Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter

Opsamling på temadag Fremtidens Plantesorter afholdt af NaturErhvervsstyrelsen den 25. februar 2014 i Eigtveds Pakhus Formålet med temadagen var at følge op på Fødevareministeriets positionspapir Fremtidens Plantersorter som beskriver ministeriets grundholdning på emnet. Foredrag og workshops skabte en brugbar dialog mellem interessenter fra branchen, ngo er, Universiteter og folk med interesse for emnet. Anbefalinger kondenseret fra foredrag og workshops Mål 1: Nedsættelse af sprøjtemiddelforbruget - fokuserer indsatsen på følgende arter; byg, hvede, kartofler og græs - erhvervet fastsætter praktiske beskrivelser, der nøje redegør for indholdet af en forøget indsats for resistensforædling, herunder mål, indsats og omkostninger - indsamle og beskrive større mængder genetisk udgangsmateriale, f.eks. fra NordGen og vildt materiale - udvikle kosteffektiv sygdomstest til screening af udgangsmateriale og forædlingsafkom - forsætte og udvide rammen af det nordisk PPP samarbejde, udvidet i budget og med nicheafgrøder - sortsafprøvning skal i højere grad favorisere resistente sorter - behov for forskning, der sandsynliggør om svampeangreb i sortsforsøg repræsenterer praksis ved landmændene - basale resistensforskningsprogrammer på universiteterne understøttes og styrkes, dette i kombination med de teknologier som skal sikre hurtigere fremdrift, fx implementering af genomisk selektion oa. relevante teknologier - behov for identificering af flaskehalse for større udbredelse af sortsblandinger Mål 2: Forædling og sortsafprøvning målrettet økologi - sortafprøvning inden for de mest dyrkede afgrøder i økologisk produktion, den største umiddelbare forbedring ligger i kendskab til eksisterende sorters dyrkningsegnethed ved økologisk produktion 1

- generelt et ønske om forøget biodiversitet i økologien, herunder mulighed for handel med heterogent plantemateriale og udvide anvendelsen af sortsblandinger - forædling og sortsafprøvning af proteinafgrøder til hjemmeavlet økologisk foder - udvikling af sorter på tværs af arter med forbedret konkurrenceevne overfor ukrudt - støtteordninger for udvikling af nicheafgrøder til landbrug og havebrug - dækning af udgifterne til sortsafprøvning - forsæt og forbedre GUDP ordning efter 2015 for økologisk sortsforædling Mål 3: Øget udnyttelse af kvælstof og fosfor i planteproduktionen - kvantificer eksisterende sortsmateriales kvælstofoptagelse ved at måle kvælstofoptagelsen i halm og kerne i sortsforsøgene - igangsætte forædlingsforskning målrettet øget nærringsstofudnyttelse f.eks. i form af udvikling af sorter med dybere rødder - udvikle kosteffektiv mark-fænotyping af kvælstofoptagelse f.eks. ved multispektrale billeder kombineret med fluorescens - udvikle facilitet/apparat til måling af sorters roddybde - Gennemføre basal forskning, der styrker viden om afgrødernes/sorternes evne til at optage, mobilisere og indlejre N og P over de forskellige perioder i vækstsæsonen Mål 4: Bioøkonomi - sikre, at der er et marked for de bioøkonomiske afgrøder - opstille tydelige forædlingsmål for de bioøkonomiske afgrøder - tydelig politisk commitment, dvs. bred og langsigtet politisk opbakning til udvikling af bioøkonomi og bioøkonomiske afgrøder - offentlig indsats til bioøkonomisk planteforædling, som bidrager til omstillingen fra et fossilt basseret til et biobaseret samfund 2

IA: Forskningsforædling inden for resistens hvilke arter og teknikker skal der arbejdes med? Introduktion: Sven Bode Andersen Moderator: Birgitte Lund Hvilke arter skal der arbejdes med for at imødekomme ønsker/behovet hos landmanden, grovvarebranchen/forædleren, universitetsforskeren og samfundet? Hvilke teknikker skal vi prioritere for at kunne screene og introducere nyt materiale til det videre forædlingsarbejde? Muligheder og udfordringer ved resistensforædlingsindsatsen inden for specialafgrøder? Mødet havde 25-30 deltagere som ved præsentationsrunden viste sig at besidde meget forskellig baggrund og interesse i mødets overordnede mål: At nedbringe pesticidforbruget i landbruget gennem øget anvendelse af genetisk diversitet. Hvilke arter skal der arbejdes med for at imødekomme ønsker/behovet hos landmanden, grovvarebranchen/forædleren, universitetsforskeren og samfundet? Ved den indledende diskussion omkring størrelsesorden og fokus af en sådan indsats viste der sig en klar opbakning til at fokusere på arter: byg, hvede, kartofler og græs med stor betydning for dansk landbrug og, hvor vi stadig har større konkurrencedygtige private forædlingsprogrammer. For de enkelte plantearter må der udarbejdes beskrivelser af, hvilke sygdomme der kombinerer gode muligheder for resistensforædling med mulighed for stor reduktion i pesticidanvendelse. Der var også forståelse for, at en sådan indsats vil være noget langsigtet og af et langt større omfang både økonomisk og organisatorisk end hvad der hidtil har været muligt gennem royalty finansierede projekter med offentlig støtte. Finansieringen blev herudover ikke yderligere diskuteret på mødet, da generering af midlerne fra erhverv og samfund vil forudsætte en mere detailleret beskrivelse af aktiviteterne og deres forventede effekt. Hvilke teknikker skal vi prioritere for at kunne screene og introducere nyt materiale til det videre forædlingsarbejde? Forslaget fra Sven Bodes åbningsindlæg om at gennemføre større programmer med henblik på at indføre eksisterende resistensgener fra fremmed og vildt materiale ind i vores forædlingspuljer blev diskuteret, som et middel til at sikre fremtidig forsyning 3

med sygdomsresistente og robuste sorter til dansk landbrug. Det blev fremhævet at sådanne programmer specielt i kartofler og græs er relativt langsigtede 12-15 år, mens tidshorisonten er noget kortere (6-8 år) for byg og hvede. Genomiske teknikker til krydsningsbaseret indførelse af sådanne gener er godt på vej, men der mangler for de fleste sygdomme bedre og lettere teknik til sygdomstests, dvs til at inficere og kvantitativt bestemme plantens modtagelighed også i fremmed og vildt materiale af arterne. Derudover skal der opbygges puljer af fremmede sorter eller vilde typer af arterne fra genbanker og evt samarbejde med oprindelseslandene til brug for screening. Endvidere diskuteredes de muligheder der ligger for hurtigere resultater ved at screene forædlingsmateriale som det sker ved det Nordiske Private Public Partnership samt gennem konstruktion af sorter med flere resistensgener overfor en given sygdomsorganisme (Pyramidisering). Flere af forædlingsvirksomhederne arbejder allerede med sådanne metoder baseret på markørstøttet selektion, men der mangler stadig viden om, hvorvidt flergen konstruktioner i sorterne også bevirker, at resistensen bliver mere holdbar, så den ikke pludselig bryder ned, som det ofte sker med resistens baseret på enkelte gener. Fordelen ved disse tiltag vil være, at små resistensgener allerede findes i stort omfang i forædlingspuljen, så man ikke behøver først at bringe dem ind. Det blev endvidere fremhævet at sortsafprøvningen i sin gennemførelse bør afspejle den fælles interesse mellem landbrug og samfund, så den gennem reduceret pesticidanvendelse favoriserer sorter med høj sygdomsresistens. Derudover bør indsatsen omfatte en videreudvikling af systemerne til overvågning af sygdomsspektrene for de sygdomme, hvor resistensen oftest bryder ned, så der kan opnås mere sikker varsling til brug i sortsvalget. En forudsætning for langsigtet fremgang på hele området er endvidere at basale resistensforskningsprogrammer på universiteterne understøttes og evt styrkes. Muligheder og udfordringer ved resistensforædlingsindsatsen inden for specialafgrøder? I Danmark er en interesse både fra forbrugere og meget små forædlingsvirksomheder for frembringelse af nye sorter med specielle egenskaber både i korn og grønsager (gulerødder, kål, porre og bladgrønsager) samt alternative proteinafgrøder (ært, lupin og hestebønne). Strukturudviklingen mod større og færre private forædlingsprogrammer bevirker, at sådanne nicheinteresser ikke mere kan konkurrere på markedsvilkår. De kan imidlertid have stor betydning i fremtiden som middel til at folkeliggøre forståelsen af forædling i fødevareproduktionen samt til at fremme et mere diversificeret fødevareudbud. Der bør derfor opretholdes støtteordninger for udvikling af nicheafgrøder til landbrug og havebrug. Flere mødedeltagere fremhævede betydningen af støtteordninger til sortsafprøvningen for nicheafgrøder, idet det for alle må være et ønske, at vi ikke markedsfører dårlige sorter, som ikke kan klare en afprøvning for dyrkningsværdi. 4

IB: Større variation i sortsudbuddet via 1) Nye udbytteforsøg uden brug af sprøjtemidler og 2) Et større udbud af sorter på markedet Introduktion: Søren Thorndal Jørgensen (STJ) Moderator: Anne-Kathrine Mandrup Muligheder og udfordringer ved udbytteforsøg af nye sorter uden brug af sprøjtemidler (Værdiafprøvning og Landsforsøgene)? Hvorfor bliver der ikke udbudt flere sorter på markedet? Skyldes det: 1: mangel på efterspørgsel, 2: konkurrence (få og store udbydere), 3: rådgivning til landmanden Muligheder for sortsblandinger Oplæg af STJ: 1) Samfundet har en målsætning om en 40 % reduktion af belastningen fra sprøjtemiddelforbruget inden 2015. Det er et ambitiøst mål som kræver handling især inden for sortsmaterialet der bruges af landmanden. Der er tegn på at enkelte modtagelige sorter klare sig forholdsvis godt i sortsforsøgene på trods af betydelige sygdomsangreb i ubehandlet parceller. Som eksempel kan man se på vårbyg sorten Colombus, se nedenstående tabel. I sortsforsøgene sprøjtes rimeligt intensivt og småparcelteknikken lader til at reducerer epidemiske sygdomsudbrud på linje med sortsblandinger. Eksempel på modtagelig vårbyg sort med stor udbredelse: Colombus vårbyg: År Fht udb. Bygrust % # 2008 104 13 2009 102 12 2010 102 9 2011 105 2,2 2012 103 1,4 2013 101 10 # dækning (målt i observationsparceller uden brug af sprøjtemidler) 5

Sorten er meget modtagelig for bygrust en af de mest udbyttereducerende svampesygdomme i vårbyg. Der er behov for at have nye udbytteforsøg uden brug af svampemidler og inddrage disse data i sortsgodkendelsen. Et gennemsnit af udbyttedata fra behandlet og ubehandlet parceller vil påvirke det samlede forholdstal for udbytte så resistente sorter tilgodeses. Det er vigtigt at det bliver et gennemsnitligt forholdstal der offentliggøres. Man kan også nedsætte den mængde sprøjtemiddel der generelt bruges i sortsforsøgene til et lavere niveau, f.eks. en halvering. Det forslag har en klar fordel i forhold til det første ved ikke at kræve yderligere parceller og derved ikke fordyrer sortsafprøvningen per sort. 2) Udbuddet af sorter på markedet er omtrentligt halveret de sidste 10 år. Der er nu meget få sorter at vælge imellem og selektionspresset bliver derfor højere. Antallet af sorter der afprøves er nogenlunde stabilt. Vil en opformering af sortsblandinger i sidste generation reducere omkostningerne? Opsummering af hovedpunkter fra diskussionen: Sortsafprøvningen: Der er historisk indgået en aftale med erhvervet og sortsafprøvningen om at sprøjte 80 % af måltallet i sortsforsøgene, både den lovpligtige værdiafprøvning og landsforsøgene. Nuværende forbrug af svampemidler ligger på 50-100 % over måltallet for vårbyg og vinterhvede. Der var ikke enighed om at indføre ubehandlet parceller i den lovpligtige værdiafprøvning, da sorterne efterfølgende afprøves i landsforsøgene med behandlet / ubehandlet. Det blev nævnt at andre lande f.eks. Frankrig, hvor resistens mod bladsygdom udløser en bonus i forholdstallet for udbytte. Der blev også nævnt at man kunne tildele et ekstra udbytte til det faktuelle for resistente sorter. Det blev diskuteret hvorvidt sortsafprøvningens resultater afspejler situationen ved landmanden. Der blev diskuteret om hvorvidt der er et forskningsbehov for at få afdækket om de sorter der klare sig godt i sortsforsøgene også klare sig godt ved landmanden. I kartoffelforsøgene bliver der sået en modtagelig sort rundt om sortsforsøgene for at få maksimal selektionspres for resistens i sortsforsøget. Der var ikke opbakning til denne model for korn, da kartoffelskimmel muligvis adskiller sig fra andre luftbårne svampesygdomme. Hjemmesiden SortInfo var nyttig, dog mangler Sortsvalg noget udvikling for at være opperationel. Der er også et behov for bedre karakterisering af sorterne ifht. sygdomme. 6

Muligheder for sortsblandinger: Sortsblandinger udgør 8-10 % af arealet. Konceptet blev udbredt i forbindelse med meldug i vårbyg sidst i 70 erne begyndelsen af 80 erne. Opformering af sortsblandinger i den sidste generation er en dårlig idé, da man med fysisk sammenblanding hurtigere kan udskifte en sort såfremt den viser sig at være modtagelig for en svampesygdom. I sortsblandinger kunne der også opstå spiringsproblemer med sorter med forskellig modenhedsdato. Desuden er udgiften til den fysiske sammenblanding ikke så høj i moderne anlæg. Der var enighed om at sortsblandinger kunne være en god løsning på at reducere svampemiddelforbruget, men at opformering af sidste generation ikke var hensigtsmæssig. 7

Workshop IC: Forædling/afprøvning af sorter tilpasset økologiske dyrkningsforhold med fokus på udbytte og diversitet Introduktion: Inger Bertelsen Moderator: Lena Tinghus Hvor vil en målrettet forædlingsindsats mod øget udbytte i økologisk jordbrug give størst effekt ved at forædle mod? o Sygdomsresistens, o Insektresistens, o Konkurrenceevne mod ukrudt, o Kvalitetsegenskaber, o Evne til at optage og udnytte næringsstoffer ved lave koncentrationer af disse? Hvordan skal mål for udbytte og fx resistens vægtes ved forædling målrettet økologiske dyrkningsforhold? Hvilke afgrøder skal en forædlingsindsats målrettet økologisk jordbrug prioritere? Hvilke proteinafgrøder skal erstatte importeret soja som proteinkilde? Det blev fundet nødvendigt, at snakken kunne koncentreres om enkelte afgrøder, idet initiativer ved forskellige afgrøder er forskellige. Derved var der enighed om, at snakken mest var koncentreret om korn. Dog blev det pointeret, at især for økologisk jordbrug er det vigtigt for ønsket om biodiversitet, at også satse på andre afgrøder. Økologien er også interesseret i produkter, der adskiller sig fra ikke-økologiske produkter. Og generelt at få flere sorter i spil på baggrund af den genpulje vi har. Oplægsholderene på temadagen havde alene lagt vægt på, at de tre mål forædlingen skal rettes mod er udbytte udbytte og udbytte. I denne workshop blev det pointeret, at det var sortens konkurrence evne over for ukrudt, ukrudt og ukrudt, der var meget væsentlig. Det ville naturligvis være optimalt, hvis man derudover havde et stort udbytte, men udbyttet skulle ikke maximeres på bekostning af opformering af ukrudt. Sorter med stor konkurrenceevne mod ukrudt skal ikke kun være høje, men skyggeeffekten og dermed sortens bladareal er også en vigtig parameter. Der er fordele og ulemper ved bredsåning kontra rækkesåning, og derfor er det forskellige sortsegenskaber, man ønsker i de to systemer. Ud over god konkurrenceevne mod ukrudt er det naturligvis nødvendigt, at sorter til økologisk jordbrugsproduktion er gode til at optage næringsstofferne fra de tilgængelige gødningstyper nemlig grøngødning og husdyrgødning. 8

Økologien ønsker naturligvis også sorter, der er resistente overfor sygdoms- og insektangreb. Økologien har ønske om at erstatte importeret soja med proteinafgrøder, der er produceres i Danmark. Der er grundlæggende mangel på viden om sorter af proteinafgrøder under økologiske forhold. På workshoppen var der desuden enighed om, at forædling af hestebønne, lupin og ærter var påkrævet. Opsummering af væsentligste økologi fokusområder: Høj grad af genetisk variation/biodiversitet. I økologisk produktion er man mere afhængig af at have adgang til mange forskellige genetiske egenskaber og deres sammenspil (ikke kun fokus på genetiske egenskaber, der giver højt udbytte) Kvalitetsegenskaber. Hovedparten af den økologiske planteproduktion anvendes som foderafgrøder, men sorter med særlige kvalitetsegenskaber har en stor betydning i nicheproduktionen, hvorfor disse også skal tilgodeses. Konkurrenceevne over for ukrudt. Især korn både til bredsåning og rækkesåning, hvor andre egenskaber som aks- og strånedknækning har stor betydning. Ukrudtskonkurrenceevne i bælgsæd er også afgørende. Sorter, der er sygdoms- og insektresistente (dette forudsættes i høj grad dækket af den konventionelle forædling). Sorter der er særligt gode til at optage næringsstoffer fra ikke umiddelbart tilgængelige næringsstoffer fra gødningstyper som grøngødning og husdyrgødning Arter/sorter af bælgplanter, der kan erstatte importeret soja med danske proteinafgrøder. 9

Workshop ID: Nye veje til diversitet mikroforædlernes rolle inden for planteforædling Introduktion: Moderator: Spørgsmål: Erik Tybirk, Knold og Top Morten Rasmussen, NordGen Hvad er mikroforædlingens styrker og svagheder? (set i forhold til den traditionelle forædling) Kan mikroforædlingen spille en rolle for udviklingen af dansk landbrug? Er der nogen barrierer, som hæmmer mikroforædlingens udbredelse i Danmark? Spørgsmål: Hvad er mikroforædlingens styrker og svagheder? (set i forhold til den traditionelle forædling) Styrker: Enkelt at arbejde med niche -markeder/ -afgrøder Mere innovativ end etableret forædling Omkostningseffektiv Mulighed for at koncentrere sig, - slipper for nonsensadministration og ligegyldige møder Lettere at gå en retning når man bare er sig selv. Man arbejder med det, som man brænder for. Svagheder: Begrænsede ressourcer tilgængelige, kan være vanskeligt at tage ud af en privatøkonomi Afsætning kan være udfordrende, hvis markedet er domineret af etablerede firmaer 10

Spørgsmål: Projektdeltagelse ofte for administrativt tungt, medfinansiering ikke mulig, og det kan flytte fokus fra det væsentlige i forædlingen, selvom projektet er særdeles relevant for mikrovirksomheden Ofte er forædleren ikke trænet til at drive virksomhed Opformering og frøproduktion er en udfordring Jura og rettigheder kan være en flaskehals Kan mikroforædlingen spille en rolle for udviklingen af dansk landbrug? 1) kan være mere innovativ og kan fokusere på nicher og emerging markets 2) man møder mange ligesindede, og det er enklere at danne clusters til at stimulere nye initiativer. Etableret forædling er i sin natur konservativ (fokuseret på definerede markeder), og tænker ikke på tværs. 3) mikroforædling er ofte en specialisering, men ikke større, and man hurtigt kan tilpasse sig nye politiske mål. 4) kan være en basis for nye højværdiprodukter. 5) forædling (generelt) genererer typisk en omsætning 200 x større i samfundet i forhold til input. Også indenfor økologi. 6) Fremmer clusterdanneslse. Et eksempel er gourmet-olie fra hvid raps. 7) Behøver ikke udelukkende at adressere nicher (-afgrøder/-markeder) 8) Kan stimulere til bedre/øget udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Spørgsmål: Er der nogen barrierer, som hæmmer mikroforædlingens udbredelse i Danmark? 1) Hæmsko at man oftest tror upfront-omkostningerne er enorme, det behøver de ikke være. 2) Danmark er gennemsyret af en lønmodtagerkultur, så det er svært at tage springet til at blive selvstændig. 3) Uddannelser i plantegenetik og planteforædling er meget teoretiske, man skal også kunne bruge hænderne som mikroforædler. Der er et lidt for snævert fokus i uddannelserne. 11

4) Landbrugsbranchen struktur er blevet meget koncentreret, så markedsadgang er blevet svært 5) Man skal have rette faciliteter for at komme i gang. En idé kunne være at etablere kuvøser for mikroforædlere ved universiteterne, eller ved forædlingsvirksomhederne. 6) Enkle støtteordninger ville kunne hjælpe, eksempelvis i form af stipendier og/eller tilskud til sortsafprøvning, f.eks. så man kunne få et sådant max 3 gange i startfasen. 7) Man arbejder meget isoleret. Netværksdannelser er positive, f.eks. med sekretariatshjælp lignende PPP-sekretariatet. 8) Man kunne stimulere til egen forædlingsvirksomheder ved universiteterne og ved erhvervsskolerne. 9) Den skrumpende forædlingsbranche er et problem. Der uddannes mange i forædlingsrelaterede emner f.eks. masterstuderende ved Agrotech, men erhvervet kan ikke opsluge dem. Så hvor skal de få erfaring fra til at turde gå i gang med mikroforædling? De fleste har en baggrund som tidligere forædlere. Kommentarer & spørgsmål: 1) Er der samarbejde med etableret forædling? Ja i høj grad. En model kunne være at etablerede forædlere forskningsparker/kuvøser for ny forædling 2) Netværksarbejde? Erfa-gruppe for mikroforædlere er særdeles gavnlig. 3) Er der en definition på mikroforædling? Nej ikke præcist. De fleste er enkeltmandsfirmaer, men der findes også større virksomheder. Et europæisk forslag til definition ville gøre 95% af Europas forædlere til mikroforædlere. 4) Der findes flere mikroforædlere blandt blomstergartnerier. 5) Kuvøser ved universiteter - fusker-parker ville være en stor hjælp! 6) Er der unge som begynder mikroforædling? - Ikke mange under 45. De fleste er erfarne forædlere. 7) Hvordan håndteres konkurrence? Fortrolighed? ikke noget problem indtil videre. Udgangspunktet er nørder som i udgangspunktet er entusiastiske om egne projekter. 8) Hvad hæmmer mest? De meget begrænsede ressourcer initialt. 9) Hvordan tackles administration og markedsføring? det er en stor udfordring, specielt administration. Et samarbejde herom ville blive hilst 12

velkommen, f.eks. til lønadministration. Markedsføring er mere vanskelig, da det kræver specifikt branchekendskab. 10) (Kommentar fra etablerede forædlingsvirksomheder). Firmaerne er ikke bange for mikroforædlerne, men ser samarbejde som en mulighed for at teste noget nyt. Aftaler med nørder mindsker risiko ved at starte f.eks. nye afgrøder, og der findes flere eksempler herpå, f.eks. med hvid raps og med ært. 11) Er der et potentiale for forædling for økologisk jordbrug? Ja, afgjort, og der er flere eksempler. 12) Skulle mulige fremtidige legater eller sortsafprøvnings støtte være begrænset? Ja, man kunne f.eks. give tilskud max 3 gange til samme virksomhed, da har man en mulighed for at få sine ideer testet, og nye sorter afprøvet. 13

Workshop II E: Nuværende sorters kvælstofprofil hvordan skal/kan vi måle planternes kvælstofoptag og hvordan kan denne viden anvendes? Introduktion: Mathias N. Andersen Moderator: Gerhard Deneken Hvilke teknikker kan anvendes til at måle planternes kvælstofoptag? Hvordan kan disse teknikker indgå i forsøgs- og afprøvningsøjemed? Hvordan kan viden om en sorts kvælstofoptag anvendes af forædleren, landmanden og sortsafprøvningen? Introduktion: Der er udviklet udstyr på Foulum (ScanLas) som er i stand til at registrere sorternes kvælstofoptagelse baseret på radar- og fluorescensmålinger. Ved at kombinere data for bladareal og kvælstofstatus er der etableret en korrelation for kvælstofoptagelsen. Udstyret vil kunne anvendes i sortsforsøgene, f.eks. i kvælstofoptagelse i efteråret. Diskussion: Der er udarbejdet et screeningsfacilitet på DLF s laboratorium der er operationel. Sorter udvalgt på baggrund af testen mangler at blive verificeret på markniveau. Der er forskel mellem sorternes evne til at optage kvælstof og nogle sorter er bedre end andre. Det er muligt at måle halmudbyttet og dermed det totale kvælstofoptagelse i fraførte afgrødeprodukter. På nuværende tidspunkt fraføres marken mere kvælstof end der tilføres. Det højeste biomasse udbytte giver også den højeste fraførsel af kvælstof fra marken. Der bør udvikles operationel vejledning i sortsvalget (www.sortinfo.dk) omkring sorternes evne til at optage kvælstof. 14

Workshop II F: Forskningsforædling mod kvælstofoptagelse hvad skal igangsættes? Introduktion: Klaus K. Nielsen, DLF Moderator: Anne-Kathrine Mandrup Klaus K. Nielsen indledte med at redegøre kort for arbejdet i CID s task force om forbedret kvælstofoptagelse, Nutrient Use Efficiency (NUE). Task forcen har allerede arbejdet indgående med den opgave som workshoppen handler om. For følgende arter (græs, vårbyg, vinterbyg og hvede og kartofler) er de væsentligste udfordringer ift. NUE samt potentiale og mulige gevinster blevet identificeret. Som diskuteret i plenum vil de fremadrettede resultater i høj grad afhænge af at få etableret og brugt det screeningsværktøj/forsøgsplatform på KU (Tåstrup), som blev skitseret af CID formand Asbjørn Børsting. Det blev fremhævet i workshoppen, at til forskel for arbejdet med resistente sorter, som har været undervejs i en årrække, så er arbejdet med NUE absolut på begynderstadiet. Forskning og resultater inden for NUE er stadig meget begrænset. Det er et kompliceret område og mange vinkler på spørgsmålet: hvorfor fungerer nogle planter bedre under lave kvælstofnormer? Følgende emner blev diskuteret: - Vi mangler markører - Mange gener er involveret i NUE - Remobilisering gode kandidater på Flakkebjerg - Er der en sammenhæng mellem tørkeresistens og kvælstofoptag formodentlig, men ikke dokumenteret - Billeder af hele roden eksempelvis til udvikling af maskiner til økologisk dyrkning Der er behov for at gennemføre analyser af udbyttestigning i fx DK, D, NL og UK for at undersøge betydningen af hhv. genetikken og landbrugsteknikker. Vi kender ikke den relative betydning, men det blev skønnet at genetik forklare 30-50 % af NUE resten er teknik. Det er vigtigt at sorter, som dyrkes i DK, er screenet til danske dyrkningsforhold, ikke om de er forædlet i DK. 15

200-220 kg. N skal kunne optages i planten ellers bliver landmanden straffet. Det er vigtigt, at vi kan måle kvælstofoptaget i planten også i værdiafprøvningen. Konkrete forslag fra workshoppen: 1. Arbejd videre med CID s forslag til indsatser for NUE 2. Jorderosion der er forskel på hvordan afgrøderne holder på jorden? 3. Hvis planten støvsuger hele systemet for N, hvor meget er der så tilbage til jorden? 16

Workshop II. G: Nuværende og nye afgrøder i fremtidens bioøkonomi forædlingsmæssige muligheder og udfordringer opsamling fra workshopppens drøftelser Introduktion: Anne Grete Holmsgaard, Biorefining Alliance Moderator: Lars Landbo, NAER 1) Muligheder og udfordringer ved at forædle vore nuværende afgrøder til fremtidens bioøkonomi? Muligheder: Den igangværende planteforædling forventes at give fortsat udbyttefremgang i de omfattede afgrøder Planteforædling kan - hvis forædlingsprogrammerne tilpasses - øge udbyttet af nuværende biprodukter som halm, top etc. Planteforædling kan - hvis forædlingsprogrammerne tilpasses - øge kvaliteten af både høstprodukter og biprodukter, f.eks. øge celluloseindholdet i halm, så de bliver bedre egnede til en fremtidig bioøkonomi Der er muligheder for at mindske afhængigheden af importeret proteinfoder ved at udvinde protein fra eksisterende afgrøder som f.eks. græs Tilpasning af eksisterende afgrøder kan ske ret hurtigt Udvikling af bedre dyrkningssystemer gennem samspil af planteforædling og teknologi ( double cropping etc.) Biomasseproduktion fra eksisterende afgrøder kan forholdsvis nemt øges ved at blive bedre til at indsamle halm og andre rester Planteforædling kan tilpasse vore afgrøder til et ændret klima Vi dyrker allerede og har dermed stor erfaring i at håndtere - en række forskellige afgrøder, som vil kunne komme til spille mange forskellige roller i en fremtidig bioøkonomi Udfordringer: 17

vi skal dyrke smartere afgrøder, f.eks. i form af planter, som er bedre til at udnytte solenergien, og gennem bedre udnyttelse af bi- og restprodukter Hvad skal de konkrete forædlingsmål være? Øget biomasseproduktion kan øge gødningsbehovet, og det kan kollidere med den eksisterende miljøregulering Fare for lejesæd og andre uheldige effekter etc. ved øget halmproduktion Klimaforandringer stiller nye krav til afgrøderne 2) Muligheder og udfordringer ved at forædle helt nye afgrøder til fremtidens bioøkonomi? Muligheder Der er mange afgrøder, som potentielt kan gro i Danmark, og som vil kunne indgå i en fremtidig bioøkonomi Udfordringer Det er som udgangspunkt arbejds- og tidskrævende at forædle helt nye afgrøder, idet mindste gennem traditionelle forædlingsprogrammer. Mikroforædling kunne være en mulighed. Vigtigt at tænke i systemer snarere end i enkeltafgrøder Vi ved ikke, hvilke systemer og afgrøder, der viser sig at fungere i fremtiden - derfor behov for at dyrke mange forskellige afgrøder 3) Hvordan skal vi styrke forædlingen til fremtidens bioøkonomi? Det vigtigste er at sikre, at der er et marked for de bioøkonomiske afgrøder Det skal være muligt for forædlerne at opstille tydelige forædlingsmål for de bioøkonomiske afgrøder. Det kræver, at der udstikkes klare og langsigtede politiske mål for udvikling af bioøkonomien Tydelig politisk commitment, dvs. bred og langsigtet politisk opbakning til udvikling af bioøkonomi og bioøkonomiske afgrøder 18

Massiv offentlig indsats for og støtte til bioøkonomisk planteforædling Ikke være afvisende over for anvendelsen af nye teknikker, herunder GMO 19