Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg Praktikvejledning særligt rettet mod samarbejdet mellem studerende og praktikskolen 2018/2019 Praktikkoordinator: Kirsten Rosholm, kiro@via.dk Praktikleder: Anja Madsen Kvols, amkv@via.dk Administrativ praktikmedarbejder: Lise Pedersen, lped@via.dk
Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg I læreruddannelsen har faget praktik en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Gennem alle studieår samarbejder læreruddannelsens undervisere med praktikskolernes lærere om at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på den studerendes erhvervelse af praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelser af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen. Rammerne for dette samarbejde er udformet med henblik på at skabe gode betingelser for udvikling af læreruddannelsen og af skolerne som uddannelsessted. I dette dokument redegøres for rammerne for samarbejdet og for de vilkår, der knytter sig til de studerendes gennemførelse af praktik i skolen. I Læreruddannelsen i Silkeborg er praktiksamarbejdet organisatorisk funderet i to skolegrupper, som indkaldes til møde om praktiksamarbejdet 2 gange årligt. Møderne finder sted i oktober og i februar måned. Første møde i oktober har fokus på kommende praktikperiode. Andet møde har fokus på evaluering af praktikken. Skolegrupperne sammensættes af koordinatorer fra praktikskolerne, som læreruddannelsen samarbejder med. Koordinatorrollen er således central for praktikkens organisatoriske forankring på de enkelte skoler. I dokumentet Praktikvejledning særligt rettet mod studerende redegøres for praktikkens indhold, herunder praktikkens forståelsesramme praktikkens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling kompetencemål og bedømmelse Med venlig hilsen Anja Madsen Kvols, praktikleder Kirsten Rosholm, praktikkoordinator
Indholdsfortegnelse Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg... 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen... 3 Samarbejde om praktik... 4 Praktikkens rammesætning... 4 Bedømmelse og prøve... 4 Praktiksteder... 4 Meritstuderende... 4 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg... 5 1. Praktikskoler... 5 Efterskoler og specialskoler... 5 Praktik i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland... 5 Praktik i forbindelse med studieophold i udlandet... 5 2. Dagpraktik og forpraktik... 5 3. Skolens uddannelsesplan... 5 4. Praktikskemaer... 5 5. At være i praktik som lærer... 6 6. Samarbejde og vejledning... 6 7. Midtvejsevaluering og særlig statussamtale... 6 8. Bedømmelse og evalueringssamtale... 7 9. Tavshedspligt... 7 10. Studerendes fremmøde/fravær... 7 11. Praktiklæreres fravær... 7 12. Økonomi... 7 13. Skolens praktikkoordinator... 8
Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen Samarbejde om praktik Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde mellem praktikskolen, de studerende og lærere i pædagogiske fag og relevante undervisningsfag. Udgangspunktet for samarbejdet er praktikkens kompetencemål. Praktikkens rammesætning Der er mødepligt til alle dele af praktikken Hver praktikperiode skal gennemføres og bestås Den studerende skal have praktik i alle de valgte undervisningsfag Bedømmelse og prøve Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hver praktikperiode bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået af praktikstedet. Bestået i den praktiske del giver den studerende adgang til prøven i praktik. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan gå praktikperioden om på samme sted eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Den studerende har tre forsøg, da modulevalueringen på skolen er underlagt samme juridiske grundlag som andre prøver. (Se evt. dokumentet Bedømmelse i faget praktik) Praktiksteder For studerende i den ordinære uddannelse tilrettelægges praktikken over i alt 18 uger og finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer. Med læreruddannelsens godkendelse kan praktik finde sted ved danske skoler i Sydslesvig skoler på Færøerne og i Grønland og udenlandske skoler i forbindelse med et godkendt studieophold, der er organiseret og godkendt af uddannelsen Meritstuderende For meritstuderende er der kun én praktikperiode på 6 uger, som normalt finder sted på en folkeskole eller fri grundskole. Meritstuderende kan vælge et specialiseringsmodul med en ekstra praktik. Dette modul er ligeledes på 6 uger i alt.
Praktik på Læreruddannelsen i Silkeborg 1. Praktikskoler Læreruddannelsen i Silkeborg har fast samarbejde med skoler i Favrskov, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner om praktik i læreruddannelsen. Hertil kommer efter behov samarbejde med andre skoler, herunder efterskoler og specialskoler. Efterskoler og specialskoler Læreruddannelsen har et fast samarbejde med en række efterskoler og specialskoler, som udbydes til de studerende på 2. eller 4. årgang. Praktik i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland Praktik på danske skoler i Sydslesvig og på skoler på Færøerne og i Grønland kan tilbydes studerende i 2. studieår. Desuden tilbydes praktik i en række andre lande beskrevet under international praktik. Praktik i forbindelse med studieophold i udlandet I forbindelse med et godkendt studieophold i udlandet, hvori der indgår praktik, kan der gives merit for studieårets praktik. Tilbuddet gives fortrinsvis til studerende i 2. studieår. Tilbuddet gives ikke til meritstuderende. 2. Dagpraktik og forpraktik Hver praktikperiode indledes med nogle praktikdage på skolen, hvor de studerende får mulighed for at møde deres praktiklærere og de klasser, som indgår i praktikskemaet. Hensigten hermed er, at de studerende lærer skolen at kende og modtager før-vejledning, inden de skal i gang med at forberede undervisningen. På 1. studieår på sommeroptaget er de studerende på skolen i fem dage fordelt over fem uger (5 dage før praktikken). Vinteroptaget er i fem halve praktikdage i løbet af deres første semester, og i andet semester er de i forpraktik (som 2. og 3. praktikniveau). På 2. og 4. studieår er de studerende på skolen i forpraktik i 2 dage jf. uddannelsens rammeplan for studieåret. Det samme er meritstuderende. 3. Skolens uddannelsesplan Der er krav om, at skolerne skal lave uddannelsesplaner for praktikkens niveau I, II og III. Uddannelsesplanen sendes til læreruddannelsen og lægges på hjemmesiden. Uddannelsesplanen danner baggrund for skolens rammesætning af praktikken. Læreruddannelsen anbefaler de studerende at læse forskellige skolers uddannelsesplaner forud for valg af praktikskole. 4. Praktikskemaer Praktikskemaer udarbejdes af praktikskolen i samråd med de studerende efter følgende principper:
skemaet bør højst omfatte undervisning i 2-3 klasser undervisningsfag skal indgå i skemaet i et rimeligt omfang andre fag end undervisningsfag kan indgå i skemaet skemaet indeholder undervisningslektioner og øvrige opgaver alle ugens 5 dage. Som supplement til de pligtige undervisningslektioner kan der, efter aftale med de studerende, indgå støtteundervisning til elever, der ikke er henvist til specialundervisning, men som har behov for særlig støtte. Deltagelse i temadage eller lignende I praktikken indgår studerende i temadage eller lignende på lige fod med skolens lærere. Uanset hvor megen tid og hvor mange undervisningslektioner, der medgår hertil, så forbruges kun den ressourcemængde, som svarer til antal lektioner i praktikskemaet de pågældende dage. 5. At være i praktik som lærer Praktikskemaets undervisningslektioner er kun en del af den studerendes samlede praktikarbejde. I lærerarbejdet indgår en række andre vigtige arbejdsopgaver, som også skal indgå i den studerendes praktik. Det drejer sig eksempelvis om kollegiale møder af forskellig slags, møder med eksterne samarbejdspartnere som fx skolepsykologer, møder med forældre og tilsyn med elever. Praktikskolen skal sikre, at almene læreropgaver indgår i praktikken. 6. Samarbejde og vejledning De studerendes læring og udvikling i praktik forudsætter et tæt samarbejde mellem studerende indbyrdes og med deres praktiklærere. Studerende skal altid kunne modtage vejledning fra praktiklærerne, men karakteren af vejledningen må afhænge af den studerendes studietrin og situationen i øvrigt. Ud over at være samarbejdspartner og vejleder er praktiklæreren også med til at bedømme, hvorvidt den studerende består praktikmodulet. 7. Midtvejsevaluering og særlig statussamtale Der afholdes midtvejsevaluering for alle studerende, som forventes at bestå praktikken. Deltagere er her studerende og praktiklærere. Der skal gennemføres en særlig statussamtale med studerende, som er i risiko for ikke at blive indstillet til positiv bedømmelse. En status samtale er en samtale mellem den studerende, praktiklæreren, læreruddannelsesunderviseren og skolens praktikkoordinator. Det er praktikskolens ansvar, så tidligt som muligt i praktikforløbet at indkalde til denne type samtale. Samtalen afholdes midtvejs i praktikforløbet.
8. Bedømmelse og evalueringssamtale Studerende, som har gennemført praktikken, kan blive indstillet til bedømmelse. Ved praktikperiodens afslutning, skal skolen indstille de studerende til bedømmelse og den enkelte studerende skal modtage kopi af begrundelsesskemaet. Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, skal de indkaldes til en fælles samtale, hvor de studiemæssige forhold kan blive evalueret. 9. Tavshedspligt I praktikperioden på skolen arbejder de studerende under tjenestevilkår, som gælder for skolens lærerpersonale. Det betyder blandt andet, at de studerende har tavshedspligt og skal udvise en nødvendig diskretion. 10. Studerendes fremmøde/fravær De studerende har mødepligt til alle dele af praktikken - også til de almene læreropgaver, som indgår i praktikken på skolen. Praktikskolen skal registrere de studerendes fremmøde og notere fravær uanset årsagen til fraværet. Ved et samlet fravær på 5 arbejdsdage eller derunder er praktikken gennemført og den studerende kan indstilles til bedømmelse. Ved er samlet fravær på mere end 5 dage er praktikken ikke gennemført, og den studerende kan ikke indstilles til bedømmelse. Så snart den studerendes fravær nærmer sig 5 dage, skal skolen tage initiativ til at opstille muligheder for kompenserende praktik, så den studerende kan gennemføre praktikken og blive indstillet til bedømmelse. 11. Praktiklæreres fravær Ved en praktiklærers fravær skal skolen tilbyde de studerende, at praktiklæreren erstattes af en vikar. Efter aftale med de studerende kan vikardækning erstattes af et kollegialt tilsyn og efterfølgende evaluering af undervisningsforløbet. Der kan laves aftaler om, at de studerende i enkelte timer er alene, hvis det tjener et pædagogisk formål. Ved længerevarende fravær, skal skolen sikre, at de studerende kan gennemføre praktikken under studiebetingelser, som er forudsætning for at kunne udvikle de kompetencer, som er beskrevet i kompetencemålene for praktikken. 12. Økonomi Praktiklærerne modtager vederlag i henhold til aftale mellem kommunen og den enkelte praktikskole. Der er lavet lokalaftaler i nogle kommuner. Her er honoreringen aftalt mellem den enkelte lærerkreds og kommunen. Studerende må ikke modtage nogen form for vederlag for arbejde, der er forbundet med praktikken.
13. Skolens praktikkoordinator Det er skolelederen, der er den øverst ansvarlige for skolens uddannelse af lærerstuderende i praktik. Hver praktikskole udpeger en praktikkoordinator, som varetager administrative og pædagogiske opgaver i forbindelse med at være uddannelsessted for lærerstuderende. Denne har typisk gennemført en praktikvejlederuddannelse og kan på den måde støtte både kollegaer og studerende. Praktikkoordinators hovedopgaver er at være samarbejdspartner og vejleder for studerende og kolleger at bidrage til udvikling af skolen som uddannelsessted for lærerstuderende at tilrettelægge praktikforløb i overensstemmelse med læreruddannelsens bestemmelser og studieordningen for faget praktik at være skolens repræsentant og samarbejdspartner i skolegruppen. I forhold til de studerende indgår det som en del af praktikkoordinatorens opgave: at sikre, at de studerende introduceres til skolen og skolekulturen, og at de modtager informationer om skolens tilrettelæggelse af praktikforløbet, herunder om de studerendes deltagelse i øvrige læreropgaver og om skolens krav og forventninger til deres praktikarbejde. Dette sker bl.a. gennem brug af uddannelsesplanen, som skolen har udarbejdet. at foretage en samlet vurdering af praktiklærernes midtvejsstatus af de enkelte studerende og tage initiativ til indkaldelse til en særlig status samtale, i tilfælde, hvor studerende er i risiko for at blive indstillet til ikke bestået eller på grund af fravær er i risiko for ikke at kunne blive bedømt. at sikre, at der ved praktikperiodens afslutning gennemføres en evalueringssamtale med deltagelse af alle studerende med det formål at få klarlagt de studiemæssige vilkår i praktikken, der har haft betydning for de studerendes udvikling og arbejdssituation.