 Bødeforlæg, politianmeldelse, autorisation eller registrering frataget 0,7 0,4 0,3 17

18 Tendensen går i retning af flere kontrolresultater, hvor der ikke gives anmærkninger og færre sanktioner. Udviklingen mod højere regelefterlevelse indikerer, at de mange nye tiltag som følge af fødevareforliget har haft en positiv effekt. Det drejer sig bl.a. om muligheden for, at virksomhederne kan opnå elitestatus, gebyrfinansierede opfølgende kontrolbesøg hos virksomheder, der får indskærpelser, udvidelse af fødevarekontrollens rejsehold, kompetenceudvikling af de tilsynsførende, mere vejledning og flere kontrolkampagner. Nedenstående tabel viser procent elitevirksomheder blandt de virksomheder, der kan opnå elitestatus indenfor henholdsvis detail- og engrossektoren. Andelen af elitevirksomheder er vokset støt fra start i 2008 til udgangen af 2010, hvor samlet 54 procent af virksomhederne var elitevirksomheder. Muligheden for at opnå elitestatus og bruge det i markedsføringen motiverer virksomhederne til at overholde reglerne Detail 40,8 47,2 55,2 Engros 34,8 41,3 45,3 I alt 40,2 46,6 54,3 Prøveprojekter I bilag 1 findes en liste over udtagne prøver udtaget til nationalt koordinerede prøveprojekter og kontrolkampagner samt lokale opfølgning og initiativer i Resultaterne nævnes under det konkrete kontrolområde Slutrapporter offentliggøres på hjemmesiden Kontrolkampagner En politisk aftale fra november 2009 gav Fødevarestyrelsen mulighed for at bruge flere ressourcer på kontrolkampagner samtidig med, at basiskontrollen blev reduceret gældende fra Der blev i 2010 udført 11 kontrolkampagner, og heraf var de 5 dybdegående kontrolkampagner. Ved de dybdegående kontrolkampagner kan 3-4 tilsynsførende deltage ved det enkelte kontrolbesøg i virksomheden. I 2009 blev der udført 7 almindelige kontrolkampagner og 1 dybdegående. Kontrollen blev hermed endnu mere risikobaseret. Denne tendens er videreført og styrket i fødevareforlig 2.0 indgået i juni I 2010 blev Kontrol Analyse Teamet oprettet. Det er en gruppe bestående af tilsynsførende og repræsentanter fra fagkontorerne i hovedkontoret. Alle i Fødevarestyrelsen opfordres til at indmelde mulige risici eller mistanker om overtrædelser til teamet. Teamet vurderer risici, muligt ressourceforbrug, relevans m.v. og udarbejder to gange om året en indstilling med forslag til kontrolkampagner til en ledelsesgruppe med vicedirektør, kontorchefer og en fødevarechef. Ledelsesteamet beslutter herefter kontrolkampagnerne for det næste halve år. Der udsendes normalt pressemeddelelse før start, så virksomhederne informeres om den kommende kontrolkampagne og om reglerne. 18

19 De 11 nationalt koordinerede kontrolkampagner i 2010 var følgende: Dybdegående kontrolkampagner: Kontrol med kød - inkl. 3 prøveprojekter Tilsætningsstoffer - inkl. 4 prøveprojekter Økologi inkl. 9 prøveprojekter 2 om Import ulovlig import og internetkontrol Andre kontrolkampagner: Alternative behandlere - ulovlige kosttilskud og uregistrerede virksomheder Tilsætningsstoffer - styr på opskriften? Rengøring og desinfektion - få rene linier Ulovlige kosttilskud - fokus på fitnesscentre Spisesvampe - sikre svampe på menuen Fritureolie - frisk olie til pommes frites Rapporterne fra kampagnerne findes på hjemmesiden mpagner_2010.aspx Kontrolkampagnerne uddybes i afsnittene om konkrete kontrolområder. Fødevarestyrelsen vurderer, at ændringen med flere og flere dybdegående kontrolkampagner har betydet, at virksomhederne og de tilsynsførende har fået større kendskab til reglerne på de konkrete områder. Samtidig er kontrollen blevet mere risikobaseret, idet der bruges mere tid på kontrol af områder, med risici og mindre tid på mere rutineprægede ordinære kontrolbesøg. Kontrolkampagner har bl.a. vist sig at være effektive til at afsløre overtrædelser fx i forbindelse med svindel og vildledning. Risiko som følge af overtrædelserne og årsager til overtrædelserne Risikoen som følge af overtrædelserne er meget forskellige fra branche til branche og er beskrevet under de relevante afsnit. Årsagerne til overtrædelserne varierer ligeledes. Blandt de generelle årsager kan nævnes manglende kendskab til reglerne, sjusk, ønske om større økonomisk vinding og mangelfuld egenkontrol. Nye aktioner for at sikre effektivitet Der blev i juni 2010 indgået et nyt fødevareforlig 2.0 mellem et bredt flertal i Folketinget. Forliget gælder for fødevarekontrollen i Ved forhandlingerne om forliget blev de hidtidige erfaringer inddraget herunder revisionsenhedens rapport fra foråret 2010 om udmøntningen af fødevareforliget fra Forligspartierne var enige om at mange af initiativerne fra Fødevareforlig 1.0 skulle videreføres. Herudover iværksættes følgende nye initiativer med henblik på en yderligere styrkelse af området: Mindre basiskontol og øget anvendelse af målrettede og dybdegående kontrolkampagner Øget gebyrbetaling Udvikling og forsøg med nye kontrolmetoder, herunder bl.a. forsøg med flere anmeldte kontrolbesøg Yderligere styrkelse af importkontrollen 19

20 Styrket information til forbrugere om importerede fødevarer Øget tilgængelighed og styrket information om at vælge sundt Kontrolkampagner rettet mod vildledning, anprisning og svindel Styrket indsats i forhold til mærkning af fødevarer Styrket kontrol med nethandel Styrket kontrol med kosttilskud styrkelse af kosttilskudsgruppen Mere kontrol med pesticidrester i frugt og grønt En kompetent og dialogbaseret kontrol Fødevarestyrelsen gik herefter i gang med at implementere de nye initiativer. Målopfyldelse Kravene i resultatkontrakt 2010 blev opfyldt jf. nedenstående: Resultatmål og resultatkrav Fødevareopgaver 1.1 Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsens kontrolvirksomhed yder et væsentligt bidrag til at sikre en høj fødevaresikkerhed i Danmark. Fødevarestyrelsen skal udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinjer, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Dette skal gøres så risiko- og behovsorienteret som standardfrekvenserne tillader og under hensyn til de konkrete anmeldelser fra borgere, der skal følges op på. Status Bemærkninger Fødevareafdelingerne har i 2010 gennemført planlagte kontrolbesøg, hvilket svarer til en målopfyldelse på 98 %. Derudover har fødevareafdelingerne gennemført 2169 ordinære kontrolbesøg. Samlet set har fødevareafdelingerne gennemført kontrolbesøg svarende til 101,6 %. 99,1 % af virksomhederne har opnået minimum et kontrolbesøg. De manglende 374 kontrolbesøg skyldes praktiske forhold som forgæves besøg, sæsonvirksomheder mv. Ca. 80 % af anmærkningerne blev fulgt op med et opfølgende kontrolbesøg heraf ca. 51 % indenfor 2 måneder og ca. 71 % indenfor 3 måneder. I de resterende ca. 20 % af tilfældene er der enten fulgt op med administrativ kontrol (skrivebordskontrol) eller ved næste ordinære kontrolbesøg. Resultatet 20

21 Resultatmål og resultatkrav Faldende enhedsomkostninger på kontrolaktiviteten Fødevarestyrelsen arbejder vedvarende på at effektivisere sin virksomhed, bl.a. med henblik på at efterleve det generelle effektiviseringskrav, statens institutioner er pålagt. I 2010 vil Fødevarestyrelsen reducere enhedsomkostningerne på fødevarekontrollen med 2 procent. i forhold til Status Bemærkninger vurderes at være tilfredsstillende. Enhedsomkostninger på fødevareområdet er faldet med 6,1 % fra 2009 til Der er tale om et fald fra kr. i 2009 til kr. i Højere regelefterlevelse Fødevarestyrelsen udarbejder regler, der fremmer fødevaresikkerheden i Danmark og i 2010 vil styrelsen fortsat arbejde for en højere regelefterlevelse blandt danske fødevarevirksomheder. I 2010 fastholdes andelen af virksomheder og brodne kar på 2009-niveau, fordi de dybdegående kontrolkampagner specifikt målrettes problemområder, hvor der typisk vil være svindel, eksempelvis på mærkning af fødevarer. Dette kan eksempelvis resultere i, at nogle virksomheder mister deres elitestatus, mens andre får en dårligere regelefterlevelse. Idet Fødevarestyrelsen ikke kender effekten af dybdegående kontroller, vil styrelsen fastholde 2009-niveauet for elitevirksomheder og brodne kar, men samtidig målsætte at virksomhederne øger regelefterlevelsen efter et kontrolbesøg ved anmærkninger. Indikator 1: I 2010 skal andelen af fødevarevirksomheder, som er elitevirksomheder, stige til mindst 38 %. (I 2009 var der 46,6 % elitevirksomheder) Indikator 2: I 2010 skal andelen af fødevarevirksomheder, som ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, fastholdes i forhold til 2009, hvor målsætningen var max 5 %. (I 2009 var der 1,5 % brodne kar) Indikator 3: I 2010 skal 75 % af de kontrolbesøg, der gennemføres efter anmærkninger ved kontrollen, resultere i et forbedret kontrolresultat. (I 2009 udviste 78 % virksomheder, denne adfærd) Indikator 1: I 2009 var der 46,6 % elitevirksomheder af de virksomheder der havde mulighed for at opnå elitestatus (fordelt på alle brancher). I 2010 er andelen oppe på 54,3 %. Indikator 2: I 2009 var der 1,5 % brodne kar i detail- og engrovirksomheder. I 2010 var andelen på 1,3 %. Indikator 3: I 2010 har 78,6 % af de kontrolbesøg der blev gennemført efter anmærkninger i kontrollen resulteret i et forbedret kontrolresultat (6.783 kontroller ud af 8.628). 21

22 Resultatmål og resultatkrav Dybdegående kontrolkampagner Dybdegående kontrolkampagner adskiller sig fra de almindelige kontrolkampagner ved, at der er flere kontrollanter pr. besøg, der undersøger et specifikt fagområde, som er bestemt ud fra en risikovurdering. I 2010 skal Fødevarestyrelsen formulere, iværksætte og udføre minimum 4 kampagner med dybdegående kontroller, hvor mindst 2 skal omhandle snyd med angivelser. Den ene kontrolkontrolkampagne er målrettet overtrædelser i forbindelse med mærkningskrav på kødområdet og er en opfølgning på de overtrædelser, der blev fundet ved tilsvarende kampagner i Den anden kampagne er rettet mod anvendelsen og mærkningen af tilsætningsstoffer. De resterende kontrolkampagner fastsættes i løbet af 2010 på baggrund af en aktuel risikovurdering. Kontrol af fødevaretransporter ved Danmarks ydre grænser, hvor indsatsen rettes mod samtlige potentielle grænseovergange, og hvor der bl.a. fokuseres på om de enkelte vogne er godkendt til transport af fødevarer, om importørerne er registreret i systemet og om fødevarerne er lovlige i Danmark. Internetkontrollen har særligt fokus på bl.a. ulovlig import af vin og kalkuner. Status Bemærkninger 1) Kampagnen om mærknings-krav på kødområdet er gennemført. 2) Kampagnen på tilsætningsstoffer er gennemført og offentliggjort uge 42. 3) Kampagne på økologiområdet startede primo september som planlagt og blev afsluttet ultimo Offentliggjort i uge ) Kampagne om kontrol af fødevaretransporter ved Danmarks ydre grænser blev gennemført i Rapporten forventes færdig i 1. kvartal af ) Internetkontrol med særlig fokus på bl.a. ulovlig import Fødevarehygiejne Analyse af kontrolresultater Kontrolkampagne om rengøring og desinfektion Fødevarestyrelsen gennemførte i 2010 en kontrolkampagne om rengøring og desinfektion i detail fødevarevirksomheder. Rengøring og desinfektion er omfattet af virksomhedernes gode arbejdsgange. Der er derfor ikke krav om dokumentation af rengøring og desinfektion. Formålet med kampagnen var at kontrollere, om virksomhederne har den nødvendige opmærksomhed på korrekt rengøring og i nødvendigt omfang desinfektion af procesudstyr og inventar, især svært tilgængeligt udstyr som opvaskemaskiner, lister og blæsere i køleskabe samt isterningmaskiner. Kontrollen blev foretaget som led i ordinære kontrolbesøg, hvor der blev lagt særlig vægt på kontrol af rengøring og desinfektion. Kontrollen omfattede 1827 kontrolbesøg i bl.a. bagerforretninger, catering og diner transportable-virksomheder, restauranter, sæsonrestauranter, restauranter med begrænset tilvirkning (fx pølsevogne o.l.), smørrebrøds- og delikatesseforretninger og slagterforretninger. I de fleste typer af forretninger var der ikke anledning til anmærkninger i mere end 95 % af de kontrollerede virksomheder. Enkelte typer virksomheder skilte sig dog ud. 18,4 % af 22

23 bagerforretningerne fik indskærpelser vedr. for dårlig rengøring. Det samme gjaldt for 14,3 % af catering og diner transportable- virksomheder, 10,0 % af sæsonrestauranter, 9,8 % af restauranter, 7,4 % af smørrebrøds- og delikatesseforretninger og 6,4 % af restauranter med begrænset tilvirkning. 4,5 % af slagterforretninger fik indskærpelser, mens ingen fiske- og vildtforretninger fik indskærpelser. Generelt har virksomhederne en tilfredsstillende hygiejnestandard. De steder, virksomhederne hyppigst har problemer med rengøringen, er opvaskemaskiner, isterningmaskiner, pålægsmaskiner, røremaskiner og andet bageriudstyr, kødhakkere og andet slagterudstyr samt lister i forskelligt udstyr. Foruden kontrollen af effektiviteten af rengøring og desinfektion i virksomhederne er det i 229 virksomheder kontrolleret, om der anvendes godkendte desinfektionsmidler. Der er i 6 tilfælde givet indskærpelse som følge af, at der blev anvendt et ikke-godkendt desinfektionsmiddel. Rapporten om kontrolkampagnen kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: _desinfektion/sider/rene%20linjer.aspx Risiko som følge af overtrædelser Ingen af de konstaterede hygiejneproblemer har betydet så alvorlige fødevaresikkerhedsmæssige risici, at der var behov for at stoppe virksomhedernes produktion eller tilbagekalde varer. Årsager til overtrædelserne For dårlig hygiejne i virksomhederne kan skyldes manglende opmærksomhed om de mere svært tilgængelige steder i produktionsudstyr og inventar. Det er tegn på manglende opmærksomhed og eventuelt vilje hos virksomhederne til at påtage sig det ansvar, de har for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Nye aktioner for at sikre bedre regelefterlevelse Fødevarestyrelsen gennemførte i 2011 supervision af kontrollen af bl.a. bagerier. Herudover er der indenfor Fødevareforlig 2 s rammer planlagt et særligt specialiseringskursus for tilsynsførende i bagerivirksomheder. I 2011 er påbegyndt en afklaring af behovet for indholdet i dette kursus. Tidspunkt for afholdelse er endnu ikke fastlagt Mikrobiologi og zoonoser Mikrobiologi I 2010 er der gennemført 31 nationale prøveprojekter til kontrol- og overvågning. Projekterne bliver afrapporteret efter afslutning og resultatet bliver offentliggjort på fødevarestyrelsens hjemmeside for mikrobiologiske fødevareundersøgelser. I 2010 er der i Case by case projektet udtaget over 1505 partier udenlandsk kød og 726 partier dansk kød, som led i en intensiveret kontrol af dansk og udenlandsk okse-, svine- og fjerkrækød. Resultaterne for Case by case projektet er afrapporteret i Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød, Case by case kontrollen, se hjemmesiden: Case by case 23

24 Case by case kontrollen er meget omfattende og har betydet, at Fødevarestyrelsen i 2010 har afvist 39 partier af kød, der har været forurenet med salmonella og campylobacter i en sådan grad, at det ville være farligt for forbrugerne at spise. Case-by-case-kontrollen for 2010 viser blandt andet, at andelen af partier med salmonella eller campylobacter er højere i det importerede fjerkrækød end i det danske. Samtidig er der en betydelig forbedring af det importerede fjerkrækød fra case-by-case-projektet startede og til og med Fødevarestyrelsen vurderer, at case-by-case-kontrollen på den måde har en præventiv effekt overfor virksomhederne, så de for eksempel køber produkter hos leverandører, der ikke har haft partier, der er vurderet farlige. I svine- og oksekød ligger andelen af partier med salmonella på samme niveau som årene forud. Som led i Salmonella- og campylobacterforliget fortsætter projektet de kommende fire år. I 2011 gennemføres en evaluering af projektet på baggrund af data fra perioden Udfaldet af evalueringen kan medføre at projektet justeres de kommende år. Zoonoser og antibiotikaresistens I 2010 har indsatsen mod campylobacter og salmonella haft en høj prioritet, da disse zoonoser forårsager langt størstedelen af de fødevarebårne sygdomme. På baggrund af en stigning i sygdomstilfælde forårsaget af Listeria monocytogenes i 2009, har dette område været i fokus, og også det internationale arbejde og indsatsen overfor høje forekomster af patogener i importerede fødevarer er prioriteret højt. Et særligt indsatsområde er antibiotikaresistens, hvor fokus nu er flyttet fra Salmonella Typhimurium DT104, multiresistent til resistens mod de antibiotikatyper, der betragtes som kritisk vigtige for behandling af mennesker, specifikt fluorokinoloner og cefalosporiner under danske forhold. Med den stigende opmærksomhed på MRSA (Methicillin Resistant Staphylococcus aureus) og ESBL (Extended Spectrum BetaLactamases) eller ESC (Extended Spectrum Cephalosporinases) i den animalske fødevareproduktion er der behov for mere viden om udbredelsen af disse bakterier og resistensformer og deres betydning for sygdomsudviklingen hos mennesker. Derfor arbejdes der bl.a. via CKL-projekter, dels for at afklare behov og mulighed for at iværksætte kontrolmæssige foranstaltninger, dels at følge udviklingen af resistente bakterier i husdyrproduktionen, så der kan gribes ind overfor en uhensigtsmæssig udvikling. Analyse af resultater Zoonoseovervågningen i Danmark samles og afrapporteres hvert år i Annual Report on Zoonoses. Rapporten samler data fra overvågning som udføres i henhold til Zoonosedirektivet (2003/99/EF), fra den nationale overvågning og fra forskningsprojekter. Rapporten beskriver desuden i korte træk frekvens af overvågningen. Den seneste rapport, (link) afrapporterer data fra I 2010 faldt antallet af registrerede humane salmonellatilfælde til1.598 fra i Faldet skyldes bl.a. at færre blev syge af de flere af de kendte kilder, herunder æg, samt at antallet af sygdomstilfælde i 2008 og i 2009 var højere end i årene før, på grund af flere store salmonellaudbrud. Antallet af campylobactertilfælde steg fra i 2009 til i To drikkevandsrelaterede udbrud forklarer en del af, men ikke hele, denne stigning. Nye aktioner 24

25 I 2009 gennemførte Fødevarestyrelsen et kritisk eftersyn af de danske salmonellainitiativer. Der er i den forbindelse identificeret nye indsatsområder, som er inddraget i det politiske forlig fra juni 2010 om en styrket indsats overfor salmonella og campylobacter, som omfatter perioden Fokusområderne er bl.a., udover at fastholde og målrette igangværende indsatser, at øge den mikrobiologiske fødevaresikkerhed i forarbejdnings- og detailled, en styrket indsats overfor nye smittekilder, herunder zoonoser i frugt og grønt, styrket indsats overfor Listeria monocytogenes og en styrket indsats overfor antibiotikaresistens Kødkontrol på slagterier med fast bemanding Se beskrivelsen vedr. denne kontrol og handlingsplanen om kødkontrollen i årsrapport Målopfyldelse Der var i resultatkontrakt 2010 punkt 2.1 og 2.2 krav for kødkontrollen. I punkt 2.1 Lavere enhedsomkostninger var kravet, at Fødevarestyrelsens indsats skulle reducere slagteriernes enhedsomkostninger svarende til de vedtagne budgetter for Kødkontrollens enhedsomkostninger til den lovpligtige kødkontrol blev sammenlignet med 2009 reduceret med 14 pct. på svineslagterierne, 12 pct. på kreaturslagterierne og med 26 pct. på fjerkræslagterierne. På svineslagterierne blev måltallet for 2010, opfyldt. På kreaturslagterierne blev enhedsprisen 12 pct. bedre end måltallet, og på fjerkræslagterierne 5 pct. bedre. I punkt 2.2. Samme kvalitet til færre omkostninger nævnes, at Fødevarestyrelsen vil effektivisere kødkontrollen ved anvendelse af en række nye metoder og teknikker. Effektiviseringsgevinsterne, i form af lavere enhedsomkostningerne til kødkontrollen, påvirker således ikke kvaliteten af kontrollen. Kvalitetsperformance (målt gennem kvalitetsmåling af kontrollen) fastholdes på nuværende niveau i Der blev indført en række effektiviseringstiltag, og det vurderes, at niveauet for kvaliteten i kontrollen er uændret i forhold til Implementering af handlingsplanens initiativer fortsætter i hele 2011, blandt andet med indføring af ændret pausestruktur, som bidrager til en yderligere reduktion af kødkontrollens omkostninger Kemiske forureninger Færdige slutrapporter for nationale prøveprojekter findes på hjemmesiden vedr. fødevareundersøgelser under de enkelte forureninger, og resultaterne fra kontrollen foretaget ud fra direktiv 96/23 findes på hjemmesiden om restkoncentrationer. I 2010 er der udtaget 433 prøver for mykotoksiner under direktiv 96/23 (zearalenon i kvæg, ochratoksin A i svinenyrer og kylling og aflatoksiner i mælk og fisk) og 209 prøver for vegetabilske produkter heraf 94 prøver af kornprodukter samt 115 prøver under særlige importrestriktioner. Der blev analyseret for bl.a. fusariumtoksinerne DON og T-2+HT-2. Der var ingen signifikante overskridelser af grænseværdierne, men en ikke signifikant overskridelse for DON i havregryn. 25

26 I 2010 blev der udtaget 189 prøver for naturligt forkommende toksiner heraf 56 prøver for Synefrin i kosttilskud og citrus-produkter, 45 prøver for biogene aminer i tunretter, 34 prøver for nitrat i kartofler og 54 for histaminer i fisk. Der er i 2010 udtaget 245 prøver til analyse for tungmetaller under direktiv 96/23, herunder bly, cadmium og kviksølv i mælk, honning, fisk, vildt, fuglevildt, svin, får, heste, kyllinger og oksekød. Der var ingen overskridelser. Der er derudover udtaget 120 prøver til analyse af tungmetaller, herunder 24 prøver af muslinger. De nævnte undersøgelser viste et generelt billede af tungmetalindhold under grænseværdierne. Af særlige projekter i 2010 for tungmetaller er et projekt med 87 prøver af ris og alger til undersøgelse for uorganisk arsen. Der er ingen grænseværdier for uorganisk arsen eller total arsen i ris, men data er indberettet til EFSA for at bidrage til forhandlinger om grænseværdier i EU og Codex. For organiske miljøforureninger er der i 2010 udtaget 256 prøver til undersøgelse for dioxin og 321 prøver til undersøgelse for chlorpesticider og PCB i animalske produkter under direktiv 96/23. Her blev fundet overskridelser af grænseværdien i 4 får (lever), 2 heste (flomme) og 2 æg. Det er velkendt, at får opkoncentrerer dioxin i leveren, hvorimod kødet ikke har forhøjet indhold. EFSA arbejder på en vurdering der forventes klar i løbet af Herefter forventes der, at blive sat særskilte grænseværdier for fårelever. Det er også velkendt, at ældre heste kan opkoncentrere dioxin pga. græsning. Fødevarestyrelsen har efter de to fund fulgt op på med en advarsel om kun at spise hestekød lejlighedsvis og højst en gang om ugen. Æggene var gårdsalgsæg. Kilden blev ikke identificeret. I 2012 forventes gennemført et større projekt vedr. dioxin i æg for at kortlægge problemet. Ud over direktiv 96/23 er der udtaget 118 prøver til undersøgelse for dioxin og 406 prøver til undersøgelse for andre organiske miljø og procesforureninger herunder heraf 27 prøver for særlige importrestriktioner. Indenfor procesforureningerne kørte projekter med acrylamid (121 prøver), furan (47 prøver), PAH (180 prøver). For furan er det specielt kaffe og instant kaffe der har meget højt indhold. Der er i alt udtaget 2274 prøver til kontrol af pesticidrester, heraf 239 prøver under direktiv 96/23. Prøverne analyseres for ca. 250 forskellige pesticider inkl. nedbrydningsprodukter og registreres som fund (indhold der kan detekteres) samt indhold, der overskrider en grænseværdi (MRL). Indhold over MRL findes generelt kun i få prøver. Indhold vurderes typisk at være uden sundhedsmæssige problemer, og det er sjældent nødvendigt at indberette til rapid alert systemet. Der er i 2010 udtaget prøver til undersøgelse for lægemiddelrester under direktiv 96/23 samt 118 som følge af særlige importregler. Der er i danske produkter fundet overskridelser af grænseværdien i 3 prøver. Fødevarestyrelsen indberetter til Kommissionen, hvordan der følges op på overskridelserne. For afsmitning fra materialer og genstande til fødevarekontakt har der i 2010 været udtaget og kontrolleret 109 prøver. Der var særlig fokus på afgivelse af lugt og smag med en organoleptisk test (35 prøver), på migration af phthalater (34 prøver). og primær aromatiske aminer (18 prøver). Endvidere blev undersøgt for totalmigration (21 prøver). Der var overskridelse af migrationsgrænsen (Qm) i 2 prøver. Kontrolkampagne for spisesvampe Der blev kontrolleret 336 virksomheder, hvoraf hovedparten var detailvirksomheder. Kontrollen fokuserede på identitet, herunder dokumentation for identitet, sporbarhed og mærkning. Svampenes mikrobiologiske kvalitet var ikke omfattet af kampagnen. 26

27 Til brug for kontrolkampagnen var der udarbejdet særlige værktøjer. De omfattede en tjekliste, der kunne anvendes til kontrol af spisesvampe i virksomhederne. Tjeklisten var suppleret med en liste over svampe, der betragtes som spisesvampe samt baggrundslister med svampe, som af forskellige grunde kan være uegnede som spisesvampe til kommercielt brug. Listen over spisesvampe var forsynet med farvefotos af de enkelte svampe. Disse fotos var for størstedelens vedkommende stillet til rådighed for Fødevarestyrelsen i kontrolperioden, men listen var desuden offentliggjort på styrelsens hjemmeside, dog med færre billeder. Desuden havde 7 svampeeksperter fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme givet tilsagn om assistance, hvis der skulle være særlige problem med at identificere svampeprodukter. Dokumentation og sporbarhed. Svampe skal identificeres korrekt for at forbygge risiko for forgiftninger. Det kræver viden, og selvom denne viden haves i nogle virksomheder, vurderes der at være behov for, at erhvervet opbygger mere kendskab til identifikation og risikovurdering af spisesvampe, specielt tørrede svampe og svampe, der indsamles af virksomhederne selv eller af private samlere. Virksomhederne skulle dokumentere, at de svampe, de sælger, ikke er giftige (naturlige giftstoffer) eller på anden måde uegnede til menneskeføde (fx råd i friske svampe og tørrede svampe eller kemiske forureninger som tungmetaller). I størstedelen af virksomhederne blev dokumentation mv. fundet acceptabel. Dog blev det konstateret, at nogle virksomheder mangler viden om, hvordan man sikkert kan identificere svampe. Mærkning. Mærkning af svampe har generelt vist sig at være et problem. Mærkning var i flere tilfælde mangelfuld og/eller vildledende, fx er der kontrolleret svampe, der ikke var mærket på dansk eller indholdet har ikke svaret til mærkningen, fx Tørrede, blandede rørhatte har indeholdt 80% champignoner, og kun 20% rørhatte eller Skovsvampemix som hovedsageligt bestod af dyrkede svampe. Desuden har der generelt manglet brugsanvisninger på tørrede svampeprodukter I ca. 10 % af virksomhederne blev der givet indskærpelser og i nogle få virksomheder blev der givet påbud, forbud eller bødeforlæg. Konklusionen for kontrolkampagnen er, at der er problemer med dokumentation for spiselighed og med korrekt mærkning. Samlet set, at det er et begrænset sortiment af spisesvampe, der markedsføres. Hovedparten af svampene er dyrkede, velkendte arter som Champignon, Østershat, Bøgehat og Shiitake, samt vilde svampe som Kantarel og Spiselig Rørhat (Karl Johan). Der er dog også virksomheder, der har et stort sortiment af både dyrkede og vilde svampe, herunder tørrede svampe. Stegning af pommes frites for at reducere acrylamid dannelse. Kampagnen blev gennemført som en kampagne med vejledning om dannelse af acrylamid og effekten af temperatur og mørkstegning for risikoen for dannelse af acrylamid i kartoffelprodukterne. Kampagnen var landsdækkende og skulle gennemføres sammen med et ordinært tilsyn. Der var planlagt 300 tilsyn i kampagnen. Der blev i alt gennemført 298 tilsyn i forbindelse med ordinære tilsyn samt 35 tilsyn i forbindelse med ekstra kontrolbesøg. De i alt 333 tilsyn var fordelt på 325 besøg på restauranter, sæsonrestauranter 27

28 cafeteriaer mm. og 8 besøg i kantiner, forsamlingshuse, catering og børneinstitutioner. Til brug for kampagnen var der udarbejdet en lamineret foto poster, med information om acrylamid på den ene side og med fotos af pommes frites stegt til forskellige farver og med angivelse af indhold af acrylamid i det aktuelle tilfælde. Denne skulle illustrere effekten af at undgå mørkstegning af pommes frites i forhold til indhold af acrylamid. Virksomhederne har været overraskede over, hvor lyse pommes frites egentlig bør være. De har ikke været klar over problemet med acrylamid, og at acrylamid er kræftfremkaldende. De fleste virksomheder anvender temperaturer lidt over de 180 grader, men var indstillet på at skrue ned for temperaturen. Nogle virksomheder sagde, at de er nødt til at have temperaturen stående meget højt, idet de kølede fritter "æder" varmen, når de kommer i olien. De fleste pommes frites var i det acceptable farveområde. Det konkluderes, at kampagnen er blevet godt modtaget i virksomhederne og har været med til at sætte fokus dannelsen af acrylamid og effekten af temperatur og mørkstegning. Erfaringerne fra kampagnen har været, at den har åbnet virksomhedernes øjne for en problemstilling, de ikke var klar over. De tilsynsførende har mødt meget interesserede virksomheder, som gerne ville høre mere om dette emne. Der har været meget positive reaktioner på foto-posteren, som har været rigtig god, både for virksomhederne og for de tilsynsførende. Billeder fortæller mere end tusind ord. Årsager til overtrædelserne Kemiske forureninger betragtes fortsat af mange af de ansvarlige virksomheder som et område, der er vanskeligt at forholde sig til, herunder at formulere krav om. Analyser er ofte dyre, og manglende kundskab er også tilfældet hos virksomheder i lande, som eksporterer til Danmark. Miljøforureninger kan i mange tilfælde ikke undgås, så virksomhederne skal have et særligt fokus på disse stoffer for at kunne sikre en udvælgelse af fødevarepartier, der overholder gældende grænseværdier. Årsager til overtrædelse kan være manglende viden om lovgivning, forureningsrisiko ved forskellige processer, manglende forståelse eller tilsidesættelse af brugsanvisninger eller utilstrækkelig kommunikation med leverandører i andre lande, herunder i andre EU lande. Det gør sig klart gældende for overskridelser af Qm værdierne for phthalater, også for produkter fra andre EU lande. Fødevarestyrelsen prioriterer information på området, og har specielt på området fødevarekontaktmaterialer udarbejde vejledning sammen med erhvervet, og har dermed bidraget til værktøjer, der kan bruges til at sikre dokumentation for og overholdelse af gældende regler. Nye aktioner for at sikre effektivitet Der blev i 2010 forsat arbejdet ud fra strategien for kemiske forureninger med fokus på kurser for tilsynsførende og erhverv samt udarbejdelse af informationsmateriale. Hjemmesiden med information om kemiske forureninger er blevet opdateret løbende i lyset af behovene og er forbedret for at gøre informationen lettere tilgængelig. 28

29 FVST arbejder på en vejledning om kemiske forureninger med tjeklister til hele området, men denne vejledning er endnu ikke færdig Tilsætningsstoffer Teknologiske tilsætningsstoffer og aromaer Analyse af kontrolresultater og overtrædelser I 2010 blev påbegyndt 11 prøve-projekter vedr. teknologiske tilsætningsstoffer og et projekt om renhedskriterier for tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger. Derudover er der lavet analyser i forbindelse med den dybdegående kampagne om anvendelse og mærkning af tilsætningsstoffer samt en dybdegående kampagne om økologi. Prøve-projektet om aromaer er udsat til Der er i alt udført 1469 analyser for teknologiske tilsætningsstoffer. 974 er udført i forbindelse med prøve-projekter, hvoraf 22 var på renhedskriterier. I forbindelse med kampagnen om tilsætningsstoffer er der udført 348 analyser og i forbindelse med økologikampagnen er der udført 147 analyser for indhold af tilsætningsstoffer i økologiske produkter. De fleste prøver er udtaget i en gros-leddet jævnt fordelt over hele året. Et enkelt prøve-projekt har omhandlet her og nu varer i detailleddet. Færdige rapporter findes på fødevareundersøgelseshjemmeside for tilsætningsstoffer og aromaer. De typiske fejl fundet i 2010 er overvejende overskridelse af de gældende grænseværdier. Derudover er der fundet mange mærkningsfejl samt enkelte ulovlige anvendelser af tilladte tilsætningsstoffer. Kampagnen om anvendelse og mærkning af tilsætningsstoffer I 2. kvartal 2010 blev der gennemført en dybdegående kampagne om anvendelse og mærkning af tilsætningsstoffer. Der blev sat fokus på produkter, som man erfaringsmæssigt ved, giver problemer i forbindelse med overholdelse af tilsætningsstofreglerne. Kampagnen omfattede både kontrol på virksomheden, herunder dokumentkontrol samt analyse for tilsætningsstoffer i udvalgte produkter. 112 virksomheder fik besøg fordelt på 78 virksomheder med behandling og 34 virksomheder uden behandling. 30 % af virksomheder fik en eller flere anmærkninger. Procentvis blev de flest anmærkninger givet til virksomheder uden behandling. Kampagnen følges op i første halvdel af Risiko som følge af overtrædelserne De teknologiske tilsætningsstoffers grænseværdier er oftest fastsat med en stor sikkerhedsmargen, og de pågældende fund har i de fleste tilfælde ikke været forbundet med sundhedsmæssig betænkelighed. Der blev i et enkelt tilfælde fundet nitritsalt i røget ål, som kan føre til dannelse af kræftfremkaldende nitrosaminer. Årsager til overtrædelserne Overtrædelser af tilsætningsstofreglerne bunder sandsynligvis i manglende kendskab til reglerne og forkert tolkning af reglerne, idet tilsætningsstofreglerne kan være svære at fortolke. I andre tilfælde kan der være tale om forkert dosering af tilsætningsstoffet, men der ses af og til store overskridelser, der kan skyldes decideret uagtsomhed og sjusk i forbindelse med produktionen. For importører af fødevarer bunder det i ukendskab til produktets specifikationer, herunder indhold af teknologiske tilsætningsstoffer og manglende kontrol af, om produktet overholder de danske regler. Nye aktioner for at sikre effektivitet 29

30 Der er ved at blive udarbejdet en vejledning om tilsætningsstoffer og aromaer, som kan medvirke til at forbedre fødevareproducenternes overholdelse af lovgivningen på områderne. Derudover bliver Fødevarestyrelsens hjemmesiden jævnligt opdateret. I 2010 blev der nedsat en ERFA-gruppe for tilsætninger, herunder teknologiske tilsætningsstoffer, aromaer, enzymer og mikrobielle kulturer, som nåede at holde et møde, inden ERFA-gruppestrukturen blev ændret. ERFA-gruppen kører videre i Fødevareregionerne Næringsstoffer Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Der blev gennemført et prøveprojekt på indholdet af transfedtsyrer i udvalgte fødevarer på det danske marked. Formålet med projektet var at kontrollere indholdet af industrielt producerede trans-fedtsyrer (IP-TFA) i udvalgte fødevarer, hvor der tidligere var fundet overskridelser, samt hvor der var mistanke om brug af delvist hærdede fedtstoffer. I projektet indgik desuden bestemmelse af indholdet af de øvrige fedtsyregrupper. Det giver, sammen med resultater fra de tidligere undersøgelser, vigtige informationer om de fedtkilder, der benyttes i stedet for de delvis hærdede fedtstoffer. Ved kontrolaktionen blev der konstateret følgende overtrædelser: Der blev fundet 7 produkter med indhold af IP-TFA over det maksimalt tilladte (2 g/100 g fedt). Det dejede sig om forskellige fødevarer (småkager, karameller, konfektureprodukt, margarine og croutoner). Aktionen indikerer, at der er færre produkter på det danske marked med høje indhold af IP-TFA set i forhold til de tidligere undersøgelser. I ville i alt 64 af 253 prøver (25 %) ikke have overholdt den nuværende lovgivning. Antallet af overskridelser i projektet fra var 17 prøver ud af 148 (11 %). 12 af de 17 prøver med for højt indhold af IP-TFA var udenlandske produkter. I undersøgelsen fra blev der fundet overskridelser i 4 udenlandske produkter ud af 45 prøver (9 %). Risiko som følge af overtrædelserne Ifølge resultaterne af undersøgelsen anvendes der primært fedt med intet eller lavt indhold af IP-TFA til fremstilling af de fødevarer, der sælges på det danske marked. Overtrædelserne af reglerne vurderes ikke at have nogen sundhedsrisiko for borgerne. Årsager til overtrædelserne De fleste af overtrædelserne blev fundet i udenlandske produkter. Det er nærliggende at vurdere, at den danske lovgivning om transfedt efterhånden er fuldt inkorporeret af de danske virksomheder. Det er dog ikke overraskende, at der for en mindre procentdel af importerede fødevarer fra lande, hvor indholdet af transfedt ikke er reguleret, findes overtrædelser. Aktioner for at sikre effektivitet Det vurderes derfor, at reguleringen har den ønskede effekt. Det er dog fortsat vigtigt med rådgivning omkring bekendtgørelsen specielt til importører af udenlandske produkter for helt at fjerne fødevarer på det danske marked med indhold af IP-TFA større end 2 g/100 g fedt Kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring Kontrolkampagne om kontrol af markedsføring af kosttilskud hos ikke registrerede alternative behandlere Analyse af kontrolresultater og overtrædelser 30

31 Der blev gennemført en kontrolkampagne om kontrol af markedsføring af kosttilskud hos ikke registrerede alternative behandlere i regi af den fælles Task force mellem Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Formålet med kampagnen var at afdække ulovlig forhandling af kosttilskud og lægemidler hos alternative behandlere med henblik på håndhævelse af lægemiddellovgivningen og fødevarelovgivningen. Desuden var formålet for Fødevarestyrelsen at kontrollere formelle regler om registrering af virksomhed og importaktiviteter samt registrering af kosttilskudsprodukter. Forud for kontrolkampagnen blev der i slutningen af 2009 gennemført en oplysningskampagne rettet mod de forskellige brancheforeninger for alternative behandlere. Oplysningskampagnen fokuserede på, hvordan der sondres mellem lægemidler og kosttilskud, samt på reglerne på de to områder. Derudover blev der opfordret til, at virksomhederne lod sig registrere hos Fødevareregionerne og/eller Lægemiddelstyrelsen, hvis deres aktiviteter påkrævede det. Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen gennemførte kontrol ved 64 alternative behandlere indenfor 12 kategorier af alternative behandling (bl.a. akupunktur, fysioterapi, homøopati, kraniosakralterapi og zoneterapi). Ved kontrolaktionen fandt myndighederne følgende overtrædelser: Manglende virksomhedsregistrering i 11 virksomheder Manglende registrering af importaktiviteter i 3 virksomheder Markedsføring af ulovlige kosttilskud i 4 virksomheder. Herudover blev reglerne om mærkning, sporbarhed og anmeldelse af kosttilskud overtrådt i flere virksomheder. Nogle af de ulovlige produkter indeholdt planter, som Fødevarestyrelsen vurderer som farlige for forbrugerne. Aktionen indikerer, at salg af ulovlige produkter også sker hos alternative behandlere dog i et mindre omfang. Sagsbehandlingen i Fødevarestyrelsen har givet anledning til at se nærmere på nogle danske grossister af kosttilskud. Dette har ført til tilbagetrækning af flere ulovlige kosttilskud indeholdende uacceptable planteingredienser. Det er fortsat Fødevarestyrelsens vurdering, at internettet i stigende omfang bliver brugt til markedsføring af kosttilskudsprodukter, der er ulovlige i Danmark. Risiko som følge af overtrædelserne Manglende registrering af virksomhed og kosttilskudsprodukter betyder, at de pågældende virksomheder og produkter ikke er underlagt fødevarekontrol. Overtrædelserne af reglerne vedrørende ulovlige og farlige ingredienser betyder, at markedsførte kosttilskud kan være sundhedsfarlige. Årsager til overtrædelserne Det vurderes, at nogle alternative behandlere, hvor der blev konstateret overtrædelser, ikke har sat sig ind i reglerne. Flere alternative behandlere gav udtryk for, at det er svært at sondre mellem lægemidler og kosttilskud samt at finde rundt i de forskellige regler. Andre alternative behandlere har mere bevidst undladt at lade sig registrere og dermed underlægge sig fødevarekontrol. Aktioner for at sikre effektivitet De seks virksomheder, hvor hovedparten af regeloverskridelserne på fødevareområdet blev fundet, havde akupunktur som primær behandlingsaktivitet. Det overvejes derfor, om der skal foretages en 31

32 opfølgende kontrolaktion rettet mod behandlere mod denne aktivitet, eller om der skal fokuseres på en særskilt informationskampagne rettet mod denne type behandlere. Den overvejende del af de kosttilskud og rene plantedele, der blev markedsført eller indført ulovligt, var fra Kina. Fødevarestyrelsen har i opfølgningen heraf foretaget en meget grundig kontrol af en importør og engrosforhandler af kosttilskud fra Kina. Denne forhandler solgte sine produkter til alternative behandlere. Sammenholdt med Lægemiddelstyrelsens og Fødevarestyrelsens tidligere kontrolerfaringer ses netop, at personer, som er uddannet som kinesiske læger og i den forbindelse udøver akupunktur, også markedsfører kosttilskud importeret fra Kina. Fødevarestyrelsen målretter derfor i 2011 en mindre kontrolaktion mod netop sådanne virksomheder. Opsøgende kontrol af markedsføring af kosttilskud på internettet indgår siden 2010 som et særligt fast element i arbejdsopgaverne for Fødevarestyrelsen. Kontrolkampagne om kontrol af kosttilskud hos ikke registrerede fitnesscentre Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Der blev gennemført en kontrolkampagne om kontrol af ikke registrerede fitnesscentre i regi af den fælles Task force mellem Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen. Formålet med kampagnen var at afdække ulovlig forhandling af kosttilskud og lægemidler i 25 udvalgte fitnesscentre med henblik på håndhævelse af lægemiddellovgivningen og fødevarelovgivningen. Desuden var formålet for Fødevarestyrelsen at kontrollere formelle regler om registrering af virksomhed og importaktiviteter samt registrering af kosttilskudsprodukter. Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen gennemførte kontrol i 31 fitnesscentre udvalgt efter geografiske kriterier samt eventuelle oplysninger på hjemmesider om markedsføring af kosttilskud samt tips fra organisationen Anti Doping Danmark, der fører doping kontrol i landets fitnesscentre. Ved kontrolaktionen fandt myndighederne følgende overtrædelser: Manglende virksomhedsregistrering i 3 virksomheder Manglende registrering af importaktiviteter i 1 virksomhed og manglende registrering af 1 kosttilskudsprodukt i samme virksomhed 28 fitnesscentre havde ikke nogen eller kun bagatelagtige fødevareaktiviteter (salg af proteinbarer og læskedrikke fra automat). Der blev ikke fundet ulovlige kosttilskud i nogen fitnesscentre. Aktionen indikerer, at salg af ulovlige produkter ikke foregår i fitnesscentrene, men snarere fra internettet eller i privat regi mellem brugere af fitnesscentrene. Risiko som følge af overtrædelserne Manglende registrering af virksomhed og kosttilskudsprodukter betyder, at de pågældende virksomheder og produkter ikke er underlagt fødevarekontrol. Årsager til overtrædelserne Det vurderes, at de få fitnesscentre, som burde have været registrerede, ikke havde sat sig ind i reglerne. Aktioner for at sikre effektivitet Opsøgende kontrol af markedsføring af kosttilskud på internettet indgår siden 2010 som et særligt fast element i arbejdsopgaverne for Kosttilskudsgruppen. Der er fra 2011 afsat særlige ressourcer både til 32

33 kontrol af danske hjemmesider og til at advare forbrugerne mod køb af farlige kosttilskud fra udenlandske hjemmesider Mærkning generelt Analyse af kontrolresultater. I 2010 blev der gennemført en kampagne om mærkning af kød, med 179 kontroller i 162 virksomheder. Kontrollen var rettet mod følgende fokusområder: ulovlig ommærkning, holdbarhedsvurdering og særlig kvalitetsmærkning af kød. Derudover blev der udtaget prøver af hakket kød til analyse af fedtindhold og forekomst af ikke-deklarerede dyrearter samt prøver af neutralmarineret kylling til analyse af kødindholdet. Resultaterne viste overordnet, at især mange en gros virksomheder har problemer med at overholde reglerne på de fokusområder, der blev kontrolleret under kampagnen. Det var ofte de samme virksomheder, der havde problemer med flere fokusområder på en gang. Selve kontrollen af mærkningen viste, at der var problemer hos 32 % af en gros virksomhederne og 11 % af detailvirksomhederne. Overtrædelserne omfattede især ukorrekt eller mangelfuld mærkning af kød, særligt oksekød. På dette område var antallet af overtrædelser uændret i forhold til 2009, men karakteren af overtrædelserne fundet i 2010, bærer præg af at være utilsigtede eller sjuskefejl, og virker derfor mindre alvorlige end nogle af de overtrædelser fundet i prøver blev analyseret for fedtindhold og forekomst af ikke-deklarerede dyrearter. I 8 % af prøverne var fedtindholdet for højt i forhold til deklarationen, mens det var for lavt i knap 4 % af prøverne. Specielt en gros virksomhederne havde problemer med for højt fedtindhold i deres hakkede kød. Med hensyn til forekomst af ikke-deklarerede dyrearter, blev der konstateret over 1 % fremmed dyreart i 11 % af prøverne. Der var her både tale om prøver fra en gros og detailvirksomheder. Dette er en klar forbedring i forhold til 2009, hvor næsten hver tredje prøve indeholdt mere end 1 % fremmed dyreart. 37 prøver neutralmarineret kylling blev analyseret for deres kødindhold. Halvdelen af prøverne viste sig at have et vandindhold/kødindhold, der var afvigende fra det deklarerede. Risiko som følge af overtrædelserne Der har ikke været konstateret en fødevaremæssig risiko for forbrugerne, men nogle forbrugere er blevet vildledt. Årsager til overtrædelserne Mht. mærkningen af kød bærer overtrædelserne præg af at være forglemmelser/sjusk og ikke bevidst svindel. Aktioner for at sikre effektivitet Der gennemføres en ny kontrolkampagne om mærkningen af kød i 2. halvår Økologimærkningsordningen Analyse af kontrolresultater Kontrolresultaterne for 2010 kan ses i Notat om økologikontrollen i I 2010 indberettede kontrolafdelingerne 6 kontrolresultater af typen 3 og 4 (påbud, forbud, bøder eller politianmeldelser). Der var i 3 af tilfældene tale om overtrædelser af regnskabsreglerne. De 5 af overtrædelserne blev konstateret hos engrosvirksomheder. I alt var 1111 virksomheder økologikontrolleret ved udgangen af 2010, hvilket gav en overtrædelsesprocent på 0,5%. 33

34 Opgørelserne for 2010 over de analytiske resultater fra prøveprojekter CKL projekter foreligger endnu ikke. De seneste opgørelser er nævnt i rapporten Pesticidrester i fødevarer Der blev udtaget 155 prøver af dansk og udenlandsk økologisk frugt og grønt og 44 prøver af økologisk korn og ris og 6 prøver økologisk babymad til laboratorieundersøgelse. I fire prøver (2,6 %) var der restindhold af pesticider. Niveauerne for de fundne pesticidrester i økologiske prøver er så lave, at det er overvejende sandsynligt, at de lave niveauer, ikke kommer fra en ulovlig anvendelse. Restindholdene kan skyldes forurening fra fx vinddrift fra konventionelt dyrkede nabomarker. Kontrolkampagne om økologi I 2010 blev der gennemført en økologikontrolkampagne. Målgruppen for kampagnen var både detail- og engrosvirksomheder med og uden behandling, såvel som udvalgte landbrug med gårdbutik. Kontrollen omfattede dels regnskabs- og dokumentkontrol i henhold til økologireglerne, dels kontrol af, hvordan de økologiske fødevarer markedsføres, samt analyser for tilstedeværelsen af ikke-tilladte tilsætningsstoffer. Der blev gennemført 200 kontrolbesøg, heraf var 76 i detailvirksomheder uden behandling, 107 i detailog engrosvirksomheder med behandling og 17 i gårdbutikker. I alt blev der gennemført kontrol i 12 % af de virksomheder, som er underlagt Fødevarestyrelsens økologikontrol. Plantedirektoratet deltog i kontrollen af sidstnævnte virksomhedstype, og udførte kontrolopgaver, hvor det var relevant. Der blev givet 35 anmærkninger til Overtrædelsens 31 forskellige art virksomheder anmærkninger Antal (16 % af de kontrollerede virksomheder), 32 af disse var indskærpelser, mens 3 af dem var påbud. Anmærkningerne blev givet på baggrund af følgende typer overtrædelser: balanceopgørelse Utilstrækkelig 12 Andre dokumentationsfejl Vildledende 5 Fund af ikke-tilladte økologirapport 5 markedsføring tilsætningsstoffer 103 Resultatet af kampagnen bekræfter forventningen om, at forbrugerne godt kan stole på de økologiske fødevarer. 34

35 Risiko som følge af overtrædelserne Overtrædelser af økologireglerne medfører ingen fødevaresikkerhedsmæssig risiko for forbrugerne. Der er udelukkende tale om risiko for vildledning og dermed risiko for mistet tillid til økologiske fødevarer. Årsager til overtrædelserne Den væsentligste del af overtrædelserne relaterer sig til regnskabskontrollen. Overtrædelserne omkring utilstrækkelige balanceopgørelser tyder på, at virksomhederne mangler kompetencer eller viden om reglerne på dette område. Overtrædelserne omkring vildledende markedsføring bærer mest præg af at være sjusk/forglemmelser. Nye aktioner for at sikre effektivitet I 2010 har Fødevarestyrelsen forbedret regnskabskompetencerne ved at afholde et nyt udvidet regnskabskursus (økologi III) for særligt udpegede regnskabskyndige tilsynsførende, og der er iværksat et tættere samarbejde mellem økologikontrollen og Fødevarestyrelsens rejsehold. Kurset udbydes igen efteråret 2011, samtidig med at der løbende afholdes de mere grundlæggende regnskabskurser økologi I og II. Fødevarestyrelsen vil i 2011 oprette en dialoggruppe om økologi, hvor branchen vil blive involveret i ansvaret for, at virksomhederne overholder økologireglerne. I 1. halvår 2012 vil der blive gennemført et prøveprojekt om tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer, ligesom markedsføringen af økologiske fødevarer vil indgå som et kontrolelement i en mærkningskontrolkampagne i efteråret GMO, novels foods, bestrålede fødevarer og varestandarder Fødevarestyrelsen gennemførte i 2010 et kontrolprojekt vedr. overholdelse af GMO-lovgivningen. Projektet omfattede kontrol af fødevarer med indhold af majs, soja, ris eller hørfrø på lager i Danmark. Der blev udtaget prøver af 26 partier. Der blev ikke fundet prøver med ulovlige ikke-eu-godkendte GMO er eller overtrædelser af mærkningsreglerne for GMO. Kontrollen af novel-food reglerne indgik bl.a. i kontrollen af kosttilskud Import og samhandel Fødevarer Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Fødevareafdelingerne har i 2010 i kontrolprojekt (case by case) undersøgt 1505 partier af samhandelsmodtaget såvel som importeret okse-, svine- og fjerkrækød for indhold af Salmonella og fjerkrækød desuden for Campylobacter. 35

36 Der er udtaget prøver af følgende antal partier: Antal Antal partier vurderet Positive fund (% positive Produkt Analyse partier farlige (% partier fund) analyseret vurderet farlige) 1 Oksekød Salmonella partier (3,1%) 4 partier (3,1%) Svinekød Salmonella partier (13,5%) 11 partier (3,7%) Fjerkrækød Salmonella partier (10,5%) 23 partier (2,1%) Fjerkrækød Campylobacer partier (13,4%) 1 partier (0,1%) 1 Antal overtrædelser, dvs. antallet af partier hvori der er konstateret Salmonella eller Campylobacter, som er vurderet at udgøre en risiko for folkesundheden, og som har medført at partierne er afvist. Fødevareafdelingerne har i 2010 i et CKL projekt udtaget 62 prøver af fødevarer importeret fra tredjelande omfattet af importrestriktioner som følge af aflatoksiner. Prøverne fordelte sig bl.a. på jordnødder fra Kina og figner fra Tyrkiet. Der blev fundet 3 overskridelser af grænseværdien i figner fra Tyrkiet. Ved Fødevarestyrelsens årlige supervision af grænsekontrollen blev det konstateret, at grænsekontrolstederne ikke har fulgt fuldstændigt op på kritikpunkter fra FVO inspektionen af import- og transitkontrollen i 2009 og 2010 og fra supervisionen i 2009, samt at alle grænsekontrolsteder skal foretage opfølgning på kritikpunkter fra dette års supervision. Der skal bl.a. følges op vedrørende manglende forhåndsanmeldelser ved transhipment, overholdelse af prøveudtagningsfrekvenser, udførelse af dokumentkontrol. Fødevarestyrelsen checker løbende, at grænsekontrollen foretager den nødvendige opfølgning. Risiko som følge af overtrædelserne Såfremt importørerne ikke sikrer, at de fødevarer, der markedsføres er sikre, kan dette medføre en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne. Nye aktioner for at sikre effektivitet Der er i 2010 foretaget 2 dybdegående kontrolkampagner med fokus på ulovlig import af fødevarer;»kontrol af fødevaretransporter ved Danmarks grænser«samt»internet kontrol med særlig fokus på handel med vin og fjerkræ«. Førstnævnte kampagne udløste en opfølgende kontrol i Kastrup lufthavn. Begge kampagner blev udført som en del af den styrkede importkontrol og formålet var at rette fokus på ulovlig import af fødevarer. Resultaterne fra kampagnen»internet kontrol med særlig fokus på handel med vin og fjerkræ«foreligger endnu ikke. Resultatet fra kontrolkampagnen»kontrol af fødevaretransporter ved Danmarks grænser«: Kontrolkampagnen»Kontrol af fødevaretransporter ved Danmarks grænser«gav anledning til at Fødevarestyrelsen konfiskerede betydelige mængder fødevarer, som på kampagnetidspunktet alle var omfattet af EU-lovgivningen om intensiveret kontrol af visse ikke-animalske fødevarer. Der blev således konfiskeret adskillige detailpakkede partier med krydderurter, grøntsager samt flere sække med ris, da samtlige partier var forsøgt importeret uden om den EU-påkrævede kontrol. 36

37 Importørerne blev efterfølgende, efter de gældende regler på området, bl.a. påbudt at destruere eller returnere fødevarerne. Kontrolsted Type af fødevare Mængde angivet i kg Havn Basmatiris 100 kg Lufthavn Basilikum 170 kg Lufthavn Auberginer 192 kg Lufthavn Koriander 88,5 kg Lufthavn Meterbønner 198 kg Andre grænseovergange Intet fund af ulovlige fødevarer Figur 1: Skematisk oversigt over resultatet fra kontrolkampagnen Læs mere om kampagnerne her: ontrolkampagner_2010.aspx Samhandel af levende dyr og avlsmateriale Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Når Danmark ved samhandel sender levende dyr og avlsmateriale til andre EU-lande og samhandelslande, udsteder Veterinærafdelingen et sundhedscertifikat ved brug af TRACES systemet. Det fremgår ved søgning i TRACES, at veterinærafdelingerne i 2010 har udstedt ca certifikater på levende dyr og avlsmateriale. Dette inkluderer forsendelser af alle levende dyr fra heste, kvæg, svin, fjerkræ mv. til fisk og akvakulturdyr samt avlsmateriale som fx sæd og embryoner. Hvis veterinærmyndighederne i modtagerlandet laver en kontrol af forsendelsen, fx en kontrol af dokumenterne eller en fysisk kontrol af forsendelsen, kan de registrere denne i TRACES systemet. Herved får veterinærafdelingen, der har udstedt certifikatet, automatisk meddelelse om den udførte kontrol og dermed modtagerlandets eventuelle anmærkninger, som de herefter skal følge op på. Typiske fejl er uoverensstemmelse mellem de faktuelle oplysninger, som fremgår af certifikat, og de faktiske forhold ved modtagelsen; fx bestemmelsessted og antal dyr. I 2010 blev der registreret kontrol af 4652 certifikater i TRACES af veterinærmyndighederne i modtagerlandet, svarende til ca. 10,1 %.. Ud over kontrollerne i TRACES får Fødevarestyrelsen også direkte henvendelser fra veterinærmyndighederne i modtagerlandet, når de på baggrund af deres kontrol har bemærkninger til en forsendelse. Risiko som følge af overtrædelserne En risiko kan være mistet sporbarhed af forsendelsen, hvis fx bestemmelsesstedet viser sig at være ukorrekt. 37

38 Årsager til overtrædelserne Det formodes, at fejlene ofte skyldes, at virksomhederne ikke har de korrekte oplysninger om fx bestemmelsesstedet eller ikke er omhyggelige nok ved indtastningen i TRACES del I, hvor de faktuelle oplysninger om forsendelsen fremgår Eksport Fødevarestyrelsen har ikke gennemført en analyse af kontrolresultaterne, men der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper Rapid alert for food and feed I alt 8644 informationer via Rapid Alert Systemet har Fødevareberedskabsenheden behandlet i Af dem var 592 alert notifikationer, 1188 informations notifikationer og 5224 opfølgende informationer på fødevare og foder området. Derudover var der 1578 grænseafvisninger og 62 news notifikationer Informationer om fund i Danmark sendt til Kommissionen (udgående notifikationer) Danmark har i 2009 informeret Kommissionen 128 gange om fund af risici i forskellige produktkategorier med oprindelse i Danmark og i andre lande. Dette er stort set uforandret i forhold til 2008, hvor vi informerede 136 gange og 2009, hvor der var 123 notifikationer fra Danmark. Informationer om, at fødevarer er sundhedsskadelige eller uegnet til menneskeføde, indkommer på flere forskellige måder. Som det ses af figur 1 er det ca. 2 ud af 3 gange fødevarekontrollens analyser m.m. der fører til en notifikation. Fra 2009 til 2010 er antallet af notifikationer, der har baggrund i egenkontrolresultater steget fra 12, 8 % til 19,7 %, hvilket vidner om, at virksomhederne i stigende grad handler ansvarligt på dette område. Kontroltyper Grænsekontrol 7,4% Officielle kontrol 63,9% Egenkontrol 19,7% Forbrugerklager 9,0% Figur 1 Kontroltyper der fører til notifikation Der er mange forskellige årsager til, at fødevarer vurderes som sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde. Figur 2 viser en oversigt over disse årsager. 38

39 Risikokategorier microbiological contamination (potentially) pathogenic micro-... allergens poor or insufficient controls compositions food additives foreign bodies GMO/Novel food Heavy metals labelling absent/incomplete/inco... Figur 2 oversigt over antal notifikationer pr. risikokategori mycotoxins not determined/other migrations pesticide residues residues of veterinary medicin<l... Der er ikke sket nævneværdige forskydninger i forholdet mellem risikokategorierne vist i figur 2 i forhold til 2008 og I figur 3 vises en oversigt over de produktkategorier, der er notificeret. Produktkategorier bivalve molluscs and products thereof cereals and bakery products cephalopods and products thereof confectionery crustaceans and products thereof food contact materials dietetic foods, food supplements, fortified... herbs and spices fruit and vegetables honey and royal jelly milk and milk products meat and meat products (other than poultry) nuts, nut products and seeds molluscs and products thereof poultry meat and poultry meat products soups, broths and sauces prepared dishes and snacks Others 39

40 Figur 3 Oversigt over antal notifikationer pr. produktkategori Billedet er ret stabilt i forhold til Der er ikke de store udsving i antallet af notifikationer inden for de enkelte kategorier. For kød og kødprodukter er årsagen fund af Salmonella. For fjerkræ og fjerkræprodukter er årsagen fund af Salmonella og Camphylobacter. For frugt og grøntsager er der mange forskellige årsager til notifikationerne, herunder fund af aflatoxiner, pesticider og mikroorganismer. Produkter med oprindelse i Danmark Danmark er notificeret 27 gange, dvs. at produktet har haft oprindelse i DK (12 heraf har DK selv notificeret, og disse er dermed med i opgørelserne beskrevet i foregående afsnit). Der her yderligere været 144 notifikationer, hvor produktet er distribueret til DK, men hvor produktet ikke var af dansk oprindelse (mange forskellige produktkategorier og årsager) inklusive notifikationer, hvor DK har reageret på af den ene eller anden årsag. Eksempelvis har der været handlet via et dansk handelsfirma, men produktet har aldrig været i Danmark Tilbagetrækning af fødevarer fra det danske marked Fødevarestyrelsen og kontrolafdelingerne skal i alle situationer, hvor der er foretaget en tilbagetrækning af fødevarer, medvirke aktivt til, at sundhedsrisici for borgerne undgås eller mindskes mest muligt. Dette sker ved en særlig kontrol af, om virksomhederne overholder deres forpligtelser, herunder om tilbagetrækningen omfatter samtlige berørte fødevarer, og om virksomheden udsender en pressemeddelelse, hvis produkterne er nået ud til forbrugerne. Fødevareberedskabsenheden orienteres straks, når en kontrolafdeling erfarer, at en virksomhed tilbagetrækker fødevarer. Fødevareberedskabsenheden koordinerer herefter i samarbejde med kontrolafdelingen forløbet af tilbagetrækningskontrollen. Det er kontrolafdelingerne, der står for sagsopfølgningen i henhold til retningslinjerne i kontrolvejledningen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en oversigt over tilbagetrukne fødevarer. Fødevareberedskabsenheden har i 2010 lagt oplysninger om 264 tilbagetrækninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette giver en hurtig og sikker information af befolkningen, med større fødevaresikkerhed til følge. Målopfyldelse Ifølge resultatkrav 1.5 Et effektivt fødevareberedskab skal fødevareberedskabet sikre, at fødevarer, der trækkes tilbage fra markedet, i 85 % af tilfældene leve op til Fødevarestyrelsens instruks og anbefalinger for kontrol med tilbagetrækning for så vidt angår igangsætning af sagen til og med kontrollen med 1. led. Dette var tilfældet i 198 ud af 213 sager svarende til 93 % af sagerne, så målet blev nået. 40

41 2.3 Dyresundhed Dyresundhed generelt Analyse af resultaterne Generelt kan udbrud af en anmeldepligtig husdyrsygdom ikke betegnes som en overtrædelse, men i forbindelse med et udbrud kan der være mulighed for, at regler er overtrådt, f.eks. regler om smittebeskyttelse eller manglende overholdelse af anmeldepligten. Dette har der dog ikke været eksempler på i De væsentligste hændelser i 2010 med hensyn til anmeldepligtige husdyrsygdomme, var 2 udbrud af lavpatogen aviær influenza i 2 besætninger med gråænder, samt fund af 2 tilfælde af husdyrsygdommen scrapie hos får i Danmark. Begge tilfælde af scrapie var atypisk scrapie, som er en sygdom, som optræder spontant hos ældre får og geder. Fårene var henholdsvis 8 og 10 år gamle. De samlede resultater af BSE og scrapie overvågningen er rapporteret til EU-kommissionen i en afsluttende rapport i slutningen af marts 2011, i henhold til TSE forordning 999/2001 med senere ændringer. I forbindelse med overvågningsprogrammet for aviær influenza i fjerkræ og opdrættet fjervildt, blev der i 2010 udtaget prøver fra fjerkrækategorierne: Avlshøns, æglæggere i risikoområder, fritgående æglæggere, fritgående slagtefjerkræ, slagtekalkuner, avlsænder- og gæs, udegående slagteænder og -gæs samt opdrættet fjervildt (gråænder, fasaner, agerhøns, stenhøns og rødhøns). Gennem overvågningen blev fem besætninger mistænkt for at være smittet med aviær influenza. Opfølgende laboratorieundersøgelser kunne afkræfte tre af mistankerne, mens to besætninger med gråandeopdræt blev konstateret smittet med lavpatogen fugleinfluenza af typen H7. Begge besætninger blev aflivet og dyrenes opholdsarealer blev rengjort og desinficeret. Overvågningsprogrammet i vilde fugle i 2010 bestod af en passiv overvågning for den alvorlige højpatogene aviær influenza H5N1 i døde eller syge vilde fugle, og en aktiv overvågning for høj- og lavpatogen aviær influenza i levende vilde fugle. I 2010 blev der undersøgt 56 døde vilde fugle i den passive overvågning, og der blev ikke påvist højpatogen aviær influenza H5N1. Der blev undersøgt 2288 vilde fugle i den aktive overvågning. Resultaterne viser, at de lavpatogene former naturligt findes blandt danske vandfugle, især svømmeænder. Laboratorieresultaterne er rapporteret til EU-kommissionen i henhold til Kommissionens beslutning 2009/883/EC. Nye aktioner for at sikre effektiv bekæmpelse af husdyrsygdomme I 2010 blev der afholdt en beredskabsøvelser for at afprøve og udvikle det veterinære beredskab, og for at sikre at det veterinære beredskab fungerer så effektivt som muligt. Øvelsen var en national simuleringsøvelse om mund- og klovesyge og SVD, med fokus på opbygning af en central kriseorganisering. Øvelsen tog udgangspunkt i det veterinære beredskabs plan for strategi- og ressourcer, der var blevet opdateret efter en workshop om kriseorganisering, der blev afholdt tidligere i

42 Under øvelsen var der særligt fokus på krise organiseringen, informationsflow samt organisering af kontakten til regionerne, branchen, pressen mv. På baggrund af øvelsens resultater, vil strategi- og ressourceplanen og andre relevante områder af det veterinære beredskab blive opdateret og udviklet Målopfyldelse I resultatkontrakten var krav 3.4 om effektivt veterinært beredskab, at Fødevarestyrelsen i 2010 ville fastholde det veterinære stade på 0 måneders samhandelsmæssige restriktioner. Målet blev nået, idet 2 udbrud af fugleinfluenza blev bekæmpet effektivt og ikke førte til samhandelsrestriktioner Kontrol af fjerkræproducenter i relation til overvågning for aviær influenza Analyse af kontrolresultater og overtrædelser I fødevareregion Vest har der i 2010 været 2 sager vedrørende manglende eller delvis manglende indsendelse af prøver til undersøgelse for aviær influenza. Den ene sag resulterede i en indskærpelse. Den anden sag er under behandling i fødevareregionen. Risiko som følge af overtrædelserne Aviær influenza er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100 %. Sygdommen findes i en højpatogen form, der er meget sygdomsfremkaldende hos fjerkræ og i en lavpatogen form, der er mindre sygdomsfremkaldende. Formålet med overvågningsprogrammet er at påvise de lavpatogene H5 og H7 typer, som kan mutere og blive til de alvorlige højpatogene former. Aviær influenza virus kan spredes til bl.a. svin og mennesker. Manglende overholdelse af pligten til indsendelse af prøver øger risikoen for at lavpatogen aviær influenza kan spredes i besætninger og til bl.a. svin og mennesker med alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser til følge. Årsager til overtrædelserne Der formodes at være følgende årsager til overtrædelserne: Manglende bevidsthed og manglende vilje til at overholde reglerne samt udgifter i forbindelse med overvågningen. Aktioner for at sikre effektivitet I 2010 har Fødevarestyrelsen gennemført en oplysnings- og kontrolkampagne om pligt til overvågning for aviær influenza i udegående slagteande- og gåsebesætninger. Dertil informeres om reglerne ved møder i f.eks. Brancheforeninger og på fjerkrækongresser, og der samarbejdes med Det Danske Fjerkræraad om fokus på bestemte fjerkrækategorier BSE Rapport over kontrol med BSE-overvågningen på slagterierne i 2010 er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside ligesom forudgående års kontrol rapporter. Link: Zoonoser/BSE_hos_kvaeg/Overvaagning/Sider/forside.aspx Rapporten viser, at 99,99 % af alle danske kreaturer i 2010 blev testet i overensstemmelse med reglerne. Danmark er den 24. maj 2011 blevet anerkendt som et land med ubetydelig BSE risiko ( negligible BSE risk ) på Verdensorganisationen for Dyresundheds årlige generalforsamling i maj i Paris. 42

43 2.3.3 Mærkning og registrering af kvæg, får og geder I denne rapport analyseres resultaterne af kontrollen i 2009, da resultaterne for 2010 ikke var opgjort i december Den fysiske kontrol af dyrene blev foretaget af Plantedirektoratet, mens al sagsbehandling og indberetning af krydsoverensstemmelseskarakterer blev foretaget af Fødevarestyrelsen. Der blev udført kontrol i mere end 5 % af alle kvægbesætninger efter reglerne i Kommissionens forordning 1082/2003 og i mere end 3 % af alle fåre- og gedebesætninger efter reglerne i Kommissionens forordning 1505/2006. Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Kvæg: 7,3 % af alle kvægbedrifter, svarende til bedrifter med i alt kreaturer blev kontrolleret. I alt var 526 bedrifter og kreaturer involveret i overtrædelser. 42 bedrifter blev lukket for omsætningen af dyr pga. manglende mærkning eller registrering. Hovedparten af fejlene drejer sig om fejl ved besætningsregistret og manglende indberetninger af hændelser til databasen (CHR). Disse fejl udgjorde ca. 78 % af samtlige fejl. Ca. 22 % af de fejlbehæftede dyr havde problemer med øremærkningen. Den største del af øremærkefejlene drejer sig om manglende erstatningsøremærker (ca. 62 % af fejlene), som anses for at være en mindre alvorlig fejl. De sidste 38 % er dyr, der aldrig har været øremærket, og de fleste fejl i denne gruppe stammer fra kalve, der bliver mærket senere end de påkrævede 20 dage. I gennemsnit blev der konstateret fejl eller mangler ved registreringen eller identifikationen af kreaturer på hver 3. bedrift og ved hvert 50. dyr, der blev kontrolleret. I forhold til kontrolresultaterne fra 2008, er fejlprocenterne ved kontrollen i 2009 stort set uændrede for kvæg. Får og geder: 4,1 % af alle fåre- og gedebedrifter, svarende til 486 bedrifter blev kontrolleret. I alt var 72 bedrifter involveret i overtrædelser. 8 bedrifter blev lukket for omsætningen af dyr pga. manglende mærkning eller registrering. Fejl vedr. øremærkning udgjorde ca. 33 % af fejlene, mens resten af fejlene drejede sig om manglende ajourføring af besætningsregistret eller manglende sundhedsdokumenter. I gennemsnit blev der konstateret fejl eller mangler ved registreringen eller identifikationen af dyr på hver 6. bedrift, der blev kontrolleret. Risiko som følge af overtrædelserne Hvis dyrene ikke er korrekt mærket og/eller registreret, bliver det opsporende arbejde i forbindelse med forekomsten af husdyrsygdomme i Danmark forringet. Årsager til overtrædelserne Der kan være flere årsager til at reglerne overtrædes. Ejere af hobby-besætninger er muligvis ikke altid opmærksomme på reglerne eller overser dele af regelsættet, mens andre udmærket kender til reglerne men synes, at de er besværlige at overholde. Ejerne af disse besætninger betragter ofte deres dyr som kæledyr, uanset at de i myndighedernes øjne er produktionsdyr. Hovedparten af de registrerede fåre- og gedebesætninger er hobbybesætninger, ligesom der også findes en del kødkvægsbesætninger, der alene udgør en bi-beskæftigelse for ejeren. Aktioner for at sikre effektivitet Alle nystartede besætninger modtager fortsat skriftligt informationer, om gældende regler indenfor en uge efter oprettelsen af besætningen i CHR. Igennem de seneste 3 år har Fødevarestyrelsen haft fokus på øget digitalisering af CHR området, sådan at indberetninger nu kan foretages elektronisk og påkrævede papirer kan printes af besætningsejeren selv. I løbet af 2009 blev det muligt at bestille flyttedokumenter 43

44 til kvæg, får og geder gratis på Internettet. Den 1. maj 2011 blev en ny gratis on-line løsning lanceret, som kan benyttes til alle lovpligtige indberetninger om dyr til CHR. Den nye digitale løsning kan benyttes af ejere af både kvæg, får og geder og det forventes, at antallet af fejlregistreringer vil blive reduceret, ligesom løsningen forhåbentlig vil få flere besætningsejere til at indberette indenfor den fastsatte tidsfrist. Medio 2010 blev et nyt IT-kontrolsystem sat i gang i CHR. Det drejer sig om et teknisk kontrolsystem i CHR, hvor fejl og mangler i indberettede data for får og geder udløser automatiske breve til besætningsejerne, der på den måde bliver gjort opmærksom på de gældende regler og får rettet fejl og mangler. Det er Fødevarestyrelsens indtryk at kontrolsystemet har øget besætningsejernes fokus på de lovpligtige indberetninger til CHR. Målopfyldelse Målene for 2009 blev nået, da mere end 5 % af alle kvægbesætningerne og mere end 3 % af alle fåre- og gedebesætningerne blev kontrolleret Animalske biprodukter Fra januar 2010 er data fra kontrolbesøg blevet registreret i eksisterende IT-systemer, så de kan anvendes til nærmere analyse. Der mangler kvalitetssikring af data på nuværende tidspunkt. Der foreligger derfor endnu ikke brugbare oplysninger om kontrolresultater i Der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper. Revisionsenheden havde følgende bemærkninger til revisionen af kontrollen med biproduktvirksomehder: Veterinærsektionerne har gennemført det antal kontrolbesøg i biproduktvirksomheder, som foreskrives i kontrolfrekvensvejledningen, med undtagelse af én. Der er ikke udtaget prøver, der verificerer virksomhedernes egenkontrol. Dette var også et kritikpunkt ved FVO s inspektion i marts 2010 trådte en ny biproduktforordning i kraft. I forbindelse med udarbejdelse af vejledninger til den nye biproduktforordning vil der også blive udarbejdet retningslinier til fødevareregionerne om prøveudtagning til verificering af egenkontrollen Øvrige områder For kontrollen med fjerkræ- og visse fjervildtvirksomheder (avlsvirksomheder og rugerier), samlesteder og eksportisolationsstalde, og rengørings- og desinfektionspladser laves for nuværende ikke analyse af kontrolresultater. Der er fulgt op på de enkelte sager efter de generelle principper. 2.4 Dyrevelfærd Analyse af kontrolresultater og overtrædelser Rapport om Dyrevelfærd i Danmark 2010 blev offentliggjort juli 2011 på Fødevarestyrelsens hjemmeside De væsentligste elementer fremgår nedenfor. Antal udførte besætningskontroller i fordelt på kvæg, svin og de øvrige dyrearter fremgår af nedenstående tabel. 44

45 Antal kontrollerede kvægbesætninger Antal kontrollerede svinebesætninger Antal kontrollerede pelsdyrbesætninger Antal kontrollerede, øvrige Antal kontrollerede besætninger i alt *) **) 545**) 520 **) 1758**) 1870**) 3087 **) *) Tallene for 2010 angiver det antal besætninger, der var udpeget til kontrol og svarer for de fleste besætninger til det antal der blev kontrolleret. For besætninger med mink og burhøns, hvor 100 % af besætningerne skulle kontrolleres, kan det kontrollerede antal besætninger være mindre, da det ikke var muligt at finde erstatningsbesætninger for ophørte besætninger. **) Eksklusive besætninger med strudsefugle og hjortedyr samt besætninger med fjervildt til udsætning, som udpeges til kontrol på baggrund af bestemmelserne i lov om hold af dyr. Når disse besætninger kontrolleres, udfører den tilsynsførende også kontrol af de relevante dyrevelfærdsregler. Der blev i 2010 som noget nyt udført kontrol i alle pelsdyrbesætninger, hvilket betød en stor stigning i det samlede antal kontrollerede besætninger.. GENERELLE KONTROLRESULTATER I BESÆTNINGER: For perioden fremgår den procentvise fordeling af besætninger med kvæg, svin, pelsdyr og slagtekyllinger, som fik indskærpelser, påbud og/eller blev meldt til politiet som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne, af tabellen nedenfor Kvæg 25 % 17 % 21 % Svin 39 % 46 % 49 % Pelsdyr 30 % 66 % 50 % Slagtekyllinger 34 % 15 % 22 % Tabel: Procentdel af kontrollerede besætninger med enten indskærpelser, påbud eller politianmeldelse som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne. For øvrige dyrearter (får, geder, slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder, gæs, kalkuner samt strudsefugle) ligger frekvensen af indskærpelser, påbud og politianmeldelser på et relativt lavt niveau. Da Fødevarestyrelsen udpeger de kontrollerede besætninger efter særlige risikoparametre, kan tallene dog ikke umiddelbart sammenlignes direkte fra et år til et andet. 45

46 Der er ikke de store udsving i procentandelene i forhold til tidligere år, bortset fra for pelsdyr, hvor antallet af besætninger, som ikke overholdt bestemmelserne, faldt fra 66 % i 2009 til 50 % i Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet der blev udført risikobaseret kontrol i ca. 15 % af pelsdyrbesætningerne i 2009, mens der blev udført kontrol i alle pelsdyrbesætninger i Det kan dog tilføjes, at der på baggrund af en TV-udsendelse i oktober 2009 kom megen fokus på dyrevelfærden i pelsdyrbesætninger, hvilket dels resulterede i 100 % kontrol i 2010, dels i løbende drøftelser med branchen om initiativer for at forbedre forholdene, såsom obligatorisk sundhedsrådgivning og uddannelseskrav. Veterinærrejseholdets besætningskontroller I løbet af 2010 udførte Veterinærrejseholdet følgende kampagner i besætninger: Velfærdstilsyn i minkbesætninger Der var tale om en opfølgning på kontrollen af 150 minkbesætninger i Kontrollen omfattede alle forhold vedrørende velfærdskontrol i minkbesætninger samt hegnskontrol og angik 78 minkfarme, som tidligere havde overtrådt regler af særlig betydning for dyrevelfærden. Der blev konstateret problemer på 32 af farmene, og for 10 af farmene afstedkom overtrædelserne en politianmeldelse. Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i kvægbesætninger. En tematisk kontrolkampagne i et antal kvægbesætninger for kontrol af håndteringen af syge dyr og dyr der er tilskadekomne. Kampagnen omfattede 50 besætninger. Det var blandt andet hensigten at afdække om syge dyr gives en passende behandling eller tilses af en dyrlæge hurtigst muligt for behandling eller aflivning. Der fokuseredes ligeledes på, om syge/tilskadekomne dyr blev opstaldet i henhold til deres behov, herunder om tydeligt halte dyr blev opstaldet på blødt strøet underlag. Kampagnen viste, at der især var problemer i forbindelse med køer med lemme- eller klovlidelser. I 34 % af besætningerne blev der konstateret problemer, som resulterede i enten indskærpelse, påbud eller i ét tilfælde politianmeldelse. Drægtige søer og gylte opstaldet i enkeltdyrsbokse Formålet var at kontrollere, om søer og gylte opstaldet i enkeltdyrsbokse har tilstrækkelig med plads til, at de kan lægge sig, hvile og rejse sig ubesværet. Projektet gennemførtes som en tematiseret kontrol i 50 tilfældigt udpegede svinebesætninger. I 30 af de kontrollerede besætninger blev der sanktioneret for overtrædelser af dyrevelfærdsregler, som relaterede sig til opstaldning af søer i enkeltbokse. Sanktionerne bestod i påbud, indskærpelser eller, i 2 tilfælde, politianmeldelse. Der blev også sanktioneret for andre dyrevelfærdsmæssige fohold end opstaldning i enkeltbokse, og dette afstedkom yderligere 2 politianmeldelser. Kontrol med korrekt aflivning af dyr til destruktion Formålet var at klarlægge, om dyr aflives korrekt af besætningsejeren eller dennes repræsentant, hvilket ved anvendelse af en boltspitol vil sige at dyret umiddelbart efter skydning med boltpistol afblødes. I alt 93 besætninger (72 med svin og 21 med kvæg) blev kontrolleret. Kampagnen var en opfølgning på en lignende kampagne i

47 I forbindelse med kampagnen blev 5 besætninger (alle svinebesætninger) anmeldt til politiet for ukorrekt aflivning. Forholdsvis flere af de kontrollerede landmænd kunne finde ud af at aflive deres dyr korrekt i 2010 end ved en tidligere kampagne i Effekten efter al sandsynlighed tilskrives erhvervets store indsats i form af informationskampagne overfor landmændene om den korrekte måde at aflive dyr i besætningerne, ligesom Fødevarestyrelsen har holdt dialogmøder med landbruget. Resultatet var, at forholdsvis flere af de kontrollerede landmænd aflivede dyr korrekt: I 2010 var det 9,4 % af besætningerne, der ikke havde aflivet dyr korrekt I var det mere end 40 % af besætningerne, der ikke havde aflivet dyr korrekt UDVALGTE RESULTATER FOR TRANSPORT AF KVÆG TIL SLAGTERI Der skete fra 2008 til 2010 et markant fald i antallet af politianmeldelser vedr. transport af transport af højdrægtigt kvæg, se figur 7. Faldet skyldes sandsynligvis, at indsatsen har haft en god effekt, således at der på området er opnået en større regelefterlevelse. UDVALGTE RESULTATER FOR TRANSPORT AF SVIN TIL SLAGTERI I forbindelse med transport af svin til slagterier i 2010, var der især været problemer med slagmærker som følge af slag med en stump genstand eller overdreven brug af tatoveringshammer se figur 8. Forøgelsen i antal indskærpelser vedr. slagmærker afspejler et kontrolmæssigt øget fokus på forholdet, mens den ringe ændring i politianmeldelser indikerer, at kontrollen har haft en god virkning mht. øget regelefterlevelse hos besætningsejerne. 47

48 Som det ses af figur 9 skete der 2008 til 2010 et markant fald i antallet af politianmeldelser vedr. skuldersår. Faldet skyldes sandsynligvis, at erhvervet og de praktiserende dyrlæger har gjort en stor indsats for at få sat fokus på forebyggelse af skuldersår i sobesætningerne og at indsatsen har haft effekt. National handlingsplan i henhold til artikel 8, stk. 2, litra b, i Kommissionens beslutning nr. 2006/778/EF. I efteråret 2008 blev der indgået et politisk forlig på veterinærområdet, som blandt andet havde betydning for tilrettelæggelse af dyrevelfærdskontrollen. Ved forliget blev det besluttet over de efterfølgende år gradvist at iværksætte en række tiltag, der har til formål at forbedre den dyrevelfærdsmæssige situation i besætninger, forbedre den eksisterende 5 % -velfærdskontrol i besætninger og optimere ressourceforbruget ved kontrol. Formålet med implementering af disse tiltag er bl.a., at de mest alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne i besætningerne, jf. ovenfor under pkt. 2, løbende forsøges nedbragt. 48