fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma mellem helsætninger 1a. Når helsætninger adskilles af sideordnende konjunktioner Vinden peb, og regnen silede ned. Ο Ο Du kan komme nu, eller du kan vente til i morgen. Ο Ο Nu er jeg bare fantastisk træt af at høre om det, for nu har du cyklet rundt i det Ο Ο samme i lang tid. 1b. Når helsætninger adskilles uden konjunktion Det var godt nok kedeligt, synes jeg. Ο Ο Pigerne legede med dukker, drengene sov. Ο Ο Dette er den bedste af historierne, mente forfatteren. Ο Ο 1c. Ved imperativ (bydemåde) Ved imperativ er der ikke subjekt - fx gå, løb, spis. Subjektet er underforstået ved imperativer fx gå (du)!, løb (I)! Derfor opfattes imperativ både som verbal og subjekt. Dyrk motion, og spis noget mindre. Ο Ο Gå nu bare, og spil så rigtig godt! Ο Ο Hvis flere imperativer er tæt forbundne i betydning og dermed giver én samlet mening, bør man vælge at lade være med at sætte komma. Side 1 af 7
Kom og se min frimærkesamling! Kom og se danner én betydning. Spis æbler og bliv sund. Betydning er(,) at hvis man spiser æbler, så bliver man sund. Slap af og bliv rask. Uden komma er der en sammenhæng mellem at slappe af og at blive rask. Hvis man i stedet satte komma foran og, ville de to ting blive adskilt. 1d. Ved ufuldstændige helsætninger En ufuldstændig sætning er en sætning(,) hvor verbalet (udsagnsleddet) er udeladt. Hvis subjektet (grundleddet) er udeladt, skal der ikke komma. Den ene gik til venstre, og den anden til højre. Ο ( Ο ) Underforstået: den anden gik til højre. Frederik lovede at komme, og Knud også. Ο ( Ο ) Underforstået: Knud lovede også at komme. Hvis subjektet er udeladt, er det ikke en ufuldstændig sætning, og der skal ikke komma: Han var lige ved at være færdig med maleriet og malede derfor videre. Ο Ο Her er blot dobbelt verbal. 1e. Særregel ved men Ved den sideordnede konjunktion men er det valgfrit(,) om man sætter komma før men (,) hvis der ikke er en helsætning efter men. Han var glad, men træt. eller Han var glad men træt. Side 2 af 7
2. Ledsætningskomma 2a. Komma før og efter ledsætninger Det er valgfrit(,) om man vil sætte komma før en ledsætning. Dog sætter man komma før ledsætninger(,) der fremstår som selvstændige ledsætninger. Der skal sættes komma efter en ledsætning(,) hvis der følger andet end en underordnet ledsætning eller en parentetisk ledsætning efter (jf. regel 2b). I eksemplerne er ledsætningerne streget under. Jeg ved ikke(,) hvem hun er. Hvem hun er, ved jeg ikke. Det er ikke til at sige(,) om det er korrekt, men jeg tror(,) at det er det. Om det er korrekt, er det ikke til at sige. Ordene myldrede frem, og hun skrev i utrolig mange timer(,) så hun kunne få færdiggjort opgaven. Ferien var vidunderlig(,) skønt vejret kun var jævnt godt. Skønt vejret kun var jævnt godt, var ferien vidunderlig. For mig var der ingen tvivl om(,) at hun så det. Jeg kan godt huske noget, men hvor det præcist står, kan jeg ikke huske. Når du nu nævner det, så vil jeg da godt sige(,) at jeg synes(,) du svigtede ham. Tænk(,) at han ville gøre det. (Se regel 6 om udbrud) Det blev hurtigt afklaret(,) hvem af de ansatte der skulle have løntillæg. Pokkers også(,) at du ikke opdagede vandet tidligere. Godt(,) du sagde det. Hvad nu(,) hvis han ikke er kommet klokken fire? Selvstændige ledsætninger Han bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved med at læse i timevis. Når der står sideordnende og underordnende konjunktioner efter hinanden Hvis der før ledsætningen findes en sideordnende konjunktion, sættes kun komma foran den sideordnende konjunktion: Sælgeren mener(,) at forretningen leverede et fejlfrit bord, og at kunden reagerede voldsomt(,) da han konstaterede en knast på bordpladen. Mellem "at" og en efterfølgende ledsætning Der sættes ikke komma mellem "at" og en efterfølgende ledsætning: Hun vidste(,) at når klokken blev fem, blev hun nødt til at gå hjem. Efter forkortelsen "dvs." Hvis forkortelsen "dvs." efterfølges af en ledsætning, sætter man ikke komma før denne ledsætning. Vi besluttede at fortsætte rækkefølgen for referatskrivning, dvs. at Jens skriver referat efter næste møde. Side 3 af 7
2b. Ved sideordnede ledsætninger med hvert sit indledningsord Hvis to ledsætninger er sideordnede eller parallelle, skal der komma mellem dem. Sideordnede ledsætninger er bundet sammen af sideordnende konjunktioner, og ofte begynder sideordnede ledsætninger med den samme konjunktion. Jeg vågnede(,) da klokken slog syv, og da fabriksfløjterne begyndte at pibe. Hun jublede over(,) at det holdt tørvejr, og at de alle kunne komme. Når nu vejret tillader det, og hvis Søren også vil med, skal vi så ikke tage af sted? Jeg tror(,) at Olsen bliver forfremmet, og at Jensen flytter. 2c. Ved sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord Hvis de to sideordnede ledsætninger har fælles indledningsord, dvs. når den anden ledsætning mangler indledningsbindeordet, så er det valgfrit(,) om man vil sætte komma. Jeg vågnede(,) da klokken slog syv (,) og fabriksfløjterne begyndte at pibe. Bemærk(,) at der er betydningsforskel(,) om der sættes komma eller ej. Jeg tror(,) at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen flytter. Jeg tror(,) Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen flytter. 3. Parenteskomma Parentetiske tilføjelser Hvis en del af en sætning er en parentetisk tilføjelse, så skal der komma omkring tilføjelsen. Den parentetiske tilføjelse er ofte en uddybning, måske en præcisering, af sætningens øvrige indhold. Det er vigtigt at bemærke(,) at den parentetiske tilføjelse skal kunne fjernes fra sætningen(,) uden at sætningens hovedbetydning bliver ændret. Man kan også sige(,) at betydningen skal være den samme(,) når man sætter parenteskomma(,) som når man sætter parentes. Ind imellem kan man have tendens til at ville sætte meget i parentes - fx adjektiver/tillægsord eller adverbier/biord. I sætningen Det kan for så vidt godt lade sig gøre skal der fx ikke komma omkring for så vidt. Side 4 af 7
3a. Ved enkeltord eller dele af sætninger Når det drejer sig om parentetiske tilføjelser i forbindelse med egennavne, betegnes de for parentetiske navnetillæg(appositioner). De første to eksempler her er parentetiske navnetillæg. Sveriges største by, Stockholm, ligger i skærgården. Sveriges største by og Stockholm giver samme betydning. Derfor kunne sætningen også have lydt: Sveriges største by ligger i skærgården. Her forudsætter man at læserens geografiske viden er tilstrækkelig stor. Eller man kan skrive: Stockholm ligger i skærgården. Hvis der i stedet havde stået Den store svenske by Stockholm..., skulle der ikke være komma(,) fordi der er mange svenske byer(,) der er store. To af FN s større bidragydere, Frankrig og Storbritannien, har på forhånd gjort det klart, at de vil trække deres tropper hjem, hvis amerikanerne gør alvor af truslen. Frankrig og Storbritannien kunne have været sat i parentes. Man kan sige(,) at oplysningen er en tilføjelse til sætningens øvrige indhold. 4. Opremsningskomma I stedet for at gentage og og eller i en opremsning kan man erstatte konjunktionen med et komma. Ifølge opskriften skal man putte icebergsalat og agurker og tomater og salatløg og dild i salaten. Her hjælper det med kommaer: Ifølge opskriften skal man putte icebergsalat, agurker, tomater, salatløg og dild i salaten. Opremsningskomma kan også optræde ved opremsning af adjektiver (tillægsord). Her kan det imidlertid ind imellem være vanskeligt at se(,) hvor det er nødvendigt med komma. Adjektiverne er i følgende eksempler skrevet med fed skrift. Vi bor i en lille, fredelig vestjysk by. Det er med andre ord en vestjysk by(,) der er lille og fredelig. Sætningen kunne også have lydt: Vi bor i en lille og fredelig vestjysk by. Side 5 af 7
Der skal ikke komma mellem fredelig og vestjysk. Det skyldes(,) at betydningen ikke kan være en by, der er lille og fredelig og vestjysk. Vestjysk by smelter sammen. Det er en lille idyllisk by. Her er betydningen(,) at det er en idyllisk by(,) der er lille. Det er en lille, idyllisk by. Hvor betydninger er(,) at det er en by(,) der er lille og idyllisk. Til huset er en mindre solrig have. Uden komma er det en ikke så solrig have. Til huset er en mindre, solrig have. Med komma er det en solrig have(,) der ikke er særlig stor. En ren idyl! 5. Afgrænsningskomma Dette er kommaer der sættes for at afgrænse selvstændige sætningsdele som regel i begyndelsen eller slutningen af en sætning. Oftest er det ved udråb eller tiltale, men der kan også være tale om præciserende tilføjelser. Åh, hvor jeg savner ham. Nu må du altså komme, Ole. Jens og Margit, de ville bare fortsætte. Kammerater, tiden er inde! Øv, det er bare strengt. Ja, ja, nu kommer jeg. Du godeste, hvad er det, du har lavet? Nu og da bliver han meget urolig og nervøs, fx når han skal til eksamen. Ved henvisninger til love og ved adresser Betalingskortloven, 21, stk. 3, sætter rammer for(,) hvordan. Men: Betalingskortlovens 21, stk. 3, sætter rammer for(,) hvordan. København(,) (den) 21. april 2001. 6. Meningskomma Et meningskomma er et komma(,) der fuldstændig uafhængigt af alle regler skal sættes for at undgå misforståelser. Udskrives(,) ej opereres. a. Udskrives, ej opereres. Patienten skal ikke opereres, derimod udskrives. b. Udskrives ej, opereres. Patienten skal nu opereres og ikke udskrives. Side 6 af 7
Eleven troede(,) at læreren var syg(,) og blev hjemme. a. Eleven troede(,) at læreren var syg, og blev hjemme. Eleven blev hjemme. b. Eleven troede(,) at læreren var syg og blev hjemme. Her troede eleven(,) at læreren var syg, og at læreren derfor blev hjemme. Side 7 af 7